Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning
|
|
- Andreas Marcussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juni 2011 Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Om projektet Mål og Retning har i skoleåret været et særligt undervisningstilbud til drenge på 8. klassetrin på. Forløbets projektleder har været Line Staffeldt og er blevet gennemført i samarbejde med Annette Olsson. Målet med forsøgsarbejdet har overordnet været at give drengene redskaber til at få et stærkere selvværd med henblik på at styrke deres faglige niveau i skolen, deres personlige udvikling samt ambitioner for fremtidige uddannelsesvalg. Eller kort sagt: At blive motiverede til i endnu højere grad at tage ansvar for egen trivsel, skolegang og fremtid. Ved at arbejde med drengenes selvindsigt, målafklaring og motivation, har vi ønsket at hjælpe dem til, ikke bare at klare sig endnu bedre her og nu, men også mere bredt at finde et ståsted i forhold til egne værdier og drømme for fremtiden, herunder at blive afklaret i forhold til hvilken ungdomsuddannelse, der ville være den rette for dem. Undervisningen er foregået i lokaler på skolen og er varetaget af to af skolens specialundervisningslærere. Forløbet har strækket sig over fem skoledage fordelt over nogle ugers varighed. Udover de fem undervisningsgange har drengene modtaget individuel coaching, og drengenes lærere er blevet bekendt med specifikke mål, drengene har ønsket at arbejde med. Foruden praktiske øvelser var der til forløbet fremstillet et særligt undervisningsmateriale, som drengene delvist skulle løse alene, delvist i plenum og i enkelte tilfælde i mindre grupper. Opgaverne var opbygget således, at drengene kunne lære af og spejle sig i hinandens tanker, bekymringer og overvejelser. Fælles for opgaverne har det været, at de har inviteret drengene til at lære om og tage stilling til temaer som: Ansvar, mod, gennemslagskraft, personlige kompetencer og talenter, drømme og motivation. Foruden de fem fælles workshopgange, har hver enkelt dreng endvidere modtaget individuelle coachingsessioner, hvor den enkeltes mål og udfordringer har været i højsædet, og vi sammen har kunnet lægge en videre strategi eller blot få drøftet, hvad der har været behov for. Deltagerne I alt 16 drenge fordelt på to hold har, efter "først til mølle" princippet, haft mulighed for at tilmelde sig workshoppen. Det viste sig imidlertid, at drengene ikke havde mod på at blande sig på tværs af klasserne, hvorfor det første hold udelukkende bestod af drenge fra c-klassen (her var der flest tilmeldinger). Drengene fra de to andre klasser håbede vi, ville ændre mening, til når hold 2 skulle gå i gang i andet halvår af 8. klasse. Side 1 af 7
2 Hold 1 bestod af 7 drenge. Undervejs fraflyttede en dreng skolen, og en anden pjækkede fra størstedelen af undervisningen. Det reelle deltagerantal på hold 1 var derfor 5. Da hold 2 skulle gå i luften var der flere deltagere fra begge klasser. For at imødekomme drengenes ønske om at "holde det indenfor klasserne", blev det dog besluttet, i samråd med lærerne, at holdet udelukkende kom til at bestå at drengene fra a- klassen dvs. 6 elever. Den ene af drengene er det desværre ikke lykkedes skolen at fastholde, og heller ikke vores forløb deltog han nævneværdigt i. Det reelle deltagerantal var derfor ligeledes 5 elever. Undervisningsform og indhold Det gav stor fortrolighed og skabte tryghed blandt eleverne, at forløbet foregik i velkendte rammer på skolen. De store pauser blev afholdt på samme tid som de andre elevers pauser, hvilket gjorde, at skoledagen alligevel føltes "normal", eftersom eleverne kunne tilbringe pauserne med deres øvrige klassekammerater. Som tidligere nævnt blev de to hold sammensat således, at drengene kun var sammen med andre drenge fra egen klasse. Dette understøttede tydeligvis den tryghed og fortrolighed, som vi indså, var en forudsætning for at opnå succes med et undervisningsindhold som dette. Men udover at tilegne sig nye værktøjer og færdigheder i forhold til deres personlige udvikling, peger evalueringerne endvidere på, at der er opstået, for nogles vedkommende nye og for andre, tættere relationer drengene i mellem. Den største tilfredshed med undervisningsforløbet oplevede vi på hold to, hvor vi havde indlagt flere aktive øvelser end på det første hold. Endnu engang er vi altså blevet mindet om og bekræftet i, at den legende tilgang virker! Undervisningsformen i øvrigt, med tid til eftertanke og tid til at dele i plenum, gav store ahaoplevelser, kampgejst, dejlige bekræftelser og en følelse af ikke at være alene med sine bekymringer og udfordringer. I forbindelse med de individuelle samtaler fik drengene hjælp til at definere hvilke konkrete mål, de ønskede at have fokus på. Målene var fx: at blive god til at fremlægge i klassen at få 7 eller derover i fysik at huske mine skoleting at finde ud af hvad jeg skal efter 9. klasse at markere mere i timerne at tage mere initiativ fx ved klassediskussioner at arbejde mere grundigt med lektierne Det skal dog understreges, at målet med workshoprækken, som anført i indledningen, i lige så høj grad var at give drengene en bred præsentation at øvelser til selvfordybelse. Målgruppen Ikke overraskende varierer det meget, hvor trænede drenge i 8. klasse er i at forholde sig reflekteret til deres eget liv, hvad der betyder noget på kort og lang sigt og hvilke beslutninger og handlemåder, der Side 2 af 7
3 egentlig gavner dem bedst. Dette oplevede vi også. Et par af drengene kunne derfor ind i mellem have svært ved dels at "løse" opgaverne, dels at engagere sig ordentligt i dem. Forståeligt nok! Overordnet kan vi dog se, at ikke bare kan drenge sagtens "tale om følelser", de benytter sig også af muligheden for det og værdsætter udbyttet (se under resultater). "Jeg er glad for at jeg har fået mulighed for at tænke på nogle ting, jeg ikke plejer at tænke på" - citat: Deltager på hold 2 Formidling I starten af skoleåret blev alle interessenter orienteret. Lærerne på 8. klassetrin blev orienteret på et møde og efterfølgende pr. brev. Heraf fremgik det blandt andet, hvornår vi havde et ønske om at undervisningsforløbet skulle foregå. Til trods for at vi var ude i overordentlig god tid, viste denne del sig dog at være en stor udfordring. Vores aftaler blev aflyst op til flere gange, og hold 2 endte med først at blive afviklet kort før sommerferien! Generelt savnede vi interesse for og opbakning til forsøgsarbejdet. På den anden side, er vi fulde af forståelse for, at det jo ikke var "lærernes" projekt, og at det derfor kunne være svært at involvere sig i. Forældrene på 8. klassetrin blev orienteret via skolens intranet og alle drengene blev præsenteret for projektet på et fællesmøde. De fik endvidere et orienterende brev samt tilmeldingsblanket med hjem. Deltagerevaluering Med udgangspunkt i fem spørgsmål: Hvad har været det vigtigste, du har lært i dag? Hvad har været særlig svært? Hvad har været det bedste ved dagens workshop? Hvad fungerede særlig godt? Hvad fungerede ikke så godt?, har drengene efter hver undervisningsgang givet os en anonym, skriftlig vurdering og tilbagemelding på udbyttet af den enkelte workshop. Disse løbende evalueringer har givet anledning til at justere på undervisningsforløbets form, som det første drengehold fra tid til anden fandt "kedelig", fordi der var for meget snak! Når det kommer til indhold var der generel tilfredshed om end nogle, helt forventeligt, syntes det var mest spændende at tale om fremtidsvalg, mens andre syntes det var mest givende at få hjælp til at opnå nye mål m.m. På hold to var der udelt begejstring over samtlige temaer, vi arbejdede med måske det har haft en positiv effekt på indholdet at formen blev mere "legende". Drengene har endvidere lavet en afsluttende, skriftlig evaluering af forløbet som helhed. Resultaterne heraf fremgår af diagrammerne under resultater. Samarbejde med og feedback fra deltagernes lærere Lærerne havde ikke nogen aktiv rolle som sådan, men ifølge aftale med drengene blev de, inden opstart, orienteret om, hvilke specifikke mål drengene havde besluttet sig for at forfølge. På denne måde var der en større chance for, at lærerne kunne identificere selv små fremskridt. Undervejs i forløbet blev der endvidere afholdt et møde, hvor vi først og fremmest drøftede eventuelle fremskridt og endelig ved Side 3 af 7
4 forløbets afslutning, afholdt vi et afsluttende evalueringsmøde. På møderne havde især to af lærerne bemærket en markant forbedring blandt flere af drengene: " gjorde det rigtig flot til den sidste fremlæggelse" " markerer meget mere i timerne" " er begyndt at spille bold og snakke med de andre i frikvartererne" "Nu tør sige noget uden det nødvendigvis er helt rigtigt" " har helt sikkert fået mere selvtillid" "drengene er vilde med det!" Én lærer havde ikke noteret sig nogen forskel og én lærer kom først tilbage fra barselsperiode sent i forløbet. Resultater Forsøgsarbejdets succeskriterier og forventede resultater var, foruden de indledningsvis anførte, mere specifikt at drengene ville opnå bedre (eller bevare i forvejen gode) skolemæssige resultater, et positivt skub i deres personlige udvikling samt en højere bevidsthed omkring uddannelsesvalg. De underordnede målsætninger var at få de deltagende elever til at: Markere mere i timerne Deltage mere aktivt i diskussioner hvor der er mulighed for at dele værdier, meninger og holdninger Vise engagement og ambitioner i forhold til skolearbejdet. Have mod til at gå nye veje mht. at ændre egen uhensigtsmæssig indstilling og/eller adfærd Have fået større afklaring omkring egne værdier, kompetencer og talenter Indgå i nye sociale relationer foruden deres eksisterende. Udvise gå-på-mod og have passende høje ambitioner i forhold til egen fremtid Have en klar ide om, hvad de kunne tænke sig at være og hvad det helt præcist vil kræve af dem uddannelsesmæssigt. Dvs. hvilken ungdomsuddannelse de skal sigte efter Tage ejerskab over deres fremtidige uddannelsesvalg. Eleverne har vurderet deres udbytte af forløbet således: Side 4 af 7
5 Hvad har været det bedste ved forløbet? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Jeg har lært mig selv bedre at kende Jeg er blevet mere modig Jeg er blevet mere aktiv i timerne At lære de andre fra klassen bedre at kende At finde mine talenter og evner At få klarhed over hvad jeg skal efter 9. klasse At lære noget om hvordan man kan klare sig endnu bedre Andet (åbent spm.) Ved spørgsmålet Hvad har været det bedste ved forløbet? tilkendegiver 100% (alle drengene), at de har lært sig selv bedre at kende. 80% tilkendegiver, at de har lært noget om hvordan man kan klare sig endnu bedre i skolen og livet generelt. 60% siger, at de er blevet mere aktive i timerne og 50% har fået mere klarhed over hvad de skal efter 9. klasse. Udpluk fra det åbne svar: Jeg er meget glad for den chance jeg har fået. Det har virkelig hjulpet mig Det var noget helt nyt At undervisningen var anderledes At jeg har fået gode tips til fremlægning Jeg kan finde mig selv hvor som helst og når som helst Til spørgsmålet Forløbet har lært mig fik de også mulighed for at krydse forskellige muligheder af. Resultatet ses her: Forløbet har lært mig: 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% At tænke mere positivt At håndtere nervøsitet i forbindelse med fremlæggelser At det ikke er så 'farligt' at markere i timerne At håndtere frygt Hvilken uddannelse jeg gerne vil tage el. hvad jeg gerne vil være engang Andet (åbent spm.) Bl.a. tilkendegiver 80%, at de er blevet bedre til at håndtere nervøsitet i forbindelse med fremlæggelser. 70% at forløbet har lært dem at tænke mere positivt og 50% er blevet mere afklaret i forhold til hvilken uddannelse de vil tage eller hvad de vil være engang. Udpluk fra det åbne svar: Side 5 af 7
6 Jeg har lært mig selv bedre at kende og det ville jeg aldrig gøre, hvis jeg ikke var kommet her Jeg er blevet bedre til at huske mine ting. Jeg er blevet til at fremlægge Jeg er blevet god til at holde kontakt under en fremlæggelse Forløbet har lært mig hvad jeg kan gøre for at være mere sikker på mig selv. Til det overordnede åbne spørgsmål: Hvad har forløbet givet dig kommer her et udpluk af elevernes svar: - Bedre selvforståelse - Forløbet har hjulpet mig til at blive bedre til at fremlægge - Det har fået mig til at tænke over tingene grundigt - Jeg har lært en hel masse om mig selv, og hvad andre syntes om mig - Knowledge om mig selv - Større indblik i mig selv - Hjulpet mig med en masse - Forståelse for hvad jeg kan gøre og hvad jeg kan blive. Til spørgsmålet Hvad gør du nu, som du ikke gjorde før?: Hvad gør du nu, som du ikke gjorde før? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Jeg er blevet mere opmærksom på, at jeg kan opnå det jeg sætter mig for. Jeg tænker ikke længere så negativt Andet (åbent spm.) Her tilkendegiver 60% af drengene, at de er blevet mere opmærksomme på, at de kan opnå det de sætter sig for mens 40% bekræfter, at de ikke længere tænker så negativt. Yderligere har eleverne skrevet som åbne svar til samme spørgsmål: - Jeg tænker mere over hvad jeg gør - Pakker taske (det gjorde jeg også før men jeg glemte alligevel nogle ting) - Når jeg fremlægger, er jeg rolig, fordi jeg har lært at kontrollere mig selv - Deltager mere i timerne. Drengene har også haft mulighed for at tilkendegive, hvad der har manglet i forløbet og hvad der kunne gøre forløbet bedre: Side 6 af 7
7 Hvad har manglet i forløbet?: Ikke noget, det var perfekt Jeg synes at forløbet har manglet længere tid Der har ikke manglet noget efter min mening Jeg tror vi fik det hele med Noget mere om hvad man vil være Nogle flere aktiviteter, være ude Ikke noget, måske noget vand. Hvad kunne gøre forløbet bedre?: At folk kom hver gang, så vi ikke skulle vente på at de blev klar og kom op på vores "niveau" At vi skulle lave noget som var mere aktivt Mindre snak Flere holdningslege og dilemmaer At vi fokuserede mere på fremtiden Flere lege. Overvejelser til fremtiden Forsøgsarbejdet har vist, at der er behov for undervisningstilbud, der hjælper vores unge til at finde mål og retning på deres liv. Ligesom de færreste kan lære sig selv at læse og regne, er det også kun de færreste, der selv kan få bugt med udfordringer som dårlig selvtillid, nervøsitet og manglende motivation. Jeg er ikke i tvivl om, at et stærkt selvværd er en forudsætning for, at vores unge, ikke bare præsterer efter bedste evne i skolen, men også på længere sigt, udnytter deres kompetencer og talenter, så de kan få det ungdomsliv, de virkeligt fortjener. Folkeskolen kan gøre en stor forskel for de unge ved mere målrettet at lære dem om personlig udvikling. Det er min erfaring, at unge er sultne efter dette, de er lærenemme og ofte mere end villige til at afprøve nye strategier og værktøjer. Jeg tror, at jo før vi kommer i gang med at udnytte denne mulighed, des hurtigere vil vi se flere unge færdiggøre en ungdomsuddannelse. For i bund og grund ønsker de unge jo at klare sig godt og leve op til omverdenens forventninger det er bare ikke alle, der har ressourcerne til det. Side 7 af 7
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereEn skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.
Høffdingsvej 14, 2500 Valby telefon 38790140 11/1-2019 Hvad siger forældrene? Super forstående skole hvor undervisningen tilpasses hver enkelt elev. Endelig en skole hvor min datter føler sig værdsat og
Læs mereBilag 2. Helle Grynderup a og 7.b Suldrup Skole i alt 41 elever
Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg Konfirmationsforberedelse kan ligge i den understøttende undervisning 2. Kommunens navn Rebild Kommune 3. Skoler omfattet af ansøgningen Suldrup Skole 4. Underskrift 5. Kontaktperson
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereTØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18
TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereEUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole
EUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole EUD/EUX-linjen - et toårigt forløb EUD-linjen er en kobling mellem
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereDet kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!
Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereDet kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk!
Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset formandsuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mereDet kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk!
Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole
UMV Sådan! Dato: 03.04.2013 Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 01.04.2015 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereVurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling
Frederikssund Kommune Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling Workshop d. 21/3 2017 Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling.
Læs mereTrivselsundersøgelse 2018 på Vendsyssel Friskole
Trivselsundersøgelse 2018 på Vendsyssel Friskole Undervisningsministeriet har udarbejdet en et redskab til en trivselsundersøgelse, som vi har brugt. Undersøgelsen er delt op i indskolingen 0.-3. kl. og
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereFORMANDSUDD ANNELSE 2018 /19 ET SA MARBEJDE M ED IN DHOLD. Formandsuddannelse 2018/ Et samarbejde med indhold 2017
FORMANDSUDD ANNELSE 2018 /19 ET SA MARBEJDE M ED IN DHOLD Formandsuddannelse 2018/2019 - Et samarbejde med indhold 2017 Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk! Gør som dine kollegaer i Danske
Læs mereEvalueringsrapport projekt Styrk din Navigation
Evalueringsrapport projekt Styrk din Navigation Indledning At sætte fokus på at styrke unges navigation har vist sig at være et yderst berigende projekt. Mit fokus har været at styrke unge i at navigere
Læs mereNanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1
Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mere0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011
Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereInspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem
Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereOfte stillede spørgsmål
LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereF O R M A N D S U D D A N N EL S E E T S A M A R B E J D E M ED I N D H O L D. Formandsuddannelse Et samarbejde med indhold
Formandsuddannelse 2019 - Et samarbejde med indhold Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse,
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereTrivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole
Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,
Læs mereFOR DIG DER ØNSKER MERE: AFKLARING UDVIKLING UDDANNELSE Faglighed trivsel robusthed modenhed fællesskab
FOR DIG DER ØNSKER MERE: AFKLARING UDVIKLING UDDANNELSE 2019-2020 Faglighed trivsel robusthed modenhed fællesskab Et år, der peger fremad Der er mange muligheder efter 9. klasse. Er valget svært for dig?
Læs mereSelvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.
Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker
Læs mereEvaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner
Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereEvaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen
Evaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen Indholdsfortegnelse Indledning 1 Metode 1 Trivselsundersøgelse 2 Semistruktureret
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereLedervurdering - evaluering/status
Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereUddrag fra HE rapport
Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereEvalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14
Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Skole Kølkær Skole Evaluering - Hvordan er der blevet taget imod ordningen fra eleverne forældrene lærerene? Alle
Læs mereFORMA ND SUD DAN NE LSE 2017/1 8 ET SAMA RBEJDE MED INDHO LD. Formandsuddannelse 2017/ Et samarbejde med indhold 2017
FORMA ND SUD DAN NE LSE 2017/1 8 ET SAMA RBEJDE MED INDHO LD Formandsuddannelse 2017/2018 - Et samarbejde med indhold 2017 Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk! Gør som dine kollegaer i Danske
Læs mereVisionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse
Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager
Læs mereSelvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.
Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereHAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?
HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereVurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?
Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget
Læs mereFormandsuddannelse 2017/ Et samarbejde med indhold
Formandsuddannelse 2017/2018 - Et samarbejde med indhold Marianne Larsen Anlægsgartner TH Skov Larsen ApS Jeg har fået enkle, konkrete værktøjer til at udøve ledelse på en ny måde Kim Poulsen K&S Treecare
Læs mereFOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD
FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi
Læs mereUndervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.
Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet
Læs mereEvaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler
Hvad er dit køn? Pige 22 64,7 Dreng 12 35,3 34 100 Hvor voksede du op? BY størrelse Under 500 6 18,2 500 5.000 8 24,2 5.000 10.000 3 9,1 10.000 100.000 16 48,5 Har din opvækst været præget af aktiv tilknytning
Læs mereAFKLARING UDVIKLING UDDANNELSE Faglighed trivsel robusthed modenhed fællesskab
AFKLARING UDVIKLING UDDANNELSE 2018 2019 Faglighed trivsel robusthed modenhed fællesskab Et år, der peger fremad Der er mange muligheder efter 9. klasse. Er valget svært for dig? 10. KlasseCentret, Brønderslev,
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereEvaluering af Big Bang til Naturfag. Februar 2018
Evaluering af Big Bang til Naturfag Februar 2018 Evalueringen er gennemført af: Nana Quistgaard og Nina Waaddegaard Naturfagenes evaluerings og udviklingscenter Februar 2018 Indholdsfortegnelse Evaluering
Læs mereFordeling af besvarelser 79 respondenter (af 83 inviterede) Afsnit 1 Spørgsmål 1
Fordeling af besvarelser 79 respondenter (af 83 inviterede) Afsnit 1 Spørgsmål 1 Spørgsmål 1.2 Er du kvinde eller mand? 1:Kvinde 41 51,9% 2:Mand 38 48,1% Spørgsmål 1.3 Hvor gammel er du? 1 1,3% 2 2,5%
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereDAG 4. Kommunikation
DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål
Læs merePræsentationsteknik med gennemslagskraft
Præsentationsteknik med gennemslagskraft Kom igennem med dit budskab Hvad enten du sælger, fremlægger ideer, beskriver visioner, præsenterer projekter eller noget helt femte, har du brug for modtagernes
Læs mereEfterskolen på Synscenter Refsnæs
Efterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af de første tre skoleår Evalueringen er udarbejdet af DEFACTUM Region Midtjylland i samarbejde med Region Sjælland Introduktion til efterskolen
Læs mereSelvevalueringsrapport 2011
Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første
Læs mereEfterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af Efterskolens første tre år
Efterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af Efterskolens første tre år Evalueringen er udarbejdet af Region Sjælland i samarbejde med DEFACTUM Region Midtjylland Introduktion til
Læs mereLovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereSpørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Læs merePraksiserfaringer fra mestringsgrupper
Praksiserfaringer fra mestringsgrupper Fokus på unge og voksne med ADHD Torsdag den 16. maj 2019 Korsør Tine Hedegaard, ADHD-foreningen Program Hvordan arbejder vi med mestring i ADHD-foreningen? Tre mestringsforløb:
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015
UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereEn stor del af eleverne svarer, at de er glade for at gå i skole og, at de er glade for deres klasse
Undervisningsmiljøundersøgelse Indskolingen 0.-3. årgang Positive Udsagn. En stor del af eleverne svarer, at de er glade for at gå i skole og, at de er glade for deres klasse En stor del af eleverne svarer,
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereFælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen klasse
Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen 0. 3. klasse Side 1 af 8 Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 154 af 1. marts 2001 1 stk. 5 skal hensynet til undervisningens fremme
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 30.9.2013
UMV Sådan! Dato:08.11.2010 Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 30.9.2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereEvaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009
7.05.2009 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017
Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Skolen har denne gang valgt at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen, som en længere fælles evaluering gennem samtaler mellem elever og lærere
Læs mere