RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Kunderapport Februar Robur-varmepumper ved børnehave og gartneri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Kunderapport Februar 2015. Robur-varmepumper ved børnehave og gartneri"

Transkript

1 Gas og vedvarende energi Robur-varmepumper ved børnehave og gartneri Kunderapport Februar 2015 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf

2 Gas og vedvarende energi Robur-varmepumpe ved børnehave og gartneri Karsten V. Frederiksen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2015

3 Titel : Gas og vedvarende energi Robur-varmepumpe ved børnehave og gartneri Rapportkategori : Kunderapport Forfatter : Karsten V. Frederiksen Dato : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Filnummer : h:\739\62 måledata 2 roburanlæg\62 rapport\robur_fyn_tønder_final.docx Projektnavn : Vurdering af måledata for 2 Robur anlæg

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side Forord... 2 Børnehaveanlæg (Tønder Kommune) Rammerne for opgaven Introduktion Anlægsopbygning Målinger Databehandling... 8 Gartnerianlæg på Fyn Rammerne for opgaven Introduktion Anlægsopbygning Målinger Databehandling Konklusion og forslag til det videre forløb Referencer Bilag Bilag 1: Foto fra børnehaveinstallation i Tønder Bilag 2: Fabriksoplysninger om Robur GAHP-A Bilag 3: Fabriksoplysninger om Robur-backupkedel Bilag 4: Udsnit af måledata for anlæg i Tønder Bilag 5: Foto fra gartneriinstallation på Fyn Bilag 6: Udsnit af måledata for anlæg på Fyn Bilag 7: Input fra anlægsvært Tønder Bilag 8: Input fra anlægsvært Fyn

5 DGC-rapport 2 Forord Ved en børnehave i Tønder blev der for et par år siden solgt en Roburluft/væske-gasvarmepumpe i kombination med en gaskedel leveret fra Robur (færdig systemløsning). Kommunens energiafdeling v/kim Lilliendahl Tygesen har siden idriftsættelsen i starten af 2012 gennemført fjernmåling af varmeydelser og gasforbrug. På Gartneriet Lundegaard ApS på Fyn (nordvest for Odense) er der ligeledes installeret et system med Robur-luft/væske-varmepumper i en kaskadeopbygning og i kombination med et backupanlæg (Viessmann-kedel med Weishaupt-brænder). Anlægget er installeret af firmaet INDUSTRIVARME v/flemming Iversen og er idriftsat i juni De har ligeledes gennemført fjernmåling på dette anlæg. Som supplement til tidligere gennemførte demonstrationsprojekter har Gasselskabernes FAU GI således bedt Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) om at gennemgå rå måledata fra de to gasvarmepumpeanlæg og analysere og om muligt afklare anlæggenes energieffektivitet, gerne i forhold til det valgte design og dimensionering. DGC s rolle har været at besigtige anlæggene samt analysere og dokumentere måledataene v/karsten V. Frederiksen. Jean Schweitzer (DGC) har kvalitetssikret rapporten.

6 DGC-rapport 3 Børnehaveanlæg (Tønder Kommune) 1 Rammerne for opgaven 1.1 Introduktion Arbejdet er gennemført som følger: 1) Besøg på installationen den 21. marts 2014 for at fastlægge oplysninger om anlægget og tilvejebringe driftserfaringer ved interview af anlægsværten (Kim Tygesen fra Tønder Kommunes Energiafdeling). 2) Analyse af anlægsværtens egne fjernaflæste måledata. 1.2 Anlægsopbygning Anlægget i Tønder (Tved 98, 6270 Tønder) består af en Robur-luft/væskegasvarmepumpe kombineret med Roburs egen backupgaskedel. Varmepumpen og backupkedlen er placeret uden for bygningen, og to akkumuleringstanke er placeret i et lille rum i bygningen lige ved siden af (afstand fra Robur-anlæg er ca. 3 m). Varmepumpen og backupgaskedlen bidrager til bygningens rumvarmebehov og varmtvandsbehov via to akkumuleringstanke. Den grønne vedvarende energi (VE-energi) hentes fra udendørsluften. Se fotos nedenfor og i Bilag 1. Anlæggets specifikationer fremgår af Tabel 1. Tabel 1 Anlægsspecifikationer Anlægsvært Børnehave, Tved 98, 6270 Tønder (ejet af Tønder Kommune) Opvarmet areal Børnehavebygningerne er skønnet til 612 m 2. Varmepumpe Robur GAHP-A HT (luft/vand) på naturgas, se yderligere information i Bilag 2 og /4/ side Nominel varmepumpeeffekt 38 kw (se yderligere information i Bilag 2) Backupkedelfabrikat Kondenserende og leveret fra Robur på naturgas Kedeleffekt 34 kw (se yderligere information i Bilag 3) Akkumuleringstanke 200 l fra Metro Therm l fra BOILERNOVA

7 DGC-rapport 4 På Figur 1 ses et luftfoto af børnehaven i Tønder, hvor gasvarmepumpen er placeret. Figur 2 viser placering af varmepumpe og backupkedel, og Figur 3 viser teknikrum med varmerør og varmeakkumuleringstanke. Figur 1 Luftfoto af børnehaven, der forsynes med varme og varmt vand fra en gasvarmepumpe i kombination med en backupgaskedel (Kilde: Google maps).

8 DGC-rapport 5 Figur 2 Robur GAHP-A HT-gasvarmepumpeanlæg placeret udenfor ved børnehaven (ca. 3 m fra bygningen).

9 DGC-rapport 6 Figur 3 Rum med to varmeakkumuleringstanke (ses til venstre på billedet). Til højere bag væggen står gasvarmepumpeanlægget. Anlægget dækker både varme- og varmtvandsbehovet. Bygningen bruges ikke i sommerperioden. Kedel/varmepumpens styring er indstillet til, at varmepumpen altid er første prioritet. 1.3 Målinger Efter kontakt med Kim Tygesen fra Tønder Kommune har DGC modtaget en række excel-regneark med rå data fra målinger i 2012/2013.

10 DGC-rapport 7 Der er gennemført logning ved fjernmåling af gasforbrugene for gasvarmepumpe og backupgaskedel samlet. Der er også gennemført logning af energistrømmen fra anlæg til buffertankene (se Figur 4). Alle måledata er logget med 15 min. mellemrum. Energimålerne er anbragt i fyrrummet. Figur 4 Temperaturfølerplacering på frem og retur fra Robur-anlæg, der står på den anden side af væggen. Måledataene er ført ind i et Excel-regneark, og disse data er efterfølgende sendt til DGC, hvor de er gemt og analyseret. I Bilag 4 ses et udsnit af aflæste måledata, og i /1/ findes et DGC-excelregneark med alle dataene, herunder behandling af disse med tilhørende grafer.

11 DGC-rapport 8 2 Databehandling I det følgende beskrives måleresultaterne og de analyser, der er gennemført af disse. For perioden fra opstart af måling på anlægget (den kl.09:15) og frem til kl.12:15 er der gået 768 dage eller lidt over 2 år. I Tabel 2 vises ydelse, energiforbrug og effektivitetstal bestemt for hele måleperioden. Se regneark med beregningerne i /1/. Det har ikke været muligt at adskille kedel- og varmepumpeeffektiviteten. Tabel 2 Skema med ydelse, forbrug og effektivitetstal (virkningsgrad) Fra :15:00 til :15:00 Varmeproduktion (MWh) 239,45 Varmeproduktion (kwh) ,00 Gasforbrug (m3) 20520,61 Gasforbrug (kwh) ,90 Virkningsgrad (%) 106 År 2014 Varmeproduktion (MWh) 30,76 Varmeproduktion (kwh) 30760,00 Gasforbrug (m3) 2456,73 Gasforbrug (kwh) 26987,18 Virkningsgrad (%) 114 År 2013 Varmeproduktion (MWh) 110,36 Varmeproduktion (kwh) ,00 Gasforbrug (m3) 9914,09 Gasforbrug (kwh) ,28 Virkningsgrad (%) 101 År 2012 Varmeproduktion (MWh) 98,32 Varmeproduktion (kwh) 98320,00 Gasforbrug (m3) 8149,05 Gasforbrug (kwh) 89517,31 Virkningsgrad (%) 110 1) 1 m 3 naturgas er antaget at svare til 10,985 kwh jf. data fra Energinet.dk (målestation Terkelsbøl) /5/. Som det fremgår af tabellen, har anlægget gennem måleperioden på ca. 2 år leveret en varmeproduktion på kwh. Virkningsgraden for det samlede anlæg (kedel og varmepumpe) har varieret en del, fra 110 % i 2012 til 101 % i 2013 og senest 114 % i 2014.

12 DGC-rapport 9 Ligesom ved erfaringer fra tidligere måleprojekter skal årsagen til ændringerne i virkningsgraden sandsynligvis findes i, at i perioderne med lav samlet virkningsgrad er det primært kedlen, der dækker varmebehovet, og varmepumpen har relativt mange start/stop. Det er svært med baggrund i måledatene at afklare, om det er årsagen, men det er forsøgt i det følgende. Ud fra rådataene er det muligt at afdække, i hvor mange kvartersperioder anlægget ikke er i drift. Dvs. perioden, hvor intet forbrug er registreret. I måleperioden har der således været mindst timer, hvor både kedel og varmepumpe med sikkerhed har været slukket, eller 32 % af tiden i måleperioden. Det betyder således, at driftstiden for kedel og/eller varmepumpen højst har været timer af tiden i måleperioden. Holdes varmeproduktionen op mod de hollandske anvisninger /2/, hvor det nævnes, at anlægget bør dimensioneres til, at varmepumpen dækker ca. 88 % af varmebehovet, så skulle varmepumpen alene (dvs. minus kedlen) være i drift i timer i måleperioden ved maks. ydelse (38 kw). Hvilket er realistisk, hvis ellers varmepumpen også prioriteres styringsmæssigt. Hvis det antages, at anlægget er i drift hele tiden i de perioder, hvor der er registreret et forbrug, bliver det gennemsnit en varmeydelse på 19,1 kw. Det er umiddelbart lavt set i forhold til, at summen af nominel belastning for gaskedel og varmepumpe er = 73 kw. Med henblik på en mere detaljeret behandling af dataene, specielt sammenhængen mellem effektivitet og varmebelastning (varmeydelse), er graferne nedenfor lavet. Figur 5 viser kvartersgennemsnitsbelastninger målt i kw over måleperioden samlet for varmepumpen og backupkedlen.

13 DGC-rapport 10 Figur 5 Udvikling i akkumuleret termisk virkningsgrad (venstre y-akse) og belastning (højre y-akse) for det samlede anlæg i måleperioden (kvartersgennemsnit) Som det fremgår, ligger belastningen for det samlede anlæg først højt med maks. belastninger på kw, og så falder den i sommerperioden 2012, hvor maks. belastningen er under 30 kw. Et niveau, der ligger under varmepumpens og kedlens nominelle belastning. Herefter stiger den igen til samme niveau som før og bliver på det niveau resten af 2012, 2013 og i Betragtes den akkumulerede termiske virkningsgrad, så opnår anlægget (kedel og varmepumpe) en virkningsgrad i nærheden af 120 % i starten af måleperioden, hvor belastningen er lav. Det er først ved høj belastning i de sidste 2/3 af måleperioden, at virkningsgraden falder til 106 %. Det er ikke muligt ud fra graferne at afklare fordelingen af driftstid mellem kedel og varmepumpe, men som nævnt før er det sandsynligt, at årsagen til forskellen i virkningsgraden nok skal findes i, at varmepumpen med høj virkningsgrad bliver prioriteret i perioden med lav belastning, mens kedlen

14 DGC-rapport 11 med lavere virkningsgrad prioriteres i perioden med høj belastning, dvs. ved belastning større end varmepumpens nominelle effekt, hvor begge enheder nødvendigvis er i drift samtidig. Fordelingen mellem varmepumpedrift og kedeldrift er tilsyneladende ændret i 2013, idet den akkumulerede anlægsvirkningsgrad ender med at blive 114 %. Hertil kommer, at en defekt i et ventilationsanlæg betød, at anlægsværten var nødt til at køre med højere fremløbstemperatur, hvilket gav dårligere driftsbetingelser for anlægget. Se Bilag 7. Under alle omstændigheder er niveauet en hel del lavere end de 150 %, som er fabrikantens forventninger ved egne test med denne kombination af kedel og varmepumpe (se Bilag 2).

15 DGC-rapport 12 Gartnerianlæg på Fyn 3 Rammerne for opgaven 3.1 Introduktion Arbejdet er gennemført som følger: 1) Besøg på installationen den 21. marts 2014 for at fastlægge oplysninger om anlægget og tilvejebringe driftserfaringer. 2) Analyse af fjernaflæste måledata. 3.2 Anlægsopbygning På gartneriet på Fyn (Gartneriet Lundegaard ApS, Espestok 54, Gl. Korup, 5210 Odense NV) er der installeret et forsyningsanlæg med 9 Roburluft/væske-gasvarmepumper i kaskade og i kombination med en backupgaskedel (Viessmann-kedel og Weishaupt-gasbrænder). Varmepumperne er placeret i det fri. Akkumuleringstanken og backupkedlen er placeret i bygningen lige ved siden af (afstand fra Robur-enhederne er ca. 4 m). Varmepumperne og backupgaskedlen bidrager tilsammen med varme til de tilstødende drivhuse (afstand ca. 10 m) via et vandbåret varmeanlæg. Den grønne VE-energi hentes fra udendørsluften. Se fotos nedenfor og i Bilag 5. Anlæggets specifikationer fremgår af Tabel 3.

16 DGC-rapport 13 Tabel 3 Anlægsvært Opvarmet areal Varmepumpe Anlægsspecifikationer Nominel varmepumpeeffekt Gartneriet Lundegaard ApS. Espestok 54, Gl. Korup, 5210 Odense NV Drivhusarealet er skønnet ca. 70x150 m eller ca m 2, jf. luftfotoet nedenfor. Varmebehovets størrelse afhænger af temperaturkravene til de produkter, der produceres, kvaliteten af drivhusets klimaskærm og tidsrummet for produktion af den vare, der dyrkes. Det er svært at finde relevante nøgletal. 9 Robur GAHP-A HT (luft/vand) på naturgas og opbygget i kaskade, se Bilag 2 og /4/ side kw (se Bilag 2) Backupkedelfabrikat Viessmann Vitocrossal 300 Brænder, ydelse Akkumuleringstanke Weishaupt WM-G10/3-A, kw 3000 l Etableringsstatus Idriftsat sommeren 2013 I Figur 6 ses et luftfoto af gartneriet. Figur 7-9 viser varmepumperne i kaskade, gaskedlen og akkumuleringstank. Anlægget er placeret i og ved det lille hus lige vest for drivhusene (se Figur 6 til venstre for drivehusene midtfor). Figur 6 Luftfoto af gartneri (Kilde: Google maps)

17 DGC-rapport 14 Figur 7 9 Robur GAHP-A HT-gasvarmepumper placeret i kaskade (backupkedel og akkumuleringstank er placeret i bygningen til højre)

18 DGC-rapport 15 Figur 8 Viessmann-backupgaskedel med Weishaupt-brænder (placeret i bygning tæt på gasvarmepumperne og drivhusene). Er koblet på fremløbet fra akkumuleringstank til drivhusene.

19 DGC-rapport 16 Figur l akkumuleringstanke (buffertanke) tilsluttet gasvarmepumperne mod venstre og varmeanlægget og backupkedlen mod højre Anlægget dækker varmebehovet i drivhusene. Bygningen bruges ikke i sommerperioden, og anlægget kører stort set ikke. Ses i Figur 11. Kedlens/varmepumpens styring er indstillet til, at varmepumperne altid først prioriteres én ad gangen, og hvis der er behov, kobles kedlen på som den 10. enhed. Dvs. når fremløbstemperaturen til varmeanlægget når ned på 45 C, starter varmepumpe 1, og hvis fremløbstemperaturen ikke stiger tilstrækkeligt hurtigt til 55 C, kobles varmepumpe 2 ind og så fremdeles. Maks. fremløbstemperatur er 60 C. 3.3 Målinger Efter kontakt med Flemming Iversen fra INDUSTRIVARME har DGC modtaget aflæsninger ved fjernmåling på anlægget nogle af dataene er logget flere gange pr. minut og andre med flere minutters interval mellem logningerne.

20 DGC-rapport 17 Figur 10 Placering af en af temperaturfølerne Dataene omfatter måling af gasforbrug samlet for kedlen og varmepumperne. Hertil kommer energistrømmen samlet fra anlæg til centralvarmesystem (produktion hovedmåler). Energimålerne (inkl. temperaturfølerne) er placeret på rørene i fyrrummet. Se eksempel på følerplacering på Figur 10.

21 DGC-rapport 18 Måledataene er downloadet fra en hjemmeside ført ind i et Excel-regneark. DGC har efterfølgende gemt og analyseret disse. I Bilag 6 ses et udsnit af aflæste måledata, og i /3/ findes DGC-excelregnearket med alle dataene, herunder behandling af disse med tilhørende grafer. Anlægsværten har også leveret forbrugsoplysninger for perioden før og efter konvertering. Se Bilag 8.

22 DGC-rapport 19 4 Databehandling I det følgende beskrives måleresultaterne og de analyser, der er gennemført af disse. I Tabel 4 vises indledende målinger af varmeydelse ( MWh kalmåler ) og gasforbrug ( Gasmåler Nm 3 ). Hertil kommer omregning af gasforbrug til Energi ind målt i kwh (sidste kolonne), jf. nedre brændværdier bestemt ved Kølbjerg (næstsidste kolonne). Beregning af totalvirkningsgraden (kedel + varmepumper) ses i 4. kolonne. Disse er bestemt på månedsbasis for perioderne juli til og med november Se regneark med beregningerne i /6/. Tabel 4 Skema med ydelse, forbrug og effektivitetstal (virkningsgrad) Gartneriet Lundegaard Espestok 54, Korup Brændværdi Koelbjerg Energi ind Periode MWh kalmåler Gasmåler Nm3 Virkngr. Hø kwh Hn kwh Hn 2013 jul ,47 148% 12,009 10, , aug 11,1 897,96 115% 11,884 10, , sep 27,3 2151,8 118% 11,854 10, , okt 54,1 4296,98 116% 12,034 10, , nov 127,2 9612,35 122% 12,034 10, ,1 9 stk Robur GAHP CE 0085BN3908 indf. Eff= 217 kw 1 stk Viessmann Votocrossal CR3B med Weishaupt gasbl. VM-G10/3A indf. Eff = 787 kw Et hurtigt overslag mht. totalvirkningsgraden for månederne juli november 2013 viser således effektivitetstal (virkningsgrader) på mellem %. Den store variation kan skyldes ændringer i fordeling af drift mellem varmepumpen og kedlen. Med baggrund i de fjernaflæste data har det ikke været muligt at differentiere gasforbrug for hhv. kedlen og varmepumperne og dermed ikke muligt at fastlægge virkningsgraden for varmepumperne alene. Alt tyder dog på, at anlægget har bedre driftsbetingelser end anlægget i Tønder. Der er også tilvejebragt detaljerede måledata for perioden fra opstart af måling på anlægget :00 og frem til :00, dvs. i 289 dage. Dvs. 1/3 periode uden for fyringssæsonen og 2/3 inden for. Se udsnit af måledata i Bilag 6 og alle måledata i /3/.

23 DGC-rapport 20 Ud fra regnearket kan det beregnes, at anlægget gennem perioden fra starten (medio juni sidste år) og frem til (trekvart år) har leveret varme svarende til 817,1MWh. Holdes varmeproduktionen op mod de hollandske anvisninger /2/, hvor det nævnes, at anlægget bør dimensioneres til, at varmepumpen dækker ca. 88 % af varmebehovet, så skulle de ni varmepumper alene (dvs. minus kedlen) være i drift i timer i måleperioden ved maks. ydelse (38 kw). Det svarer til 34 % af tiden, og det er realistisk, hvis varmepumpen også prioriteres styringsmæssigt. Det er dog ikke muligt med de tilgængelige data at fastlægge fordelingen mellem kedel og varmepumper. Betragtes den termiske energiudnyttelse (se Figur 11), opnår anlægget (kedlen og varmepumperne) en samlet effektivitet (virkningsgrad) på 129 % over perioden. Figur 11 Sammenhæng mellem belastning og samlet effektivitet for anlægget

24 DGC-rapport 21 Det ser fint ud set i forhold til Tønder-anlægget, og det skal også ses i lyset af gaskedlens lavere energiudnyttelse (højst 100 % i virkningsgrad) og varmetab i akkumuleringstanken trække nedad i den målte effektivitet. Hertil kommer, at hvis kedlen kører meget i forhold til varmepumperne, vil den samlede effektivitet falde. Med henblik på at afdække om det er en sandsynlig årsag, kan Figur 11 bruges. På Figur 11 vises døgngennemsnitsbelastninger målt i kw for Robur-enheden og backupkedlen samlet samt en tendenslinje for effektiviteten. Det ses som forventet, at effektivitet er lavest uden for fyringssæsonen, hvor belastningen også er lav. Det tyder på relativt flere start/stop for anlægget, dog uden at det kan dokumenteres med de kendte data. Det kan nemlig også skyldes det, at backupkedlen har relativt flere driftstimer i denne periode. I fyringssæsonen stiger effektiviteten, dog med enkelte udfald, hvor virkningsgraden kommer under 120 %. Specielt i perioden januar - februar 2014 er der et fald ned til 105 % samtidig med høj belastning (ca. 425 kw). Med andre ord må forklaringen på faldet i virkningsgrad her nødvendigvis være, at backupkedlens andel af forsyningen er høj, og at der er mange opstarter af anlægget. Ud fra anlægsværtens oplysninger i Bilag 8, både for perioden før konverteringsperioden og for hele perioden efter konvertering, ses det, at der er opnået store gevinster. Der er 35 % i besparelse i brændselsudgifter, og det samlede anlægs akkumulerede virkningsgrad er på 122 %. Med baggrund i input fra Flemming Iversen /8/ viser det sig også, at den aktuelle styringsstrategi med hurtig indkobling af alle 10 enheder, hvis setpunktstemperaturen på 55 C ikke straks nås, betyder uheldig drift med mange opstarter. Det vil fremadrettet være oplagt at optimere styringen og etablere og gennemføre fjernmåling af gasforbruget og varmeydelse for varmepumperne alene. Herved vil det være muligt at bestemme varmepumpernes virkningsgrad isoleret set.

25 DGC-rapport 22 5 Konklusion og forslag til det videre forløb Tønder-anlægget består af en Robur-gasvarmepumpe og en backupgaskedel (systemkonfiguration er leveret af Robur Italien som én enhed). Anlægget er besøgt og bedømt med baggrund i de tilgængelige fjernmålinger, som anlægsværten har sendt. Rådataene er registreret igennem lidt mere end 2½ fyringssæson. Ud fra analyserne af disse må det konstateres, at anlægget (kedel og varmepumpe) fungerer, men med en samlet termisk virkningsgrad i hele perioden på ca. 106 %. For sidste del af måleperioden (primo 2014) ligger den samlede virkningsgrad dog på 114 %. Umiddelbart er det en lav virkningsgrad i forhold til fabrikantens forventninger, og anlægget må være for stort til det aktuelle varmebehov. Det skal her fremhæves, at virkningsgraden omfatter både kedel og varmepumpe, så årsagen til den lave virkningsgrad kan også være dårlig fordeling af drift mellem kedel og varmepumpe. Hertil kommer, at en defekt i et ventilationsanlæg betød, at anlægsværten var nødt til at køre med højere fremløbstemperatur, hvilket gav dårligere driftsbetingelser for anlægget. Fyn-anlægget består af 9 Robur-gasvarmepumper i kaskade, en backupenhed med Weishaupt-brænder monteret på en Viessmann-kedel og en 3000 l akkumuleringstank. Den er også besøgt og bedømt med baggrund i de tilgængelige fjernmålinger. Måledata omfatter perioden fra sommeren 2013 og frem til 2. kvartal Dvs. 9½ måned både inden for og uden for fyringssæsonen. Her kan det konkluderes, at anlægget fungerer, og den samlede akkumulerede virkningsgrad (kedel, varmepumper og tank) er bestemt til 122 %, hvilket også er lavere end forventet. Dog ikke, hvis det ses i lyset af, at den aktuelle styringsstrategi har betydet mange opstartsforløb for alle enheder. For begge anlæg gælder, at hvis gasforbruget og varmeproduktionen for varmepumpekredsen blev målt isoleret set, ville det være muligt at bestemme varmepumpernes effektivitet. Sammenholdt med at kedlens effektivitet i bedste fald ligger på 100 %, vil resultatet være, at varmepumpernes effektivitet vil være en del højere end påvist i rapporten her.

26 DGC-rapport 23 For både Tønder-anlægget og Fyn-anlægget er elforbruget ikke registreret, og derfor indgår de ikke i ovennævnte analyser. Det vil være relevant at gennemføre en sådan registrering på anlæggene og efterfølgende bedømme disse i forhold til valg af en traditionel kedelløsning. Det vil også være relevant at gennemføre en driftsmæssig optimering af de to anlæg (optimal prioritering af varmepumperne) og herefter følge udviklingen i virkningsgraden.

27 DGC-rapport 24 Referencer /1/ DGC-reference for placering af måledatafilen: H:\739\62 Måledata 2 Roburanlæg\62 Rapport\Tønder_Aflæsning_ _kvf3.xlsx. /2/ Gas Heat Pumps, Efficient heating and cooling with natural gas, Gas Terra, 2010 (ISBN: ). /3/ DGC-reference for placering af måledatafilen: H:\739\62 Måledata 2 Roburanlæg\62 Rapport\ Lundegård_Fyn_Effektivitet_kvf3.xlsx. /4/ Integrated heating and cooling solutions with Absorption Heat Pumps powered by natural gas and renewable energies, Robur /5/ Brændværdier: /6/ DGC-reference for placering af måledatafilen: H:\739\62 Måledata 2 Roburanlæg\62 Rapport \ Kopi af Varmeregnskab til nov 2013.xlsx /7/ Kim Lilliendahl Tygesen, Energikonsulent, Team Ejendomme, Teknik og Miljø, Rådhusstræde Løgumkloster, Tlf , Mobil , Web: Facebook: /8/ Flemming Iversen, INDUSTRIVARME, Landholmvej 12, DK-9280 Storvorde, Tel: (+45) , Dir: (+45) , /9/ Indlæg på Seminar AgroTech 5. november 2014 v/ Peter Skjødt (MILTON MEGATHERM) og Flemming Iversen (INDUSTRIVARME). Reference /1/, /3/ og /6/ er ikke umiddelbart tilgængelige for eksterne læsere.

28 DGC-rapport 25 Bilag 1: Fotos fra børnehaveinstallation i Tønder Figur 12 Varmepumpe og backupkedel er her placeret bag et hegn, så uvedkommende ikke har adgang til anlægget

29 DGC-rapport 26 Figur 13 Målepunkter for frem- og returtemperaturen samt flow på rørkredsen til forsyningsanlægget (bag væggen står gasvarmepumpen) Figur l akkumuleringstank fra BOILERNOVA

30 DGC-rapport 27 Figur l akkumuleringstank fra METRO THERM

31 DGC-rapport 28 Bilag 2: Fabriksoplysninger om Robur GAHP-A Roburs oplysninger om ydelse og effektivitet for den naturgasbaserede GAHP-A-enhed under forskellige driftsbetingelser ses nedenfor. Figur 16 Generelle fabriksoplysninger om Robur GAHP Line A-serien (luft/væske-baseret anlæg).

32 DGC-rapport 29 Figur 17 Fabriksoplysninger om effektivitet ift. varmekapacitet samt G.U.E. ift. udetemperaturen og fremløbstemperaturen for varmeanlægget

33 DGC-rapport 30 Figur 18 Fabriksoplysninger om effektivitet i forhold til varmekapacitet, når Roburs løsning med luft/væske-varmepumpe og en kondenserende gaskedel bygges sammen (ligesom anlægget i Tønder)

34 DGC-rapport 31 Figur 19 Fabriksoplysninger om optimal dimensionering af kedel og varmepumpe i forhold til varmebehovet i fyringssæsonen

35 DGC-rapport 32 Bilag 3: Fabriksoplysninger om Robur-backupkedel Roburs oplysninger om ydelse og effektivitet for den naturgasbaserede backupenhed under forskellige driftsbetingelser ses nedenfor. Figur 20 Generelle fabriksoplysninger om Roburs kondenserende backupgaskedel

36 DGC-rapport 33 Figur 21 Generelle fabriksoplysninger om andre kondenserende backupgaskedelløsninger fra Robur

37 DGC-rapport 34 Bilag 4: Udsnit af måledata for anlæg i Tønder Aflæsningsdato Gasmåler [m³] Kommentar Status Info Modtaget : ,49 Godkendt Værdi fra logger : : ,13 Godkendt Værdi fra logger : : ,81 Godkendt Værdi fra logger : : ,52 Godkendt Værdi fra logger : : ,04 Godkendt Værdi fra logger : : ,78 Godkendt Værdi fra logger : : ,5 Godkendt Værdi fra logger : : ,23 Godkendt Værdi fra logger : : ,97 Godkendt Værdi fra logger : : ,6 Godkendt Værdi fra logger : : ,22 Godkendt Værdi fra logger : : ,76 Godkendt Værdi fra logger : : ,4 Godkendt Værdi fra logger :15 Figur 22 Udsnit af måledata om gasforbrug (registreret hvert 15. minut; aflæsningstidspunkter skal læses nedefra og op). Aflæsningsdato Varme Mwh [MWh] Varme Flow m3 [m³] Varme Frem [ C] Varme Retur [ C] Kommentar Status Info Modtaget 4. marts , ,08 48,06 38,87 Godkendt Værdi fra logger :15 4. marts , ,69 52,19 44,79 Godkendt Værdi fra logger :00 4. marts , ,24 46,2 40,38 Godkendt Værdi fra logger :45 4. marts , ,78 62,02 52,94 Godkendt Værdi fra logger :30 4. marts , ,4 43,92 37,82 Godkendt Værdi fra logger :15 4. marts , ,92 45,47 39,42 Godkendt Værdi fra logger :00 4. marts , ,45 47,62 38,91 Godkendt Værdi fra logger :45 4. marts , ,96 47,85 39,85 Godkendt Værdi fra logger :30 4. marts , ,48 51,03 38,74 Godkendt Værdi fra logger :15 4. marts , ,99 48,93 36,09 Godkendt Værdi fra logger :00 4. marts , ,59 59,42 49,86 Godkendt Værdi fra logger :45 4. marts , ,14 47,64 37,52 Godkendt Værdi fra logger :30 4. marts , ,67 47,28 36,66 Godkendt Værdi fra logger :15 Figur 23 Udsnit af måledata om varmeydelse, flow samt frem- og returtemperatur (registreret hvert 15. minut; aflæsningstidspunkter skal læses nedefra og op)

38 DGC-rapport 35 Bilag 5: Foto fra gartneriinstallation på Fyn Figur 24 Varmepumperne er af typen GAHP-A og med kort aftræk

39 DGC-rapport 36 Figur 25 Backupkedlen er en Viessmann VITOCROSSAL 300

40 DGC-rapport 37 Figur 26 Backupbrænderen er en Weishaupt type WM-G10/3-A (varmeydelse kw)

41 DGC-rapport 38 Figur 27 Udsnit af varmefordelingsrørene i drivhuset (inkl. cirkulationspumpe)

42 DGC-rapport 39 Bilag 6: Udsnit af måledata for anlæg på Fyn Gasmåler 2013, Aflæsning d Aflæsningsdato Sum m3n [m³] Kommentar Status Info Modtaget : Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,9 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,59 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,41 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,34 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,76 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,36 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,24 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,39 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,17 Godkendt Indlæst fra datakilde : : ,32 Godkendt Indlæst fra datakilde :02 Figur 26 Udsnit af måledata om gasforbrug (registreret én gang hvert døgn, og aflæsningstidspunkter skal læses nedefra og op) Hovedmåler varme 2013, Aflæsning d Aflæsningsdato Tællerstand [MWh] Kommentar Status Info Modtaget :45 381,9 Godkendt : :45 377,7 Godkendt : :45 373,5 Godkendt : :45 369,5 Godkendt : :45 365,9 Godkendt : :45 361,6 Godkendt : :45 356,9 Godkendt : :45 353,3 Godkendt : :45 350,2 Godkendt : :45 346,2 Godkendt : :45 342,6 Godkendt :22 Figur 27 Udsnit af måledata om varmeydelse (registreret én gang hvert døgn, og aflæsningstidspunkter skal læses nedefra og op)

43 DGC-rapport 40 Bilag 7: Input fra anlægsvært i Tønder Fra: Kim Lilliendahl Tygesen Sendt: 19. november :12 Til: Karsten V. Frederiksen Emne: SV: Rapportudkast vedr. Gasvarmepumpeanlæg i Tønder børnehave og gartneri på Fyn Hej Karsten Tønder Kommunes rettelser Bygningen er 612m2 Virkningsgrad reduktion i 2013 skyldes en defekt styring i et ventilations anlæg hvor vi var nød til at køre med højere fremløbstemperatur i denne periode. I fik også i jeres data vores varmt vand forbrug. Jeg synes at det kunne være spændende at holde virkningsgraden op i mod varmvands forbruget. Venlig hilsen Kim Lilliendahl Tygesen Energikonsulent Team Ejendomme Teknik og Miljø

44 DGC-rapport 41 Bilag 8: Input fra anlægsvært på Fyn Fra: Flemming Iversen Sendt: 12. november :25 Til: Karsten V. Frederiksen Emne: VS: Kulpris- Gaspris Hej Karsten Hermed forbrug ved Gartneriet Lundegaard som jeg har trukket fra Energy Key. til et indlæg ved Agrtotech som Peter Skjødt fra Milton Megatherm og jeg havde med Gasvarmepumper. Jeg ringer til dig en af dagene så kan vi lige gå din rapport igennem Vi får koblet bi måleren til gasforbruget op en af dagene til varmepumperne så vi også kan følge forbruget alene til dem. Se nedenunder Med venlig hilsen / Best regards Flemming Iversen Salg Landholmvej 12 DK-9280 Storvorde Tel: (+45) Dir: (+45) Solid vækst hos INDUSTRIVARME sikrer flere arbejdspladser - læs mere her Udvalgt overhead fra indlæg på Agrtotech den 5. november 2014

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Gaspro On-line brugervejledning

Gaspro On-line brugervejledning DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Octopus for en holdbar fremtid

Octopus for en holdbar fremtid EN MILJØRIGTIG VARMEPUMP FOR I DAG OG I MORGEN Octopus har udviklet og fabrikeret varmepumper siden 1981 og har gennem flere års udvikling nået frem til det bedste for miljøet og kunden. Det seneste produkt

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Indhold Case 1 - Oliekedel konverteres til jordvarme eller luft/vand-varmepumpe... 3 1. Forsyning... 3 2. Kedel... 3 3. Dimensionering... 4 4. Vælg varmepumpe...

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Den absolutte sikkerhed fra Længste erfaring og højeste kvalitet Den hollandske producent Nefit bragte verdens

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

Krav til energiregistrering med EnergyKey. Til formålet bruges et fælles energiregistreringssystem fra EMT Nordic kaldt EnergyKey.

Krav til energiregistrering med EnergyKey. Til formålet bruges et fælles energiregistreringssystem fra EMT Nordic kaldt EnergyKey. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme Krav til energiregistrering med EnergyKey Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Formål med energiregistrering

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Projekt nr. 2012-06 Titel: Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Udført af: Lading-Fajstrup varmeforsyningsselskab A.m.b.A Halicon Aps Aaen Rådgivende Ingeniører A/S Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Certificerede forhandlere Milton arbejder tæt sammen med de bedste varmespecialister i landet, der har den

Læs mere

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy.

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy. Energirådgivning Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10 Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 Mail: peruh@dongenergy.dk Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 UDSUGNING KØKKEN... 5 3 UDSUGNING

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Teknologioversigt over de eksisterende og fremtidige muligheder for energiforsyning af huse med naturgas som energikilde. v/ianina Mofid, DGC a/s Husets energibehov

Læs mere

Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014

Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Ecodesign og energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Baggrund: 2

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen udfyldes 4 gange

Læs mere

Betjeningsvejledning. Gaskedel Milton SmartLine HR 24 Milton SmartLine Combi HR 24. Til ejeren

Betjeningsvejledning. Gaskedel Milton SmartLine HR 24 Milton SmartLine Combi HR 24. Til ejeren Betjeningsvejledning Gaskedel Milton SmartLine HR 24 Milton SmartLine Combi HR 24 Til ejeren Vigtige generelle tips Gaskedlen må kun bruges i henhold til formålet, og betjeningsvejledningen skal overholdes

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Maskinhus Vadgårdsvej 45 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. juni 2014 Til den 25. juni 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Sådan sparer du. penge. med dit nye sparometer

Sådan sparer du. penge. med dit nye sparometer Sådan sparer du penge med dit nye sparometer Indstil dit sparometer BEMÆRK: Husk at trykke på START/STOP et par sekunder for at nulstille datahukommelsen inden man starter en måling. Sådan indstiller du

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Naturgas. Naturlig varme. Naturgasfyr til ethvert behov

Naturgas. Naturlig varme. Naturgasfyr til ethvert behov Naturgas Naturlig varme Naturgasfyr til ethvert behov Naturgas En effektiv og miljøvenlig varmekilde Naturgas er en effektiv og meget miljøvenlig varmekilde. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan naturgasfyret

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Convena BV.VV m/vejrkompensering

Convena BV.VV m/vejrkompensering Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Ko m bi ke dle r TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE

Ko m bi ke dle r TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE Ko m bi ke dle r Randersvej/Drejøvej 14 9500 Hobro Tlf. 9852 1000 Fax 9852 3500 info@titanheating.dk www. titanheating.dk Træpillefyr D15P, D20P, D30P og D45P Er bygget

Læs mere

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64 Page 1 of 6 17012008 Model: Energiramme Be06 resultater: Bæredygtig enfamiliehus Samlet energibehov SBi Beregningskerne 2, 7, 5, 2 Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Solvarme i forbindelse med bygninger

Solvarme i forbindelse med bygninger Solvarme i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Andkær og Sellerup 2 Dagsorden Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Kort præsentation af deltagerne Beboerne TREFOR INSERO Software (DSE Airport Solutions) EnergiSpiren Vejle Kommune Green Tech

Læs mere

Alt Materiale er stillet til rådighed af DVI og Beregnet for deres Produkter

Alt Materiale er stillet til rådighed af DVI og Beregnet for deres Produkter Alt Materiale er stillet til rådighed af DVI og Beregnet for deres Produkter Gulvvarme uden blandeshunt Anvendelse: Når alle rum i huset er forsynet med gulvvarme, og gulvvarmeanlæggets fordelerrør er

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

BBR-nr.: 580-016505 Energimærkning nr.: 100113789 Gyldigt 5 år fra: 13-03-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-016505 Energimærkning nr.: 100113789 Gyldigt 5 år fra: 13-03-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravsted Skolegade 14A Postnr./by: 6372 Bylderup-Bov BBR-nr.: 580-016505 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Bausager 008 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Bausager 008 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Bausager 008 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-008440-001 Energikonsulent: Erik Ilsøe Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele Energiløsning UDGIVET juni 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere