Issue Paper. Arbejdsgruppe 2. Smart Grid Netværket Virkemidler til fremme af Smart Grid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Issue Paper. Arbejdsgruppe 2. Smart Grid Netværket Virkemidler til fremme af Smart Grid"

Transkript

1 Issue Paper Arbejdsgruppe 2 Smart Grid Netværket Virkemidler til fremme af Smart Grid

2 i. Indholdsfortegnelse I. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 II. FORORD... 3 III. DELTAGERE OG BIDRAG... 4 IV. INDLEDNING PRISSIGNALER TIL KUNDER DER AFSPEJLER VÆRDIEN AF FORBRUGSFLEKSIBILITET Effektiv timeafregning af kunder med fleksibelt forbrugspotentiale Tarifering der sikrer en effektiv anvendelse af kunders fleksible elforbrug i elnettet Kunder kan deltage aktivt i systemmarkeder (eksempelvis selvregulering) Integreret, transparent prissignal til alle aktører NY ØKONOMISK REGULERING AF NETVIRKSOMHEDERS SMART GRID AKTIVITETER Nødvendige investeringer til at sikre fremtidig leveringskvalitet og maksimal udnyttelse af elnettets kapacitet Tilvejebringe timeafregning af fleksibelt elforbrug under grænsen for obligatorisk timeafregning Gennemførelse af demonstrationsprojekter med aktiv involvering af kunder og markedsaktører Understøttelse af ladeinfrastruktur til elbiler AFGIFTER DER UNDERSTØTTER EN EFFEKTIV ELEKTRIFICERING Der skal ikke diskrimineres mod fleksibelt elforbrug anvendt til individuel opvarmning og til transport Dynamiske afgifter EFFEKTIV AKTIVERING AF DECENTRAL LAGER OG PRODUKTION Udnyttelse af batterier til levering af ydelser til elsystemet Effektiv integration af egenproduktion (herunder mikro kraft/varme) Systemydelser (fra eksempelvis vindkraft og elnetanlæg) i højere grad markedsudsættes Levering af systemstabiliserende ydelser til overordnet transmissionssystem

3 ii. Forord Klima og energiministeren nedsatte i 2010 et Smart Grid Netværk til at analysere de udfordringer som elsystemet står over for i en fremtid, hvor el vil få en endnu mere central og bærende rolle i fremtidens energisystem, end det har i dag. El vil i stigende grad produceres ved hjælp af vedvarende energi, især fra vindkraft, og kan med fordel erstatte fossile brændsler i varme og transportsektorerne. Efterspørgslen efter strøm forventes at vokse massivt, i takt med at forbrugere gør stadig større brug af elbiler og varmepumper. Det betyder, at det danske energisystem skal tilpasses, og at der skal ske væsentlige ændringer i elsystemet både i forhold til den måde, der produceres el på, og brugen af el hos elkunderne. For at sikre en jævn og kontinuerlig strøm, og aktivt styre og justere forbruget af strøm er det nødvendigt, at kunderne reagerer på prissignaler og aktuel information. Elsystemet skal bl.a. tilpasse sig ændringer i kundernes adfærd og leverandører skal levere oplysninger til kunder, der giver kunderne mulighed for aktivt at opnå værdi i elmarkedet ved at tilbyde deres forbrugsfleksibilitet som ny ressource i elsystemet. Klima og Energiministeriet har defineret rammer og arbejdsopgaver for fire arbejdsgrupper i Smart Grid Netværket. Arbejdsgruppe 2 har fået følgende kommissorium: Gruppen skal med udgangspunkt i eksisterende kortlægninger og analyser fremkomme med forslag til, hvilke nye virkemidler der er brug for i årene frem mod 2020 for at sikre intelligens i såvel transmissions som distributionssystemerne for elnettet i Danmark. Desuden hvordan offentlige og private investeringer effektivt kan bringes i spil. Blandt virkemidler tænkes på fx tariffer og afgifter. 3

4 iii. Deltagere og bidrag Arbejdsgruppe 2 har besvaret opgaven ved hjælp af eksisterende, tilgængelige analyser, samt via ekspertviden fra indkaldte bidragsydere. Arbejdsgruppen har Dansk Energi som formand og har følgende medlemmer: Anna Grethe Hjortkjær, DONG Energy Claus Madsen, ABB A/S John Tang, Dansk Fjernvarme Kim Andersen, Alstom Danmark A/S Lars Bai Jensen, DONG Energy Michael Guldbæk Arentsen, Dansk Energi Per Kofod, ABB A/S Steen Kramer Jensen, Energinet.dk Sune Strøm, Vindmølleindustrien Thorbjørn Nejsum, Dansk Energi Torben Schultze, Energistyrelsen Troels Ranis, DI 4

5 iv. Indledning Under netværket er nedsat fem arbejdsgrupper med afgrænsede opgavebeskrivelser. Denne rapport uddyber anbefalingerne fra arbejdsgruppe 2, og har fokus på virkemidler der kan fremme et Smart Grid. Herunder at sikre tiltag, der vil tilskynde kunder til at flytte strømforbruget over døgnet til tidspunkter med rigelig produktionskapacitet og ledig plads i elnettet. Arbejdsgruppe 2 udpeger fire virkemiddelområder, der vil fremme udviklingen af et Smart Grid. Virkemiddelområderne behandles herunder i separate afsnit og vedrører henholdsvis: 1) Prissignaler til kunder der afspejler værdien af forbrugsfleksibilitet 2) Ny økonomisk regulering af netvirksomheders Smart Grid aktiviteter 3) Afgifter der understøtter en effektiv elektrificering 4) Effektiv aktivering af decentral lager og produktion. De fire virkemiddelområder, som arbejdsgruppe 2 anbefaler at fokusere på, fremgår af afsnit 1 4 herunder og er fastlagt med udgangspunkt i en kortlægning af eksisterende anbefalinger og forslag til virkemidler. Et katalog over eksisterende anbefalinger og forslag til virkemidler er præsenteret i Bilagsrapporten til dette Issue Paper. 5

6 1. Prissignaler til kunder der afspejler værdien af forbrugsfleksibilitet For at sikre en økonomisk tilskyndelse til at flytte strømforbruget til tidspunkter med rigelig strømproduktion og ledig kapacitet i elnettet, er det afgørende at kunderne tilbydes prissignaler, der afspejler de aktuelle omkostninger ved strømforbruget på det givne tidspunkt. Ved at tilbyde kunderne mulighed for at justere elforbruget efter aktuelle prissignaler, vil kapaciteten i elsystemet kunne udnyttes mere effektivt samtidigt med, at kunderne oppebærer reelle privatøkonomiske gevinster ved at optimere elforbruget efter variationen i priserne henover døgnet. I figur 1 er den typiske døgnvariation i det nuværende forbrug markeret med det grå område. Hvis de aktuelle prissignaler ikke leveres til kunderne eller direkte til apparaturet er det forventningen, at det nye elforbrug, som kommer via den generelle elektrificering af energiforbruget, i vid udstrækning vil lægge sig oveni den nuværende såkaldte kogespids. Det vil afstedkomme et stort investeringsbehov i en ubygning af kapaciteten i elsystemet. Ideen i at tilbyde kunderne tidsdifferentierede priser er, at kunderne dermed vil have en tilskyndelse til at flytte deres fleksible elforbrug fx til opvarmning og opladning til tidspunkter med relativ høj VE produktion og ledig kapacitet i nettet. Flytning af forbrug i tid optimerer kapaciteten i elsystemet Effekt (kw) side 3 Thorbjørn Nejsum Timer Figur 1. Flytning af forbrug i tid optimerer kapaciteten i elsystemet Det anbefales at fokusere på, at: - Der kan ske effektiv timeafregning af kunder med fleksibelt forbrugspotentiale. - Understøtte tarifering der sikrer en effektiv aktivering af kunders fleksible elforbrug i elnettet. - Kunder kan deltage aktivt i systemmarkeder (selvregulering). - Der leveres et integreret og transparent prissignal til alle aktører. Disse fokuspunkter uddybes i de følgende afsnit. 6

7 1.1 Effektiv timeafregning af kunder med fleksibelt forbrugspotentiale Det bør være udgangspunktet, at alle nuværende og kommende kunder med et prisfleksibilitetspotentiale afregnes på timebasis. Alene derigennem kan Smart Grid gevinsterne ved det fleksible forbrug realiseres af kunderne og af sektorens aktører. Udover de nuværende timeafregnede kunder (dvs. kunder med årsforbrug på mindst kwh), forventes særligt små/mellemstore procesvirksomheder samt kunder med elbilog/eller varmepumpe at kunne agere prisfleksibelt. Kunder, der ikke afregnes på timebasis, har ikke et individuelt incitament til at agere prisfleksibelt, eftersom den enkelte kunde ikke oplever afregningsmæssig effekt af sin egen eventuelle adfærdsændring, fx ved at flytte forbrug til relativt billige timer. Det er tilfældet for de nuværende ca. 2,7 mio. såkaldte skabelonkunder, der afregnes efter en gennemsnitlig forbrugsskabelon henover døgnet. Den enkelte skabelonkunde har ikke mulighed for at opnå privatøkonomisk gevinst af egen adfærdsændring, idet en evt. gevinst fra en konkret kundes forbrugsflytning bliver delt ud over hele skabelonkundegruppen. Et individuelt prisincitament kunne rent teknisk tilvejebringes ved at afregne alle kunder efter de principper, der gælder for kunder med forbrug på over kwh/år. Det ville imidlertid medføre høje ekstraomkostninger for kunder og aktører at indføre denne afregning for kunder med lavere elforbrug, idet der gælder særlige krav til datakvalitet og frister for dataformidling for de timeafregnede kunder. De særlige krav skyldes, at engrosmarkedets og balanceringssystemets funktion er afhængig af hurtig og præcis dataformidling jo mere detaljerede og frisk tilgængelige måledata, jo mere præcist indkøb kan en elhandler foretage på engrosmarkedet. Energinet.dk og Dansk Energi har i samarbejde undersøgt en ny selvstændig afregningsgruppe for kunder med et timemålt forbrug (benævnt 3. afregningsgruppe), hvor justerede krav til validering og frister kan nedbringe ekstraomkostningerne ved timebaseret afregning for nuværende skabelonkunder til et niveau, der gør det interessant for kunder med et lavere fleksibelt forbrug at agere efter døgnvariationer i priser og tariffer. Den nye afregningsgruppe er analyseret af Energinet.dk og Dansk Energi og beskrevet i rapporten Fremme af prisfleksibelt elforbrug for små og mellemstore kunder, september Den 3. afregningsgruppe placerer sig mellem de to nuværende afregningsgrupper i detailmarkedet, henholdsvis timeafregning for kunder med et forbrug på mindst kwh/år, og skabelonafregning for kunder med et forbrug derunder. Introduktionen af en 3. afregningsgruppe gør det mere attraktivt for kunder med relativt begrænset forbrug (ifht kwh pr. år) at blive afregnet på timebasis, fordi omkostningen ved at opnå denne afregning er væsentligt lavere end det abonnement, nuværende timeafregnede kunder må betale (op til flere tusinde kr. pr. år). Omkostningssænkningen skyldes hovedsagligt, at fristerne for at indsende data til brug for afregningen forlænges væsentligt. Samtidig vil det holde de kunder skadesløse, der har et begrænset eller slet intet fleksibilitetspotentiale. Det anbefales derfor, at der i elmarkedsforskrifterne specificeres en ny og selvstændig afregningsgruppe (3. afregningsgruppe) for kunder med et timemålt forbrug på under kwh/år, der gør det muligt for disse kunder at blive afregnet efter individuel forbrugsprofil. Samtidig bør DataHuben snarest efter lancering opdateres til at håndtere den nye afregningsgruppe. 1 Rapporten kan downloades fra Energinet.dk s og Dansk Energis hjemmeside. 7

8 Begrænsningen i forbindelse med en sådan afregningsgruppe er, at kundernes individuelle forbrugsprofil ikke direkte kan indgå i indkøbsbeslutningerne i engrosmarkedet og i balanceringen af elsystemet. Kunderne kan således blive afregnet efter individuel forbrugsprofil, men ikke deltage direkte i engros og regulerkraftmarkedet. Der bør imidlertid arbejdes hen imod, at flere aktører herunder også aktører fra 3. afregningsgruppe på omkostningseffektiv vis kan deltage i regulerkraftmarkedet. Anbefaling Etablere omkostningseffektiv timeafregning for nuværende skabelonkunder med fleksibelt forbrugspotentiale Det anbefales, at der i elmarkedsforskrifterne specificeres en ny og selvstændig afregningsgruppe (3. afregningsgruppe) for kunder med et timemålt forbrug på under kwh/år, der gør det muligt for disse kunder at blive afregnet efter individuel forbrugsprofil. Samtidig bør DataHuben snarest efter lancering opdateres til at håndtere den nye afregningsgruppe. Begrænsningen i forbindelse med en sådan afregningsgruppe er, at kundernes individuelle forbrugsprofil ikke direkte kan indgå i indkøbsbeslutningerne i engrosmarkedet og i balanceringen af elsystemet. Kunderne kan således blive afregnet efter individuel forbrugsprofil, men ikke deltage direkte i engros og regulerkraftmarkedet. Der bør imidlertid arbejdes hen imod, at flere aktører herunder også aktører fra 3. afregningsgruppe på omkostningseffektiv vis kan deltage i regulerkraftmarkedet. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Branchen specificerer 3. afregningsgruppe i elmarkedsforskrifterne og tilbyder mindre kunder (skabelonkunder) at overgå til den nye afregningsgruppe mod en omkostningsægte betaling. 1.2 Tarifering der sikrer en effektiv anvendelse af kunders fleksible elforbrug i elnettet En fremtid med øget andel af vindkraft og mange varmepumper og elbiler vil udfordre distributionskapaciteten i elnettet. Øget elforbrug og højt effektforbrug kan i sig selv skabe problemer med utilstrækkelig kapacitet i elnettet i perioder af døgnet. Desuden kan kombinationen af et højere elforbrug og en efterspørgsel efter strøm, der i højere grad varierer med en mere svingende elpris, skabe yderligere udfordringer i elnettet. Traditionelt er elnettet udbygget for at imødekomme den efterspørgsel efter strøm, som kunderne nu engang måtte have. Elnettet er dimensioneret efter maksimalbelastning og det er den time i året med størst belastning, der fastlægger behovet for netudbygning. Som et alternativ, og i det omfang efterspørgslen efter strøm er fleksibel, kan flytning af elforbrug til tidspunkter med fri kapacitet bidrage til en mere effektiv udnyttelse af elnettets kapacitet, se igen figur 1. Tilvejebringelsen af et integreret prissignal, der både signalerer knapheden af produktions og netkapacitet, kan realisere en stor samfundsøkonomisk værdi ved at aktivere fleksibelt elforbrug og samtidigt give kunderne et privatøkonomisk incitament til at anvende el på tidspunkter af døgnet med ledig kapacitet i elnettet og rigelig VE produktion. 8

9 Lovgivningen på tarifområdet giver imidlertid ikke entydigt grundlag for, at netvirksomhederne kan benytte tidsafhængige, langsigtede omkostningsgrundlag for tariferingen af netydelsen. Der bør derfor ske lovgivningsmæssige præciseringer med henblik på at sikre, at netvirksomhederne inden for rammerne af de grundlæggende krav om objektive, gennemsigtige og ikke diskriminerende kriterier kan tilrettelægge nettariffer, der understøtter udnyttelse af et fleksibelt elforbrug. Det anbefales, at der sker lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at muliggøre, at netvirksomhederne inden for rammerne af de grundlæggende krav om objektive, gennemsigtige og ikke diskriminerende kriterier kan tilrettelægge nettariffer, der understøtter udnyttelse af et fleksibelt elforbrug til elkunder med et forbrugsfleksibilitetspotentiale: Det foreslås for det første, at det i lovgivningen præciseres, at det er muligt at differentiere nettariffer i forhold til de omkostninger, kunderne på lang sigt giver anledning til i elnettet fx ved at differentiere nettariffer mellem perioder med knap henholdsvis ledig kapacitet. Det kan medvirke til at flytte elforbrug væk fra perioder med begrænset kapacitet i elnettet. Da den fremtidige netplanlægning imidlertid således bliver afhængig af kundernes potentielle reaktioner på prissignaler, må netvirksomhederne imødese en øget risiko i forhold til netplanlægningen. Det foreslås derfor videre, at der ud over dette "basisprodukt" kan udvikles mere fokuserede ydelser til kundekategorier med særlige forbrugsadfærd og mønstre. Disse produkter skal kunne tilbydes kundekategorier med særlige forudsætninger for at tilbyde eksempelvis afbrydelighed, nedregulering, brug af elektricitet på særlige tidspunkter af døgnet m.v. Endelig foreslås det, at der bør være mulighed for at tilslutte enkeltkunder og decentrale producenter på individuelt aftalte, gennemsigtige og objektive vilkår (eksempelvis vedrørende regulering/afbrydelighed), såfremt særlige kapacitetsforhold i bestemte dele af nettet tilsiger dette. Det bemærkes, at muligheden for at indføre differentierede tariffer og øvrige supplerende aftaler vedrørende netydelsen forudsætter, at de pågældende kundekategorier kan afregnes på timebasis. 9

10 Anbefaling Etablere rammer for tarifering, der sikrer en effektiv anvendelse af kunders fleksible elforbrug i elnettet Det anbefales, at det i lovgivningen præciseres, at det er muligt at differentiere nettariffer i forhold til de omkostninger, kunderne på lang sigt giver anledning til i elnettet fx ved at differentiere nettariffer mellem perioder med knap henholdsvis ledig kapacitet i nettet. Det kan medvirke til at flytte elforbrug væk fra perioder med begrænset kapacitet i elnettet. Da den fremtidige netplanlægning bliver afhængig af kundernes potentielle reaktioner på prissignaler, må netvirksomhederne imødese en øget risiko i forhold til netplanlægningen. Det foreslås derfor videre, at der ud over et "basisprodukt" kan udvikles mere fokuserede ydelser til kundekategorier med særlig forbrugsadfærd eller bestemt forbrugsmønster. Disse produkter skal kunne tilbydes kundekategorier med særlige forudsætninger for at tilbyde eksempelvis afbrydelighed, nedregulering, brug af elektricitet på særlige tidspunkter af døgnet m.v. Endelig anbefales det, at der bør være mulighed for at tilslutte enkeltkunder og decentrale producenter på individuelt aftalte, gennemsigtige og objektive vilkår (eksempelvis vedrørende regulering/ afbrydelighed), såfremt særlige kapacitetsforhold i bestemte dele af nettet tilsiger dette. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Myndigheder præciserer lovgivning. Branchen udvikler og tilvejebringer nye tarifprodukter til kunderne. 1.3 Kunder kan deltage aktivt i systemmarkeder (eksempelvis selvregulering) Udover tidsafhængige prissignaler fra elspotmarkedet og fra nettet kan prissignaler fra balance og regulerkraftmarkederne dvs. de markeder, der eksisterer for at opnå balance mellem produktion og forbrug tæt på og i selve forbrugstimen yderligere forstærke prisincitamentet til at aktivere fleksibelt forbrug. Enkeltkunder kan imidlertid ikke selv deltage direkte i disse markeder efter de nuværende regler for balanceog regulerkraftmarkederne, som er harmoniseret på nordisk plan. Det er således ikke realistisk, at Danmark alene udvider reglerne til at omfatte muligheden for, at enkeltkunder, der i forvejen er timeafregnet, kan deltage direkte i disse markeder, selvom der foreligger en udarbejdet model til hvordan dette kan foregå. Modellen indebærer, at kunder der timeafregnes i det nuværende regime vil kunne anvende et online prissignal fra regulerkraftmarkedet (såkaldt selvregulering), der kan tilskynde disse kunder til at aktivere og udnytte deres fleksibilitetspotentiale direkte i regulerkraftmarkedet. Der foreligger en brugbar model til hvordan kunder, der timeafregnes i det nuværende regime (ikke den nye 3. afregningsgruppe) kan anvende et online prissignal fra regulerkraftmarkedet (selvregulering), der kan tilskynde kunder til at aktivere og udnytte deres fleksibilitetspotentiale. Der vurderes ikke at være behov for at foretage yderligere teoretiske overvejelser og analyser. Det anbefales her, at Energinet.dk og Klima og Energiministeriet forsat prioriterer muligheden for selvregulering i det nordiske elmarkedssamarbejde samt i Nordisk Ministerråd, og herunder arbejder for 10

