Indhold. Mål og indsatsområder. Trafiksikkerhedshandlingsplan - Indhold. Ingen skal blive dræbt eller komme alvorligt til skade på

Transkript

1 Trafiksikkerhedshandlingsplan 2001

2 Trafiksikkerhedshandlingsplan - Indhold Indhold side 3: Forord Ingen skal blive dræbt eller komme alvorligt til skade på det kommunale vejnet i Horsens kommune. side 4: Uheldsproblemer I perioden 1993 til og med 1998 skete 1088 trafikuheld på de kommunale veje i Horsens Kommune. side 7: Mål og indsatsområder Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken på det kommunale vejnet skal inden udgangen af år 2012 være reduceret med 40% i for hold til år side 8: Virkemidler Målrettet indsats for reduktion af det samlede antal uheld, de bløde trafikanters trafiksikkerhed, de unge i alderen år samt spritkampagner og politikontrol. side 15: 10 sorte pletter Beskrivelse af de 10 udpegede SP - Projekter. side 19: Handlingsplan 12 initiativer til at forbedre trafiksikkerheden på det kommunale vejnet. 2

3 Forord Trafiksikkerhedshandlingsplan - Forord På landsplan kommer der årligt næsten mennesker til skade, og 500 bliver dræbt i trafikken. Horsens Kommune går ikke ram forbi, idet årligt mennesker kommer til skade og 2-3 bliver dræbt på de kommunale veje. Horsens Kommune har gennem mange år ydet sit bidrag til at forbedre trafiksikkerheden ved hjælp af et stort antal aktiviteter. Men Kommunen vil nå endnu længere. Derfor har Horsens Kommune udarbejdet en vision om, at: ingen skal blive dræbt eller komme alvorligt til skade på det kommunale vejnet i Horsens kommune Visionen er det langsigtede mål, som kommunen vil arbejde efter. Samtidig skal visionen markere, at Horsens Kommune i de kommende år vil gøre endnu mere for at forbedre trafiksikkerheden. Trafiksikkerhedshandlingsplan Horsens Kommune har udarbejdet denne trafiksikkerhedshandlingsplan, der danner baggrund for de kommende års arbejde med sikkerheden på vejnettet. Trafiksikkerhedshandlingsplanen skal understøtte Kommuneplanens fokus på en bæredygtig udvikling og integration af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i det kommunale system. Ideen med trafiksikkerhedshandlingsplanen er at få udpeget de trafiksikkerhedsproblemer, der er i kommunen og få en plan for, hvorledes de løses. Desuden skal handlingsplanen fungere som Kommunens information til og aftale med borgerne om de initiativer, som Horsens Kommune vil foretage i de kommende års trafiksikkerhedsarbejde. 3

4 Trafiksikkerhedshandlingsplan - Uheldsproblemer Uheldsproblemer I udarbejdelsen af trafiksikkerhedshandlingsplanen er der foretaget en analyse af det samlede antal politiregistrerede uheld i den 6 årige periode fra 1993 til og med I den periode skete 1088 trafikuheld på de kommunale veje i Horsens Kommune, hvori 14 personer blev dræbt, og 203 kom alvorligt til skade. Gennem analysen af trafikuheldene viste følgende problemområder sig at være de vigtigste: det samlede antal uheld har været stigende i de sidste 3-4 år, bløde trafikanter er involveret i ca. 35% af alle trafikuheld, unge i alderen år er den gruppe, som hyppigst er involveret i trafikuheld, i 17% af trafikuheldene var mindst en af de involverede førere påvirket af spiritus, antallet af uheld i Hatting og Lund er væsentligt højere end i Egebjerg. Det samlede antal uheld Uheldsudvikling Antallet af uheld i Horsens Kommune har været faldende fra ca. 250 trafikuheld i 1988 og til ca. 180 uheld i Fra 1996 og frem er faldet afløst af en stigning. I 1988 blev 118 dræbt eller kom til skade, og i 1995 var dette tal faldet til kun 52. Fra 1996 og frem har tallet derimod været stigende, og i 1997 og 98 kom hhv. 83 og 94 til skade eller blev dræbt. Horsens Kommune er en udpræget bykommune, hvor 91% af alle trafikuheldene sker i Horsens by, 5% i de øvrige byer i kommunen, mens de resterende 4% sker uden for byområderne. Denne uheldsfordeling angiver, at trafiksikkerhedsindsatsen hovedsagelig bør finde sted i Horsens by. Udvikling i antal dræbte og tilskadekomne på kommunevejene i Horsens snit 65 eneuheld, hvori 1 bliver dræbt, og 7-8 bliver alvorligt kvæstet. 94% af alle eneuheldene sker i Eneuheld Eneuheld er den hyppigste uheldstype i Horsens Kommune. Pr. år sker der i gennembyområde og heraf næsten alle i Horsens by. Langt størsteparten af eneuheldene er forårsaget af person- eller varebiler. Trafikuheldenes fordeling på hoveduheldssituationer 4

5 Trafiksikkerhedshandlingsplan - Uheldsproblemer Uheld og vare-/lastbiler Årligt sker der ca. 30 uheld med varebiler og ca.15 uheld med lastbiler i kommunen. I disse uheld bliver årligt 1 dræbt, og 7 kommer alvorligt til skade. De tilskadekomne i disse uheld er i mange tilfælde bløde trafikanter. Uheld og hastighed Med hensyn til høj hastighed har politiet skønnet, at hastighedsbegrænsningen var overskredet i af uheldene hvert år. Trafikuheld med bløde trafikanter Cyklister var involveret i 200 af de 1088 trafikuheld i den 6 årige uheldsperiode. I disse uheld blev 4 cyklister dræbt, og 68 kom alvorligt til skade. Af de i alt 423 trafikuheld med bløde trafikanter, var de 104 med børn i alderen 0 16 år. Her blev et barn dræbt, og 33 kom alvorligt til skade. I uheldsperioden blev der i alt registreret 23 skolevejsuheld, dvs. med et barn på vej til eller fra skole som den ene part i uheldet. Det svarer til, at der årligt sker 4 skolevejsuheld. Flere af disse skolevejsuheld medførte alvorlig personskade på de implicerede børn. I den samme periode blev 6 ældre (66 år-) dræbt, og 23 kom alvorligt til skade. Alle 6 dræbte og 17 af de 23 alvorligt tilskadekomne var enten gående eller på cykel. Igennem uheldsperioden er der i alt sket 88 uheld med lastbiler involveret. I 25 af disse uheld var modparten en blød trafikant, hvor i alt 2 blev dræbt, og 12 kom alvorligt til skade. Knallertkørere var involveret i 139 uheld. Her blev ingen knallertkørere dræbt, men 13 kom alvorligt til skade Fodgængere var involveret i 84 uheld. Her blev 6 dræbt, og 35 kom alvorligt til skade. 5

6 Af de unge på år har 499 været involveret i trafikuheld i uheldsperioden. Det svarer til, at 13 ud af hver 1000 unge i aldersgruppen årligt er involveret i trafikuheld. Til sammenligning er det kun 4-5 af hver 1000 personer i alle øvrige aldersgrupper, der er involveret i uheld. De unge er derfor væsentligt hyppigere involveret i uheld sammenlignet med alle andre aldersgrupper i Horsens Kommune. Trafiksikkerhedshandlingsplan - Uheldsproblemer Trafikuheld med unge i alderen år Af de 499 unge involveret i trafikuheld blev 2 dræbt, og 61 kom alvorligt til skade. Antal personer involveret i trafikuheld pr borgere i aldersgruppen. Trafikuheld og spiritus I 186 af de 1088 trafikuheld var mindst en af de involverede førere skønnet eller målt til at være påvirket af spiritus. Næsten 80% af disse personer var fører af et motorkøretøj, mens de resterende var på cykel, knallert eller til fods. ritus, var i alderen år. Stort set alle disse personer var fører af et motorkøretøj. De øvrige spirituspåvirkede førere, involveret i trafikuheld, var aldersmæssigt mellem 26 og 50 år. 78 førere, svarende til 40% af samtlige førere påvirket af spi- Antal uheld med spirituspåvirket fører involveret. Uheld i Hatting og Lund I Hatting og Lund sker der forholdsmæssigt mange flere uheld end i Egebjerg, til trods for at byerne i størrelse og indbyggerantal er nogenlunde sammenlignelige. I den 6 årige periode er der i Hatting sket ikke mindre end 22 trafikuheld med 3 alvorligt tilskadekomne og 5 let tilskadekomne. Heraf er de 13 uheld dog sket på amtsvejen (Hattingvej-Kirkebakken-Storegade- Korningvej). I samme periode er der i Lund sket 30 uheld med 2 dræbte og 6 alvorligt tilskadekomne. 17 af disse uheld er sket på Silkeborgvej i perioden , hvor vejen stadig var amtsvej. Til sammenligning er der i Egebjerg kun sket 2 uheld med 1 alvorligt tilskadekommen.

7 Trafiksikkerhedshandlingsplan - Mål og indsatsområder Mål og indsatsområder Mål Byrådet i Horsens Kommune har besluttet, at det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde skal tage sit udgangspunkt i følgende vision: ingen skal blive dræbt eller komme alvorligt til skade på det kommunale vejnet i Horsens Kommune For de næste 12 år er målet, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken på det kommunale vejnet skal inden udgangen af år 2012 være reduceret med 40% i forhold til år Dette mål er identisk med det mål, Færdselssikkerhedskommissionen har opsat som hensigtserklæring for samtlige veje i Danmark. Målet svarer til, at antallet af dræbte pr. år er reduceret fra 2 til 1 og antal alvorligt tilskadekomne pr. år fra 33 til 20 i år Indsatsområder Med udgangspunkt i de problemer, analyserne i trafiksikkerhedshandlingsplanen har afdækket, har Horsens Byråd besluttet, at det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde målrettes følgende indsatsområder: det samlede antal trafikuheld, de bløde trafikanters trafiksikkerhed, unge i alderen år, trafikuheld og spiritus, trafiksikkerheden i Hatting og Lund. Med de bløde trafikanter menes da både fodgængere, cyklister og knallertkørere. Her er det i særdeleshed børnene og de ældre der er udsatte grupper og dem der er fokus i forbindelse med forbedring af de bløde trafikanters trafiksikkerhed. Forventet fald i antal dræbte og tilskadekomne frem til år 2012 i følge trafiksikkerhedsmålsætningen.

8 Virkemidler Reduktion af det samlede antal uheld Trafiksikkerhedshandlingsplan - Virkemidler Ombygning af stærkt uheldsbelastede kryds og strækninger (sortpletarbejde) eller 40 km/t hastighedszoner indgår som et naturligt element. Gennemførelse af hastighedsplanen skal være med til at sikre, at der kun i begrænset omfang forekommer gennemkørende trafik i boligområder. Dette kan ske ved at nedsætte hastighedsgrænsen på lokalvejene og samtidig hæve grænsen på nogle indfaldsveje. Et sortplet kryds defineres som et kryds, hvor antallet af uheld pr. år er 0,5 eller højere. En sortplet strækning defineres som en strækning, hvor der over en 400 m strækning pr. år sker 0,5 uheld eller mere. Som udgangspunkt udvælges de sorte kryds/strækninger via en årlig sortpletudpegning og efterfølgende prioritering. Denne prioritering foretages på basis af antal dræbte og alvorligt tilskadekomne, således at det til stadighed er de alvorligste af de sorte pletter, som behandles først. For Horsens Kommune er det et mål, at der årligt foretages analyse og ombygning af en eller flere sorte pletter. Hastighedsplan Horsens Kommune vil udarbejde en hastighedsplan for hele kommunen med fokus på en differentiering af hastighedsgrænserne og hvor 30 km/t I hastighedsplanen vil der være særlig fokus på den tilladte hastighed på de primære skoleveje. Det er målet, at hastighedsplanen udarbejdes inden udgangen af år

9 Trafiksikkerhedshandlingsplan - Virkemidler Udmøntning af hastighedsplan Hastighedsplanen skal gennem handlingsplanperioden trinvis gennemføres i kommunen. Udmøntningen af planen vil omfatte både kampagner/ information, fysiske foranstaltninger og kontrol. Dette sker i et tæt samarbejde mellem politiet og amtet. Kampagner og information kan omfatte artikler i dagblade, foldere til beboere i lokalom råderne, Din fart er skiltevogne mv. De fysiske foranstaltninger omfatter skiltning, herunder zoneskiltning, bump, vejindsnævringer, faciliteter for de bløde trafikanter mv. I de enkelte boligområder vil de fysiske foranstaltninger i vid udstrækning skulle finansieres af beboerne. Endelig vil kontrollen omfatte hastighedsmålinger samt på længere sigt formentlig automatisk hastighedskontrol. Indsats mod eneuheld Eneuheld er den uheldstype som hyppigst forekommer på det kommunale vejnet i Horsens. Eneuheldene er karakteristiske ved, at de ofte sker spredt på vejnettet og derfor ikke giver anledning til sorte pletter. I hovedsagen er det kun de eneuheld der sker i landområder og i byområderne mod faste genstande som f.eks. belysningsmaster, signalstandere, helleanlæg mv. der medfører personskader. De fleste øvrige eneuheld sker i forbindelse med manøvre i kryds og ved parkering, hvor resultatet oftest kun er en ærgerlig bule i bilen. Derfor vil indsatsen mod eneuheldene koncentreres om de to typer eneuheld der resulterer i personskader. På de kommunale veje i landzonen vil Horsens Kommune over de kommende år gennemgå og forbedre skiltningen og afmærkningen samt i videst mulig omfang sikre, at der er tilstrækkelig afstand fra vejen til træer, store sten, belysningsmaster o.l. Desuden vil grøfterne blive gennemgået og på lang sigt blive ombygget til trug. I byområderne har Horsens Kommune allerede en politik om en trafiksikker placering af vejbelysningen men vil fremover også sætte krav om, at udsatte standere og master udføres med brudled eller som eftergivelige. 9

10 Trafiksikkerhedshandlingsplan - Virkemidler Indsats over for erhvervstrafikanter For at fremme viden og motivation for en trafiksikker kørsel vil Horsens Kommune tage kontakt til en række store transportvirksomheder og virksomheder med stor transportefterspørgsel for at afholde informationsmøder omkring trafiksikkerhed samt få virksomhederne til selv at belønne/motivere deres medarbejdere til en større trafiksikkerhed. Tilsvarende vil Kommunen tage kontakt til virksomheder, der køber meget transport for i samarbejde med virksomhederne at opsætte krav til deres leverandørers transport. Trafikministeriet gennemfører i samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed et udviklingsprojekt med en række større virksomheder, hvor målet er udarbejdelse af virksomhedsplaner for trafiksikkerhed. Afhængig af resultaterne fra dette samarbejde, kan virksomhedsplaner være et tiltag, som Horsens Kommune vil gennemføre internt i forvaltningen samt opmuntre en række lokale virksomheder til at udarbejde. Det er et mål, at der inden år 2005 er dannet et netværk mellem en del af de meget transporttunge virksomheder i Horsens Kommune, og at flere virksomheder er i gang med at udarbejde virksomhedsplaner for trafiksikkerhed. Afmærkning og vejvisning Såvel skiltningen som afmærkningen og vejvisningen har stor betydning for trafiksikkerheden. Slidt eller utilstrækkelig skiltning og afmærkning kan blive overset eller ligefrem give anledning til misforståelser. Som en generel trafiksikkerhedsforanstaltning vil skiltningen og afmærkningen kontinuerligt blive gennemgået og udskiftet i den takt, de nedslides. Desuden vil afmærkningen i alle signalregulerede kryds blive revurderet. Dårlig vejvisning betyder risiko for fejlkørsel, samt at trafikanterne skal benytte lang tid på af finde, aflæse og forstå vejvisningen, hvorved de har mindre 10

11 Trafiksikkerhedshandlingsplan - Virkemidler tid til at orientere sig mod de øvrige trafikanter på vejnettet. I den forbindelse vil Kommunen tage initiativ til at udarbejde og gennemføre en vejvisningsplan med sigte på at forsimple og optimere den nuværende vejvisning. Desuden vil vejvisningen aktivt blive benyttet til at lede den tunge trafik og den gennemkørende trafik ad de trafiksikkerheds- og miljømæssigt mest forsvarlige ruter. Det er målet, at vejvisningsplanen er udarbejdet inden år 2005 og implementeret i løbet af handlingsplanperioden. Trafiksikkerhedsrevision Ved nyanlæg og ombygning af eksisterende vejanlæg vil Horsens Kommune indarbejde trafiksikkerhedsrevision som en fast rutine i planlægningen og projekteringen. Alle større vejprojekter bør trafiksikkerhedsrevideres på flere niveauer, mens små projekter oftest kun revideres på et niveau. De bløde trafikanters trafiksikkerhed De bløde trafikanter, her i særdeleshed børn og ældre, er udsatte i trafikken, og de har en højere uheldsrisiko end trafikanter i motorkøretøjer. Mange biler, mange lastbiler og høje hastigheder medfører, at især børn og ældre oplever, at det er utrygt at færdes langs vejene. Mange forældre er desuden utrygge ved at lade deres børn færdes alene på vejnettet, hvilket resulterer i, at børnene transporteres i bil til og fra skole og fritidsaktiviteter. Dette medfører øget trafik, og desuden lærer børnene ikke at færdes i trafikken på bagsædet af en bil. Sikring af skoleveje For Horsens Kommune er det et mål, at gang og cykling er den primære transportform for elever til og fra skole samt fritidsaktiviteter. For at nå dette mål kræves sikre og trygge skoleveje. For hver skole har Horsens Kommune udarbejdet en skolevejsanalyse, hvori der er angivet en række forslag til forbedringer. I løbet af handlingsplanperioden vil disse forslag blive udført. 11

12 Trafiksikkerhedshandlingsplan - Virkemidler Sammenhængende og sikre cykelruter Cykelrutenettet skal være sammenhængende og direkte, således at cyklister og knallertkørere har hurtige forbindelser mellem bolig og centrum. I den forbindelse skal det nævnes, at et cykelrutenet godt kan bestå i en kombination af lokalveje uden cykelfaciliteter og trafikveje med cykelstier. For Horsens Kommune er det et mål, at der inden udgangen af handlingsplanperioden er etableret et cykelrutenet mellem alle boligområder og centrum. Vedligeholdelse af cykel- og gangarealer Dårlig vedligeholdelse af veje og fortove er i særlig grad et problem for ældre på grund af deres nedsatte mobilitet og øget risiko for alvorlige skader ved fald eller styrt. Desuden sker mange eneuheld blandt cyklister, fordi belægningen er ødelagt, eller fordi cyklisten forsøger at undvige en skade i belægningen. Via et cykelmeldekorps vil Kommunen fra år 2003 kontinuerligt følge op på og forbedre standarden af vej- og cykelstibelægningerne. Trafiksikre og trygge gangruter I samarbejde med de ældre vil de vigtige gangruter blive kortlagt, og utrygge lokaliteter blive udpeget. Disse gangruter vil blive gennemgået og forbedret ved bl.a. etablering af sikre vejkrydsninger (f.eks. ved etablering af midterheller). Inden udgangen af handlingsplanperioden er det et mål, at de vigtige gangruter er gennemgået og forbedret i nødvendigt omfang. Tunge køretøjer Den tunge trafik igennem specielt Horsens by medfører hvert år flere meget alvorlige trafikuheld med bløde trafikanter. Samtidig medfører den tunge trafik stor utryghed blandt de bløde trafikanter. Som følge heraf vil Horsens Kommune arbejde med tvangsruter for den tunge trafik og forbud mod gennemkørsel af tung trafik på visse strækninger, f.eks. som en del af en vejvisningsplan. 12

13 Trafiksikkerhedshandlingsplan - Virkemidler Kampagner og information Unge på knallert har en større risiko for trafikuheld end unge på cykel eller til fods. I samarbejde med køreskoler og Rådet for Større Færdselssikkerhed vil der blive gennemført information om trafiksikker kørsel. Informationen kan også tage sigte på, at det f.eks. er mere sikkert at cykle end at køre på knallert. Desuden vil Horsens Kommune tage initiativ til en række kampagner om bl.a. brug af cykelhjelm, refleks og cykellygter. Uddannelsen af skolepatruljer vil fortsætte, og der vil blive lagt vægt på fortsat at forbedre denne i samarbejde med elever og politi. Endelig vil Horsens Kommune fortsætte samarbejdet med ældreorganisationerne med henblik på et årligt møde om trafiksikkerhed. Unge i alderen år De unge i alderen år med mod på livet og fart over feltet er desværre den aldersgruppe, som hyppigst er involveret i trafikuheld. Høj hastighed og eventuel spiritus i kombination med manglende køreerfaring er en farlig cocktail. Kampagner I samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed og politiet vil Horsens Kommune gennemføre kampagner målrettet de unge og især de unge mandlige bilister. om, på hvilke lokaliteter unge bilister har været involveret i trafikuheld. Information om de enkelte uheld samt hvilke personskadekonsekvenser, de har haft, videregives til kørelærerne. Tanken hermed er, at kørelærerne kører forbi nogle af uheldsstederne og sammen med eleverne gennemgår årsager til uheldene samt i undervisningen inddrager oplysninger om de lokale uheld samt konsekvenserne heraf. Det forventes, at den lokale dimension kan have en stærkere indflydelse på køreskoleeleverne end det ordinære undervisningsmateriale har. Allerede fra år 2002 vil Horsens Kommune tage initiativ til det årlige møde med kørelærere og politi. Samarbejde med kørelærere og politi I 1999 blev der på landsplan indført et obligatorisk antal køretimer med det formål at sikre, at køreskoleeleverne havde et mindsteantal timer på bagen, inden de bliver udstyret med et kørekort. Horsens Kommune vil tage initiativ til et årligt møde med kørelærere i kommunen, hvor kørelærerne får information 13

14 Trafiksikkerhedshandlingsplan - Virkemidler Trafikuheld og spiritus I 17% af alle trafikuheld var en af de involverede førere skønnet eller målt til at være påvirket af spiritus. Som følge af dette høje tal, skal der iværksættes en række initiativer mod spritkørsel. Spritkampagner Horsens Kommune vil i samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed, Vejle Amt, Politiet, lokale beværtninger, uddannelsesinstitutioner mv. gennemføre en række kampagner målrettet hhv. unge i alderen år og aldersgrupperne mellem 25 og 50 år. I forbindelse med spritkampagnerne er det væsentligt at gøre sig klart, at det er forskellige former for kampagner og budskaber, der skal til for at påvirke de forskellige aldersgrupper. Kampagneaktiviteterne vil forløbe gennem hele handlingsplanperioden. Politikontrol I forbindelse med og som opfølgning på spritkampagner intensiveres Politiets spirituskontrol på vejnettet. Politikontrollen vil være fortløbende gennem hele handlingsplanperioden. Uheld i Hatting og Lund I Hatting og Lund sker der forholdsvis mange flere uheld end i Egebjerg. Det til trods for at byerne i størrelse og indbyggertal er nogenlunde sammenlignelige. Alle uheld på såvel kommuneveje som amtsveje vil blive analyseret, og den uheldsbelastede del af vejnettet vil blive gennemgået og forbedret. Udpegning af problemer og forslag til forbedringer vil ske i et samarbejde med beboerne i byerne. Inden udgangen af handlingsplanperioden vil der være foretaget forbedringer på flere af de uheldsbelastede veje og kryds i Hatting og Lund. 14

15 Trafiksikkerhedshandlingsplan - 10 sorte pletter Konkrete projekter I forbindelse med trafiksikkerhedshandlingsplanen er der udarbejdet forslag til forbedring af trafiksikkerheden på 10 særligt uheldsbelastede lokaliteter. De 10 lokaliteter er udpeget på grund af: at de er blandt de mest uheldsbelastede lokaliteter i kommunen, at de hver repræsenterer en række forskellige problemstillinger, at nogle forventes ombygget inden for få år. De løsninger, der vælges på hver af lokaliteterne, skal foruden at skabe bedre trafiksikkerhed lokalt også danne forbillede for de øvrige særligt uheldsbelastede lokaliteter i Horsens kommune. Emil Møllers Gade Emil Møllers Gade ligger i den nordvestlige del af Horsens by med udmunding i hhv. Silkeborgvej og Kongensgade/Vitus Berings Plads. I perioden er der i alt sket 23 trafikuheld hvoraf de 7 resulterede i personskader. Emil Møllers Gade bør trafiksaneres under hensyntagen til, at der fortsat skal køre tunge kø-retøjer på strækningen. Nørregade Nørregade ligger i den nordlige del af Horsens midtby som en del af den indre ringvej Rædersgade, Nørregade, Kattesund, Amaliegade. I perioden er der i alt sket 21 trafikuheld, hvoraf de 7 resulterede i personskader. Nørregades nuværende karakter af handelsgade skal yderligere styrkes ved at forøge den sivegadeagtige karakter. Dette kan f.eks. gøres ved at etablere flere fodgængerfelter på hævede flader eller anlægge midterheller, der samtidig kan benyttes som støttepunkter for de krydsende fodgængere. 15

16 Trafiksikkerhedshandlingsplan - 10 sorte pletter Sundvej Sundvej ligger i den nordøstlige del af Horsens by som en forlængelse af Amaliegade og fortsætter over i Oddervej. I perioden er der i alt sket 57 trafikuheld, hvoraf de 23 resulterede i personskader. For at forbedre trafiksikkerheden kan der f.eks. etableres cykelsti på de dele af strækningen, hvor dette mangler, og der etableres midterspor suppleret med midterheller ved alle de betydende sideveje. Midterhellerne ved sidevejene kan samtidig fungere som støttepunkter for fodgængerne. Vestergade Vestergade ligger i den nordvestlige del af Horsens by som en forlængelse af Silkeborgvej. I perioden er der i alt sket 24 trafikuheld, hvoraf de 7 resulterede i personskader. Hastigheden skal dæmpes, bl.a. ved hjælp af heller og beplantning. Så vidt muligt anlægges cykelstier. Vitus Berings Plads Vitus Berings Plads er et trafikalt knudepunkt i centrum af Horsens by nær banegården. I perioden er der i alt sket 15 trafikuheld, hvoraf de 7 medførte personskader. I krydset ved Emil Møllers Gade skal oversigtsforholdene forbedres, og Carøes Gades udmunding indsnævres og drejes mod vest. I krydset ved Gl. Jernbanegade anlægges heller og afmærkningen forbedres. 16

17 Trafiksikkerhedshandlingsplan - 10 sorte pletter Amaliegade/Havneallé Krydset Amaliegade/Havneallé ligger i den centrale del af Horsens by. I perioden er der i alt sket 10 trafikuheld, hvoraf de 6 resulterede i personskader. Krydset kan f.eks. ombygges med et venstresvingsspor for trafikanter på Amaliegade understøttet af en midterhelle og flytning af det nuværende fodgængerfelt til lige vest for Havneallés udmunding. Høegh Guldbergs Gade/Niels Gyldings Gade Krydset Høegh Guldbergs Gade/Niels Gyldings Gade ligger nær havnen i Horsens by. I perioden er der i alt sket 17 trafikuheld, hvoraf de 8 resulterede i personskader. Krydsets synlighed skal øges bl.a. i form af beplantning på midterheller og forstærkning af signalvisningen samt en række afmærkningsmæssige ændringer. Sønderbrogade/Spedalsø Krydset Sønderbrogade/Spedalsø ligger i den centrale del af Horsens by. I perioden er der sket 11 trafikuheld, hvoraf de 7 resulterede i personskader. Krydsets synlighed skal øges ved en forstærkning af signalvisningen samt en række afmærkningsmæssige ændringer. Evt. etableres en midterhelle på Sønderbrogades sydlige ben. 17

18 Trafiksikkerhedshandlingsplan - 10 sorte pletter Sundvej/Sølystvej Krydset Sundvej/Sølystvej ligger i den nordøstlige del af Horsens by. I perioden er der sket 10 trafikuheld, hvoraf de 6 resulterede i personskader. Der etableres en separat venstresvingsfase, forstærkning af signalvisningen samt reetablering af eksisterende afmærkning. Sverigesvej/Fuglevangsvej Krydset Sverigesvej/Fuglevangsvej ligger i den vestlige del af Horsens by. I perioden er der sket 10 trafikuheld, hvoraf de 2 resulterede i personskader. Der etableres midterheller på Sverigesvej, forbedring af oversigtsforhold samt bedre afmærkning. En anden mulighed er at anlægge en rundkørsel. 18

19 Trafiksikkerhedshandlingsplan - Handlingsplan Handlingsplan Handlingsplanen indeholder i alt 12 virkemidler til at forbedre trafiksikkerheden på det kommunale vejnet i Horsens Kommune over de næste 12 år. For hvert af virkemidlerne er der foretaget en vurdering af den forventede effekt på antal dræbte og alvorligt tilskadekomne og udgiften i forbindelse hermed. Tilsammen er det skønnet, at disse tiltag vil kunne reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med mindst 40%, svarende til at 1 færre bliver dræbt pr. år og 13 færre kommer alvorligt tilskade. Også antallet af let tilskadekomne vil blive reduceret, således at den samlede reduktion i antal dræbte, alvorligt tilskadekomne og let tilskadekomne er 26 pr. år ved en fuld gennemførelse af handlingsplanen. De færre dræbte og tilskadekomne betyder færre menneskelige lidelser og tragedier, men også færre offentlige udgifter. For hver sparet personskade sparer Horsens Kommune i gennemsnit kr. og Vejle Amt samt Staten i gennemsnit kr. Virkemidler Effekt i Effekt i antal alvor- Udgift (mio. kr) Førsteårsantal dræbte ligt tilskadekomne forrentning Sortpletarbejde 0,3 5, % Hastighedsplan* 0,15 - Udmøntning af hastighedsplan ** 0,1 1,5 (10) 55% Indsats mod eneuheld 0,1 0,6 2 68% Indsats overfor erhvervstrafikanter 0,03 0, % Afmærkning og vejvisning 0,1 1,5 1,5 341% Trafiksikkerhedsrevision 0,2 0,2-75% Sikring af skoleveje 0 0,3 5 23% Sammenhængende og sikre cykelruter ** 0,05 0,9 (18,5) 21% Vedligeholdelse af cykel- og gangarealer 0 0,1 0 drift Trafiksikre og trygge gangruter ** 0,15 1,1 (10) 22% Samarbejde med kørelærere, kampagner, information og politikontrol 0,06 1,4 6 66% Total 1,1 13,4 35,65 55% *Medfører i sig selv ingen uheldsreduktion. **Gennemføres primært i forbindelse med renoveringsprojekter. Tabel 1. Uheldseffekt og udgift i forbindelse med gennemførelsen af trafiksikkerhedshandlingsplanen. 19

20 Trafiksikkerhedshandlingsplanen er udarbejdet af Horsens Kommune i samarbejde med Carl Bro A/S. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Horsens Kommune, Trafikafdelingen, Fotos: Mikael Mikkelsen - Layout og Tryk: Grafisk Værksted 20