Formidling gennem Digitales II - Praktik ved Bangsbo Museum og Arkiv

Transkript

1 Formidling gennem Digitales II - Praktik ved Bangsbo Museum og Arkiv Billedet er taget fra SHRPA, og er et forslag til brug i Det svære valg. Skrevet af Camilla Sønderkær Frederiksen

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Kort beskrivelse af Digitales II Det svære valg Diskussion af de anvendte formidlingsmetoder Introduktion Levendegørelse fordele og ulemper De historiske fakta eller fiktiv Rollerne og aktøren Kunstig virkelighed Konklusion Litteraturliste Antal tegn i alt: Normalsider i alt: 15,4 sider 1

3 1.0 Indledning Det har som praktikant været spændende at kunne få lov til at arbejde med det omfattende Digitales II projekt på Bangsbo Museum og Arkiv. Det har været interessant at få lov til at bruge sine historiske færdigheder i et stort projekt, og derved se hvordan historisk fakta kan blive omformet til noget, som børn og unge kan få glæde af, idet de kan leve sig ind i fortællingerne om 2. verdenskrig og besættelsen i Frederikshavn. Her skal de unge leve sig ind i rollerne og være aktive i deres kreativitet, indlevelse og deres nysgerrighed for fortællingerne. Denne form for formidling er nyskabende og noget, der endnu ikke er set på ret mange museer i Danmark. Der er flere og flere børn og unge, der bruger elektroniske formidlingsmidler og virkemidler, og børn og unge har altid syntes, at museer er grå og kedelige. Via elektronisk formidlingsmidler vil det være medvirkende til at vække børn og unges interesse for museer og historie. Den teknologiske udvikling og befolkningens efterspørgsel efter tidssvarende formidling, giver grundlag for at lave en anderledes formidling som kan være med til at fænge dem. Denne fornyelse af museumsverdenen bliver stadigvæk mere og mere populær og ændrer sig også hele tiden i takt med, at befolkningen forud søger mere og mere formidling, samt at museerne bliver mere og mere afhængige af et fornuftigt besøgstal. 1 Jeg har fået udleveret følgende opgaveformulering: Der ønskes en diskussion af de formidlingsmetoder, der anvendes i projektet Digitales II / Det svære valg på Bangsbo Museum. Jeg vil give en kort beskrivelse af projektet Det svære valg, der er ved at blive udviklet i samarbejde mellem virksomheden SHRPA og Bangsbo Museum og Arkiv. I denne beskrivelse vil der blive set på, hvad projektet er, og hvad det indeholder generelt. Desuden vil der også blive set på, hvordan det muligvis vil komme til at forme sig på grundlag af de historiske fakta, og hvordan det kan være med til at videreføre formidlingen til børn og unge. Jeg har valgt at gøre dette for både læseren og egen skyld. Det skal være med til at give læserne, et indblik i, hvad projektet er, og hvordan det er opbygget. Men det kan også være med til at give en forståelse af, hvilke formidlingsmetoder, der bliver brugt i dette projekt. For min egen skyld er det også med til at bevare et godt overblik over besvarelsen af opgaveformuleringen. Og for at tydelig- 1 Kulturministeriet: Udredning om museernes formidling, 2006, s. 21 2

4 gøre de forskellige formidlingsmetoder, der er blevet brugt i projektet Det svære valg, som jeg har siddet og arbejdet med i min praktikperiode. Endvidere vil der også blive diskuteret de forskellige formidlingsmetoder, der bliver brugt i projektet Det svære valg. Her vil der blive diskuteret fordele og ulemper ved at gøre brug af disse formidlingsmetoder i sådan et projekt. Til sidst vil jeg slutte med en konklusion af de formidlingsmetoder, jeg har diskuteret gennem hele opgaven. 2.0 Kort beskrivelse af Digitales II Det svære valg Digitales II er en videreførelse af Digitales I, som indeholder et 4D- lyd forhør, som er blevet placeret i en af museumsbunkerne. Dette forhør skal være med til at give museumsgæsterne en oplevelse af, hvordan det var at komme under forhør under krigen, og hvordan 4D kan være med til at påvirke museumsgæsternes sanser på en måde, man aldrig havde troede kunne lade sig gøre. Digitales II tager udgangspunkt i Bangsbo Fort der består af cirka 70 bunkere, der blev placeret af tyskerne under 2. verdenskrig i bakkerne syd for Frederikshavn. Gennem disse bunkere prøver man via elektronik og visualisering at kunne genskabe og formidle besættelsestidens historie for folkeskoleklasser fra 6. til 10. klassetrin og for gymnasieklasser fra 1. til 3. g. Projektet Det svære valg prøver at inddrage nye medier f.eks. mobiltelefoner, touch-skærme og så videre, som nye kommunikationsmidler i stedet for de gamle og kedelige plancher, som museer ofte bruger i dag. Brugerne bliver draget ind i det, der skal ske og er selv med til at skabe fortællingsstrukturen gennem en række valg, der skal foretages gennem hele forløbet. Brugerne starter hjemme på skolen med at booke en tur og planlægge deres besøg på fortet på en hjemmeside, der bliver oprettet af SHRPA til benyttelse i selve projektet. På denne hjemmeside kan man finde informationer om 2. verdenskrig, introduktioner til universet omkring Bangsbo Fort og Digitales II. Desuden får brugerne/publikummet også en interaktiv tegneserie, der viser historien om 2. verdenskrig og besættelsen. Under disse interaktive tegneserier, er der forskellige forhistorier om forskellige tyske soldater, deres baggrund, deres uddannelse og deres liv på Bangsbo Fort. Disse historier skal være med til at afgøre, hvilken rolle brugerne skal have, når de kommer op på Bangsbo Fort. De interaktive tegneserier er vigtige for selve projektet, da de er alt afgørende for, at spillet kan komme til at fungere. Endvidere kan museumsgæsterne også teste deres viden omkring besættelsen og krigen. Dette kan ske både før og efter forløbet. 3

5 Når brugerne ankommer til Bangsbo Fort begynder spillet med, at de bliver sluset ind i en briefing bunker, hvor de ser en film, om hvordan de er havnet på fortet. Her får de også at vide hvilke retningslinjer, der er på Fortet, hvad de skal gennem spillet og så videre. Desuden får de også udleveret for eksempel deres Ausweis (legitimationskort), tasker, uniformer og kort over de forskellige bunkere, de skal ind i, så de kan leve sig ind i rollen som tyske soldater under krigen. Under spillet forsøger brugerne at leve sig ind i rollerne ved hjælp af elektronik, hvor man har forsøgt at levendegøre krigen og de situationer, nogle mennesker endte i løbet af den. Der bliver givet point efter, hvordan man har løst de forskellige opgaver, og de opstillede situationer. Det skal være med til senere at fortælle og beskrive, hvordan man har klaret sig gennem spillet. Under dette forløb skal der forekomme forskellige elektroniske effekter såsom lyd, lys og f.eks. en tysk officer, der fortæller om livet på Bangsbo Fort, og hvad brugernes næste opgave er og så videre. Når brugerne bliver sendt af sted, bliver det gjort gruppevis, det vil sige, at hver gruppe har en identitet hver, og de skal udføre opgaverne i samarbejde med hinanden. Der er i alt udvalgt 7 bunkere, der med få undtagelser skal laves om til det, den originale stand som under krigen med de rette møbler og følelser, der også var under krigen, da de tyske soldater var på fortet. Når eleverne kommer hjem til skolen, kan de logge ind på projektets hjemmeside, hvor de kan se billeder af de oplevelser, de havde på Bangsbo Fort. Desuden kan de også se de valg, de har taget undervejs på turen, og dermed også se hvilke konsekvenser, deres valg har haft på dem selv og andre. Derudover er der også opgaver, mere information om Bangsbo Fort, et leksikon, og mulighed for at teste deres viden igen og så videre. 3.0 Diskussion af de anvendte formidlingsmetoder 3.1 Introduktion Jeg vil i det følgende diskutere de fordele og ulemper, der er ved, de anvendte formidlingsmetoder i projektet Det svære valg, der er lavet i samarbejde med Bangsbo Museum og Arkiv og SHRPA. Desuden vil jeg også beskrive de anvendte formidlingsmetoder, der er blevet brugt. Museerne gør i dag brug af inspiration og kunstnerisk talent, når de skal formidle en historie eller planlægger deres udstillinger. Disse udstillinger er tildels baseret på museernes egen forskning. Men der er også andre forpligtelser, der skal foretages på et museum. Der skal indsamles og bevares dele 4

6 af den materielle kulturarv. De må på samme måde, som arkiverne skulle føre en erindringspolitik, når de skal træffe beslutninger om, hvad der skal indsamles, og hvad der skal bevares. 2 Der kommer flere og flere museer, der går sammen med private firmaer for at kunne skabe udvikling af nye formidlingsformer med oplevelse som omdrejningspunkt 3, det er også noget, som Bangsbo Museum og Arkiv er ved at beskæftige sig med for at kunne formidle den danske kulturarv til unge brugere. 3.2 Levendegørelse fordele og ulemper Gennem projektet Det svære valg prøver Bangsbo Museum og Arkiv at levendegøre de historiske fakta, der er omkring 2. verdenskrig og besættelsestiden ikke kun i Danmark men også på et lokalt plan nemlig i Frederikshavn. Denne levendegørelse bliver skabt via forskellige teknologiske bestemmelser for eksempel at vise, hvordan de tyske soldater under besættelsen i Frederikshavn så ud, men også hvordan deres følelser var, og hvordan de oplevede krigen under besættelsen i Frederikshavn. Dette bliver gjort for eksempel via tegneserier, som brugerne skal kigge igennem, og derved vælge deres identitet ud fra, inden de kommer op på Bangsbo Fort. Fordelene ved disse tegneserier er at kunne fange de unge brugeres opmærksomhed og derved vække deres interesse inden for historie. Men også for at skabe en ny og mere spændende måde, at formidle historie(r) på, som derved også kan være med til at fremme historieinteressen hos de unge brugere. Det er en vigtig ting at kunne fange de unges opmærksomhed, da de sommetider kan føle, at historie og især museer er noget kedeligt og gråt, og at museer ikke er noget, de har lyst til at gå på, medmindre de bliver tvunget til det af deres forældre eller lærere fra skolen, og det muligvis ikke er noget, der vil kunne interessere dem på noget som helst plan. Men hvis man går ind og bruger de nyeste form for elektronisk formidlingsmidler, vil det være med til at kunne fange de unge brugere, men det vil også være med til at skærpe deres sanser ved for eksempel, at se hvordan en tysk soldat så ud, eller hvordan en dansk befæstningsarbejder så ud. For at tage et eksempel på elektroniske formidling af historie oppe fra Bangsbo Fort, har jeg selv (næsten da!) prøvet det tidligere omtalte 4D forhør. Selvom man sad helt for sig selv, skærpedes sanserne ved, at jeg mente, at der gik én ved siden af mig, og at jeg rent faktisk skulle forhøres, samt at det var noget farligt, der var ved at ske. Mange har også fortalt mig, (det skal her siges, at jeg selv ikke har hørt det, fordi det blev for uhyggeligt for mig) at vedkommende der bliver forhørt, får tændstikker under neglene som en form for tortur Gestapo benyttede sig af under besættelsen. 2 Bernard Jensen: Historie Livsverden og fag, 2003, s Skot-Hansen, Dorte: Muserne i den danske oplevelsesøkonomi, 2008, s. 14 5

7 Her var det en af min medpraktikanter på museet, der følte, at hun kunne lugte tændstikkerne. Jeg kunne også føle, at bordet rystede, da den der forestod forhøret slog hånden ned i bordet, selvom der ikke blev gjort noget. Her var sanserne med til at fremkalde ting eller begivenheder, man mente foregik omkring én, men alligevel ikke gjorde. Via 4D- lyden er man med til at kunne skabe sin egen verden omkring denne lyd, og man kan dermed også selv skabe den historie, som man tror, foregår under forhøret. Vi havde i praktikperioden tre 10. klasser fra Bangsbostrandskole oppe på fortet for, at de kunne få lov til at prøve forhøret og en rundvisning på fortet. Men hele formålet med de tre 10. klasser var også, at de skulle besvare et spørgeskema om, hvordan de så på historie, museer, og hvad der skulle gøres på Bangsbo Fort for, at de ville komme op på fortet, og de syntes, det var interessant. Her var mange inde og høre forhøret. Der var mange af pigerne og nogle få af drenge, der syntes, at det var meget uhyggeligt, og de turde ikke høre det helt færdig. Jeg gik sammen med nogle af de piger, og de syntes, at det var noget af det sjoveste og mest spændende, de nogensinde havde prøvet, for de følte, at de var en del af forhøret, og de kunne mærke og føle alt det, der foregik omkring dem, selvom det kun var lyd, en lampe og et bord foran dem. De syntes, det var spændende, men også helt virkeligt, og da jeg sagde til dem, at der var ikke ret mange, der dengang under besættelsen kunne gå midt under et forhør, ligesom de gjorde, gik det også op for mange af dem, hvordan det virkelig havde forgået under besættelsen, og de begyndte pludselig at interessere sig for, hvad der var sket under besættelsen, og med fangerne under forhøret. Det var som om, deres historie interesse var vækket til live, da de pludselige havde kunnet føle og se, hvordan et forhør muligvis kunne være foregået under besættelsen. Drengene fandt forhøret så interessant og spænende, at jeg aldrig har set en hel 10. klasse være så stille, at man kunne høre en knappenål falde til jorden. Det var meget spændende at se, hvordan en 10. klasse både piger og drenge reagerede på den elektroniske levendegørelse, som forhøret er, men mere spænende var det, at se hvor meget eleverne pludselig interesserede sig for historien og dermed også besættelsestiden efter, at de havde hørt forhøret. Derfor mener jeg også, at elektroniske formidlingsstrategier og levendegørelse er en rigtig god ide og en fordel for at kunne vække de unges interesse indenfor historie, og når de får det at se med deres egne øjne begynder de også at interessere sig mere for historie(n). Det er det, at de unge brugere lige pludselig kan se, føle og tænke ligesom de tyske soldater, modstandsmanden eller som den danske befæstningsarbejder, der er med til at kunne vække deres historie interesse, og derfor også gerne vil vide mere om dette emne. 6

8 Men man kan også vende om at sige, at for eksempelvis forhøret måske er vendt mere til de større børn end til folkeskoleklasserne. Når man har med elektronisk formidling at gøre, skal man også sikre sig, at alle målgrupperne kan holde ud at se på denne formidling, og at de ikke bliver bange. Man skal jo heller ikke skræmme børnene væk, selvom krigen var en mørk tid, og der skete nogle ting under krigen, som var uhyggelige. Men alderen for folkeskoleklasserne er fra 6. til 10 klassetrin. Men der skal stadigvæk ses på, hvordan man kan undgå at skræmme de mindre klassetrin som for eksempel 6. klasse. Det er selvfølgelig en ulempe, at børnene ikke får noget ud af spillet, fordi det er for uhyggeligt for dem, og at de ikke tør at gå videre med deres hold. Indlevelsen skal være på et niveau, så alle både børn og unge kan være med, og at det ikke er med til at skræmme nogle alt for meget. På den anden side, skal det også være uhyggeligt, for det var ikke en skovtur, de tyske soldater var på. Man skal prøve at finde balance mellem det uhyggelige og det spændende. Elektronisk formidling er også med til at styrke de unges indlevelse i de historiske fakta. Det også selvom i dette tilfælde, at enkelte af de historiske fakta er blandet med fiktive oplysninger (eksempelvis de enkelte soldaters forhistorie), for at kunne gøre historien mere levende og mere interessant for de unge brugere. De unge brugere har mulighed for at kunne leve sig ind i de historiske fakta, der er omkring 2. verdenskrig men også de fakta, der ligger bag besættelsestiden i Frederikshavn. Det er op til dem selv, om de vil leve sig ind i denne verden eller ej. Men jeg ville mene, at det er svært ikke at leve sig ind i rollerne som for eksempelvis en tysk soldat. Men hvis de unge brugere ikke vælger at leve sig ind i disse roller, er det svært at blive fanget af spillet, og her vil de forskellige formidlingsmetoder, der bliver anvendt i Det svære valg falde til jorden, for så vil de ikke kunne fange de unge brugeres interesse. Den visuelle formidling vil også kunne fange de unges interesse mere lokalhistorisk. Hvis man syntes, at spillet er interessant, vil man sandsynligvis også kunne blive fanget af, hvad der er sket i ens egen by under krigen. Hvis de unge brugere fanger interesse for den lokalehistorie, vil dette muligvis også være med til, at de unge brugere kan tænke videre over, hvad de måske ville have gjort, hvis de levede under krigen. Dermed bliver denne formidling via teknologi en form for identitets skabende faktor for de unge brugere på længere sigt. Når man får noget ind via synssansen, herunder de visuelle figurer og opgaver, vil man i lang tid kunne huske tilbage til disse, og dermed vil man også kunne finde disse 7

9 oplysninger frem, man har fået gennemspillet i forskellige situationer for eksempelvis, hvis man sidder til eksamen i historie og så videre. Disse visuelle virkemidler, der er blevet brugt til Det svære valg, vil være med til at de unge brugere i lang tid efter, vil kunne huske de forskellige oplysninger og informationer, de har fået. Men de er også med til at lærer de unge brugere noget nyt og mere interessant om den danske kulturarv, og om historie fra krigen både i Danmark, Tyskland og Frederikshavn. Det er vigtigt at fange de unge brugere på deres eget niveau, her mener jeg selvfølgelig de visuelle formidlingsmetoder. I forhold til Digitales II bliver der her brugt de oprindelige bunkere, som blev bygget under besættelsen. Endvidere prøver museet at føre dem tilbage til den oprindelige stand. Der bliver inde i bunkerne sat møbler, såsom borde, stole og andet som blev brugt under krigen af tyskerne. Her prøver man at opstille de historiske fakta, og for at vise de unge brugere, hvordan de forskellige ting så ud under krigen. Det er med til at skabe mere indlevelse for publikums side. Man prøver på alle måder fra Bangsbo Museum og Arkivs side at få så mange ting med som overhovedet muligt, der er de autentiske for at kunne give de unge brugere en mere levendegjort oplevelse af de ting, der foregik under besættelsestiden i Frederikshavn. Men der kan også forekomme ulemper ved at bruge de oprindelige møbler. For det første kan de blive ødelagt, hvis de bliver brugt under spillet, men jeg mener, at de kun skal bruges i en udstilling. For det andet er der også mulighed for, at autenticiteten ikke kan holde stik med de nævnte ting. Det vil være forkert at nævne, at disse ting er fra under krigen, hvis de ikke er. Det er med til at give publikum et dårligt indblik i, hvordan de forskellige ting kunne se ud under krigen. De ulemper, der kan forekomme ved at gøre levendegørelsen elektronisk, kan være, at de unge brugere eller ældre publikum ikke kan finde ud af udstyret, hvilket måske ikke helt kan være tilfældet, når man af de unge brugere i dag går meget op i computere, Ipod, mobiltelefoner og så videre. Men der er risiko for, at det kan forekomme, og derfor står museet i en situation, der er svær at løse, da det er svært at skulle gennemgå for hvert enkelt bruger, hvordan de skal bruge udstyret, og hvordan det virker. Det vil også kræve, at der bliver ansat mere personale, der har kompetence til at tage sig af det. En anden ulempe med elektronisk udstyr kan også være, at det enten kan være svært at håndtere, eller der kan forekomme forstyrrelse på udstyret, så det kan være med til at forringe oplevelse af selve spillet. Det elektroniske udstyr i bunkerne skal derfor være helt i orden, og dermed kan funge- 8

10 re til al tid og også al slags vejr. Der skal ikke være nogen form for forstyrrelser, der kan forekomme hos forskellig slags udstyr. Der kan selvfølgelig også være de praktiske ting ved at skulle sætte elektronisk udstyr op i bunkerne, men også om det kan undgå hærværk og få lov til at blive siddende i bunkerne er et endnu større problem. Men det vil altid være svært at skulle sætte dyrt elektronisk udstyr op enkelte steder, hvor der ikke er nogen form for overvågning, eller hvor der kommer få mennesker til dagligt, for at kunne holde øje med det. Men her skal der af samme årsag sættes ekstra vagtværn op, for at kunne beskytte de dyre udstyr i bunkerne. Jeg mener selv, at der er småt med ulemper i Digitales II projektet, når man forsøger at levendegøre historie rent elektronisk. Det er hovedsagelig de mere praktiske elementer i projektet, der kan være en ulempe for projektet eller for de unge brugere af projektet. Endvidere kan hele den virkelighed, man prøver at skabe ved at bruge bunkerne også være en ulempe, men det vil blive diskuteret i det kommende afsnit 3.5. Der er sandsynligvis også mulighed for, at den elektroniske levendegørelse ikke fanger enkelte af publikum, og de derfor ikke får det samme ud af oplevelserne, som andre brugere, der godt kan benytte udstyret. Når museerne gør brug af visuel autencitet, og er med til at genskabe illusionen af det originale sted, som kan genskabes, så brugerne føler, at de virkelig er der. Men det kan også være med til at skabe en forkert følelse, hvis ikke rummet eller de visuelle metoder, er helt rigtig gennemtænkt og ikke viser de rigtige ting. Det kan medføre, at brugerne i stedet får en dårlig oplevelse af de uvalgte elektroniske visualiseringer metoder, hvis det ikke er blevet lavet ordentlige eller oprindeligt. Endvidere kan det også være med til at skabe en anderledes oplevelse for brugerne, hvis de historiske fakta ikke er rigtige, som for eksempel hvis rummets indhold ikke helt er i overensstemmelse med de historiske fakta, men det er også svært at kunne finde det helt rigtige indhold til f.eks. et rum, så de historiske fakta følger med. At formidlingen og levendegørelse også er blevet lavet gennem elektronik, er også en udvikling som museerne rundt omkring i landet, har været tvunget til for at kunne tiltrække folk til museerne, og for at kunne fange de unge brugere af museer, da de er den nye IT-generation. Men det er også en måde, hvorpå museerne kan gå fra at være kedelige og støvet til at kunne blive en moderne begivenhed eller mere spændende oplevelse, som unge brugere og deres forældre ville få stor fornøjelse af, og dermed også lære noget af spillet Det svære valg. 9

11 De nye elektroniske hjælpemidler er også med til at kunne tilfører de danske museer en ny dimension, fordi det er med til at føre muserne et større skridt videre i det moderne samfund, og det er også med til at give nye dimensioner til formidling af historie både til skoleklasser men også generelt. Det er også en vigtig ting at kunne formidle den danske kulturarv og dermed også lokalhistorien videre til museernes publikum. Ifølge Dorte Skot-Hansen mener hun, at: Den nye Generation Netværk har aldrig kendt til en verden uden netværk, mobiler, GPS, osv., og vil man nå denne målgruppe, må man bruge de nye medier som mobilt, tv, Weeb 2.0, p2p og My Space. Men ifølge Julie Ralund og Morten Bay, der har skrevet bogen Generation Netværk, er mobil og sms den mest effektive måde at nå de unge, for det er det, de bruger. 4 Det er derfor vigtigt, at fange de unge publikummer på deres eget niveau, for at det er muligt, at gøre et museumsbesøg mere attraktivt for dem i det lange løb. Hvis man ikke første gang fanger deres interesse, mister de formidlede oplysninger og derved også deres interesse for hele forløbet, hvilket vil være synd for både spillet og de unge selv. Med formidling ved hjælp af IT bliver oplevelsen på Bangsbo Fort mere brugerorienteret og involvering og indlevelsen er i højsædet. Når de unge publikummer bliver involveret i deres eget spil, vil det muligvis være med til at fange deres interesse og formidlingen af oplysninger omkring 2. verdenskrig og besættelsen er hermed lykkedes. Men det er utrolig vigtigt, at man fanger de unge publikummers interesse ellers er spillets opbygning og formidling spildt. Oplevelsen med levendegørelse af projektet Det svære valg rummer sensoriske, intellektuelle, fysiske og følelsesmæssige elementer gennemgående i spillet. Her bør der gives forskellige blikvinkler på indholdet af Det svære valg, så at formidlingen af et fagligt emne bliver varieret De historiske fakta eller fiktiv Overordnet set vil jeg gøre det klart, at jeg mener, det er vigtigt at gøre historieformidlingen så ægte så muligt og så vidt muligt undgå at blande fakta og fiktion, hvis der er fakta til rådighed. I de tilfælde hvor der mangler ikke så væsentlige dele af fakta, er det okay at tilføre det fiktive element. Det er dog efter min opfattelse nødvendigt her at gøre klart for brugeren, om der er tale om klare fakta, eller der er tilføjet noget fiktivt. Dette sikrer, at brugeren er klar over, hvad han/hun kan tage bogstaveligt, og hvad han/hun ikke kan. Dette gør formidlingen mere tydelig. 4 Citat fra: Skot-Hansen, Dorte: Museerne i den danske oplevelsesøkonom, 2008, s Kulturministeriet: Udredning om museernes formidling, 2006, s

12 Når jeg snakker om de historiske fakta og det fiktive, mener jeg dem, der er blevet brugt i de enkelte personhistorier, som skal bruges til tegneserierne, og for at publikum kan finde frem til deres identitet i selve spillet. En væsentlig ting er, at levendegørelsen har en værdi af ægthed sådan rent historisk. Jeg har gennem min praktikperiode på Bangsbo Museum og Arkiv beskæftiget mig med arkivet, og hvordan de historiske fakta kan være med til at forme en historie, der indeholder fiktive elementer ligesom personhistorierne gør. Jeg har gennem praktikperioden lavet disse forhistorier til Digitales II, der skulle bruges til de små forhistorier, som publikum skal gøre brug af inden, de kommer op på Bangsbo Fort. I disse historier skulle der gennemgående bruges mest muligt historiske fakta i dem, men når det ikke var muligt, gjorde jeg brug af fiktion. Men det er vigtigt gennem levendegørelse at publikum, herunder de unge, at de lærer mest muligt om historierne om besættelsen og selve krigen. Disse hovedpersoner, som er med i historierne har ikke levet i virkeligheden, men jeg har taget udgangspunkt ud fra de enkelte navne ud fra et tysk leksikon om nogle af de tyske officerer, der havde tjent under 2. verdenskrig, og derved prøvet at videreforme disse personers historie med mest mulig historisk fakta. Man prøver gennem de autentiske historier og genstande at kunne skabe følelsen af, at man er til stede, som hovedperson og én selv, under krigen, og man derved får et bedre indblik i, hvordan en hverdag var for eksempelvis en tysk soldat. Når levendegørelse er mere autentisk, er det også bedre for publikum at kunne leve sig ind i de forskellige historier og i den danske kulturarv, der ligger bag disse historier fra besættelsestiden i Frederikshavn og resten af verden. Men hvis man blander autencitet med fiktion, vil det komme til at ændre, hvordan de historiske fakta skal opfattes, og vil publikum, herunder de unge tro, at det er sådan, krigen og besættelsestiden var? Og er dette med til at skabe nogle af de myter, der i dag er om 2. verdenskrig og besættelsen til et nyt niveau? Det er svært at svare på. Det kommer an på, hvordan historien bliver brugt, eller om den bliver misbrugt. Fiktionen kan nemt komme til at tage overhånd, og dermed være med til at ødelægge historien, og derved også skabe de myter, der i dag findes om besættelsestidens begivenheder. Men fiktionen kan også nemt være med til at skabe nye former for myter omkring besættelsestiden, hvis man ikke bruger fiktionen rigtigt sammen med fakta. Det er derfor vigtigt, at når man sidder og skriver disse små forhistorier, at man kun bruger en lille smule fiktion, og at resten er rent historisk fakta, som det har fungeret under krigen i Tyskland, men 11

13 også i Frederikshavn. Det er også vigtigt, at når man skal formidle de historiske fakta, at man finder en balance mellem fakta og fiktion. I diskussionen om hvordan de historiske fakta og fiktionen skal fordeles, er det vigtigt, at der er en balance mellem oplysninger og underholdning, det skal ikke være enten eller! Når man har fundet den lige vægt, er man med til at kunne skabe en balance, som publikum herunder de unge brugere vil få gavn af, når de gør brug af projektet/spillet. Her vil de få de rigtige historiske fakta sammenblandet med fiktion og underholdning, som skal være med til at vække de unges interesse for historie. Men det er en skam, at man skal bruge underholdning for at kunne vække de unges historie interesse, men det er en helt anden ting. Men det er også en vigtig del af datidens museer også gør brug af enten elektroniske visualiserings metoder eller personlig underholdning for at kunne gøre historie(n) levende, og derved kan være med til at fange de unges interesse. Når publikum indlever sig ind i projektet/spillet, er det med til at kunne skabe deres egen form for historie, men også deres interesse for den videre historie. Det er brugernes aktivitet, og indlevelse i projektet, der taler for museerne, men også for publikum selv. Via disse elektroniske visualiserings metoder, som Bangsbo Museum og Arkiv har gjort brug af til deres Digitales II projekt på Bangsbo Fort er med til, at publikum i dette tilfælde de unge brugere er medspiller i projektet, og derved også kan bruge historien på egen hånd. Derved kan de unge publikummer erfare de oplevelser, begivenheder og den hverdag, de forskellige roller, har været igennem i krigen og besættelsestiden i Frederikshavn, og de er dermed også med til at prøve historien via deres egen krop og sanser. Besøgende kommer for både at lære og have det sjovt. De enkelte mennesker som vælger at gå på museum, søger en læringsorienteret oplevelse. 6 Jeg er fuldstændig enig med Dorte Skot-Hansen om, at man kommer som besøgende for at lære men også for at blive underholdt. Det bliver det især med de unge brugere af det nye Digitales II projekt, hvor man selv bliver involveret i spillet, og derved også er med til at lære mere om historierne under krigen og besættelsestiden. Men jeg mener også, at projektet Digitales II er med til at føre historie(n) og historisk viden videre til publikum i alle aldre på en helt anden og nyskabende måde, så de dermed måske kommer til at lære mere om historie, men også at deres viden hænger ved efter, at turen er slut. Man husker mere, af ting, som man selv har prøvet, de forskellige ting, man kan i hvert fald finde enkelte begivenhe- 6 Citat fra: Skot-Hansen, Dorte: Museerne i den danske oplevelsesøkonom, 2008, s

14 der frem, som er med til at genkalde det, man har lært på turen. Det er endnu engang som nævnt før, at det er vigtigt at have ens sanser med, når man lærer historie, for man lærer mere af at kunne se, høre, lugte, mærke og føle det hele selv. Men det er også vigtigt, at man som publikum forsøger at leve sig ind i rollen, som den identitet, man har fået, og derved prøver at dramatisere det hele på en ny måde. Hvis man som publikum prøver at leve sig mere ind i de forskellige roller, vil man komme til at lære mere. 3.4 Rollerne og aktøren Det er vigtigt at få publikum herunder de unge med ind i spillet. De skal gøres til aktører i spillet i form af rollespil. Det svære valg er blevet skabt som en form for rollespil, hvor de unge publikummer skal skabe deres egen virkeligheds dramaturgi, hvor de kan skabe deres egen historie, og dermed være med til at skabe spillet på deres eget niveau. Men det er vigtigt, at formidlingen af de historiske fakta forekommer på et niveau, så alle publikum både unge og gamle kan forstå selve formidlingen. Jeg er bange for, at denne formidling som for eksempel selve spillet kan være svært at finde ud af hos det lidt ældre publikum. Der er en sandsynlighed for, at de ikke kan se det sjove i spillet Det svære valg, som de unge kan. Det kan være, det ikke er med til at fange dem på noget som helst plan. Men indtil videre er dette spil kun henvendt til skoleklasser, som jeg syntes, er helt forkert, men det er en helt anden diskussion, som jeg ikke vil komme ind på i denne opgave. Men det er vigtigt, at selve formidlingen af roller sker på et niveau og et plan, som de unge kan forstå, og at de derfor ikke vil kunne misforstå historierne, eller de informationer disse historier indeholder. Det er vigtigt for selve spillet, at det hele bliver forstået på et overordnet niveau. Det hjælper ikke ret meget, at der er enkelte af de unge publikummer, der ikke helt kan finde ud af Det svære valg, fordi at formidlingen af historien ikke er sket korrekt. Men det er vigtigt for det unge publikum, at de kan leve sig ind i de forskellige roller, og derved videre give dramaturgien til spillet. Det er alfa omega, at de lever sig ind i rollerne, og dermed også skaber dramaturgien for, at spillet fungerer og for, at det unge publikum også kan forstå det forskellige ting, der sker i spillet. Gennem spillet prøver man fra museets side at indføre så mange virkemidler som overhovedet muligt, som skal være med til at gøre spillet mere levende, og som man dermed kan få flere oplysninger ud af og dermed også interessant for de unge. 13

15 3.5 Kunstig virkelighed Visuel autenticitet kan skabes som en form for dramaturgi, som altid kan gøres til noget dramatisk og levende. Det der er med at adskille teaterets begivenheder, fra det vi kalder virkeligheden, er dels i det første, er scenen i centrum for rummet, der allerede er skabt til netop dette formål at kunne skabe virkeligheden. I den historiske virkelighed er det, at noget sker et ubestemt begreb, her sker den historiske virkelighed på sin egne og historiens vilkår. 7 Opbygningen af en begivenhed skal have både rum og tid til at kunne skabe sig selv. Når man lever sig ind i begivenhederne eller virkeligheden begynder genstandens form at skabe sig selv. 8 Når vi gennemgående i opgaven har diskuteret de visuelle formidlingsmetoder, mener jeg også, det er vigtigt, der bliver diskuteret den kunstige virkelighed, som de visuelle formidlingsmetoder og de historiske fakta er med til at skabe for de unge publikummer. Gennemgående har Bangsbo Museum og Arkiv valgt at gøre brug af enkelte bunkere, som i virkeligheden har haft en anden funktion end den, de rent faktisk bliver brugt på. Eksempelvis er den bunker, som benyttes som forhørsbunker i virkeligheden sanitetsbunker, og der har i virkeligheden aldrig været nogen forhørsbunker i Bangsbo Fort. I projektet Det svære valg vælger Bangsbo Museum og Arkiv og SHRPA at bruge de forkerte bunkere til at skulle skabe en sand historisk historie. Her ser jeg en stor ulempe. Jeg ved godt, at der har været mange problemer gennem tiden med at finde frem til, hvilket bunker der skal bruges i projektet, men jeg mener, at man burde gennemgående bruge de rigtige bunker, så det unge publikum er med til at få en rigtig side og fortælling af historien. Jeg mener, at den slags formidling, som at bruge bunkerne er en rigtig god ide, men at de skal bruges på den helt rigtige måde for ikke at skabe en kunstig virkelighed af virkeligheden under besættelsen. Er det en god ting, at man vælger at lade de unge publikummer tro, at den virkelighed de oplever, er den rigtige, eller er den med til at forringe de unges indlevelse i Det svære valg, at de ser en fiktiv virkelighed? Og vil det blive en sandfærdig og levendegørende udstilling eller oplevelse, hvis man vælger, at bruge de forkerte bunkere i Det svære valg? Jeg kan se ulemperne at give de unge publikummer forkerte oplysningerne om de forskellige bunkere, og det er også med til at ødelægge noget af levendegørelse, at de ting, der bliver brugt ikke lever 7 Kirkeby, Ole Fogh: At genskabe begivenheden. I: Nye udstillinger i nye rammer, s Kirkeby, Ole Fogh: At genskabe begivenheden. I: Nye udstillinger i nye rammer, s

16 op til det, de skal. Eleverne vil gå rundt og tænke, at de bunkere, de har set og oplevet ville være det rigtige i historierne omkring besættelsestiden i Frederikshavn. Det er med til at gøre en formidling af historierne om besættelsestiden i Frederikshavn til en fiktiv virkelighed. Men hvis man prøver at forklare de unge publikummer, hvordan de valgte bunkere har været eller er, vil de få en bedre forståelse af historien. Jeg mener, at det er vigtigt at give de unge publikummer den rigtige side af historien, så det er nemmere at kunne leve sig ind i Det svære valg og dermed også få noget ud af selve projektet. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem det virtuelle og det fysiske rum altså udvidelsen af kulturens rum, for at formidlingen kan nå ud til publikum, lige meget hvilken alder de er i. Men vil formidlingen af historierne kunne nå ud til publikum, hvis ikke at alle tingene er helt sandfærdige? Er det ikke med til at give publikummerne et forkert syn på de historiske fakta? Som jeg før har nævnt, mener jeg, at det er vigtigt, at man finder balancen mellem historiske fakta og fiktion, når man som museum prøver at formidling historie til det unge publikum. Det er en god ide at prøve at gøre alle bunkerne så autentiske som overhovedet muligt for, at man som publikum kan få en god oplevelse af, hvordan det har set ud under besættelsen. Men man skal passe på, at der ikke bliver blandet for meget fiktion ind i selve formidlingen, så man ikke lige så stille forsvinder fra den rigtige sag, at man gerne vil formidle de rigtige og sandfærdige dele af historierne om besættelsestiden i Frederikshavn. Det er vigtigt at finde denne balance mellem fakta og fiktion for, at de unge publikummer kan finde interesse for historierne og selve projektet Det svære valg. Selvom man har fyldt det hele med meget visuelle formidling og elektroniske formidling, som er med til at kunne fange de unges opmærksomhed, er det også vigtigt, at formidlingen af de historiske fakta er helt i orden, og ikke hænger bag efter elektronikken. Jeg mener, at det er vigtigt, at man prøver så meget som overhovedet muligt at gøre historierne og begivenhederne omkring besættelsestiden i Frederikshavn så sandfærdige som overhovedet muligt, for at kunne fange de unge publikummer. Samt, at man ikke komme til at bilde dem en masse fiktive historier ind, som ikke er helt sandfærdige. Det er vigtigt, at man også finder en balancegang mellem at skabe en kunstig virkelighed og en sandfærdig virkelighed for det unge publikum. Det kan godt være lidt farligt at skabe en kunstig virkelighed for de unge, for man er med til at give dem indtrykket af, at det var sådan, det hele så ud under besættelsestiden. 15

17 Men det er en svær balancegang som museumsformidling, at man som museum både skal være tro overfor de æstetiske ting, man har gjort brug af, og de forskellige historier, som man skal formidle på en helt ny og anderledes måde for at kunne fange de unge publikummers interesse indenfor historiefaget. Grundlæggende for formidlingens succes er, at der er en modtager, der forstår og ønsker, og er motiveret til at modtage formidlingen. Spørgsmålet om den kvalitative gode formidling er forbundet med en modtager- og afsenderproblematik, og indebærer derfor både pædagogisk og formidlingsmæssige krav til afsenderen og modtageren Konklusion Der bliver i projektet Det svære valg brugt mange forskellige formidlingsmetoder. Det går lige fra levendegørelse af historiske fakta over til formidlingen af en kunstig virkelighed. Jeg har ikke haft alle formidlingsmetoder med i opgaven, men jeg har valgt at tage dem med, jeg syntes er vigtigst og relevant for opgaven. Bangsbo Museum og Arkiv har gennemgående i projektet Det svære valg prøvet at finde forskellige nye former for formidling, der kan være med til at fange de unge publikummers interesse for historie. Den nye formidling er elektronisk og visuelle formidling, der skal være med til at fortælle de historier, der lægger til grund for besættelsestiden i Frederikshavn. Bangsbo Museum og Arkiv prøver at formidle forskellige materiale om besættelsestiden i Frederikshavn, som ellers er svært tilgængelig på museet. De nye formidlingsmetoder er også med til at aktivere brugerne og dermed også være med til at skabe nye muligheder for brugere og deres interesse for historie. Der udover bliver der også anvendt forskellige nye former for teknologi, og man prøver fra museets side at gøre brug af nye former for fortællingsstrategier gennem for eksempel spillet i projektet Det svære valg. Det er muligt, at man gennem digitale strategier kan være med til at fange de unges interesse for historierne, men der følger altid fordele og ulemper ved sådan en stor produktion, som man skal tage stilling til inden, man går videre med projektet. Men det er her vigtigt, at man først og fremmest fange de unge publikummers interesse, og det kan sandsynlig ske via forskellige visuelle og auditive præsentationsformer, som er inddraget i formidlingsformerne, hvilket er med til at skabe en mere brugerinvolveret oplevelse for de unge publikummer. Der er endnu vigtigere, at brugerne selv bliver medskabere af projektets indhold, således at de er med til at skabe deres egen identitet og 9 Kulturministeriet: Udredning om museernes formidling, 2006, s

18 dermed også gøre brug af museets genstande og faglighed. Det er en fordel, at brugere bliver en aktiv del af levendegørelse og formidlingen af de historiske fakta, for at man kan skabe nogen form for grund for projektet Det svære valg. Den aktive del kan for eksempel ske via mobiltelefoner, men også indlevelsen af rollerne og identiteterne fra spillet. 17

19 5.0 Litteraturliste Jensen, Bernard: Historie livsverden og fag, Gyldendal, 2003 Kirkeby, Ole Fogh: At genskabe begivenheden. I: Nye udstillinger i nye rammer Moesgårdkonfernce 2007, Forlaget Hikuin og Moesgård Museum, 2007 Kulturministeriet: Udredning om museernes formidling, 2006 Skot-Hansen, Dorte: Museerne i den danske oplevelsesøkonomi når oplysning bliver til en oplevelse, Imagine,