Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport vedrørende olieforsyning. Udarbejdet af Energistyrelsen
|
|
- Kurt Marcussen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Nationale Sårbarhedsudredning Rapport vedrørende olieforsyning Udarbejdet af Energistyrelsen 9. oktober 2003
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning Oversigt over oliesektoren Summarisk beskrivelse af oliesektoren Olieprodukter Oliesektorens afhængighedsforhold til andre sektorer Oliesektorens sårbarheder, styrker og svagheder Oliesektorens sårbarheder Oliesektorens styrker og svagheder Beredskab vedrørende forsyningssikkerhed for olie Internationalt samarbejde gennem IEA om forsyningssikkerhed for olie EU-regulering om forsyningssikkerhed for olie Det danske beredskab vedrørende forsyningssikkerhed for olie Regelgrundlag om forsyningssikkerhed for olie Beredskab vedrørende uheld, naturkatastrofer, terrorvirksomhed m.m Regelgrundlag om oliesektorens beredskab Oliesektorens terminaler Oliesektorens beredskab Internationale forhold Udviklingstendenser Problemstillinger...40 Bilag 1 - Forsyning med benzin og gasolie i Danmark...43 Bilag 2 - Forsyning med jetfuel i Danmark...44 Bilag 3 - Forsyning med LPG i Danmark
3 1. Indledning og sammenfatning 1. Som led i arbejdet med den nationale sårbarhedsudredning er Energistyrelsen anmodet om at udarbejde et bidrag om sårbarheder og beredskab vedrørende olieprodukter, udarbejdet efter samme struktur som de øvrige dele af det igangsatte udredningsarbejde, hvor dette er relevant. 2. Olie udgør en væsentlig, men dog ikke-dominerende del af det danske energiforbrug. Ca. 40 % af energiforbruget er således oliebaseret. Over 50 % af olieforbruget er i transportsektoren, som er særdeles afhængig af olieprodukter. Samtidig kan transportsektorens olieforbrug - modsat resten af olieforbruget - på kortere sigt vanskeligt erstattes af andre energiformer. Samfundets afhængighed af olieprodukter fremkommer derfor hovedsagelig gennem sammenhængen med transportsektoren. 3. Oliesektoren er sårbar over for dels forsyningsafbrydelser for olie på det globale marked, dels nedbrud, især af forsyningsterminaler, som afbryder olieprodukternes distribution i Danmark. 4. Forsyningskriser for olie på det globale marked er den væsentligste risiko for oliesektoren. Sådanne forsyningskriser har store økonomiske konsekvenser for verdensøkonomien og for de enkelte lande. Der er derfor gennem internationalt samarbejde etableret et omfattende og effektivt beredskab over for denne risiko. Det internationale samarbejde sker især gennem Det Internationale Energiagentur (IEA). Endvidere er der i mindre omfang en EU-regulering på området. I overensstemmelse med forpligtelserne over for IEA og EU er der et nationalt beredskab vedrørende forsyningssikkerhed for olie. Der er nærmere red e- gjort herfor i afsnit 3.1 og Risikoen for at den indenlandske distribution afbrydes af nedbrud p.gr.a. uheld, naturkatastrofer, terrorvirksomhed m.m., er især rettet mod oliesektorens terminaler, som er den væsentligste del af infrastrukturen. Der er dog en betydelig ikke-udnyttet kapacitet i disse terminaler. Den indenlandske forsyningsstruktur - baseret på en række terminaler som de centrale knudepunkter i 3
4 kombination med en fleksibel tankbilstransport - indeholder derfor stor fleksibilitet og redundans, således at den indenlandske distribution i en krisesituation med stor sandsynlighed vil kunne videreføres. Den danske oliesektor omfatter store og ressourcerige selskaber. Den er ikke domineret af et enkelt eller få selskaber og indeholder derfor en række konkurrerende import- og eksportanlæg og anden infrastruktur samt distributionsnet, der er indbyrdes uafhængige og som i en krisesituation i betydelig grad vil kunne supplere og erstatte hinanden. 6. På dette grundlag indeholder notatet ikke anbefalinger om at forbedre beredskabet udover enkelte detailproblemstillinger, som er beskrevet i afsnit Dertil kommer mere generelle anbefalinger i afsnit 8. Således anbefales det, at det indbyrdes størrelsesforhold mellem de såkaldte beredskabslagre og de såkaldte mindstelagre - som hidtil har udgjort henholdsvis ca. 25 % og ca. 75 % af det samlede lagerberedskab - revurderes med henblik på, at der skabes mulighed for en øget fleksibilitet mellem disse to lagertyper og dermed mulighed for omkostningsreduktioner for lagerberedskabet. Endvidere kan det overvejes, om der er behov for ændringer af den nærmere udformning af selskabernes lagringspligt med henblik på at opnå en reduceret underdækning for jet fuel. 4
5 2. Oversigt over oliesektoren. 7. Dette afsnit har til formål at beskrive oliesektoren summarisk og dens forhold til andre sektorer. 2.1 Summarisk beskrivelse af oliesektoren. 8. Danmarks oliesektor kan i store træk opdeles i a. en såkaldt upstream sektor omfattende efterforskning og produktion af råolie (og naturgas) på dansk område, primært Nordsøen, samt transport heraf til markederne; og b. en såkaldt downstream sektor omfattende raffinering og anden behandling af produceret eller importeret råolie med henblik på produktion af olieprodukter (som f.eks. benzin, dieselolie, jet fuel og fuel olie); distribution og salg af olieprodukter på det danske marked samt import og eksport heraf; transport af olieprodukter. Olie- og naturgassektorerne er tæt forbundne, især upstream, men da naturgassektoren er behandlet i delrapporten om el-, naturgas- og teleforsyning samt it-forhold, indgår naturgasforhold ikke i dette notat, som alene omhandler oliesektoren. Notatet omhandler først og fremmest downstream oliesektoren, da den danske produktion af råolie (og naturgas) - upstream oliesektoren - er summarisk beskrevet i delrapporten om akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs (afsnit 3.10). Enkelte forhold om upstream oliesektoren er dog medtaget dels for at illustrere dens betydning, dels af hensyn til sammenhængen. 9. I 2002 udgjorde den danske produktion af råolie 21,51 mill. m 3 svarende til 18,5 mill. tons. Det er den hidtil største årlige olieproduktion. Gennem de seneste 5 år er den danske olieproduktion steget 61 %. Efter de seneste progno- 5
6 ser forventes den at toppe inden for de nærmeste år og derefter at være faldende. Ultimo 2002 produceres der olie fra 17 offshore-felter, men langt det meste kommer fra de 6 felter Dan, Gorm, Halfdan, Siri, Skjold og Syd Arne. Olieproduktionen fra 15 felter (operatør: Mærsk Olie og Gas) ledes i rørledning til olieterminalen i Fredericia. En del går til Shell-raffinaderiet i Fredericia og resten udskibes, især til eksport. Olieproduktionen fra de 2 øvrige felter - Syd Arne og Siri (operatører: Amerada Hess henholdsvis DONG E&P) - udskibes direkte fra felterne til eksport. Produktionen af råolie og tilsvarende af naturgas udgør en stor del af Danmarks produktion af primær energi. Den markante udvikling siden 1980 ses af tabel 1. Tabel Danmarks produktion af primær energi Alle tal i TJ Råolie Naturgas Vedvarende energi I alt Note 1: En Tera Joule (TJ) (svarende til Giga Joule) er Joule. Joule er en måleenhed for energi. F.eks. svarer tons Nordsø-råolie til 43 TJ. Forskellige energiprodukter har forskelligt energiindhold. 6
7 Kilde: Energistyrelsen. 10. Den producerede råolie eksporteres altovervejende som råolie og resten raffineres i Danmark. Eksport af råolie sker ved udskibning dels fra Fredericiaterminalen, dels direkte fra 2 af felterne. Der er i to raffinaderier i Danmark, dels i Fredericia (Dansk Shell), som modtager råolie gennem Nordsø-rørledningen, dels i Kalundborg (Statoil), som modtager råolie i tankskibe. Samtidig med eksporten sker der dog også en import af både råolie og olieprodukter til Danmark. Nettotallene dækker således over betydelige bruttotal, hvilket ses af tabel 2. 7
8 Tabel Import og eksport af råolie og olieprodukter til og fra Danmark i Alle tal i tons Råolie 1 Olieprodukter Import til Kalundborg-raffinaderiet Import til Fredericia-raffinaderiet Import til andre danske havne Import i alt Eksport fra Kalundborg-raffinaderiet Eksport fra Fredericia-raffinaderiet Eksport fra Fredericia-olieterminalen Eksport fra andre danske havne Eksport fra Nordsø-produktionsfelter Eksport i alt Nettoeksport Note 1: Omfatter også halvfabrikata. Kilde: Energistyrelsen. 11. Stigningen i den danske olieproduktion er sket samtidig med, at Danmark har mindsket sin afhængighed af olie, dvs. bruger forholdsmæssigt mindre oliebaseret energi. Af tabel 3 ses således, at forbruget af olieprodukter er faldet kraftigt i perioden, både i absolutte og relative tal. I 1980 udgjorde olieprodukter således 67 % af Danmarks samlede energiforbrug mod 43 % i
9 Tabel Danmarks forbrug af energi fordelt på primær energi for Alle tal i TJ Olie Naturgas Kul Vedvarende energi Andet I alt Note 1: En Tera Joule (TJ) er Joule, se noten til tabel 1. Note 2: Tallene er excl. forbrug til udenrigsbunkring. Note 3: Indeholder korrektioner for nettoimport af el og fjernvarme. Kilde: Energistyrelsen. Denne udvikling fremgår også af den såkaldte selvforsyningsgrad for olie, der beregnes som råolieproduktionen sat i forhold til den oliebaserede del af energiforbruget. Selvforsyningsgraden var i 1980 på 5 %, i 1997 kom den første gang op på 100 % og i 2001 var den 137 %. Af tabel 2 fremgår, at denne selvforsyning ikke gælder de raffinerede produkter, idet der fortsat er en nettoimport heraf. På årsbasis udgør denne nettoimport af olieprodukter dog kun ca. 9 % af forbruget. 12. Forbruget af olieprodukter fordelt på forskellige sektorer (dvs. formål) fremgår af tabel 4. Olieforbruget i tabel 4 er mindre end olieforbruget i tabel 3, primært fordi der i tabel 4 ikke er medtaget raffinaderiernes egetforbrug af 9
10 olieprodukter, dvs. forskellen på energiindholdet i den indgående mængde råolie og den udgående mængde olieprodukter. Tabel Danmarks forbrug af olieprodukter for Alle tal i TJ El/varmeproduktion Transportsektoren Produktionserhverv Handel og service Husholdninger Andet I alt Note 1: En Tera Joule (TJ) er Joule, se noten til tabel 1. Note 2: Tallene er excl. forbrug til udenrigsbunkring. Note 3: Forbrug til ikke-energiformål, bl.a. af mineralsk terpentin, smøreolie og bitumen Kilde: Energistyrelsen. Det ses af tabel 4, at transportsektorens forbrug udgør hovedparten (knap 57 %) af olieforbruget og har været stærkt stigende i perioden - det er samtidig et olieforbrug, som på kortere sigt vanskeligt kan substitueres af andre energiformer; 10
11 at el- og varmesektorernes forbrug af olieprodukter er af mindre betydning og har været stærkt faldende i perioden (langt hovedparten forbruges af de centrale kraftvarmeværker); og at det øvrige olieforbrug - især produktionserhverv og husholdninger (opvarmning) - har været stærkt faldende i perioden. 13. Downstream oliesektoren omfatter ca. 20 selskaber, som foretager salg og distribution af olieprodukter, bl.a. benzin og dieselolie til vejtransport, jet fuel til luftfart og fuel olie til søfart, fyringsolie til husholdninger samt gas- og dieselolie til produktions- og serviceerhverv. De selskaber, som på det danske marked har større markedsandele, er - i ikke-rangordnet rækkefølge - Shell, Statoil, Kuwait Petroleum, Hydro-Texaco og OK (tidligere Olieselskabet Danmark). Oliesektoren har en omfattende infrastruktur i form af bl.a. raffinaderier, havneanlæg, tankanlæg, rørledninger samt omfattende distributionsnet, baseret på en række terminaler kombineret med transport derfra, bl.a. tankbilstransport dels via olie- og benzinstationer, dels direkte til kunderne. Oliesektoren omfatter endvidere store lagre af olieprodukter, beregnet på en krisesituation. Langt hovedparten af disse lagre drives af Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) på selskabernes vegne. Der er nærmere redegjort herfor i afsnit Olieprodukter. 14. De olieprodukter, som fås ved raffinering af råolie, grupperes af EU i 3 produktkategorier: a. Kategori 1 omfatter lette destillater, især motorbenzin (almindelig benzin til biltransport) samt flybenzin (ikke jet fuel, også kaldet JP1); b. Kategori 2 omfatter mellemdestillater, især gas- og dieselolie samt jet fuel og petroleum; c. Kategori 3 omfatter tungere destillater som fuel olie. 11
12 Denne kategoriinddeling har betydning for beskrivelserne i afsnit 4-5. En række olieprodukter indgår ikke i de 3 produktkategorier. Det gælder f.eks. særlige produkter som orimulsion og petroleumskoks samt produkter, der anvendes til ikke-energiformål, som mineralsk terpentin, smøreolie og bitumen (asfaltprodukt). Orimulsion er et flydende, vandholdigt olieprodukt fra Venezuela, som alene anvendes til elproduktion. Petroleumskoks er et fast produkt, der fremkommer ved raffineringsprocessen og som især anvendes af industrien. Et særligt produkt er LPG, dvs. Liquified Petroleum Gas, der er gas fremstillet ved raffinering, som under tryk er gjort flydende. Det anvendes dels i områder, som ikke har naturgasforsyning og til formål, hvor dets særlige kvalitet har betydning. LPG distribueres også som flaskegas. 15. Forbruget af olieprodukter fordelt på produktkategorier og de væsentligste sektorer fremgår af tabel 5. Det ses af tabellen, at el- og varmesektorernes forbrug primært omfatter orimulsion, der i øvrigt ikke anvendes i andre sektorer (forbruget er udelukkende sket på et enkelt elværk, som imidlertid er under ombygning til også at kunne anvende kul) samt i mindre omfang fuel olie; at transportsektoren forbruger de kendte produkter som benzin, gasog dieselolie samt jet fuel; at produktions- og serviceerhvervenes forbrug især omfatter gas- og dieselolie, men også betydelige mængder af fuel olie og petroleumskoks; at husholdningernes forbrug især omfatter gas- og dieselolie til opvarmningsformål. 12
13 Tabel Forbrug af olieprodukter fordelt på produktkategorier og sekt orer for Alle tal i tons 1 El/varme produktion Erhverv Transportsektoren Husholdninger I alt 1.1 Motorbenzin Øvrige kat. 1 produkter I alt kategori 1 produkter 2.1 Gas- og dieselolie Jet fuel I alt kategori 2 produkter Fuel olie I alt kategori 3 produkter Orimulsion Petroleumskoks LPG I alt olieprodukter Note 1: Energiindholdet målt i Tera Joule pr. tons er forskelligt for de forskellige olieprodukter. 13
14 Note 2: Tallene er excl. forbrug til udenrigsbunkring. Kilde: Energistyrelsen. 2.3 Oliesektorens afhængighedsforhold til andre sektorer. 16. Som bilag er vedlagt en skematisk oversigt over afhængighedsforhold til de øvrige sektorer under Den Nationale Sårbarhedsudredning, som de vurderes at være p.t. Da der ikke umiddelbart er grundlag for at antage ændrede afhængighedsforhold i 2010, er oversigten herfor ikke udfyldt. Oliesektorens afhængighed af andre sektorer er som ønsket beskrevet efter følgende opdeling: Kritisk, dvs. at sektorens afhængighed af en given sektor er så stor, at nedbrud i denne anden sektor potentielt vil have katastrofale følger og/eller medføre et betydeligt forringet driftsniveau i sektoren, indtil driften er retableret i den anden sektor. Signifikant, dvs. at sektorens afhængighed af en given sektor er så stor, at nedbrud i denne anden sektor potentielt vil medføre nedbrud i sektoren, idet det dog ved brug af det eksisterende beredskab og den rette indsats vil være muligt, inden for en acceptabel tidsramme, at komme tilbage til en funktions- og driftsmæssig normaltilstand. Moderat, dvs. at sektorens afhængighed af en given sektor er sådan, at nedbrud i denne anden sektor potentielt vil føre til funktions- og driftsmæssige forstyrrelser i sektoren, som dog kan håndteres ved brug af det eksisterende beredskab. Minimal, dvs. at sektorens afhængighed af en given sektor er sådan, at nedbrud i denne anden sektor ikke vil føre til funktions- og driftsmæssige forstyrrelser i sektoren. 14
15 Afhængighederne er beskrevet nedenfor - bortset fra de minimale afhængigheder - på grundlag af umiddelbare vurderinger, da der ikke foreligger analyser af afhængighedsforholdene. 17. Downstream oliesektoren er naturligvis afhængig af upstream oliesektoren, men kun i nogen grad. Det er således primært Shell-raffinaderiet i Fredericia, der forsynes med dansk produceret råolie, mens Statoil-raffinaderiet i Kalundborg i betydeligt omfang anvender importeret råolie. denne afhængighed indgår ikke i oversigten. 18. Under en alt-andet-lige forudsætning om et totalt nedbrud alene i den pågældende sektor vurderes oliesektorens afhængigheder således: Over for elsektoren vurderes afhængigheden at være kritisk. El er nødvendig for drift af de fleste dele af oliesektoren, f.eks. pumpestationer på rørledninger og i lageranlæg og olieterminaler. Raffinaderierne har et stort elforbrug og er meget afhængige heraf. Hverken raffinaderier eller olieterminaler har normalt nødgeneratoranlæg. Tilsvarende gælder forhandleranlæg (dvs. olie- og benzinstationer), dvs. at udlevering af olie og benzin i tilfælde af en elafbrydelse normalt kun kan foretages v.hj.a. håndpumper. Over for telesektoren vurderes afhængigheden at være signifikant både for taletelefoni i offentlige telenet og for dataoverførsler og fjernkontrolsystemer. Ved totalt nedbrud af offentlig teleforsyning vil især distributionssystemet blive berørt. Over for it-sektoren vurderes afhængigheden at være moderat således som denne er defineret i delrapporten om el-, naturgas- og teleforsyning samt it-forhold. Over for vejtransportsektoren vurderes afhængigheden at være moderat. Den skyldes dels det generelle behov for, at personale kan komme på arbejde og for at kunne foretage transport til pumpestationer, lageranlæg som led i den løbende drift og vedligeholdelse, dels behovet for 15
16 distribution v.hj.a. tankbilstransport. For nogle produkter kan afhængigheden blive signifikant. Over for søtransportsektoren vurderes afhængigheden at være kritisk. Oliesektoren kan ikke fungere uden skibstransport, også selvom Danmark er selvforsynende med råolie. Det er således nødvendigt både at kunne importere de nødvendige olieprodukter og at kunne eksportere de olieprodukter, der produceres af raffinaderierne, men som ikke kan afsættes i Danmark. Raffinaderiernes produktion kan dog i nogen grad omstilles til andre produktmix, således at afhængigheden for nogle produkter kan blive reduceret til signifikant. 16
17 3. Oliesektorens sårbarheder, styrker og svagheder. 19. Dette afsnit har til formål at beskrive oliesektorens sårbarheder ud fra flere indfaldsvinkler: styrker og svagheder p.gr.a. oliesektorens organisering, struktur, regelbestemte bindinger m.v.; sårbarheder som følge af relationer og gensidige afhængigheder til andre sektorer; sårbarheder på baggrund af væsentlige erfaringer, dels generelle, dels specifikke; eksisterende viden på området af relevans for vurdering af oliesektorens sårbarhed. 3.1 Oliesektorens sårbarheder. 20. Helt generelt er oliesektoren sårbar over for dels forsyningsafbrydelser for olie på det globale marked, dels nedbrud som påvirker distributionen af olieprodukter på det danske marked. Mere detaljeret omfatter sårbarhederne reducerede tilførsler af råolie eller olieprodukter; reducerede muligheder for international skibstransport af råolie og olieprodukter, hvilket er langt den mest anvendte transportform over større afstande; reducerede muligheder for gennem raffinering at omdanne råolie til olieprodukter; reducerede muligheder for distribution af olieprodukter på land i Danmark. 21. Oliesektoren har historisk oplevet forsyningskriser som følge af politiske eller militære kriser, især i Mellemøsten. En række Mellemøst-lande indgår som 17
18 den væsentligste del af OPEC. OPEC s produktion af råolie udgør p.t. knap 40 % af den globale produktion, men OPEC-andelen af den globale handel er større. Over 70 % af verdens kendte oliereserver ligger i OPEC-landene. EU beskrev i en grønbog (fra november 2000) EU15 s afhængighed af importeret olie som stor og yderligere stigende. EU15 s importandel for olie var således ca. 80 % og forventes under uændrede forhold øget til 90 % i perioden frem til EU s udvidelse forventes at øge importandelen for olie til 94 %. Ca. 50 % af EU15 s olieimport kommer fra OPEC-lande. En mindre, men stigende andel kommer fra Rusland og andre tidligere Sovjetunion-lande. Med års mellemrum indtræder der således forsyningsforstyrrelser eller egentlige -afbrydelser for råolie eller situationer, hvor oliemarkedet ser en risiko herfor og derfor reagerer, bl.a. med store prisstigninger. Senest skete dette i månederne (fra efteråret 2002 til marts 2003) forud for indledningen af krigshandlinger i Irak, hvor oliemarkedet var presset p.gr.a. dels Irak-situationen, dels interne problemer i Venezuela, som havde reduceret landets olieproduktion drastisk, og i Nigeria med et fald i dets olieproduktion og risiko for yderligere reduktion. Forsyningskriser for olie er den væsentligste risiko for oliesektoren. Sådanne forsyningskriser har store økonomiske konsekvenser for verdensøkonomien og for de enkelte lande. Disse forhold sikrer imidlertid samtidig, at der gennem et stort internationalt samarbejde er etableret et omfattende og effektivt beredskab over for denne risiko, se afsnit Råolie og olieprodukter transporteres primært med skib fra producent- eller raffineringslandene til forbrugerlandene. I tilfælde af problemer i områder af stor betydning for den internationale tankskibstrafik - som f.eks. Hormuzstrædet, Suez-kanalen, indsejlingen til Sortehavet (eller vores eget Store Bælt/Øresund) - kan der derfor opstå en periode med forsyningsforstyrrelser for olie, indtil olietransporterne er omdirigeret til andre ruter i det omfang, dette er muligt. 18
19 Forsyningskriser for olie kan således opstå som følge af forhold, der påvirker den internationale tankskibstransport. Dette er dog ikke en selvstændig sårbarhed, men blot en anden udløsende faktor for en forsyningskrise for olie og dermed en variant af den sårbarhed, som er beskrevet ovenfor. 23. Råolien skal gennem raffinering omdannes til olieprodukter. I EU15 er der p.t. - og har været det gennem en længere periode - overkapacitet for raffinad e- rierne. Det forhold, at Danmark ikke har raffinaderikapacitet til fuldt ud at dække vores behov for olieprodukter, vurderes derfor ikke at være en væsentlig sårbarhed. Raffinaderier er en sårbar form for infrastruktur, som normalt har ringe eller ingen beskyttelse mod terrorangreb eller krigshandlinger, men som kemisk virksomhed har de et højt driftsberedskab rettet mod driftsuheld. Som følge af overkapaciteten på raffinaderiområdet forekommer det ikke sandsynligt, at der - bortset fra krigstid - vil kunne opstå en længerevarende mangel på olieprodukter i tilfælde af uheld, terrorangreb m.m. på raffinaderier, selvom oliepriser i så fald givetvis vil blive påvirket kraftigt. 24. Tilsvarende skal olieprodukterne distribueres på det danske marked. Det sker i nogen grad gennem rørlednings- og tankbilstransport. For de fleste olieprodukter er tankbilstransporten af afgørende betydning, men der er undtagelser som f.eks. leverancer af jet fuel til Københavns Lufthavn og store dele af leverancerne af bunkersolie til skibsfarten. Distributionen af olieprodukter er således sårbar over for en situation, hvor vejnettet (incl. de store broer og de alternative færgeruter) ikke fungerer, selvom nogle kundegruppers forbrug dog i så fald vil blive reduceret. Situationen synes dog ikke sandsynlig p.gr.a. vejnettets fintmaskede karakter. Distributionen er endvidere sårbar over for en situation, hvor store olieterminaler, som er centrum for distributionen, har nedbrud p.gr.a. uheld, naturkatastrofer, terrorvirksomhed o.lign. I så fald kan distributionen af olieprodukter omlægges til andre olieterminaler. 19
20 25. Udover sårbarheder p.gr.a. internationale forhold, som kan påvirke olieforsyningerne, har oliesektoren således sårbarheder over for tilfældige hændelser i form af driftsuheld o.lign., som påvirker dens infrastruktur og distributionssystemer. Disse sårbarheder søges dog reduceret ved design og dimensionering af denne infrastruktur samt ved tilrettelæggelsen af den løbende drift. Sådanne driftsuheld sker typisk uafhængigt af hinanden og som oftest ses risikoen herfor som nogenlunde ens for alle anlæg. Denne betragtning gælder dog næppe hændelser som a. naturkatastrofer som f.eks. kraftige storme, orkaner, oversvømmelser; og b. hærværk, sabotage, terrorvirksomhed o.lign. I disse tilfælde vil mere end ét anlæg med stor sandsynlighed blive påvirket samtidigt. Dertil kommer for terrorvirksomhed, at de mest kritiske anlæg må antages at have den største sandsynlighed for at blive angrebet. 3.2 Oliesektorens styrker og svagheder 26. I forhold til disse sårbarheder er det en styrke for den danske oliesektor, dels at den ikke er domineret af et enkelt eller få selskaber, dels at den består af en række store og ressourcerige selskaber, der for en dels vedkommende yderligere har mulighed for at trække på deres internationale moderselskaber. Den danske oliesektor indeholder derfor en række konkurrerende import- og eksportanlæg og anden infrastruktur samt distributionsnet, der er indbyrdes uafhængige og som i en krisesituation i betydelig grad vil kunne supplere og erstatte hinanden. Det er endvidere en styrke, at oliesektoren nok er afhængig af en omfattende infrastruktur - i form af bl.a. raffinaderier, havneanlæg, lageranlæg, rørledninger, olie- og benzinstationer, tankskibe og tankbiler - men at denne infrastrukturafhængighed dog er betydelig mindre og rummer større fleksibilitet end for andre energiformer, f.eks. el- og naturgassektorerne. 20
21 27. Det er ligeledes en styrke, at råolie og olieprodukter er transporterbare over store afstande og at der er forholdsvis små omkostninger ved både skibs- og rørledningstransport, forudsat at der - som normalt - er tale om store mængder. Oliemarkedet er derfor - modsat el- og naturgasmarkederne der især er af regional karakter - et globalt marked, hvilket indebærer, at lokale knapheder ret hurtigt kan udlignes ved tilførsler fra andre områder. En effektiv prisfastsættelse på det globale oliemarked medvirker til, at en sådan udligning normalt sker hurtigt. 28. Den danske oliesektor er således præget af en decentral organisering og en struktur af konkurrerende selskaber. Uanset deres markedsandele på det danske marked er der tale om en række store og ressourcestærke selskaber. Konkurrencen på markedet medfører en dynamik, som bl.a. indebærer dels tendenser til øget koncentration i oliesektoren (herunder i dens infrastruktur) for at opnå øgede stordriftsfordele, dels mulighed for at nye selskaber kan etablere sig på det danske marked. 29. Downstream oliesektoren er reguleret af den generelle lovgivning, hvoraf især den sikkerheds- og miljømæssige regulering kan være relevant for sårbarheds- og beredskabshensyn. Derimod er der kun lidt specifik sektorlovgivning og for at drive sådan olievirksomhed - dvs. raffinering, oplagring, distribution m.m. - skal der ikke opnås særskilt tilladelse hertil. Sektorlovgivningen vedrører primært olieselskabernes pligt til at holde særskilte lagre rettet mod en forsyningskrise samt myndighedernes muligheder for dispositioner i en sådan krisesituation. Derimod er upstream oliesektoren reguleret af en detaljeret sektorlovgivning, bl.a. forudsætter efterforskning og udnyttelse af olie, at der af økonomi- og erhvervsministeren er meddelt særskilt tilladelse hertil i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 21
22 4. Beredskab vedrørende forsyningssikkerhed for olie. 30. Formålet med afsnit 4-5 er at beskrive oliesektorens beredskab rettet mod de sårbarheder, som er beskrevet i afsnit 3. Afsnit 4 beskriver beredskabet for at opretholde forsyningssikkerheden for olie, dvs. internationale forhold der kan påvirke det globale oliemarked incl. olieforsyningerne til Danmark. Afsnit 5 beskriver beredskab over for driftsuheld, naturkatastrofer, terrorvirksomhed m.m., som påvirker anlæg og infrastruktur og dermed distribution af olieprodukter i Danmark. 31. Olie er stadig den vigtigste energiform. Oliens transport er ikke - som for el og naturgas - bundet til lednings- og rørsystemer. Den handles og prisfastsættes globalt. Oliemarkedet er således globalt og forsyningssikkerheden for olie må tilsvarende sikres på et globalt grundlag. Forsyningssikkerheden for olie sikres derfor gennem et bredt internationalt samarbejde. Ingen lande kan klare en olieforsyningskrise alene. Dette internationale samarbejde varetages primært af Det Internationale Energiagentur (IEA) som en af dets kerneopgaver. Derudover er der i mindre omfang en EUregulering på området. Disse internationale forpligtelser er bestemmende for det danske beredskab. 4.1 Internationalt samarbejde gennem IEA om forsyningssikker - hed for olie. 32. IEA-samarbejdet bygger på solidaritet mellem landene. Medlemslandene er sammen om at klare en krise, og i værste fald må man deles om de foreliggende oliemængder. IEA er fundamentet for alle IEA-landenes beredskab vedrørende forsyningssikkerhed for olie. IEA omfatter 26 lande, heraf de nuværende 15 EU-lande. Verdens 4 største olieimportører USA, Japan, Tyskland og Korea er alle medlemmer af IEA. De kommende nye EU-medlemsstater er for hovedpartens vedkommende ikke medlemmer af IEA. 22
Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)
Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Energistyrelsen - 30. november 2012 2 1. Baggrund. Artikel 4 i
Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014
Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Energistyrelsen 27. november 2014 2 1. Indledning Denne nødplan er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Energinet.dk som følge af de vurderinger,
Udkast af 6. oktober 2014. Bekendtgørelse om lagringspligt m.v. for olie 1)
Udkast af 6. oktober 2014 Bekendtgørelse om lagringspligt m.v. for olie 1) I medfør af 5, stk. 4, 6, stk. 5, 7, stk. 4, 9, stk. 1 og 4, 10, stk. 5, 12, stk. 5, 13, stk. 3, 14, stk. 5, 15, stk. 3, 17, stk.
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.2.2015 COM(2014) 720 final 2014/0342 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af Rådets beslutning 77/706/EØF om en målsætning på fællesskabsplan for nedsættelse
Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1
ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.
Forslag. Lov om olieberedskab 1)
2011/1 LSF 83 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Energistyrelsen, j.nr. 3401/1001-3892
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
BEK nr 11 af 07/01/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. november Senere ændringer til forskriften Ingen
BEK nr 11 af 07/01/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. november 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2401/1402-028 Senere ændringer til
EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,
Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Bekendtgørelse om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter 1
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 73 O Bekendtgørelse om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter 1 I medfør af 3, stk. 2, 5, stk. 2, og 6 i lov nr. 1275 af 20. december 2000
Energiklagenævnet ophæver Energistyrelsens afgørelse af 3. marts 2016.
A F G Ø R E L S E (Olieberedskabsloven) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Emmelev
Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser
Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser I medfør af 3, stk. 3, i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989, 37 i lov om anvendelse af Danmarks
Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen
Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.
FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA
FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3
Status for energiselskabernes energispareindsats 2014
Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT
RESSOURCER OG PROGNOSER
RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I
ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Bekendtgørelse af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat
LBK nr 277 af 25/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 1014/1026-0002
Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser
BEK nr 436 af 11/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3201/1314-0002
MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft
2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015
Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...
Status for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Beredskab i el- og gassektoren
Beredskab i el- og gassektoren Dansk Gasteknisk Forenings årsmøde 17.-18. november 2005 Ernst Hagge/Energinet.dk Beredskab generelt Stor interesse for beredskab fra samfundets side Beredskab i dag rettet
Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?
Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.11.2006 KOM(2006) 741 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 19,
Det Energipolitiske Udvalg
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 21 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Biobrændstoffer Den 12. oktober 2006 Ole Brinch-Nielsen Administrerende direktør A/S Dansk Shell Agenda Shells erfaringer
Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1)
2015/1 LSV 70 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-3155177 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2015 Forslag til Lov
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA
FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Raffinaderiet Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens
Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.
Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0028 Bilag 2 Offentligt Notat 13. marts 2009 J.nr. 2009-739-0203 Grundnotat om Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer
Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
konsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste
Energibeskatning: Kommissionen foreslår overgangsperioder for tiltrædelseslandene
IP/04/121 Bruxelles, den 28. januar 2004 Energibeskatning: Kommissionen foreslår overgangsperioder for tiltrædelseslandene Europa-Kommissionen har forelagt et forslag om ændring af direktivet om energibeskatning
#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk
Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.03.2002 KOM(2002) 113 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Luxembourg til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv
STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722
4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december Forslag. til
Til lovforslag nr. L 70 Folketinget 2015-16 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1) (Nedsættelse
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup
Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Indholdsfortegnelse 1 Forord...3 2 Planens mål...3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...3 4 Indsatsleder redningsberedskab
Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående
Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S
1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar
RESSOURCER OG PROGNOSER
RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende
Offshore og økonomi. Offshore Center Danmark. Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From
Offshore Center Danmark Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From 1 Program Økonomi, olie og offshore Situationen på oliemarkedet Opsving i offshore-industrien Øvrige branchetrends Konklusion
Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006
Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret
Energiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
ØKONOMI Februar 2017 MB 1
ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser
EOF. Trends og udvikling i F-gasbranchen Dato den 6.april 2011 René Bank Jørgensen, EOF Produktchef
EOF Trends og udvikling i F-gasbranchen Dato den 6.april 2011 René Bank Jørgensen, EOF Produktchef Gastekniske dage 2011 1 Præsentation af EOF Energi- og olieforum (EOF) - Brancheforening for energi- og
PRODUKTION 20 december 2016 MB 1
PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0775 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0775 Bilag 2 Offentligt G R UNDNO T AT TIL FOLKE TI NGET E U ROP AU D V AL G 22. januar 2009 J. nr. 2403/1428-004 Ref. AMLP Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien
Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer
Varmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)
Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0342 Bilag 1 Offentligt Notat 4. oktober 2006 J.nr. 2006-240-0051 Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Vedrørende meddelelse fra Kommissionen til Rådet nr. 11167/06 af
Fremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
November 2012. 1. Baggrund Frem og tilbage er lige langt, men kan gøre en forskel
November 2012 1. Baggrund Frem og tilbage er lige langt, men kan gøre en forskel Vi starter med lidt opfølgning fra sidste måneds skriv om oliemarkedet, hvor fokus var lidt på Canada. Det Canadiske oliesand
Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til
Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af
Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget
Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag
Baggrund og introduktion til fagområder
Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs
Status for energiselskabernes energispareindsats 2012
Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)
LOV nr 535 af 29/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 1001/1021-0003 Senere
MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (51/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Republikken Bulgariens nationalforsamling om forslag til Rådets direktiv om ændring
Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum
Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering
www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens
Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du
Bruxelles, den 18.11.2015 COM(2015) 496 final. ANNEXES 1 to 2 BILAG
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.11.2015 COM(2015) 496 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om europæiske statistikker over priserne på naturgas og
Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.
Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse
Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT Rådsmøde (Energi) 13. juni 2014 - Politisk drøftelse KOM(2014) XX final - Nyt notat. 2.b. EU Kommissionens meddelelse
Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø
Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne
Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen
Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004
Lov om infrastruktur for geografisk information 1)
LOV nr 1331 af 19/12/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. juli 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. KMS-600-00029 Senere ændringer til forskriften LBK
Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore
Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore 1 Offshore Center Danmark Program 1. Offshore Center Danmark - Baggrund og arbejde 2. Offshore sektoren og dens betydning for
Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab
Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører
Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.
FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA
FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan DONG RÅOLIETERMINAL Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010
Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du
www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort
Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og
Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.
Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. 1 Forord 2 Planens mål 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver 5 Indsatsleder sundhedsberedskabs
Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret