hverdags hygiejne Brug antibiotika med omtanke

Transkript

1 Brug antibiotika med omtanke hverdags hygiejne Antibiotika har ingen effekt på virusinfektioner, og mange infektioner går over af sig selv uden brug af antibiotika. Gennemfør antibiotikabehandlingen i samtlige dage som lægen har ordineret. Hvis du stopper før tid, fordi du har fået det bedre, så risikere du at blive syg igen senere. Bakterierne er blot blevet reduceret i antal, men ikke fjernet helt. De kan så igen vokse i antal, indtil de er nok til at forårsage sygdom. Du kan stadigvæk godt smitte, selvom du er startet på antibiotika. Vær derfor omhyggelig med bl.a. din håndhygiejne i hele behandlingsforløbet. Lyt til din krops signaler når du er syg. Sørg for hvile, rigeligt med væske og spis det du har lyst til. Guldborgsund kommune Center for Politik & Personale Folkesundhed & Arbejdsmiljø parkvej Nykøbing Falster Tlf BSL

2 Hverdagshygiejne Som mennesker udsættes vi dagligt for mange forskellige påvirkninger fra vores omgivende miljø. Lyd, lys og lugte kan vi forholde os til, fordi vi enten kan høre, lugte eller se det. Bakterier, virus eller andre mikroorganismer kan vi ikke se, og vi opdager dem først i det øjeblik, at vi bliver syge af dem. Den hyppigste måde vi bliver smittet på, er ved direkte kontakt med syge mennesker, men også når vi er i kontakt med de ting der omgiver os, og som måske sjældent bliver gjort rene fx dankortterminaler og indkøbsvogne. Vi flytter rundt på snavs, bakterier og virus med vores hænder. Når vi spiser, klør os i øjet eller hvis vi har et sår, så risikere vi, at bakterier og virus trænger ind i kroppen og medfører sygdom. Smitte gennem luften sker fx ved host, nys eller opkast. Dråberne der udskilles kan indeholde bakterier og virus, og disse dråber kan holde sig svævende i luften i kortere eller længere tid afhængig af deres størrelse. Hvis vi indånder disse dråber, kan der være risiko for at blive smittet med de bakterier eller virus de indeholder. Ved hoste falder de fleste dråber til jorden i en afstand omkring 1 meter fra personen, eller hvad der svarer til en armslængde. Dråber ved nys spredes væsentligt længere, pga. den store kraft der ligger i et nys og de bittesmå dråber. Smitte forekommer også gennem fødevarer, hvor fx urene hænder kan overføre bakterier eller virus til maden. Efter toiletbesøg. Efter du har pudset næse, eller hostet i hænderne. Hvis du kan se eller mærke, at dine hænder ikke er rene. Inden du rør ved rene ting fx service og bestik. Stofhåndklæder er opsamlingssted for bakterier - skift håndklæderne hyppigt. På offentlige toiletter kan papirhåndklæderne bruges til at lukke vandhanen med, så du ikke forurener dine hænder igen. Har du ikke mulighed for at komme til en håndvask, så kan en pakke vådservietter eller en flaske håndsprit være en god løsning. Plej din hud med en creme tilpasset din hudtype, så du undgår revner og sprækker i huden. Det er især vigtigt i vinterhalvåret, hvor frost og tør luft kan udtørre huden. Korte negle er nemmere at holde rene, og de samler ikke så meget skidt og snavs op som lange negle gør. Smykker på hænder og underarme gør det vanskeligt, at udføre en ordentlig håndvask. Under smykkerne er der risiko for, at bakterierne kan gemme sig og vokse i antal. Tag smykkerne af når du laver mad eller hvis du er syg. Rengøring Vand og sæbe fjerner skidt og snavs, og samtidig fjernes også en stor del bakterier og virus, som samler sig i snavset. Køkken og toilet er vigtige rum at holde rene. I køkkenet tilberedes maden som vi senere skal putte i munden, og på toilettet vil der være en høj forekomst af bakterier. I hverdagen kan vi nedsætte risikoen for at blive smittet ved at følge nogle få enkle forholdsregler: Vask hænder ofte i løbet af en dag Host og nys i en serviet eller i ærmet Rengør jævnligt de ting i hjemmet som bliver berørt af mange hænder Hold en armslængdes afstand til fx forkølede personer Luft ud dagligt Vask undertøj, håndklæder, viskestykker, karklude og sengetøj ved minimum 60 grader. Håndvask - vask altid hænder: Inden du laver mad. Inden du spiser. De ting som du og andre rører ved mange gange i løbet af en dag, bliver forurenede med skidt, snavs og bakterier. Det kan fx være telefoner, mus, bilrat, nøgler eller håndtag. Sørg for at disse ting rengøres med jævne mellemrum, så mængden af bakterier og virus holdes nede på et minimum. Ryd op og hold orden. Det kan forhindre skidt og snavs i at samle sig, og det gør det meget lettere at gøre rent. Udluftning Luft ud 1-2 gange dagligt, ved at lave gennemtræk i ca. 5 minutter. Så bliver luftens indhold af støv, dråber, bakterier og virus udskiftet med frisk luft. Det gælder især i vinterhalvåret, hvor influenza og forkølelse er fremtrædende.

3 lær at leve med adhd Guldborgsund kommune center for socialområdet socialpsykiatri Skolegade 3 b 4800 Nykøbing Falster KRBE

4 Socialpsykiatrien tilbyder dig, der har ADHD, et gruppeforløb, som foregår hver onsdag over 6 gange på adressen Skolegade 3 b, 4800 Nykøbing F. Start: Onsdag den 22. oktober. Tilmelding: Senest mandag den 13. oktober på tlf el Overordnet formål At få øget viden om ADHD Øget indsigt i din egen ADHD Hvad kan du forvente at få ud af gruppe- forløbet At du opnår nye måder at håndtere hverdagen på Indhold og metode Den første gang vil der være introduktion. Her vil vi fortælle om indhold og form, samt blive præsenteret for hinanden Vi vil arbejde med individuelle mål ud fra den enkeltes udfordringer Vi vil komme ind på emner som kommunikation Psydo-edukation Vi vil arbejde med selvtillid, selvværd samt selvindsigt Stress håndtering Pårørende aften Evt. fordrag Vi arbejder ud fra en struktureret undervisning. Som fælles undervisning eller inddelt i små grupper Målgruppe Mennesker med ADHD Det forventer vi af dig Vi forventer at du har lyst til at arbejde med dig selv At du vil deltage aktivt i gruppen samt i undervisningsforløbet At du vil respektere andres meninger og holdninger At du vil holde din tavshedspligt, så alle i gruppen kan føle sig trygge Antal deltagere Max 12 kursister 2 undervisere Tidsplan Forløbet vil foregå hver onsdag over 6 gange. Undervisere Kristina Bentsen, tlf Mette Rommedahl, tlf

5 HAR DU SPØRGSMÅL? Hvis du har spørgsmål til møderne, er du meget velkommen til at kontakte: Demenskoordinator Lisbeth Rask Nielsen på tlf eller Formand for Ældresagen i Nykøbing F, John Hansen på tlf DEMENS AFTENMØDER EFTERÅR 2014 FOR PÅRØRENDE OG ANDRE MED INTERESSE FOR DEMENS Guldborgsund Kommune Center for Sundhed & Omsorg parkvej Nykøbing Falster Tlf LVRA

6 VELKOMMEN TIL AFTENMØDER EFTERÅR 2014 Ældresagen og demenskoordinatorerne i Guldborgsund Kommune inviterer igen alle pårørende og andre med interesse for demens til aftenmøder, hvor man har mulighed for at tale med andre, der står i en tilsvarende situation og derved trække på hinandens viden og erfaringer. Ved alle møder vil der være god mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne. HVOR FINDER MØDERNE STED Møderne finder sted i Bakkehusets cafeteria, Fjordbakken 79, 4800 Nykøbing F kl , hvor der vil blive serveret en lille forfriskning. Det koster 20 kr. pr. gang - Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig. ONSDAG DEN 17. SEPTEMBER TEMA: HVORDAN KUNNE FREMTIDENS ØNSKER SE UD FOR DE SVAGESTE ÆLDRE I VORES KOMMUNE? Kan vi hente inspiration fra den Hollandske landsby? Et oplæg med demenskoordinator Birte Junior og Lotus Sonnenborg samt medarbejdere fra Blomsterhaven. I Holland har de gennem et privat initiativ og projekt, lavet en landsby for de svageste demente borgere i landet. Landsbyens koncept er; jeg skal som menneske med demens kunne bevare min identitet og genkende mig selv i mit liv, dvs. omgivelserne er indrettet efter de særlige behov og hensyn som det forudsætter. Birte og Lotus vil fortælle om deres studietur til den Hollandske landsby og hvad det har medført at tanker, f.eks. hvad og hvordan kan vi omsætte nogle af de erfaringer, viden og praktiske tiltag, som den Hollandske landsby har iværksat. Vi vil have fokus på, hvorledes de pårørende og frivillige er inddraget omkring Landsbyen. Vi har inviteret nogle medarbejdere i Kommunen, som har arbejdet med det Hollandske princip i deres hverdag på et plejecenter. De vil fortælle om hvordan de har overført nogle af de principper til hverdagen og hvilke ændringer det har medført i det praktiske liv. Derefter vil der være åbent for fælles dialog og spørgsmål. ONSDAG DEN 12. NOVEMBER TEMA: HVORDAN ER DET AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ET MENNESKE, SOM HAR SYGDOMMEN DEMENS? Oplægget denne aften vil være en fortælling fra livet, når man enten er eller har været pårørende til et menneske med demens. Derefter vil der være åbent for fælles dialog og spørgsmål.

7 har dit barn brug for hjælp? Center for Familie & Forebyggelse har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn 1

8 Har dit barn brug for hjælp? Du er kommet i kontakt med Center for Familie & Forebyggelse, Guldborgsund, fordi vi er blevet gjort opmærksomme på, at nogen er bekymret for dit barns trivsel og udvikling. Bekymringen kan fx komme fra en lærer, en pædagog eller andre personer, der kender dit barn. Det kan også være, du selv har kontaktet Center for Familie & Forebyggelse, Guldborgsund for at få hjælp. Der kan være mange grunde til, at et barn ikke trives, fx forhold i hjemmet eller i skolen eller særlige psykiske eller fysiske udfordringer hos barnet. Vi er klar over, at det kan føles ubehageligt at komme i kontakt med kommunen, fordi nogen er bekymret for ens barn. Vores udgangspunkt er, at forældre vil deres børn det bedste, og vi ønsker altid at samarbejde med forældrene. Vi vil også inddrage barnet, hvis det giver mening i forhold til barnets alder og modenhed. Den indledende dialog Når Center for Familie & Forebyggelse, Guldborgsund får en henvendelse om bekymring for et barn en såkaldt underretning har vi pligt til at vurdere, om barnet kan have behov for særlig støtte. Det gør vi i første omgang ved at tale med dig. Her drøfter vi de bekymringer, der er for dit barn og taler om, hvordan du selv oplever dit barns trivsel og udvikling. Vi vil også tale med dit barn, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt. Hvis Center for Familie & Forebyggelse, Guldborgsund vurderer, at dit barn ikke har behov for særlig støtte, lukker vi sagen igen. Det kan være, at vi anbefaler et af vores åbne rådgivningstilbud, men vi vil ikke foretage os yderligere. Vi er dog forpligtet til fortsat at opbevare underretningen, referat af samtaler og sagsbehandlerens overvejelser. Sagsbehandlere har tavshedspligt. 2

9 børnefaglig undersøgelse Hvis dit barn MULIGVIS har behov for særlig støtte Hvis Center for Familie & Forebyggelse vurderer, at der kan være behov for særlig støtte, har vi pligt til at undersøge dit barns forhold nærmere i samarbejde med dig. Det kaldes en børnefaglig undersøgelse. Her ser vi på dit barns udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhed, fritidsforhold, venskaber, og hvad vi ellers vurderer som relevant. Undersøgelsen skal afdække hvilke ressourcer og eventuelle problemer, der er hos dit barn og i jeres familie. På baggrund af undersøgelsen kan vi endeligt vurdere, om der er behov for særlig støtte og i så fald hvilken støtte, der bedst vil kunne hjælpe dit barn. Den børnefaglige undersøgelse indledes med, at vi taler med dit barn og med dig og med barnets anden forælder, hvis der er delt forældremyndighed. Vi vil også inddrage andre personer omkring barnet. Det kan være en lærer, en pædagog, eller det kan være venner eller familie. Inddragelse af det private netværk bidrager ofte til at finde gode og holdbare løsninger. Vi forsøger altid at få fat i dig, inden vi kontakter nogen. Hvis vi vurderer, at det er relevant, har vi også mulighed for at få lavet en psykologisk undersøgelse af dit barn. Ifølge serviceloven skal den børnefaglige undersøgelse senest være afsluttet fire måneder efter, at vi har modtaget en henvendelse om bekymring for et barn. I særlige tilfælde kan vi sætte støtte ind, inden den børnefaglige undersøgelse er færdig. Hvis vi er alvorligt bekymret for et barns sociale eller sundhedsmæssige forhold, har vi mulighed for at iværksætte en børnefaglig undersøgelse uden forældrenes accept. Hvis der IKKE er behov for særlig støtte Hvis undersøgelsen viser, at dit barn ikke har behov for særlig støtte, lukkes sagen. Selvom sagen lukkes, har I mulighed for at få rådgivning hos Center for Familie & Forebyggelse. Vi kan også hjælpe med at henvise jer til organisationer, hvor I kan få hjælp. 3

10 Hvad er særlig støtte? Særlig støtte gives til børn og unge under 18 år, der har behov for mere støtte end daginstitutioner, skoler og klubber kan tilbyde. Særlig støtte gives i form af foranstaltninger som fx en kontaktperson, psykologhjælp, familiebehandling eller brug af en aflastnings- eller plejefamilie. Særlig støtte gives efter servicelovens 52. 4

11 som forældre kender du dit barn bedst Hvis der ER behov for særlig støtte Hvis den børnefaglige undersøgelse viser, at der er behov for særlig støtte, udarbejder vi en handleplan, der skal sikre, at dit barn hjælpes på den bedst mulige måde. Handleplanen beskriver hvilke konkrete støtteforanstaltninger, der skal iværksættes og med hvilket formål. Som forælder kender du dit barn bedst, og du har en afgørende rolle i dit barns liv. Derfor er vores fokus altid, hvordan vi kan støtte dig og din familie til at bruge jeres styrker og ressourcer til at løse de problemer, I står med. Det betyder, at planlægningen af, hvilken støtte dit barn skal have, foregår i tæt samarbejde med dig. Opstår der uenighed om, hvad der er den bedste støtte for dit barn, er det vores faglige vurdering der afgør, hvilke støtteforanstaltninger, der skal iværksættes. Når foranstaltningerne er iværksat, vil de løbende blive tilpasset dit barns aktuelle behov. Det sker som udgangspunkt i samarbejde med dig. Ifølge loven skal vi senest vurdere støtteforanstaltningerne tre måneder efter, at de er iværksat og derefter hver sjette måned. Dit barns sag lukkes igen, når vi vurderer, at barnet ikke længere har brug for særlig støtte. En sag kan vare fra et par måneder til flere år. 5

12 Forældrenes vigtigste rettigheder Hvis du har forældremyndigheden over dit barn, har du en række rettigheder. Du må tage en anden person med til møderne med Center for Familie & Forebyggelse. Det kaldes en bisidder og kan fx være en ven eller et familiemedlem. Bisidderen må støtte dig, men ikke tale på dine vegne. Du kan også vælge at lade en anden tale din sag. Så deltager den anden i møder og træffer beslutninger på dine vegne eller sammen med dig. Det kaldes en partsrepræsentant. Hvis vi kender navnet på den person, der har henvendt sig til os med bekymring for dit barn, har du som udgangspunkt ret til at få oplyst navnet. Og du har altid ret til at få at vide, præcis hvad bekymringen handler om. Vi har pligt til at skrive alle væsentlige informationer ned, når vi behandler dit barns sag, fordi vi har notatpligt. Du har som udgangspunkt ret til at se, hvad vi har skrevet. Det kaldes at få aktindsigt. Du har ret til at kommentere på de informationer, der findes i dit barns sag, og vi har pligt til at skrive dine kommentarer ind i sagen. Det kaldes partshøring. Du har ret til at klage over vores afgørelser, og vi har pligt til at fortælle dig, hvilke muligheder du har for at klage. Hvis du ikke forstår tilstrækkelig dansk, har du ret til tolkning under møderne. Fortæl os, hvis du har brug for tolk, så sørger vi for at bestille en. Som forældremyndighedsindehaver har du pligt til at deltage i møder og på anden måde samarbejde med Center for Familie & Forebyggelse, Guldborgsund om dit barns udvikling og trivsel. 6

13 Hvis man ikke har del i forældremyndigheden over sit barn, har man færre rettigheder: Man har ikke ret til at blive hørt, inden der træffes afgørelser, og man har som udgangspunkt ikke ret til at klage over afgørelserne. Hvis ens barn er anbragt, har man ret til at klage over afgørelser om ens samvær med barnet. Man har som udgangspunkt ret til at få at vide, hvordan det går med ens barn og ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, fx en skoleudtalelse eller dokumenter fra social- og sundhedsvæsnet. Man har ret til at få udleveret det materiale i barnets sag, hvor ens navn eller person er nævnt. Du kan se mere om lovgrundlaget på Socialministeriets hjemmeside eller på Du kan altid spørge os, hvis du er i tvivl om dine rettigheder. 7

14 Guldborgsund kommune Center for Familie & Forebyggelse parkvej Nykøbing Falster Tlf NLK 8

15 VIL DU VIDE MERE OM BLANDT ANDET RUSMIDLER KONSEKVENSER, BEHANDLING? NYTTIGE LINKS: RÅD OG VEJLEDNING FOR UNGE TELEFON CENTER FOR AFHÆNGIGHED NØRREGADE 21 A, DØR A 4800 NYKØBING F TELEFON

16 HVAD KAN VI TILBYDE? Samtaler: Vi kigger ikke så meget på fortiden, men fokuserer mere på din fremtid, og hvordan du kommer videre i livet. Vi tilbyder behandlingsforløb til unge, der af den ene eller anden årsag har et forbrug (misbrug) af rusmidler (hårde stoffer, feststoffer eller hash). Vi tager udgangspunkt i dine ressourcer og dit potentiale. Nada: Øreakupunktur har en god effekt, når du stopper med rusmidler. Akupunkturen virker mod abstinenser, dæmper angst og uro, virker mod søvnproblemer, tankemylder og evt. mareridt. Tilbagefaldsforebyggende samtaler: Vi taler om, hvordan du kan undgå tilbagefald, og støtter dig i at finde løsninger, der gør det muligt at forblive stoffri. Du er velkommen til at have kæreste/forældre eller pårørende med til samtalen. HVEM ER VI? Ungebehandlere, som tilbyder et trygt, åbent og ærligt miljø, hvor der er respekt for menneskers forskellighed. Vi tror på, at det bliver lidt nemmere at gennemgå den forandring, du ønsker, hvis du får hjælp og støtte af professionelle voksne, som anerkender dig for den du er. HVORDAN FÅR JEG KONTAKT? Center For Afhængighed Nørregade 21 A, Dør B 4800 Nykøbing. F Tlf.: O Du kan kontakte ungebehandlerne telefonisk på hovednummeret og få en tid til en uforpligtende samtale. AT KOMME FOR SENT SÅ TIDLIGT SOM MULIGT RÅD OG VEJLEDNING FOR UNGE KAN DU GENKENDE DETTE? At rusmidlerne er ved at tage overhånd, og har du brug for hjælp? At du ikke kan overskue dagligdagen mere pga. indtagelse af rusmidler? At du har behov for vejledning, til at stoppe med rusmidler? At du begyndt at blive ligeglad med din omverden, venner, kæreste eller familie? CENTER FOR AFHÆNGIGHED ER: Et ambulant tilbud til dig, der gerne vil stoppe brugen af rusmidler. Vi kan støtte og hjælpe dig til et liv uden rusmidler, til at blive stoffri og nå dine mål, f.eks. arbejde, uddannelse mv. HVEM KAN HENVENDE SIG? Dig, der er mellem 13 og 24 år, og klar til at ændre dit liv. Forældre/pårørende til unge med rusmiddelproblemer. Andre med relation til en ung med misbrug.