OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND"

Transkript

1 2013 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND OLIE- OG GASDANNELSE I NORDSØBASSINET JURASSISKE SANDSTENSRESERVOIRER MIOCÆNE KULBRINTER SKIFERGAS I DANMARK FORBEDRET TEKNIK FOR OLIEINDVINDING

2 OLIE- OG GASDANNELSE I NORDSØBASSINNET F orudsætningerne for at man kan finde olie og gas kulbrinter i et bassin er enkle: der skal aflejres organisk materiale i tilstrækkelig mængde for at få skabt en kildebjergart og denne skal varmes op til ca. 100 grader, hvorved der vil dannes kulbrinter. Kulbrinterne vil måske bevæge sig ud af kildebjergarten og skal så fanges i en fælde bestående af porøse bjergarter. Fælden skal have et ʻtag (segl) af en uigennemtrængelig bjergart ellers forsvinder kulbrinterne bare ud på havbunden og nedbrydes af bakterier. Det lyder enkelt og betingelserne, eller nogle af betingelserne, er da også til stede mange steder på Jorden. Det er bare ikke nok, at nogle af betingelserne er til stede; alle betingelser skal være til stede og på det rigtige tidspunkt. Vi nøjes her med at fokusere på de processer, der giver mulighed for dannelse af en kildebjergart og på, hvorledes man vha. forskellige g eologiske observationer og fysiske parametre kan regne sig frem til, om det er sandsynligt, at der er blevet dannet olie eller gas i et givet område. Nordsøen - et resultat af rifting Alle sedimentære bassiner er resultat af indsynkning, der giver mulighed for bevarelse af sedimenter. Nordsøen, som vi ser den i dag, er et resultat af en række pladetektoniske begivenheder både langs pladeranden og internt på pladen, selvom Nordsøen er placeret centralt på den europæiske kontinentale plade. Den Iltfattigt vand Ler Olie- og gasdannende processer Plankton 5 C Plankton i vandet dør og synker til bunds sammen med lerpartikler. På grund af iltfrie forhold i mudderet opbevares det organiske materiale uden at rådne. 15 C Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Efter Ulla V. Hjuler (Geologisk Nyt 2012) modificeret efter Earth Portrait of a planet af Stephen Marshak. 80 C Aflejringen af sediment fortsætter og mudderlaget begraves og trykkes sammen. Dette foregår ved ca. 15 C. vigtigste begivenhed der indgår i dannelsen af et ʻintra-kontinentaltʼ bassin som Nordsøen er dybe skorpe-processer, hvor opstrømning af varmt materiale fra Jordens varme indre sammen med en strækning af skorpen først medfører en regional hævning. Denne efterfølges af en fokuseret indsynkning pga. tektonisk stræk - ning (rift-dannelse). Hvis riftingen stopper vil der finde en regional indsynkning sted pga. den gradvise afkøling. Hvis riftingen ikke stopper, vil der dannes et ocean, der er centreret omkring den oprindelige riftzone. Nu er Nordsøen jo ikke blevet til et ocean og er heller ikke på vej til at blive det. Men vi kan dog observere, at der i flere perioder er foregået rifting, med deraf følgende indsynkning. Den vigtigste rift-episode foregik i Juratiden (ca mio. år før nu) det er nemlig Jurassiske bjergarter olien stam- Opstigende olie Vand i porerum 120 C Med stigende begravelse stiger temperatur og tryk. Ved ca. 80 C omdannes det organiske materiale til makromolekylet kerogen. Gas Olie Reservoirbjergart Ved yderligere begravelse når temperaturen C, hvor kerogenet først nedbrydes til olie og senere til gas. Tid Sandsten Forseglende bjergart (fx kalksten) Fx sandsten (vandfyldt) Opstigende olie Kildebjergart Olie og gas er lettere end porevandet og søger opad. Her kan det blive fanget i fælder, hvor gassen ligger over olien, som igen ligger over porevandet NR

3 Ole Rønø Clausen... Lektor, Institut for Geoscience AU. Søren Bom Nielsen... Institutleder, Institut for Geoscience AU. Lithosphere Asthenosphere A B Strækning Riftdannelse Sprød Plastisk mer fra. Dengang blev der dannet en rift i den centrale del af Nordsøen, en rift der nu er centrum for det yngre skålformede bassin, der overlejrer riften. Aktiv rifting er dog også foregået tidligere; fx skete der i tidlig Perm (for ca. 270 mio. år siden) en intens og uensartet strækning af området, der medførte dannelsen af mange forkastninger og som fulgtes af en intens vulkansk aktivitet. Den gentagne rifting skal tages i betragtning, når der laves en tektonisk og termisk rekonstruktion af et område. Udover processerne internt i den europæiske plade er der også foregået bevægelser langs pladeranden. Det har medført et kompliceret deformations - mønster, hvor bestemte forkastninger og forkastningszoner er blevet genbrugt. Der er således dannet en lang række komplicerede struk - turer, der bl.a. har medført en relativ hævning af visse områder, fx langs Sorgenfrei Torn - quistzonen, der afgrænser Nordsøbassinet fra det Skandina viske skjold. Tektonisk indsynkning Termisk indsynkning Isostatisk indsynkning Principiel udvikling af en kontinental rift (Macenzie-modellen). A: et stykke kontinental skorpe, hvor den sprøde Litosfære ligger ovenpå den plastiske Astenosfære. I B er denne strukket homogent og der introduceres indsynkning under riftdannelsen. C viser den ʻøjeblikkelige tektoniske indsynkning forårsaget af strækningen, mens D viser hvorledes den tektoniske indsynkning efterfølges af en termisk indsynkning, hvis hastighed er bestemt af de fysiske egenskaber af bjergarterne (hovedsageligt varmeledningsevnen). Det er under den antagelse at der ikke aflejres noget sediment i bassinet der er skabt. D viser at hvis man hele tiden fylder bassinet op med sedimenter, vil den isostatiske respons medføre dannelsen af yderligere rum til sedimentation. Illustration: Forfatterne. C D E Isostasi Udover den stræknings- og afkølings-betingede indsynkning foregår der en uddybning af bas - sinet alene på grund af de aflejrede sedimenters vægt. Dette kaldes en isostatisk indsynkning, der er karakteriseret ved, at det tryk som vægten af skorpen udøver på en tænkt flade E-1 R i n g k ø b i n g - F y n - H ø j d e r y g g e n dybt nede i Jorden, er konstant. Det betyder også, at hvis man lægger noget meget tungt på skorpen, så vil den overflade, som man lægger det på blive presset ned. Tilsvarende vil et område hæve sig, når man fjerner materiale og derved aflaster skorpen. Det vil konkret sige, at når man har et bassin med 1 km s vanddybde, og fylder det op til randen med sedimenter, vil alene vægten af sedimentet medføre en indsynkning, der er så stor, at der kan aflejres op til yderligere 1 km sediment. Tilsvarende vil ero - sion af et område medføre aflastning og dermed en isostatisk betinget hævning af området, som så kan eroderes yderligere. Et godt eksempel på hvorledes isostasi virker, er vægten af isen i fx Skandinavien under sidste istid. Da isen smeltede væk fra området, blev skorpen aflastet og der skete en hævning af det område, som før havde været dækket af is. En hævning som stadig kan iagttages at foregå, særligt i den Bot - niske Bugt, hvor isen var tykkest. En forståelse og inddragelse af isostasi i enhver analyse af bassinudviklingen er således meget vigtig, idet man ellers fristes til at betragte al erosion eller dannelse af nyt sedimenta - tionsrum som betinget af eksempelvis rifting. Års-1 Nuværende dybde til lag ældre end yngste Perm: <1 km 1-2 km 2-3 km 3-4 km 4-5 km 5-6 km 6-7 km 7-8 km 8-9 km 9-10 km >10 km Boringer Saltdiapirer Saltpuder km Denne dybe flade viser den totale tektoniske og termiske indsynkning der er foregået siden tidlig Perm (ca. 270 mio. år siden). De danske oliefelter er placeret i den Jurassiske Centralgrav, hvor de Jurassiske kildebjergarter er modne og danner olie og gas. De to brønde, der er beskrevet i teksten, er placeret henholdsvis i Centralgraven og ved den østlige rand af Nordsøbassinet. Illustration: Geologisk Museum.... NR

4 Simulering af olie- og gasdannelse i sedimentære bassiner Det er en alment accepteret model at dannelsen af olie og gas fra en kildebjergart kan beskrives ved 1. ordens reaktionskinetik. Denne model beskriver hvorledes kildebjergartens kulbrintepotentiale, x, målt fx som kg kulbrinte pr. ton kildebjergart, gradvist forsvinder. Dette udtrykkes matematisk ved følgende ligning: x = -kx t Kulbrintedannelse x(t = 0) = x 0 (1) E k(t) = Aexp (- ) RT(t) Her er x det tilbageværende kulbrintepotentiale (kg/ton kildebjergart), t er tiden, xo er kildebjergartens oprindelige potentiale før den begyndte at danne olie og gas, og k er reaktionsraten. A er Arrhenius-faktoren, E er aktiveringsenergien, R er gas-konstanten og T(t) er den absolutte temperatur (K) af kildebjergarten. Løsningen til ligning (1) er givet ved t x(t) = x 0 exp (- k(s)ds) (2) 0 For at kunne beregne ligning (2) skal man kende værdierne af de parametre der indgår. A og E kan måles ved at lave opvarmningseksperimenter (pyrolyse) på prøver af kildebjergarten. Man finder typisk A=10 13 s -1 og E mellem 210 kj/mol og 250 kj/mol. Temperaturen t er kildebjergartens temperatur, og den afhænger af kildebjergartens begravelseshistorie. Olie og gas dannes ved at de organiske rester af alger, plankton og plantedele udsættes for høje temperaturer over geologisk tid. Det organiske materiale findes indlejret i lerbjergarter, hvor det har været beskyttet mod forrådnelse siden aflejringen. Om det primært er olie eller gas der dannes, afhænger af oprindelsen af det organiske materiale, og hvilken temperatur, det udsættes for. Således vil rester af højt - udviklede planter først blive til tørv og ved dybere begravelse og højere temperatur til kul. I løbet af omdannelsen produceres hovedsagelig gas, ofte ved temperaturer omkring 150 C. Alger og plankton kan derimod blive en kilde til olie ved begravelse og opvarmning til typisk omkring 120 C. Hvis den dannede olie sammen med kildebjergarten begraves dybere og udsættes for højere temperatur, vil olien kunne omdannes til gas. Så snart olie og gas er dannet, vil de begynde at migrere (vandre) i undergrunden og eventuelt blive indfanget i en fælde, hvorfra de kan produceres. Dannelsen af olie og gas i sedimentære bassiner kan simuleres ved brug af matematik, se boksen ovenfor. I de matematiske formler indgår forskellige værdier, som er mere eller mindre vanskelige at fremskaffe. Fx indgår en rekonstruk tion af den absolutte temperatur T(t) af kilde bjergarten, fra tidspunktet for kildebjergartens aflejring gennem millioner af år frem til i dag. Og det er ikke uden komplikationer. For at opnå nogen troværdighed er det essentielt at anvende data fra borehuller, dels i form af nutidige temperaturer, dels i form af modenhedsindikatorer som vitrinitreflektans, der kort kan forklares på følgende måde: Vitrinit er en gruppe af organiske partikler, der dannes i jorden ved omdannelse af plante - dele. Ved stigende temperatur og tryk ændres den kemiske struktur, hvorved glansen og dermed refleksionen af lys stiger. Værdien af vitrinitreflektans bliver altså sat af den maksimale temperatur, som sedimentet har oplevet. I princippet fungerer vitrinitreflek tans på samme måde som et maksimumstermometer. I den centrale Nordsø er det i dag at sedimenterne opnår den maksimale temperatur, men i Nordjylland var det omkring 53 mio. år siden, hvor klimaet var markant varmere end i dag. En anden nyttig type data er den radiometriske alder, der stammer fra tælling af fissionsspor i mineralet apatit. Denne type data er især nyttige, hvis der har været markante erosionsepisoder, der ikke fremgår af andre typer af data. Varmeledningsevnen for de geologiske lag er endnu en nødvendig parameter. Som eksempler på denne teknik viser vi her resultater fremkommet ved at anvende data fra bore hullerne E-1 i Centralgraven og Aars-1 i Nordjylland. Aars-1 udmærker sig ved at have sjældent gode data. Temperaturerne er usædvanligt velbestemte, vitrinitreflektanserne det samme, og der er ikke mindre en 7 apatit fissionsspor-aldre. Som det ses af figuren side 5 tilfredsstiller modellen af temperaturudviklingen disse data på tilfredsstillende vis. De røde kurver passerer igennem eller meget tæt på de observerede værdier. I området hvor Aars-1 er placeret er der en langvarig hiatus (gab) tilbage til Paleocæn. Når den sedimentære lagfølge mangler kan det være vanskeligt at vide hvad der er sket, men i dette tilfælde er de meget gode borehulsdata en hjælp. Rekonstruktionsprogrammet har haft mulighed for at foreslå en sedimentations-erosions episode mellem Paleocæn og i dag, men data forhindrer mere end m erosion med en erosionsstart mellem 32 og 25 mio. år, hvilket passer ganske fint med at området blev blot lagt ved det globale, klimabetingede vand - spejlsfald på Eocæn Oligocæn-grænsen. E-1 (figuren side 6) har langt færre temperaturdata, men også gode vitrinitreflektanser, og det ses at der er en meget god overensstemmelse mellem modellens forudsigelser og de observerede data. De bagvedliggende temperaturhistorier, som resulterer i den gode overensstemmelse med borehulsdata, anvendes nu til at forud - sige dannelsen af kulbrinter. Figurerne viser kulbrintedannelsesraten, dvs. produktet kx(t). Den anvendte kildebjerg - art har et potentiale på 1 kg kulbrinte pr. ton. kildebjergart. Figurernes farveskala viser hvor mange kilo kulbrinte der dannes pr. ton kildebjergart pr. mio. år. Hvis man tror kildebjerg - arten er rigere, er det blot et spørgsmål om at multiplicere skalaen. For at lave figuren er det antaget at hver sedimentær partikel er en kildebjergart. Det er jo langt fra tilfældet, så figurerne viser verden fra den optimistiske synsvinkel at hele undergrunden består af kildebjergart. Konklusion Nordjylland er ikke en olieprovins, men den centrale Nordsø er. Det kan vi forstå ved at se på temperaturhistorierne for de geologiske lag, og ved at vide hvor kildebjergarterne befinder sig. Nordjylland er således ikke begavet med en god kildebjergart og med temperaturhistorier der tillader sen kulbrintedannelse. Dette er tværtimod tilfældet i den centrale Nordsø, hvor den fede Jurassiske kildebjergart genererer fra flere dybder frem mod i dag NR

5 Varme strømning (mw/m 2 ) Deformationshastighed Aars 1 Indsynkningsdiagram for Aars-1. Til venstre: (øverst) overfladevarmestrømmen som funktion af tiden; (midten) episoder med litosfærestrækning i enheder af s-1; (nederst) indsynkningskurver. Sort: laggrænser. Grøn: sedimentoverfladen. Magenta: tektonisk indsynkning. Midten og til højre: Observeret og modelleret nutidig temperaturprofil, vitrinitreflektans og apatit fissionsspor alder. Illustration: Forfatterne Dybde (m) model obs Alder (mio. år) T o C %R o Alder (mio. år) Temperatur og hypotetisk kulbrintedannelse i Aars-1. Nederst: Laggrænsernes temperaturhistorier fra aflejringstidspunktet til i dag. Den nederste sammenhængende kurve er overfladetemperaturen. Øverst: Hvide kurver angiver laggrænsernes dybde under overfladen. Farverne angiver den hastighed hvormed en hypotetisk kildebjergart omdannes til kulbrinter. Hvis kildens potentiale er 1 kg kulbrinte/ton kildebjerg - art svarer den maksimale farveværdi til 0,05 kg kulbrinte/ton kildebjergart /mio. år. En Perm Trias kilde ville have kunnet generere kulbrinter mellem 200 og 160 mio. år. Yderligere svag generering kunne have fundet sted omkring 100 mio. år. På dette tidspunkt er de dybere lags potentiale brugt op. Det Eocæne termale optimum får faktisk temperaturen til at stige lidt, så svag generering kan anes. Imidlertid er der ingen kildebjergart i tilstrækkelig mængde, og den signifikante generering ligger langt tilbage i tiden. Nordjylland er derfor ikke et prospektivt område. Illustration: Forfatterne. Foto: Peter Klaus Warna-Moors, GEUS. Skrivekridt fra et oliefelt i Nordsøen. I den lyse kerne indeholder porerummene vand; i den mørke er der både vand og olie.... NR

6 Indsynkningsdiagram for E-1. Til venstre: (øverst) overfladevarmestrømmen som funktion af tiden; (midten) episoder med litosfærestrækning i enheder af s-1; (nederst) indsynkningskurver. Sort: laggrænser. Grøn: sedimentoverfladen. Magenta: tektonisk indsynkning. Midten og til højre: Observeret og modelleret nutidig temperaturprofil og vitrinitreflektans. Bemærk hvor - ledes den accelererende indsynkningshastighed gennem Kænozoikum ikke forudsætter en øget tektonisk indsynkning. Eksisterende sedimentationsrum kombineret med isostasi og kompaktion af de underliggende sedimenter er tilstrækkelig til at sikre plads til sedimentet, som på dette tidpunkt hoved - sagelig kommer fra erosion af den skandinaviske topografi. Illustration: Forfatterne. Temperatur og hypotetisk kulbrintedannelse i E-1. Nederst: Laggrænsernes temperaturhistorier fra aflejringstidspunktet til i dag. Den nederste sammenhængende kurve er overfladetemperaturen. Øverst: Hvide kurver angiver laggrænsernes dybde under overfladen. Farverne angiver den hastighed hvormed en hypotetisk kildebjergart omdannes til kulbrinter. Hvis kildens potentiale er 1 kg kulbrinte/ton kildebjergart svarer den maksimale farveværdi til 0,05 kg kulbrinte/ton kildebjergart/million år. En Perm Trias-kilde ville have kunnet generere kulbrinter mellem 200 og 160 mio. år. Bemærk hvorledes den jurassiske kildebjergart genererer frem mod i dag. Eksistensen af kildebjergarten, fælderne og den sene generering etablerer den centrale Nordsø som et prospektivt område. Illustration: Forfatterne. OP Foto: Peter Klaus Warna-Moors, GEUS NR NED Borekerne der består af sandede jura-aflejringer fra Nordsøen. Gravegangene er lavet af krebsdyr, der har gravet i havbunden.

7 JURASSISKE SAND- STENSRESERVOIRER HVAD KAN DE BETYDE FOR DANMARKS FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING? Erik Thomsen... Chefkonsulent, GEUS. Karen Dybkjær... Seniorforsker, GEUS. Peter Johannessen... Seniorforsker, GEUS. I de seneste år er der gjort en række fund af olie og gas i sandsten fra Øvre Jura i Nordsøen. Sandstenene blev dannet i en periode af Nordsøens geologiske historie, som var præget af et kompliceret samspil mellem havstigning og dannelse af forkastninger, hvilket resulterede i et komplekst mønster med områder der blev oversvømmet af havet samtidigt med at andre områder blev hævet op over havniveau. I 2011 igangsatte GEUS et 3-årigt projekt, ʻPETSYS-projektet, der gennem en tværfaglig indsats og med baggrund i GEUS mangeårige forskning på området, skal give mulighed for bedre at forstå udbredelsen af disse potentielle sandstensreservoirer for kulbrinter. Projektet finansieres af olieindustrien. Baggrund I Danmark produceres kulbrinter (olie og gas) primært fra kalkfelter beliggende i den del af Nordsøen, som geologer kalder for Central Graven. Kalken er dannet i Kridt tiden. I den norske og engelske del af Nordsøen produceres kulbrinter primært fra sandstensreservoirer dannet i Jura tiden. I Nordsøens geologiske historie er Jura tiden en vigtig periode for efterforskningen af kulbrinter, fordi der i denne periode blev dannet forskellige typer af sandstensreservoirer. Efter at have været dækket af hav i millioner af år, dukker dele af Nordsøområdet op som et landområde i Mellem Jura. Langs kysterne blev der aflejret sand i store deltaområder. Dette sand fra Mellem Jura er Nordsøens vigtigste reservoir for olie på norsk og engelsk område i den nordlige del af Nordsøen. I løbet af Sen Jura blev store dele af Nordsøen igen oversvømmet af havet, og midt ned igennem Nordsøen etableredes en Geologisk tidsskala mio. år Neogen Kænozoikum Mesozoikum Palæozoikum Tertiær Kvartær Palæogen Kridt Jura Trias Sen Perm Karbon Devon Silur Ordo. Tidlig Kambrium Prækambrium Vest 2, Mid North Sea High 56 N UK 30 km Ål Basin Mid North Sea High Norge Nederlandene Gertrud Plateau/Graben Feda Graben Inge High Outer Rough Basin Tyskland Mandal High HEJRE-1,-2 Mads High 4 Ø Feda Graben Navn på jurassisk strukturelement Harald Felt Heno Plateau Lulita Felt Søgne Basin SVANE-1 Tail End Graben Arne-Elin Graben Boringer der når ned til Jurasedimenter Hovedforkastningen. Forkastningszone som adskiller Dansk Central Grav fra Ringkøbing-Fyn Højderyggen Ingen eller tynde juraaflejringer Salt-strukturer Inge High Feda Graben Sedimenter yngre end Øvre Kridt Øvre U. Cretaceous Kridt Nedre Kridt Sedimenter ældre end Øvre Jura Øvre Jura Rosa Basin Tail End Graben Central Graven Hovedforkastningen Salt Dome Province 5 Ø UK Ringkøbing Fyn Højderyggen Poul Plateau Norge Danmark Tyskland Nederlandene 500 km Landegrænser Profil tværs over Dansk Centralgrav km Jurassiske oliefelter og -fund Jurassiske gasfelter og -fund Den danske Centralgrav i Nordsøen. Profilet tværs over centralgraven ses nedenfor. Illustration: Stefan Sølberg, GEUS. Øst 0 Ringkøbing- Fyn 1 Højderyggen 2 Vest øst tværsnit igennem Den danske Centralgrav, der viser den overordnede halvgrav, afgrænset mod øst af Hovedforkastningen og mod vest af landområdet ʻMid North Sea High. Illustration: Stefan Sølberg, GEUS Dybde (km)... NR

8 Kort side 9, D Alder mio. år 145 Nedre Kridt Chronostratigrafi Ryazanian Ø N Ø V Dansk Centralgrav 80 km Ø Dybt marint ler med tynde sandlag aflejret af turbiditstrømme (se boksen nederst på siden) Dybt marint ler (ofte med organisk materiale) Kort side 9, C Kort side 9, B Øvre Jura r ra Volgian Kimmeridgian Oxfordian Callovian M N Outer Rough Sand Ø Heno Fm N Ø M N Ø M N? Lulu Fm Farsund Fm Lola Fm Hovedforkastning Kystslette (sand) Flodslette (ler, sand og kul) Landområde Bevægelsesretning for de to blokke langs hovedforkastningen Kort side 9, A 172 Mellem Jura Bathonian Bajocian Aalenian Ø M N Ø N Mid North Sea High Bryne Fm Ringkøbing- Fyn Højderyggen Tids-stratigrafisk inddeling af Mellem Jura til Nedre Kridt lagserien i Den danske Centralgrav. Formationer, reservoir-sandsten og kildebjergarter er markeret. Illustration: Stefan Sølberg, GEUS. Modificeret efter Andsbjerg & Dybkjær (2003) og Johannessen m.fl. (2010). brudzone, en såkaldt riftzone, der gav anledning til en betydelig forkastningsaktivitet og dannelse af sedimentære bassiner, herunder Den danske Centralgrav, se figurerne på side 7. I denne forbindelse blev der som konsekvens af samspillet mellem den strukturelle udvikling og havniveauændringer dannet både gode kildebjergarter og reservoirbjerg - arter i form af sandsten. Den danske Centralgrav er en del af det jurassiske Nordsø rift-kompleks og består af en serie NNV SSØ-orienterede halvgrave, afgrænset mod øst af Hovedforkastningen og mod vest af et landområde kaldet ʻMid North Sea High (se figurerne på side 7). Sedimenterne aflejret under selve riftfasen består overvejende af lersten, med indslag af sandsten og lagserien er lokalt op til 4000 m tyk. En tids-stratigrafisk inddeling af Mellem Jura til Nedre Kridt-lagserien er vist ovenfor. Den tidlige riftfase var karakteriseret af forkastningskontrolleret indsynkning og aflejring i den østlige del af Den danske Centralgrav langs Hovedforkastningen. I Kimmeridgien skiftede retningen af forkastningerne fra nord syd til nordvest sydøst; aflejringscentrene begyndte at rykke mod vest og gradvist større områder blev overskyllet af havet indtil flankerne af ʻMid North Sea High var oversvømmet i Tidlig Volgien. Jurassiske petroleums systemer Overordnet eksisterer der to jurassiske petroleums (olie/gas-)systemer i Den danske Centralgrav: Turbiditter Brae Vikinggraven Stejl snæver shelf Illustration: Carsten E. Thuesen og Kristian Anker Rasmussen, GEUS. Oplæg Kai Sørensen, GEUS. Turbidit Troll Bred, sanddomineret shelf Turbiditter er aflejringer af sand afsat på dybt vand. Sandet blev oprindeligt aflejret på lavt vand, men blev efterfølgende rystet løs og transporteret ud på dybere vand på grund af jordskorpebevægelser (jordskælv) eller under kraftige storme. Den viste turbidit illustrerer ʻMiller & Magnusʼ felterne i Vikinggraven NR

9 A B C D RFH RFH RFH RFH Landområde. Ingen jurassiske sedimenter er bevaret Dybt marint ler med tynde sandlag aflejret af turbiditstrømme Dybt marint ler, ofte med organisk materiale Område der ikke er en del af studiet Lavvandet marin kystslette (sand) Landområde med flodslette (sand, ler og kul) Hævet område hvor sedimenterne er borteroderede Hovedforkastningen som adskiller Den Danske Centralgrav og Ringkøbing-Fyn Højderyggen RFH Ringkøbing-Fyn Højderyggen Boringer der når ned til Jurasedimenter Kortserie, der viser hvordan aflejringsmiljøer og kystlinjer ændrede sig igennem tiden i Jura perioden. Hvert kort svarer til en tidslinje vist i figuren på side 8 øverst. Illustration: Stefan Sølberg, GEUS. 1) Mellem jurassiske sandsten (Bryne og Lulu Formationerne, se figurerne på side 7) aflejret i floder eller deltaer og med kul og organisk-rige lersten som kildebjergart og 2) Øvre jurassiske sandsten aflejret i havet, dels på strandplanet (Heno Formationen) og dels i de dybe dele af bassinet (turbidit sandsten), med Farsund Formationens organisk-rige lersten som kildebjergart. I Danmark produceres der kulbrinter fra de mellem jurassiske sandsten i Harald- og Lulita-felterne. Derudover er en række velkendte, mindre fund erklæret kommercielle, men er på nuværende tidspunkt ikke i produktion (figuren øverst side 7). Nyere efterforskningsaktivitet er især rettet mod den øvre jurassiske lagserie, og har givet meget lovende resultater og har ført til nye fund og etablering af nye felter. Hejre-1 boringen (se figurerne på side 7), som er lokaliseret på en vippet forkastningsblok, fandt olie i Øvre Jura sandsten (Heno Formationen) i over 5000 m s dybde. Dette fund er senere blevet bekræftet af Hejre-2 boringen og myndighederne har for nylig godkendt en udbygningsplan for Hejre-feltet. Svane-1 boringen fandt gas i turbidit sandsten af Sen Jura alder i over 5300 m s dybde. Begge fund er beliggende i dybder hvor både temperatur og trykforhold er meget høje og derfor stiller store tekniske krav til både efterforskning og den efterfølgende indvinding. Jurassiske reservoir sandsten I Aalenien Bathonien tid (figurerne øverst på side 8 og 9) blev der aflejret sand i flodsystemer, der løb igennem deltasletter med aflejringer af ler og tørv, der senere blev til kul. Senere, i Tidlig Callovien, oversvømmede havet de dybeste havstigning samtidigt med at en række forkast- Sen Jura var således præget af en generel dele af det begyndende riftsystem fra nord og ninger blev dannet, hvilket resulterede i et komplekst mønster af områder under indsynkning øst og lavtliggende områder med deltasystemer nær havniveau blev til tidevandspåvirkede flodudmundinger. Kyst-sand blev aflejret i den vestnet i Sen Jura er alle dannet under marine, men og områder under hævning. Sandstenene danlige del af Tail End Graven fra Mellem Callovien vidt forskellige forhold. Formålet med PETSYS til Tidlig Kimmeridgien, som følge af den overordnede oversvømmelse mod vest. I de østligudsige hvor disse aflejringer af sand kan befin- projektet er at forbedre muligheden for at forste dele af Tail End Graven, langs Hovedforkastningen, blev der aflejret turbidit-sandvifter i for- nye fund i dette geologisk komplekse område. de sig, og derved øge muligheden for at gøre bindelse med lokale forkastninger. I Sen Kimmeridgien aflejredes kyst-sand tilhørende Heno hvilke reservoiregenskaber man kan forvente, En særlig udfordring består i at kunne forudsige Formationen i de centrale og nordlige dele af især i sand begravet til stor dybde. Et af de nye Den danske Centralgrav, under en pause i den fund i Den danske Centralgrav er gjort i Hejreboringerne. I boringen Hejre-2 er påvist sand- overordnede riftfase (figur side 8 øverst). Havet fortsatte med gradvist at oversvømme sten af Kimmeridgien alder med en god porøsitet på 15 %, på trods af at sandstenene ligger landområderne mod vest i løbet af Tidlig Volgien og i den nordvestlige del af Den danske Centralgrav blev der aflejret kyst-sand, de såkaldte te dette andre steder og kan de være fyldt med begravet på en dybde af 5300 m. Kan vi forven- Outer Rough Sands, som har særdeles god reservoirkvalitet (se figurerne på side 8 og 9). I kulbrinter? tidsintervallet fra Mellem Volgien til Sen Ryazanien blev der aflejret dybt marint, organisk-rigt ler, lokalt mellemlejret af tynde turbidit sandlag, i hele Den danske Centralgrav. Forslag til yderligere læsning GEOLOGI - Nyt fra Geus, 1996, nr 2-3: Olie og gasefterforskning i Nordsøen, Geoviden 2010, nr. 2: Danmarks geologiske udvikling fra til 65 mio. år før nu. Alle numre findes på under publikationer... NR

10 MIOCÆNE KULBRINTER De 23 5 mio. år gamle miocæne sandlag i Nordsøen indeholder spor af både olie og gas. Den generelle opfattelse har været at mængderne var små, men de sidste års høje oliepriser har gjort at disse akkumulationer skal revurderes. Olien og gassen ligger i forskellige fældetyper og er dannet både internt i de miocæne lag og på større dybder. Bevægelsen fra større dybder er hovedsageligt foregået langs svaghedszoner omkring saltdiapirer og derfra videre op i de forskellige fældetyper. ʻShallow gasfieldsʼ ʻBright spotsʼ / DHI er Akkumulation af kulbrinter i den miocæne lag - serie i Danmark har været kendt længe. Allerede i 1973 stødte R-1X-boringen på gas ca. 80 km fra den jyske vestkyst. I 1975 gennemborede T-1Xboringen i den nordlige del af Central Graven mio cæne lag med spor af både gas og olie. Senere, med indsamling af højkvalitet seis miske data, blev det klart, at ansamlinger af kulbrinter (gas) var almindelige i visse lag i hele den danske del Nordsøen. Sidste år stødte Lille John-boringen på olie i formodentligt miocæne lag i den sydlige del af Central Graven. De olieførende lag i Lille John-strukturen og de høje oliepriser har medført at disse kulbrinteakkumulationer er blevet særdeles interessante i dag. I den hollandske del af Nordsøen har de høje priser promoveret udvinding af shallow gas på dybder fra ca. 400 til 800 meter under havbunden. Produktionen af denne gastype startede i I forbindelse med produktionen i Holland udvikles der ny teknologi, således at man kan overvinde visse problemer med produktion fra denne type af felter. De største hindringer ved produktion fra små dybder er det lave tryk og at sedimenterne ofte er løse. Det lave tryk bevirker at kulbrinterne ikke så let løber hen til produk - tionsbrønden. Det løse sand giver forøget sli - tage på produktionsudstyret og desuden er det vanskeligt at lave horisontale boringer i løse aflejringer. De horisontale boringer er vigtige, da tilstrømningsoverfladen forøges væsentligt ved denne type af boringer og derved kan kompensere for det lave tryk km Fordeling af DHI er (direkte kulbrinte-indikatorer) i den sydlige del af Nordsøen. Tætheden af DHI er er høj i den vestlige del af den danske del af Nordsøen, hvor der er kendte kulbrinte-forekomster i dybere niveauer. Men DHI er findes også ind mod den jyske vestkyst. Den mindre tæthed her skyldes dels færre data her, dels geologiske forhold. Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Modificeret efter Pletsch m. fl Den miocæne lagserie De miocæne lag blev dannet for mellem 23 og 5 mio. år siden. Efter den Saviske tektoniske fase og samtidige hævning af Det Fennoskandiske Skjold byggedes kystsletter og deltaer ud langs marginen af Nordsøen. I det danske område var det erosionsprodukter fra Norge og Sverige, der blev ført ud i Nordsøen. I den tid - lige del af Miocæn var det bølgedominerede deltaer af samme type som Nildeltaet, der præ - gede kystlandskabet. Klimaet var varm tem - pereret med en årsmiddeltemperatur på lidt under 20 C og en årlig nedbør på ca mm. Vegetationen bestod bl.a. af sequoia, eg, tulipantræ, vin, sumpcypres, vandbregner, ande - mad og søgræs. Ved slutningen af Tidlig Miocæn blev det lidt varmere. På trods af det varmere klima og den deraf følgende globale havspejlsstigning byggede kysten alligevel ud i Nordsøen. Dette var muligt, fordi sedimenttilførslen fra de nydannede norske bjerge var stor, og det resulterede i et landskab, der var præget af udbredte sumpskove. Derved aflejredes store mængder organisk materiale i la - guner og søer, og det førte til store akkumula - tioner af brunkul. Forøget indsynkning langs gamle forkastningszoner som følge af kollisionen mellem Europa og Afrika forøgede også dannelsen og bevarelsen af kulførende lag. I Mellem Miocæn sluttede kystudbygningen og havet trængte langt ind over det vi i dag kender som Danmark. Denne oversvømmelse var dels betinget af den før omtalte havspejlsstigning, dels begyndende indsynkning af Nordsøbas - sinet. I den sidste del af Mellem Miocæn skete der en markant klimaforværring mod et koldere klima. Det koldere klima medførte også et større globalt havspejlsfald, men på grund af indsynkning og derfor relativt dybere vand i Nordsøen, satte disse ændringer sig ikke spor NR

11 Erik Skovbjerg Rasmussen... Seniorforsker, GEUS. typer, se figuren nedenfor. Den mest alminde - lige fælde er en 4-vejs-lukning, som ofte findes over saltdiapirer, saltpuder, skredstruk - turer roll over eller mindre forkastninger. Gassen kan også være fanget i stratigrafiske fælder som isolerede sandlag foran deltaer eller sandlag der kiler ud. Olien kan gemme sig i de samme fældetyper, men kan ikke direkte ses på de seismiske data. I vise tilfælde kan avancerede geofysiske metoder tages i brug for at afsløre om der er olie tilstede i reservoirlagene. Saltstruktur 100 km Palæogeografisk rekonstruktion af Nordsøen i Sen Miocæn. Illustration: Stefan Sølberg, GEUS. Stratigrafisk i aflejringerne i Danmark. Først i den sidste del af Miocæn begyndte kysten at bygge ud i Nordsøbassinet igen. Denne gang rykkede kysten helt ud til den vestlige del af den danske del af Nordsøen (Centralgraven). I forbindelse med et kraftig havspejlsfald i den sidste del af Miocæn dannedes der dybe kløfter i flod- og kystlandskabet. Via disse kløfter transporteredes sand ud på det dybere hav og blev aflejret som sandrige submarine vifter. Ved den efterfølgende oversvømmelse i Tidlig Pliocæn blev et gennemgående tæppe af ler aflejret ovenpå de miocæne lag i Nordsøen. Ved slutningen af Pliocæn skete der en markant ændring i hævnings- og indsynkningsmønstret i Nordsøen og de omkringliggende landområder. Hele den miocæne lag serie er således tiltet at lagene i dag hælder 0,5 1 mod vest. Eksempler på miocæne kulbrinte akkumulationer Det er forholdsvist nemt at se hvor der gemmer sig gas i den miocæne lagserie. På seismiske data ses det som en ændring af reflek sions - mønstret; refleksionerne lyser op bright spot se figuren herunder. Gassen i den miocæne lagserie ligger i fem forskellige fælde m 2500 m Seismiske data med gas-akkumulation under en for - segling. Illustration: Stefan Sølberg, GEUS. 4-vejs-lukning Antiklinal Isoleret sandlegeme Forskellige typer af fælder for kulbrinter i den miocæne lagserie. De gule felter illustrerer forskellige former for reservoirer, hvori olie og gas kan blive fanget. Illustration: Stefan Sølberg, GEUS.... NR

12 GEOVIDEN_1_2013 5_Olie og Gas 25/03/ Side 12 Hvor kommer olien og gassen fra ske materiale bevaret i jordlagene fordi iltnin- Nye undersøgelser Der er en del diskussion om hvor gassen stam- gen var begrænset. Det førte til dannelse af ud- For at evaluere potentialet for miocæne kul- mer fra. Men det er sandsynligt at det er en bredte brunkulslag i den miocæne lagserie. brinter i den danske del af Nordsøen, må der blanding af termogen gas og biogen gas. Den Disse brunkulslag udgør hovedkildebjergarten foretages en række nye undersøgelser. Det termogene gas bliver dannet i dybereliggende for den biogene gas, der er akkumuleret i lage- første skridt er at lave en detaljeret stratigra- lag og migrerer (bevæger sig) langs forkastnin- ne i Nordsøen. fisk ramme, så man kan få adskilt reservoir-lag ger og porøse lag op i de forskellige fælde- Den olie som er fundet i de miocæne lag (sandlag) og segl-lag (tætte lerlag). Derefter typer. En del gas, den biogene, bliver dannet stammer helt sikkert fra dybereliggende lag, da må der laves en detaljeret analyse af seismis- af den vegetation, der dengang voksede i der ingen steder i Nordsøen er fundet miocæne ke data for at lokalisere anomalier, der kan in- sumpskovene langs kysten og i lavereliggende lag i flere kilometres dybde. I den danske del af dikere kulbrinter. I områder med interessante områder. Det varme og fugtige klima, som ka- Nordsøen dannes olie ved 3 til 4 kilometers seismiske anomalier skal der så foretages rakteriserede det miocæne landskab, var op- dybde, så kilden til olien er mere sandsynligt yderligere analyser for at undersøge om der er timalt for vegetationen, og der har derfor været jurassiske organiskholdige skifre. Olien er så kulbrinter af økonomisk interesse og eventuelt en høj produktion af plantemateriale. I perio- efter dannelsen migreret op langs forkastnin- skal der bores, hvor man kan se seismiske der, hvor grundvandsspejlet steg, for eksem- ger og svaghedszoner, specielt omkring salt- anomalier. Et spændende punkt er, at ansam- pel ved havspejlsstigninger, blev det organi- diapirer og derfra videre ud i sandlagene. linger af gas er fundet overalt i den danske del NR

13 GEOVIDEN_1_2013 5_Olie og Gas 25/03/ Side 13 Turbidit sand Delta sand Shelf sand Rekonstruktion af flora og fauna. Billedet er baseret dels på den flora som man kender fra brunkulsgravningen i Jylland, der foregik fra 1939 til 1970 dels på den fauna man kender fra de tyske brunkulslejre nord for Bonn. Illustration: Stefan Sølberg, GEUS. 500 m af Nordsøen. Olien er kun, indtil videre, fundet omkring salthorste. Men da den miocæne lag- Oligocæn turbidit sand serie generelt hælder mod vest, (se figuren til højre) er der gode mulighed for at der er sket 30 km en vandring af olie fra Centralgraven i vest til Seismiske data fra Nordsøen der viser sandrige lag med mulige kulbrinteakkumulationer. højere liggende lag øst for Centralgraven. Illustration: Stefan Sølberg, GEUS.... NR

14 SKIFERGAS I DANMARK GEOLOGISKE FÆLDER METANGAS FRA KULFOREKOMS S kifre, hvorfra der kan indvindes gas, er kendetegnet ved et højt indhold af organisk materiale, en stor udbredelse og tykkelse og ved at have været begravet så dybt, at der er blevet dannet gas. I Danmark er det kun skifre aflejret i Ældre Palæozoikum for 510 til 420 mio. år siden, der opfylder alle disse kriterier. Lige nu undersøges det, om der er gas i disse skifre under Danmark, og den første efterforskningsboring forventes udført i Nordjylland i 2013 af selskabet Total E&P Denmark og Nordsøfonden. Skifergas er en såkaldt ukonventionel energiressource, som indvindes direkte fra skifre. Skifrene er således både kildebjergart, reservoir og segl. Indvinding af skifergas kræver mange boringer og kunstig opsprækning (frakturering) af skiferlagene, hvortil der anvendes store mængder vand iblandet kemikalier. Frygt for bl.a. forurening af grundvandet i forbindelse med denne frakturering har medført intens debat om udnyttelse af skifergas. Hvad er skifergas? Skifergas er naturgas, der primært består af gassen metan (CH 4 ). Skifergas indvindes direkte fra kildebjergarten, dvs. fra den bjergart, som gav ophav til gassen. Fordi skifergas indvindes direkte fra selve kildebjergarten betegnes den som en ukonventionel energiressource (se figuren ovenfor). Under de rette omstændigheder kan olie også produceres direkte fra skifre. Normalt siver dannet olie og gas ud af kildebjergarten og op til højere beliggende reservoirer, som eksempelvis Nordsøens kalkog sandstensfelter (konventionelle olie- og gas - ressourcer). Olie og gas dannes af organisk materiale, der ikke er blevet nedbrudt ved iltning i forbindelse med aflejringen, og derfor nu findes indlejret i undergrundens lag. Det organiske materiale er rester af planter og dyr, der levede i havene på det tidspunkt, hvor aflejringen skete. De døde dyr og planter rådnede ikke bort, KONVENTIONEL GAS fordi der var meget lidt eller intet ilt til stede på havbunden. Sådanne iltfattige bundmiljøer kendes i vore dage i mange havområder, fx de dybere dele af Østersøen og Sortehavet. Det sorte bundslam, der findes her, kan derfor blive til fremtidens kildebjergart for olie og gas. Sort bundslam og kul dannet i søer og sumpe på land kan også fungere som kildebjergart for gas og olie. Dannelsen af olie og gas forudsætter, at kildebjergarten begraves under yngre lag, så der sker en opvarmning. Temperaturen stiger nemlig ned gennem jordlagene, typisk omkring grader pr. kilometer. Olie dannes, når lagene opnår temperaturer på ca grader, og gas dannes, når lagene opnår temperaturer på ca grader. Der tales temperaturmæssigt om et olievindue og et gasvindue, og de ligger cirka i 2 4 km s dybde (olie) og 3 6 km s dybde (gas). Olie- og gasdannelsen sker først Topforsegling Gassens bevægelse over geologisk tid Principskitse af konventionelle og ukonventionelle typer af gasforekomster. Permeabiliteten er et udtryk for gennemstrømningsevnen. Lav permeabilitet betyder altså vanskelig eller langsom gennemstrømning. Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter Total E&P Denmark og Nordsøfonden. SKIFERGAS T~50 C Stigende temperatur og tryk T~160 C Moden kildebjergart med gas, der ikke har bevæget sig Traditionelt permeable reservoirer Olie CO 2 Gas Mængde Principskitse for dannelse af olie og gas. Olien og gassen dannes fra organisk materiale, der opvarmes under højt tryk. Olievinduet betegner det tryk- og temperaturinterval hvori olie dannes, og gasvinduet betegner det tryk- og temperatur-interval hvori gas dannes. Illustration: Modificeret efter Tissot og Welte, når kildebjergarten begraves tilstrækkeligt dybt, og det er oftest millioner af år efter at den blev afsat (se figuren ovenfor). Gas i tra lavperm reservoi V f NR

15 Niels H. Schovsbo... Forsker, GEUS. Arne Thorshøj Nielsen... Lektor, Geologisk Museum (SNM) TER GAS I LAVPERMEABLE RESERVOIRER Mio. år Periode Æra Æon itionelle able andret boring + rakturering De danske skifre I Danmark blev der aflejret skifre med et højt organisk indhold i de geologiske tidsafsnit Ældre Palæozoikum og Mesozoikum (se den geologiske tidssøjle). De mesozoiske skifre er vigtige kildebjergarter for den olie og gas, der indvindes i Nordsøen, men i det danske landområde er disse skifre endnu ikke begravet dybt nok til at have dannet hverken olie eller gas. De palæozoiske skifre i den danske undergrund har derimod været så opvarmede, at al olie er ødelagt, og de er nu i gasvinduet. De kan derfor være en mulig kilde til gasindvinding, men det er usikkert, om gassen stadig sidder tilbage i skifrene eller er sivet ud igennem de mange millioner af år, der er gået, siden gassen blev dannet for lidt over 400 mio. år siden (se tidssøjlen). De palæozoiske skifre blev oprindeligt aflejret for ca mio. år siden i havet i Skandinavien og dele af Polen. Aflejringen skete i løbet af de geologiske tidsperioder Kambrium, Ordovicium og Silur. I Danmark er det primære mål for skifergas-efterforskningen den kambriske Alunskifer, men der blev også aflejret skifre med højt indhold af organisk materiale i Ordovicium og Ældre Silur. 2, Kvartær Tertiær Kridt Jura Trias Perm Karbon Devon Silur Neogen Palæogen Ordovicium Kambrium Prækambrium Mesozoikum Kænozoikum Phanerozoikum Palæozoikum 2500 Proterozoikum Arkæikum Hadal Opløft Fornyet begravelse Opløft og muligvis tab af gas Begravelse og gasdannelse Afsættelse af Alun Skiferen Geologisk tidssøjle med angivelse af de vigtige begivenheder for dannelsen og eventuel bevaring af skifergas i Danmark. Kilde: Modificeret efter ICS Er der skifergas i Danmark? Skifrene fra Kambrium, Ordovicium og Ældre Silur, der indeholder organisk materiale, blev begravet til stor dybde i den sene del af Silur?? for lidt over 400 mio. år siden. Det skete i forbindelse med dannelsen af den Norske Fjeldkæde og en anden, nu nederoderet fjeldkæde lige syd for Danmark. Formodentligt har de silure lag været op imod 3 6 km tykke i det danske område, og samtidigt steg temperaturen voldsomt ned gennem jordlagene måske 50 grader pr. kilometer, muligvis endnu mere. På dette tidspunkt for lidt over 400 mio. år siden blev der utvivlsomt dannet gas i de sorte, dybt begravede skifre. Problemet er bare, at man ikke ved om gassen endnu sidder fastholdt i skifrene. I forbindelse med store jordskælv i Karbon og begyndelsen af den efterfølgende Perm tid for ca. 300 mio. år siden (se tidssøjlen) blev lagene fra Ældre Palæozoikum nemlig opbrudt i en række forkastningsblokke, der blev vippet og opløftet, og der skete en omfattende erosion af de gamle skifre. Mange steder kom Alunskiferen tæt på jordoverfladen og måske er gassen undsluppet på dette tidspunkt. Tre boringer udført af Shell i Alunskifer i Skåne, hvor skiferen ligger i meters dybde, kunne ikke påvise gas i tilstrækkelig mængde til, at den kunne udnyttes, hvilket kunne tyde på, at gassen ikke længere er fastholdt i skifer, der nu ligger på under 1 km s dybde.??? Umoden Olie, moden Gas, moden Overmoden Kaledonisk front Graden af varmepåvirkning af Alunskiferen i Danmark. I områder vist med gult har skiferen ikke dannet olie og gas. I områder vist med lys orange har skiferen dannet olie og i de mørk orange til røde områder er skifrene i gasvinduet. Illustration: modificeret efter Buchardt m.fl ?... NR

16 Forkastninger Perm salt eller grundfjeld Dybde til Perm salt 5000 meter 1000 meter Kort der viser områder, hvor Alunskiferen er hhv. dybt begravet (grønt) eller tæt på overfladen (rødt). Efterforskning efter skifergas sker i områder, hvor Alunskiferen er begravet til 2 4 km s dybde (gul-orange). I første omgang fokuserer efterforskningen på to områder, et i hhv. Nordjylland og et i Nordsjælland, vist på kortet nedenfor. Illustration: Modificeret efter Vejbæk km Hvor ledes der efter skifergas i Danmark? Nordjylland. Efterforskning tillades I Danmark satser man på, at gassen er bevaret i den begravede skifer fra Ældre Palæozoikum. Ålborg Kattegat Fokus er i første omgang på forekomster i Nord - jylland og Nordsjælland. I den centrale del af det Norsk Danske Bassin er skiferen meget dybt begravet, og her vil det være en større teknisk udfordring og meget dyrt at bore ned til den for at indvinde gas (figuren øverst). Viborg Danmark Århus Terne-1 Nordsjælland. Efterforskning tillades Sverige Den kambriske Alunskifer er usædvanlig rig på organisk materiale, helt op til 25 %, og typisk 5 10 %. Den er op til 180 m tyk i Kattegatområdet om denne store tykkelse fort sætter Nordsøen Odense Slagelse-1 København Sommerodde-1 Billegrav-2 ind under Jylland er dog usikkert. De lidt yngre ordoviciske og silure skifre er tyndere lag end Østersøen Alunskiferen, men selv om de kun indeholder op til 5 % organisk materiale, kan de alligevel være interessante i skifergas-sammenhæng. Tyskland Indvinding af skifergas Til forskel fra de fleste konventionelle olie- og gasfelter kan gassen i en skifer ikke indvindes uden at bjergartens gennemstrømmelighed øges gassen sidder tilbage i kildebjergarten, fordi den ikke har kunnet undslippe de små og Områder i Danmark hvor der er givet tilladelse til at lede efter skifergas. Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter Total E&P Denmark. dårligt forbundne hulrum i skiferen. Det meste ligere at indvinde end konventionel naturgas. af gassen er bundet til overfladen af det organiske materiale, og skifergas er derfor vanske- skifer anvendes en metode, der benævnes For at øge tilstrømningen af gas til en boring i hy NR

17 GEOVIDEN_1_2013 5_Olie og Gas 25/03/ Side 17 Alunskifer i Billegrav-2-boringen, Bornholm. Alunskiferen indeholder op til 15 % organisk materiale. De lyse lag er kalkholdige lag. Den sorte Alunskifer er hovedmålet for skifergas-efterforskning i Danmark, hvor den i øjeblikket kun kendes fra de to dybe boringer Slagelse-1 og Terne-1, samt fra overfladenære boringer på Bornholm. På Bornholm indeholder skiferen ikke skifergas, da den ligger for tæt på jordoverfladen. Foto: Niels Schovsbo draulisk frakturering (ofte bare kaldet frac- der vej til grundvandet, eller ved at kemikalier king). Denne teknik går ud på, at der under og frigiven gas fra skiferen siver op i grund- særdeles højt tryk ( atmosfære) pum- vandsmagasinerne. I nogle europæiske lande pes en blanding af vand, fint sand eller kera- er der blevet udstedt et forbud mod frakture- miske korn og et antal kemiske additiver, der ring med kemikalieblandet vand. Giftigheden er nødvendige for processen, ned i boringen. af kemikalierne, der bruges ved skifergasind- Derved kan der dannes op til 100 m lange vinding i USA, er på nuværende tidspunkt ikke sprækker omkring borehullet. Når trykket sæn- evalueret i Europa, men de amerikanske mil- kes bevirker kornene, at sprækkerne ikke fal- jømyndigheder arbejder for tiden på et omfat- der sammen igen. Derved skabes en øget gen- tende studie af skifergas-indvinding, som ven- nemstrømmelighed i skiferen, således at gassen tes færdig i kan sive hen til boringen. Efterhånden som den En væsentlig forskel mellem danske og nemmest tilgængelige gas er indvundet falder amerikanske forhold er, at skiferen i Danmark produktionen og fraktureringsprocessen må gen- ligger på betydeligt større dybde, hvorfor der tages og evt. må der bores på ny. Indvinding af er flere kilometer tykke geologiske lag imellem skifergas kan derfor kræve et stort antal borin- skifergaslagene og grundvandsmagasinerne. ger. Af samme grund er det derfor i øjeblikket Evt. vildfarne sprækker fra fraktureringen vil kun rentabelt at indvinde skifergas på land, da blive standset i sandlag fra Mesozoikum, fordi offshore-boringer er langt dyrere at udføre. Bo- trykket vil falde, når sprækkerne rammer de ringerne efter skifergas er typisk afbøjede, så meget permeable sandlag. Sandet ligger over den nedre del løber vandret igennem skifer- de palæozoiske skifre, men stadig flere kilo- laget. Dette giver en større overflade for ind- meter under grundvandsmagasinerne. Det er sivning af gas. Afbøjede boringer og fakture- derfor ikke sandsynligt, at selve fraktureringen ning til grundvandet. Det vil dog kun ske, hvis ringer anvendes også i konventionelle olie- og af skifrene i dybet kan forurene grundvandet indkapslingen er ukorrekt udført. gasfelter. nedefra i det danske område. Meget videnskabeligt arbejde udføres på borekernemateriale, her silure skifre fra Sommerodde-1-boringen på Bornholm. Den viste skifer er ret lys, men der findes også sorte skifre i Silur, som måske indeholder skifergas (dog ikke på Bornholm, hvor de ligger for tæt på jordoverfladen). Det lange kernestykke måler 3,02 meter, hvilket er rekorden i ubrudte kernestykker. Foto: Niels Schovsbo Der bruges meget store vandmængder til Borestrengen vil gå igennem zonen med fraktureringen. Vandet, der anvendes ved frak- Hvorfor er indvinding af skifergas kontroversiel? grundvand, men er indkapslet i flere lag af stål tureringen, kan enten være salt eller fersk og og cement. Indkapslingen, den såkaldte ca- det vand, som kommer op igen i forbindelse Efterforskning og indvinding af skifergas er sing, er en forudsætning for at kunne frem- med fraktureringen skal renses til en kvalitet, stærkt debatteret. Debatten har først og frem- bringe et højt tryk i den nederste vandrette del der kan udledes på en hensigtsmæssig måde. mest drejet sig om risikoen for at grundvandet af borehullet, som løber i skiferen. Hvis der Håndtering på overfladen skal også ske på en forurenes, enten ved at kemikalier fra frakture- sker læk igennem samtlige barrierer et sted i måde som hindrer at der kan ske forurening. ringsprocessen spildes på overfladen og fin- denne casing kan det medføre uønsket udsiv-... NR

18 FORBEDRET TEKNIK FOR OLIEINDVINDING S Produktionen af olie fra den danske del af Nordsøen er faldet siden 2004, hvor den toppede med 23 mio. m³, til 13 mio. m³ olie i Faldet sker selvom der konstant foregår udbygning med nye brønde. Med den nuværende teknik forventer Energistyrelsen (2012), at der kan indvindes 35 % af olien på de felter, hvor der anvendes vandinjektion. 65 % af olien bliver således i undergrunden når disse felter engang forlades. Hvis indvindingsgraden skal forøges væsentligt, kræver det udvikling og implementering af nye metoder. Den mest lovende nye indvindingsmetode for Nordsøkalken ser ud til at være CO₂ EOR -metoden. EOR er en forkortelse af ʻEnhanced Oil Recovery, der på dansk kan oversættes til ʻteknikker til at forøge mængden af råolie, som kan udvindes fra et oliefelt - eller helt kort: forbedret olieindvinding, som man kan opnå ved at injicere CO₂ i undergrunden. ʻCO₂ EOR anvendes adskillige steder i verden, mest i USA og Canada. Metoden anvendes udelukkende på landjorden, og de høje omkostninger ved offshorearbejde har hidtil forhindret anvendelse i Nordsøen. En begrænsende faktor i Nordsøen har desuden været mangel på CO₂ med passende pris og kvalitet, dvs. en renhed på mindst 95 %. I den danske del af Nordsøen vil CO₂ normalt forekomme i superkritisk form, i det følgende angivet som CO₂(sc). CO₂ EOR opnås ved hjælp af flere fysiske mekanismer: CO₂ optages i olien, hvilket nedsætter oliens viskositet, så den lettere strømmer mod produktionsboringen. Grænsefladespændingen mellem olie og CO₂(sc) er lav eller nul ved de tryk- og temperaturforhold, der er i reservoiret. Det medfører at fortrængningen af olie med CO₂(sc) er mere effektiv end fortrængningen af olie med vand. CO₂ optages i olien, hvorved oliens volumen forøges, oil swelling. Herved kan isolerede Dæklag Reservoir CO2 Injektionsboring CO2 oliedråber flyde sammen og tilsammen strømme mod produktionsboringen. CO₂ optages i vandet i reservoiret og diffunderer derved ind i dele af reservoiret som CO₂(sc) alene ikke kommer i direkte kontakt med. Herved kan viskositets-nedsættelse og oil swelling også fungere i de dele af reservoiret, hvor CO₂(sc) ikke kan nå frem. Effekten er begrænset til korte afstande, da diffusion af CO₂ er en langsom proces. CO₂(sc) har lavere viskositet end både vandet og olien i et reservoir, hvilket medfører at CO₂(sc) vil have en stærk tendens til fortrinsvis at strømme i lagene eller sprækkerne med høj permeabilitet (channelling). Dette er uheldigt, idet CO₂(sc) da ikke kommer i kontakt med de dele af reservoiret, som har lavere permeabilitet. Problemet kan reduceres ved skiftevis at injicere CO₂(sc) og vand. CO2 opblandet i olie Principskitse af hvorledes CO₂ EOR fungerer. Kilde: Saskatchewan Energy and Mines. Oliebræmme Opdaget Lithologi Permeabilitet (md) Porøsitet (%) Reservoir tryk (bar), før produktion Reservoir temperatur ( C), før produktion Start vandinjektion Oprindelig tilstedeværende olie (OOIP) (Mn 3 ) Forventet indvinding uden EOR (%OOIP) Forøget indvinding med CO 2 EOR (%OPIP) Forventet indvinding med CO 2 EOR (%OPIP) Forøget olieindvinding Produktionsboring Weyburn-feltet Weyburn-feltet i Canada er en interessant ana - logi til kalkfelterne i Nordsøen. I tabellen nedenfor sammenlignes med Dan-feltet i den danske del af Nordsøen. Weyburn og Dan har mange ligheder med hensyn til størrelse og produktionshistorie, fx har begge undergået vandinjektion fra horisontale brønde i en lang årrække. Generelt har Weyburn højere permeabilitet, og lavere porøsitet. Injektion af CO₂ startede i Weyburn i 2000, og ventes at medføre en forøgelse af indvindingen på 35 mio. m 3 olie, svarende til 11,4 % af den oprindeligt tilstedeværende mængde olie (original oil in place = OOIP). Den forventede indvinding uden CO₂-injektion var 26,4 % OOIP. I figuren øverst side 19 vises produktionshistorien for Weyburn-feltet. Produktionen toppede i 1966, hvorefter den faldt drastisk frem Sammenligning mellem Weyburn feltet og Dan feltet. Sammenligning mellem Weyburn-feltet og Dan-feltet. Weyburn 1954 Kalksten ,4 11,4 ca. 38 Dan 1971 Kalksten ca. 260 ca ca Kilde: IEA GHG NR

19 50,000 45,000 40,000 Produktion af olie fra Weyburn-feltet i Canada Dan Olsen... Seniorforsker, GEUS. do@geus.dk Tønder olie pr. dag 35,000 30,000 25,000 20,000 15,000 10,000 5,000 0 Jan-55 Jan-57 Jan-59 Jan-61 Jan-63 Jan-65 Primær produktion og vandinjektion Jan-67 Jan-69 Jan-71 Jan-73 Jan-75 Jan-77 Jan-79 Jan-81 Ekstra vertikale boringer (med vand) Jan-85 Jan-87 Jan-89 Jan-91 Jan-83 Dato Jan-95 Jan-97 Jan-99 Jan-01 Jan-93 Produktion med CO 2 -injektion Horisontale boringer før start af CO 2 -injektion Jan-03 Jan-05 Jan-07 Kilde: Wikipedia Commons 12. Nov ʻReservoir-riggenʼ i GEUS Kernelaboratorium, hvor der laves eksperimenter med CO₂ EOR. Foto: Dan Olsen, GEUS. 70 To eksperimentelle modeller af CO₂ EOR på kalk fra Syd Arne-feltet i Dansk Nordsø: En model af kalk fra Tor Formationen, og en model af kalk fra Ekofisk Formationen. Kalkens mætning af vand, olie og CO₂ vises for hver model som funktion af mængden af injiceret CO₂. Startbetingelserne i figuren er forholdene ved afslutning af vandinjektion, dvs. når injektion af vand ikke kan producere mere olie. Kilde: D. Olsen, SPE paper , Mætningsgrad af vand, olie eller CO2 (%) Vandmætning i Tor Formation Oliemætning i Tor Formation CO 2 mætning i Tor Formation Vandmætning i Ekofisk Formation Oliemætning i Ekofisk Formation CO 2 mætning i Ekofisk Formation Olie mætning ved start af vandinjektion Olie mætning ved start af CO 2 injektion Olie mætning ved slut af CO 2 injektion Produceret olie ved vandinjektion Produceret olie ved CO 2 EOR Tor Formation 85,0 % 25,3 % 5,8 % 70,2 % %OOIP 23,0 % %OOIP Ekofisk Formation 63,7 % 37,7 % 4,6 % 40,8 % %OOIP 52,1 % %OOIP Injiceret CO 2 volumen (fraktion af pore volumen) til Herefter har udbygning af feltet for - øget produktionen, især med horisontale boringer fra 1990, og med CO₂ EOR fra Injektion of CO₂ ventes at forlænge feltets levetid med 30 år eller mere. To væsentlige forhold adskiller Dan-feltet fra Weyburn-feltet. Dan-feltet er et offshore felt, hvilket betyder at udbygning med nye boringer, rørledninger, platforme osv. er langt dyrere end i Weyburn-feltet. Desuden har Weyburn-feltet en leverandør i North Dakota (USA) som leverer CO₂ gennem en rørledning fra et anlæg, hvor det er et biprodukt i omdannelsen af brunkul til metangas. CO₂-injektion foregår mange steder i USA, men altid med CO₂ fra naturlige forekomster, fx fra Bravo Dome i New Mexico og McElmo dome i Colorado. Weyburn-feltet demonstrerer, at det er muligt at opnå økonomisk rentabel CO₂ EOR med industrielt fremstillet CO₂. Da der ikke findes naturlige kilder til CO₂ omkring Nordsøen, er dette en betingelse for eventuel CO₂-injektion i Nordsøen. Mere end 2 mio. t CO₂ bliver årligt injiceret i undergrunden i Weyburn-feltet. En del af CO₂ en undslipper igen til atmosfæren, men det skønnes at 30 mio. t CO₂ vil være permanent gemt i Weyburn-feltet, når det engang lukkes ned. Eksperimentel CO₂ EOR model GEUS har opbygget eksperimentelle modeller med prøver af kalk fra oliefelter i den danske del af Nordsøen, og udført CO₂ EOR i disse modeller, se foto ovenfor. Resultater fra to modeller, af kalk fra Syd Arne-feltet vises i figuren ovenfor. Den ene model vedrører kalk fra Tor Formationen, hvorfra hovedparten af olien i den danske del af Nordsøen bliver produceret. Den anden model vedrører kalk fra Ekofisk Formationen, som har dårligere egenskaber ved vandinjektion i kraft af lavere porøsitet og permeabilitet, og derfor producerer mindre olie ved vandinjektion. For begge modeller gælder at injektion af CO₂ producerer olie indtil oliemætningen i prøven er nået ned på 5 6 %. Det skal sammenlignes med injektion af vand, som bringer oliemætningen ned på 25 % for Tor-kalken og 38 % for Ekofisk-kalken. De to modeller anvender forhold, som er mere ideelle for produktion af olie end de virkelige forhold i oliefelterne, især fordi kalk-prøverne er meget homogene, hvorved channelling bliver undgået. GEUS arbejder på at opbygge eksperimentelle modeller med opsprækket kalk, som vil give mere realistiske forudsigelser. Der er dog ingen tvivl om at CO₂ EOR kan forøge mængden af olie som kan produceres fra den danske del af Nordsøen endog meget betydeligt.... NR

20 Magasinpost UMM ID-nr Foto: Geolog A. Jessen. Den 4. april 2013 har GEUS 125 års jubilæum. Danmarks Geologiske Undersøgelse DGU blev oprettet i 1888 og Grønlands Geologiske Undersøgelse GGU blev oprettet i I 1995 blev de to institutioner fusioneret til Danmarks og Grønlands Geolo - giske Undersøgelse, der i 2007 fik sit eget lovgrundlag og navneændring til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS. På billedet ses 5 geologer der holder pause ved Tirs lund stenen for ca. 100 år siden. Stenen ligger 4 km vest for Brørup og er med sine 16 m i omkreds en af Danmarks største vandreblokke. Geocenter Danmark Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet samt Institut for Geovidenskab og Geologisk Museum (Statens Naturhistoriske Museum) begge ved Københavns Universitet. Geocenter Danmark er et center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt internationalt niveau. Udgiver Geocenter Danmark. Redaktion Geoviden Geologi og Geografi redigeres af Seniorforsker Merete Binderup (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde med en redaktionsgruppe. Geoviden Geologi og Geografi udkommer fire gange om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: , fpj@geus.dk og på hvor man også kan læse den elektroniske udgave af bladet. ISSN (papir) ISSN (elektronisk) Produktion: Annabeth Andersen, GEUS. Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S. Forsidefoto: Boreplatform, Nordsøen. Foto: Dave Jutson. Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS. Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Øster Voldgade København K Tlf: geus@geus.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Øster Voldgade København K Tlf: sl@life.ku.dk Geologisk Museum (SNM) Øster Voldgade København K Tlf: rcp@snm.ku.dk Institut for Geoscience Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade 2, B Århus C Tlf: geologi@au.dk AU PortoService, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre

Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre Formål: Siden jordens dannelse, for mange millioner år siden, er der sket store forandringer; kontinenterne og oceanerne har været i konstant bevægelse,

Læs mere

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Vurdering af tilstedeværende olie/gas ressourcer i dansk Nordsø vest for 6 15 Ø

Vurdering af tilstedeværende olie/gas ressourcer i dansk Nordsø vest for 6 15 Ø Vurdering af tilstedeværende olie/gas ressourcer i dansk Nordsø vest for 6 15 Ø Baggrundsrapport for Fremtidens Olie- og Gassektor i Danmark Hvordan sikrer vi en optimal udnyttelse af vores ressourcer?

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Landskabsdannelsen i Thy

Landskabsdannelsen i Thy Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

Danmarks geomorfologi

Danmarks geomorfologi Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft

Læs mere

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS 2011 GEOLOGI OG GEOGRAFI R. 1 BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG JORDSKÆLV I SORGEFREI TORQUIST ZOE? BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG Den geologiske opbygning af Bornholm og Skåne hænger sammen

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Baggrundsviden om geotermi med vægt på geologiske data et supplement til Geotermi WebGIS portalen

Baggrundsviden om geotermi med vægt på geologiske data et supplement til Geotermi WebGIS portalen Baggrundsvidenomgeotermimedvægtpågeologiskedata etsupplementtilgeotermiwebgis portalen Forord I denne rapport kan du læse om hvordan de mange typer geologiske data, der indgår i Geotermi WebGIS portalen,

Læs mere

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt Redegørelse efter 6 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund om tilladelser efter undergrundsloven Lolland-Falster Kontor/afdeling

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport.

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil med denne anbefaling gøre

Læs mere

Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978.

Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978. Geotermisk energi i Danmark en geologisk vurdering LARS MADSEN DGF Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 77, side 29-40. København, 4. januar

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI

Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI N Y T F R A G E U S Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI G E O L O G I OLIENS ABC NORDSØENS ABC NORDSØENS PLAYS OG RESSOURCER N R. 2 & 3 O K T O B E R 1 9 9

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen

Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen Indledning Prospektering efter olie er nu omstunder blevet en avanceret proces, hvor man blandt andet bruger computeren til simulering af de geologiske

Læs mere

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll) NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning

Læs mere

Nogle nedslag i en seismologs arbejde

Nogle nedslag i en seismologs arbejde Nogle nedslag i en seismologs arbejde Trine Dahl-Jensen Seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS 1. Jordskælv mini kursus 2. Storskala strukturer i Grønland 3. Fjeldskred

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum Klima, geologi og biologisk evolution Perm Sen Jura Trias Tidlig Kridt Kænozoikum Chicxolub Krater Deccan Traps plateau basalt Nordatlantiske basalt

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istider og landskaberne som de har udformet. Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden

Læs mere

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE Side 1 af 5 18. februar 2003 PRESSEMEDDELELSE 2002 var endnu et godt år for DENERCO OIL. Siri og Syd Arne felterne var i produktion gennem hele året, hvilket - sammen med den gunstige oliepris og tilkøb

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Boreteknologi og vandrette boringer

Boreteknologi og vandrette boringer 1 Sub-soil konference. Tirsdag den 6. februar 2007 Boreteknologi og vandrette boringer Ved Allan Christensen Offshore Center Danmark Program Generel rundtur i olie/gas brøndteknikken 1. De danske koncessioner

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere