Fagbeskrivelse Valgfag. 9. semester Jura og Erhvervsjura -----OOOO-----

Transkript

1 Fagbeskrivelse Valgfag 9. semester 2012 Jura og Erhvervsjura -----OOOO----- Fagene udbydes i henhold til Cand.merc.jur. - studieordning 2010 og Cand. jur. - studieordning OOOO----- Aalborg Universitet Revideret 3. juli 2012 Tillæg til International selskabsskatteret 9. maj 2012 Familie- og arveret 20. april 2012 Socialret er tilføjet 27. august 2012 Pensumopdatering Udlændingeret 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Kursusfag indenfor det offentligretlige modul Sundhedsret (10 ECTS) Internationale Menneskerettigheder (10 ECTS) Udlændingeret (10 ECTS) Persondataret (10 ECTS) Udbudsret (10 ECTS) Erhvervsmiljø- og planret (10 ECTS) Socialret Beskæftigelse og forsørgelse Kursusfag indenfor det skatteretlige modul Selskabsskatteret (10 ECTS) International selskabsskatteret (10 ECTS) Tillæg til fagbeskrivelsen i International selskabsskatteret Skatteproces og skattestrafferet (10 ECTS) Kursusfag indenfor det formueretlige modul Arbejds- og ansættelsesret (10 ECTS) Familieret og arveret (10 ECTS) Forbrugerret (10 ECTS) Immaterialret (10 ECTS) IT-ret (10 ECTS) Lejeret (10 ECTS) Pengeinstitutjura (10 ECTS) CISG - Internationale køberet (10 ECTS) Offentlig arbejdsret (10 ECTS) Byggeret (entreprise- og rådgiverret) (10 ECTS) Forsikringsret (10 ECTS) Erhvervserstatningsret (10 ECTS) Videregående familie- og arveret (10 ECTS) Kursusfag indenfor juras procesretlige modul Willem C. Vis International Commercial arbitration Moot (10 ECTS) Skifte af dødsboer (10 ECTS) Philip C. Jessup International Law Moot Court Competition (10 ECTS) Kursusfag indenfor det strafferetlige modul Videregående strafferet og straffeproces (10 ECTS) Kursusfag på tværs af moduler Grønlandsk erhvervsret (10ECTS) Virksomhedsoverdragelse (10ECTS) Erhvervsjurauddannelsens økonomiske valgfag Moms (10 ECTS) Told (10 ECTS) 77 2

3 7.3. Organisationsteori (10 ECTS) Design af omkostningsmodeller (10 ECTS) Business Models og Strategisk Rapportering (10 ECTS) Mediation (10 ECTS) 91 3

4 1. Kursusfag indenfor det offentligretlige modul 1.1. Sundhedsret (10 ECTS) Fagets navn: Sundhedsret Fagets engelske navn: Health Law Fagets modulplacering: Det offentligretlige modul. Fagansvarlig: Adjunkt Line Bune Juhl Underviser: Line Bune Juhl Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende Sundhedsret omhandler de grundlæggende regler om sundhedsmyndigheders og sundhedspersoners pligter samt ikke mindst patienters rettigheder. Kursets formål er, at give deltagerne en grundlæggende forståelse for patienters retsstilling og sætte dem i stand til på baggrund af det relevante retlige materiale at indgå i diskussioner om sundhedsretlige problemstillinger. Den studerende skal i faget opnå viden om: Sundhedsvæsenets organisation og opgavefordeling Tilsynet og kontrollen med sundhedssektorens personale, herunder reglerne om tildeling og fratagelse af autorisation og kvaksalveri Patientens rettigheder i den almindelige behandlingssituation, herunder bl.a. følgende emner: o Informeret samtykke o Aktindsigt og retten til fortrolighed o Muligheden for klage og erstatning o EU-rettens og menneskerettighedernes betydning for patientrettighederne. Patientens rettigheder i en række særlige behandlingssituationer, som fx: o Kunstig befrugtning o Abort og fosterreduktion o Transplantation og organdonation o Dødshjælp o Genetiske tests Pensum i faget er: Pensum tager udgangspunkt i Helle Bødker Madsen: Sundhedsret 2. udgave, 2010, Djøf. Herudover vil der skulle læses en del supplerende litteratur. Indhold og omfang heraf fastlægges senere. 4

5 Undervisningen er placeret på uddannelsens 9. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, fordelt på: 13 forelæsningslektioner á 3 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af den juridiske metode at: Redegøre for fagets begreber og terminologi. Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget. Redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, og afgørende retspraksis. Redegøre for gældende ret. Anvende fagets begreber, terminologi og relevante retskilder i forbindelse med diskussion af fagets videnskabelige problemstillinger. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at: Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi. Kunne redegøre for fakta og kvalificere indholdet af de juridiske problemstillinger dette fakta giver anledning til indenfor sundhedsretten. Kunne redegøre for gældende teori, reglernes indhold, gældende ret. Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål som teoretiske problemstillinger indenfor sundhedsretten og fremkomme med begrundede forslag til løsninger. 5

6 1.2. Internationale Menneskerettigheder (10 ECTS) Fagets navn: Internationale Menneskerettigheder Fagets engelske navn: International Human Rights Law Fagets modulplacering: Det offentligretlige modul Fagansvarlig: Videnskabelig assistent Jesper Lindholm Underviser: Videnskabelig assistent Jesper Lindholm Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende UNDERVISNINGEN UDBYDES PÅ ENGELSK OG EKSAMEN ER PÅ ENGELSK Underviseren er dog dansk. Formålet med valgfaget er rettet mod studerende, som ønsker at gøre sig bekendt med internationale og regionale menneskerettigheder, både for så vist angår den institutionelle ramme og de retlige instrumenter. For så vidt angår det regionale element ligger fokus på den europæiske menneskeret. Faget vil være særligt relevant for studerende, som overvejer en karriere i internationale eller regionale organisationer eller som ønsker at beskæftige sig med disse emner i en dansk kontekst. Faget kan desuden være anvendeligt for advokater og andre praktikere i Danmark, som aktuelt beskæftiger sig med menneskerettigheder og relaterede emner. De Forenede Nationer (FN) blev etableret i 1945 med det formål, at opretholde international fred og sikkerhed; at fremme venskabelige forhold mellem nationerne og at tilvejebringe mellemfolkeligt samarbejde, dels ved løsning af internationale økonomiske, sociale, kulturelle og humanitære problemer, dels ved fremme af respekten for menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder for alle uden forskel med hensyn til køn, race, religion og sprog. FN havde til hensigt at være et centralorgan, der skulle koordinere staters indsats hvad angår disse fælles mål. Det er en del af valgfagets formål, at deltagerne kort forklares, hvordan FN og visse regionale organisationer er organiseret i forhold til at fremme menneskerettighederne. Der gives et mere detaljeret overblik over, hvilken rolle FN og dets relevante organer har spillet mht. udviklingen af folke- og menneskeret og hvilken betydning dette har haft i forhold til suveræne stater og berørte individer. Der fokuseres i denne henseende på indhold, gennemførelse og håndhævelse af de væsentligste internationale menneskerettighedskonventioner. Forholdet mellem menneskerettigheder og andre folkeretlige discipliner som f.eks. traktatret, humanitærret og flygtningeret vil også i nogen grad blive belyst. Den studerende skal opnå viden om: Folkeret og menneskeret FNs og regionale institutioners rolle i fremme af menneskerettighederne 6

7 Den retlige og institutionelle ramme og væsentlige menneskeretsinstrumenter i FNregi, herunder: o FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) o International konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (1965) o International konvention om civile og politiske rettigheder (1966) o International konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966) o Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (1979) o Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (1984) o FN's Konvention om Barnets Rettigheder (1989) FNs menneskerettighedssystem, herunder: o Organer under FN pagten, o Traktatmonitorerende organer o Andre FN organer med ansvar for menneskerettigheder. Regionale menneskerettigheder, primært: o Den europæiske menneskerettighedskonvention o De væsentligste regionale systemer (Europa, Amerika, Afrika) og andre regionale initiativer i oversigt. Monitorering, gennemførelse og håndhævelse af menneskerettigheder Staters positive forpligtelser i gennemførelsen af menneskerettigheder Begrænsninger af rettigheder De enkelte rettigheder, herunder: o Lighed og fravær af diskrimination o Frihed for tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf o Retten til liv, personlig frihed; ytringsfrihed, retten til arbejde, retten til uddannelse. Grupperettigheder for kvinder, børn, oprindelige folk, flygtninge, handicappede, herunder hvilken rolle de spiller, grupperettigheder og spørgsmålet om deres status som individuelle eller kollektive rettigheder. Pensum i faget er: Rhona K.M. Smith: Textbook on International Human Rights, Oxford University Press, 5 th edition, 201. Samt supplerende materiale. Undervisningen er placeret på uddannelsens 9. semester og omfatter ca. 39 undervisningslektioner, fordelt på: 13 lektioner af 3 timers undervisning, 7

8 der også baseres på sags gennemgang og synopser, og forudsætter derfor aktiv deltagelse fra de studerende. Gæsteforelæsninger af menneskeretseksperter søges arrangeret, eventuelt ved brug af videokonferencefaciliteter. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i, ved brug af den juridiske metode, at Anvende fagets begreber og terminologi. Redegøre for retlige problemstillinger indenfor regional og international menneskeret. Identificere retlige problemstillinger indenfor regional og international menneskeret og anvende de relevante retskilder til at løse disse. Vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen på engelsk. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at: Anvende juridisk metode på regionale og internationale menneskeretlige spørgsmål. Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til menneskeretten. Formulere sig klart og velstruktureret om menneskeretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt forvaltningsretlig terminologi. Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. 8

9 1.3. Udlændingeret (10 ECTS) Fagets navn: Udlændingeret Fagets engelske navn: Immigration Law Fagets modulplacering: Det offentligretlige modul Fagansvarlig: Lektor Nina von Hielmcrone Underviser: Peter Starup Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende Den studerende skal i faget opnå viden om: Dansk udlændingeret og udlændiges ret til ophold i Danmark. Udlændingerettens sammensatte retskildemateriale og dens påvirkning fra internationale retskilder (almindelige folkeretlige (mellemstatslige) retskilder og supranationale (overstatslige) EU-regler)). Statsborgerretten. Indrejsekontrol. Økonomisk indvandring (positivlisten, beløbsordningen, green card-ordningen, koncernopholdsret samt fastholdelse og tiltrækning af arbejdskraft) Andre opholdsgrundlag (humanitært ophold, au pair, praktikanter, tidligere danske statsborgere og religiøse forkyndere). Familiesammenføring. Indrejse og ophold efter EU-reglerne. Materiel og processuel asylret. Udvisning. Tidsbegrænset og permanent ophold. Opholdsrettens ophør (inddragelse og bortfald). Udlændingeretten og menneskerettigheder. Integrationslovgivningen og den sociale lovgivning for udlændinge. Pensum i faget er: Peter Starup: Grundlæggende udlændingeret I, 1. udg., 2012, DJØF Kompendium Undervisningen er placeret på uddannelsens 9. semester og omfatter ca. 39 undervisningslektioner, fordelt på: 13 forelæsninger á 3 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende ved brug af den juridiske metode opnår færdighed i at: 9

10 Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget. Redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, og afgørende retspraksis samt samspillet mellem udlændingerettens retskilder. Anvende fagets begreber, terminologi og relevante retskilder i forbindelse med diskussion af udlændingerettens videnskabelige problemstillinger, og fremkomme med begrundende forslag til løsning af disse. Redegøre for gældende ret, samt forholde sig kritisk til, og kunne reflektere over indholdet i de danske udlændingeretlige regler. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at: Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi. Kunne redegøre for fakta og kvalificere indholdet af de juridiske problemstillinger dette fakta giver anledning til indenfor udlændingeretten Kunne redegøre for gældende teori, reglernes indhold og gældende ret. Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål og teoretiske problemstillinger indenfor udlændingeretten og fremkomme med begrundede forslag til løsninger. 10

11 1.4. Persondataret (10 ECTS) Fagets navn: Persondataret Fagets engelske navn: Data Protection Law Fagets modulplacering: Det offentligretlige modul Fagansvarlig: Lektor Charlotte Bagger Tranberg Underviser: Charlotte Bagger Tranberg Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende Den studerende skal i faget persondataret opnå viden om: Persondataretlige begreber og videnskabelige problemstillinger. Den persondataretlige og argumentation. Fagets hovedområder, herunder: o Den persondataretlige emneverden (herunder introduktion til Datatilsynet) o Persondatadirektivet og persondataloven o Generelle persondataretlige principper o Persondataretlige definitioner o Oplysningskategorier (inkl. cpr.nr.) o Persondatalovens behandlingsregler o Registreredes rettigheder (oplysningspligt, indsigtsret mv.) o Sikkerhedsbestemmelser o Anmeldelse af behandlinger o Overførsel af oplysninger til tredjelande o Sanktioner o Persondataret og ny teknologi (kameraovervågning, biometri, RFID og sociale netværk) o Særregulering i relation til behandling af personoplysninger Pensum i faget er: Henrik Waaben og Kristian Korfits Nielsen, Persondataloven med kommentarer, 2. udgave, 2008, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undervisningen er placeret på uddannelsens 9. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, fordelt på: 13 forelæsningslektioner á 3 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i, ved brug af den juridiske metode, at: 11

12 Korrekt anvendelse af persondataretlige begreber og terminologi Kendskab til relevant persondataretlig praksis fra Datatilsynet, danske domstole og EU-Domstolen Viden om eksistensen af afgørelser fra andre internationale administrative organer samt domstole. De relevante persondataretlige retskilder (herunder også fællesskabsretlige kilder) Bevidsthed om placeringen og betydningen af persondataretten i forhold til de andre juridiske områder, som den påvirker. Anvende den juridiske metode på de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til persondataretten. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til: Anvende juridisk metode på persondataretlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger indenfor persondataretten Formulere sig klart og velstruktureret om persondataretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi Kunne vurdere, analysere og rådgive om de persondataretlige reglers indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse Karrieremuligheder: Persondataret får stadigt stigende betydning i alle dele af samfundet lige fra offentlige myndigheders behandling af oplysninger om borgerne til den behandling, som sker, når der indsamles personoplysninger via videoovervågning og fingeraftryk i nattelivet. Retsområdet er svært tilgængeligt for både lægfolk og jurister, og derfor mangler der jurister med indgående kendskab til retsområdet. I øjeblikket er man fra EU s side i gang med at revidere persondataretslovgivningen, og denne revision vil bl.a. medføre at alle større virksomheder og alle offentlige myndigheder skal have en databeskyttelsesansvarlig, som har til opgave, at virksomheden/myndigheden til en hver tid overholder persondatalovgivningen. 12

13 1.5. Udbudsret (10 ECTS) Fagets navn: Udbudsret Fagets engelske navn: Public Procurement Law Fagets modulplacering: Det offentligretlige modul Satsningslinje: Fast Ejendom Fagansvarlig: Lektor Louise Faber Underviser: Anne Bergholt Sommer Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende Den studerende skal i faget opnå viden om: Udbudsdirektivernes formål og anvendelsesområde, herunder begrebet "ordregivende myndighed" Ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet Forhandlingsforbuddet Udelukkelse og udvælgelse/prækvalifikation af tilbudsgivere Tilbudsevaluering, herunder tildelingskriterier og underkriterier Tildeling af ordrer og indgåelse af kontrakt Ikke-økonomiske hensyn, herunder sociale hensyn og miljøhensyn Aflysning af udbudsproceduren uden kontraktsindgåelse Håndhævelsen af udbudsreglerne og sanktionerne ved overtrædelse heraf Pensum i faget er: Sune Troels Poulsen, Peter Stig Jakobsen og Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg: EUudbudsretten. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave. Undervisningen er placeret på uddannelsens 9. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, fordelt på: 13 forelæsninger á 3 timer Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af den juridiske metode at: Redegøre for fagets begreber, procedureregler og terminologi Redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, og afgørende retspraksis, herunder navnlig afgørelser afsagt af EF-Domstolen og Klagenævnet for Udbud Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget. 13

14 Anvende fagets begreber, terminologi og relevante retskilder i forbindelse med diskussion af fagets videnskabelige problemstillinger. Redegøre for gældende ret Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til: Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi Kunne redegøre for fakta og kvalificere indholdet af de juridiske problemstillinger dette fakta giver anledning til indenfor udbudsretten Kunne redegøre for gældende teori, reglernes indhold, gældende ret Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål og teoretiske problemstillinger indenfor udbudsretten, og fremkomme med begrundede forslag til løsninger. Karrieremuligheder: De EU udbudsretlige regler gælder for offentlige indkøb og giver anledning til en stort antal tvister, der behandles ved klagenævnet for udbud, nationale domstole og EF-domstolen. Overtrædelse af udbudsreglerne har vidtrækkende konsekvenser for de offentlige myndigheder, og der er derfor i øjeblikket stor efterspørgsel på jurister med kompetencer indenfor dette retsområde. Alle større offentligmyndigheder ansætter således jurister med speciale indenfor emnet, ligesom alle større virksomheder, der afgiver tilbud til det offentlige, også konsulterer jurister, advokater m.v. med forstand på denne lovgivning. 14

15 1.6. Erhvervsmiljø- og planret (10 ECTS) Fagets navn: Erhvervsmiljø- og planret Fagets engelske navn: Environmental and Planning Law in Company Perspective Fagets modulplacering: Det offentligretlige modul Fagansvarlig: Lektor, Ph.D Ulla Steen Underviser: Ulla Steen og Gitte Slotved Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende I faget erhvervsmiljø- og planret gives den studerende indsigt i dels den moderne miljøretlige regulering, som fastlægges først og fremmest på EU-niveau dels det danske plansystem, som også udfordres af EU retlige krav til arealanvendelse. Faget udbygger og uddyber den forvaltningsretlige og EU-retlige viden, som indgår i bacheloruddannelsen for hhv. jura og erhvervsjura. Faget har til formål at sikre de studerende en indsigt i, hvordan samspil mellem retskilder og - traditioner på flere reguleringsniveauer er bestemmende for virksomhedernes konkurrenceog produktionsvilkår, ligesom de er bestemmende for de offentlige myndigheders bedømmelsesgrundlag. Den studerende skal i faget erhvervsmiljø- og planret opnå viden om: Grundelementer, reguleringssystemer og retskilder Miljø- og planrettens grundelementer og problemstillinger Centrale retskilder og virkemidler på internationalt, EU og nationalt niveau. Dansk miljø- og planret Beskyttelse og benyttelse af arealer, vand, affald, luft, forurenende virksomheder Udvalgte reguleringsområder Plansystemet, herunder VVM (miljøkonsekvensvurdering) Miljø- og naturbeskyttelse, herunder miljøgodkendelse af virksomheder og affaldshåndtering Klimaret CO2 kvotehandelssystemet og vedvarende energiproduktion (vind) Regelanvendelse og håndhævelse Miljø- og planrettens samspil med forvaltningsretten Håndhævelse, ombudsmandsudtalelser, administrative afgørelser, domme. Pensum i faget er: Peter Pagh, Lærebog i Miljørettens almindelige del, Jurist- og Økonomforbundets Forlag,

16 Alex Puggaard og Karsten Revsbech, Lærebog i miljøret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 4. udgave Kompendium, der offentlige internationale og EU dokumenter samt tekstbidrag Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved anvendelse af juridisk metode, at: Anvende begreber og terminologi på miljø- og planrettens områder. Identificere institutioner, aktører og virkemidler på forskellige reguleringsniveauer. Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger indenfor miljø- og planretten. Anvende internationale, EU-retlige og danske retskilder og -principper på miljø- og planretlige spørgsmål. Kunne vurdere og analysere samspillet mellem regler, der regulerer virksomheders forhold Kunne vurdere og analysere reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Redegøre for relevant praksis fra administrative organer, danske domstole og EU- Domstolen Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en mundtlig ekstern eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at: Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt miljø- og planretlig terminologi. Kunne redegøre for fakta og kvalificere indholdet af de juridiske problemstillinger dette fakta giver anledning til indenfor miljø- og planretten og/eller virksomheders forhold Kunne redegøre for gældende teori, reglernes indhold, gældende ret. Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål som teoretiske problemstillinger indenfor miljø- og planretten og fremkomme med begrundede forslag til løsninger. Undervisningen er placeret på 9. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, fordelt på: 11 forelæsningslektioner af 3 timer 2 lektioner af 3 timer, der inddrager case-baseret problemidentifikation og -løsning. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. 16

17 1.7. Socialret Beskæftigelse og forsørgelse Fagets navn: Socialret. Fagets engelske navn: Social security law. Fagets modulplacering: Det offentligretlige modul. Fagansvarlig: Lektor, ph.d. John Klausen. Underviser: Nina von Hielmcrone, Trine Schultz og John Klausen. Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende. Formålet med kursusfaget socialret er, at give den studerende et indblik i det socialretlige område generelt og konkret kendskab til reguleringen af forsørgelse- og beskæftigelsesområdet, materielt og processuelt. Det drejer sig om reglerne vedrørende arbejdsløshedsdagpenge, kontant-/starthjælp, beskæftigelsesindsatsen, revalidering, fleksjob, pension, sygedagpenge og arbejdsskadesikring. Der fokuseres ligeledes på de organisatoriske rammer og samspillet med private aktører. Endvidere behandles problemstillinger vedr. sanktioner og tilbagebetaling af sociale ydelser. Faget tilsigter, at give den studerende kendskab til socialrettens samspil og sammenhæng med den almindelige forvaltningsret og fagets påvirkning af bl.a. EU-retten. Kendskab til socialretten er i stigende omfang af betydning for jurister. Der er sket betydelige strukturelle ændringer på området - såvel lovgivningsmæssigt som i den administrative struktur - hvilket har øget behovet for juridisk ekspertise. Hertil kommer, at socialretten i høj grad indgår i samspil med andre reguleringsområder, herunder bl.a. arbejdsretten og erstatningsretten. Den studerende skal i faget socialret beskæftigelse og forsørgelse opnå viden om: Det sociale områdes retskilder, nationalt og internationalt. Socialrettens systematik, hovedprincipper og grundlæggende begreber Myndighedsstruktur, organisering og styring. Socialrettens regulering af forsørgelses- og beskæftigelsesområdet. Offentlig og privat samspil på beskæftigelsesområdet. Sanktioner og tilbagebetaling af sociale ydelser. Pensum i faget er: Kompendium med udvalgt materiale udarbejdet af Nina von Hielmcrone, Trine Schultz og John Klausen. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved anvendelse af juridisk metode at: Redegøre for fagets begreber og terminologi. 17

18 Redegøre for relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, principper og relevant praksis. Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget. Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Redegøre for de sociale myndigheders struktur og de særlige forhold vedrørende prøvelse af socialretlige afgørelser. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at kunne: Formidle sin viden og sine retlige vurderinger klart og velstruktureret. Redegøre for fagets teori, reglernes indhold, gældende ret. Gøre rede for retsstillingen med hensyn til adgang til sociale ydelser og analysere indholdet af centrale regler i sociallovgivningen. Identificere og kvalificere socialretlige problemstillinger, argumentere for mulige løsninger og angive en konklusion. Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål som teoretiske problemstillinger inden for socialretten og fremkomme med begrundede forslag til løsninger. Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter ca. 40 undervisningstimer, fordelt på: 13 lektioner á 3 timer. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Karrieremuligheder: I relation til muligheder for ansættelse efter endt studium kan faget være relevant både for ansættelse i en advokatvirksomhed og for ansættelse i den offentlige forvaltning samt private organisationer m.m. (bl.a. arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer). Sociallovgivningen har stor samfundsmæssig betydning, og en betydelig andel af såvel de statslige som de regionale og kommunale ressourcer tilføres dette område. På grund af kompleksiteten af den sociale lovgivning og det forhold, at der er flere sager, der faktisk ender ved domstolene, har der været stigende behov for juridisk ekspertise på dette område. 18

19 19

20 2. Kursusfag indenfor det skatteretlige modul 2.1. Selskabsskatteret (10 ECTS) Fagets navn: Selskabsskatteret Fagets engelske navn: Corporation Tax Law Samlæsning: Faget er samlæst med 7. semester på kandidatuddannelsen i erhvervsjura Fagansvarlig: Lektor Thomas Rønfeldt Underviser: Thomas Rønfeldt Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 1 studerende Kursusforbud: Faget kan ikke vælges af studerende på cand. merc. jur., da dette er en obligatorisk del af cand. merc. jur. uddannelsen. Den studerende skal i faget Selskabsskatteret opnå viden om: Selskabsskatteretlige begreber, terminologi og videnskabelige problemstillinger. Selskabsskatteretlig argumentation og aftalefortolkning. Skattepligt for juridiske personer (ubegrænset skattepligt). Skattepligt for udenlandske juridiske personer (begrænset skattepligt). Renteindgreb (EBIT-modellen). Indkomstopgørelse for selskaber. Aktieindkomst for juridiske personer. Fusion. Spaltning. Aktieombytning. Tilførsel af aktiver. Tynd kapitalisering. Sambeskatning. Armslængdeprincippet. Pensum i faget er: Erik Werlauff: Selskabsskatteret, nyeste udgave. Forlaget Thomsen. Undervisningen omfatter i alt 42 undervisningstimer, fordelt på: 14 forelæsningslektioner á 3 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i, ved brug af den juridiske metode, at: 20

21 Identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i selskabsskatteretlige terminologi. Afgøre, hvornår en juridisk person er skattepligtig og hvornår en juridisk person har fradragsret. Afgøre skatteretlige konsekvenser af selskabsretlige dispositioner og omstruktureringer. Forslag til nyt skattesystem for koncerner, CCCTB. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 3 timers skriftlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at: Anvende juridisk metode på selskabsskatteretlige spørgsmål. Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger indenfor selskabsskattretten. Formulere sig klart og velstruktureret om selskabsskatteretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi. Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Kunne vurdere, analysere og rådgive om juridiske personers skattemæssige dispositioner og selskabsretlige omstruktureringer. Kunne gennemføre omstruktureringer og andre skattemæssige dispositioner samt løse eller forebygge de skatteretlige problemstillinger i forbindelse hermed, herunder identificere den skattemæssige optimering. 21

22 2.2. International selskabsskatteret (10 ECTS) Fagets navn: International selskabsskatteret Fagets engelske navn: International Corporation Tax Law Fagets modulplacering erhvervsjura: Det skatteretlige modul Satsningslinje: Skat Fagansvarlig: Lektor Thomas Rønfeldt Underviser: Thomas Rønfeldt og Jacob B. Pedersen Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende Kursusforudsætninger: Faget forudsætter kendskab til selskabsskatteret Den studerende skal i faget international selskabsskatteret opnå viden om: Problemstillingerne, samspillet og de retskildemæssige problemer inden for den internationale selskabsskatteret, herunder de 3 dimensioner: o Dansk udlandsskatteret, dvs. de retsregler i dansk skatteret, der regulerer relationer til udlandet, o Folkeret, herunder først og fremmest dobbeltbeskatningsoverenskomster, samt o EU-retten. Dansk udlandsskatteret, dvs. de regler, der regulerer relationer til udlandet, herunder: o Globalindkomstprincippet og territorialprincippet. o Subjektiv skattepligt for selskaber, fonde og foreninger ubegrænset og begrænset skattepligt. o Interne danske regler til lempelse af dobbeltbeskatning. o Beskatning af Controlled Foreign Companies (CFC-selskaber). o Transfer pricing. o Regler om tynd kapitalisering. o Regler, der tilsigter at forbedre samspillet mellem danske internretlige skatteregler og internretlige skatteregler i andre lande. o Værnsregler i øvrigt til at modvirke international skatteflugt. o International skatteplanlægning. Dobbeltbeskatningsoverenskomster, herunder: o Fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomster, herunder OECD s modeloverenskomst. o Regler om fordelingen af beskatningsretten mellem domicilland og kildeland. o Selskabers dobbelt domicil dobbeltdomicilklausuler. o Lempelse af dobbeltbeskatning i henhold til henholdsvis creditmetoden og eksemptionsmetoden. o Værnsregler til imødegåelse af misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster treaty-shopping. o Gensidig bistand mellem de implicerede landes skattemyndigheder. 22

23 o Forbud imod diskrimination. o Harmful Tax Competition (illoyal skattekonkurrence). o Den gensidige aftaleprocedure. o De vigtigste MDBO artikler. EU-skatteretten, herunder: o De gennemførte direktiver på de direkte skatters område, herunder moder /datterselskabsdirektivet og fusionsskattedirektivet. o SE-selskabet. o Grænseoverskridende skattefri fusion. o De grundlæggende økonomiske frihedsrettigheder i EF-traktaten. o EF-domstolens betydning for medlemsstaternes direkte beskatning. o Forholdet mellem EU-retten og dobbeltbeskatningsoverenskomster. Pensum i faget er: Skatteretten 3, Jakob Bundgaard, Jan Pedersen og Niels Winther-Sørensen m. fl., nyeste udgave (pt. 5. udgave 2009), Thomson Reuters. Undervisningen er placeret på uddannelsens 9. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, fordelt på: 13 forelæsningslektioner á 3 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i, at anvende den juridiske metode på de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til den Internationale Selskabsskatteret, herunder: Korrekt anvendelse af den internationale selskabsskatterets begreber og terminologi. Kendskab til relevant internationale selskabsskatteretlig praksis fra administrative organer, danske domstole og EU-Domstolen. Viden om eksistensen af afgørelser fra andre internationale administrative organer samt domstole. Kunne identificere og prioritere mellem de relevante retskilder, f.eks. forholdet mellem intern dansk ret og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Kunne fortolke dobbeltbeskatningsoverenskomster. Kunne argumentere for løsning af de identificerede problemstillinger. Kunne vurdere, hvorledes en forsvarlig skatteplanlægning skal foretages. Kunne vurdere, hvilke nationale værnsregler der vil kunne bestå. Kunne identificere og vurdere og løse EU-skatteretlige problemstillinger. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at: 23

24 Anvende juridisk metode på spørgsmål indenfor den internationale selskabsskatteret. Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger indenfor den internationale selskabsskatteret. Formulere sig klart og velstruktureret om international selskabsskatteretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi. Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Fagets overordnende formål: Faget international selskabsskatteret tilsigter, at give de studerende et grundlæggende kendskab til problemstillingerne i den internationale skatteret samt kendskab til de vigtigste regler i dansk udlandsskatteret, dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, herunder OECD s modeloverenskomst, og EU-skatteretten, herunder betydningen af EF-domstolens domme for medlemsstaternes direkte skatter. Særlig megen vægt vil blive lagt på, at give de studerende en dybere forståelse af samspillet mellem dansk udlandsskatteret og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, dansk udlandsskatteret og EU-retten, samspillet mellem dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og EU- retten samt samspillet mellem dansk udlandsskatteret og udlandsskatteretten i andre lande Tillæg til fagbeskrivelsen i International selskabsskatteret Da skatteret på Den Juridiske Skole indgår som en satsningslinje på erhvervsjurauddannelsen, kan faget International selskabsskatteret i tilfælde af for få tilmeldte studerende udbydes som et projektorienteret forløb. Beslutning herom træffes af studielederen. Udbydes faget projektorienteret indebærer dette følgende modifikationer til fagets fagbeskrivelse: Undervisningsformen ændres fra de traditionelle forelæsninger, til 4 5 vejledningssessioner mellem de studerende og fagets ansvarlige. Der bliver således ikke tale om forelæsning, og der er lagt op til, at der primært er tale om selvstudium, med undtagelse af disse vejledningssessioner. Den studerende skal i løbet af semesteret udarbejde et projekt. Der gælder følgende retningslinjer for projektet: o Projektet skal i omfang svare til et bachelorprojekt (50 70 sider). o Projektet kan udarbejdes i gruppe på indtil 3 personer. Niveaumæssigt skal projektet demonstrere den studerendes evne til på professionel vis at behandle et fagligt afgrænset emne indenfor international selskabsskatteret med anvendelse af relevant metode, herunder den juridiske metode og inddragelse af de for emnet relevante. 24

25 Den studerendes kildeanvendelse skal fremgå tydeligt eller i form af henvisninger i projektet i et omfang, der svarer til god videnskabelig skik. Eksamensformen ændres fra mundtlig eksamen til mundtlig eksamen på baggrund af projekt. Eksamen sker med udgangspunkt i projektet, men der kan inddrages for relevante spørgsmål fra det pensum, der knytter sig til fagets normale fagbeskrivelse. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgavebesvarelse og den mundtlige præstation efter 7-trinsskalaen. Den studerende skal således på baggrund af forløbet opnå kompetence til på videnskabelig og professionel vis at præsentere og formidle et emne, en problemstilling, en analyse og en konklusion på en overskuelig og velformuleret måde såvel skriftligt som mundtligt inden for international selskabs skatteret. 25

26 2.3. Skatteproces og skattestrafferet (10 ECTS) Fagets navn: Skatteproces og skattestrafferet Fagets engelske navn: Tax Procedure and Criminal Tax Law Fagets modulplacering: Det skatteretlige modul, det EU-retlige modul og det forvaltningsretlige modul Satsningslinje: Skat Fagansvarlig: Lektor Thomas Rønfeldt Underviser: Tobias Stenkjær Albrechtsen og Thomas Rønfeldt Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende Kursusforudsætninger: Faget forudsætter kendskab til selskabsskatteret Indhold Skatteprocessen indtager en stadig mere fremtrædende plads i skatteretten. Skatteforvaltningslovens regler om en skattesags gang fra skatteansættelsen i skatteforvaltningen over klagemyndighederne i skatteankenævn og Landsskatteretten til den endelige afgørelse ved domstolene aktualiserer stadig flere retlige problemer for rådgivere, myndigheder og domstole. Skatteansættelsen foretages på grundlag af selvangivelsen og de kontroloplysninger, som i stadigt stigende omfang er pålagt i Skattekontrolloven. Myndighedernes muligheder for skattekontrol af indgivne oplysninger er navnlig i de senere år udvidet betydeligt, uden at dette har medført en reduktion af "sort arbejde", "undergrundsøkonomi" eller andre skatteunddragelser. Samtidig er der sket en udvikling imod, at Skat foretager hurtigere og hurtigere anmeldelser, hvis der er opdaget fejl og mangler, uden at den materielle skattesag prøves gennem alle instanser først. Derfor bliver skatteprocessen endnu mere interessant, når den materielle skattekonflikt skal løses i det strafferetlige system. Den studerende skal således i faget skatteproces opnå viden om: Systematik, grundprincipper og begrebsdannelser indenfor den formelle skatteret i henseende til skatteprocessen Den skatte-, straffe- og forvaltningsretlige lovgivning om skatteforvaltning, skattekontrol og skattestrafferet med tilhørende teori og praksis. Skatteforvaltning/skatteproces, herunder: o se forskellige skattemyndigheders organisation og kompetence o skattemyndighedernes behandling af selvangivelsen og heraf følgende skatteansættelse o reglerne for klage og domstolskontrol mv. o reglerne for myndighedernes genoptagelse og ændring af tidligere års skatteansættelse Skattekontrol dvs. reglerne for myndighedernes kontrol af selvangivelser, regnskaber etc., herunder: 26

27 o skattemyndighedernes kontrolkompetence i forhold til anklagemyndighedens efterforskningsmæssige kompetence o de forskellige bevisbyrdeprincipper for skattesagens løsning o samspillet mellem skattesagens gang i det forvaltningsretlige system og det strafferetlige system Skattestrafferet, herunder: o de strafferetlige sanktioner ved overtrædelse af skattelovgivningen, herunder navnlig skattesvig, udbetaling af indkomst uden indeholdelse af kildeskat mv., manglende angivelse af moms og anden afgift. Der er klar overvægt mod den strafferetlige del af skattesagen i dette kursusfag. Pensum i faget er: Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 4, 5. udg., forlaget Thomson A/S, 2009 Jan Pedersen: Skatte- og afgiftsstrafferet, 3. udg., DJØFs forlag, Undervisningen er placeret på uddannelsens 9. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, fordelt på: 13 forelæsningslektioner af 3 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i, ved brug af den juridiske metode, at: Fremkomme med begrundede løsninger på juridiske problemer inden for kursets fagområde, det vil sige løsningen af problemstillinger indenfor skattesagens gang. Selvstændigt kan redegøre for udvalgte emneområder inden for kursets fagområde i henseende til lovgivning, teori og praksis. Analysere og give en begrundet besvarelse af samtlige relevante retsspørgsmål inden for kursets fagområde på grundlag af praktiske eksempler. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at: Anvende juridisk metode på skatteforvaltning og skattestrafferetlige spørgsmål. Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger indenfor skatteforvaltning og skattestraf. Formulere sig klart og velstruktureret om skatteforvaltning og skattestrafferetlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi. Kunne vurdere, analysere og rådgive om skatteforvaltning og skattestrafferetlige spørgsmål og reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. 27

28 28

29 3. Kursusfag indenfor det formueretlige modul 3.1. Arbejds- og ansættelsesret (10 ECTS) Fagets navn: Arbejds- og ansættelsesret Fagets engelske navn: Employment Law Samlæsning: Faget er samlæst med kandidatuddannelsen i jura, 7. semester Fagets modulplacering: Det formueretlige modul Satsningslinje: HR og personalejura. Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 1 studerende Underviser: Heidi Elisabeth Bang, Bjørn Holtze, Ane Kristine Bang og Martin Valbirk Kursusforbud: Faget kan ikke vælges af studerende på cand. jur., da faget indgår som en obligatorisk del af cand. jur. uddannelsen. Den studerende skal i faget ansættelsesret opnå viden om: Ansættelsesretlige begreber og videnskabelige problemstillinger Den ansættelsesretlige terminologi, således at den studerende kan videreudvikle sine evner til at kvalificere aftaler og tvister. Ansættelsesretlig argumentation og aftalefortolkning, herunder ansættelsesrettens samspil med obligationsrettens almindelige del. De centrale dele af ansættelsesretten, herunder særligt: o ansættelsessituationen (herunder helbredsoplysningsloven, lov om ansættelsesbeviser, forskelsbehandlingsloven, lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier) o lønmodtagerens forpligtelser under ansættelsen o tidsbegrænsede ansættelser o ferielovens hovedprincipper o lønmodtagerens rettigheder og forpligtelser ved sygdom o væsentlige stillingsændringer o almindelige opsigelsesregler o urimelige opsigelser o øvrige begrænsninger i arbejdsgiverens opsigelsesadgang o ligebehandlingslovens regler om afskedigelse pga. graviditet og barsel o konkurrencebegrænsninger under og efter ansættelse, herunder konkurrence-, kunde- og jobklausuler o bortvisning/ophævelse o virksomhedsoverdragelsesloven o internationalt lovvalg i ansættelsesretlige forhold Pensum i faget er: Lars Svenning Andersen: Funktionærret, 4. udg., 2011, Djøff 29

30 Jens Kristiansen: Grundlæggende arbejdsret, 2. udg. 2009, Djøf Undervisningen er placeret på uddannelsens 9. semester og omfatter cirka 60 undervisningstimerfordelt på: 12 lektioner á 3 timer 12 lektioner á 2 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i, ved brug af den juridiske metode, at: Anvende ansættelsesrettens begreber og terminologi. Anvende ansættelsesrettens retskilder, herunder retspraksis fra danske domstole og EU-Domstolen. Identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i ansættelsesretlig terminologi. Forebygge ansættelsesretlige tvister gennem udarbejdelse af hensigtsmæssige ansættelsesretlige kontrakter. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at: Anvende juridisk metode på ansættelsesretlige spørgsmål. Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger inden for ansættelsesretten. Formulere sig klart og velstruktureret om ansættelsesretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi. Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Selvstændigt udarbejde og rådgive om ansættelsesaftaler. Karrieremuligheder: I relation til dine muligheder for erhvervsansættelse efter endt studium, er ansættelsesretten særlig relevant for ansættelse i arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer, private virksomheders juridiske afdeling, virksomhedernes eventuelle personaleafdeling (HRfunktionen), statslige, regionale og kommunale myndigheders personaleafdelinger (HRfunktionen) samt ansættelse som erhvervsjuridisk medarbejder i et advokatfirma med ansættelsesretlige sager. 30

31 3.2. Familieret og arveret (10 ECTS) Fagets navn: Familieret og arveret Fagets engelske navn: Family Law and Law of Succession Samlæsning: Faget er samlæst med jurauddannelses 3. Semester, hvor faget vægter 15 ECTS som en obligatorisk del af uddannelsen. På den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse vægter faget under hensyntagen til den studerendes øgede kompetenceprofil 10 ECTS. Fagets modulplacering: Det formueretlige modul Fagansvarlig: Professor Marianne Holdgaard Underviser: Marianne Holdgaard m.fl. Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 1 studerende Kursusforbud: Faget kan ikke vælges af studerende på cand. jur., da faget indgår som en obligatorisk del af ba. jur. uddannelsen. Den studerende skal i faget Familie- og arveret opnå indgående viden om: Reglerne om ægteskabs indgåelse og opløsning Retsforholdet mellem ægtefæller og registreret partner Familieretlige og arveretlige grundbegreber Retsforholdet mellem ugifte samlevende Bodelingen mellem ægtefæller Børns retsstilling i relation til forældremyndighed og samvær samt forsørgelse og adoption Reglerne om tvangsarv og om den legale arveret Reglerne om testationsretten Reglerne om uskiftet bo, arvehenstand samt livs- og dødsgaver Undervisningen er placeret på jurauddannelsens 3. semester og omfatter cirka 84 undervisningstimer, fordelt på: 14 forelæsningslektioner á 2 timer 14 holdundervisning á 2 timer 14 studenterinstruktioner á 2 timer således, at den studerende opnår færdighed/kompetence til, ved brug af den juridiske metode, at: Identificere og kvalificere familie- og arveretlige spørgsmål. Redegøre for indholdet af familie- og arveretlige regler. Håndtere familie- og arveretlige problemer sammen. Argumenterer og konkludere på forskellige mulige juridiske løsninger af konkrete problemstillinger i sagsforløbet. Foretage vurderinger af komplekse bodelingsspørgsmål. 31

32 Formulere sig klart og velstruktureret om familie- og arveretlige spørgsmål. Anvende korrekt familie- og arveretlig terminologi. Pensum i faget er: Arveretten, Rasmus Kristian Feldhusen, Gjellerup 2. udgave 2010 Familieret, Ingrid Lund-Andersen og Irene Nørgaard, Djøf, 1. udgave 2009 Færdighederne/kompetencerne eksamineres ved semestrets afslutning ved en skriftlig 5 timers eksamen. 32

33 3.3. Forbrugerret (10 ECTS) Fagets navn: Forbrugerret Fagets engelske navn: Consumer Law Fagansvarlig: Adjunkt ph.d. Marie Jull Sørensen Underviser: Marie Jull Sørensen Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende Den studerende skal i faget forbrugerret opnå viden om: Forbrugerrettens danske og europæiske retskilder Forbrugerbegrebet Markedsføring overfor forbrugere o Markedsføringsovens opbygning o God markedsføringsskik, herunder urimelige kontraktvilkår o Vildledende og aggressiv markedsføring o Specielle bestemmsler Reklameidentifikation Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere Vejledning Markedsføring rettet mod børn og unge Salgsfremmende foranstaltninger Købsopfordringer Garanti Prisoplysninger, herunder Gebyrer Organiseret rabat m.v. Urimelige kontraktvilkår Forbrugerkøb Mangler Mangelsbeføjelser Reklamation o Særlige køb Dørsalg Postordresalg Fjernsalg Urimelige kontraktvilkår (Aftalelovens regulering) Hæftelse og erstatning ved brug af betalingsinstrumentet Retshåndhævelse ved forbrugerklager Pensum i faget er: Bog: o Peter Møgelvang-Hansen, Thomas Riis og Jan Trazaskovski: Markedsføringsretten,

34 Retskilder: o Forarbejder til relevante love (oplyses forud for undervisningen) o Relevante love og direktiver (oplyses forud for undervisningen) o Udvalgte danske domme og domme fra EU-domstolen (oplyses forud for undervisningen) o Afgørelser fra Forbrugerklagenævnet (oplyses forud for undervisningen) o Øvrige kilder: o Udtalelser og vejledninger fra Forbrugerombudsmanden (oplyses forud for undervisningen) o Artikler (oplyses forud for undervisningen) o EU dokumenter (herunder resolutioner om forbrugerstrategi) (oplyses forud for undervisningen) Af supplerende litteratur kan nævnes: Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten I - Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst, 3. udgave 2010, Forlaget Thomson Reuters. Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten II, Den civilretlige forbrugerbeskyttelse, 2010, Forlaget Thomson Reuters. Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten III Retshåndhævelse ved forbrugerklager, 2009, Forlaget Thomson Reuters Sonny Kristoffersen: Forbrugerkøb, 2. udg., 2008, Forlaget Thomson Reuters Ruth Nielsen og Søren Sandfeld Jacobsen: E-Handelsret, 3. udg., 2011 Markedsret Del 2, Markedsføringsret og konkurrenceværn, Djøf, 5. udg Undervisningen er placeret på uddannelsens 9. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, fordelt på: 13 forelæsningslektioner á 3 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed og kompetence i, ved anvendelse af juridisk metode, at: Finde og anvende retskilder i forbrugerretten. Anvende begreber og terminologi på forbrugerrettens område korrekt. Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger indenfor forbrugerområdet. Identificere og diskutere relevante forbrugerretlige problemer. Formulere sig klart og velstruktureret om forbrugerretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi. Kunne vurdere og analysere reglernes indhold samt konsekvenserne af reglerne Forstå relevant praksis fra Forbrugerklagenævn og domstole. Kvalificere samspillet mellem de offentlig- og civilretlige regler til beskyttelse af forbrugerne. 34