11 snarest muligt at gennemføre demonstrationsforsøg på nordisk plan med selvregulering efter foreslået model. Demonstrationsforsøg foretages med henblik på at afdække, hvorvidt selvregulering kan skabe eventuelle udfordringer for energisystemet (især vedrørende industrikunders forbrugsadfærd). Det anbefales endvidere, at Energinet.dk i samarbejde med aktørerne i markedet arbejder aktivt med at udvikle modeller, der kan tilskynde alle kunder med et fleksibilitetspotentiale til at aktivere dette potentiale i systemmarkedet. Anbefaling Udvikle et markedsdesign, der gør det muligt for kunderne at deltage aktivt i systemmarkeder Det anbefales, at Energinet.dk og Klima og Energiministeriet forsat prioriterer muligheden for selvregulering i det nordiske elmarkedssamarbejde samt i Nordisk Ministerråd, og herunder arbejder for snarest muligt at gennemføre demonstrationsforsøg på nordisk plan med selvregulering efter foreslået model. Demonstrationsforsøg foretages med henblik på at afdække, om selvregulering kan skabe eventuelle udfordringer for energisystemet (især vedrørende industrikunders forbrugsadfærd). Det anbefales endvidere, at Energinet.dk i samarbejde med aktørerne i markedet arbejder aktivt med at udvikle modeller, der kan tilskynde alle kunder med et fleksibilitetspotentiale til at aktivere dette potentiale i systemmarkedet. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Branche og myndigheder prioriterer muligheden for selvregulering i det nordiske elmarkedssamarbejde 1.4 Integreret, transparent prissignal til alle aktører Der bør etableres en standardiseret formidling af prissignaler hvor kunder, leverandører og serviceprovidere kan få let adgang til data, og at der herunder etableres en entydig, logisk relation mellem kundesegmenter og relevante priser og tariffer. Formidlingen af data bør ske via en brancheorganiseret dataportal med elmarkedsdata og øvrige relevante data, fx temperatur og vindprognoser. Anbefaling Tilvejebringe et integreret, transparent prissignal til alle aktører Det anbefales, at etablere en brancheorganiseret dataportal med elmarkedsdata og øvrige relevante data. Portalen skal bl.a. sikre en standardiseret formidling af prissignaler til kunder, leverandører og serviceprovidere. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Branchen iværksætter et samarbejde med relevante aktører med henblik på at etablere en dataportal. 11

12 2. Ny økonomisk regulering af netvirksomheders Smart Grid aktiviteter Der bør udformes en ny, moderne regulering af netvirksomhederne, som lægger vægt på at etablere balancerede og positive investeringsincitamenter til udrulning af Smart Grid løsninger i distributionssystemet. Den forventede udbredelse af især varmpumper og eldrevne biler indebærer et behov for at udvide kapaciteten i elnettet betragteligt, og derfor står netvirksomhederne over for at skulle foretage betydelige investeringer for, at de kan levere den nødvendige distributionskapacitet til fremtidens elforbrug. Som vist i figur 2, indebærer en Smart Grid udbygning af elnettet i realiteten to afgørende skift i udbygningsstrategi. Det første skift sker ved, at netvirksomhederne substituerer investeringer i traditionelle netanlæg med investeringer i nye teknologier, der kan anvendes til at optimere kapacitetsudnyttelsen af nettet, herunder fx forbedret måling og overvågning samt styring og automatisering. Det andet skift opstår ved, at det fleksible forbrug aktiveres som ressource i optimeringen af netkapaciteten. 12

13 Investeringer Smart Grid optimerer investeringer til kapacitetsudbygning Traditionel netforstærkning Smart Grid - Udnytte kapacitet i elnettet via måling og styring Smart Grid - Sikre nyttevirkningen af fleksibelt forbrug Tid = øget elektrificering side 28 Thorbjørn Nejsum Investeringer Tidlig overgang til Smart Grid mindsker behov for kapacitetsudbygning Strategiskifte til Smart Grid og udnytte kapacitet via måling Traditionel netforstærkning Strategiskifte til Smart Grid og samtidig udnytte nyttevirkning af fleksibelt forbrug Optimering af kapacitesudbygning ved Smart Grid side 2 Thorbjørn Nejsum Tid = øget elektrificering Figur 2. Smart Grid optimerer investeringer til kapacitetsudbygning 13

14 2.1 Nødvendige investeringer til at sikre fremtidig leveringskvalitet og maksimal udnyttelse af elnettets kapacitet En ny, moderne regulering af netvirksomhederne skal give tilskyndelse til og mulighed for, at netvirksomhederne introducerer ny teknologi i optimeringen, udnyttelsen og udbygningen af netkapaciteten, herunder engagerer sig i forsknings, udviklings og demontrationsaktiviteter (FUD), der fremmer Smart Grid løsninger. Netvirksomheder skal desuden tilskyndes til at foretage en effektiv afvejning mellem anlægsløsninger og driftsløsninger, som indebærer aktiv involvering af aktører på kommercielle vilkår. Reguleringen skal desuden understøtte, at netvirksomhederne oppebærer et normalt afkast af sine aktiviteter og derigennem kan tiltrække den fornødne kapital til Smart Grid investeringer. Derudover må reguleringen sikre de kunder, der ikke har et fleksibilitetspotentiale, mod at skulle betale mere for at finansiere andre kunders udnyttelse af deres fleksibilitetspotentiale. Der bør tilvejebringes en regulering af netvirksomhederne, der sikrer tilskyndelse til at gennemføre nødvendige investeringer og aktiviteter til at sikre fremtidig leveringskvalitet og maksimal udnyttelse af elnettets kapacitet. En ny regulering bør tilskynde til og give mulighed for, at netvirksomhederne: - Introducere ny teknologi i optimeringen og udnyttelsen af netkapaciteten (forbedret måling og overvågning samt automatisering), herunder engagerer sig i forsknings, udviklings og demontrationsaktiviteter, der fremmer Smart Grid løsninger. - Foretager en effektiv afvejning mellem anlægsløsninger og driftsløsninger, som indebærer aktiv involvering af aktører på kommercielle vilkår. - Understøtter et fleksibelt forbrug via tidsdifferentieret afregning af kunder med fleksibilitetspotentiale - Oppebærer et normalt afkast af aktiviteter. Anbefaling Udforme en ny regulering, der tilskynder netvirksomhederne til at gennemføre nødvendige investeringer og aktiviteter til at sikre fremtidig leveringskvalitet og maksimal udnyttelse af elnettets kapacitet Det anbefales, at en ny regulering skal tilskynde netvirksomhederne til og give dem mulighed for: at introducere ny teknologi i optimeringen og udnyttelsen af netkapaciteten (forbedret måling og overvågning samt automatisering), herunder engagerer sig i forsknings, udviklings og demontrationsaktiviteter, der fremmer Smart Grid løsninger at foretage en effektiv afvejning mellem anlægsløsninger og driftsløsninger, som indebærer aktiv involvering af aktører på kommercielle vilkår at understøtte et fleksibelt forbrug via tidsdifferentieret afregning af kunder med fleksibilitetspotentiale at oppebære et normalt afkast af aktiviteter Tidsmæssig prioritering af delanbefaling:

15 Her og nu og i tiden indtil nye lovgivningsmæssige tiltag kan være på plads bør mulighederne for at justere administrative forskrifter m.v. inden for gældende reguleringsmæssige rammer undersøges for at sikre, at Smart Grid aktiviteter som minimum kan gennemføres under samme rammevilkår som traditionelle netaktiviteter. Det anbefales, at tilpasse indtægtsrammebekendtgørelsens definitioner af såkaldte nødvendige nyinvesteringer, samt håndteringen af Smart Grid aktiviteter i benchmarkingen af netvirksomhederne, og på denne vis sikre, at Smart Grid aktiviteter som minimum har samme rammevilkår som traditionelle netaktiviteter. Anbefaling Indføre midlertidige administrative tiltag, der sikrer maksimal udnyttelse af elnettets kapacitet inden for rammerne af nuværende lovgivning Det anbefales, at tilpasse indtægtsrammebekendtgørelsens definitioner af såkaldte nødvendige nyinvesteringer, samt håndteringen af Smart Grid aktiviteter i benchmarkingen af netvirksomhederne, og derigennem sikre, at Smart Grid aktiviteter på kort sigt som minimum kan gennemføres under samme rammevilkår som traditionelle netaktiviteter. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: 2012 Ansvar for implementering af delanbefaling: Myndigheder i tæt samspil med branchen 2.2 Tilvejebringe timeafregning af fleksibelt elforbrug under grænsen for obligatorisk timeafregning Netvirksomhederne har ansvaret for at måle forbrug og formidle validerede forbrugsdata til kunder og elmarkedets aktører. Dataformidlingen vil inden længe forventeligt fra ultimo 2012 ske via DataHuben. Dansk Energi og Energinet.dk: Fremme af prisfleksibelt elforbrug for små og mellemstore kunder, september 2011, viser, at en udbredelse af timebaseret afregning til nuværende skabelonkunder (3. afregningsgruppe) vil være forbundet med øgede omkostninger til måling og formidling af forbrugsdata, dog i væsentligt mindre omfang end ved den traditionelle timeafregning af større kunder. Det bør derfor sikres, at netvirksomhederne har mulighed for at indregne øgede måledataomkostninger i tariferingen af kunder, der afregnes på timebasis. De samlede omkostninger ved udbredelse af den nye afregningsgruppe er på grund af skalaeffekter afhængig af, hvor mange kunder, den nye afregningsgruppe vil omfatte. Det kan hævdes, at der bør fokuseres på at minimere ekstraomkostningerne pr. kunde, og således udbrede den nye afregningsform (inklusiv den fornødne fjernaflæste måling) til samtlige kunder. Imidlertid vil en total udbredelse af timemåling og afregning medføre øgede omkostninger for alle kunder, selvom det alene vil være kunder med fleksibilitetspotentiale, der vil kunne realisere gevinsterne ved at overgå til timebaseret måling og afregning. Rækkevidden af timebaseret afregning dvs. om det skal gælde alle kunder, eller fx alene kunder med fleksibilitetspotentiale bør derfor være genstand for en politisk afvejning af omkostninger og gevinster for de enkelte kategorier af kunder. Der bør på denne baggrund arbejdes videre med udgangspunkt i to scenarier for etablering og finansiering af timebaseret afregning af skabelonkunder med fleksibelt forbrugspotentiale: 15

16 A. Obligatorisk timeafregning af kunder med elbil og/eller varmepumpe, således at der kan sendes tidsdifferentierede prissignaler til disse kunder. Det bør sikres lovgivningsmæssigt, at alle kunder med elbil og varmepumpe registreres. Det kan ske enten ved positiv tilskyndelse i lighed med afgiftsnedsættelsen for elvarmekunder, eller ved lovkrav som for eksempel pligt til registrering. Derudover bør det fremgår af elforsyningsloven, at netvirksomheden skal timeafregne disse registrerede forbrugsenheder. B. Efterspørgselsdrevet indførelse af timeafregning. Alternativet til obligatorisk timeafregning er en efterspørgselsdrevet udvikling. Det vil sige, at der ikke stilles krav om timeafregning over for kunder med fleksibilitetspotentiale, men at netvirksomhederne via tilbud om tidsdifferentieret tarifering tilskynder disse kundekategorier til at overgå til timeafregning. Anbefaling Tilvejebringe timeafregning af fleksibelt elforbrug under grænsen for obligatorisk timeafregning Det anbefales, at der foretages en afklaring af omfanget af udbredelsen og finansieringen af timebaseret afregning til mindre kunder (såkaldte skabelonkunder) med et fleksibelt forbrugspotentiale. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Myndigheder tilpasser lovgivning, så netvirksomhederne har mulighed for at indregne øgede måledataomkostninger ifm. faciliteringen af timebaseret afregning. 2.3 Gennemførelse af demonstrationsprojekter med aktiv involvering af kunder og markedsaktører I realiteten er distributionsvirksomheders omkostninger til FUD indsatsen låst fast på 2004 niveauet, og efterfølgende fokus på effektivisering har sat virksomhedernes FUD indsats under pres. Der er næppe tvivl om, at en intensiveret FUD indsats hos alle aktører er afgørende for effektiv udrulning af Smart Grid. Der bør etableres en stabil og afbalanceret reguleringsmæssig ramme, som giver langsigtede incitamenter til effektivisering på den ene side, og på den anden side ikke straffer distributionsvirksomhederne for at engagere sig i FUD aktiviteter, fx ved at omkostninger til disse aktiviteter undtages effektivitetsmåling/benchmarking af netvirksomhedernes omkostninger, jf. anbefaling i afsnit

17 2.4 Understøttelse af ladeinfrastruktur til elbiler En forudsætning for elektrificering af transportsektoren er etablering af opladningsinfrastruktur for elbiler. Den statslige indsats bør prioritere infrastrukturinvesteringer og markedsløsninger, der sikrer intelligent udnyttelse af produktions og netkapaciteten i elsystemet. Branchen bør arbejde for at etablere harmoniserede vilkår for opladning på tværs af forsyningsområder, herunder tilslutnings og afregningsmuligheder. Samtidig bør branchen have fokus på fortsat udvikling af markedsmodeller, der sikrer intelligent opladning af elbiler. Anbefaling Understøtte ladeinfrastruktur til eldrevne biler og harmonisere vilkår for opladning på tværs af forsyningsområder Det anbefales, at den statslige indsats prioriterer opladningsinfrastrukturinvesteringer og markedsløsninger, der sikrer intelligent udnyttelse af produktions og netkapaciteten i elsystemet. Branchen bør arbejde for at etablere harmoniserede vilkår for opladning på tværs af forsyningsområder, herunder tilslutnings og afregningsmuligheder. Samtidig bør branchen have fokus på fortsat udvikling af markedsmodeller, der sikrer intelligent opladning af eldrevne biler. Kommunerne bør samordne deres krav til ladestandere i det offentlige rum, så markedsaktørerne ikke mødes af forskellige krav til eksempelvis farve og form. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Myndigheder skal prioritere infrastrukturinvesteringer og markedsløsninger til intelligent opladning af eldrevne biler. Branchen skal harmonisere vilkår for opladning og tilslutning på tværs af forsyningsområder. Med udgangspunkt i fremtidige markedsmodeller for intelligent opladning bør der endvidere arbejdes for, at kommercielle aktører kan administrere residualforbrug hos den enkelte kunde (husstand) ud fra egne afregningsmålinger i markedet. Kunder kan efterspørge produkter fra kommercielle aktører, der involverer en særskilt måling og afregning af strømmen til et bestemt forbrugsapparat. Det kan f.eks. være køb af en varmeydelse, hvor kunden får opsat en varmepumpe i hjemmet, mens det er leverandøren, der sørger for at indkøbe strømmen og optimere elforbruget time for time ud fra kundens komfortkrav. Det kan her være omkostningseffektivt at etablere elmålere i forbrugsapparaterne i forbindelse med produktionen frem for at opsætte en særskilt elmåler efterfølgende. Der kan allerede være indbygget moduler til kommunikation og styring i forbrugsapparaterne, og meromkostningen ved at kombinere denne automatik med indbygget måling af apparatets elforbrug kan vise sig at være relativt beskeden. Det er således ikke givet, at der i fremtiden er behov for at opsætte en særskilt elmåler til installationen alene for at kunne opnå målegrundlag for separat afregning af bestemte forbrugsgenstande. Derfor bør der arbejdes for, at kommercielle aktører kan anvende egne elmålere til at foretage afregningsmålinger i markedet (såkaldt tredjepartsmåling til afregningsformål). 17

18 Det bemærkes, at eventuelle fejlmålinger eller manglende forbrugsdata fra tredjepartsmålinger ultimativt vil påvirke netvirksomhedernes opgjorte nettab. De hermed forbundne risici for netvirksomhederne bør derfor analyseres og håndteres i den økonomiske regulering af netvirksomhederne. Anbefaling Harmonisere krav og specifikationer for anvendelse af tredjepartsmålinger til afregningsformål Det anbefales, at der i et samarbejde mellem branchens aktører, myndigheder m.v. nærmere udredes, hvorledes der kan etableres harmoniserede krav og specifikationer for anvendelse af tredjepartsmålinger til afregningsformål, således at måleransvaret og håndtering af kunde og målerstamdata stadigt forestås af netvirksomheden, mens selve administrationen og håndteringen af afregningsdata efter aftale kan varetages af kommercielle aktører. Nye markedsmodeller og afregningsmålinger skal kunne administreres via DataHuben. Det bemærkes, at eventuelle fejlmålinger eller manglende forbrugsdata fra tredjepartsmålinger ultimativt vil påvirke netselskabernes opgjorte nettab. De hermed forbundne risici for netselskaberne, bør derfor analyseres og håndteres i den økonomiske regulering af netselskaberne. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Branchen og myndigheder udreder i fællesskab hvordan der etableres harmoniserede krav og specifikationer for anvendelse af tredjepartsmålinger til afregningsformål. 18

19 3. Afgifter der understøtter en effektiv elektrificering Afgifter bør tilrettelægges så forbrugere får en balanceret tilskyndelse til at omstille energiforbrug i varme og transportsektoren fra olie, gas og benzin til fleksibel anvendelse af elektricitet. El til opvarmningsformål beskattes i dag hårdere end andre energiarter målt pr. energiindhold. Det reducerer den økonomiske tilskyndelse til at anvende elektricitet til rumopvarmning og forvrider dermed forbrugerens valg. Det anbefales at fokusere på følgende elementer: - Der skal ikke diskrimineres mod fleksibelt elforbrug anvendt til opvarmning og transport. - Hvis de reelle prissignaler viser sig ikke at give tilstrækkelig tilskyndelse til fleksibelt elforbrug, kan muligheden for at indføre dynamiske afgifter undersøges yderligere. 3.1 Der skal ikke diskrimineres mod fleksibelt elforbrug anvendt til individuel opvarmning og til transport Der bør være en balanceret og ikke forvridende tilskyndelse for kunder til at omstille energiforbrug i varme og transportsektoren fra olie, gas og benzin til elektricitet. Der eksisterer i dag en afgiftsnedsættelse for elforbrug anvendt opvarmning af helårsboliger. På trods af afgiftsnedsættelsen beskattes el til opvarmningsformål fortsat hårdere end andre energiarter målt pr. energiindhold. Det reducerer den økonomiske tilskyndelse til at anvende elektricitet til rumopvarmning og forvrider dermed forbrugerens valg hen mod fossile opvarmningsformer, der er mindre energieffektive og udgør en større belastning for miljøet. Der bør derfor gennemføres en yderligere afgiftsnedsættelse for elektricitet anvendt til transport og til opvarmning af helårsboliger (varmekilder med fleksibilitetsmulighed), inkl. elforbrug til varmefremstilling i momsregistrerede virksomheder, så der opstår balance mellem afgiftsniveauet på henholdsvis elektricitet og øvrige fossile brændsler. En reduktion i afgifter på el vil forbedre økonomien i en varmepumpe og reducere levetidsomkostningerne og tilbagebetalingstiden. En afgiftsnedsættelse for elektricitet vurderes imidlertid kun at medføre begrænset tilskyndelse til at anvende el til transport, idet det er forbundet med en høj investeringsomkostning og en relativt lav variabel omkostning. Med dagens priser og afgiftsstrukturer er det vanskeligt for forbrugere at få økonomi i at købe en elbil. Andre afgiftsinstrumenter, herunder teknologineutrale afgifter fx differentieret registreringsafgift og grønne afgifter, baseret på bilernes CO 2 udledning bør her fortsat være i spil for at stimulere anvendelsen af el til transport. 19

20 Anbefaling Indføre balancerede afgifter for elektricitet anvendt til transport og opvarmning Det anbefales, at gennemføre en yderligere afgiftsnedsættelse for fleksibelt elforbrug anvendt til transport og til opvarmning af helårsboliger (varmekilder med fleksibilitetsmulighed), inkl. elforbrug til varmefremstilling i momsregistrerede virksomheder, så der opstår balance mellem afgiftsniveauet på henholdsvis elektricitet og øvrige fossile brændsler. Andre afgiftsinstrumenter, herunder teknologineutrale registreringsafgifter og grønne afgifter baseret på bilernes CO 2 udledning, bør fortsat være i spil for at stimulere anvendelsen af el til transport. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Myndigheder 3.2 Dynamiske afgifter Det har tidligere fra forskellige sider været fremført at anvende afgifter til at forstærke prissignaler fra strømpris og elnettariffer, med henblik på at få kunder til at flytte deres strømforbrug over døgnets timer. Dynamiske afgifter (prisafhængige) indebærer højere afgifter når der er knap produktionskapacitet og/eller kapacitetsbegrænsninger i elnettet dvs. relativt høj samlet pris og giver dermed kunder en større tilskyndelse til at flytte strømforbruget i tid. Arbejdsgruppen anbefaler, at der først og fremmest fokuseres på at etablere de reelle prissignaler i markedet og på at bringe disse frem til kunderne. De reelle prissignaler udgør tidsdifferentierede nettariffer, strømprisen (spot) samt balanceringspriser (regulerkraft). Når disse prissignaler er etableret og stillet til rådighed for kunderne (kræver timeafregning), kan det undersøges, om tilskyndelsen er tilstrækkelig til at aktivere et fleksibelt elforbrug, eller om der er behov for at supplere prissignaler med en dynamisk afgift, der kan forstærke kunders økonomiske tilskyndelse til at flytte strømforbruget over tid. 20

Hovedrapport. For. Smart Grid Netværkets arbejde

Hovedrapport. For. Smart Grid Netværkets arbejde Hovedrapport For Smart Grid Netværkets arbejde Oktober 2011 Hovedrapport for Smart Grid Netværkets arbejde Forord Det er regeringens mål, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40

Læs mere

Hovedrapport for Smart Grid Netværkets arbejde

Hovedrapport for Smart Grid Netværkets arbejde Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 04, 2015 Hovedrapport for Smart Grid Netværkets arbejde Vinther, Dorthe; Dreyer, Peter; Troi, Anders; Aagaard, Lars; Tang, John; Nielsen, Søren-Peter; Hjortkjær, Anna-Grethe;

Læs mere

HOVEDRAPPORT for Smart Grid Netværkets arbejde

HOVEDRAPPORT for Smart Grid Netværkets arbejde HOVEDRAPPORT for Smart Grid Netværkets arbejde Hovedrapport for Smart Grid Netværkets arbejde Forord Det er regeringens mål, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold

Læs mere

Energiselskabernes rolle i forhold til elbiler

Energiselskabernes rolle i forhold til elbiler Energiselskabernes rolle i forhold til elbiler Den 23. november 2011 Anders Stouge Dansk Energi Ast@danskenergi.dk Indhold Udgangspunktet for omlægning af det danske energisystem Elbilens rolle Nye aktiviteter

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk Smart Grid Netværkets rapport Nettemadag 2011 24. november 2011 kbe@energinet.dk Rapportering fra Ministerens Smart Grid Netværk Rapporter tilgængelige fra 23. oktober 2011 på www.kemin.dk x x 1. Hovedanbefaling:

Læs mere

smart grid netværkets arbejde Sammenfatning og anbefalinger

smart grid netværkets arbejde Sammenfatning og anbefalinger smart grid netværkets arbejde Sammenfatning og anbefalinger 1 Indhold Forord 3 Indleding og sammenfatning 5 El får en bærende rolle i fremtidens energisystem 5 Elkunder bliver en ressource i fremtidens

Læs mere

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID? Dagens program Velkommen /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Smart Grid Danmark 2.0 resultater /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi En Smart Grid leverandør

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid. 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi

Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid. 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi Agenda 1. De politiske og regulatoriske rammer for Smart Grid i Danmark 2. Regeringens smart

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet

Detailmarkedet for elektricitet 15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk DataHub Kraft i Vest 27. September 2013 John Griem, Energinet.dk Overblik Om Energinet.dk Baggrund for at lave en DataHub DataHub ens funktionalitet Engrosmodellen Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

OVERVEJER DU SOLCELLER?

OVERVEJER DU SOLCELLER? OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Anmeldelse af ændring af Energinet.dk's tarifering af elkunder med nettoafregnet egenproduktion.

Indholdsfortegnelse. Anmeldelse af ændring af Energinet.dk's tarifering af elkunder med nettoafregnet egenproduktion. Til Energitilsynet Anmeldelse af ændring af Energinet.dk's tarifering af elkunder med nettoafregnet egenproduktion 8. september 2016 IAL/STO Indholdsfortegnelse 1. Ny tarifering... 2 2. Baggrund... 2 3.

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina Detlefsen

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

SMART GRID ANBEFALINGER. Status på smart grid-netværkets arbejde

SMART GRID ANBEFALINGER. Status på smart grid-netværkets arbejde SMART GRID ANBEFALINGER Status på smart grid-netværkets arbejde FORORD I efteråret 2010 blev der nedsat et smart grid netværk bestående af en række centrale aktører inden for smart grid. Netværkets opgave

Læs mere

o At projektet vedrører en begrænset købergruppe o At SE offentliggør alle resultater vedr. tariferingen i pilotprojektet

o At projektet vedrører en begrænset købergruppe o At SE offentliggør alle resultater vedr. tariferingen i pilotprojektet Syd Energi c/o Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 9. februar 2012 Sag 4/0720-8901-0211 /LBA Deres ref. Ansøgning vedrørende pilotprojekt med afregning med dynamiske nettariffer 1. SE (Syd

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked MWh/h Stigende mængder fluktuerende el-produktion baseret på vind og sol nu og

Læs mere

Smart grid i Danmark 2.0

Smart grid i Danmark 2.0 Smart grid i Danmark 2.0 Implementering af tre centrale anbefalinger fra Smart Grid Netværket ¼ Koncept for smart grid ¼ Informationsmodel for formidling af data ¼ Roadmap med fokus på netselskabernes

Læs mere

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk Markedsmodel 2.0 Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk 19-08-2015 sommer skole 2015 1 Agenda 1 Baggrund for Markedsmodel 2.0 2 Fase 1: Udfordringer og mulige løsninger 3 Den europæiske ramme 4 Fase

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Regeringens planer for elbiler

Regeringens planer for elbiler Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Mission, Vision & Strategi. 4. Marts 2014

Mission, Vision & Strategi. 4. Marts 2014 4. Marts 2014 Introduktion Dansk Solcelleforening er en interesseorganisation der arbejder for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark Brancheforeningen omfatter virksomheder, institutioner

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. RAH Net A/S Ndr. Ringvej 4 6950 Ringkøbing 24. november 2016 Detail & Distribution AFGØRELSE GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FAST- SÆTTELSE AF Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget RAH Net A/S

Læs mere

ENERGI FYN. Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard

ENERGI FYN. Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard ENERGI FYN Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard tl@energifyn.dk 22927-0236 SMART GRID OG OMSTILLING Opstilling fra produktion efter behov til forbrug der passer til produktionen Produktionen varierer

Læs mere

Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug. v/ Torben Normann Schulze; Energistyrelsen 7. juni 2006

Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug. v/ Torben Normann Schulze; Energistyrelsen 7. juni 2006 Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug v/ Torben Normann Schulze; 7. juni 2006 Energistrategi 2025 Undersøge mulighederne for at fremme et mere fleksibelt elforbrug Regeringens bevæggrunde:

Læs mere

Energisystemets udfordringer og muligheder i fremtiden. Efterspørgselssiden. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energisystemets udfordringer og muligheder i fremtiden. Efterspørgselssiden. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energisystemets udfordringer og muligheder i fremtiden Efterspørgselssiden Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 6 el-udfordringer i et vindbaseret energisystem 5 De 6 udfordringers relevans for forbrugerne

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008

Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Barriers Udfordringer to demand i et intelligent response energisystem Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Seniorforsker Kenneth Karlsson Risø DTU Nationallaboratoriet

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk

Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk Dagsorden Orientering om solcellelovgivningen Et bud på indhold og tidsplan Perspektiverne

Læs mere

Vindenergi - og vinderenergi

Vindenergi - og vinderenergi Vindenergi - og vinderenergi Energinet.dk præsentation på seminar 15. november 2013 Kim Behnke, forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50

Læs mere

Fremtidens TSO-udfordringer

Fremtidens TSO-udfordringer Fremtidens TSO-udfordringer READY Workshop - 5. november 2012 Netbelastninger Smart Grid-projekter og løsninger Sektionschef, Kim Behnke, Energinet.dk 1 Udfordringer for eltransmissionssystemet Elsystem

Læs mere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Økonomi og afregningsregler for strøm. Henrik Lawaetz

Økonomi og afregningsregler for strøm. Henrik Lawaetz Økonomi og afregningsregler for strøm Henrik Lawaetz VE-lov 41 Pristillæg som sammen med markedsprisen udgør 60 øre/kwh Installeret effekt højst 25 kw Tilsluttet i egen forbrugsinstallation Energinet.dk

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Metodeanmeldelse af Forskrift H2: Skabelonafregning mv.

Metodeanmeldelse af Forskrift H2: Skabelonafregning mv. Til Sekretariatet for Energitilsynet Metodeanmeldelse af Forskrift H2: Skabelonafregning mv. September 2015 USS/PHQ September 2015 Dok. 15/08076-3 1/5 Indholdsfortegnelse Kapitel 3. Obligatorisk grænse

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Fleksibelt og effektivt energiforbrug Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd To temaer i denne workshop Tema 1: Hvilke fleksibiliteter har vi brug for? Hvem kan levere dem? Tema 2: Ændring af regulering

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 15. december 2011 Sag 4/0720-8901-0211 / LBA Deres ref. Anmeldelse af betaling af tilslutningsbidrag for ladestandere til elbiler opstillet i det offentlige

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Anvendelse af elektricitet i transporten, hvilke el-produkter har en reel effekt for klima eller for mere vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Klimaforandringer

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

DataHub. Systemet bag Engrosmodellen. Signe Horn Rosted, Afdelingsleder, Detailmarkedsudvikling Energinet.dk 1

DataHub. Systemet bag Engrosmodellen. Signe Horn Rosted, Afdelingsleder, Detailmarkedsudvikling Energinet.dk 1 DataHub Systemet bag Engrosmodellen Signe Horn Rosted, Afdelingsleder, Detailmarkedsudvikling 31-03-2016 Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 31-03-2016 Energinet.dk 2 Om Energinet.dk 31-03-2016 Energinet.dk

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Smart Grid-Strategi. - fremtidens intelligente energisystem

Smart Grid-Strategi. - fremtidens intelligente energisystem Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet April 2013 Smart Grid-Strategi 3 Indhold Forord 5 Resumé af strategien og de vigtigste initiativer 7 1.

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere