Fremtidig varmeforsyning Nuuk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidig varmeforsyning Nuuk"

Transkript

1 2014 Fremtidig varmeforsyning Nuuk Ujarak Anguta Frederiksen

2 Forfatter: Studienr: Opgavetitel: Projekttype: Fagområde: Uddannelsesforløb/klasse: Uddannelsesinstitution: Vejleder: Ujarak Anguta Frederiksen A10012 Fremtidig varmeforsyning Nuuk Bachelorprojekt Energi 6 semester/a11-1 Aarhus Maskinmesterskole Henrik Rønbjerg Afleveringsdato: Rapportens størrelse: Anslag Normalsider 26 sider Antal sider 44 - Bilag Mappe CD - Forside Eget billede Underskrift: Ujarak Anguta Frederiksen A10012 Side 1 af 44

3 Abstract This is bachelor project from a student of Aarhus School of Marine and Technical Engineering, on 6 th semester, which is divided in two parts; the first part is internship, at a company, and the second is to write a bachelor project, based with related subject. The student s internship was at Nukissiorfiit in Greenland, which is an energy company that delivers utilities for the population of 17 cities and 53 small settlements, in different places in Greenland. There are 15 local divisions who have responsibility for those cities and settlements. Nukissiorfiit s strategy is to deliver environmentally friendly energy, with focus on reliability and economical aspects. The capital city in Greenland is called Nuuk, which is supplied with power from a hydroelectric plant. The power consuming is divided into three different groups, which are light and utility power, electric household heating and commercial district heating. During winter of the last few years, the capacity from the hydroelectric plant has been at maximum load, where the load governor will reduce the power for the district heating. The excess capacity from hydroelectric plant has been formed to supply district heating from 10 kv electric hot boilers, which are used as primary district heat producers. To obtain sufficient supply during this scenario, oil fired boilers are used, which makes Nukissiorfiit not environmentally friendly. ETP Consult who are power analyst firm, had looked at the power situation, which highlighted the power situation as a problem in the future. Higher immigration makes energy consumption to continue to increase. The topic of this bachelor project is to minimize the use of oil, with obtaining on reliability and economical aspects. With day graphs and technical data from Nukissiorfiit, analyses the oil use to district heating. In the near future it is not possible to expand the existing hydroelectric plant. This makes Nukissiorfiit to look for solutions to reduce the use of oil. Nukissiorfiits has interest to optimize their own fuel, the electricity from hydroelectric plant. The solution was a heat pump, by exploiting the COP factor. But the possibility for a heat source to the heat pump, was a challenge in Greenland. With a low sun energy in the arctic land, the solutions was borehole thermal energy storage (BTES) by make use of surplus capacity, from the hydroelectric plant in summer period. The storage energy uses as heat source to the heat pump, which produces district heat in the winter. Although there spares a large quantity of oil, it turns out the heat pump plant is an expensive solutions. A 1 MW heat pump require many boreholes, and the dimension of the plant was too much artificial. Side 2 af 44

4 Indhold Abstract... 2 Formål... 5 Læsevejledning... 5 Indledning... 6 Problem analyse... 7 Problem formulering... 8 Afgrænsning... 8 Metode... 9 Nukissiorfiit Nuuk Fjernvarme Nuuk Anlægsbeskrivelse Oversigt af størrelser i varmeværke Regulering af fjernvarme Leveringsbetingelser Effektivisering af elforbruget til varmeproduktion Fjernvarme med varmepumpe Varmepumper til fjernvarme Mulige energikilder Valg af energikilde Overskudskapacitet Termisk Respons Test Udførte Termisk Respons Tests i Nuuk Usikkerheder Delkonklusion Princippet bag borehulslagring Lagring af overskudskapacitet Størrelse af varmepumpeanlægget Effektivitet af varmepumpeanlægget Investeringsomkostning for varmepumpeanlægget Usikkerheder Energisituation Side 3 af 44

5 Nuuk anlæg Lastregulator Lastdiagrammer Usikkerheder Olieforbrug Olieforbrug i liter og kroner Usikkerheder Sparet olieforbrug Delkonklusion Konklusion Perspektivering Kildeliste Internet Bøger Side 4 af 44

6 Formål Dette er en bachelorprojekt af en elev fra Aarhus Maskinmesterskole. Dette udgøres på 6. semester som er opdelt i to dele, den første del er praktik på en virksomhed, og den anden del er at skrive et bachelorprojekt, der er baseret på en problemstilling, som derefter afgåes med eksamen. Den studerendes praktik var på Energitjenesten Nuuk på Grønland, som er et energiselskab, der leverer el, vand og varme for byen. Nukissiorfiits strategi er at levere miljøvenlig energi med fokus på pålidelighed og økonomiske aspekter. Dermed benyttes lejligheden for at sige tak til Energitjenesten Nuuk. Det har været spændene og lærerigt. Og specielt tak til driftschefen og teamlederen for varmeproduktion, da de har hjulpet til at realisere det her projekt. Således takkes også virksomheden Sweco, for at have samarbejdet med at dimensionere dette anlæg. Læsevejledning Rapporten skal læses løbende, for at få hele forståelsen af problemstillingen og analysedelen. I teksten er der henvisninger til fodnoter, som henviser til bilag eller kilde. Disse fodnoter er belyste med titler af bøger, kilde til internetside eller bilags nummer. Bilagene findes i bilagsmappen og dokumenter, data og udregninger har også en mappe for sig selv. Udregninger er foretaget på teksten, og de større udregninger er udført på Excel. Nogle af figurerne som er anvendt i rapporten kan også findes i dokumentmappen. I dokumentmappen findes også rapporter og dokumenter fra Nukissiorfiit og virksomheden Sweco. Forkortelsesforklaringen findes i bilag 1. Side 5 af 44

7 Indledning Grønlands selvstyre Naalakkersuisut har en Landstingsforordning 1 om energiforsyning fra Formålet er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige energiforsyning og for at formindske energiforsyningens afhængighed af olie, hvor tilrettelæggelsen skal ske med henblik på økonomisering og besparelser i energiforbruget, med størst mulig energiforsyningssikkerhed og effektivisering af produktions- og forsyningssystemer med renere energiproduktion. Energiselskab Nukissiorfiit der er ejet af Grønlands selvstyre, er forpligtet til at levere effektivt og tilstrækkelig el- og fjernvarmeforsyning til forbrugerne i byer og bygder. Nukissiorfiit har således vision 2 med at udvikle miljøvenligt og bæredygtigt på den bedste og billigste måde. Rapporten har udgangspunkt med energisituationen i Nuuk, hvor vandkraftværket fra Buksefjorden dækker energiforbruget. Overskudskapaciteten er tilrettet til at dække varmeforsyningen som med større udstrækning er blevet el baseret opvarmning. Men i de kommende år vil der opleves problemer med, at kunne levere miljøvenligt energi om vinteren, hvor behovet er størst. Allerede nu, er der flere perioder hvor elforbruget opnår den maksimale kapacitet af vandkraftværket, dette medfører at der nedreguleres på nogle forbrugsenheder for at aflaste vandkraftværket. Konsekvensen er, at Nukissiorfiit afbrænder olie for at holde forsyningen oppe. Nukissiorfiit har fået ETP Consult til at analysere deres energisituation fra 2000 til ETP Consult har således lavet fremskrivninger frem til 2030 af energibehovet og mener, at allerede i 2023, vil der opstår flere og oftere perioder, hvor man ikke kan levere miljøvenlig energi, da middelbelastningen vil være over maxbegrænsningen for lastregulering. Således mener ETP, at med den nuværende stigning med elforbruget, er kapaciteten i vandkraftværket ikke tilstrækkelig nok. Med Nukissiorfiits interesse om at formindske forbruget af olie om vinteren, vil denne rapport omhandle en fremtidig løsning angående varmeforsyning, ved at effektivisere strømforbruget. 1 Internetside: Grønlands selstyre Nanoq 2 Internetside: Nukissiorfiit Side 6 af 44

8 Problem analyse Nuuk forsynes med elektricitet fra vandkraftværket i Buksefjorden. Værket blev sat i drift i 1993, hvor to turbiner leverede op til 30 MW indtil den tredje blev installeret i 2008, således blev værket fuldt udbygget med en samlet kapacitet på 45 MW. Der er foreløbigt kapacitet nok om sommeren, men der er stigende elforbrug pga. stigende befolkningstilvækst 3. Tilvæksten har skabt en ny bydel Qinngorput, som begyndte at tage form fra 2003 og er stadig under udvidelse med nye huse og boligblokke. Udviklingen medførte at forbruget om vinteren i nogle perioder begyndte at nå den maksimale kapacitet fra vandkraftværket. På lastdiagrammerne 4 fra 2012 kan man se, at den summerede effekt ofte når setpunktet. Grunden til den større forbrug om vinteren skyldes kortere soltimer 5 og større varmeproduktion. Varmeproduktionen er delt i prioriteringsliste der fordeler det energi som kræver konstant kraft og enheder der kan reguleres, som afbrydelig elvarme og elkedler, da de har oliefyre som backup enheder. Således når forbruget fra byen nærmer sig den maksimale kapacitet eller maxbegrænsningen på 44 MW, er der en lastregulator som nedregulerer eller stopper de el baserede fjernvarmeproduktion og bibeholder lys og kraft. Så overtages fjernvarmeproduktionen af oliefyrede kedler, og dette medfører at Nukissiorfiit modarbejder deres egen vision, da man afbrænder olie og bidrager miljøet negativt. En yderligere udvidelse af vandkraftværket er ellers en mulighed, men det vil være en langvarende investering, som kræver nøje planlægninger og overvejelser inden gennemførelse, det vil også påvirke vandreservoiret, da vandforbruget vil stige i takt med større el produktion. Dette vil påvirke vandstanden i søen endnu mere, da ETP har vurderet, at allerede i dag anvendes mere vand end der løber til. ETPs graf viser voldsomt fald i vandstanden 6 og viser at allerede i 2026 vil der være vandmangel. For at overholde Nukissiorfiits vision skal der findes en alternativ varmeproduktion, der kan aflaste vandkraftværket om vinteren. Olieforbruget skal formindskes her og nu, da udvidelse af vandkraftværket kræver længere tid, med undersøgelser, planlægning og gennemførelse som medfører en lang periode med mindre miljøvenlig varmeproduktion. At skulle vente på udvidelse af vandkraftværket løser ikke det nuværende problem. Nukissiorfiit har interesse for at effektivisere strømforbruget til varme, for undgå eller udsætte olieforbruget til deres oliekedler. Elektrokedlerne der anvendes til fjernvarmesystemer har el- og varmeeffekt på 1 1, dvs. med el effekt på 1 kw, kommer der 1 kw varme ud. For at effektivisere dette, kan COP faktor udnyttes, der kan hentes i en varmepumpe. COP 7 faktoren kan udvinde mere varme end den energi, der bliver optaget i varmepumpen. Men varmepumpen vil også kræve stabil varmekilde, især større anlæg til fjernvarmesystemer. 3 Bilag 2: Befolkningstilvækst 4 Bilag 3: Lastdiagrammer fra uge 1 12, Internetside: Mitrejsevejr 6 Bilag 4: Vandstanden 7 Coefficient of Performance angiver den energi, varmepumpen producerer i forhold til den tilførte energi Side 7 af 44

9 Problem formulering For at benytte en varmepumpe til effektivisering af strømforbruget til varme, skal der findes et varmekilde. Varmekilden er en større udfordring på Grønland, da solenergien er lavere 8 i den nordlige dele af jorden, også fordi Grønland er en arktisk land 9 med kold klima. Disse forhold hentyder til lavere temperatur af luft, havvand, vand og jord. Derfor skal der diskuteres og undersøges mulige varmekilder, hvorledes den bedst mulige løsning viderebehandles, vurderes og analyseres nærmere. Fjernvarmesystemer vil også kræve større varmepumper, hvilket skal dimensioneres i forhold til varmekilden og det eksisterende fjernvarmeanlæg, dermed vurderes hvor godt COP faktoren udnyttes. Der er også økonomiske forhold mellem olieforbruget fra oliekedlerne og varmepumpeanlægget. Dette betyder at det sparet olieforbrug i kr. skal tilbagebetale varmepumpeanlægget. Disse anlæg skal sammenlignes for at bevise at investering af varmepumpeanlæg er rentabelt og der skal beregnes hvor meget olieforbrug, der eventuelt kunne spares. For at beregne olieforbruget skal der analyseres hvornår oliekedlerne afbrænder olie for at forsyne fjernvarmenettet, dermed analyseres den fremtidig olieforbrug ved hjælp af fremskrivninger. Afgrænsning Selvom titlen lyder til, at der er flere mulige løsninger for fremtidig varmeforsyning, er dette projekt afgrænset til varmepumper, som er også meget tydeligt i problemformuleringen. Det er interessant både for virksomheden og for mig om Nukissiorfiits egen brændstof i form af elektricitet fra Buksefjordsværket kan effektiviseres og udnyttes bedre. Som sagt er effektivisering af fjernvarmeanlægget tilrettelagt til strømforbruget til fjernvarmeproduktion. Der er ellers mulighed for at effektivisere ledningsnettet ved at vurdere tabet, men pga. størstedelen af ledningsnettet er placeret underjordisk, er det ikke økonomisk hensigtsmæssigt at skulle begynde at grave rørføringerne frem. Afkølingen kan også effektiviseres i undercentraler, men dette vil kræve samarbejde med VVS firmaer, samtidig stabil forbrug fra kunderne. Efterhånden forbruget varierer meget i løbet af året, skal der eventuelt foretages nøje eftersyn af afkølingen som kan sagtens tage lang tid. Der vil ikke være beskrivelse af vandkraftværket og eltekniske beregninger, selvom fordeling af energien fra vandkraftværket er nævnt. Der skal analyseres forbrugsmønstre af kundernes forbrug af elektricitet kun i det koldeste perioder. Dog analyseres overskudkapacitet om sommeren hvis nødvendig. Da Nukissiorfiit har ikke erfaringer med varmepumpeanlæg, kan dette anlæg være begrænset til et bestemt størrelse i et bestemt varmeværk. Det kan være fordelagtig at undersøge en varmepumpe på 1 MW størrelse og en placering i Nuuks nye bydel Qinngorput, som har en helt nyt fjernvarmesystem. Varmepumpen vil ikke beskrives i detaljer, samt styring og service og vedligehold udelades. Varmekilden vil også være afgrænset til Nuuks område, dvs. det vil ikke være en løsning 8 Internet: Solenergi 9 Internet: Arktis Side 8 af 44

10 for hele Grønland. Og udgangspunktet vil være fjernvarmeproduktionen i vintermåneder hvor kapaciteten overstiges. De resterende måneder vil ikke have indflydelse for løsningsforslaget. Metode For at undersøge mulige varmekilder i Nuuk skal klimatiske faktorer og geologiske undersøgelser anvendes. Ud fra undersøgelsen vil der vurderes om hvilken varmekilde der kan anvendes, hvorledes den valgte løsning viderebehandles. Alt afhængig af den valgte varmekilde kan tidligere undersøgelser fra Nukissiorfiit anvendes hvis de forefindes. Dimensionering af varmepumpeanlæg skal ske i samarbejde med en virksomhed fra Sverige, Sweco 10. De har speciale med fjeldvarme og har tidligere lavet undersøgelser af Nuuks undergrund i samarbejde med Nukissiorfiit. Ved at anvende nøgletaler og diagrammer af forbruget og fordelingen af energien vil problemet om vinteren belyses. Dette analyse af driften er kvantitativ, da der anvendes målte værdier i form af nøgletaler og diagrammer fra Nukissiorfiit. Således herfra vurderes olieforbruget til fjernvarmeproduktion og ETPs rapport vil anvendes for at vurdere fremtidens energiforbrug. Disse metoder hentyder til at løsningsforslaget vil være en teoretisk fremstilling. 10 Internetside: Sweco Side 9 af 44

11 Nukissiorfiit Energivirksomheden Nukissiorfiit vigtigste opgave er, at distribuere el, vand og varme i hele landet. 15 energitjenester som er fordelt i landet har forsyningsansvar for 17 byer og 53 bygder. 11 Dette gør at Nukissiorfiit i dag, er en af Grønlands største virksomhed, der beskæftiger ca. 400 medarbejdere. Hovedkontoret som er placeret i Nuuk besidder HR, økonomi og projektledelse. Energitjenesten i Nuuk beskæftiger med vedligehold og planlægninger indenfor el, vand og varme også i de nærliggende bygder. Tilpasning og udvidelse af distribution sker med samarbejde mellem energitjenesten og hovedkontoret, hvor de fremlægger muligheder og ideer til distribution fra vedvarende energi. Nukissiorfiit som ønsker at producere og distribuere med grøn energi har mission og vision som er: Mission Forsyning med el, vand og varme og bidrage som en del af infrastrukturen til udviklingen af det grønlandske samfund. Vision Vi udvikler miljøvenligt og bæredygtigt på den bedste og billigste måde for samfundet. Nuuk Elværket som blev indviet i 1949, som også var den første offentlige elværk i Grønland, havde 2 stk. Bukh dieselgenerator med effekt på 96 kw pr. motor. Siden har der været opgraderinger af effekten ved at tilføje flere dieselgeneratorer/elværker 12 Og i 1974 blev der oprettet to kw dieselgenerator i daværende ny elværk Nordhavn, således den samlede effekt blev omkring kw. I 1991 installeres en dieselmotor mere, med effekt på kw. Buksefjordsværket blev sat i drift i 1993, hvor to turbiner leverede op til kw. Således fungere Nordhavnen som reserveelværk efter indvielsen af vandkraftværket. Den tredje turbine blev installeret i 2008, så den samlede effekt blev kw. Og i 2011 blev reserveelværket udvidet med en ny kw dieselgenerator. I dag forsyner Energitjenesten Nuuk ca indbyggere med el, vand og varme. Og i sidste år 2012 var den samlede produktion fra vandkraftværket 235 GWh Internetside: Nukissiorfiit 12 Bilag 5: El produktion Nuuk 13 Internetside: Wikipedia 14 Afsætningsmængder: Dokumenter Data Afsætningsmængder Mængder 2012 EXCEL Side 10 af 44

12 Fjernvarme Nuuk I dette afsnit beskrives fjernvarmenettet i Nuuk. Størrelse, placering og fremtidsudsigterne vil inddrages i beskrivelsen. Anlægsbeskrivelse Fjernvarmenettet i Nuuk er blevet etableret siden 1960 erne. Siden har der været ændringer og udvidelser på både rørføringer og varmeværke. Rørføringerne som stadig består af ældre dato, er oftest placeret under jorden, men nogle steder er rørene over jorden, som naturligvis afgiver større varmetab end underjordiske fremføringer. Men i dag er der fokus på at alle rør kommer i jorden, til dels for udseendet og for at formindske varmetabet. I dag bliver byen forsynet af fire fjernvarmenette, som hver forsyner bestemte dele i byen. Siden 1993 er der etableret 10 kv elektrokedler, så i dag består hver net af en eller flere elektrokedler, som levere indirekte varme til fjernvarmenettet, hvor elektrokedlerne er isoleret fra fjernvarmerørene ved hjælp af krydspladevarmevekslere. Nuuks centrum har det største net, hvor nettet er en ringnet som forsynes med 3 x 6 MW elektrokedler. Elektrokedlen på Radiofjeldet (VVR), har fire oliekedler som backup system. Således er der en elektrokedel ved Tuapannguit (VVT) og en i Nordhavnsværket (NHV). Bydelen Nuussuaq (VVN), forsynes af en elektrokedel med effekt på 4 MW og har backupenheder af to oliekedler. I Nuussuaq er der et kommunalt forbrændingsanlæg som også forsyner nettet. Forbrændingen levere ca. 3 MW. Kangillinnguit (VVK) som er det mindste net, levere to 400 Volts elkedler varme til nettet. Dette varmeværk har to oliekedler som backup, hvor den ene er privatejet og den anden ejes af Nukissiorfiit. Varmeværket i Qinngorput (VVQ) er opført med en ny 10 kv elektrokedel med en effekt på 6 MW. VVQ er relativt nyt, da den er idriftsat i starten af september Siden har fjernvarmenettet taget form, hvor der løbende kom flere forbrugere på fjernvarmen. For at illustrere fjernvarmenettet i Nuuk vises en grafisk afbildning i figur 1 som vises herunder. Side 11 af 44

13 Figur 1 Illustration af Nuuks fjernvarmenet Oversigt af størrelser i varmeværke Elektrokedlerne og backupenheder vises i tabel 1 og 2. Størrelse og type på både elektro-og oliekedler angives, samt de tilhørende fjernvarmenette bestemmes om det er ringnet eller ej. Tabel 1 10 kv elektrokedler i varmeværke Varmeværk Antal Type Effekt [MW] Backup Ringnet NVH 1 ZVPI ,8 Nej Ja VVR 1 ZVPI ,4 Ja Ja VVT 1 ZVPI ,0 Nej Ja VVN 1 ZPVI ,0 Ja Nej VVQ 1 ZVPI ,0 Ja Nej Nuuk nettet er forsynet fra de tre varmeværke: NVH, VVR og VVT. Nuussuaq nettet (VVN net) forsynes fra VVN og Qinngorput (VVQ net) fra VVQ. Kangillinnguit nettet (VVK net), har 0,4 kv elkedler, som ikke viderebehandles i dette projekt. Side 12 af 44

14 Tabel 2 Backupenheder I varmeværke Varmeværk Antal Kedel Brænder Effekt [MW] VVQ 2 Danstoker/global 7 Weishaupt/RL 50/2 A 2x 3,5 VVN 2 HE-TO RVS B2 Weishaupt/L9Z 2x 2,23 VVR 2 Jyds Varmekedelfabrik HEO-10 Weishaupt/RL 50/2 A 2x 3,5 VVR 2 Danstoker/global 7 Weishaupt/RL 50/2 A 2x 3,5 Det fremtidig plan for varmeforsyning er illustreret i bilagsmappen 15. Fjernvarmenettet står til udvidelse flere steder i Nuuks net, Nuussuaq og Qinngorput. Illustreringen viser også at afbrydelig elvarme er planlagt flere steder, som fjernvarme ikke kan forsyne. Regulering af fjernvarme Styringen af fjernvarmen, foregår ved at måle differenstryk ved den fjerneste forbruger. Det betyder at, hvis differenstrykket bliver for lav ved den fjerneste forbruger, øges effekten fra pumpen. Trykket i hovedfjernvarmeledningen kan stige op til 10 bar, hvorledes alle nye rørføringer tryktestes til 16 bar. Ved lukkede hovedhaner skal der også være et differenstryk på mindst 0,4 bar. Dvs. trykforholdet ændrer sig efter forbrug. Så om vinteren, når forbrugerne åbner ventilerne mere, skal pumpen levere et større tryk til kunderne for at opretholde trykkravet. Dette ens betyder stigning af trykket og flowet. Temperaturen som bliver styret efter fremløbstemperaturen fra varmeværkerne, skal opretholde temperaturen i fjernvarmenettet. Fremløbstemperaturen som er på sekundærsiden af fjernvarmevekslerne er op til 90, hvor i den nye fjernvarmesystem Qinngorput har op til 80 fremløb. Når temperaturen sænkes vil elektrokedlen levere mere effekt, for at give større varmebidrag til fjernvarmenettet. Herunder i figur 2 vises princippet af varmeværkerne med en oversigt fra VVQ. 15 Bilag 6: Nu og Fremtidsvarmeforsyning. Side 13 af 44

15 Figur 2 Oversigt af varmeværk VVQ Leveringsbetingelser Nukissiorfiits leveringsbetingelse for fjernvarme fra , tilsigter et fremløbstemperatur på Således kræves der afkøling fra forbrugeren med højest temperatur på 45 i returvandet og et års gennemsnitsafkøling på over 30. I figur 7 stemmer afkølingstemperaturen ikke overens med leveringsbetingelserne. Det skyldes bl.a. at fjernvarmesystemet er nyt i Qinngorput, og alle det nye bygninger har stadig problemer med at overholde betingelserne for afkøling. 16 Internetside: Nukissiorfiit Side 14 af 44

16 Effektivisering af elforbruget til varmeproduktion Med Nukissiorfiits interesse af varmepumper til effektivisering af strømforbruget fra vandkraftværket, vil dette afsnit handle om mulige løsninger til fjernvarme med varmepumper. Først undersøges om varmepumper, kan bruges til fjernvarme. Derefter vil der kigges på mulige energikilde til varmepumpe. Og til sidst vil den mest relevante og spændende løsningsforslag blive valgt og uddybet. Fjernvarme med varmepumpe Man kan spørge sig selv hvorfor Nukissiorfiit er interesseret i varmepumper. For det første forbruger varmepumpen elektricitet og for det andet producerer de ikke mere energi, end der er i forvejen. Men de har en egenskab der har en betydning for fjernvarmesystemer, de samler energien op fra lave temperatur og transformerer den energi til højere temperatur. Dette betyder, at energiforbruget reduceres således fossile brændsler kan erstattes med elektricitet. I betragtning til 10 kv elektrokedler som anvendes i dag til fjernvarmesystemer, kan energiforbruget ikke effektiviseres da elektrokedlerne skal bruge 1 kw elektricitet for at producere 1 kw varme. Hvis varmepumpen kan transformere varmeenergien til højere niveau er det interessent hvor meget varmeenergi i kw der vil komme ud, ud fra 1 kw elektricitet. I dag er store varmepumper tilgængelig i flere forskellige typer, disse varmepumper gør det muligt, at genvinde overskudsenergi og alternativt energikilde. Mulighederne for placering såvel energikilder til varmepumpen er mange. Ved at placere varmepumpen i ledningsnettet kan man opnå mindre tab i fjernvarmesystem, ved at køle yderligere ned på returløbet. Dette vil give bedre køling samt mindre tab i fjernvarmesystem. Varmepumpen kan således udnyttes i solvarmesystemer og geotermianlæg. I solvarmesystemer kan man øge produktionen ved at køle solpanelerne yderligere ned. I geotermianlæg vil der være effektivisering ved at køle det oppumpede vand og sende retur til undergrunden. Man kan også udnytte røggas, køleanlæg og overskudsvarme fra industrivirksomheder/bygninger, ved at køle de varme medier ned. Derfor har varmepumper et stort miljø- og effektiviseringspotentiale som kan bidrage i fjernvarmesystemer. Varmepumper til fjernvarme Her vurderes kortfattet varmepumper som kan anvendes i Nuuks fjernvarmesystemer med høj fremløbstemperatur op til 90. Dette er kun for at vise at der findes forskellige type af varmepumper, som er specielt bygget til fjernvarmeproduktion. Transkritisk CO 2 varmepumpe ADVANSOR 17 har udviklet en kommerciel varmepumpe til fjernvarme. Varmepumpen kan opnå høj temperatur med høj virkningsgrad, da processen som er et lukket kreds køles med det naturlige kølemiddel CO 2. De transkritiske varmepumper egnes bedst til store temperaturløft, men omvendt uegnet til små temperaturløft. Fordampningstemperaturen ligger mellem 5 til + 15, hvor effektiviteten stiger i takt med højere fordampningstemperatur. Varmepumpen kan leveres med varmekapacitet fra kw. I figur 3 herunder vises den transkritiske varmepumpe. 17 Internetside: ADVANSOR Side 15 af 44

17 Figur 3 Transkritiske varmepumpe fra ADVANSOR HeatPac NH 3 varmepumpe Johnson Control 18 har således udviklet et kommercielt varmepumpe til fjernvarme. En enkeltskruekompressor med ammoniak som kølemiddel. Med højtryks skruekompressoren er det blevet muligt at levere op til 90 varmt vand. Varmepumpen kan leveres med varmekapacitet fra kw. Den kompakte enhed er integreret med pladevarmeveksler, præ-formede rør, en kappe-plade fordamper med indbygget væske separator og en kappe-plade kondensator vises i figur 4 herunder. Figur 4 HeatPac enkeltskruekompressor varmepumpe fra Johnson Controls 18 Internetside: Sabroe Side 16 af 44

18 Single-screw NH 3 ICS Energy 19 har udviklet en højtemperatur varmepumpe i samarbejde med Star Refrigeration. Dette kompakte varmepumpeenhed med Vilter enkeltskruekompressor kan fylde så lidt som 48m 3, men kan arbejde ved kondenserings temperatur på over 90. Fordi Neatpump som den kaldes, benytter også ammoniak som kølemiddel. Vilter enkeltskruekompressoren har en lang driftstid pga. af den simple belastning på lejerne, da der ikke er radiale eller aksiale belastninger på hovedrotoren. Varmepumpen som kan levere varmekapacitet fra kw vises i figur 5 herunder. Figur 5 Neatpump enkeltskruekompressor varmepumpe fra ICS Energy 19 Internetside: ICS Energy Side 17 af 44

19 Mulige energikilder For at anvende en varmepumpe til fjernvarmeproduktion skal der findes en varmekilde. Og da dette varmepumpeanlæg skal hjælpe til at opvarme en bydel i Nuuk, skal der nøje overvejes hvad der er mulige løsninger til den forholdsvis store varmepumpeanlæg, men Nuuk kan være begrænset angående energikilder pga. af den lave jord-og lufttemperatur om vinteren. Omkringliggende større søer anvendes som drikkevand og største delen af Nuuk er en bjerggrund. Da bjergarten består mest af gnejs 20, er der dog potentiale for geotermi. Men først behandles mulige energikilder til varmepumpen. Havvand Der er stort potentiale for at udnytte havvandet som varmekilde. Nuuk som befinder sig i sydvestkysten af Grønland, har dog en varierende havtemperatur pga. Nordatlantiske havstrømme 21. Cirkulations ændringer i Nordatlanten har stor indflydelse for havtemperaturen. Overfladetemperaturen varierer mellem 0 3 grader i løbet af året 22. Dette vil være et problem for varmepumpen, da der vil være risiko for tilfrysning, for fordamperen og varmepumpens effektivitet vil blive alt for lavt. For at få større gradient skal der længere ned i dybden. Temperaturen ned til 600 meters dybde varierer omkring 3 6 grader 23. Her er der muligheder for at få større effektivitet for varmepumpen, men dette vil kræve mere undersøgelse, med bl.a. havdybde og havtemperatur omkring Nuuk. Grønland har jo også en lidt anderledes udfordring end de andre lande, der udnytter havvand som energikilde, nemlig havis og isbjerge. Disse kan nemt beskadige rørende som evt. skulle ligge i havbunden, dette vil kræve ekstra nøje undersøgelse af havforholdet, som kan vare flere år. Overskudsvarme Nuuk er begrænset med overskudsvarme og Qinngorput, som stadig er under udvikling bliver svært at skulle udnytte overskudsvarme, da der ikke findes industrivirksomheder i Qinngorput, selv i byen er der ikke industrivirksomheder som har større overskudsvarme til rådighed. Spildevand kræver en rensningsanlæg, som findes ikke på Grønland. Så dette energikilde er også udelukket. Røggasset i reserveelværket NHV kan ikke udnyttes længere, da den er først i drift, når vandkraftværket har udfald. Luften Luftvarmepumper egner sig ikke til anlæg i MW-størrelsen. Disse anvendes ofte til mindre anlæg såsom opvarmning til bygninger. En lavere temperatur om vinteren og en mindre energitæthed end de øvrige varmekilder, vil skabe en ringere effektivitet for varmepumpen. En varmepumpe på 1 MW vil således kræve en luftstrøm på ca m 3 /h. 24 Efterhånden dette varmepumpeanlæg kræver store køleflader og ventilatorer er det ikke fordelagtig at skulle anvende luften som varmekilde. Geotermi 20 PDF: Frederikshåb Isblink Søndre strømfjord side Bilag 7: Havstrøm 22 Internet: Mitrejsevejr 23 Bilag 7: Havstrøm 24 Internet: Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet Side 18 af 44

20 Da Nuuk er en bjerggrund er potentialet god for at udnytte fjeldvarmen eller energilagring inde i fjeldene. Dette kan gøres med borehuller og borehulslagring, som er en god mulighed, bl.a. fordi bjerggrunden består af gnejs, granit, sandsten og med højt indhold af kvarts. Disse egenskaber giver bjerggrunden god varmeledningsevne. Nukissiorfiit har også fået NeoEnergy Sweden AB 25, til at udføre tre Termiske Respons Test (TRT) af grunden. Disse test refererer undergrundens begyndelsestemperatur, dens effektive varmeledningsevne og borehullets varmeoverføringsegenskaber. Da fjeldvarme vil kræve enorm areal med borehuller, der skal have 20 meters mellemrum er det mere interessent med borehulslagring som kræver halv så meget mellemrum for borehullerne. 25 Sweco: Annex 1 Dokumenter Nukissiorfiit Sweco Side 19 af 44

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående:

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående: Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Knud Fleischer

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning.

Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. I medfør af 1, 9 og 13 i lov for Grønland nr. 469 af 6. november 1985 om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v.; 1, 4 og 13 i lov for

Læs mere

Varmepumpe i ydre Nordhavn med grundvand som varmekilde

Varmepumpe i ydre Nordhavn med grundvand som varmekilde Orienterings-notat: Plan - Fjernvarme Direkte tlf. 5120 8210 E-mail nphe@hofor.dk Varmepumpe i ydre Nordhavn med grundvand som varmekilde Dato: 04.11.2015 Afsendere: Niels Præstegaard Hendriksen (projektleder,

Læs mere

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015 Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet November 2015 Hvad er en varmepumpe? Uanset varmepumpeteknologi, så flytter en varmepumpe energi fra et lavere temperaturniveau til et højere temperaturniveau.

Læs mere

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

RAPPORT. Qaqortoq, stedspecifikt forstudie DEPARTEMENTET FOR MILJØ OG NATUR SWECO ENVIRONMENT AB MALMÖ GEOENERGI PROJEKTNUMMER 1250121000

RAPPORT. Qaqortoq, stedspecifikt forstudie DEPARTEMENTET FOR MILJØ OG NATUR SWECO ENVIRONMENT AB MALMÖ GEOENERGI PROJEKTNUMMER 1250121000 DEPARTEMENTET FOR MILJØ OG NATUR Qaqortoq, stedspecifikt forstudie PROJEKTNUMMER 1250121000 SWECO ENVIRONMENT AB MALMÖ GEOENERGI ERIK MOLIN OG CLAES REGANDER GRANSKET AF OLOF ANDERSSON Sammenfatning En

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

KØB AF VARMEPUMPE Luft/luftvarmepumpe

KØB AF VARMEPUMPE Luft/luftvarmepumpe EN GUIDE TIL KØB AF VARMEPUMPE Luft/luftvarmepumpe Varmudgifter er kedelige, men nødvendige i et land som Danmark. For at reducere dem, kræves den rette opvarmning som fungerer præcis til dit hjem. En

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan Hjallerup Fjernvarme Strategiplan 2016-2017 Strategiplan for 2016 2017. Solvarmeanlæg, som forsyner både Hjallerup og Klokkerholm. Biomasseanlæg, som forsyner både Hjallerup og Klokkerholm. Opgradering

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

DREAM simuleringer. 15/1 2015 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

DREAM simuleringer. 15/1 2015 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm DREAM simuleringer 15/1 2015 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm Introduktion til DREAM analyser. Analyserne er opdelt i 3 stadier: Indledende overfladisk analyse af områder for deres potentiale

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet Store eldrevne varmepumper ny teknologi, nye afgifter, nye tider Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet 17. APRIL 2013 50% 45% Decentral kraftvarme giver efter for vind Samlet decentral produktion 46%

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Fjernvarmens Hus, Kolding 2009-02-24 13.00 13.45 Store absorptions varmepumper: Teknik, økonomi og driftserfaringer.

Læs mere

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Baggrund for emnet Viborg har lang erfaring med at reducere temperaturen, og indgår i flere Erfa-sammenhæng

Læs mere

Termisk energilagring i metaller

Termisk energilagring i metaller Termisk energilagring i metaller Lars Reinholdt 1. december 2015 Lagerteknologier (el til el) pris og effektivitet Pris per kwh* Pris per kw h carnot Virkningsgrad af termiske lagre Teoretisk maksimum

Læs mere

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden Allan Mahler am@geotermi.dk Specialist og tekniksansvarlig Præsentation ved kursus i Ingeniørforeningen: Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi, 30-31 januar 2012 Gengivelse er tilladt med kildeangivelse:

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26. 1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Højtemperaturvarmepumper Hvorfor nu? Varmepumper er en effektiv komponent til energieffektivisering

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmesystemet

Varmepumper i fjernvarmesystemet 1 Varmepumper i fjernvarmesystemet 17 April 2013 EUDP projekt - Varmepumper til brugsvand i forbindelse med lavtemperaturfjernvarme (LTFV) Ny fjernvarmeunit fra Danfoss udviklet i EUDP projektet muliggør

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Vil du gerne holde din varmepris i ro?

Vil du gerne holde din varmepris i ro? Vil du gerne holde din varmepris i ro? Ta din returtemperatur og følg din afkøling. Se indeni 1 LYSTRUP FJERNVARME Varmen fortsætter med at være billig - bare du bruger den fornuftigt I Lystrup, Elsted

Læs mere

PRÆISOLEREDE RØR. Uponor præisolerede rør - nu endnu bedre isoleret. Mere end 10% forbedret isoleringsevne. Nyt isoleringsmateriale

PRÆISOLEREDE RØR. Uponor præisolerede rør - nu endnu bedre isoleret. Mere end 10% forbedret isoleringsevne. Nyt isoleringsmateriale PRÆISOLEREDE RØR Uponor præisolerede rør - nu endnu bedre isoleret Mere end 10% forbedret isoleringsevne Nyt isoleringsmateriale 03 2011 Endnu bedre end før - Uponor præisolerede rør nu med forbedret termisk

Læs mere

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere