Fremtidig varmeforsyning Nuuk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidig varmeforsyning Nuuk"

Transkript

1 2014 Fremtidig varmeforsyning Nuuk Ujarak Anguta Frederiksen

2 Forfatter: Studienr: Opgavetitel: Projekttype: Fagområde: Uddannelsesforløb/klasse: Uddannelsesinstitution: Vejleder: Ujarak Anguta Frederiksen A10012 Fremtidig varmeforsyning Nuuk Bachelorprojekt Energi 6 semester/a11-1 Aarhus Maskinmesterskole Henrik Rønbjerg Afleveringsdato: Rapportens størrelse: Anslag Normalsider 26 sider Antal sider 44 - Bilag Mappe CD - Forside Eget billede Underskrift: Ujarak Anguta Frederiksen A10012 Side 1 af 44

3 Abstract This is bachelor project from a student of Aarhus School of Marine and Technical Engineering, on 6 th semester, which is divided in two parts; the first part is internship, at a company, and the second is to write a bachelor project, based with related subject. The student s internship was at Nukissiorfiit in Greenland, which is an energy company that delivers utilities for the population of 17 cities and 53 small settlements, in different places in Greenland. There are 15 local divisions who have responsibility for those cities and settlements. Nukissiorfiit s strategy is to deliver environmentally friendly energy, with focus on reliability and economical aspects. The capital city in Greenland is called Nuuk, which is supplied with power from a hydroelectric plant. The power consuming is divided into three different groups, which are light and utility power, electric household heating and commercial district heating. During winter of the last few years, the capacity from the hydroelectric plant has been at maximum load, where the load governor will reduce the power for the district heating. The excess capacity from hydroelectric plant has been formed to supply district heating from 10 kv electric hot boilers, which are used as primary district heat producers. To obtain sufficient supply during this scenario, oil fired boilers are used, which makes Nukissiorfiit not environmentally friendly. ETP Consult who are power analyst firm, had looked at the power situation, which highlighted the power situation as a problem in the future. Higher immigration makes energy consumption to continue to increase. The topic of this bachelor project is to minimize the use of oil, with obtaining on reliability and economical aspects. With day graphs and technical data from Nukissiorfiit, analyses the oil use to district heating. In the near future it is not possible to expand the existing hydroelectric plant. This makes Nukissiorfiit to look for solutions to reduce the use of oil. Nukissiorfiits has interest to optimize their own fuel, the electricity from hydroelectric plant. The solution was a heat pump, by exploiting the COP factor. But the possibility for a heat source to the heat pump, was a challenge in Greenland. With a low sun energy in the arctic land, the solutions was borehole thermal energy storage (BTES) by make use of surplus capacity, from the hydroelectric plant in summer period. The storage energy uses as heat source to the heat pump, which produces district heat in the winter. Although there spares a large quantity of oil, it turns out the heat pump plant is an expensive solutions. A 1 MW heat pump require many boreholes, and the dimension of the plant was too much artificial. Side 2 af 44

4 Indhold Abstract... 2 Formål... 5 Læsevejledning... 5 Indledning... 6 Problem analyse... 7 Problem formulering... 8 Afgrænsning... 8 Metode... 9 Nukissiorfiit Nuuk Fjernvarme Nuuk Anlægsbeskrivelse Oversigt af størrelser i varmeværke Regulering af fjernvarme Leveringsbetingelser Effektivisering af elforbruget til varmeproduktion Fjernvarme med varmepumpe Varmepumper til fjernvarme Mulige energikilder Valg af energikilde Overskudskapacitet Termisk Respons Test Udførte Termisk Respons Tests i Nuuk Usikkerheder Delkonklusion Princippet bag borehulslagring Lagring af overskudskapacitet Størrelse af varmepumpeanlægget Effektivitet af varmepumpeanlægget Investeringsomkostning for varmepumpeanlægget Usikkerheder Energisituation Side 3 af 44

5 Nuuk anlæg Lastregulator Lastdiagrammer Usikkerheder Olieforbrug Olieforbrug i liter og kroner Usikkerheder Sparet olieforbrug Delkonklusion Konklusion Perspektivering Kildeliste Internet Bøger Side 4 af 44

6 Formål Dette er en bachelorprojekt af en elev fra Aarhus Maskinmesterskole. Dette udgøres på 6. semester som er opdelt i to dele, den første del er praktik på en virksomhed, og den anden del er at skrive et bachelorprojekt, der er baseret på en problemstilling, som derefter afgåes med eksamen. Den studerendes praktik var på Energitjenesten Nuuk på Grønland, som er et energiselskab, der leverer el, vand og varme for byen. Nukissiorfiits strategi er at levere miljøvenlig energi med fokus på pålidelighed og økonomiske aspekter. Dermed benyttes lejligheden for at sige tak til Energitjenesten Nuuk. Det har været spændene og lærerigt. Og specielt tak til driftschefen og teamlederen for varmeproduktion, da de har hjulpet til at realisere det her projekt. Således takkes også virksomheden Sweco, for at have samarbejdet med at dimensionere dette anlæg. Læsevejledning Rapporten skal læses løbende, for at få hele forståelsen af problemstillingen og analysedelen. I teksten er der henvisninger til fodnoter, som henviser til bilag eller kilde. Disse fodnoter er belyste med titler af bøger, kilde til internetside eller bilags nummer. Bilagene findes i bilagsmappen og dokumenter, data og udregninger har også en mappe for sig selv. Udregninger er foretaget på teksten, og de større udregninger er udført på Excel. Nogle af figurerne som er anvendt i rapporten kan også findes i dokumentmappen. I dokumentmappen findes også rapporter og dokumenter fra Nukissiorfiit og virksomheden Sweco. Forkortelsesforklaringen findes i bilag 1. Side 5 af 44

7 Indledning Grønlands selvstyre Naalakkersuisut har en Landstingsforordning 1 om energiforsyning fra Formålet er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige energiforsyning og for at formindske energiforsyningens afhængighed af olie, hvor tilrettelæggelsen skal ske med henblik på økonomisering og besparelser i energiforbruget, med størst mulig energiforsyningssikkerhed og effektivisering af produktions- og forsyningssystemer med renere energiproduktion. Energiselskab Nukissiorfiit der er ejet af Grønlands selvstyre, er forpligtet til at levere effektivt og tilstrækkelig el- og fjernvarmeforsyning til forbrugerne i byer og bygder. Nukissiorfiit har således vision 2 med at udvikle miljøvenligt og bæredygtigt på den bedste og billigste måde. Rapporten har udgangspunkt med energisituationen i Nuuk, hvor vandkraftværket fra Buksefjorden dækker energiforbruget. Overskudskapaciteten er tilrettet til at dække varmeforsyningen som med større udstrækning er blevet el baseret opvarmning. Men i de kommende år vil der opleves problemer med, at kunne levere miljøvenligt energi om vinteren, hvor behovet er størst. Allerede nu, er der flere perioder hvor elforbruget opnår den maksimale kapacitet af vandkraftværket, dette medfører at der nedreguleres på nogle forbrugsenheder for at aflaste vandkraftværket. Konsekvensen er, at Nukissiorfiit afbrænder olie for at holde forsyningen oppe. Nukissiorfiit har fået ETP Consult til at analysere deres energisituation fra 2000 til ETP Consult har således lavet fremskrivninger frem til 2030 af energibehovet og mener, at allerede i 2023, vil der opstår flere og oftere perioder, hvor man ikke kan levere miljøvenlig energi, da middelbelastningen vil være over maxbegrænsningen for lastregulering. Således mener ETP, at med den nuværende stigning med elforbruget, er kapaciteten i vandkraftværket ikke tilstrækkelig nok. Med Nukissiorfiits interesse om at formindske forbruget af olie om vinteren, vil denne rapport omhandle en fremtidig løsning angående varmeforsyning, ved at effektivisere strømforbruget. 1 Internetside: Grønlands selstyre Nanoq 2 Internetside: Nukissiorfiit Side 6 af 44

