HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme"

Transkript

1 85 Udtømning af olie på havene og særligt forlis af olietankskibe - forvolder store skader på fisk, søfugle, skaldyr og andre organismer. Vi kender alle til historier om oliekatastrofer, hvor store kyststrækninger forurenes. Døde fisk og fugle smurt ind i olie. Forureningen kan betyde ændringer i det pågældende havområdes økosystem lang tid fremover, for ikke tale om de menneskelige konsekvenser, når indtægtsmuligheder for lokale fiskersamfund slås i stykker. I november 2002 sank olietankeren Prestige ud for Spaniens nordvestlige kyst. Cirka tons olie slap ud i havet og forurenede store kyststrækninger, og meget fugle og dyreliv blev skadet. Efter denne katastrofe opstod der krav om at lignende ulykker måtte undgås. bl. a.ved at forbyde enkeltskrogede tankskibe. Set med fiskernes øjne har en alvorlig olieforurening to umiddelbare konsekvenser i form af døde fisk og ødelagte fangstredskaber. Derudover er det i høj grad et spørgsmål om tid og sted, som afgør langtidseffekten af uheldet. For eksempel vil selv et mindre oliespild i et vigtigt gydeområde midt i gydeperioden give en større og mere langvarig skade end et stort oliespild uden for gydeperioden. HVOR KOMMER EN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme og skibe eller som følge af uheld. De fleste udslip sker under rutine operationer såsom under på- og aflastning, hvilket normalt sker i havne og ved olieterminaler. De fleste af disse uheld er små med mindre udslip. Det er i forbindelse med grundstødning eller kollision de store udslip kan ske og en større katastrofe kan indtræde. Skibstrafikken i danske farvande er øget kraftigt de senere år det gælder både i antal og i størrelsen af skibene. Det er især transporten af olie med store fragtskibe i Østersøen og op gennem Øresund og Storebælt, der vokser kraftigt. Det øger risikoen for skibsulykker. De danske farvande er kendt for at være vanskelige at sejle i. Selvom de er godt afmærkede, snor sejlrenderne sig gennem mange øer, banker og stenrev. Der er overalt kun få kilometer til nærmeste kyst. Med den store russiske olieudskibningshavn Primorsk ved Skt. Petersborg vil antallet af skibe, der sejler olie ud fra Østersøen, stige betragteligt. Man regner med en tredobling af tankersejladsen i området inden år Alene gennem Østersøen er fragtmængden af olie mere end fordoblet på bare fire år. Ifølge en finsk rapport vil olietransporterne nå op på 190 millioner ton olie i I 2004 var de på 90 millioner ton.

2 86 EKSEMPLER PÅ OLIEKATASTROFER MARTS 2001 Baltic Carrier havarerer og lækker olie ud for Møn. NOVEMBER 2002 Tankeren Prestige sejler gennem danske farvande, havarerer og går til bunds ud for Spaniens kyst. Ca tons olie slap ud. Mere end 2800 km kyst blev forurenet. Fiskeriet måtte lukke i 4 måneder i et område der regnes for et af Europas mest fiskeriafhængige. FEBRUAR 2003 Olietankeren Acushnet går på grund ved Samsø. MAJ 2003 Fragtskibet Fu Shan Hai bliver sejlet ned i Østersøen ud for Bornholm og synker med sine fulde olietanke. Danmark indvinder olie og naturgas fra omkring 40 platforme i Nordsøen. Udledningerne af olie med produktionsvandet har de senere år været stigende. F A K T A Det skyldes, at mængden af produktionsvand og dermed olieudledningen stiger med oliefelternes alder. Bortset fra et enkelt større uheld i 2000 er spildet fra de danske platforme i Nordsøen relativt konstant (se figur 13.1). Spildet udgøres hovedsagelig af mindre uheld med udslip på under et ton. Uheldet i 2000 skyldtes problemer ved lastebøjen på Syd Arne feltet. Foto: Lars Bertelsen, DONG T A F A K OVERVÅGNING Det er Søværnets Operative Kommando (SOK), der skal holde øje med olieforureningen på havet. Meldinger om formodede/konstaterede olieobservationer (OILOBS) tilgår SOK fra flyovervågning, som suppleres af satellitbilleder. Derudover modtager SOK meldinger fra skibsfarten i danske farvande og fra olieinstallationerne i Nordsøen samt meldinger ved kollision, grundstødning eller forlis. SOK modtager også meldinger fra observatører i land, civile fly, og fra udenlandske miljømyndigheder. Som noget nyt har SOK i 2006 iværksat en havmiljøkampagne henvendt til lystsejlere, der ved at melde sig som havmiljøvogtere organiseres i en meldetjeneste til indrapportering af observerede olieforureninger. Ud over egentlige tankskibsulykker, hvor store mængder olie løber ud og forårsager enorme oliepøle, kommer langt flere, mindre olieudslip fra skibe under sejlads. Trods alle forbud skyller de deres tanke med havvand før næste brændstofpåfyldning for at undgå miljøafgifter. På danske og mange andre kyster er det tit rester fra sådanne små forureningsudslip, der sætter sig godt fast under dine fødder efter en dejlig gåtur på en sandstrand. Faktisk udgør skylning af tanke et af de største bidrag til havforureningen. Hvert år er den mængde olie, der slippes ud på denne måde, formodentlig langt større end det, der i samme tidsrum spildes ved indberettede og derigennem kendte ulykker.

3 UDLEDNING AF OLIEPLATFORME Figuren viser mængden af udledt olie fra platformene i Nordsøen i perioden , fordelt på spild og produktionsvand. Ton olie 700 Spild Produktionsvand År Kilde: Miljøstyrelsen Det er ikke muligt at sætte eksakte tal på de mængder olie, der ulovligt bliver udledt i danske farvande hvert år. Antallet af meldinger om observationer kan ikke umiddelbart bruges som et direkte udtryk for, antallet af ulovlige olieforureninger. Som regel drejer over halvdelen af alle observationerne sig om enten let olie/diesel, der fordamper, eller mudder/alger/strømskel, hvor det altså viser sig at være falsk alarm. Antallet af meldinger steg fra 2006 til Det behøver dog ikke at være et udtryk for en øget forurening, men kan være kan være et resultat af øget opmærksomhed omkring beskyttelse af havmiljøet. En kilde til øget risiko for olieforurening af danske farvande er trafikintensiteten. Intensiteten er støt stigende, og for blot at give et indtryk af denne voksende intensitet, vises i 13.2 udviklingen i antallet af lastede tankskibe, der årligt passerer danske farvande. K T A A F OVERFØRSEL AF OLIELASTER MELLEM SKIBE PÅ DANSK SØTERRITORIUM Der er i 2006 registreret 105 overførsler af olielaster mellem skibe i danske farvande benævnt STS-operationer afledt af det engelske ShipToShip. Den overførte oliemængde androg i 2006 totalt tons. Sådanne operationer kan udføres af flere årsager. I Danske farvande gennemføres STS operationer som regel på grund af dybgangsrestriktioner i havne eller dybgangsrestriktioner ved passage af danske farvande. Således er der i disse år et stærkt stigende antal STS operationer, hvor supertankere fyldes op i flere omgange af mindre tankskibe, der bringer olie ud fra Primorsk i Rusland. Primorsk er en hastigt voksende udskibningshavn for såvel råolie som raffinerede olieprodukter fra russiske oliefelter.

4 88 I den forbindelse kan nævnes, at den store forskel i ind- og udpassager kan tilskrives udskibning af olie fra Primorsk i Rusland og deraf følgende STS-operationer. Udover den øgede risiko for uheld i forbindelse med kollisioner, grundstødninger m.m., så øger antallet af skibe også antallet af sager, hvor olie enten bevidst eller uagtsomt udledes i havet. Figur 13.3 viser udviklingen i olietransporter i mil tons. HVORFOR ER OLIE SKADELIG? Oliens fysiske og kemiske egenskaber gør, at det ikke kan blandes med vand, og at den klumper sammen og klistrer på faste overflader. Den kan komme til at ligge som et tykt og tungt lag på havoverfladen, dyr, planter og havbunden. Derved kan den være kvælende og hæmmende i en sådan grad, at det fører til døden. Havfugle hører til nogle af de mest udsatte organismer ved et oliespild, fordi de tilbringer megen tid på havoverfladen. Olien sætter sig i fjerdragten og trykker den sammen. Det går ud over fjerenes evne til at isolere fuglene mod kulde og give opdrift. Derfor dør de hurtigt af sult, afkøling eller fordi de drukner ANTALLET AF IND- OG UDGÅENDE TANKSKIBE I DANSK FARVAND Antal tankskibe OLIETRANSPORTER GENNEM DANSKE FARVANDE Mio. tons Indgående Udgående 2006 År Selve den klistrede oliesubstans laver de mest synlige og største skader på naturen, men olie indeholder også nogle giftige stoffer som kaldes PAH er År

5 89 OLIE INDEHOLDER GIFTIGE STOFFER Olie er en kompleks blanding af forskellige organiske stoffer, hvor molekylerne kan have varierende størrelse og egenskaber. Visse bestanddele af olie kan være giftige eller endda kræftfremkaldende, hvis de indtages via føden eller optages gennem hud og gæller. Hvis man spiser fisk fra olieforurenet vand, vil man få mange af disse giftstoffer. Det er især PAH erne, der gør olien giftig. PAH en forkortelse for polycykliske aromatiske hydrocarboner (hydrocarboner er det samme som kulbrinter). Du kan læse mere om PAH er i kapitlet om Miljøgifte. Læs mere om PAH er i kapitlet om Miljøgifte. De giftige PAH er har en længerevarende effekt, og det vil påvirke natur og miljø i det forurenede vand og i sedimentet (bundmaterialet). Effekten på fiskeriet efter skibsforlis med større olieudslip varierer afhængig af vejrforholdene, strømforhold, spredningen af olieforureningen og ikke mindst olietypen. Jo lettere olien er, jo større mængder fordamper, inden den når at gøre skade. HVAD SKER DER MED OLIEN I HAVMILJØET Når der sker et større olieudslip, vil olien danne en samlet masse på vandoverfladen, der spredes i større eller mindre omfang, afhængigt af vandstrømme og vinden. Umiddelbart efter udslippet begynder oliens kemiske sammensætning at ændre sig. F A K T A Og endelig er der bakterier som så at sige spiser olie, og dermed aktivt er med til at nedbryde olien. Bakteriernes nedbrydning af olien er afhængig af ilt og temperatur. Jo lavere temperaturen er, jo langsommere foregår nedbrydningen. PAH er opløst i havvandet forsvinder relativt hurtigt ved en kombination af, at havvandet fortyndes, og at PAH erne nedbrydes eller bindes til organiske partikler og falder ned på havbunden. Det kan være meget svært at komme af med den del af PAH erne, der har lagt sig på bunden og har blandet sig med sand og mudder (sediment). PAH er har nemlig en tendens til at binde sig til de organiske stoffer i sedimentet. Når de først er bundet til partiklerne i sedimentet, vil de være mindre udsat for forvitring og bliver derfor hængende i længere tid. Hvor PAH opløst i havvand vil forsvinde over dage, vil PAH bundet til sediment forsvinde i løbet af måneder eller år i takt med, at det bliver nedbrudt af bakterierne. F A K T A MÅLINGER AF PAH Målinger fra vandet i Grønsund lige efter ulykken med Baltic Carrier ved Møn viste PAH-niveauer i havvandet, der var 10 gange højere end normalt. Allerede to måneder senere var koncentrationen faldet til det normale niveau igen. Men i sedimentet var det først efter 3 år målinger af PAH er viste, at forureningen var tilbage på normalt niveau. Der var endda et mindre område, hvor koncentrationen i sedimentet stadig var forhøjet. De letteste bestanddele af olien forsvinder først fra vandet. De fordamper simpelthen. Der er også stoffer, der relativt hurtigt opløses i havvandet. Andre bestanddele vil begynde at gå i stykker (forvitre), når de påvirkes af lys og ilt.

6 OLIETANKER PÅ VEJ GENNEM ØSTERSØEN Foto: European Community ØKOLOGISKE EFFEKTER AF Konsekvensen af en olieforurening afhænger af olietypens fysiske og kemiske egenskaber. Oliens giftighed (toksisitet) hænger sammen med dens kemiske sammensætning, som er forskellig afhængigt af, hvilken type olie det er og hvor den stammer fra. Der kan altså være stor forskel på, hvor giftig råolie af forskellig oprindelse er. Den økologiske effekt af et olieudslip er også afhængig af hvor og hvilke organismer, der er til stede i området. Fisk og andre havlevende dyr opholder sig sjældent i havoverfladen, og er på den måde mindre følsomme overfor olie som flyder på overfladen end fx havfugle. Koncentrationen af giftstoffer formindskes hurtigt under en olieplamage i åbent farvand. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvor dybt under olien organismerne befinder sig. De fleste dyr vil forsøge at flygte fra olien, hvis de kan. Mange bunddyr vil grave sig ned og fisk vil svømme bort. Man mener, at fisk undgår olie, fordi de kan lugte det. Dyrene kan både påvirkes direkte af giftstofferne ved at dyrene slås ihjel, og indirekte i form af ikke-dødelige forgiftninger, og ved at dyrenes levesteder og fødegrundlag bliver ødelagt. Smådyr såsom krabber, orme, snegle og muslinger, der udgør fødegrundlaget for en lang række fisk og fugle, kan forsvinde lokalt. En olieforurening i åbent hav vil oftest have færre konsekvenser sammenlignet med et tilsvarende udslip i et kystnært farvand. Blandt andet fordi organismetætheden som regel er relativt lav i åbent hav i forhold til kystnære områder. Kystnære områder er desuden ofte opvækstområder for fisk. TOKSISK Toksisk er et andet ord for giftigt. FAKTA F A K T A IKKE-DØDELIGE FORGIFTNINGER Ikke-dødelige forgiftninger giver det man kalder sublethale effekter. Det betyder, at organismen ikke dør direkte af forgiftningen, men at det giftige stof alligevel har en eller anden effekt f. eks. i form af ændret adfærd eller misdannelser.

7 91 EFFEKTER PÅ FISKERIET EFTER BALTIC CARRIER ULYKKEN Den 29. marts 2001 stødte tankskibet Baltic Carrier sammen med fragtskibet Tern nær Falsters kyst. Efter sammenstødet slap tons tung, tyktflydende bunkerolie ud i vandet. Olien drev i de følgende dage ind på de nærliggende kyster og ind i Grønsund omkring Farø. Indholdet af PAH i havdyrene fra Grønsund faldt meget langsomt. Dette gjaldt især for muslinger og skrubber. Muslinger lever af at filtrere vandet for fødepartikler. Derved kommer de nemt til at spise partikler med PAH. Skrubber er også udsat fordi de lever på bunden, hvor de hele tiden er i tæt kontakt med det PAH-forurenede bundmateriale. Målinger af PAH er i muslinger viste - ligesom i sedimentet - at indholdet var tilbage på normalt niveau efter ca. 3 år. F A K T A De umiddelbart synlige effekter på naturen var meget dramatiske. Billeder af olie, der flød på vandet og billeder af fugle, planter og kyster indsmurt i olie. Det var noget, der gjorde indtryk. På grund af dårligt vejr fik myndighederne kun opsamlet de1.100 tons. Der skete stor skade på de lokale fiskeres bundgarnsnet. Desuden forsvandt fiskene også i de områder, hvor bundgarnene ikke var blevet ødelagt af olien. De første 5-6 måneder efter olieudslippet var der ingen fangster, men omkring otte måneder efter begyndte bestanden at vende tilbage til området igen. Olieforureningen fik derfor en direkte betydning for fiskeriet, både det kommercielle og fritidsfiskeriet. Fiskeriet blev dog ikke lukket i modsætning til praksis i andre lande. Koncentrationen af PAH i fisk fra havbrugene i Grønsund var så lave, at Fødevaredirektoratet vurderede, at der ikke var nogen forøget kræftrisiko ved at spise fiskene. Der findes ikke umiddelbart nogen grænseværdier for PAH er, hverken i Danmark eller internationalt. Men på basis af koncentrationen af PAH i muslinger var vandet i Grønsund stadig uegnet til fiskeri tre måneder efter ulykken ifølge norske grænseværdier. Det var først i december, det meste af området igen var egnet til havbrug og fiskeri vurderet ud fra de norske grænseværdier. Tidspunktet var sammenfaldende med, hvornår fiskene vendte tilbage til området. Tre havbrug måtte lukkes i hele 2001, fordi de eksporterede fiskerogn til Japan, hvor man ikke vil modtage rogn fra fisk, som har udsat for selv en beskeden olieforurening. Det gav et samlet tab på ca. 20 millioner kroner FUGL INDSMURT I OLIE EFTER ULYKKE Foto: European Community

8 92 HVAD KAN MAN GØRE? Det bedste vil jo være at undgå at olien slipper ud i havet. Det vender vi tilbage til senere. Men når skaden er sket, kan man prøve at mindske skaderne ved olieudslip på havet på flere måder. Lige når olien er sluppet ud, er det muligt at brænde en del af den af, nemlig den del, der indeholder lette kulbrinteforbindelser. Lette kulbrinte forbindelser har en lav antændelsestemperatur. Så de kan faktisk brænde, selvom de ligger oven på det kølende vand. Hvis der går længere tid, fordamper de lette kulbrinter af sig selv. Kun de tunge kulbrinter bliver tilbage, og dem kan vi ikke brænde af, fordi de netop pga. deres store masse kræver en høj antændelsestemperatur. Den kan vi ikke opnå, når olien ligger og flyder på havet, fordi vandet køler for meget. En anden måde at mindske skaderne er ved at inddæmme olieudslippet med en flydespærring. Her udnytter man, at olien flyder oven på vandet. Når olien er inddæmmet, kan man suge den op. Det kan naturligvis være svært at inddæmme olien, hvis der er store bølger. Der er meget kritik af beredskabet i Danmark. En analyse fra Forsvarsministeriet viser, at det statistisk set kun er muligt at opsamle procent af olien ved et udslip. Det skyldes først og fremmest, at vejrforholdene ofte gør det vanskeligt eller direkte umuligt, at inddæmme og opsamle olien. Analysen viser også, at det er meget krævende at forbedre beredskabet. Selv hvis de danske miljøskibe kunne komme hurtigere frem end nu, og hvis Danmark fordoblede mængden af flydespærringer, ville beredskabet mod olieforurening ikke blive væsentligt bedre. Beregninger viser, at en katastrofe med tons olie i gennemsnit vil ramme Danmark hvert femte år Større skibe, der sejler igennem danske farvande, kaldes op og rådes til at tage lods om bord. Hvis de vælger alligevel ikke at tage lods om bord, får de at vide, at Søværnets Operative Kommando holder særligt øje med dem. Deres manglende lyst til at tage lods ombord bliver meddelt deres hjemland. Den øgede indsats på dette område har væsentligt fremmet villigheden til at tage lods om bord. INTERNATIONALE INITIATIVER I forsøget på at forebygge olieforurening er internationalt samarbejde et meget vigtigt våben i kampen mod olieforurening. Danmark har arbejdet aktivt i internationale fora for at styrke den forebyggende indsats mod olieforureningen. Et eksempel på et meget betydningsfuldt internationalt miljøresultat er forbudet mod udledninger af olie fra skibe i Nordsøen, der trådte i kraft i august I regi af Den Internationale Maritime Organisation (IMO) under FN fik Nordsøen status som Special Area med hensyn til forurening fra skibe, hvor olieforurening er en vigtig del. Det indebærer, at der fra skibe kun må udledes olieholdigt materiale med en koncentration på 15 mg/l, så den ikke er synlig. Derudover kom der nye regler om, at udledningerne af olie fra olieplatforme og koncentrationen af olie i det udledte produktionsvand fra udgangen af 2006 skulle reduceres fra 40 mg/l til 30 mg/l.

9 93 Et andet internationalt miljøresultat er, at der i juli 1996 blev indført en såkaldt eksklusiv økonomisk zone omkring Danmark. Det betyder, at vi kan håndhæve de internationale miljøbeskyttelsesregler helt ud til 200 sømil fra land overfor udenlandske skibe. Danmark har også arbejdet aktivt for at sikre, at der nu er blevet vedtaget regionale regler for tvungen aflevering af olieaffald i alle havne i Østersøområdet. Reglerne trådte i kraft i midten af år de internationale regler gælder alle skibe, der sejler i transit forbi vore kyster, for eksempel fra Rusland til USA. Men en ting er regler, noget andet er, om de bliver fulgt. Overvågning af havmiljøet og dermed også ulovlige olieforureninger er selvsagt meget dyrt, da det indebærer brug af fly og satelitter. Den øgede opmærksomhed på olieforureningen, hvor alle holder øje, kan forhåbentlig udover at ulovlige udledninger opdages, også have en præventiv effekt, som vil komme havmiljøet til gode. Fra den 1. maj 2004 blev samtlige Østersølande undtagen Rusland medlemmer af EU. Det betyder, at også Polen, Estland, Letland og Litauen fra 1. maj 2004 skulle følge EU-reglerne for transport af tung olie i enkeltskrogede tankskibe til/fra havnene i EU samt efterleve EU-landenes tilkendegivelse om ikke at ville gøre brug af de undtagelsesmuligheder, som er indeholdt i de IMO-regler, der trådte i kraft den 5. april Selvom Rusland som flagstat følger samme linje og ikke benytter de undtagelser for international transport af tung olie, som IMO-reglerne giver mulighed for, vil dette ikke fjerne risikoen for, at enkeltskrogede tankskibe sejler gennem de danske stræder med tung olie. Dette skyldes, at størstedelen af de skibe, som henter olie i Rusland, ikke sejler under russisk flag. EU s regler skærper både kravet om udfasning af enkeltskrogede tankskibe og indfører et forbud mod transport af tung olie i enkeltskrogede tankskibe til og fra medlemsstaternes havne. Den 5. april 2005, trådte strengere globale regler i kraft for enkeltskrogede tankskibe og deres transport af tung olie. Reglerne er udarbejdet af IMO efter pres fra EU. EU-reglerne omfatter kun skibe, der anløber en havn i EU, mens K T A A IMO-REGLERNES INDHOLD FORBUD MOD TRANSPORT AF TUNG OLIE I ENKELTSKROGEDE TANKSKIBE For de større tankskibe gælder forbudet mod transport af tung olie i enkeltskrogede tankskibe fra april 2005 og for de mindre tankskibe gælder forbudet fra I en begrænset periode har de enkelte lande dog mulighed for helt eller delvist at friholde visse typer af tankskibe fra dette forbud. Udstrækningen af friholdelse afhænger af skibets størrelse, om skibet er udstyret med delvist dobbeltskrog eller om skibet har været underkastet en særlig tilstandsvurdering. Til gengæld kan andre stater nægte skibe, der har fået en sådan dispensation, at anløbe deres havne eller at overføre tung olie fra et skib til et andet inden for deres jurisdiktion. Tankskibe, der kun opererer inden for landets egen jurisdiktion, kan friholdes. Ligeledes kan kun tankskibe, som har øvrige landes accept, operere inden for disse landes jurisdiktion. EU-landene har besluttet ikke at gøre brug af disse undtagelsesbestemmelser for skibe under EU-flag, ligesom skibe, der opererer i henhold til undtagelserne, ikke tillades anløb i EU-havne. F

VÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE

VÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE VÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING 1.1. Hermed udgives Værnfælles Forsvarskommandos (VFK), årsrapport vedrørende havmiljøhændelser

Læs mere

SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE

SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udgives Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende havmiljøhændelser og forureningsbekæmpelse

Læs mere

SOK ÅRSRAPPORT 2009 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE

SOK ÅRSRAPPORT 2009 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE SOK ÅRSRAPPORT 29 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udsendes Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende olieobservationer i danske farvande

Læs mere

Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs.

Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs. NOTAT 30. januar 2015 Vores reference: Sag Arkivkode Maritim regulering og besætning/sn STS operationer STS-operationer er ikke et nyt begreb Ship To Ship (STS) -operationer er ikke et nyt begreb STS operationer

Læs mere

SOK ÅRSRAPPORT 2007 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE

SOK ÅRSRAPPORT 2007 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE SOK ÅRSRAPPORT 27 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE RESUMÈ Søværnets Operative Kommando (SOK) har udarbejdet årsrapport for 27 vedrørende olieobservationer og forureningsbekæmpelse

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

SOK ÅRSRAPPORT 2010 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE

SOK ÅRSRAPPORT 2010 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE SOK ÅRSRAPPORT 21 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udsendes Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende olieobservationer i danske farvande

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og Automatisk Identifikations System (AIS). Denne indsats

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Søtransport af farligt gods

Søtransport af farligt gods Søtransport af farligt gods Involverede myndighederne En række sektormyndigheder er involveret i søtransport af farligt gods. Søfartsstyrelsen, for godkendelse af- og tilsyn med danske skibe, samt kontrol

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03

RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om overvågning af olieforurening på havet (beretning nr. 9/00) 1. I mit notat af 5.

Læs mere

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her

Læs mere

overvågningen af olieforurening på havet

overvågningen af olieforurening på havet Beretning til statsrevisorerne om overvågningen af olieforurening på havet April 2001 RB B501/01 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode...

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

RAPPORT. vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden

RAPPORT. vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden RAPPORT vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden Forsvarsministeriet Miljøministeriet Finansministeriet Udenrigsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet april

Læs mere

Badevandsprofil for Dråby Strand

Badevandsprofil for Dråby Strand Badevandsprofil for Dråby Strand Badevandsprofil for Dråby Strand Ansvarlig myndighed Syddjurs Kommune Natur og Miljø Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft Kontakt: Telefon: 87 53 54 10 syddjurs@syddjurs.dk www.syddjurs.dk

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen.

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen. Udkast til Bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet 1 I medfør af 39, 61, stk. 1, og 62 i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Forsøgsvejledning af Annemette Palmqvist Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet September 2015

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Badevandsprofil for Bønnerup Strand Vest Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Bønnerup Strand Vest Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Bønnerup Strand Vest Bønnerup Strand Vest (apr. 2013) Bønnerup Strand Vest (apr. 2013) Badevandsprofil for Bønnerup Strand Vest Ansvarlig myndighed Norddjurs Kommune Natur og Miljø

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet Beretning til statsrevisorerne om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet Januar 2005 RB A501/05 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

BADEVANDSPROFIL T5 STUBBERUP HAVN

BADEVANDSPROFIL T5 STUBBERUP HAVN BADEVANDSPROFIL T5 STUBBERUP HAVN GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

BADEVANDSPROFIL L7 ORE STRAND

BADEVANDSPROFIL L7 ORE STRAND BADEVANDSPROFIL L7 ORE STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Thyborøn strand. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Thyborøn strand. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Thyborøn strand Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere

BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE

BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved Søskær Mose Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 019A Stationsnavn Søskær DKBW navn Søskær Hydrologisk reference M UTM X 637711 UTM Y 6131265

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker. til søs.

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker. til søs. Den Nationale Sårbarhedsudredning Rapport fra underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs. Indholdsfortegnelse 1. Indledning, definitioner, afgrænsning og sammenfatning....5

Læs mere

Miljøgifte i fisk og skaldyr

Miljøgifte i fisk og skaldyr Kapitel 14 side 109 Miljøgifte i fisk og skaldyr En del mennesker vil ikke spise fisk af frygt for, at den kan være forurenet. Årsagen er, at der er blevet udledt mange giftstoffer i havet. Giftstofferne

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

BADEVANDSPROFIL M9 MARIELYST, STRAND- VEJ

BADEVANDSPROFIL M9 MARIELYST, STRAND- VEJ BADEVANDSPROFIL M9 MARIELYST, STRAND- VEJ GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15;

Læs mere

BADEVANDSPROFIL M12 BØTØ

BADEVANDSPROFIL M12 BØTØ BADEVANDSPROFIL M12 BØTØ GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag 9-17;

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

BADEVANDSPROFIL M5 GEDSER SYD

BADEVANDSPROFIL M5 GEDSER SYD BADEVANDSPROFIL M5 GEDSER SYD GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Indledning. Søværnets Operative Kommando har siden 06 gennemført Havmiljøvogterkampagnen Stop

Indledning. Søværnets Operative Kommando har siden 06 gennemført Havmiljøvogterkampagnen Stop Indledning Søværnets Operative Kommando har siden 06 gennemført Havmiljøvogterkampagnen Stop Olien. Den har aldrig været tilmeldt IAA i sin oprindelige form- og heller ikke i sin nuværende form. Vi har

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret

Læs mere

BADEVANDSPROFIL S6 OREBY HAVN

BADEVANDSPROFIL S6 OREBY HAVN BADEVANDSPROFIL S6 OREBY HAVN GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

BADEVANDSPROFIL M3 SKELBY STRAND

BADEVANDSPROFIL M3 SKELBY STRAND BADEVANDSPROFIL M3 SKELBY STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Badevandsprofil. Sydstranden

Badevandsprofil. Sydstranden Badevandsprofil Sydstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Asaa Strand, Asaa. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Asaa Strand, Asaa. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Asaa Strand, Asaa Ansvarlig myndighed: Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Tlf: 99 45 45 45 Email: Raadhus@99454545.dk www.bronderslev.dk Hvis der

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Perspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard

Perspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS (Automatic Identification System) benyttes dagligt af Farvandsvæsenet til at forbedre sejladssikkerheden.

Læs mere

Dansk Sejlunions vurdering af forslaget om forhøjet afgift på kaskoforsikringer

Dansk Sejlunions vurdering af forslaget om forhøjet afgift på kaskoforsikringer Brøndby, den 30. november 2012 Dansk Sejlunions vurdering af forslaget om forhøjet afgift på kaskoforsikringer Tak til Folketingets skatteudvalg for at lade Dansk Sejlunion få foretræde for udvalget onsdag

Læs mere

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Badevandsprofil 2012 Badevandsprofil for Tversted Strand, Tversted Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND

BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Badevandsprofil Blegstræde hagen

Badevandsprofil Blegstræde hagen Badevandsprofil Blegstræde hagen Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: post@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune Holbæk Kommune

Læs mere

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Badevandsprofil Badevandsprofil for Tornby Strand, Hirtshals Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der observeres

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER. Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012

DET TALTE ORD GÆLDER. Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012 Forsvarsudvalget 2012-13 FOU alm. del Bilag 40 Offentligt Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012 Taleseddel Spørgsmål C er stillet efter

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Langerhuse Strand, Harboøre. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Langerhuse Strand, Harboøre. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Langerhuse Strand, Harboøre Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres

Læs mere

Neden for gennemgås de respektive skibsklasser, idet der for de enkelte klasser anføres en vurdering af deres levetid.

Neden for gennemgås de respektive skibsklasser, idet der for de enkelte klasser anføres en vurdering af deres levetid. NOTAT MILJØSKIBENES LEVETID Baggrund Som opfølgning på samrådet i Miljø- og Planlægningsudvalget den 26. marts 2008 beskriver nærværende notat den forventede levetid for de nuværende miljøskibe. Miljøskibene

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved værftet

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved værftet Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved værftet Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 018A Stationsnavn Værftet DKBW navn Værftet Hydrologisk reference M UTM X 634656 UTM Y 6134432

Læs mere

Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø

Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø 1 Indholdsfortegnelse RESUME... 5 1 INDLEDNING... 10 1.1 Formål og opbygning af kapacitetsundersøgelsen...10 1.2 Problemstilling...11 1.3

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND

BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Badevandsprofil. Langø Strand

Badevandsprofil. Langø Strand Badevandsprofil Langø Strand Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde www.kerteminde.dk Email: kommune@kerteminde.dk Tlf.: 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Den igangværende nordøstmonsun begrænser piraternes operationer med

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Klarskovgård Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 011A Stationsnavn Klarskovgård Strand DKBW navn Klarskovgård Strand Hydrologisk reference M UTM

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bkg. nr. 274 af 3. april 2009 og bkg. nr. 1439

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hvide Sande Strand, Hvide Sande. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hvide Sande Strand, Hvide Sande. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Hvide Sande Strand, Hvide Sande Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Femø Havn. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Femø Havn. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Femø Havn Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

VVM af olieterminal på Skagen Havn 24. OKTOBER 2013 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN

VVM af olieterminal på Skagen Havn 24. OKTOBER 2013 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN VVM af olieterminal på Skagen Havn 1 Projektet overordnet Faciliteter til opbevaring af brændstof (svær fuelolie og gasolie) til skibe I overensstemmelse med lokalplan SKA.H.01.01.01 kommuneplantillæg

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Oddesund Vest, Oddesund. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Oddesund Vest, Oddesund. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune Badevandsprofil Badevandsprofil for Oddesund Vest, Oddesund Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil. Bogensø Strand

Badevandsprofil. Bogensø Strand Badevandsprofil Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

Bilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip

Bilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip 151 Risikoanalyse Olie- og kemikalieforurening i danske farvande Bilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip Kattegat Syd Øresund Storebælt Møn Øresund

Læs mere