Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forskningsstrategi Forskningsstrategi

Transkript

1 Forskningsstrategi Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningsstrategi forskningsstrategi.indd :51:07

2 forskningsstrategi.indd :50:38

3 Indhold Forord 3 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed 5 Mission, vision og værdier 6 Overordnede målsætning for forskningen 7 De tre forskningsområder Forord Det er visionen for Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) at udføre sundhedsvidenskabelig forskning på højt internationalt niveau og derved medvirke til en evidensbaseret forebyggelses- og behandlingsindsats både i samfundet og i sundhedsvæsenet. I denne forskningsstrategi afstikkes rammerne for en koordinering i samme institution af de forskningsområder, som er af fundamental betydning for forebyggelsen. Med FCFS placering både i det politisk-administrative niveau i Region Hovedstaden, som decentral enhed under Koncern Plan og Udvikling og ved Københavns Universitet i form af professorater og lektorater, er det håbet, at denne forskningsstrategi kan medvirke til, at forebyggelsesforskningen opnår den høje internationale standard, som er nødvendig for at takle fremtidens sundhedsproblemer. FCFS nuværende placering skaber en unik mulighed for implementering og afprøvning af forskningsresultaterne i Region og kommuner. Det kræver fortsat målrettet forskning, bevarelse af den ekspertise, som er udviklet, og en solid infrastruktur i FCFS. Forskningsstrategien bygger videre på strategien for og er blevet til i et samarbejde mellem ledelsen og de seniore forskere ved FCFS. Glostrup, august 2008 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) forskningsstrategi.indd :50:39

4 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forebyggelse og sundhedsfremme har fået en fremtrædende plads, efter at strukturreformen og sundhedsloven trådte i kraft 1. januar Sundhedsloven anviser, at den forebyggende indsats skal baseres på sundhedsfaglig prioritering, dokumenterede metoder og løbende kvalitetsudvikling. Det fastslås således, at forebyggelsen skal være evidensbaseret, og at regionerne skal sikre udviklings- og forskningsarbejdet. FCFS er en forskningsinstitution, hvor grundforskning og anvendt forskning kombineres for at optimere praktisk implementering af evidensbaseret forebyggelse. De forskningsdiscipliner, som kombineres, omfatter 1. forskning i årsager til kroniske sygdomme (befolkningsbaseret epidemiologi) 2. forskning i årsager til dårlige patientforløb (klinisk epidemiologi) samt 3. forskning i udvikling af modeller for implementering af forebyggelse (klinisk sundhedstjenesteforskning) Viden fra de to førstnævnte forskningsdiscipliner integreres i den kliniske sundhedstjenesteforskning, som afdækker, hvordan forebyggelse implementeres mest omkostningseffektivt. Ved at kombinere disse tre forskningsdiscipliner i en og samme institution, opnås der en synergi og en målretning af forskningen. Mens der inden for behandling af sygdomme er forskningsmiljøer, som er integrerede i den kliniske hverdag, er der ikke opbygget en tilsvarende tradition inden for forebyggelse. For at opnå samme grad af evidensbasering af forebyggelsen, som der er opnået inden for behandling, bør forebyggelsesforskningen integreres og udvikles i samspil med den praktiske forebyggelse i kommunerne og regionen. Forskningsstrategien definerer FCFS mission, vision og værdier og indeholder en beskrivelse af målsætninger for forskningen og centrets vigtigste aktivitetsområder i relation til forskningen. Strategien skal medvirke til at give ledere og medarbejdere et fælles billede af mål og indsats og skal i perioden fungere som styrings- og planlægningsredskab for ledelsesgruppen og forskningscentret i øvrigt. FCFS er en decentral enhed under Koncern Plan og Udvikling i Region Hovedstaden med et årligt budget på 20 mio. kr., hvoraf ca. 6 mio. kr. udgøres af en fast bevilling fra Regionen. Det resterende beløb hentes gennem eksterne kilder (fx forskningsfonde, styrelser og private virksomheder). Til mere driftsprægede formål modtager FCFS 3 mio. kr. årligt til udarbejdelse af regional/kommunale sundhedsprofiler samt varierende beløb i forbindelse med ydelser til regionale og nationale kliniske databaser og det nationale indikatorprojekt. FCFS er knyttet til Københavns Universitet med et klinisk professorat i sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, et klinisk professorat i kliniske databaser samt fire eksterne lektorater. FCFS har en meget høj produktion af videnskabelige publikationer (www. fcfs.dk) med mere end 100 publikationer om året. Det er en del af FCFS forskningsstrategi, at forskningsresultater formidles bredt. FCFS har således siden 2001 udgivet et halvårligt blad (Nyt om Forebyggelse), der formidler viden bredt til fagfolk, forskere, beslutningstagere i sundhedsvæsenet og kommuner samt til offentligheden. Den forskningsmæssige ledelsesopgave på FCFS består i at arbejde procesorienteret med at stimulere, udvikle 3 forskningsstrategi.indd :50:39

5 og vedligeholde et godt forskningsmiljø. Ledelsen skal have aktiv føling med forskningsaktiviteten og løbende stimulere forskningsprocessen og forskerne. Der skal være faglig respekt for ledelsen, og der skal være en velfungerende administration, så der til stadighed kan bevares et overvejende fokus på den faglige og forskningsmæssige ledelse. Et godt forskningsmiljø er karakteriseret af samarbejde, gensidig respekt, tolerance, åbenhed og produktivitet. I det gode forskningsmiljø er der opbakning til den enkeltes forskning, der er et socialt fællesskab, faglig interesse i kollegers forskning, plads til udvikling og nytænkning og plads til meget forskellige fagopfattelser. Miljøet skal opleves som ambitiøst med store krav og stor produktivitet og med stor grad af indflydelse på eget arbejde. Det er FCFS ønske, at hvert af de tre forskningsområder bliver varetaget af en forskningsleder på professorniveau, og at den generelle infrastruktur udbygges. Blandt de personer, der er ansat på FCFS, er 14 ansat på de faste bevillinger. Infrastrukturen og en væsentlig del af forskningen er således meget afhængig af eksterne midler, hvilket nødvendigvis medfører visse begrænsninger for hvilke projekter, der kan gennemføres. 4 forskningsstrategi.indd :50:43

6 Mission, vision og værdier Mission - FCFS udfører forskning på internationalt niveau inden for tre forskningsområder: befolkningsbaseret epidemiologisk forskning, klinisk epidemiologisk forskning og sundhedstjenesteforskning - FCFS formidler forskningsresultater lokalt, nationalt og internationalt og rådgiver embedsmænd, det politiske niveau, offentligheden og andre relevante parter i sundhedsspørgsmål inden for centrets forskningsområder - FCFS medvirker til en kvalificeret og målrettet forebyggelses- og behandlingsindsats i sundhedsvæsenet samt udvikling og vedligeholdelse af sundhed gennem forskning og udvikling af modeller for implementering af forskningsresultater. Værdier - Kvalitet og professionalisme Alle processer internt og alt arbejde, der udgår fra FCFS, er præget af kvalitet og professionalisme - Kreativitet Forskningen er præget af åbenhed og originalitet - Tværfaglighed og respekt Arbejdsmiljøet er præget af tværfaglighed, dialog og respekt. Der udvises respekt for eksterne forskere og andre forskningsmiljøer. Vision - FCFS er kendt og respekteret i relevante nationale og internationale forskningsmiljøer og er en eftertragtet samarbejdspartner i forskningsprojekter inden for centrets forskningsområder - FCFS forskningsregistre og biobank udnyttes optimalt af interne og eksterne forskere - FCFS forskningsresultater anvendes af praktikere og beslutningstagere og får dermed gennemslagskraft i sundhedsplanlægning - FCFS er kendt for et godt forskningsmiljø med stor produktivitet og et uddannelsesmiljø, hvor studerende inden for centrets forskningsområder får en god forskeruddannelse. 5 forskningsstrategi.indd :50:43

7 Overordnede mål med forskningen Overordnede mål - Forskningen ved FCFS skal bidrage til en styrkelse af sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme - Forskningen ved FCFS skal have høj international standard og bidrage væsentligt til udviklingen inden for de givne forskningsområder - Forskningen ved FCFS skal medvirke til at styrke forskningen på andre institutioner i Region Hovedstaden, fx klinisk forskning og forskning i kommunalt regi, og dermed være en vigtig del af forskningsinfrastrukturen i regionen - Forskningen ved FCFS skal formidles både i videnskabelige sammenhænge og til bredere kredse Overordnede strategiske valg FCFS skal udføre forskning, der lever op til ovenstående målsætninger inden for de tre forskningsområder, som skal støtte, inspirere og supplere hinanden for derigennem at sikre synergi og en optimal integration af forebyggelsesforskningen. Der skal til stadighed gennemføres befolkningsundersøgelser ved FCFS. Data fra tidligere og igangværende befolkningsundersøgelser skal udnyttes gennem løbende initiering af forskningsprojekter. Igangværende og kommende befolkningsundersøgelser skal forberedes på de nye sygdomsområder, som vil få betydning i fremtidens samfund. Derved sikres løbende generering af såvel nye data som ny viden inden for den befolkningsbaserede epidemiologi. Den klinisk epidemiologiske forskning skal udføres i tæt samarbejde med kliniske fagpersoner. Derved hentes den nødvendige klinisk-faglige kompetence ind i projekterne, og samtidig styrkes klinikernes viden om de epidemiologiske aspekter og konklusioner. Den kliniske sundhedstjenesteforskning skal udføres og videreudvikles i et samarbejde med aktører i region og kommuner både inden for det kliniske område (primær og sekundær sundhedstjeneste) og det politisk-administrative system. Der stræbes efter et større samarbejde om klinisk sundhedstjenesteforskning mellem de enkelte regioner og mellem regioner og universiteter. For at bevare en høj international standard inden for alle tre forskningsområder er det vigtigt, at der sikres en fortsat udvikling af metoder, fx inden for målemetoder, statistik, epidemiologi og datapræsentation. FCFS rolle i forskningsinfrastrukturen i regionen skal videreudvikles gennem en optimering af eksterne forskeres brug af FCFS infrastruktur, fx forskningsregister og biobank samt statistisk-epidemiologisk ekspertise. 6 forskningsstrategi.indd :50:43

8 De tre forskningsområder Befolkningsbaseret epidemiologisk forskning Den befolkningsbaserede epidemiologiske forskning ved FCFS har fokus på folkesygdomme, dvs. sygdomme som har stor betydning for folkesundheden ud fra en afvejning af konsekvenser for individ og samfund og hyppighed i befolkningen. Den befolkningsbaserede epidemiologiske forskning ved FCFS omfatter: 1. Beskrivelser af ændringer i socioøkonomiske faktorer, sundhedsvaner (fx kost, fysisk aktivitet, rygning og alkohol), generelt helbred og livskvalitet (fx stress), fysiologiske og biologiske mål (fx fedme, kolesterol og blodtryk) samt sygelighed og dødelighed i befolkningen over tid og sted. Denne overvågning af sygdomme og risikofaktorer har udover den forskningsmæssige værdi også værdi som grundlag for sundhedspolitiske og -administrative beslutninger. 2. Analyser af årsager til udvikling (opståen) af kroniske sygdomme. Ved opfølgning af de undersøgte befolkningsgrupper opnås viden om, hvad der adskiller personer, som udvikler sygdom, fra dem, som ikke udvikler sygdom. Herved identificeres risikofaktorer (fx forhøjet blodtryk eller rygning), som kan blive genstand for intervention og forebyggelse, og som kan give os større forståelse for mekanismerne bag udvikling af sygdomme. Ofte vil det være relevant at inddrage samspillet imellem risikofaktorer og gener (genmiljø/livsstilsinteraktion). 3. Analyse af biologiske mekanismer for sygdomsudvikling. Disse foretages som regel i samarbejde med forskere fra kliniske afdelinger og laboratorier. Planlagte befolkningsundersøgelser ved FCFS 1. Helbred2006: Helbred2006 blev gennemført i perioden juni 2006 til maj 2008 og omfattede ca undersøgte personer. Helbred2006 giver en sundhedsprofil af et repræsentativt udsnit af befolkningen, hvad angår sundhedsvaner, generelt helbred, kliniske og parakliniske mål (fx blodtryk og lungefunktion) samt biomarkører for sygdom og sygdomsrisiko. Der blev fokuseret på allergi- og lungesygdomme, helbredsrelateret fitness i form af morfologisk, kardiopulmonal, muskulær, metabolisk og mental fitness, kronisk stress samt knogleskørhed. 2. Validering af målemetoder (Helbred2008): I perioden august 2008 til maj 2009 foretages en række valideringsstudier af nye metoder til måling af fx kondition, fysisk aktivitet, fedme og stress. 3. Inter99 (10-års opfølgning): I perioden marts 2009 til januar 2011 gennemføres en spørgeskemaundersøgelse af hele Inter99 kohorten. Inter99 er en af de største befolkningsbaserede randomiserede undersøgelse over effekten af en individorienteret livsstilsintervention. 4. Børnekohorte. Der planlægges i perioden en undersøgelse af en børnekohorte med fokus på udviklingsforstyrrelser, metaboliske forstyrrelser, allergiske sygdomme og helbredsrelateret finess. 5. I perioden juni 2011 til maj 2013 planlægges en genundersøgelse af Helbred2006 kohorten. 7 forskningsstrategi.indd :50:43