8 Problem analyse Nuuk forsynes med elektricitet fra vandkraftværket i Buksefjorden. Værket blev sat i drift i 1993, hvor to turbiner leverede op til 30 MW indtil den tredje blev installeret i 2008, således blev værket fuldt udbygget med en samlet kapacitet på 45 MW. Der er foreløbigt kapacitet nok om sommeren, men der er stigende elforbrug pga. stigende befolkningstilvækst 3. Tilvæksten har skabt en ny bydel Qinngorput, som begyndte at tage form fra 2003 og er stadig under udvidelse med nye huse og boligblokke. Udviklingen medførte at forbruget om vinteren i nogle perioder begyndte at nå den maksimale kapacitet fra vandkraftværket. På lastdiagrammerne 4 fra 2012 kan man se, at den summerede effekt ofte når setpunktet. Grunden til den større forbrug om vinteren skyldes kortere soltimer 5 og større varmeproduktion. Varmeproduktionen er delt i prioriteringsliste der fordeler det energi som kræver konstant kraft og enheder der kan reguleres, som afbrydelig elvarme og elkedler, da de har oliefyre som backup enheder. Således når forbruget fra byen nærmer sig den maksimale kapacitet eller maxbegrænsningen på 44 MW, er der en lastregulator som nedregulerer eller stopper de el baserede fjernvarmeproduktion og bibeholder lys og kraft. Så overtages fjernvarmeproduktionen af oliefyrede kedler, og dette medfører at Nukissiorfiit modarbejder deres egen vision, da man afbrænder olie og bidrager miljøet negativt. En yderligere udvidelse af vandkraftværket er ellers en mulighed, men det vil være en langvarende investering, som kræver nøje planlægninger og overvejelser inden gennemførelse, det vil også påvirke vandreservoiret, da vandforbruget vil stige i takt med større el produktion. Dette vil påvirke vandstanden i søen endnu mere, da ETP har vurderet, at allerede i dag anvendes mere vand end der løber til. ETPs graf viser voldsomt fald i vandstanden 6 og viser at allerede i 2026 vil der være vandmangel. For at overholde Nukissiorfiits vision skal der findes en alternativ varmeproduktion, der kan aflaste vandkraftværket om vinteren. Olieforbruget skal formindskes her og nu, da udvidelse af vandkraftværket kræver længere tid, med undersøgelser, planlægning og gennemførelse som medfører en lang periode med mindre miljøvenlig varmeproduktion. At skulle vente på udvidelse af vandkraftværket løser ikke det nuværende problem. Nukissiorfiit har interesse for at effektivisere strømforbruget til varme, for undgå eller udsætte olieforbruget til deres oliekedler. Elektrokedlerne der anvendes til fjernvarmesystemer har el- og varmeeffekt på 1 1, dvs. med el effekt på 1 kw, kommer der 1 kw varme ud. For at effektivisere dette, kan COP faktor udnyttes, der kan hentes i en varmepumpe. COP 7 faktoren kan udvinde mere varme end den energi, der bliver optaget i varmepumpen. Men varmepumpen vil også kræve stabil varmekilde, især større anlæg til fjernvarmesystemer. 3 Bilag 2: Befolkningstilvækst 4 Bilag 3: Lastdiagrammer fra uge 1 12, Internetside: Mitrejsevejr 6 Bilag 4: Vandstanden 7 Coefficient of Performance angiver den energi, varmepumpen producerer i forhold til den tilførte energi Side 7 af 44

9 Problem formulering For at benytte en varmepumpe til effektivisering af strømforbruget til varme, skal der findes et varmekilde. Varmekilden er en større udfordring på Grønland, da solenergien er lavere 8 i den nordlige dele af jorden, også fordi Grønland er en arktisk land 9 med kold klima. Disse forhold hentyder til lavere temperatur af luft, havvand, vand og jord. Derfor skal der diskuteres og undersøges mulige varmekilder, hvorledes den bedst mulige løsning viderebehandles, vurderes og analyseres nærmere. Fjernvarmesystemer vil også kræve større varmepumper, hvilket skal dimensioneres i forhold til varmekilden og det eksisterende fjernvarmeanlæg, dermed vurderes hvor godt COP faktoren udnyttes. Der er også økonomiske forhold mellem olieforbruget fra oliekedlerne og varmepumpeanlægget. Dette betyder at det sparet olieforbrug i kr. skal tilbagebetale varmepumpeanlægget. Disse anlæg skal sammenlignes for at bevise at investering af varmepumpeanlæg er rentabelt og der skal beregnes hvor meget olieforbrug, der eventuelt kunne spares. For at beregne olieforbruget skal der analyseres hvornår oliekedlerne afbrænder olie for at forsyne fjernvarmenettet, dermed analyseres den fremtidig olieforbrug ved hjælp af fremskrivninger. Afgrænsning Selvom titlen lyder til, at der er flere mulige løsninger for fremtidig varmeforsyning, er dette projekt afgrænset til varmepumper, som er også meget tydeligt i problemformuleringen. Det er interessant både for virksomheden og for mig om Nukissiorfiits egen brændstof i form af elektricitet fra Buksefjordsværket kan effektiviseres og udnyttes bedre. Som sagt er effektivisering af fjernvarmeanlægget tilrettelagt til strømforbruget til fjernvarmeproduktion. Der er ellers mulighed for at effektivisere ledningsnettet ved at vurdere tabet, men pga. størstedelen af ledningsnettet er placeret underjordisk, er det ikke økonomisk hensigtsmæssigt at skulle begynde at grave rørføringerne frem. Afkølingen kan også effektiviseres i undercentraler, men dette vil kræve samarbejde med VVS firmaer, samtidig stabil forbrug fra kunderne. Efterhånden forbruget varierer meget i løbet af året, skal der eventuelt foretages nøje eftersyn af afkølingen som kan sagtens tage lang tid. Der vil ikke være beskrivelse af vandkraftværket og eltekniske beregninger, selvom fordeling af energien fra vandkraftværket er nævnt. Der skal analyseres forbrugsmønstre af kundernes forbrug af elektricitet kun i det koldeste perioder. Dog analyseres overskudkapacitet om sommeren hvis nødvendig. Da Nukissiorfiit har ikke erfaringer med varmepumpeanlæg, kan dette anlæg være begrænset til et bestemt størrelse i et bestemt varmeværk. Det kan være fordelagtig at undersøge en varmepumpe på 1 MW størrelse og en placering i Nuuks nye bydel Qinngorput, som har en helt nyt fjernvarmesystem. Varmepumpen vil ikke beskrives i detaljer, samt styring og service og vedligehold udelades. Varmekilden vil også være afgrænset til Nuuks område, dvs. det vil ikke være en løsning 8 Internet: Solenergi 9 Internet: Arktis Side 8 af 44

10 for hele Grønland. Og udgangspunktet vil være fjernvarmeproduktionen i vintermåneder hvor kapaciteten overstiges. De resterende måneder vil ikke have indflydelse for løsningsforslaget. Metode For at undersøge mulige varmekilder i Nuuk skal klimatiske faktorer og geologiske undersøgelser anvendes. Ud fra undersøgelsen vil der vurderes om hvilken varmekilde der kan anvendes, hvorledes den valgte løsning viderebehandles. Alt afhængig af den valgte varmekilde kan tidligere undersøgelser fra Nukissiorfiit anvendes hvis de forefindes. Dimensionering af varmepumpeanlæg skal ske i samarbejde med en virksomhed fra Sverige, Sweco 10. De har speciale med fjeldvarme og har tidligere lavet undersøgelser af Nuuks undergrund i samarbejde med Nukissiorfiit. Ved at anvende nøgletaler og diagrammer af forbruget og fordelingen af energien vil problemet om vinteren belyses. Dette analyse af driften er kvantitativ, da der anvendes målte værdier i form af nøgletaler og diagrammer fra Nukissiorfiit. Således herfra vurderes olieforbruget til fjernvarmeproduktion og ETPs rapport vil anvendes for at vurdere fremtidens energiforbrug. Disse metoder hentyder til at løsningsforslaget vil være en teoretisk fremstilling. 10 Internetside: Sweco Side 9 af 44

11 Nukissiorfiit Energivirksomheden Nukissiorfiit vigtigste opgave er, at distribuere el, vand og varme i hele landet. 15 energitjenester som er fordelt i landet har forsyningsansvar for 17 byer og 53 bygder. 11 Dette gør at Nukissiorfiit i dag, er en af Grønlands største virksomhed, der beskæftiger ca. 400 medarbejdere. Hovedkontoret som er placeret i Nuuk besidder HR, økonomi og projektledelse. Energitjenesten i Nuuk beskæftiger med vedligehold og planlægninger indenfor el, vand og varme også i de nærliggende bygder. Tilpasning og udvidelse af distribution sker med samarbejde mellem energitjenesten og hovedkontoret, hvor de fremlægger muligheder og ideer til distribution fra vedvarende energi. Nukissiorfiit som ønsker at producere og distribuere med grøn energi har mission og vision som er: Mission Forsyning med el, vand og varme og bidrage som en del af infrastrukturen til udviklingen af det grønlandske samfund. Vision Vi udvikler miljøvenligt og bæredygtigt på den bedste og billigste måde for samfundet. Nuuk Elværket som blev indviet i 1949, som også var den første offentlige elværk i Grønland, havde 2 stk. Bukh dieselgenerator med effekt på 96 kw pr. motor. Siden har der været opgraderinger af effekten ved at tilføje flere dieselgeneratorer/elværker 12 Og i 1974 blev der oprettet to kw dieselgenerator i daværende ny elværk Nordhavn, således den samlede effekt blev omkring kw. I 1991 installeres en dieselmotor mere, med effekt på kw. Buksefjordsværket blev sat i drift i 1993, hvor to turbiner leverede op til kw. Således fungere Nordhavnen som reserveelværk efter indvielsen af vandkraftværket. Den tredje turbine blev installeret i 2008, så den samlede effekt blev kw. Og i 2011 blev reserveelværket udvidet med en ny kw dieselgenerator. I dag forsyner Energitjenesten Nuuk ca indbyggere med el, vand og varme. Og i sidste år 2012 var den samlede produktion fra vandkraftværket 235 GWh Internetside: Nukissiorfiit 12 Bilag 5: El produktion Nuuk 13 Internetside: Wikipedia 14 Afsætningsmængder: Dokumenter Data Afsætningsmængder Mængder 2012 EXCEL Side 10 af 44

12 Fjernvarme Nuuk I dette afsnit beskrives fjernvarmenettet i Nuuk. Størrelse, placering og fremtidsudsigterne vil inddrages i beskrivelsen. Anlægsbeskrivelse Fjernvarmenettet i Nuuk er blevet etableret siden 1960 erne. Siden har der været ændringer og udvidelser på både rørføringer og varmeværke. Rørføringerne som stadig består af ældre dato, er oftest placeret under jorden, men nogle steder er rørene over jorden, som naturligvis afgiver større varmetab end underjordiske fremføringer. Men i dag er der fokus på at alle rør kommer i jorden, til dels for udseendet og for at formindske varmetabet. I dag bliver byen forsynet af fire fjernvarmenette, som hver forsyner bestemte dele i byen. Siden 1993 er der etableret 10 kv elektrokedler, så i dag består hver net af en eller flere elektrokedler, som levere indirekte varme til fjernvarmenettet, hvor elektrokedlerne er isoleret fra fjernvarmerørene ved hjælp af krydspladevarmevekslere. Nuuks centrum har det største net, hvor nettet er en ringnet som forsynes med 3 x 6 MW elektrokedler. Elektrokedlen på Radiofjeldet (VVR), har fire oliekedler som backup system. Således er der en elektrokedel ved Tuapannguit (VVT) og en i Nordhavnsværket (NHV). Bydelen Nuussuaq (VVN), forsynes af en elektrokedel med effekt på 4 MW og har backupenheder af to oliekedler. I Nuussuaq er der et kommunalt forbrændingsanlæg som også forsyner nettet. Forbrændingen levere ca. 3 MW. Kangillinnguit (VVK) som er det mindste net, levere to 400 Volts elkedler varme til nettet. Dette varmeværk har to oliekedler som backup, hvor den ene er privatejet og den anden ejes af Nukissiorfiit. Varmeværket i Qinngorput (VVQ) er opført med en ny 10 kv elektrokedel med en effekt på 6 MW. VVQ er relativt nyt, da den er idriftsat i starten af september Siden har fjernvarmenettet taget form, hvor der løbende kom flere forbrugere på fjernvarmen. For at illustrere fjernvarmenettet i Nuuk vises en grafisk afbildning i figur 1 som vises herunder. Side 11 af 44

13 Figur 1 Illustration af Nuuks fjernvarmenet Oversigt af størrelser i varmeværke Elektrokedlerne og backupenheder vises i tabel 1 og 2. Størrelse og type på både elektro-og oliekedler angives, samt de tilhørende fjernvarmenette bestemmes om det er ringnet eller ej. Tabel 1 10 kv elektrokedler i varmeværke Varmeværk Antal Type Effekt [MW] Backup Ringnet NVH 1 ZVPI ,8 Nej Ja VVR 1 ZVPI ,4 Ja Ja VVT 1 ZVPI ,0 Nej Ja VVN 1 ZPVI ,0 Ja Nej VVQ 1 ZVPI ,0 Ja Nej Nuuk nettet er forsynet fra de tre varmeværke: NVH, VVR og VVT. Nuussuaq nettet (VVN net) forsynes fra VVN og Qinngorput (VVQ net) fra VVQ. Kangillinnguit nettet (VVK net), har 0,4 kv elkedler, som ikke viderebehandles i dette projekt. Side 12 af 44

14 Tabel 2 Backupenheder I varmeværke Varmeværk Antal Kedel Brænder Effekt [MW] VVQ 2 Danstoker/global 7 Weishaupt/RL 50/2 A 2x 3,5 VVN 2 HE-TO RVS B2 Weishaupt/L9Z 2x 2,23 VVR 2 Jyds Varmekedelfabrik HEO-10 Weishaupt/RL 50/2 A 2x 3,5 VVR 2 Danstoker/global 7 Weishaupt/RL 50/2 A 2x 3,5 Det fremtidig plan for varmeforsyning er illustreret i bilagsmappen 15. Fjernvarmenettet står til udvidelse flere steder i Nuuks net, Nuussuaq og Qinngorput. Illustreringen viser også at afbrydelig elvarme er planlagt flere steder, som fjernvarme ikke kan forsyne. Regulering af fjernvarme Styringen af fjernvarmen, foregår ved at måle differenstryk ved den fjerneste forbruger. Det betyder at, hvis differenstrykket bliver for lav ved den fjerneste forbruger, øges effekten fra pumpen. Trykket i hovedfjernvarmeledningen kan stige op til 10 bar, hvorledes alle nye rørføringer tryktestes til 16 bar. Ved lukkede hovedhaner skal der også være et differenstryk på mindst 0,4 bar. Dvs. trykforholdet ændrer sig efter forbrug. Så om vinteren, når forbrugerne åbner ventilerne mere, skal pumpen levere et større tryk til kunderne for at opretholde trykkravet. Dette ens betyder stigning af trykket og flowet. Temperaturen som bliver styret efter fremløbstemperaturen fra varmeværkerne, skal opretholde temperaturen i fjernvarmenettet. Fremløbstemperaturen som er på sekundærsiden af fjernvarmevekslerne er op til 90, hvor i den nye fjernvarmesystem Qinngorput har op til 80 fremløb. Når temperaturen sænkes vil elektrokedlen levere mere effekt, for at give større varmebidrag til fjernvarmenettet. Herunder i figur 2 vises princippet af varmeværkerne med en oversigt fra VVQ. 15 Bilag 6: Nu og Fremtidsvarmeforsyning. Side 13 af 44

15 Figur 2 Oversigt af varmeværk VVQ Leveringsbetingelser Nukissiorfiits leveringsbetingelse for fjernvarme fra , tilsigter et fremløbstemperatur på Således kræves der afkøling fra forbrugeren med højest temperatur på 45 i returvandet og et års gennemsnitsafkøling på over 30. I figur 7 stemmer afkølingstemperaturen ikke overens med leveringsbetingelserne. Det skyldes bl.a. at fjernvarmesystemet er nyt i Qinngorput, og alle det nye bygninger har stadig problemer med at overholde betingelserne for afkøling. 16 Internetside: Nukissiorfiit Side 14 af 44

16 Effektivisering af elforbruget til varmeproduktion Med Nukissiorfiits interesse af varmepumper til effektivisering af strømforbruget fra vandkraftværket, vil dette afsnit handle om mulige løsninger til fjernvarme med varmepumper. Først undersøges om varmepumper, kan bruges til fjernvarme. Derefter vil der kigges på mulige energikilde til varmepumpe. Og til sidst vil den mest relevante og spændende løsningsforslag blive valgt og uddybet. Fjernvarme med varmepumpe Man kan spørge sig selv hvorfor Nukissiorfiit er interesseret i varmepumper. For det første forbruger varmepumpen elektricitet og for det andet producerer de ikke mere energi, end der er i forvejen. Men de har en egenskab der har en betydning for fjernvarmesystemer, de samler energien op fra lave temperatur og transformerer den energi til højere temperatur. Dette betyder, at energiforbruget reduceres således fossile brændsler kan erstattes med elektricitet. I betragtning til 10 kv elektrokedler som anvendes i dag til fjernvarmesystemer, kan energiforbruget ikke effektiviseres da elektrokedlerne skal bruge 1 kw elektricitet for at producere 1 kw varme. Hvis varmepumpen kan transformere varmeenergien til højere niveau er det interessent hvor meget varmeenergi i kw der vil komme ud, ud fra 1 kw elektricitet. I dag er store varmepumper tilgængelig i flere forskellige typer, disse varmepumper gør det muligt, at genvinde overskudsenergi og alternativt energikilde. Mulighederne for placering såvel energikilder til varmepumpen er mange. Ved at placere varmepumpen i ledningsnettet kan man opnå mindre tab i fjernvarmesystem, ved at køle yderligere ned på returløbet. Dette vil give bedre køling samt mindre tab i fjernvarmesystem. Varmepumpen kan således udnyttes i solvarmesystemer og geotermianlæg. I solvarmesystemer kan man øge produktionen ved at køle solpanelerne yderligere ned. I geotermianlæg vil der være effektivisering ved at køle det oppumpede vand og sende retur til undergrunden. Man kan også udnytte røggas, køleanlæg og overskudsvarme fra industrivirksomheder/bygninger, ved at køle de varme medier ned. Derfor har varmepumper et stort miljø- og effektiviseringspotentiale som kan bidrage i fjernvarmesystemer. Varmepumper til fjernvarme Her vurderes kortfattet varmepumper som kan anvendes i Nuuks fjernvarmesystemer med høj fremløbstemperatur op til 90. Dette er kun for at vise at der findes forskellige type af varmepumper, som er specielt bygget til fjernvarmeproduktion. Transkritisk CO 2 varmepumpe ADVANSOR 17 har udviklet en kommerciel varmepumpe til fjernvarme. Varmepumpen kan opnå høj temperatur med høj virkningsgrad, da processen som er et lukket kreds køles med det naturlige kølemiddel CO 2. De transkritiske varmepumper egnes bedst til store temperaturløft, men omvendt uegnet til små temperaturløft. Fordampningstemperaturen ligger mellem 5 til + 15, hvor effektiviteten stiger i takt med højere fordampningstemperatur. Varmepumpen kan leveres med varmekapacitet fra kw. I figur 3 herunder vises den transkritiske varmepumpe. 17 Internetside: ADVANSOR Side 15 af 44

17 Figur 3 Transkritiske varmepumpe fra ADVANSOR HeatPac NH 3 varmepumpe Johnson Control 18 har således udviklet et kommercielt varmepumpe til fjernvarme. En enkeltskruekompressor med ammoniak som kølemiddel. Med højtryks skruekompressoren er det blevet muligt at levere op til 90 varmt vand. Varmepumpen kan leveres med varmekapacitet fra kw. Den kompakte enhed er integreret med pladevarmeveksler, præ-formede rør, en kappe-plade fordamper med indbygget væske separator og en kappe-plade kondensator vises i figur 4 herunder. Figur 4 HeatPac enkeltskruekompressor varmepumpe fra Johnson Controls 18 Internetside: Sabroe Side 16 af 44

18 Single-screw NH 3 ICS Energy 19 har udviklet en højtemperatur varmepumpe i samarbejde med Star Refrigeration. Dette kompakte varmepumpeenhed med Vilter enkeltskruekompressor kan fylde så lidt som 48m 3, men kan arbejde ved kondenserings temperatur på over 90. Fordi Neatpump som den kaldes, benytter også ammoniak som kølemiddel. Vilter enkeltskruekompressoren har en lang driftstid pga. af den simple belastning på lejerne, da der ikke er radiale eller aksiale belastninger på hovedrotoren. Varmepumpen som kan levere varmekapacitet fra kw vises i figur 5 herunder. Figur 5 Neatpump enkeltskruekompressor varmepumpe fra ICS Energy 19 Internetside: ICS Energy Side 17 af 44

19 Mulige energikilder For at anvende en varmepumpe til fjernvarmeproduktion skal der findes en varmekilde. Og da dette varmepumpeanlæg skal hjælpe til at opvarme en bydel i Nuuk, skal der nøje overvejes hvad der er mulige løsninger til den forholdsvis store varmepumpeanlæg, men Nuuk kan være begrænset angående energikilder pga. af den lave jord-og lufttemperatur om vinteren. Omkringliggende større søer anvendes som drikkevand og største delen af Nuuk er en bjerggrund. Da bjergarten består mest af gnejs 20, er der dog potentiale for geotermi. Men først behandles mulige energikilder til varmepumpen. Havvand Der er stort potentiale for at udnytte havvandet som varmekilde. Nuuk som befinder sig i sydvestkysten af Grønland, har dog en varierende havtemperatur pga. Nordatlantiske havstrømme 21. Cirkulations ændringer i Nordatlanten har stor indflydelse for havtemperaturen. Overfladetemperaturen varierer mellem 0 3 grader i løbet af året 22. Dette vil være et problem for varmepumpen, da der vil være risiko for tilfrysning, for fordamperen og varmepumpens effektivitet vil blive alt for lavt. For at få større gradient skal der længere ned i dybden. Temperaturen ned til 600 meters dybde varierer omkring 3 6 grader 23. Her er der muligheder for at få større effektivitet for varmepumpen, men dette vil kræve mere undersøgelse, med bl.a. havdybde og havtemperatur omkring Nuuk. Grønland har jo også en lidt anderledes udfordring end de andre lande, der udnytter havvand som energikilde, nemlig havis og isbjerge. Disse kan nemt beskadige rørende som evt. skulle ligge i havbunden, dette vil kræve ekstra nøje undersøgelse af havforholdet, som kan vare flere år. Overskudsvarme Nuuk er begrænset med overskudsvarme og Qinngorput, som stadig er under udvikling bliver svært at skulle udnytte overskudsvarme, da der ikke findes industrivirksomheder i Qinngorput, selv i byen er der ikke industrivirksomheder som har større overskudsvarme til rådighed. Spildevand kræver en rensningsanlæg, som findes ikke på Grønland. Så dette energikilde er også udelukket. Røggasset i reserveelværket NHV kan ikke udnyttes længere, da den er først i drift, når vandkraftværket har udfald. Luften Luftvarmepumper egner sig ikke til anlæg i MW-størrelsen. Disse anvendes ofte til mindre anlæg såsom opvarmning til bygninger. En lavere temperatur om vinteren og en mindre energitæthed end de øvrige varmekilder, vil skabe en ringere effektivitet for varmepumpen. En varmepumpe på 1 MW vil således kræve en luftstrøm på ca m 3 /h. 24 Efterhånden dette varmepumpeanlæg kræver store køleflader og ventilatorer er det ikke fordelagtig at skulle anvende luften som varmekilde. Geotermi 20 PDF: Frederikshåb Isblink Søndre strømfjord side Bilag 7: Havstrøm 22 Internet: Mitrejsevejr 23 Bilag 7: Havstrøm 24 Internet: Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet Side 18 af 44

20 Da Nuuk er en bjerggrund er potentialet god for at udnytte fjeldvarmen eller energilagring inde i fjeldene. Dette kan gøres med borehuller og borehulslagring, som er en god mulighed, bl.a. fordi bjerggrunden består af gnejs, granit, sandsten og med højt indhold af kvarts. Disse egenskaber giver bjerggrunden god varmeledningsevne. Nukissiorfiit har også fået NeoEnergy Sweden AB 25, til at udføre tre Termiske Respons Test (TRT) af grunden. Disse test refererer undergrundens begyndelsestemperatur, dens effektive varmeledningsevne og borehullets varmeoverføringsegenskaber. Da fjeldvarme vil kræve enorm areal med borehuller, der skal have 20 meters mellemrum er det mere interessent med borehulslagring som kræver halv så meget mellemrum for borehullerne. 25 Sweco: Annex 1 Dokumenter Nukissiorfiit Sweco Side 19 af 44

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden Allan Mahler am@geotermi.dk Specialist og tekniksansvarlig Præsentation ved kursus i Ingeniørforeningen: Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi, 30-31 januar 2012 Gengivelse er tilladt med kildeangivelse:

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

PRÆISOLEREDE RØR. Uponor præisolerede rør - nu endnu bedre isoleret. Mere end 10% forbedret isoleringsevne. Nyt isoleringsmateriale

PRÆISOLEREDE RØR. Uponor præisolerede rør - nu endnu bedre isoleret. Mere end 10% forbedret isoleringsevne. Nyt isoleringsmateriale PRÆISOLEREDE RØR Uponor præisolerede rør - nu endnu bedre isoleret Mere end 10% forbedret isoleringsevne Nyt isoleringsmateriale 03 2011 Endnu bedre end før - Uponor præisolerede rør nu med forbedret termisk

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME LEVERING Gældende fra den 1. september 1994 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

LIVØ FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER INDHOLD. 1 Introduktion 2

LIVØ FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER INDHOLD. 1 Introduktion 2 ENERGINET.DK LIVØ FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AKTIVITET 2 DIMENSIONERING

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

KØB AF VARMEPUMPE Luft/luftvarmepumpe

KØB AF VARMEPUMPE Luft/luftvarmepumpe EN GUIDE TIL KØB AF VARMEPUMPE Luft/luftvarmepumpe Varmudgifter er kedelige, men nødvendige i et land som Danmark. For at reducere dem, kræves den rette opvarmning som fungerer præcis til dit hjem. En

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Effektive oliekedler til dit hjem

Effektive oliekedler til dit hjem OLIE Effektive oliekedler til dit hjem www.hstarm.dk Effektive og støjsvage oliekedler i stilrent design VARMEKILDER MED GOD ØKONOMI Med udviklingen af kondenserende oliekedler er fyringsøkonomien væsentlig

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Den Skandinaviske Bryggerhøjskole The Scandinavian School of Brewing Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Axel G. Kristiansen og Kim L. Johansen Den Skandinaviske

Læs mere

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER Geolog Inga Sørensen, VIA University College Horsens Undergrunden som termisk ressource Møde 25. maj 2011 RESUMÉ Artiklen beskriver de tre lukkede

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Eksempler og anbefalinger vedr. design

Eksempler og anbefalinger vedr. design Gør tanke til handling VIA University College Eksempler og anbefalinger vedr. design Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Lukkede jordvarmeboringer

Læs mere

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde pthorn@ruc.dk Introduktion:

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Rådgivning og vejledning om indkøb og installation af bjergvarmepumpe system i Nuuk, Grønland. Anna Ekdahl

Rådgivning og vejledning om indkøb og installation af bjergvarmepumpe system i Nuuk, Grønland. Anna Ekdahl Nukissiorfiit, Hovedkontoret Nuuk, Rådgivning og Vejledning Projektnummer 1250061000 Rådgivning og vejledning om indkøb og installation af bjergvarmepumpe system i Nuuk, Grønland Udkast Malmö 2011-06-07_rev

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Octopus for en holdbar fremtid

Octopus for en holdbar fremtid EN MILJØRIGTIG VARMEPUMP FOR I DAG OG I MORGEN Octopus har udviklet og fabrikeret varmepumper siden 1981 og har gennem flere års udvikling nået frem til det bedste for miljøet og kunden. Det seneste produkt

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere