Issue Paper. Arbejdsgruppe 2. Smart Grid Netværket Virkemidler til fremme af Smart Grid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Issue Paper. Arbejdsgruppe 2. Smart Grid Netværket Virkemidler til fremme af Smart Grid"

Transkript

1 Issue Paper Arbejdsgruppe 2 Smart Grid Netværket Virkemidler til fremme af Smart Grid

2 i. Indholdsfortegnelse I. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 II. FORORD... 3 III. DELTAGERE OG BIDRAG... 4 IV. INDLEDNING PRISSIGNALER TIL KUNDER DER AFSPEJLER VÆRDIEN AF FORBRUGSFLEKSIBILITET Effektiv timeafregning af kunder med fleksibelt forbrugspotentiale Tarifering der sikrer en effektiv anvendelse af kunders fleksible elforbrug i elnettet Kunder kan deltage aktivt i systemmarkeder (eksempelvis selvregulering) Integreret, transparent prissignal til alle aktører NY ØKONOMISK REGULERING AF NETVIRKSOMHEDERS SMART GRID AKTIVITETER Nødvendige investeringer til at sikre fremtidig leveringskvalitet og maksimal udnyttelse af elnettets kapacitet Tilvejebringe timeafregning af fleksibelt elforbrug under grænsen for obligatorisk timeafregning Gennemførelse af demonstrationsprojekter med aktiv involvering af kunder og markedsaktører Understøttelse af ladeinfrastruktur til elbiler AFGIFTER DER UNDERSTØTTER EN EFFEKTIV ELEKTRIFICERING Der skal ikke diskrimineres mod fleksibelt elforbrug anvendt til individuel opvarmning og til transport Dynamiske afgifter EFFEKTIV AKTIVERING AF DECENTRAL LAGER OG PRODUKTION Udnyttelse af batterier til levering af ydelser til elsystemet Effektiv integration af egenproduktion (herunder mikro kraft/varme) Systemydelser (fra eksempelvis vindkraft og elnetanlæg) i højere grad markedsudsættes Levering af systemstabiliserende ydelser til overordnet transmissionssystem

3 ii. Forord Klima og energiministeren nedsatte i 2010 et Smart Grid Netværk til at analysere de udfordringer som elsystemet står over for i en fremtid, hvor el vil få en endnu mere central og bærende rolle i fremtidens energisystem, end det har i dag. El vil i stigende grad produceres ved hjælp af vedvarende energi, især fra vindkraft, og kan med fordel erstatte fossile brændsler i varme og transportsektorerne. Efterspørgslen efter strøm forventes at vokse massivt, i takt med at forbrugere gør stadig større brug af elbiler og varmepumper. Det betyder, at det danske energisystem skal tilpasses, og at der skal ske væsentlige ændringer i elsystemet både i forhold til den måde, der produceres el på, og brugen af el hos elkunderne. For at sikre en jævn og kontinuerlig strøm, og aktivt styre og justere forbruget af strøm er det nødvendigt, at kunderne reagerer på prissignaler og aktuel information. Elsystemet skal bl.a. tilpasse sig ændringer i kundernes adfærd og leverandører skal levere oplysninger til kunder, der giver kunderne mulighed for aktivt at opnå værdi i elmarkedet ved at tilbyde deres forbrugsfleksibilitet som ny ressource i elsystemet. Klima og Energiministeriet har defineret rammer og arbejdsopgaver for fire arbejdsgrupper i Smart Grid Netværket. Arbejdsgruppe 2 har fået følgende kommissorium: Gruppen skal med udgangspunkt i eksisterende kortlægninger og analyser fremkomme med forslag til, hvilke nye virkemidler der er brug for i årene frem mod 2020 for at sikre intelligens i såvel transmissions som distributionssystemerne for elnettet i Danmark. Desuden hvordan offentlige og private investeringer effektivt kan bringes i spil. Blandt virkemidler tænkes på fx tariffer og afgifter. 3

4 iii. Deltagere og bidrag Arbejdsgruppe 2 har besvaret opgaven ved hjælp af eksisterende, tilgængelige analyser, samt via ekspertviden fra indkaldte bidragsydere. Arbejdsgruppen har Dansk Energi som formand og har følgende medlemmer: Anna Grethe Hjortkjær, DONG Energy Claus Madsen, ABB A/S John Tang, Dansk Fjernvarme Kim Andersen, Alstom Danmark A/S Lars Bai Jensen, DONG Energy Michael Guldbæk Arentsen, Dansk Energi Per Kofod, ABB A/S Steen Kramer Jensen, Energinet.dk Sune Strøm, Vindmølleindustrien Thorbjørn Nejsum, Dansk Energi Torben Schultze, Energistyrelsen Troels Ranis, DI 4

5 iv. Indledning Under netværket er nedsat fem arbejdsgrupper med afgrænsede opgavebeskrivelser. Denne rapport uddyber anbefalingerne fra arbejdsgruppe 2, og har fokus på virkemidler der kan fremme et Smart Grid. Herunder at sikre tiltag, der vil tilskynde kunder til at flytte strømforbruget over døgnet til tidspunkter med rigelig produktionskapacitet og ledig plads i elnettet. Arbejdsgruppe 2 udpeger fire virkemiddelområder, der vil fremme udviklingen af et Smart Grid. Virkemiddelområderne behandles herunder i separate afsnit og vedrører henholdsvis: 1) Prissignaler til kunder der afspejler værdien af forbrugsfleksibilitet 2) Ny økonomisk regulering af netvirksomheders Smart Grid aktiviteter 3) Afgifter der understøtter en effektiv elektrificering 4) Effektiv aktivering af decentral lager og produktion. De fire virkemiddelområder, som arbejdsgruppe 2 anbefaler at fokusere på, fremgår af afsnit 1 4 herunder og er fastlagt med udgangspunkt i en kortlægning af eksisterende anbefalinger og forslag til virkemidler. Et katalog over eksisterende anbefalinger og forslag til virkemidler er præsenteret i Bilagsrapporten til dette Issue Paper. 5

6 1. Prissignaler til kunder der afspejler værdien af forbrugsfleksibilitet For at sikre en økonomisk tilskyndelse til at flytte strømforbruget til tidspunkter med rigelig strømproduktion og ledig kapacitet i elnettet, er det afgørende at kunderne tilbydes prissignaler, der afspejler de aktuelle omkostninger ved strømforbruget på det givne tidspunkt. Ved at tilbyde kunderne mulighed for at justere elforbruget efter aktuelle prissignaler, vil kapaciteten i elsystemet kunne udnyttes mere effektivt samtidigt med, at kunderne oppebærer reelle privatøkonomiske gevinster ved at optimere elforbruget efter variationen i priserne henover døgnet. I figur 1 er den typiske døgnvariation i det nuværende forbrug markeret med det grå område. Hvis de aktuelle prissignaler ikke leveres til kunderne eller direkte til apparaturet er det forventningen, at det nye elforbrug, som kommer via den generelle elektrificering af energiforbruget, i vid udstrækning vil lægge sig oveni den nuværende såkaldte kogespids. Det vil afstedkomme et stort investeringsbehov i en ubygning af kapaciteten i elsystemet. Ideen i at tilbyde kunderne tidsdifferentierede priser er, at kunderne dermed vil have en tilskyndelse til at flytte deres fleksible elforbrug fx til opvarmning og opladning til tidspunkter med relativ høj VE produktion og ledig kapacitet i nettet. Flytning af forbrug i tid optimerer kapaciteten i elsystemet Effekt (kw) side 3 Thorbjørn Nejsum Timer Figur 1. Flytning af forbrug i tid optimerer kapaciteten i elsystemet Det anbefales at fokusere på, at: - Der kan ske effektiv timeafregning af kunder med fleksibelt forbrugspotentiale. - Understøtte tarifering der sikrer en effektiv aktivering af kunders fleksible elforbrug i elnettet. - Kunder kan deltage aktivt i systemmarkeder (selvregulering). - Der leveres et integreret og transparent prissignal til alle aktører. Disse fokuspunkter uddybes i de følgende afsnit. 6

7 1.1 Effektiv timeafregning af kunder med fleksibelt forbrugspotentiale Det bør være udgangspunktet, at alle nuværende og kommende kunder med et prisfleksibilitetspotentiale afregnes på timebasis. Alene derigennem kan Smart Grid gevinsterne ved det fleksible forbrug realiseres af kunderne og af sektorens aktører. Udover de nuværende timeafregnede kunder (dvs. kunder med årsforbrug på mindst kwh), forventes særligt små/mellemstore procesvirksomheder samt kunder med elbilog/eller varmepumpe at kunne agere prisfleksibelt. Kunder, der ikke afregnes på timebasis, har ikke et individuelt incitament til at agere prisfleksibelt, eftersom den enkelte kunde ikke oplever afregningsmæssig effekt af sin egen eventuelle adfærdsændring, fx ved at flytte forbrug til relativt billige timer. Det er tilfældet for de nuværende ca. 2,7 mio. såkaldte skabelonkunder, der afregnes efter en gennemsnitlig forbrugsskabelon henover døgnet. Den enkelte skabelonkunde har ikke mulighed for at opnå privatøkonomisk gevinst af egen adfærdsændring, idet en evt. gevinst fra en konkret kundes forbrugsflytning bliver delt ud over hele skabelonkundegruppen. Et individuelt prisincitament kunne rent teknisk tilvejebringes ved at afregne alle kunder efter de principper, der gælder for kunder med forbrug på over kwh/år. Det ville imidlertid medføre høje ekstraomkostninger for kunder og aktører at indføre denne afregning for kunder med lavere elforbrug, idet der gælder særlige krav til datakvalitet og frister for dataformidling for de timeafregnede kunder. De særlige krav skyldes, at engrosmarkedets og balanceringssystemets funktion er afhængig af hurtig og præcis dataformidling jo mere detaljerede og frisk tilgængelige måledata, jo mere præcist indkøb kan en elhandler foretage på engrosmarkedet. Energinet.dk og Dansk Energi har i samarbejde undersøgt en ny selvstændig afregningsgruppe for kunder med et timemålt forbrug (benævnt 3. afregningsgruppe), hvor justerede krav til validering og frister kan nedbringe ekstraomkostningerne ved timebaseret afregning for nuværende skabelonkunder til et niveau, der gør det interessant for kunder med et lavere fleksibelt forbrug at agere efter døgnvariationer i priser og tariffer. Den nye afregningsgruppe er analyseret af Energinet.dk og Dansk Energi og beskrevet i rapporten Fremme af prisfleksibelt elforbrug for små og mellemstore kunder, september Den 3. afregningsgruppe placerer sig mellem de to nuværende afregningsgrupper i detailmarkedet, henholdsvis timeafregning for kunder med et forbrug på mindst kwh/år, og skabelonafregning for kunder med et forbrug derunder. Introduktionen af en 3. afregningsgruppe gør det mere attraktivt for kunder med relativt begrænset forbrug (ifht kwh pr. år) at blive afregnet på timebasis, fordi omkostningen ved at opnå denne afregning er væsentligt lavere end det abonnement, nuværende timeafregnede kunder må betale (op til flere tusinde kr. pr. år). Omkostningssænkningen skyldes hovedsagligt, at fristerne for at indsende data til brug for afregningen forlænges væsentligt. Samtidig vil det holde de kunder skadesløse, der har et begrænset eller slet intet fleksibilitetspotentiale. Det anbefales derfor, at der i elmarkedsforskrifterne specificeres en ny og selvstændig afregningsgruppe (3. afregningsgruppe) for kunder med et timemålt forbrug på under kwh/år, der gør det muligt for disse kunder at blive afregnet efter individuel forbrugsprofil. Samtidig bør DataHuben snarest efter lancering opdateres til at håndtere den nye afregningsgruppe. 1 Rapporten kan downloades fra Energinet.dk s og Dansk Energis hjemmeside. 7

8 Begrænsningen i forbindelse med en sådan afregningsgruppe er, at kundernes individuelle forbrugsprofil ikke direkte kan indgå i indkøbsbeslutningerne i engrosmarkedet og i balanceringen af elsystemet. Kunderne kan således blive afregnet efter individuel forbrugsprofil, men ikke deltage direkte i engros og regulerkraftmarkedet. Der bør imidlertid arbejdes hen imod, at flere aktører herunder også aktører fra 3. afregningsgruppe på omkostningseffektiv vis kan deltage i regulerkraftmarkedet. Anbefaling Etablere omkostningseffektiv timeafregning for nuværende skabelonkunder med fleksibelt forbrugspotentiale Det anbefales, at der i elmarkedsforskrifterne specificeres en ny og selvstændig afregningsgruppe (3. afregningsgruppe) for kunder med et timemålt forbrug på under kwh/år, der gør det muligt for disse kunder at blive afregnet efter individuel forbrugsprofil. Samtidig bør DataHuben snarest efter lancering opdateres til at håndtere den nye afregningsgruppe. Begrænsningen i forbindelse med en sådan afregningsgruppe er, at kundernes individuelle forbrugsprofil ikke direkte kan indgå i indkøbsbeslutningerne i engrosmarkedet og i balanceringen af elsystemet. Kunderne kan således blive afregnet efter individuel forbrugsprofil, men ikke deltage direkte i engros og regulerkraftmarkedet. Der bør imidlertid arbejdes hen imod, at flere aktører herunder også aktører fra 3. afregningsgruppe på omkostningseffektiv vis kan deltage i regulerkraftmarkedet. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Branchen specificerer 3. afregningsgruppe i elmarkedsforskrifterne og tilbyder mindre kunder (skabelonkunder) at overgå til den nye afregningsgruppe mod en omkostningsægte betaling. 1.2 Tarifering der sikrer en effektiv anvendelse af kunders fleksible elforbrug i elnettet En fremtid med øget andel af vindkraft og mange varmepumper og elbiler vil udfordre distributionskapaciteten i elnettet. Øget elforbrug og højt effektforbrug kan i sig selv skabe problemer med utilstrækkelig kapacitet i elnettet i perioder af døgnet. Desuden kan kombinationen af et højere elforbrug og en efterspørgsel efter strøm, der i højere grad varierer med en mere svingende elpris, skabe yderligere udfordringer i elnettet. Traditionelt er elnettet udbygget for at imødekomme den efterspørgsel efter strøm, som kunderne nu engang måtte have. Elnettet er dimensioneret efter maksimalbelastning og det er den time i året med størst belastning, der fastlægger behovet for netudbygning. Som et alternativ, og i det omfang efterspørgslen efter strøm er fleksibel, kan flytning af elforbrug til tidspunkter med fri kapacitet bidrage til en mere effektiv udnyttelse af elnettets kapacitet, se igen figur 1. Tilvejebringelsen af et integreret prissignal, der både signalerer knapheden af produktions og netkapacitet, kan realisere en stor samfundsøkonomisk værdi ved at aktivere fleksibelt elforbrug og samtidigt give kunderne et privatøkonomisk incitament til at anvende el på tidspunkter af døgnet med ledig kapacitet i elnettet og rigelig VE produktion. 8

9 Lovgivningen på tarifområdet giver imidlertid ikke entydigt grundlag for, at netvirksomhederne kan benytte tidsafhængige, langsigtede omkostningsgrundlag for tariferingen af netydelsen. Der bør derfor ske lovgivningsmæssige præciseringer med henblik på at sikre, at netvirksomhederne inden for rammerne af de grundlæggende krav om objektive, gennemsigtige og ikke diskriminerende kriterier kan tilrettelægge nettariffer, der understøtter udnyttelse af et fleksibelt elforbrug. Det anbefales, at der sker lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at muliggøre, at netvirksomhederne inden for rammerne af de grundlæggende krav om objektive, gennemsigtige og ikke diskriminerende kriterier kan tilrettelægge nettariffer, der understøtter udnyttelse af et fleksibelt elforbrug til elkunder med et forbrugsfleksibilitetspotentiale: Det foreslås for det første, at det i lovgivningen præciseres, at det er muligt at differentiere nettariffer i forhold til de omkostninger, kunderne på lang sigt giver anledning til i elnettet fx ved at differentiere nettariffer mellem perioder med knap henholdsvis ledig kapacitet. Det kan medvirke til at flytte elforbrug væk fra perioder med begrænset kapacitet i elnettet. Da den fremtidige netplanlægning imidlertid således bliver afhængig af kundernes potentielle reaktioner på prissignaler, må netvirksomhederne imødese en øget risiko i forhold til netplanlægningen. Det foreslås derfor videre, at der ud over dette "basisprodukt" kan udvikles mere fokuserede ydelser til kundekategorier med særlige forbrugsadfærd og mønstre. Disse produkter skal kunne tilbydes kundekategorier med særlige forudsætninger for at tilbyde eksempelvis afbrydelighed, nedregulering, brug af elektricitet på særlige tidspunkter af døgnet m.v. Endelig foreslås det, at der bør være mulighed for at tilslutte enkeltkunder og decentrale producenter på individuelt aftalte, gennemsigtige og objektive vilkår (eksempelvis vedrørende regulering/afbrydelighed), såfremt særlige kapacitetsforhold i bestemte dele af nettet tilsiger dette. Det bemærkes, at muligheden for at indføre differentierede tariffer og øvrige supplerende aftaler vedrørende netydelsen forudsætter, at de pågældende kundekategorier kan afregnes på timebasis. 9

10 Anbefaling Etablere rammer for tarifering, der sikrer en effektiv anvendelse af kunders fleksible elforbrug i elnettet Det anbefales, at det i lovgivningen præciseres, at det er muligt at differentiere nettariffer i forhold til de omkostninger, kunderne på lang sigt giver anledning til i elnettet fx ved at differentiere nettariffer mellem perioder med knap henholdsvis ledig kapacitet i nettet. Det kan medvirke til at flytte elforbrug væk fra perioder med begrænset kapacitet i elnettet. Da den fremtidige netplanlægning bliver afhængig af kundernes potentielle reaktioner på prissignaler, må netvirksomhederne imødese en øget risiko i forhold til netplanlægningen. Det foreslås derfor videre, at der ud over et "basisprodukt" kan udvikles mere fokuserede ydelser til kundekategorier med særlig forbrugsadfærd eller bestemt forbrugsmønster. Disse produkter skal kunne tilbydes kundekategorier med særlige forudsætninger for at tilbyde eksempelvis afbrydelighed, nedregulering, brug af elektricitet på særlige tidspunkter af døgnet m.v. Endelig anbefales det, at der bør være mulighed for at tilslutte enkeltkunder og decentrale producenter på individuelt aftalte, gennemsigtige og objektive vilkår (eksempelvis vedrørende regulering/ afbrydelighed), såfremt særlige kapacitetsforhold i bestemte dele af nettet tilsiger dette. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Myndigheder præciserer lovgivning. Branchen udvikler og tilvejebringer nye tarifprodukter til kunderne. 1.3 Kunder kan deltage aktivt i systemmarkeder (eksempelvis selvregulering) Udover tidsafhængige prissignaler fra elspotmarkedet og fra nettet kan prissignaler fra balance og regulerkraftmarkederne dvs. de markeder, der eksisterer for at opnå balance mellem produktion og forbrug tæt på og i selve forbrugstimen yderligere forstærke prisincitamentet til at aktivere fleksibelt forbrug. Enkeltkunder kan imidlertid ikke selv deltage direkte i disse markeder efter de nuværende regler for balanceog regulerkraftmarkederne, som er harmoniseret på nordisk plan. Det er således ikke realistisk, at Danmark alene udvider reglerne til at omfatte muligheden for, at enkeltkunder, der i forvejen er timeafregnet, kan deltage direkte i disse markeder, selvom der foreligger en udarbejdet model til hvordan dette kan foregå. Modellen indebærer, at kunder der timeafregnes i det nuværende regime vil kunne anvende et online prissignal fra regulerkraftmarkedet (såkaldt selvregulering), der kan tilskynde disse kunder til at aktivere og udnytte deres fleksibilitetspotentiale direkte i regulerkraftmarkedet. Der foreligger en brugbar model til hvordan kunder, der timeafregnes i det nuværende regime (ikke den nye 3. afregningsgruppe) kan anvende et online prissignal fra regulerkraftmarkedet (selvregulering), der kan tilskynde kunder til at aktivere og udnytte deres fleksibilitetspotentiale. Der vurderes ikke at være behov for at foretage yderligere teoretiske overvejelser og analyser. Det anbefales her, at Energinet.dk og Klima og Energiministeriet forsat prioriterer muligheden for selvregulering i det nordiske elmarkedssamarbejde samt i Nordisk Ministerråd, og herunder arbejder for 10

11 snarest muligt at gennemføre demonstrationsforsøg på nordisk plan med selvregulering efter foreslået model. Demonstrationsforsøg foretages med henblik på at afdække, hvorvidt selvregulering kan skabe eventuelle udfordringer for energisystemet (især vedrørende industrikunders forbrugsadfærd). Det anbefales endvidere, at Energinet.dk i samarbejde med aktørerne i markedet arbejder aktivt med at udvikle modeller, der kan tilskynde alle kunder med et fleksibilitetspotentiale til at aktivere dette potentiale i systemmarkedet. Anbefaling Udvikle et markedsdesign, der gør det muligt for kunderne at deltage aktivt i systemmarkeder Det anbefales, at Energinet.dk og Klima og Energiministeriet forsat prioriterer muligheden for selvregulering i det nordiske elmarkedssamarbejde samt i Nordisk Ministerråd, og herunder arbejder for snarest muligt at gennemføre demonstrationsforsøg på nordisk plan med selvregulering efter foreslået model. Demonstrationsforsøg foretages med henblik på at afdække, om selvregulering kan skabe eventuelle udfordringer for energisystemet (især vedrørende industrikunders forbrugsadfærd). Det anbefales endvidere, at Energinet.dk i samarbejde med aktørerne i markedet arbejder aktivt med at udvikle modeller, der kan tilskynde alle kunder med et fleksibilitetspotentiale til at aktivere dette potentiale i systemmarkedet. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Branche og myndigheder prioriterer muligheden for selvregulering i det nordiske elmarkedssamarbejde 1.4 Integreret, transparent prissignal til alle aktører Der bør etableres en standardiseret formidling af prissignaler hvor kunder, leverandører og serviceprovidere kan få let adgang til data, og at der herunder etableres en entydig, logisk relation mellem kundesegmenter og relevante priser og tariffer. Formidlingen af data bør ske via en brancheorganiseret dataportal med elmarkedsdata og øvrige relevante data, fx temperatur og vindprognoser. Anbefaling Tilvejebringe et integreret, transparent prissignal til alle aktører Det anbefales, at etablere en brancheorganiseret dataportal med elmarkedsdata og øvrige relevante data. Portalen skal bl.a. sikre en standardiseret formidling af prissignaler til kunder, leverandører og serviceprovidere. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Branchen iværksætter et samarbejde med relevante aktører med henblik på at etablere en dataportal. 11

12 2. Ny økonomisk regulering af netvirksomheders Smart Grid aktiviteter Der bør udformes en ny, moderne regulering af netvirksomhederne, som lægger vægt på at etablere balancerede og positive investeringsincitamenter til udrulning af Smart Grid løsninger i distributionssystemet. Den forventede udbredelse af især varmpumper og eldrevne biler indebærer et behov for at udvide kapaciteten i elnettet betragteligt, og derfor står netvirksomhederne over for at skulle foretage betydelige investeringer for, at de kan levere den nødvendige distributionskapacitet til fremtidens elforbrug. Som vist i figur 2, indebærer en Smart Grid udbygning af elnettet i realiteten to afgørende skift i udbygningsstrategi. Det første skift sker ved, at netvirksomhederne substituerer investeringer i traditionelle netanlæg med investeringer i nye teknologier, der kan anvendes til at optimere kapacitetsudnyttelsen af nettet, herunder fx forbedret måling og overvågning samt styring og automatisering. Det andet skift opstår ved, at det fleksible forbrug aktiveres som ressource i optimeringen af netkapaciteten. 12

13 Investeringer Smart Grid optimerer investeringer til kapacitetsudbygning Traditionel netforstærkning Smart Grid - Udnytte kapacitet i elnettet via måling og styring Smart Grid - Sikre nyttevirkningen af fleksibelt forbrug Tid = øget elektrificering side 28 Thorbjørn Nejsum Investeringer Tidlig overgang til Smart Grid mindsker behov for kapacitetsudbygning Strategiskifte til Smart Grid og udnytte kapacitet via måling Traditionel netforstærkning Strategiskifte til Smart Grid og samtidig udnytte nyttevirkning af fleksibelt forbrug Optimering af kapacitesudbygning ved Smart Grid side 2 Thorbjørn Nejsum Tid = øget elektrificering Figur 2. Smart Grid optimerer investeringer til kapacitetsudbygning 13

14 2.1 Nødvendige investeringer til at sikre fremtidig leveringskvalitet og maksimal udnyttelse af elnettets kapacitet En ny, moderne regulering af netvirksomhederne skal give tilskyndelse til og mulighed for, at netvirksomhederne introducerer ny teknologi i optimeringen, udnyttelsen og udbygningen af netkapaciteten, herunder engagerer sig i forsknings, udviklings og demontrationsaktiviteter (FUD), der fremmer Smart Grid løsninger. Netvirksomheder skal desuden tilskyndes til at foretage en effektiv afvejning mellem anlægsløsninger og driftsløsninger, som indebærer aktiv involvering af aktører på kommercielle vilkår. Reguleringen skal desuden understøtte, at netvirksomhederne oppebærer et normalt afkast af sine aktiviteter og derigennem kan tiltrække den fornødne kapital til Smart Grid investeringer. Derudover må reguleringen sikre de kunder, der ikke har et fleksibilitetspotentiale, mod at skulle betale mere for at finansiere andre kunders udnyttelse af deres fleksibilitetspotentiale. Der bør tilvejebringes en regulering af netvirksomhederne, der sikrer tilskyndelse til at gennemføre nødvendige investeringer og aktiviteter til at sikre fremtidig leveringskvalitet og maksimal udnyttelse af elnettets kapacitet. En ny regulering bør tilskynde til og give mulighed for, at netvirksomhederne: - Introducere ny teknologi i optimeringen og udnyttelsen af netkapaciteten (forbedret måling og overvågning samt automatisering), herunder engagerer sig i forsknings, udviklings og demontrationsaktiviteter, der fremmer Smart Grid løsninger. - Foretager en effektiv afvejning mellem anlægsløsninger og driftsløsninger, som indebærer aktiv involvering af aktører på kommercielle vilkår. - Understøtter et fleksibelt forbrug via tidsdifferentieret afregning af kunder med fleksibilitetspotentiale - Oppebærer et normalt afkast af aktiviteter. Anbefaling Udforme en ny regulering, der tilskynder netvirksomhederne til at gennemføre nødvendige investeringer og aktiviteter til at sikre fremtidig leveringskvalitet og maksimal udnyttelse af elnettets kapacitet Det anbefales, at en ny regulering skal tilskynde netvirksomhederne til og give dem mulighed for: at introducere ny teknologi i optimeringen og udnyttelsen af netkapaciteten (forbedret måling og overvågning samt automatisering), herunder engagerer sig i forsknings, udviklings og demontrationsaktiviteter, der fremmer Smart Grid løsninger at foretage en effektiv afvejning mellem anlægsløsninger og driftsløsninger, som indebærer aktiv involvering af aktører på kommercielle vilkår at understøtte et fleksibelt forbrug via tidsdifferentieret afregning af kunder med fleksibilitetspotentiale at oppebære et normalt afkast af aktiviteter Tidsmæssig prioritering af delanbefaling:

15 Her og nu og i tiden indtil nye lovgivningsmæssige tiltag kan være på plads bør mulighederne for at justere administrative forskrifter m.v. inden for gældende reguleringsmæssige rammer undersøges for at sikre, at Smart Grid aktiviteter som minimum kan gennemføres under samme rammevilkår som traditionelle netaktiviteter. Det anbefales, at tilpasse indtægtsrammebekendtgørelsens definitioner af såkaldte nødvendige nyinvesteringer, samt håndteringen af Smart Grid aktiviteter i benchmarkingen af netvirksomhederne, og på denne vis sikre, at Smart Grid aktiviteter som minimum har samme rammevilkår som traditionelle netaktiviteter. Anbefaling Indføre midlertidige administrative tiltag, der sikrer maksimal udnyttelse af elnettets kapacitet inden for rammerne af nuværende lovgivning Det anbefales, at tilpasse indtægtsrammebekendtgørelsens definitioner af såkaldte nødvendige nyinvesteringer, samt håndteringen af Smart Grid aktiviteter i benchmarkingen af netvirksomhederne, og derigennem sikre, at Smart Grid aktiviteter på kort sigt som minimum kan gennemføres under samme rammevilkår som traditionelle netaktiviteter. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: 2012 Ansvar for implementering af delanbefaling: Myndigheder i tæt samspil med branchen 2.2 Tilvejebringe timeafregning af fleksibelt elforbrug under grænsen for obligatorisk timeafregning Netvirksomhederne har ansvaret for at måle forbrug og formidle validerede forbrugsdata til kunder og elmarkedets aktører. Dataformidlingen vil inden længe forventeligt fra ultimo 2012 ske via DataHuben. Dansk Energi og Energinet.dk: Fremme af prisfleksibelt elforbrug for små og mellemstore kunder, september 2011, viser, at en udbredelse af timebaseret afregning til nuværende skabelonkunder (3. afregningsgruppe) vil være forbundet med øgede omkostninger til måling og formidling af forbrugsdata, dog i væsentligt mindre omfang end ved den traditionelle timeafregning af større kunder. Det bør derfor sikres, at netvirksomhederne har mulighed for at indregne øgede måledataomkostninger i tariferingen af kunder, der afregnes på timebasis. De samlede omkostninger ved udbredelse af den nye afregningsgruppe er på grund af skalaeffekter afhængig af, hvor mange kunder, den nye afregningsgruppe vil omfatte. Det kan hævdes, at der bør fokuseres på at minimere ekstraomkostningerne pr. kunde, og således udbrede den nye afregningsform (inklusiv den fornødne fjernaflæste måling) til samtlige kunder. Imidlertid vil en total udbredelse af timemåling og afregning medføre øgede omkostninger for alle kunder, selvom det alene vil være kunder med fleksibilitetspotentiale, der vil kunne realisere gevinsterne ved at overgå til timebaseret måling og afregning. Rækkevidden af timebaseret afregning dvs. om det skal gælde alle kunder, eller fx alene kunder med fleksibilitetspotentiale bør derfor være genstand for en politisk afvejning af omkostninger og gevinster for de enkelte kategorier af kunder. Der bør på denne baggrund arbejdes videre med udgangspunkt i to scenarier for etablering og finansiering af timebaseret afregning af skabelonkunder med fleksibelt forbrugspotentiale: 15

16 A. Obligatorisk timeafregning af kunder med elbil og/eller varmepumpe, således at der kan sendes tidsdifferentierede prissignaler til disse kunder. Det bør sikres lovgivningsmæssigt, at alle kunder med elbil og varmepumpe registreres. Det kan ske enten ved positiv tilskyndelse i lighed med afgiftsnedsættelsen for elvarmekunder, eller ved lovkrav som for eksempel pligt til registrering. Derudover bør det fremgår af elforsyningsloven, at netvirksomheden skal timeafregne disse registrerede forbrugsenheder. B. Efterspørgselsdrevet indførelse af timeafregning. Alternativet til obligatorisk timeafregning er en efterspørgselsdrevet udvikling. Det vil sige, at der ikke stilles krav om timeafregning over for kunder med fleksibilitetspotentiale, men at netvirksomhederne via tilbud om tidsdifferentieret tarifering tilskynder disse kundekategorier til at overgå til timeafregning. Anbefaling Tilvejebringe timeafregning af fleksibelt elforbrug under grænsen for obligatorisk timeafregning Det anbefales, at der foretages en afklaring af omfanget af udbredelsen og finansieringen af timebaseret afregning til mindre kunder (såkaldte skabelonkunder) med et fleksibelt forbrugspotentiale. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Myndigheder tilpasser lovgivning, så netvirksomhederne har mulighed for at indregne øgede måledataomkostninger ifm. faciliteringen af timebaseret afregning. 2.3 Gennemførelse af demonstrationsprojekter med aktiv involvering af kunder og markedsaktører I realiteten er distributionsvirksomheders omkostninger til FUD indsatsen låst fast på 2004 niveauet, og efterfølgende fokus på effektivisering har sat virksomhedernes FUD indsats under pres. Der er næppe tvivl om, at en intensiveret FUD indsats hos alle aktører er afgørende for effektiv udrulning af Smart Grid. Der bør etableres en stabil og afbalanceret reguleringsmæssig ramme, som giver langsigtede incitamenter til effektivisering på den ene side, og på den anden side ikke straffer distributionsvirksomhederne for at engagere sig i FUD aktiviteter, fx ved at omkostninger til disse aktiviteter undtages effektivitetsmåling/benchmarking af netvirksomhedernes omkostninger, jf. anbefaling i afsnit

17 2.4 Understøttelse af ladeinfrastruktur til elbiler En forudsætning for elektrificering af transportsektoren er etablering af opladningsinfrastruktur for elbiler. Den statslige indsats bør prioritere infrastrukturinvesteringer og markedsløsninger, der sikrer intelligent udnyttelse af produktions og netkapaciteten i elsystemet. Branchen bør arbejde for at etablere harmoniserede vilkår for opladning på tværs af forsyningsområder, herunder tilslutnings og afregningsmuligheder. Samtidig bør branchen have fokus på fortsat udvikling af markedsmodeller, der sikrer intelligent opladning af elbiler. Anbefaling Understøtte ladeinfrastruktur til eldrevne biler og harmonisere vilkår for opladning på tværs af forsyningsområder Det anbefales, at den statslige indsats prioriterer opladningsinfrastrukturinvesteringer og markedsløsninger, der sikrer intelligent udnyttelse af produktions og netkapaciteten i elsystemet. Branchen bør arbejde for at etablere harmoniserede vilkår for opladning på tværs af forsyningsområder, herunder tilslutnings og afregningsmuligheder. Samtidig bør branchen have fokus på fortsat udvikling af markedsmodeller, der sikrer intelligent opladning af eldrevne biler. Kommunerne bør samordne deres krav til ladestandere i det offentlige rum, så markedsaktørerne ikke mødes af forskellige krav til eksempelvis farve og form. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Myndigheder skal prioritere infrastrukturinvesteringer og markedsløsninger til intelligent opladning af eldrevne biler. Branchen skal harmonisere vilkår for opladning og tilslutning på tværs af forsyningsområder. Med udgangspunkt i fremtidige markedsmodeller for intelligent opladning bør der endvidere arbejdes for, at kommercielle aktører kan administrere residualforbrug hos den enkelte kunde (husstand) ud fra egne afregningsmålinger i markedet. Kunder kan efterspørge produkter fra kommercielle aktører, der involverer en særskilt måling og afregning af strømmen til et bestemt forbrugsapparat. Det kan f.eks. være køb af en varmeydelse, hvor kunden får opsat en varmepumpe i hjemmet, mens det er leverandøren, der sørger for at indkøbe strømmen og optimere elforbruget time for time ud fra kundens komfortkrav. Det kan her være omkostningseffektivt at etablere elmålere i forbrugsapparaterne i forbindelse med produktionen frem for at opsætte en særskilt elmåler efterfølgende. Der kan allerede være indbygget moduler til kommunikation og styring i forbrugsapparaterne, og meromkostningen ved at kombinere denne automatik med indbygget måling af apparatets elforbrug kan vise sig at være relativt beskeden. Det er således ikke givet, at der i fremtiden er behov for at opsætte en særskilt elmåler til installationen alene for at kunne opnå målegrundlag for separat afregning af bestemte forbrugsgenstande. Derfor bør der arbejdes for, at kommercielle aktører kan anvende egne elmålere til at foretage afregningsmålinger i markedet (såkaldt tredjepartsmåling til afregningsformål). 17

18 Det bemærkes, at eventuelle fejlmålinger eller manglende forbrugsdata fra tredjepartsmålinger ultimativt vil påvirke netvirksomhedernes opgjorte nettab. De hermed forbundne risici for netvirksomhederne bør derfor analyseres og håndteres i den økonomiske regulering af netvirksomhederne. Anbefaling Harmonisere krav og specifikationer for anvendelse af tredjepartsmålinger til afregningsformål Det anbefales, at der i et samarbejde mellem branchens aktører, myndigheder m.v. nærmere udredes, hvorledes der kan etableres harmoniserede krav og specifikationer for anvendelse af tredjepartsmålinger til afregningsformål, således at måleransvaret og håndtering af kunde og målerstamdata stadigt forestås af netvirksomheden, mens selve administrationen og håndteringen af afregningsdata efter aftale kan varetages af kommercielle aktører. Nye markedsmodeller og afregningsmålinger skal kunne administreres via DataHuben. Det bemærkes, at eventuelle fejlmålinger eller manglende forbrugsdata fra tredjepartsmålinger ultimativt vil påvirke netselskabernes opgjorte nettab. De hermed forbundne risici for netselskaberne, bør derfor analyseres og håndteres i den økonomiske regulering af netselskaberne. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Branchen og myndigheder udreder i fællesskab hvordan der etableres harmoniserede krav og specifikationer for anvendelse af tredjepartsmålinger til afregningsformål. 18

19 3. Afgifter der understøtter en effektiv elektrificering Afgifter bør tilrettelægges så forbrugere får en balanceret tilskyndelse til at omstille energiforbrug i varme og transportsektoren fra olie, gas og benzin til fleksibel anvendelse af elektricitet. El til opvarmningsformål beskattes i dag hårdere end andre energiarter målt pr. energiindhold. Det reducerer den økonomiske tilskyndelse til at anvende elektricitet til rumopvarmning og forvrider dermed forbrugerens valg. Det anbefales at fokusere på følgende elementer: - Der skal ikke diskrimineres mod fleksibelt elforbrug anvendt til opvarmning og transport. - Hvis de reelle prissignaler viser sig ikke at give tilstrækkelig tilskyndelse til fleksibelt elforbrug, kan muligheden for at indføre dynamiske afgifter undersøges yderligere. 3.1 Der skal ikke diskrimineres mod fleksibelt elforbrug anvendt til individuel opvarmning og til transport Der bør være en balanceret og ikke forvridende tilskyndelse for kunder til at omstille energiforbrug i varme og transportsektoren fra olie, gas og benzin til elektricitet. Der eksisterer i dag en afgiftsnedsættelse for elforbrug anvendt opvarmning af helårsboliger. På trods af afgiftsnedsættelsen beskattes el til opvarmningsformål fortsat hårdere end andre energiarter målt pr. energiindhold. Det reducerer den økonomiske tilskyndelse til at anvende elektricitet til rumopvarmning og forvrider dermed forbrugerens valg hen mod fossile opvarmningsformer, der er mindre energieffektive og udgør en større belastning for miljøet. Der bør derfor gennemføres en yderligere afgiftsnedsættelse for elektricitet anvendt til transport og til opvarmning af helårsboliger (varmekilder med fleksibilitetsmulighed), inkl. elforbrug til varmefremstilling i momsregistrerede virksomheder, så der opstår balance mellem afgiftsniveauet på henholdsvis elektricitet og øvrige fossile brændsler. En reduktion i afgifter på el vil forbedre økonomien i en varmepumpe og reducere levetidsomkostningerne og tilbagebetalingstiden. En afgiftsnedsættelse for elektricitet vurderes imidlertid kun at medføre begrænset tilskyndelse til at anvende el til transport, idet det er forbundet med en høj investeringsomkostning og en relativt lav variabel omkostning. Med dagens priser og afgiftsstrukturer er det vanskeligt for forbrugere at få økonomi i at købe en elbil. Andre afgiftsinstrumenter, herunder teknologineutrale afgifter fx differentieret registreringsafgift og grønne afgifter, baseret på bilernes CO 2 udledning bør her fortsat være i spil for at stimulere anvendelsen af el til transport. 19

20 Anbefaling Indføre balancerede afgifter for elektricitet anvendt til transport og opvarmning Det anbefales, at gennemføre en yderligere afgiftsnedsættelse for fleksibelt elforbrug anvendt til transport og til opvarmning af helårsboliger (varmekilder med fleksibilitetsmulighed), inkl. elforbrug til varmefremstilling i momsregistrerede virksomheder, så der opstår balance mellem afgiftsniveauet på henholdsvis elektricitet og øvrige fossile brændsler. Andre afgiftsinstrumenter, herunder teknologineutrale registreringsafgifter og grønne afgifter baseret på bilernes CO 2 udledning, bør fortsat være i spil for at stimulere anvendelsen af el til transport. Tidsmæssig prioritering af delanbefaling: Ansvar for implementering af delanbefaling: Myndigheder 3.2 Dynamiske afgifter Det har tidligere fra forskellige sider været fremført at anvende afgifter til at forstærke prissignaler fra strømpris og elnettariffer, med henblik på at få kunder til at flytte deres strømforbrug over døgnets timer. Dynamiske afgifter (prisafhængige) indebærer højere afgifter når der er knap produktionskapacitet og/eller kapacitetsbegrænsninger i elnettet dvs. relativt høj samlet pris og giver dermed kunder en større tilskyndelse til at flytte strømforbruget i tid. Arbejdsgruppen anbefaler, at der først og fremmest fokuseres på at etablere de reelle prissignaler i markedet og på at bringe disse frem til kunderne. De reelle prissignaler udgør tidsdifferentierede nettariffer, strømprisen (spot) samt balanceringspriser (regulerkraft). Når disse prissignaler er etableret og stillet til rådighed for kunderne (kræver timeafregning), kan det undersøges, om tilskyndelsen er tilstrækkelig til at aktivere et fleksibelt elforbrug, eller om der er behov for at supplere prissignaler med en dynamisk afgift, der kan forstærke kunders økonomiske tilskyndelse til at flytte strømforbruget over tid. 20

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk Smart Grid Netværkets rapport Nettemadag 2011 24. november 2011 kbe@energinet.dk Rapportering fra Ministerens Smart Grid Netværk Rapporter tilgængelige fra 23. oktober 2011 på www.kemin.dk x x 1. Hovedanbefaling:

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

smart grid netværkets arbejde Sammenfatning og anbefalinger

smart grid netværkets arbejde Sammenfatning og anbefalinger smart grid netværkets arbejde Sammenfatning og anbefalinger 1 Indhold Forord 3 Indleding og sammenfatning 5 El får en bærende rolle i fremtidens energisystem 5 Elkunder bliver en ressource i fremtidens

Læs mere

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

SMART GRID ANBEFALINGER. Status på smart grid-netværkets arbejde

SMART GRID ANBEFALINGER. Status på smart grid-netværkets arbejde SMART GRID ANBEFALINGER Status på smart grid-netværkets arbejde FORORD I efteråret 2010 blev der nedsat et smart grid netværk bestående af en række centrale aktører inden for smart grid. Netværkets opgave

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk DataHub Kraft i Vest 27. September 2013 John Griem, Energinet.dk Overblik Om Energinet.dk Baggrund for at lave en DataHub DataHub ens funktionalitet Engrosmodellen Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Delrapport Arbejdsgruppe 24 Roadmap for Smart Grid i Danmark med særlig vægt på netselskabernes rolle

Delrapport Arbejdsgruppe 24 Roadmap for Smart Grid i Danmark med særlig vægt på netselskabernes rolle Delrapport Arbejdsgruppe 24 Roadmap for Smart Grid i Danmark med særlig vægt på netselskabernes rolle Arbejdsgruppens leverancer er: Roadmap som skal udgøre en veldefineret drejebog for implementering

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

Smart Grid-Strategi. - fremtidens intelligente energisystem

Smart Grid-Strategi. - fremtidens intelligente energisystem Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet April 2013 Smart Grid-Strategi 3 Indhold Forord 5 Resumé af strategien og de vigtigste initiativer 7 1.

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem

Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet April 2013 Smart Grid-Strategi 3 Indhold Forord 5 Resumé af strategien og de vigtigste initiativer 7 1.

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger Notat Aspekter vedr. krav til elbil ladeinfrastruktur 29. september 2010 ABH/ LRO 1. Baggrund Det vurderes, at en god ladeinfrastruktur i det offentlige rum er værdifuldt for at understøtte en udbredelse

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat 10. februar 2010 SUB/SUB Indhold og formål Dette baggrundsnotat gør rede for de langsigtede muligheder i et elsystem baseret på store mængder

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 15. december 2011 Sag 4/0720-8901-0211 / LBA Deres ref. Anmeldelse af betaling af tilslutningsbidrag for ladestandere til elbiler opstillet i det offentlige

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Dansk Energis anmeldelse af tariferingsmetode for kunder med solcelleanlæg

Dansk Energis anmeldelse af tariferingsmetode for kunder med solcelleanlæg Punkt 4 Energitilsynets møde den 25. marts 2014 Dato: 25. marts 2014 Sag: 13/03742 Afd.: Detail & Distribution Sagsbehandler: /LBA Dansk Energis anmeldelse af tariferingsmetode for kunder med solcelleanlæg

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Notat om principperne i Dansk Energis tarifberegningsmodel Tarifmodel 2.0 Version 2.0 Maj 2015

Notat om principperne i Dansk Energis tarifberegningsmodel Tarifmodel 2.0 Version 2.0 Maj 2015 Notat Dok. ansvarlig: JUK Sekretær: LGU Sagsnr.: s2014-777 Doknr: d2014-16449-13.0 18-11-2014 Tarifering i elnetselskaber Notat om principperne i Dansk Energis tarifberegningsmodel Tarifmodel 2.0 Version

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Smart Grid - fremtidens energisystem 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Agenda Elsystemet i dag Elsystemets fremtidige udfordringer Er smart grid løsning? Opskriften til et smart grid

Læs mere

Rapporten er en redegørelse fra Arbejdsgruppen for dynamiske tariffer.

Rapporten er en redegørelse fra Arbejdsgruppen for dynamiske tariffer. 2 Rapporten er en redegørelse fra Arbejdsgruppen for dynamiske tariffer. Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale

Læs mere

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. september 2012 JARA Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K DI har den 23. august 2012 modtaget et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet og

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Smart Grid i Danmark

Smart Grid i Danmark Smart Grid i Danmark Indhold Forord... 4 Resume...5 Rammer og forudsætninger for rapporten... 8 1. Energisystemet står ved en skillevej... 9 1.1 Danmarks klima- og energimål vil ændre vilkårene... for

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk - den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Input til Handlingsplan Prisfleksibelt elforbrug. Gruppe 1

Input til Handlingsplan Prisfleksibelt elforbrug. Gruppe 1 Input til Handlingsplan Gruppe 1 Idé: Gruppe 1 Hvad er ideen? Ideen er at få indført styring og information om energiforbruget i bygninger. (bolig, handel/service er fokus med dette initiativ) Styring

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Ejby Elnet A.m.b.a. Program for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd

Ejby Elnet A.m.b.a. Program for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd Ejby Elnet A.m.b.a. Program for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd _Beskrivelse af implementering af bestemmelserne om intern overvågning 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Information til medarbejderne

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder.

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder. EnergiMidt Net A/S 8. maj 2014 Sagnr. 13/12677 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet modtog EnergiMidt Net A/S (herefter EnergiMidt) anmeldelse af ny metode for

Læs mere

BILAG TIL PUNKT 5 BILAGSOVERSIGT ENERGITILSYNETS MØDE DEN 23. JUNI 2015. 1. 2-8 Dansk Energis anmeldelse vedr. ændring af rådighedsbetaling

BILAG TIL PUNKT 5 BILAGSOVERSIGT ENERGITILSYNETS MØDE DEN 23. JUNI 2015. 1. 2-8 Dansk Energis anmeldelse vedr. ændring af rådighedsbetaling BILAGSOVERSIGT ENERGITILSYNETS MØDE DEN 23. JUNI 2015 BILAG TIL PUNKT 5 3. juni 2015 Detail & Distribution 15/00185 LBA/LAA BILAGS NR. SIDE CONTENTS 1. 2-8 Dansk Energis anmeldelse vedr. ændring af rådighedsbetaling

Læs mere

Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd

Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke 458.011 / Årsberetning intern overvågning 2012 Ejby Elnet Amba Indhold 1 Indledning 2 1.1 Kontrol med overholdelse af intern overvågning 2 2 Ejby Elnets

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Solcelleordningen. VE-ordningen. Marianne Weimar, Elafregning Preben Høj Larsen, Elafregning

Solcelleordningen. VE-ordningen. Marianne Weimar, Elafregning Preben Høj Larsen, Elafregning Nettomåleordning Årsbaseret nettoafregning Solcelleordningen Opbevare solcelle-el på nettet Marianne Weimar, Elafregning Preben Høj Larsen, Elafregning VE-ordningen Bufferordning 1 Solcelleordningen Baggrund

Læs mere

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N 27. maj 2014 Sag 13/09826 Deres ref. LRN Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg 1. Sagsfremstilling

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Bilagsrapport. Arbejdsgruppe 2. Smart Grid Netværket Virkemidler til fremme af Smart Grid

Bilagsrapport. Arbejdsgruppe 2. Smart Grid Netværket Virkemidler til fremme af Smart Grid Bilagsrapport Arbejdsgruppe 2 Smart Grid Netværket Virkemidler til fremme af Smart Grid I denne bilagsrapport oplistes et bruttokatalog over anbefalinger og virkemidler til fremme af et Smart Grid i Danmark.

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. Årsberetning for 2013 om. intern overvågning af ikke. diskriminerende adfærd

Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. Årsberetning for 2013 om. intern overvågning af ikke. diskriminerende adfærd Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. Årsberetning for 2013 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd 1 Indhold Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Kontrol med overholdelse af intern overvågning...

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi Udfordringer for måling af elektrisk energi Henrik Weldingh Dansk Energi Baggrunden Ønsket om at reducere CO 2 udslippet Ved at anvende energien intelligent Ved at udnytte vedvarende energikilder Dette

Læs mere