9 8 Særlige satsningsområder i perioden Videreudvikling af infrastrukturen for forskningsregister og biobank med henblik på optimering af eksterne forskergruppers udnyttelse af videnskabelige data a. Optimering af FCFS forskningsregister i form af harmonisering, inklusion af regionens sundhedsprofiler og kobling til registre b. Modernisering af FCFS laboratorium og biobank c. Etablering af infrastruktur hos samarbejdspartnere til måling af biomarkører i løbende og tidligere befolkningsundersøgelser d. Udvikling og validering af bedre metoder til måling af sundhedsvaner (fx fysisk aktivitet og kost), kronisk stress og helbredsrelateret fitness (fx kondition, muskelstyrke og fedt fordeling). 2. Livsstilsfaktorer a. Immunologiske effekter af alkohol b. Effekter af rygning og passiv rygning på generelle helbredsmål c. Årsager til social ulighed i rygning og rygeophør d. Betydningen af forskellige typer af fysisk aktivitet for forskellige helbredsmål e. Alkohol og kosts betydning for generelle helbredsmål f. Analyse af niveauet af en række mikronæringsstoffer fx vitamin B og D og afledte helbredseffekter g. Analyse af samspillet mellem forskellige livsstilsfaktorer og ændringer i disse. 3. Specifikke kroniske sygdomme a. Identifikation af risikofaktorer for allergiske og autoimmune sygdomme. Der arbejdes med et årsagsnet omfattende gener, sociale faktorer, levevilkår, livsstil og biologiske mål. b. Beskrivelse af forekomst af muskelskelet sygdom og analyse af risikofaktorer. 4. Optimering af prædiktion af kroniske sygdomme a. Afgrænsning af komponenterne i den helbredsrelaterede fitness (kropssammensætning, kondition, muskelstyrke, stofskifte) for at opnå en bedre beskrivelse af risikoen for udvikling af kroniske sygdomme b. Betydningen af mental sundhed (personlighed og mestringsevne) for udvikling af kronisk sygdom c. Absolut risiko for udvikling af hjertekarsygdom. Kan vi bedre prædiktionen? 5. Genmiljø interaktioner a. Analyse af samspillet mellem gener og livsstil for udvikling af type 2 diabetes og hjertekarsygdom b. Analyse af samspil mellem gener og mikronæringsstoffer for udvikling af astma og allergi. 6. Statistisk udviklingsarbejde a. Metodeproblemer ved analyse af data fra de centrale registre. På basis af den tiltagende brug af de centrale registre i forebyggelsesforskningen, er det vigtigt at have metoder til at håndtere såvel informationer fra disse registre som problemer fx med manglende oplysninger i tiden før, registrene blev indført. b. Kausale modeller. Udvikling af statistiske metoder, som kan forbedre mulighederne for analyse af det komplekse kausale net, som fører til udvikling af kroniske sygdomme, og dermed på længere sigt være medvirkende til at øge vores forståelse på dette område. forskningsstrategi.indd :50:47

10 Klinisk epidemiologisk forskning Den klinisk epidemiologiske forskning ved FCFS har, ligesom den befolkningsbaserede epidemiologi, fokus på folkesygdomme, dvs. sygdomme, som har stor betydning for folkesundheden ud fra en afvejning af konsekvenser for individ og samfund og hyppighed i befolkningen. Den klinisk epidemiologiske forskning omfatter: 1. Studier i regionale variationer i behandling (diagnostik, forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering) og resultatet af behandling 2. Afgrænsning af sygdomsenheder 3. Analyse af årsager til dårlige patientforløb, både hvad angår umiddelbare komplikationer til behandlingen og prognosen på længere sigt. Analyserne omfatter både organisationen af behandlingen, selve behandlingen, sygdommen og patienten (sociale forhold, livsstil, og andre sygdomme) Særlige satsningsområder i Regionale variationer i kirurgiske og medicinske behandlingsforløb med fokus på behandling af sygdomme i skjoldbruskkirtelen, kræftsygdomme og kirurgiske sygdomme 2. Analyse af samspillet mellem organisation, behandling, sygdomsstadie og patientrelaterede forhold for resultaterne af den kirurgiske og medicinske kræftbehandling 3. Analyse af betydningen af sociale faktorer for det kirurgiske og medicinske behandlingsforløb 4. Analyse af betydningen af patientens livsstil for det kirurgiske og medicinske behandlingsforløb Klinisk sundhedstjenesteforskning Den kliniske sundhedstjenesteforskning, som FCFS er engageret i, er dels analytisk med henblik på at forklare geografiske variationer i sundhed og sygelighed, dels baseret på interventionsforskning inden for sundhedsfremmende initiativer i befolkningen samt individorienteret interventionsforskning (borger- og patientrettet). Metodemæssigt anvendes epidemiologiske metoder samt de danske principper for medicinsk teknologivurdering (omhandlende teknologi, patient, organisation, økonomi). Klinisk sundhedstjenesteforskning ved FCFS omfatter: 1. Studier af sundhedsvæsenet som organisation: dets opgaver, ressourcer, aktiviteter (inklusive indførelse af ny teknologi), den politiske styring af sundhedssektoren og øvrige forhold, der påvirker dets udformning og aktiviteter, samt sundhedsvæsenets historiske udvikling. 2. De processer, der udspiller sig i sundhedsvæsenet, herunder forhold internt i sundhedsvæsenets institutioner og kontaktfladen mellem sundhedsvæsenet og befolkningen. 3. Følgerne af sundhedsvæsenets aktiviteter: effekten på befolkningens helbred, funktionsevne og livskvalitet, ligheds- og ulighedsskabende virkninger, omkostninger og ressourceudnyttelse. 9 forskningsstrategi.indd :50:52

11 Særlig satsningsområder Forskelle i sundhedsvaner, sygdom og brug af sundhedsvæsenets ydelser 1. Vurdering af social ulighed i sundhedsvaner og sygelighed og brug af sundhedsydelser a. Vurdering af kontekstuelle og individuelle sociale faktorers betydning for uligheden b. Sygeligheden hos etniske minoriteter og betydningen af samspillet mellem etnicitet og sociale forhold for uligheden c. Vurdering af betydningen af sociale forhold for deltagelse i tarmkræftscreening 2. Metodeudvikling i GIS (Geografisk Informations System) til at vurdere, hvordan infrastruktur og lokal planlægning påvirker sundhedsvaner (fx fysisk aktivitet) og sygelighed 3. Beskrive børn og unges sygelighed, vægtforhold og brug af medicin ved brug af registre, herunder at undersøge ulighed i sundhed og sygdom 4. Beskrive sundhedsvaner og sygelighed på udvalgte offentlige arbejdspladser og udarbejdelse af koncept for sundhedsprofiler på arbejdspladser Sundhedsfremme og forebyggelse Befolkningsorienteret 1. Strukturel forebyggelse a. Evaluering af effekten af den danske rygelov på udvikling af hjertekar- og lungesygdomme b. Iværksættelse af kontrollerede undersøgelser, der vurderer effekten af strukturelle forebyggelsestiltag på befolkningsniveau c. Analyse af effekten af jodberigelsen af salt i den danske befolkning (DanThyr) 2. Udvikling af evalueringsredskab til monitorering af forebyggelsestiltag i de enkelte kommuner. 3. Befolkningens holdning til strukturelle forebyggelsestiltag med henblik på at vurdere om disse holdninger er betinget af sociale faktorer, livsstil/sundhedsvaner, sygdomme, alder og køn Individorienteret 1. Borgerrettet forebyggelse a. Afprøvning af screeningsmodeller for personer i risiko for hjertekarsygdom b. Evaluering af effekten af individorienteret forebyggelse med fokus på sundhedsvaner/ livsstil på ændringer i livsstil, generelt helbred, livskvalitet, hjertekarsygdom, cancer og diabetes (Inter99) 2. Patientrettet forebyggelse og rehabilitering a. Evaluering af effekten af kommunale patientrettede forebyggelsesinitiativer på specifikke patientgrupper b. Evaluering af forløbsprogrammer for KOL og Diabetes c. Analyse af effekten af livsstilsintervention inden kirurgiske indgreb på komplikationer til og langtidsresultatet af indgrebet. 10 forskningsstrategi.indd :50:57

12 Basis for forskningen inden for de tre forskningsområder ved FCFS Befolkningsundersøgelser FCFS har siden 1964 gennemført helbredsundersøgelser af repræsentative udsnit af den almindelige befolkning. Undersøgelserne omfatter spørgeskemaer om fx sundhedsvaner, sygdomme og sociale forhold samt egentlige helbredsundersøgelser (fx blodtryk, højde, vægt). Disse informationer opbevares i et forskningsregister ved FCFS. Biologisk materiale (fx blod, arvemasse og urin) opbevares i en forskningsbiobank til senere forskning. Data kobles løbende med centrale registre. Både interne og eksterne forskere kan søge om adgang til forskningsregister og biobank. Befolkningsundersøgelser gennemføres kontinuerligt ved FCFS, fordi sygdomsmønstre og sundhedsvaner ændrer sig i samfundet. Gennem nationale og internationale samarbejder udnyttes også informationer fra befolkningsundersøgelser, som ikke er gennemført ved FCFS. Sundhedsprofiler FCFS startede i 2006/2007 med de første sundhedsprofiler for alle kommuner i Region Hovedstaden. Det planlægges at foretage nye sundhedsprofiler hvert 4. år næste gang i Sundhedsprofilerne omfatter data over samtlige borgere i regionen fra nedennævnte centrale registre samt oplysninger fra en spørgeskemaundersøgelse omfattende et tilfældigt udsnit på borgere. Centrale registre Danmark har flere centrale registre, som kan anvendes til sundhedsvidenskabelig forskning. FCFS har stor erfaring med anvendelse af disse registre til forskning. Det drejer sig fx om Landspatientregisteret (oplysning om diagnoser ved indlæggelse og ambulant behandling), CPR-registeret (oplysning om bopæl og død), Lægemiddelstatistikregisteret (oplysninger om indløst receptpligtig medicin), Integreret Database for Arbejdsmarkedsforhold (oplysninger om sociale forhold), Sygesikringsregisteret og Dødsårsagsregisteret. Kliniske databaser Kliniske databaser er registre med information om patientforløb. Disse kan være regionale eller landsdækkende. Formålene med kliniske databaser omfatter sundhedsadministrative formål, kvalitetssikring og forskning. Som en del af Kompetencecenter Øst for Kliniske Kvalitetsdatabaser har FCFS et indgående kendskab til mere end 20 landsdækkende kvalitetsdatabaser. Kliniske studier I kliniske studier afprøves effekten af forskellige metoder til behandling og rehabilitering. Der indsamles vigtig information om, hvordan en indsats bedst organiseres og implementeres samt data om de sundhedsøkonomiske aspekter. Studierne kan gennemføres i forskellige typer af design, fra det klassiske dobbeltblindede lodtrækningsforsøg over klyngerandomisering til ikke-randomiserede studier. Disse studier gennemføres oftest i samarbejde med klinikere fra andre institutioner i sundhedsvæsenet. 11 forskningsstrategi.indd :51:01

13 Forskningsstrategi Forskningsstrategi Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup Hospital Afsnit 84/85 Ndr. Ringvej 2600 Glostrup Tlf Forskningsstrategien kan bestilles hos Birgitte Pickering på forskningsstrategi.indd :51:04