Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825"

Transkript

1 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion til målepunkter og beregningsmetode for SCOP i henhold til den europæiske standard En SCOP er den parameter, som danner udgangspunkt for europæiske minimumskrav og energimærkning for varmepumper. Dette dokument er skrevet parallelt med dokumentet Energimærkning og Minimumskrav for varmepumper i forbindelse med Ecodesign direktivet, som beskriver krav og energimærkning i vedtagne og forventede forordninger under Ecodesign direktivet. SCOP beregning generelt SCOP Seasonal Coefficient Of Performance beskriver den gennemsnitlige årseffektivitet for. SCOP er således et udtryk for hvor effektiv en bestemt varmepumpe vil være ved et givent varmebehov. Grundlæggende består SCOP beregningsmetoden i en opdeling af varmesæsonen i et antal timer med forskellige temperaturer (kaldet bins), som samlet skal afspejle temperaturvariationerne over varmesæsonen. Desuden defineres en varmebehovskurve for temperaturerne, som giver det varmebehov som skal opfylde for hvert temperatursæt. Der findes en COP værdi i hver af disse bins, som tilsammen danner grundlag for beregningen af den gennemsnitlige COP kaldet SCOP. Standarden En14825 definerer en reference SCOP, som skal benyttes til energimærkning og lovgivning, hvor antallet af timer er fastlagt og hvor varmebehovskurven er givet ud fra en enkelt inputparameter. Figuren herunder viser et eksempel på timefordelingen for klimazonen average. På figuren ses ligeledes, hvordan varmebehovet falder med stigende temperaturer. Af figuren kan man f.eks. aflæse at skal levere 6,2kW ved 0 C i 240 af varmesæsonens timer Antal timer Udetemperatur [ C] Figur 1: Eksempel på temperaturfordeling og varmebehov for en varmesæson

2 Klimazoner Da klimaet er forskelligt i forskellige dele af Europa, kan man vælge at udregne SCOP i tre forskellige klimazoner. Disse er beskrevet ved: Average svarende til Strasbourg A Warmer svarende til Athen W Colder svarende til Helsinki C I den europæiske energimærkning er det obligatorisk at oplyse SCOP for Average klimaprofilen, mens de andre to er frivillige. Ligeledes er minimumskravet baseret på SCOP for Average profilen. Antallet af timer i hver bin for hver af klimazonerne er vist i følgende figur: Average (A) Warmer (W) Colder (C) Udetemperatur [ C] Figur 2: Fordeling af temperaturer for de tre klimazoner Average, Warmer og Colder Det samlede antal timer i varmesæsonen varierer for hver af de tre klimazoner, hvor Average har 4910 timer, Warmer har 3590 timer og Colder har 6446 timer. Den klimazone der bedst repræsenterer danske forhold er Average svarende til Strasbourg. I følgende figur ses en sammenligning af danske temperaturforhold og temperaturerne i Strasbourg.

3 DRY Strasbourg DRY Danmark Udetemperaturer [ C] Figur 3: Standardiserede temperaturvariationer for Strasbourg og Danmark Klimazonen Average er designet med udgangspunkt i temperaturfordelingen for Strasbourg. Da danske temperaturfordeling ligger meget op ad denne, vil Average temperaturprofilen således være repræsentativ for danske forhold. Testtemperaturer Til beregning af SCOP efter En14825 skal testes ved en række temperaturer, som svarer til temperaturerne fra En Som eksempel er testtemperaturerne på den kolde side af for luft/luft varmepumper og luft/vand varmepumper for de forskellige klimazoner vist i tabellen herunder. -15 C* A -7 C -7 C B 2 C 2 C 2 C C 7 C 7 C 7 C D 12 C 12 C 12 C Tbivalent Temperatur, hvor netop kan opfylde varmebehovet** TOL Nedre temperaturgrænse for *** Tabel 1: Testtemperaturer for udedelen for luft/vand varmepumper * Testpunktet for -15 C skal kun udføres, hvis der beregnes SCOP for Colder klimazonen. ** Tbivalent beskrives nærmere i følgende afsnit. *** Temperature Operating Limit beskriver den laveste temperatur, hvorved kan fungere. Varmepumpen kan testes i en nærmere defineret dellast i disse punkter, som beskrives i følgende afsnit. Bilag 1 viser en dækkende oversigt over testtemperaturerne for luft/luft, luft/vand og væske/vand varmepumper, som de skal benyttes i forhold til Ecodesign direktiverne og Europæisk energimærkning. Opvarmningsbehov i varmesæsonen til brug for beregning af SCOP Varmebehovskurven, som definerer varmebehovet til en given temperatur og som skal opfylde i SCOP beregningen, defineres af varmebehovet (Pdesign h ) i design temperaturen (Tdesign h ), som afhænger af den valgte klimazone. Designtemperaturen er for de valgte klimazoner vist i tabellen herunder.

4 Average Warmer Colder -10 C 2 C -22 C Tabel 2: Designtemperatur for de tre klimazoner Varmebehovet ved designtemperaturen kan sættes frit og har indflydelse på den beregnede værdi af SCOP, idet behovskurven flyttes op ved en højere Pdesign h og ned ved en lavere Pdesign h. Behovskurven er en ret linje, der går gennem det definerede varmebehov Pdesign h ved design temperaturen og et varmebehov på 0 kw ved 16 C. Det benyttede varmebehov Pdesign h vil sammen med SCOP værdien blive vist på de kommende europæiske energimærker og kan derved blive et pejlemærke for forbrugeren i forhold til at vælge den rigtige størrelse varmepumpe. Producenten skal derfor forholde sig til, at Pdesign h både bruges til at beskrive s størrelse og har indflydelse på værdien af SCOP. Dette beskrives yderligere i dokumentet Energimærkning og minimumskrav for varmepumper i forbindelse med Ecodesign direktivet. Den ønskede ydelse ved testtemperaturerne er bestemt af behovskurven og kan beregnes ud fra ligningen Det vil sige, at med Average klimazonen (Tdesign h lig -10 C) og testpunkt A (testtemperatur lig -7 C), bliver dellasten lig 88,4 % af det definerede varmebehov i designtemperaturen. Værdierne kaldes part load. De afrundede procentsatser ses i tabellen herunder. (82 %) A 88 % 61 % B 54 % 100 % 37 % C 35 % 64 % 24 % D 15 % 29 % 11 % Tabel 3: Andel af defineret varmebehov i design temperaturen for forskellige testpunkter, som beskriver den ydelse der skal benyttes i dellasttesten af. Det er vigtigt at understrege, at disse andele (part load) ikke beskriver dellast andelen af s fuldlastkapacitet. De beskriver i stedet en belastningsandel i forhold til Pdesign h uafhængigt af s kapacitet.

5 Følgende figur viser en behovskurve med lastandelene i de forskellige testpunkter. kw Pdesign 88% 54% 35% 15% Tdesign A (-7 C) B (2 C) C (7 C) D (12 C) T [ C] Figur 4: Definition af varmebehovskurven ud fra Pdesign h Varmepumpen vil have en kapacitetskurve uafhængigt af denne behovskurve. Der hvor s kapacitet netop svarer til varmebehovet kaldes det bivalente punkt. Ved temperaturer under det bivalente punkt skal s ydelse suppleres af backup varme. I SCOP beregningen medregnes dette som ren elvarme med en COP værdi på 1, uanset om har elpatron eller ej. For højere temperaturer vil køre i dellast, hvilket SCOP også tager højde for. Disse forhold er illustreret i figuren herunder. kw Pdesign 88% Tbivalent Backup Elvarme Kapacitet 54% Dellast 35% 15% Tdesign A (-7 C) B (2 C) C (7 C) D (12 C) T [ C] Figur 5: Varmebehovskurve og kapacitetskurve Hvis for eksempel Pdesign h er sat til 10 kw vil behovet ved 7 C (punkt C) være 3,5 kw. Hvis s kapacitet eksempelvis er 11kW ved denne temperatur, vil skulle yde 32 % af sin fuldlast i dette testpunkt. Denne andel benævnes capacity ratio (CR).

6 Eftersom at Pdesign h kan sættes frit, vil denne værdi også have betydning for andelen af backup elvarme og dellastandelene. Dette er illustreret i følgende figur, hvor varmebehovet i design temperaturen er øget i forhold til forrige figur, hvilket betyder en højere liggende behovskurve. Pdesign 88% kw Tbivalent Kapacitet 54% Backup Elvarme Dellast 35% 15% Tdesign A (-7 C) B (2 C) C (7 C) D (12 C) T [ C] Figur 6: Øget varmebehovskurve og kapacitetskurve Hvis Pdesign h er sat til 12 kw i dette eksempel vil varmebehovet i punkt C nu være 4,2 kw og skal i denne situation yde 38 % af sin fuldlastkapacitet. Dellastvirkningsgrader SCOP metoden kan benyttes til at regne på både fixed og variable speed kompressorer. Ligeledes kan fuldlastdata anvendes til at finde dellastvirkningsgraderne, hvis der ikke er dellasttest til rådighed. Der benyttes samme temperatur uanset om der udføres dellast eller fuldlasttest. Hvis COP er fundet ved hjælp af test for en ydelse inden for maksimalt 10% over det beregnede behov, kan denne COP ifølge En14825 benyttes til dette punkt. Hvis COP er fundet ved en lavere ydelse kan samme COP også anvendes. For fixed speed kompressorer opgives COP og kapacitet ved fuldlastdrift. Herefter korrigeres for dellasten ved hjælp af en degradation faktor. Denne faktor beskriver reduktionen af energieffektiviteten ved on/off drift. Faktoren kan enten måles i test eller der kan benyttes default værdier defineret i En Luft/luft og væske/luft varmepumper fixed speed kompressor For varmepumper med luft på afgiversiden findes degradation faktoren (C d ) ved en test, hvor kompressoren kører i 6 minutter og efterfølgende slukkes i 24 minutter, hvilket skal afspejle en dellast på 20 %. Degradation faktoren kan beregnes ud fra summeret varmeydelse og summeret elforbrug over hele testperioden ved hjælp af en formel beskrevet i En Er denne test ikke foretaget, benyttes en default værdi på 0,25. Dellast COP for fixed capacity luft/luft og luft/vand varmepumper i testpunkterne findes herefter således:

7 Hvor COP DC svarer til COP ved fuldlast (declared capacity), C d er degradation faktor og CR er capacity ratio svarende til varmebehovet i forhold til s kapacitet ved denne temperatur. Som eksempel kan benyttes en dellast på 50 % og default degradation faktoren på 0,25, hvorved dellast COP bliver 12,5 % dårligere, svarende til, at hvis fuldlast COP er lig 4, vil dellast COP blive 3,5. Luft/vand og væske/vand varmepumper fixed speed kompressor For denne type varmepumper antager standarden, at den eneste betydning for degradation faktoren er s tilbageværende energiforbrug, når kompressoren er slukket. Derfor måles effektforbruget til efter at kompressoren har været slukket i minimum 10 minutter. Degradation faktoren beregnes efterfølgende ud fra dette forbrug samt s fulde ydelse i tilsvarende testpunkt. Er der ikke foretaget denne test benyttes en default værdi på 0,9. Dellast COP for fixed capacity luft/vand og væske/vand varmepumper i testpunkterne findes således: Hvor COP DC svarer til COP ved fuldlast (declared capacity), C d er degradation faktor og CR er capacity ratio svarende til varmebehovet i forhold til s kapacitet ved denne temperatur. Hvis der igen som eksempel antages en dellast på 50 % og default degradation faktoren på 0,9 benyttes, bliver dellast COP 9,1% dårligere, svarende til at hvis fuldlast COP er lig 4 vil dellast COP blive 3,6. Variable speed kompressorer for alle typer varmepumper For varmepumper med kapacitetsregulering kan måling af COP foretages ved at teste ved den angivne ydelse indenfor et interval på 10 %. Hvis er trinvis reguleret kan dellast COP findes ved interpolation mellem COP for de ydelser, der ligger over og under den ønskede ydelse. Hvis den ønskede ydelse ligger under s minimumskapacitet benyttes beregningsmetoden for fixed speed kompressorer. Beregning af SCOP De beregnede eller målte dellastvirkningsgrader benyttes til beregning af SCOP værdien. Beregningen foregår ved, at der findes en COP værdi for hver temperatur bin i klimazonens temperaturinterval. Denne COP giver elforbruget til opfyldelse af varmebehovet ved hver temperatur. For temperaturer mellem de definerede testpunkter interpoleres benyttes interpolerede værdier. For temperaturer udover testpunkterne ekstrapoleres ved hjælp af de to nærmeste testpunkter. Elforbruget opsummeres for alle bins inklusiv nødvendig backup elvarme. Hertil kommer elforbrug til standby og tilsvarende tilstande, hvor har et begrænset elforbrug, men ikke leverer noget varme. Disse forbrug er defineret ud fra et fastlagt antal timer i hver tilstand. Dette beskrives yderligere i næste afsnit. I første omgang beregnes SCOP on, som er den gennemsnitlige sæson effektivitet for i aktiv tilstand. Dette er eksemplificeret i tabellen herunder. Tabellen viser beregningen af elforbrug og varmebehov ved hver temperatur bin i en Average varmesæson. De gule linjer markerer at COP er baseret på målinger, mens de hvide linjer er interpolerede/ekstrapolerede. Temperatur [ C] Antal timer Varmebehov Varmepumpe ydelse Backup elvarme COP Samlet elforbrug Samlet varme- Samlet elforbrug

8 [kw] [kw] [kw] pr. time [kwh/h] behov [kwh] [kwh] TOL ,46 7,80 3,66 2,60 6, ,02 8,28 2,75 2,82 5, ,58 8,75 1,83 3,04 4, A ,14 9,55 0,59 3,26 3, Tbiv ,70 9,70 0 3,30 2, ,26 9,26 0 3,35 2, ,82 8,82 0 3,39 2, ,38 8,38 0 3,44 2, ,94 7,94 0 3,49 2, ,49 7,49 0 3,53 2, ,05 7,05 0 3,58 1, ,61 6,61 0 3,62 1, B ,17 6,17 0 3,67 1, Etc ,44 0,44 0 2,72 0, Tabel 4: Eksempel på oversigt over COP værdier, elforbrug og varmebehov til beregning af SCOP on. Værdierne er hentet fra eksempel i En14825 Ved at summere varmebehov og elforbrug for hver temperatur kan SCOP on beregnes som det summerede elforbrug divideret med det summerede varmebehov. I dette tilfælde bliver SCOP on lig 3,58. Yderligere elforbrug ved diverse standby og off funktioner For at beregne reference SCOP skal elforbrug, når ikke er aktiv, medtages. Disse elforbrug er beskrevet ved thermostat off mode, standby mode, crankcase heater mode og off mode. Kort fortalt indregnes elforbruget for disse i SCOP værdien på følgende måde: Hvor H betegner antallet af timer om året i den givne driftstilstand og P er energiforbruget ved denne tilstand, som er en inputparameter i beregningen. Antallet af timer i hver driftstilstand er fastsat ud fra, om kan bruges til opvarmning alene eller både opvarmning og køling. SCOP værdien danner grundlag for mærkning og minimumskrav i forordninger under Ecodesign direktivet, som beskrives i dokumentet Energimærkning og minimumskrav for varmepumper i forbindelse med Ecodesign direktivet.

9 Bilag 1 Testpunkter til Europæisk energimærkning og minimumskrav For alle varmepumperne gælder, at SCOP for Average klimaprofilen er obligatorisk, mens Warmer og Colder er frivillig. Luft/luft varmepumper -15/20 C A -7/20 C -7/20 C B 2/20 C 2/20 C 2/20 C C 7/20 C 7/20 C 7/20 C D 12/20 C 12/20 C 12/20 C T Nedre temperaturgrænse for OL Tabel 5: Testtemperaturer for luft/luft varmepumper Luft/vand varmepumper -15/49 C A -7/52 C -7/44 C B 2/42 C 2/55 C 2/37 C C 7/36 C 7/46 C 7/32 C D 12/30 C 12/34 C 12/28 C T OL Nedre temperaturgrænse for -15/32 C A -7/34 C -7/30 C B 2/30 C 2/35 C 2/27 C C 7/27 C 7/31 C 7/25 C D 12/24 C 12/26 C 12/24 C T OL Nedre temperaturgrænse for Tabel 6: Testtemperaturer for luft/vand varmepumper, til venstre for radiatoropvarmning og til højre for gulvvarme Væske/vand varmepumper 0/49 C A 0/52 C 0/44 C B 0/42 C 0/55 C 0/37 C C 0/36 C 0/46 C 0/32 C D 0/30 C 0/34 C 0/28 C T OL Nedre temperaturgrænse for 0/32 C A 0/34 C 0/30 C B 0/30 C 0/35 C 0/27 C C 0/27 C 0/31 C 0/25 C D 0/24 C 0/26 C 0/24 C T OL Nedre temperaturgrænse for Tabel 7: Testtemperaturer for væske/vand varmepumper, til venstre for radiatoropvarmning og til højre for gulvvarme

SCOP i teorien og regulering. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013

SCOP i teorien og regulering. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 SCOP i teorien og regulering Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Ecodesignarbejdet - overblik Lot 10 kravene er trådt i kraft via forordning No 206/2012 of 6. march 2012 pr. 1/1 2013. Lot 1

Læs mere

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4 Regler, energimærkning og SCOP Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 25/9-2014 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer

Læs mere

Dette dokument er skrevet parallelt med dokumentet Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825, som uddyber SCOP måle- og beregningsteknisk.

Dette dokument er skrevet parallelt med dokumentet Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825, som uddyber SCOP måle- og beregningsteknisk. Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut Rikke Næraa, Energistyrelsen 14.februar 2011 Energimærkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper Følgende

Læs mere

Beregning af energieffektivitet for varmepumper i Be10. Esben Vendelbo Foged, Teknologisk Institut Lars Olsen, Teknologisk Institut

Beregning af energieffektivitet for varmepumper i Be10. Esben Vendelbo Foged, Teknologisk Institut Lars Olsen, Teknologisk Institut Beregning af energieffektivitet for varmepumper i Be10 Esben Vendelbo Foged, Teknologisk Institut Lars Olsen, Teknologisk Institut Titel: Beregning af energieffektivitet for varmepumper i Be10 Udarbejdet

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

Nye krav om energimærkning

Nye krav om energimærkning Vølund Varmeteknik Nye krav om energimærkning - bliv klogere på hvad ErP betyder... Member of the NIBE Group Hvad er ErP? ErP står for energirelaterede produkter ErP er et nyt europæisk direktiv, der er

Læs mere

Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014

Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Ecodesign og energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Baggrund: 2

Læs mere

Effektivitetskrav for varmepumper i BR15

Effektivitetskrav for varmepumper i BR15 Effektivitetskrav for varmepumper i BR15 Skærpelse af effektivitetskravene til varmepumper. I lyset af det senest udførte arbejde med ECO-design er der blevet fremsat et forslag om, at effektivitetskravene

Læs mere

Eksempler og anbefalinger vedr. design

Eksempler og anbefalinger vedr. design Gør tanke til handling VIA University College Eksempler og anbefalinger vedr. design Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Lukkede jordvarmeboringer

Læs mere

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg SEER i teorien og i reguleringen Ecodesign og energimærkning af køleanlæg Per Henrik Pedersen, 12. november 2013 Disposition 1. Indledning Generelt om Energistyrelsens indsats Oversign over Ecodesign på

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Producerer eller importerer du klimaanlæg og vifter? Så vær opmærksom: Der er nye regler på vej, der gælder fra 1. januar 2013

Producerer eller importerer du klimaanlæg og vifter? Så vær opmærksom: Der er nye regler på vej, der gælder fra 1. januar 2013 Ecodesign og -- Nye krav til energieffektivitet og energimærkning af Producerer eller importerer du klimaanlæg og vifter? Så vær opmærksom: Der er nye regler på vej, der gælder fra 1. januar 2013 Vejledning

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

KØB AF VARMEPUMPE Luft/luftvarmepumpe

KØB AF VARMEPUMPE Luft/luftvarmepumpe EN GUIDE TIL KØB AF VARMEPUMPE Luft/luftvarmepumpe Varmudgifter er kedelige, men nødvendige i et land som Danmark. For at reducere dem, kræves den rette opvarmning som fungerer præcis til dit hjem. En

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Gastekniske Dage 12.maj, 2015, Billund. Bjarke Hansen, Energistyrelsen

Gastekniske Dage 12.maj, 2015, Billund. Bjarke Hansen, Energistyrelsen Energimærkning og minimumskrav til gas- og oliekedler, varmepumper vandvarmere Gastekniske Dage 12.maj, 2015, Billund Bjarke Hansen, Energistyrelsen Disposition Ecodesign og energimærkning; To virkemidler

Læs mere

Ecodesign minimumskrav og. varmepumper mv. samt vandvarmere og varmtvandsbeholdere

Ecodesign minimumskrav og. varmepumper mv. samt vandvarmere og varmtvandsbeholdere Ecodesign minimumskrav og energimærkning af kedler, varmepumper mv. samt vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Møde NVE Møde, NVE 8. marts 2012 4 forslag til

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen Tilsyn i praksis Pia Westphalen 11-12-2012 Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter Sekretariat nedsat af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende administration og koordinering

Læs mere

Del 9/9. KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX

Del 9/9. KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.2.2013 C(2013) 817 final Del 9/9 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så

Læs mere

Varmepumpe og elopvarmning. Optimér dit elforbrug udfra prissignaler.

Varmepumpe og elopvarmning. Optimér dit elforbrug udfra prissignaler. Varmepumpe og elopvarmning Optimér dit elforbrug udfra prissignaler. Konfigurer din varmepumpe og elopvarmning EcoHome kan hjælpe dig med at styre elforbruget for din varmepumpe og din elopvarmning ud

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

når du afgiver tilbud på opvarmningsanlæg

når du afgiver tilbud på opvarmningsanlæg Sådan opfylder du lovkravene når du afgiver tilbud på opvarmningsanlæg Til installatører og entreprenører Få overblik over hvilke oplysninger, du fremover skal have med i dine tilbud på kedler, varmepumper,

Læs mere

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING Spar mange penge på din varmeregning med en -TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING SPAR PÅ VARMEUDGIFTERNE Med en luft-til-vand varmepumpe fra Nordisk Energirenovering har du mulighed for at reducere

Læs mere

Luft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Få mere energi til dit hjem

Luft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Få mere energi til dit hjem Luft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Få mere energi til dit hjem 2 Luft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Nedsæt din varmeregning og nyd godt af naturens gratis energi Compress 6000 AW er en luft/vand

Læs mere

Udarbejdelse af label. samt generelle informationer om. ECOdesign og ErP

Udarbejdelse af label. samt generelle informationer om. ECOdesign og ErP Udarbejdelse af label samt generelle informationer om ECOdesign og ErP Generelle informationer om ECO-design og ErP Pr. 26. september 2015 starter den lovpligtige fase for eco-design krav og energimærkningen.

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 6.9.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 239/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 811/2013 af 18. februar 2013 om supplering af Europa-Parlamentets

Læs mere

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVSKEMSKINER TIL HUSHOLDNINGER Producerer eller importerer du husholdningsopvaskemaskiner? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

L 301/14 Den Europæiske Unions Tidende 20.11.2007 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN

L 301/14 Den Europæiske Unions Tidende 20.11.2007 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN L 301/14 Den Europæiske Unions Tidende 20.11.2007 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

Opvarmning og køling. Klimaanlæg FTXS20-25K/CTXS15-35K FTXS35-42-50K FTXS60-71G. Vægmodel. SEER og SCOP op til A ++ Lavt energiforbrug

Opvarmning og køling. Klimaanlæg FTXS20-25K/CTXS15-35K FTXS35-42-50K FTXS60-71G. Vægmodel. SEER og SCOP op til A ++ Lavt energiforbrug Klimaanlæg Opvarmning og køling Vægmodel SEER og SCOP op til A ++ Lavt energiforbrug Diskret, moderne design Stille som en hvisken Den rette indendørs enhed til det rette rum www.daikin.dk FTXS20-25K/CTXS15-35K

Læs mere

Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It

Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It Energieffektivt datacenter i Statens It Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It April 213 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 SAMMENFATNING... 3 PROJEKTFORLØB... 4 ENERGIFORBRUG

Læs mere

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Varmepumpe LV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe INDEDEL VARMEPUMPE Solfanger UDEDEL 2 3 80 C 6 7 Varmt vand 1 4 8 45 C VARMT VAND Udedel Gulvvarme / radiator 5 Varmepumpe

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af VASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af VASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af Producerer eller importerer du husholdningsvaskemaskiner? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet og energimærkning. Indhold:

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

Energiløsning. Luft-luftvarmepumpe

Energiløsning. Luft-luftvarmepumpe Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Luft-luftvarmepumpe I bygninger, der opvarmes med el - f.eks. sommerhuse eller parcelhuse bør det overvejes at installere en luftluftvarmepumpe.

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper 10. udgave 12. juni 2009

Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper 10. udgave 12. juni 2009 12. juni 2009 Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper 10. udgave 12. juni 2009 Når man står overfor at skulle vælge en varmepumpe, er det meget vigtigt at vælge en varmepumpe med en høj effektivitet.

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Produktguide. Valg af varmepumpe. Varmepumper til vandbårne varmesystemer

Produktguide. Valg af varmepumpe. Varmepumper til vandbårne varmesystemer Produktguide Produktguide: Valg af varmepumpe OKTOBER 2011 Valg af varmepumpe Varmepumpers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i

Læs mere

Tabel 12. Isolering af rørstrækninger ingen til god isolering

Tabel 12. Isolering af rørstrækninger ingen til god isolering Ref.: 10 Biokedler / Isolering af Standardhus for biomasseopvarmede huse biokedler/ Isolering af den aktuelle Prioriteringsfaktor: 1,0 Isolering af ingen (under 10 mm) til god isolering (mere end 20 mm)

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

varmepumper Vurdering og valg af den optimale løsning Emil Jacobsen, Teknologisk Institut

varmepumper Vurdering og valg af den optimale løsning Emil Jacobsen, Teknologisk Institut varmepumper Vurdering og valg af den optimale løsning Emil Jacobsen, Teknologisk Institut Indhold Varmepumpens virkemåde Mærkning af varmepumper / SCOP Typer af varmepumper / fordele og ulemper Installationseksempler

Læs mere

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset af: Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lidt historie Oliekrise i starten af 70 erne satte gang i udviklingen

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 26 Postnr./by: 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-001182 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Bygningskontoret

Læs mere

Producerer eller importerer du fjernsyn? Så vær opmærksom: Der er indført krav og kravene strammes både i 2011 og 2012

Producerer eller importerer du fjernsyn? Så vær opmærksom: Der er indført krav og kravene strammes både i 2011 og 2012 Producerer eller importerer du fjernsyn? Så vær opmærksom: Der er indført krav og kravene strammes både i 2011 og 2012 Hvad? I 2010 er der indført grænser for fjernsyns elforbrug og krav om, at producenter

Læs mere

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status? Varmepumper med naturlige kølemidler Hvad er status? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik ? Lovgivning hvad siger reglerne? Undtaget for forbud mod kraftige drivhusgasser

Læs mere

Logo grijs. Fuldendt komfort & design

Logo grijs. Fuldendt komfort & design Logo grijs Fuldendt komfort & design Fuldendt komfort Daikin præsenterer > KOMFORT ER NØGLEORDET Nexura gør din verden komfortabel. En svalende sommerbrise eller hyggen fra en ekstra varmekilde giver velvære

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Sammenligningstabeller for besparelser med varmepumper

Sammenligningstabeller for besparelser med varmepumper Sammenligningstabeller for besparelser med varmepumper Heat Save ApS. Damsholtevej 17. 2970 Hørsholm. Denmark Telefon: +45 44 220 340. kontakt@heatsavenordic.com. heatsavenordic.com EL Sammenligning af

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

Positivliste Systemgodkendte varmepumper og klimaanlæg

Positivliste Systemgodkendte varmepumper og klimaanlæg Positivliste Systemgodkendte r og klimaanlæg Gældende fra 26.september 2008 Udgives af Teknologisk Institut Offentliggøres på www.info.dk Side 2 Positivliste over systemgodkendte r og klimaanlæg Listen

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Bølgeenergi. gseffektiviteten? farvande og anlægseffektiviteten. ved. Jens Peter Kofoed

Bølgeenergi. gseffektiviteten? farvande og anlægseffektiviteten. ved. Jens Peter Kofoed Bølgeenergi - Hvad er potentialet i danske farvande og anlægseffektiviteten gseffektiviteten? ved Jens Peter Kofoed Bølgeenergiforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet IDAs Climate

Læs mere

Tak til alle der besvarede vores spørgeskema

Tak til alle der besvarede vores spørgeskema Varmeforbrug for Slagslunde Fjernvarme Tak til alle der besvarede vores spørgeskema Samlet oversigt Antal Areal m 2 Forbrug Gj Helårshuse i Slagslunde by Tilsluttede Ejerboliger Hertil Store boliger Antal

Læs mere

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO GAS-PRO.dk IG gasfyr Så økonomisk kan komfort være GAS-PRO.dk Det ideelle gasfyr eksisterer Det ideelle gasfyr tilbyder høj komfort, et meget lavt energiforbrug og en attraktiv pris. Står disse ting øverst

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

Hvorfor spare på energien? Hvad kan der spares ved de forskellige alternative typer lyskilder? Hvornår udfases de forskellige typer glødelamper?

Hvorfor spare på energien? Hvad kan der spares ved de forskellige alternative typer lyskilder? Hvornår udfases de forskellige typer glødelamper? Hvorfor spare på energien? Hvad kan der spares ved de forskellige alternative typer lyskilder? Hvornår udfases de forskellige typer glødelamper? v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden Indhold Formål med udfasning

Læs mere

Hvad står der i energimærkerne?

Hvad står der i energimærkerne? Hvad står der i energimærkerne? - en forklaring af ikonerne på energimærker for opvarmningsanlæg Til installatører og entreprenører Bilag til informationsbrochure om nye krav i 2015 til reklame, markedsføring

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Fremtidssikring af dansk produktion af varmepumper,

Fremtidssikring af dansk produktion af varmepumper, Fremtidssikring af dansk produktion af varmepumper, FORPROJEKT ELFORSK Subtitel: Udvikling af ny generation af varmepumper, som opfylder kriterierne for bedste energiklasse i kommende EU mærkningsordning:

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

ENERGIBESPARELSE I STATEN.

ENERGIBESPARELSE I STATEN. ENERGIBESPARELSE I STATEN. 24-09- 2010 Vejledning til indberetning af målerdata. Ministeriums niveau. Denne vejledning er et supplement til 8 i Vejledning til cirkulære nr. 9787 af 1. oktober 2009 om energieffektivisering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere