RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Kunderapport Februar Robur-varmepumper ved børnehave og gartneri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Kunderapport Februar 2015. Robur-varmepumper ved børnehave og gartneri"

Transkript

1 Gas og vedvarende energi Robur-varmepumper ved børnehave og gartneri Kunderapport Februar 2015 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf

2 Gas og vedvarende energi Robur-varmepumpe ved børnehave og gartneri Karsten V. Frederiksen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2015

3 Titel : Gas og vedvarende energi Robur-varmepumpe ved børnehave og gartneri Rapportkategori : Kunderapport Forfatter : Karsten V. Frederiksen Dato : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Filnummer : h:\739\62 måledata 2 roburanlæg\62 rapport\robur_fyn_tønder_final.docx Projektnavn : Vurdering af måledata for 2 Robur anlæg

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side Forord... 2 Børnehaveanlæg (Tønder Kommune) Rammerne for opgaven Introduktion Anlægsopbygning Målinger Databehandling... 8 Gartnerianlæg på Fyn Rammerne for opgaven Introduktion Anlægsopbygning Målinger Databehandling Konklusion og forslag til det videre forløb Referencer Bilag Bilag 1: Foto fra børnehaveinstallation i Tønder Bilag 2: Fabriksoplysninger om Robur GAHP-A Bilag 3: Fabriksoplysninger om Robur-backupkedel Bilag 4: Udsnit af måledata for anlæg i Tønder Bilag 5: Foto fra gartneriinstallation på Fyn Bilag 6: Udsnit af måledata for anlæg på Fyn Bilag 7: Input fra anlægsvært Tønder Bilag 8: Input fra anlægsvært Fyn

5 DGC-rapport 2 Forord Ved en børnehave i Tønder blev der for et par år siden solgt en Roburluft/væske-gasvarmepumpe i kombination med en gaskedel leveret fra Robur (færdig systemløsning). Kommunens energiafdeling v/kim Lilliendahl Tygesen har siden idriftsættelsen i starten af 2012 gennemført fjernmåling af varmeydelser og gasforbrug. På Gartneriet Lundegaard ApS på Fyn (nordvest for Odense) er der ligeledes installeret et system med Robur-luft/væske-varmepumper i en kaskadeopbygning og i kombination med et backupanlæg (Viessmann-kedel med Weishaupt-brænder). Anlægget er installeret af firmaet INDUSTRIVARME v/flemming Iversen og er idriftsat i juni De har ligeledes gennemført fjernmåling på dette anlæg. Som supplement til tidligere gennemførte demonstrationsprojekter har Gasselskabernes FAU GI således bedt Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) om at gennemgå rå måledata fra de to gasvarmepumpeanlæg og analysere og om muligt afklare anlæggenes energieffektivitet, gerne i forhold til det valgte design og dimensionering. DGC s rolle har været at besigtige anlæggene samt analysere og dokumentere måledataene v/karsten V. Frederiksen. Jean Schweitzer (DGC) har kvalitetssikret rapporten.

6 DGC-rapport 3 Børnehaveanlæg (Tønder Kommune) 1 Rammerne for opgaven 1.1 Introduktion Arbejdet er gennemført som følger: 1) Besøg på installationen den 21. marts 2014 for at fastlægge oplysninger om anlægget og tilvejebringe driftserfaringer ved interview af anlægsværten (Kim Tygesen fra Tønder Kommunes Energiafdeling). 2) Analyse af anlægsværtens egne fjernaflæste måledata. 1.2 Anlægsopbygning Anlægget i Tønder (Tved 98, 6270 Tønder) består af en Robur-luft/væskegasvarmepumpe kombineret med Roburs egen backupgaskedel. Varmepumpen og backupkedlen er placeret uden for bygningen, og to akkumuleringstanke er placeret i et lille rum i bygningen lige ved siden af (afstand fra Robur-anlæg er ca. 3 m). Varmepumpen og backupgaskedlen bidrager til bygningens rumvarmebehov og varmtvandsbehov via to akkumuleringstanke. Den grønne vedvarende energi (VE-energi) hentes fra udendørsluften. Se fotos nedenfor og i Bilag 1. Anlæggets specifikationer fremgår af Tabel 1. Tabel 1 Anlægsspecifikationer Anlægsvært Børnehave, Tved 98, 6270 Tønder (ejet af Tønder Kommune) Opvarmet areal Børnehavebygningerne er skønnet til 612 m 2. Varmepumpe Robur GAHP-A HT (luft/vand) på naturgas, se yderligere information i Bilag 2 og /4/ side Nominel varmepumpeeffekt 38 kw (se yderligere information i Bilag 2) Backupkedelfabrikat Kondenserende og leveret fra Robur på naturgas Kedeleffekt 34 kw (se yderligere information i Bilag 3) Akkumuleringstanke 200 l fra Metro Therm l fra BOILERNOVA

7 DGC-rapport 4 På Figur 1 ses et luftfoto af børnehaven i Tønder, hvor gasvarmepumpen er placeret. Figur 2 viser placering af varmepumpe og backupkedel, og Figur 3 viser teknikrum med varmerør og varmeakkumuleringstanke. Figur 1 Luftfoto af børnehaven, der forsynes med varme og varmt vand fra en gasvarmepumpe i kombination med en backupgaskedel (Kilde: Google maps).

8 DGC-rapport 5 Figur 2 Robur GAHP-A HT-gasvarmepumpeanlæg placeret udenfor ved børnehaven (ca. 3 m fra bygningen).

9 DGC-rapport 6 Figur 3 Rum med to varmeakkumuleringstanke (ses til venstre på billedet). Til højere bag væggen står gasvarmepumpeanlægget. Anlægget dækker både varme- og varmtvandsbehovet. Bygningen bruges ikke i sommerperioden. Kedel/varmepumpens styring er indstillet til, at varmepumpen altid er første prioritet. 1.3 Målinger Efter kontakt med Kim Tygesen fra Tønder Kommune har DGC modtaget en række excel-regneark med rå data fra målinger i 2012/2013.

10 DGC-rapport 7 Der er gennemført logning ved fjernmåling af gasforbrugene for gasvarmepumpe og backupgaskedel samlet. Der er også gennemført logning af energistrømmen fra anlæg til buffertankene (se Figur 4). Alle måledata er logget med 15 min. mellemrum. Energimålerne er anbragt i fyrrummet. Figur 4 Temperaturfølerplacering på frem og retur fra Robur-anlæg, der står på den anden side af væggen. Måledataene er ført ind i et Excel-regneark, og disse data er efterfølgende sendt til DGC, hvor de er gemt og analyseret. I Bilag 4 ses et udsnit af aflæste måledata, og i /1/ findes et DGC-excelregneark med alle dataene, herunder behandling af disse med tilhørende grafer.

11 DGC-rapport 8 2 Databehandling I det følgende beskrives måleresultaterne og de analyser, der er gennemført af disse. For perioden fra opstart af måling på anlægget (den kl.09:15) og frem til kl.12:15 er der gået 768 dage eller lidt over 2 år. I Tabel 2 vises ydelse, energiforbrug og effektivitetstal bestemt for hele måleperioden. Se regneark med beregningerne i /1/. Det har ikke været muligt at adskille kedel- og varmepumpeeffektiviteten. Tabel 2 Skema med ydelse, forbrug og effektivitetstal (virkningsgrad) Fra :15:00 til :15:00 Varmeproduktion (MWh) 239,45 Varmeproduktion (kwh) ,00 Gasforbrug (m3) 20520,61 Gasforbrug (kwh) ,90 Virkningsgrad (%) 106 År 2014 Varmeproduktion (MWh) 30,76 Varmeproduktion (kwh) 30760,00 Gasforbrug (m3) 2456,73 Gasforbrug (kwh) 26987,18 Virkningsgrad (%) 114 År 2013 Varmeproduktion (MWh) 110,36 Varmeproduktion (kwh) ,00 Gasforbrug (m3) 9914,09 Gasforbrug (kwh) ,28 Virkningsgrad (%) 101 År 2012 Varmeproduktion (MWh) 98,32 Varmeproduktion (kwh) 98320,00 Gasforbrug (m3) 8149,05 Gasforbrug (kwh) 89517,31 Virkningsgrad (%) 110 1) 1 m 3 naturgas er antaget at svare til 10,985 kwh jf. data fra Energinet.dk (målestation Terkelsbøl) /5/. Som det fremgår af tabellen, har anlægget gennem måleperioden på ca. 2 år leveret en varmeproduktion på kwh. Virkningsgraden for det samlede anlæg (kedel og varmepumpe) har varieret en del, fra 110 % i 2012 til 101 % i 2013 og senest 114 % i 2014.

12 DGC-rapport 9 Ligesom ved erfaringer fra tidligere måleprojekter skal årsagen til ændringerne i virkningsgraden sandsynligvis findes i, at i perioderne med lav samlet virkningsgrad er det primært kedlen, der dækker varmebehovet, og varmepumpen har relativt mange start/stop. Det er svært med baggrund i måledatene at afklare, om det er årsagen, men det er forsøgt i det følgende. Ud fra rådataene er det muligt at afdække, i hvor mange kvartersperioder anlægget ikke er i drift. Dvs. perioden, hvor intet forbrug er registreret. I måleperioden har der således været mindst timer, hvor både kedel og varmepumpe med sikkerhed har været slukket, eller 32 % af tiden i måleperioden. Det betyder således, at driftstiden for kedel og/eller varmepumpen højst har været timer af tiden i måleperioden. Holdes varmeproduktionen op mod de hollandske anvisninger /2/, hvor det nævnes, at anlægget bør dimensioneres til, at varmepumpen dækker ca. 88 % af varmebehovet, så skulle varmepumpen alene (dvs. minus kedlen) være i drift i timer i måleperioden ved maks. ydelse (38 kw). Hvilket er realistisk, hvis ellers varmepumpen også prioriteres styringsmæssigt. Hvis det antages, at anlægget er i drift hele tiden i de perioder, hvor der er registreret et forbrug, bliver det gennemsnit en varmeydelse på 19,1 kw. Det er umiddelbart lavt set i forhold til, at summen af nominel belastning for gaskedel og varmepumpe er = 73 kw. Med henblik på en mere detaljeret behandling af dataene, specielt sammenhængen mellem effektivitet og varmebelastning (varmeydelse), er graferne nedenfor lavet. Figur 5 viser kvartersgennemsnitsbelastninger målt i kw over måleperioden samlet for varmepumpen og backupkedlen.

13 DGC-rapport 10 Figur 5 Udvikling i akkumuleret termisk virkningsgrad (venstre y-akse) og belastning (højre y-akse) for det samlede anlæg i måleperioden (kvartersgennemsnit) Som det fremgår, ligger belastningen for det samlede anlæg først højt med maks. belastninger på kw, og så falder den i sommerperioden 2012, hvor maks. belastningen er under 30 kw. Et niveau, der ligger under varmepumpens og kedlens nominelle belastning. Herefter stiger den igen til samme niveau som før og bliver på det niveau resten af 2012, 2013 og i Betragtes den akkumulerede termiske virkningsgrad, så opnår anlægget (kedel og varmepumpe) en virkningsgrad i nærheden af 120 % i starten af måleperioden, hvor belastningen er lav. Det er først ved høj belastning i de sidste 2/3 af måleperioden, at virkningsgraden falder til 106 %. Det er ikke muligt ud fra graferne at afklare fordelingen af driftstid mellem kedel og varmepumpe, men som nævnt før er det sandsynligt, at årsagen til forskellen i virkningsgraden nok skal findes i, at varmepumpen med høj virkningsgrad bliver prioriteret i perioden med lav belastning, mens kedlen

14 DGC-rapport 11 med lavere virkningsgrad prioriteres i perioden med høj belastning, dvs. ved belastning større end varmepumpens nominelle effekt, hvor begge enheder nødvendigvis er i drift samtidig. Fordelingen mellem varmepumpedrift og kedeldrift er tilsyneladende ændret i 2013, idet den akkumulerede anlægsvirkningsgrad ender med at blive 114 %. Hertil kommer, at en defekt i et ventilationsanlæg betød, at anlægsværten var nødt til at køre med højere fremløbstemperatur, hvilket gav dårligere driftsbetingelser for anlægget. Se Bilag 7. Under alle omstændigheder er niveauet en hel del lavere end de 150 %, som er fabrikantens forventninger ved egne test med denne kombination af kedel og varmepumpe (se Bilag 2).

15 DGC-rapport 12 Gartnerianlæg på Fyn 3 Rammerne for opgaven 3.1 Introduktion Arbejdet er gennemført som følger: 1) Besøg på installationen den 21. marts 2014 for at fastlægge oplysninger om anlægget og tilvejebringe driftserfaringer. 2) Analyse af fjernaflæste måledata. 3.2 Anlægsopbygning På gartneriet på Fyn (Gartneriet Lundegaard ApS, Espestok 54, Gl. Korup, 5210 Odense NV) er der installeret et forsyningsanlæg med 9 Roburluft/væske-gasvarmepumper i kaskade og i kombination med en backupgaskedel (Viessmann-kedel og Weishaupt-gasbrænder). Varmepumperne er placeret i det fri. Akkumuleringstanken og backupkedlen er placeret i bygningen lige ved siden af (afstand fra Robur-enhederne er ca. 4 m). Varmepumperne og backupgaskedlen bidrager tilsammen med varme til de tilstødende drivhuse (afstand ca. 10 m) via et vandbåret varmeanlæg. Den grønne VE-energi hentes fra udendørsluften. Se fotos nedenfor og i Bilag 5. Anlæggets specifikationer fremgår af Tabel 3.

16 DGC-rapport 13 Tabel 3 Anlægsvært Opvarmet areal Varmepumpe Anlægsspecifikationer Nominel varmepumpeeffekt Gartneriet Lundegaard ApS. Espestok 54, Gl. Korup, 5210 Odense NV Drivhusarealet er skønnet ca. 70x150 m eller ca m 2, jf. luftfotoet nedenfor. Varmebehovets størrelse afhænger af temperaturkravene til de produkter, der produceres, kvaliteten af drivhusets klimaskærm og tidsrummet for produktion af den vare, der dyrkes. Det er svært at finde relevante nøgletal. 9 Robur GAHP-A HT (luft/vand) på naturgas og opbygget i kaskade, se Bilag 2 og /4/ side kw (se Bilag 2) Backupkedelfabrikat Viessmann Vitocrossal 300 Brænder, ydelse Akkumuleringstanke Weishaupt WM-G10/3-A, kw 3000 l Etableringsstatus Idriftsat sommeren 2013 I Figur 6 ses et luftfoto af gartneriet. Figur 7-9 viser varmepumperne i kaskade, gaskedlen og akkumuleringstank. Anlægget er placeret i og ved det lille hus lige vest for drivhusene (se Figur 6 til venstre for drivehusene midtfor). Figur 6 Luftfoto af gartneri (Kilde: Google maps)

17 DGC-rapport 14 Figur 7 9 Robur GAHP-A HT-gasvarmepumper placeret i kaskade (backupkedel og akkumuleringstank er placeret i bygningen til højre)

18 DGC-rapport 15 Figur 8 Viessmann-backupgaskedel med Weishaupt-brænder (placeret i bygning tæt på gasvarmepumperne og drivhusene). Er koblet på fremløbet fra akkumuleringstank til drivhusene.

19 DGC-rapport 16 Figur l akkumuleringstanke (buffertanke) tilsluttet gasvarmepumperne mod venstre og varmeanlægget og backupkedlen mod højre Anlægget dækker varmebehovet i drivhusene. Bygningen bruges ikke i sommerperioden, og anlægget kører stort set ikke. Ses i Figur 11. Kedlens/varmepumpens styring er indstillet til, at varmepumperne altid først prioriteres én ad gangen, og hvis der er behov, kobles kedlen på som den 10. enhed. Dvs. når fremløbstemperaturen til varmeanlægget når ned på 45 C, starter varmepumpe 1, og hvis fremløbstemperaturen ikke stiger tilstrækkeligt hurtigt til 55 C, kobles varmepumpe 2 ind og så fremdeles. Maks. fremløbstemperatur er 60 C. 3.3 Målinger Efter kontakt med Flemming Iversen fra INDUSTRIVARME har DGC modtaget aflæsninger ved fjernmåling på anlægget nogle af dataene er logget flere gange pr. minut og andre med flere minutters interval mellem logningerne.

20 DGC-rapport 17 Figur 10 Placering af en af temperaturfølerne Dataene omfatter måling af gasforbrug samlet for kedlen og varmepumperne. Hertil kommer energistrømmen samlet fra anlæg til centralvarmesystem (produktion hovedmåler). Energimålerne (inkl. temperaturfølerne) er placeret på rørene i fyrrummet. Se eksempel på følerplacering på Figur 10.

21 DGC-rapport 18 Måledataene er downloadet fra en hjemmeside ført ind i et Excel-regneark. DGC har efterfølgende gemt og analyseret disse. I Bilag 6 ses et udsnit af aflæste måledata, og i /3/ findes DGC-excelregnearket med alle dataene, herunder behandling af disse med tilhørende grafer. Anlægsværten har også leveret forbrugsoplysninger for perioden før og efter konvertering. Se Bilag 8.

22 DGC-rapport 19 4 Databehandling I det følgende beskrives måleresultaterne og de analyser, der er gennemført af disse. I Tabel 4 vises indledende målinger af varmeydelse ( MWh kalmåler ) og gasforbrug ( Gasmåler Nm 3 ). Hertil kommer omregning af gasforbrug til Energi ind målt i kwh (sidste kolonne), jf. nedre brændværdier bestemt ved Kølbjerg (næstsidste kolonne). Beregning af totalvirkningsgraden (kedel + varmepumper) ses i 4. kolonne. Disse er bestemt på månedsbasis for perioderne juli til og med november Se regneark med beregningerne i /6/. Tabel 4 Skema med ydelse, forbrug og effektivitetstal (virkningsgrad) Gartneriet Lundegaard Espestok 54, Korup Brændværdi Koelbjerg Energi ind Periode MWh kalmåler Gasmåler Nm3 Virkngr. Hø kwh Hn kwh Hn 2013 jul ,47 148% 12,009 10, , aug 11,1 897,96 115% 11,884 10, , sep 27,3 2151,8 118% 11,854 10, , okt 54,1 4296,98 116% 12,034 10, , nov 127,2 9612,35 122% 12,034 10, ,1 9 stk Robur GAHP CE 0085BN3908 indf. Eff= 217 kw 1 stk Viessmann Votocrossal CR3B med Weishaupt gasbl. VM-G10/3A indf. Eff = 787 kw Et hurtigt overslag mht. totalvirkningsgraden for månederne juli november 2013 viser således effektivitetstal (virkningsgrader) på mellem %. Den store variation kan skyldes ændringer i fordeling af drift mellem varmepumpen og kedlen. Med baggrund i de fjernaflæste data har det ikke været muligt at differentiere gasforbrug for hhv. kedlen og varmepumperne og dermed ikke muligt at fastlægge virkningsgraden for varmepumperne alene. Alt tyder dog på, at anlægget har bedre driftsbetingelser end anlægget i Tønder. Der er også tilvejebragt detaljerede måledata for perioden fra opstart af måling på anlægget :00 og frem til :00, dvs. i 289 dage. Dvs. 1/3 periode uden for fyringssæsonen og 2/3 inden for. Se udsnit af måledata i Bilag 6 og alle måledata i /3/.

23 DGC-rapport 20 Ud fra regnearket kan det beregnes, at anlægget gennem perioden fra starten (medio juni sidste år) og frem til (trekvart år) har leveret varme svarende til 817,1MWh. Holdes varmeproduktionen op mod de hollandske anvisninger /2/, hvor det nævnes, at anlægget bør dimensioneres til, at varmepumpen dækker ca. 88 % af varmebehovet, så skulle de ni varmepumper alene (dvs. minus kedlen) være i drift i timer i måleperioden ved maks. ydelse (38 kw). Det svarer til 34 % af tiden, og det er realistisk, hvis varmepumpen også prioriteres styringsmæssigt. Det er dog ikke muligt med de tilgængelige data at fastlægge fordelingen mellem kedel og varmepumper. Betragtes den termiske energiudnyttelse (se Figur 11), opnår anlægget (kedlen og varmepumperne) en samlet effektivitet (virkningsgrad) på 129 % over perioden. Figur 11 Sammenhæng mellem belastning og samlet effektivitet for anlægget

24 DGC-rapport 21 Det ser fint ud set i forhold til Tønder-anlægget, og det skal også ses i lyset af gaskedlens lavere energiudnyttelse (højst 100 % i virkningsgrad) og varmetab i akkumuleringstanken trække nedad i den målte effektivitet. Hertil kommer, at hvis kedlen kører meget i forhold til varmepumperne, vil den samlede effektivitet falde. Med henblik på at afdække om det er en sandsynlig årsag, kan Figur 11 bruges. På Figur 11 vises døgngennemsnitsbelastninger målt i kw for Robur-enheden og backupkedlen samlet samt en tendenslinje for effektiviteten. Det ses som forventet, at effektivitet er lavest uden for fyringssæsonen, hvor belastningen også er lav. Det tyder på relativt flere start/stop for anlægget, dog uden at det kan dokumenteres med de kendte data. Det kan nemlig også skyldes det, at backupkedlen har relativt flere driftstimer i denne periode. I fyringssæsonen stiger effektiviteten, dog med enkelte udfald, hvor virkningsgraden kommer under 120 %. Specielt i perioden januar - februar 2014 er der et fald ned til 105 % samtidig med høj belastning (ca. 425 kw). Med andre ord må forklaringen på faldet i virkningsgrad her nødvendigvis være, at backupkedlens andel af forsyningen er høj, og at der er mange opstarter af anlægget. Ud fra anlægsværtens oplysninger i Bilag 8, både for perioden før konverteringsperioden og for hele perioden efter konvertering, ses det, at der er opnået store gevinster. Der er 35 % i besparelse i brændselsudgifter, og det samlede anlægs akkumulerede virkningsgrad er på 122 %. Med baggrund i input fra Flemming Iversen /8/ viser det sig også, at den aktuelle styringsstrategi med hurtig indkobling af alle 10 enheder, hvis setpunktstemperaturen på 55 C ikke straks nås, betyder uheldig drift med mange opstarter. Det vil fremadrettet være oplagt at optimere styringen og etablere og gennemføre fjernmåling af gasforbruget og varmeydelse for varmepumperne alene. Herved vil det være muligt at bestemme varmepumpernes virkningsgrad isoleret set.

25 DGC-rapport 22 5 Konklusion og forslag til det videre forløb Tønder-anlægget består af en Robur-gasvarmepumpe og en backupgaskedel (systemkonfiguration er leveret af Robur Italien som én enhed). Anlægget er besøgt og bedømt med baggrund i de tilgængelige fjernmålinger, som anlægsværten har sendt. Rådataene er registreret igennem lidt mere end 2½ fyringssæson. Ud fra analyserne af disse må det konstateres, at anlægget (kedel og varmepumpe) fungerer, men med en samlet termisk virkningsgrad i hele perioden på ca. 106 %. For sidste del af måleperioden (primo 2014) ligger den samlede virkningsgrad dog på 114 %. Umiddelbart er det en lav virkningsgrad i forhold til fabrikantens forventninger, og anlægget må være for stort til det aktuelle varmebehov. Det skal her fremhæves, at virkningsgraden omfatter både kedel og varmepumpe, så årsagen til den lave virkningsgrad kan også være dårlig fordeling af drift mellem kedel og varmepumpe. Hertil kommer, at en defekt i et ventilationsanlæg betød, at anlægsværten var nødt til at køre med højere fremløbstemperatur, hvilket gav dårligere driftsbetingelser for anlægget. Fyn-anlægget består af 9 Robur-gasvarmepumper i kaskade, en backupenhed med Weishaupt-brænder monteret på en Viessmann-kedel og en 3000 l akkumuleringstank. Den er også besøgt og bedømt med baggrund i de tilgængelige fjernmålinger. Måledata omfatter perioden fra sommeren 2013 og frem til 2. kvartal Dvs. 9½ måned både inden for og uden for fyringssæsonen. Her kan det konkluderes, at anlægget fungerer, og den samlede akkumulerede virkningsgrad (kedel, varmepumper og tank) er bestemt til 122 %, hvilket også er lavere end forventet. Dog ikke, hvis det ses i lyset af, at den aktuelle styringsstrategi har betydet mange opstartsforløb for alle enheder. For begge anlæg gælder, at hvis gasforbruget og varmeproduktionen for varmepumpekredsen blev målt isoleret set, ville det være muligt at bestemme varmepumpernes effektivitet. Sammenholdt med at kedlens effektivitet i bedste fald ligger på 100 %, vil resultatet være, at varmepumpernes effektivitet vil være en del højere end påvist i rapporten her.

26 DGC-rapport 23 For både Tønder-anlægget og Fyn-anlægget er elforbruget ikke registreret, og derfor indgår de ikke i ovennævnte analyser. Det vil være relevant at gennemføre en sådan registrering på anlæggene og efterfølgende bedømme disse i forhold til valg af en traditionel kedelløsning. Det vil også være relevant at gennemføre en driftsmæssig optimering af de to anlæg (optimal prioritering af varmepumperne) og herefter følge udviklingen i virkningsgraden.

27 DGC-rapport 24 Referencer /1/ DGC-reference for placering af måledatafilen: H:\739\62 Måledata 2 Roburanlæg\62 Rapport\Tønder_Aflæsning_ _kvf3.xlsx. /2/ Gas Heat Pumps, Efficient heating and cooling with natural gas, Gas Terra, 2010 (ISBN: ). /3/ DGC-reference for placering af måledatafilen: H:\739\62 Måledata 2 Roburanlæg\62 Rapport\ Lundegård_Fyn_Effektivitet_kvf3.xlsx. /4/ Integrated heating and cooling solutions with Absorption Heat Pumps powered by natural gas and renewable energies, Robur /5/ Brændværdier: /6/ DGC-reference for placering af måledatafilen: H:\739\62 Måledata 2 Roburanlæg\62 Rapport \ Kopi af Varmeregnskab til nov 2013.xlsx /7/ Kim Lilliendahl Tygesen, Energikonsulent, Team Ejendomme, Teknik og Miljø, Rådhusstræde Løgumkloster, Tlf , Mobil , Web: Facebook: /8/ Flemming Iversen, INDUSTRIVARME, Landholmvej 12, DK-9280 Storvorde, Tel: (+45) , Dir: (+45) , /9/ Indlæg på Seminar AgroTech 5. november 2014 v/ Peter Skjødt (MILTON MEGATHERM) og Flemming Iversen (INDUSTRIVARME). Reference /1/, /3/ og /6/ er ikke umiddelbart tilgængelige for eksterne læsere.

28 DGC-rapport 25 Bilag 1: Fotos fra børnehaveinstallation i Tønder Figur 12 Varmepumpe og backupkedel er her placeret bag et hegn, så uvedkommende ikke har adgang til anlægget

29 DGC-rapport 26 Figur 13 Målepunkter for frem- og returtemperaturen samt flow på rørkredsen til forsyningsanlægget (bag væggen står gasvarmepumpen) Figur l akkumuleringstank fra BOILERNOVA

30 DGC-rapport 27 Figur l akkumuleringstank fra METRO THERM

31 DGC-rapport 28 Bilag 2: Fabriksoplysninger om Robur GAHP-A Roburs oplysninger om ydelse og effektivitet for den naturgasbaserede GAHP-A-enhed under forskellige driftsbetingelser ses nedenfor. Figur 16 Generelle fabriksoplysninger om Robur GAHP Line A-serien (luft/væske-baseret anlæg).

32 DGC-rapport 29 Figur 17 Fabriksoplysninger om effektivitet ift. varmekapacitet samt G.U.E. ift. udetemperaturen og fremløbstemperaturen for varmeanlægget

33 DGC-rapport 30 Figur 18 Fabriksoplysninger om effektivitet i forhold til varmekapacitet, når Roburs løsning med luft/væske-varmepumpe og en kondenserende gaskedel bygges sammen (ligesom anlægget i Tønder)

34 DGC-rapport 31 Figur 19 Fabriksoplysninger om optimal dimensionering af kedel og varmepumpe i forhold til varmebehovet i fyringssæsonen

35 DGC-rapport 32 Bilag 3: Fabriksoplysninger om Robur-backupkedel Roburs oplysninger om ydelse og effektivitet for den naturgasbaserede backupenhed under forskellige driftsbetingelser ses nedenfor. Figur 20 Generelle fabriksoplysninger om Roburs kondenserende backupgaskedel

36 DGC-rapport 33 Figur 21 Generelle fabriksoplysninger om andre kondenserende backupgaskedelløsninger fra Robur

37 DGC-rapport 34 Bilag 4: Udsnit af måledata for anlæg i Tønder Aflæsningsdato Gasmåler [m³] Kommentar Status Info Modtaget : ,49 Godkendt Værdi fra logger : : ,13 Godkendt Værdi fra logger : : ,81 Godkendt Værdi fra logger : : ,52 Godkendt Værdi fra logger : : ,04 Godkendt Værdi fra logger : : ,78 Godkendt Værdi fra logger : : ,5 Godkendt Værdi fra logger : : ,23 Godkendt Værdi fra logger : : ,97 Godkendt Værdi fra logger : : ,6 Godkendt Værdi fra logger : : ,22 Godkendt Værdi fra logger : : ,76 Godkendt Værdi fra logger : : ,4 Godkendt Værdi fra logger :15 Figur 22 Udsnit af måledata om gasforbrug (registreret hvert 15. minut; aflæsningstidspunkter skal læses nedefra og op). Aflæsningsdato Varme Mwh [MWh] Varme Flow m3 [m³] Varme Frem [ C] Varme Retur [ C] Kommentar Status Info Modtaget 4. marts , ,08 48,06 38,87 Godkendt Værdi fra logger :15 4. marts , ,69 52,19 44,79 Godkendt Værdi fra logger :00 4. marts , ,24 46,2 40,38 Godkendt Værdi fra logger :45 4. marts , ,78 62,02 52,94 Godkendt Værdi fra logger :30 4. marts , ,4 43,92 37,82 Godkendt Værdi fra logger :15 4. marts , ,92 45,47 39,42 Godkendt Værdi fra logger :00 4. marts , ,45 47,62 38,91 Godkendt Værdi fra logger :45 4. marts , ,96 47,85 39,85 Godkendt Værdi fra logger :30 4. marts , ,48 51,03 38,74 Godkendt Værdi fra logger :15 4. marts , ,99 48,93 36,09 Godkendt Værdi fra logger :00 4. marts , ,59 59,42 49,86 Godkendt Værdi fra logger :45 4. marts , ,14 47,64 37,52 Godkendt Værdi fra logger :30 4. marts , ,67 47,28 36,66 Godkendt Værdi fra logger :15 Figur 23 Udsnit af måledata om varmeydelse, flow samt frem- og returtemperatur (registreret hvert 15. minut; aflæsningstidspunkter skal læses nedefra og op)

38 DGC-rapport 35 Bilag 5: Foto fra gartneriinstallation på Fyn Figur 24 Varmepumperne er af typen GAHP-A og med kort aftræk

39 DGC-rapport 36 Figur 25 Backupkedlen er en Viessmann VITOCROSSAL 300

40 DGC-rapport 37 Figur 26 Backupbrænderen er en Weishaupt type WM-G10/3-A (varmeydelse kw)

41 DGC-rapport 38 Figur 27 Udsnit af varmefordelingsrørene i drivhuset (inkl. cirkulationspumpe)

42 DGC-rapport 39 Bilag 6: Udsnit af måledata for anlæg på Fyn Gasmåler 2013, Aflæsning d Aflæsningsdato Sum m3n [m³] Kommentar Status Info Modtaget : Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,9 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,59 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,41 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,34 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,76 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,36 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,24 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,39 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,17 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,32 Godkendt Indlæst fra datakilde :02 Figur 26 Udsnit af måledata om gasforbrug (registreret én gang hvert døgn, og aflæsningstidspunkter skal læses nedefra og op) Hovedmåler varme 2013, Aflæsning d Aflæsningsdato Tællerstand [MWh] Kommentar Status Info Modtaget :45 381,9 Godkendt : :45 377,7 Godkendt : :45 373,5 Godkendt : :45 369,5 Godkendt : :45 365,9 Godkendt : :45 361,6 Godkendt : :45 356,9 Godkendt : :45 353,3 Godkendt : :45 350,2 Godkendt : :45 346,2 Godkendt : :45 342,6 Godkendt :22 Figur 27 Udsnit af måledata om varmeydelse (registreret én gang hvert døgn, og aflæsningstidspunkter skal læses nedefra og op)

43 DGC-rapport 40 Bilag 7: Input fra anlægsvært i Tønder Fra: Kim Lilliendahl Tygesen Sendt: 19. november :12 Til: Karsten V. Frederiksen Emne: SV: Rapportudkast vedr. Gasvarmepumpeanlæg i Tønder børnehave og gartneri på Fyn Hej Karsten Tønder Kommunes rettelser Bygningen er 612m2 Virkningsgrad reduktion i 2013 skyldes en defekt styring i et ventilations anlæg hvor vi var nød til at køre med højere fremløbstemperatur i denne periode. I fik også i jeres data vores varmt vand forbrug. Jeg synes at det kunne være spændende at holde virkningsgraden op i mod varmvands forbruget. Venlig hilsen Kim Lilliendahl Tygesen Energikonsulent Team Ejendomme Teknik og Miljø

44 DGC-rapport 41 Bilag 8: Input fra anlægsvært på Fyn Fra: Flemming Iversen Sendt: 12. november :25 Til: Karsten V. Frederiksen Emne: VS: Kulpris- Gaspris Hej Karsten Hermed forbrug ved Gartneriet Lundegaard som jeg har trukket fra Energy Key. til et indlæg ved Agrtotech som Peter Skjødt fra Milton Megatherm og jeg havde med Gasvarmepumper. Jeg ringer til dig en af dagene så kan vi lige gå din rapport igennem Vi får koblet bi måleren til gasforbruget op en af dagene til varmepumperne så vi også kan følge forbruget alene til dem. Se nedenunder Med venlig hilsen / Best regards Flemming Iversen Salg Landholmvej 12 DK-9280 Storvorde Tel: (+45) Dir: (+45) Solid vækst hos INDUSTRIVARME sikrer flere arbejdspladser - læs mere her Udvalgt overhead fra indlæg på Agrtotech den 5. november 2014

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013 Gas og vedvarende energi Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Projektrapport Maj 2012. Solfanger og gaskedler ved klyngehusbebyggelse

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Projektrapport Maj 2012. Solfanger og gaskedler ved klyngehusbebyggelse Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedler ved klyngehusbebyggelse Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedelunit på en villainstallation

Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedelunit på en villainstallation Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedelunit på en villainstallation Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

DGC s strategiplan 2009-2014/2015. FAU GI-demonstration. Demonstrationsprojekter gennemført i samarbejde med øvrige aktører i energibranchen

DGC s strategiplan 2009-2014/2015. FAU GI-demonstration. Demonstrationsprojekter gennemført i samarbejde med øvrige aktører i energibranchen DGC s strategiplan 2009-2014/2015 - FAU GI-demonstration - Demonstrationsprojekter gennemført i samarbejde med øvrige aktører i energibranchen Nye tider med Ecodesign-mærkning jf. ENS-indlæg! Gas er VE

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER Milton TopLine 80/100

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER Milton TopLine 80/100 Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GASKEDLER Milton TopLine 80/100 4 stk. Milton TopLine 100 monteret på Ejby Skole. Ny generation af kompakte I særklasse til opvarmning af industri-

Læs mere

Blandepotter og blanderør hvor godt fungerer de på gaskedelanlæg?

Blandepotter og blanderør hvor godt fungerer de på gaskedelanlæg? Blandepotter og blanderør hvor godt fungerer de på gaskedelanlæg? Dansk Gasteknisk Center (DGC) har gennemført et lille måleprogram på tre mellemstore gaskedelanlæg i kaskadeinstallation udstyret med såkaldte

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------ PROJEKTFORSLAG ------------------------------------------------------------------------------ KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Gasfyrede Varmecentraler

Gasfyrede Varmecentraler Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret

Læs mere

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Fuzzy teknologi. Den reducer omkostningerne og CO 2 -udslippet, og fastholder varmeforsyningen - læs mere på de næste sider

Fuzzy teknologi. Den reducer omkostningerne og CO 2 -udslippet, og fastholder varmeforsyningen - læs mere på de næste sider Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget EPU alm. del - Bilag 313,MPU alm. del - Bilag 573 Offentligt Hinnerup Fjernvarme a.m.b.a: - systemet blev installeret og idriftsat ultimo september.

Læs mere

Gaspro On-line brugervejledning

Gaspro On-line brugervejledning DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Demonstrationsprojekt for gashybridvarmepumper, Udenlandske erfaringer

Demonstrationsprojekt for gashybridvarmepumper, Udenlandske erfaringer Demonstrationsprojekt for gashybridvarmepumper, task nr. 4 Udenlandske erfaringer Titel: Udenlandske erfaringer Udarbejdet for: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Udarbejdet af: Dansk Gasteknisk

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Indholdsfortegnelse Spørgsmål til syn og skøn fed understreget blå skrift

Indholdsfortegnelse Spørgsmål til syn og skøn fed understreget blå skrift Indholdsfortegnelse Spørgsmål til syn og skøn... 1 Varmepumpe... 2 Pumpecyklus... 3 Afisningsperioder... 6 Elpatron... 7 Varierende udetemperatur... 8 Driftsomkostninger... 10 Fremløbstemperatur... 11

Læs mere

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser

Læs mere

Notat. Geding lavtemperaturfjernvarme Oplæg til måleprogram. : Anders Svindborg Petersen (AVA) Sanne Kjer (AVA) Peter Gedbjerg (AVA)

Notat. Geding lavtemperaturfjernvarme Oplæg til måleprogram. : Anders Svindborg Petersen (AVA) Sanne Kjer (AVA) Peter Gedbjerg (AVA) Notat A/S Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Geding lavtemperaturfjernvarme Oplæg til måleprogram 21. oktober 2014 Vores reference: 30.7997.02 Til Fra :

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Varde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren.

Varde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren. From: Kristian Nielsen Sent: 25 Nov 2015 17:00:35 +0100 To: Henrik Oxenvad Cc: Christian Bruun Subject: Høringssvar Oksbøllejren Attachments: Bilag 1 forbrugs og kedeloplysninger Oksbøl.xlsx, Bilag 2 kedelpriser

Læs mere

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Hybrid opvarmning. Hybrid opvarmning. Den superøkonomiske løsning

Hybrid opvarmning. Hybrid opvarmning. Den superøkonomiske løsning Hybrid opvarmning Den superøkonomiske løsning Hvad er hybrid opvarmning? Hybrid opvarmning er en kombination af et naturgasfyr og en luft-til-vand varmepumpe. Her anvender man kun naturgasfyret som suppleringsvarme

Læs mere

DGF Gastekniske Dage. Status på gasvarmepumper - Karsten V. Frederiksen

DGF Gastekniske Dage. Status på gasvarmepumper - Karsten V. Frederiksen DGF Gastekniske Dage - Status på gasvarmepumper - Karsten V. Frederiksen Nye tider med Ecodesignmærkning! Robur-anlæg (1-trins Malmø) Kedelrum (før udskiftning) DGF Gastekniske dage, 15. 16. Maj 2012

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08

driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Octopus for en holdbar fremtid

Octopus for en holdbar fremtid EN MILJØRIGTIG VARMEPUMP FOR I DAG OG I MORGEN Octopus har udviklet og fabrikeret varmepumper siden 1981 og har gennem flere års udvikling nået frem til det bedste for miljøet og kunden. Det seneste produkt

Læs mere

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007 DGC-notat 1/17 Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 27 Dansk Gasteknisk Center har for RECCAT ApS udført en række emissionsmålinger for at dokumentere effektiviteten af RECCAT ved forskellige

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Beregning af bygningers energibehov Ækvivalensdata for særlige komponenter og løsninger

Beregning af bygningers energibehov Ækvivalensdata for særlige komponenter og løsninger Vejledning til Be15 og SBi- anvisning 213: Bygningers Energibehov BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET, INDEKLIMA OG BÆREDYGTIGHED A.C. MEYERS VÆNGE 15 2450 KØBENHAVN SV SBI.DK CVR 29 10 23 84 Vejledning +45

Læs mere

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Renovering af naturgasfyret varmecentral

Renovering af naturgasfyret varmecentral Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Bilagsmappe til projektet

Bilagsmappe til projektet Bilagsmappe til projektet 2015 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Data på fremdriftsmaskineriet/dieselgeneratorer... 2 Bilag 2 Skibets elektriske kedel... 3 Bilag 3 Tabel over timetal på motorer hos Stril Mariner

Læs mere

Muligheder og fremtidsperspektiver med gashybridvarme

Muligheder og fremtidsperspektiver med gashybridvarme Muligheder og fremtidsperspektiver med gashybridvarme Karsten V. Frederiksen - En fremtid med gasnettet Der er naturgas nok! Renovering af Tyra-feltet, hvor naturgasforbrug dækkes af tysk import Kilde:

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf. Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 København Kolding Rejsehold for store varmepumper Jørgen

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

driftsjournal for fjernvarmeforsynede varmeanlæg med varmeveksler AI a/s Refshalevej 147 1432 København K

driftsjournal for fjernvarmeforsynede varmeanlæg med varmeveksler AI a/s Refshalevej 147 1432 København K AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 driftsjournal for fjernvarmeforsynede varmeanlæg med varmeveksler VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen

Læs mere

Din personlige. varme system beregning. System beregning

Din personlige. varme system beregning. System beregning System beregning Din personlige varme system beregning System label er nødvendig når der er en kombination af produkter eller når der tilføjes et produkt. Kalkulationen udføres i henhold til Europa kommissionen.first_page_labels_necessary_dk

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 29 September 2015. Denne gang om: Gasdistribution Vest flytter. Røgaftræk ødelægges af UV-stråling

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 29 September 2015. Denne gang om: Gasdistribution Vest flytter. Røgaftræk ødelægges af UV-stråling Stikledningen Nr. 29 September 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Gasdistribution Vest flytter Røgaftræk ødelægges af UV-stråling Status på biogasudbygningen Ny lovpligtig energimærkningsordning

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Teknologioversigt over de eksisterende og fremtidige muligheder for energiforsyning af huse med naturgas som energikilde. v/ianina Mofid, DGC a/s Husets energibehov

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nyportstræde 32 4600 Køge Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. april 2014 Til den 22. april 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

KlimaKlar Onsdag den 26. september 2012

KlimaKlar Onsdag den 26. september 2012 KlimaKlar Onsdag den 26. september 2012 Jan Hollender, Dyrup A/S Facility & Security Manager 27-09-2012 1 Gladsaxevej 300 Producerer ca. 20 millioner liter maling og træbeskyttelse årligt. Vandig og solventholdig

Læs mere

R ARKITEKTER Demantsvænget 30 / DK 5260 Odense S tlf.: +45 6615 0800 mob.: +45 2421 9359

R ARKITEKTER Demantsvænget 30 / DK 5260 Odense S tlf.: +45 6615 0800 mob.: +45 2421 9359 Page 1 of 1 From: Karen Lykkegaard Sent: 27-08-2014 12:31:33 To: Lisbeth Stadel Linnet Subject: VS: Byggeansøgning for ny bolig Attachments: 1315 Byggeansøgning dateret d. 19.08.2014.pdf; 1351 Tegningsmappe

Læs mere

Kend dit fjernvarmeanlæg

Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere