HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme"

Transkript

1 85 Udtømning af olie på havene og særligt forlis af olietankskibe - forvolder store skader på fisk, søfugle, skaldyr og andre organismer. Vi kender alle til historier om oliekatastrofer, hvor store kyststrækninger forurenes. Døde fisk og fugle smurt ind i olie. Forureningen kan betyde ændringer i det pågældende havområdes økosystem lang tid fremover, for ikke tale om de menneskelige konsekvenser, når indtægtsmuligheder for lokale fiskersamfund slås i stykker. I november 2002 sank olietankeren Prestige ud for Spaniens nordvestlige kyst. Cirka tons olie slap ud i havet og forurenede store kyststrækninger, og meget fugle og dyreliv blev skadet. Efter denne katastrofe opstod der krav om at lignende ulykker måtte undgås. bl. a.ved at forbyde enkeltskrogede tankskibe. Set med fiskernes øjne har en alvorlig olieforurening to umiddelbare konsekvenser i form af døde fisk og ødelagte fangstredskaber. Derudover er det i høj grad et spørgsmål om tid og sted, som afgør langtidseffekten af uheldet. For eksempel vil selv et mindre oliespild i et vigtigt gydeområde midt i gydeperioden give en større og mere langvarig skade end et stort oliespild uden for gydeperioden. HVOR KOMMER EN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme og skibe eller som følge af uheld. De fleste udslip sker under rutine operationer såsom under på- og aflastning, hvilket normalt sker i havne og ved olieterminaler. De fleste af disse uheld er små med mindre udslip. Det er i forbindelse med grundstødning eller kollision de store udslip kan ske og en større katastrofe kan indtræde. Skibstrafikken i danske farvande er øget kraftigt de senere år det gælder både i antal og i størrelsen af skibene. Det er især transporten af olie med store fragtskibe i Østersøen og op gennem Øresund og Storebælt, der vokser kraftigt. Det øger risikoen for skibsulykker. De danske farvande er kendt for at være vanskelige at sejle i. Selvom de er godt afmærkede, snor sejlrenderne sig gennem mange øer, banker og stenrev. Der er overalt kun få kilometer til nærmeste kyst. Med den store russiske olieudskibningshavn Primorsk ved Skt. Petersborg vil antallet af skibe, der sejler olie ud fra Østersøen, stige betragteligt. Man regner med en tredobling af tankersejladsen i området inden år Alene gennem Østersøen er fragtmængden af olie mere end fordoblet på bare fire år. Ifølge en finsk rapport vil olietransporterne nå op på 190 millioner ton olie i I 2004 var de på 90 millioner ton.

2 86 EKSEMPLER PÅ OLIEKATASTROFER MARTS 2001 Baltic Carrier havarerer og lækker olie ud for Møn. NOVEMBER 2002 Tankeren Prestige sejler gennem danske farvande, havarerer og går til bunds ud for Spaniens kyst. Ca tons olie slap ud. Mere end 2800 km kyst blev forurenet. Fiskeriet måtte lukke i 4 måneder i et område der regnes for et af Europas mest fiskeriafhængige. FEBRUAR 2003 Olietankeren Acushnet går på grund ved Samsø. MAJ 2003 Fragtskibet Fu Shan Hai bliver sejlet ned i Østersøen ud for Bornholm og synker med sine fulde olietanke. Danmark indvinder olie og naturgas fra omkring 40 platforme i Nordsøen. Udledningerne af olie med produktionsvandet har de senere år været stigende. F A K T A Det skyldes, at mængden af produktionsvand og dermed olieudledningen stiger med oliefelternes alder. Bortset fra et enkelt større uheld i 2000 er spildet fra de danske platforme i Nordsøen relativt konstant (se figur 13.1). Spildet udgøres hovedsagelig af mindre uheld med udslip på under et ton. Uheldet i 2000 skyldtes problemer ved lastebøjen på Syd Arne feltet. Foto: Lars Bertelsen, DONG T A F A K OVERVÅGNING Det er Søværnets Operative Kommando (SOK), der skal holde øje med olieforureningen på havet. Meldinger om formodede/konstaterede olieobservationer (OILOBS) tilgår SOK fra flyovervågning, som suppleres af satellitbilleder. Derudover modtager SOK meldinger fra skibsfarten i danske farvande og fra olieinstallationerne i Nordsøen samt meldinger ved kollision, grundstødning eller forlis. SOK modtager også meldinger fra observatører i land, civile fly, og fra udenlandske miljømyndigheder. Som noget nyt har SOK i 2006 iværksat en havmiljøkampagne henvendt til lystsejlere, der ved at melde sig som havmiljøvogtere organiseres i en meldetjeneste til indrapportering af observerede olieforureninger. Ud over egentlige tankskibsulykker, hvor store mængder olie løber ud og forårsager enorme oliepøle, kommer langt flere, mindre olieudslip fra skibe under sejlads. Trods alle forbud skyller de deres tanke med havvand før næste brændstofpåfyldning for at undgå miljøafgifter. På danske og mange andre kyster er det tit rester fra sådanne små forureningsudslip, der sætter sig godt fast under dine fødder efter en dejlig gåtur på en sandstrand. Faktisk udgør skylning af tanke et af de største bidrag til havforureningen. Hvert år er den mængde olie, der slippes ud på denne måde, formodentlig langt større end det, der i samme tidsrum spildes ved indberettede og derigennem kendte ulykker.

3 UDLEDNING AF OLIEPLATFORME Figuren viser mængden af udledt olie fra platformene i Nordsøen i perioden , fordelt på spild og produktionsvand. Ton olie 700 Spild Produktionsvand År Kilde: Miljøstyrelsen Det er ikke muligt at sætte eksakte tal på de mængder olie, der ulovligt bliver udledt i danske farvande hvert år. Antallet af meldinger om observationer kan ikke umiddelbart bruges som et direkte udtryk for, antallet af ulovlige olieforureninger. Som regel drejer over halvdelen af alle observationerne sig om enten let olie/diesel, der fordamper, eller mudder/alger/strømskel, hvor det altså viser sig at være falsk alarm. Antallet af meldinger steg fra 2006 til Det behøver dog ikke at være et udtryk for en øget forurening, men kan være kan være et resultat af øget opmærksomhed omkring beskyttelse af havmiljøet. En kilde til øget risiko for olieforurening af danske farvande er trafikintensiteten. Intensiteten er støt stigende, og for blot at give et indtryk af denne voksende intensitet, vises i 13.2 udviklingen i antallet af lastede tankskibe, der årligt passerer danske farvande. K T A A F OVERFØRSEL AF OLIELASTER MELLEM SKIBE PÅ DANSK SØTERRITORIUM Der er i 2006 registreret 105 overførsler af olielaster mellem skibe i danske farvande benævnt STS-operationer afledt af det engelske ShipToShip. Den overførte oliemængde androg i 2006 totalt tons. Sådanne operationer kan udføres af flere årsager. I Danske farvande gennemføres STS operationer som regel på grund af dybgangsrestriktioner i havne eller dybgangsrestriktioner ved passage af danske farvande. Således er der i disse år et stærkt stigende antal STS operationer, hvor supertankere fyldes op i flere omgange af mindre tankskibe, der bringer olie ud fra Primorsk i Rusland. Primorsk er en hastigt voksende udskibningshavn for såvel råolie som raffinerede olieprodukter fra russiske oliefelter.

4 88 I den forbindelse kan nævnes, at den store forskel i ind- og udpassager kan tilskrives udskibning af olie fra Primorsk i Rusland og deraf følgende STS-operationer. Udover den øgede risiko for uheld i forbindelse med kollisioner, grundstødninger m.m., så øger antallet af skibe også antallet af sager, hvor olie enten bevidst eller uagtsomt udledes i havet. Figur 13.3 viser udviklingen i olietransporter i mil tons. HVORFOR ER OLIE SKADELIG? Oliens fysiske og kemiske egenskaber gør, at det ikke kan blandes med vand, og at den klumper sammen og klistrer på faste overflader. Den kan komme til at ligge som et tykt og tungt lag på havoverfladen, dyr, planter og havbunden. Derved kan den være kvælende og hæmmende i en sådan grad, at det fører til døden. Havfugle hører til nogle af de mest udsatte organismer ved et oliespild, fordi de tilbringer megen tid på havoverfladen. Olien sætter sig i fjerdragten og trykker den sammen. Det går ud over fjerenes evne til at isolere fuglene mod kulde og give opdrift. Derfor dør de hurtigt af sult, afkøling eller fordi de drukner ANTALLET AF IND- OG UDGÅENDE TANKSKIBE I DANSK FARVAND Antal tankskibe OLIETRANSPORTER GENNEM DANSKE FARVANDE Mio. tons Indgående Udgående 2006 År Selve den klistrede oliesubstans laver de mest synlige og største skader på naturen, men olie indeholder også nogle giftige stoffer som kaldes PAH er År

5 89 OLIE INDEHOLDER GIFTIGE STOFFER Olie er en kompleks blanding af forskellige organiske stoffer, hvor molekylerne kan have varierende størrelse og egenskaber. Visse bestanddele af olie kan være giftige eller endda kræftfremkaldende, hvis de indtages via føden eller optages gennem hud og gæller. Hvis man spiser fisk fra olieforurenet vand, vil man få mange af disse giftstoffer. Det er især PAH erne, der gør olien giftig. PAH en forkortelse for polycykliske aromatiske hydrocarboner (hydrocarboner er det samme som kulbrinter). Du kan læse mere om PAH er i kapitlet om Miljøgifte. Læs mere om PAH er i kapitlet om Miljøgifte. De giftige PAH er har en længerevarende effekt, og det vil påvirke natur og miljø i det forurenede vand og i sedimentet (bundmaterialet). Effekten på fiskeriet efter skibsforlis med større olieudslip varierer afhængig af vejrforholdene, strømforhold, spredningen af olieforureningen og ikke mindst olietypen. Jo lettere olien er, jo større mængder fordamper, inden den når at gøre skade. HVAD SKER DER MED OLIEN I HAVMILJØET Når der sker et større olieudslip, vil olien danne en samlet masse på vandoverfladen, der spredes i større eller mindre omfang, afhængigt af vandstrømme og vinden. Umiddelbart efter udslippet begynder oliens kemiske sammensætning at ændre sig. F A K T A Og endelig er der bakterier som så at sige spiser olie, og dermed aktivt er med til at nedbryde olien. Bakteriernes nedbrydning af olien er afhængig af ilt og temperatur. Jo lavere temperaturen er, jo langsommere foregår nedbrydningen. PAH er opløst i havvandet forsvinder relativt hurtigt ved en kombination af, at havvandet fortyndes, og at PAH erne nedbrydes eller bindes til organiske partikler og falder ned på havbunden. Det kan være meget svært at komme af med den del af PAH erne, der har lagt sig på bunden og har blandet sig med sand og mudder (sediment). PAH er har nemlig en tendens til at binde sig til de organiske stoffer i sedimentet. Når de først er bundet til partiklerne i sedimentet, vil de være mindre udsat for forvitring og bliver derfor hængende i længere tid. Hvor PAH opløst i havvand vil forsvinde over dage, vil PAH bundet til sediment forsvinde i løbet af måneder eller år i takt med, at det bliver nedbrudt af bakterierne. F A K T A MÅLINGER AF PAH Målinger fra vandet i Grønsund lige efter ulykken med Baltic Carrier ved Møn viste PAH-niveauer i havvandet, der var 10 gange højere end normalt. Allerede to måneder senere var koncentrationen faldet til det normale niveau igen. Men i sedimentet var det først efter 3 år målinger af PAH er viste, at forureningen var tilbage på normalt niveau. Der var endda et mindre område, hvor koncentrationen i sedimentet stadig var forhøjet. De letteste bestanddele af olien forsvinder først fra vandet. De fordamper simpelthen. Der er også stoffer, der relativt hurtigt opløses i havvandet. Andre bestanddele vil begynde at gå i stykker (forvitre), når de påvirkes af lys og ilt.

6 OLIETANKER PÅ VEJ GENNEM ØSTERSØEN Foto: European Community ØKOLOGISKE EFFEKTER AF Konsekvensen af en olieforurening afhænger af olietypens fysiske og kemiske egenskaber. Oliens giftighed (toksisitet) hænger sammen med dens kemiske sammensætning, som er forskellig afhængigt af, hvilken type olie det er og hvor den stammer fra. Der kan altså være stor forskel på, hvor giftig råolie af forskellig oprindelse er. Den økologiske effekt af et olieudslip er også afhængig af hvor og hvilke organismer, der er til stede i området. Fisk og andre havlevende dyr opholder sig sjældent i havoverfladen, og er på den måde mindre følsomme overfor olie som flyder på overfladen end fx havfugle. Koncentrationen af giftstoffer formindskes hurtigt under en olieplamage i åbent farvand. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvor dybt under olien organismerne befinder sig. De fleste dyr vil forsøge at flygte fra olien, hvis de kan. Mange bunddyr vil grave sig ned og fisk vil svømme bort. Man mener, at fisk undgår olie, fordi de kan lugte det. Dyrene kan både påvirkes direkte af giftstofferne ved at dyrene slås ihjel, og indirekte i form af ikke-dødelige forgiftninger, og ved at dyrenes levesteder og fødegrundlag bliver ødelagt. Smådyr såsom krabber, orme, snegle og muslinger, der udgør fødegrundlaget for en lang række fisk og fugle, kan forsvinde lokalt. En olieforurening i åbent hav vil oftest have færre konsekvenser sammenlignet med et tilsvarende udslip i et kystnært farvand. Blandt andet fordi organismetætheden som regel er relativt lav i åbent hav i forhold til kystnære områder. Kystnære områder er desuden ofte opvækstområder for fisk. TOKSISK Toksisk er et andet ord for giftigt. FAKTA F A K T A IKKE-DØDELIGE FORGIFTNINGER Ikke-dødelige forgiftninger giver det man kalder sublethale effekter. Det betyder, at organismen ikke dør direkte af forgiftningen, men at det giftige stof alligevel har en eller anden effekt f. eks. i form af ændret adfærd eller misdannelser.

7 91 EFFEKTER PÅ FISKERIET EFTER BALTIC CARRIER ULYKKEN Den 29. marts 2001 stødte tankskibet Baltic Carrier sammen med fragtskibet Tern nær Falsters kyst. Efter sammenstødet slap tons tung, tyktflydende bunkerolie ud i vandet. Olien drev i de følgende dage ind på de nærliggende kyster og ind i Grønsund omkring Farø. Indholdet af PAH i havdyrene fra Grønsund faldt meget langsomt. Dette gjaldt især for muslinger og skrubber. Muslinger lever af at filtrere vandet for fødepartikler. Derved kommer de nemt til at spise partikler med PAH. Skrubber er også udsat fordi de lever på bunden, hvor de hele tiden er i tæt kontakt med det PAH-forurenede bundmateriale. Målinger af PAH er i muslinger viste - ligesom i sedimentet - at indholdet var tilbage på normalt niveau efter ca. 3 år. F A K T A De umiddelbart synlige effekter på naturen var meget dramatiske. Billeder af olie, der flød på vandet og billeder af fugle, planter og kyster indsmurt i olie. Det var noget, der gjorde indtryk. På grund af dårligt vejr fik myndighederne kun opsamlet de1.100 tons. Der skete stor skade på de lokale fiskeres bundgarnsnet. Desuden forsvandt fiskene også i de områder, hvor bundgarnene ikke var blevet ødelagt af olien. De første 5-6 måneder efter olieudslippet var der ingen fangster, men omkring otte måneder efter begyndte bestanden at vende tilbage til området igen. Olieforureningen fik derfor en direkte betydning for fiskeriet, både det kommercielle og fritidsfiskeriet. Fiskeriet blev dog ikke lukket i modsætning til praksis i andre lande. Koncentrationen af PAH i fisk fra havbrugene i Grønsund var så lave, at Fødevaredirektoratet vurderede, at der ikke var nogen forøget kræftrisiko ved at spise fiskene. Der findes ikke umiddelbart nogen grænseværdier for PAH er, hverken i Danmark eller internationalt. Men på basis af koncentrationen af PAH i muslinger var vandet i Grønsund stadig uegnet til fiskeri tre måneder efter ulykken ifølge norske grænseværdier. Det var først i december, det meste af området igen var egnet til havbrug og fiskeri vurderet ud fra de norske grænseværdier. Tidspunktet var sammenfaldende med, hvornår fiskene vendte tilbage til området. Tre havbrug måtte lukkes i hele 2001, fordi de eksporterede fiskerogn til Japan, hvor man ikke vil modtage rogn fra fisk, som har udsat for selv en beskeden olieforurening. Det gav et samlet tab på ca. 20 millioner kroner FUGL INDSMURT I OLIE EFTER ULYKKE Foto: European Community

8 92 HVAD KAN MAN GØRE? Det bedste vil jo være at undgå at olien slipper ud i havet. Det vender vi tilbage til senere. Men når skaden er sket, kan man prøve at mindske skaderne ved olieudslip på havet på flere måder. Lige når olien er sluppet ud, er det muligt at brænde en del af den af, nemlig den del, der indeholder lette kulbrinteforbindelser. Lette kulbrinte forbindelser har en lav antændelsestemperatur. Så de kan faktisk brænde, selvom de ligger oven på det kølende vand. Hvis der går længere tid, fordamper de lette kulbrinter af sig selv. Kun de tunge kulbrinter bliver tilbage, og dem kan vi ikke brænde af, fordi de netop pga. deres store masse kræver en høj antændelsestemperatur. Den kan vi ikke opnå, når olien ligger og flyder på havet, fordi vandet køler for meget. En anden måde at mindske skaderne er ved at inddæmme olieudslippet med en flydespærring. Her udnytter man, at olien flyder oven på vandet. Når olien er inddæmmet, kan man suge den op. Det kan naturligvis være svært at inddæmme olien, hvis der er store bølger. Der er meget kritik af beredskabet i Danmark. En analyse fra Forsvarsministeriet viser, at det statistisk set kun er muligt at opsamle procent af olien ved et udslip. Det skyldes først og fremmest, at vejrforholdene ofte gør det vanskeligt eller direkte umuligt, at inddæmme og opsamle olien. Analysen viser også, at det er meget krævende at forbedre beredskabet. Selv hvis de danske miljøskibe kunne komme hurtigere frem end nu, og hvis Danmark fordoblede mængden af flydespærringer, ville beredskabet mod olieforurening ikke blive væsentligt bedre. Beregninger viser, at en katastrofe med tons olie i gennemsnit vil ramme Danmark hvert femte år Større skibe, der sejler igennem danske farvande, kaldes op og rådes til at tage lods om bord. Hvis de vælger alligevel ikke at tage lods om bord, får de at vide, at Søværnets Operative Kommando holder særligt øje med dem. Deres manglende lyst til at tage lods ombord bliver meddelt deres hjemland. Den øgede indsats på dette område har væsentligt fremmet villigheden til at tage lods om bord. INTERNATIONALE INITIATIVER I forsøget på at forebygge olieforurening er internationalt samarbejde et meget vigtigt våben i kampen mod olieforurening. Danmark har arbejdet aktivt i internationale fora for at styrke den forebyggende indsats mod olieforureningen. Et eksempel på et meget betydningsfuldt internationalt miljøresultat er forbudet mod udledninger af olie fra skibe i Nordsøen, der trådte i kraft i august I regi af Den Internationale Maritime Organisation (IMO) under FN fik Nordsøen status som Special Area med hensyn til forurening fra skibe, hvor olieforurening er en vigtig del. Det indebærer, at der fra skibe kun må udledes olieholdigt materiale med en koncentration på 15 mg/l, så den ikke er synlig. Derudover kom der nye regler om, at udledningerne af olie fra olieplatforme og koncentrationen af olie i det udledte produktionsvand fra udgangen af 2006 skulle reduceres fra 40 mg/l til 30 mg/l.

9 93 Et andet internationalt miljøresultat er, at der i juli 1996 blev indført en såkaldt eksklusiv økonomisk zone omkring Danmark. Det betyder, at vi kan håndhæve de internationale miljøbeskyttelsesregler helt ud til 200 sømil fra land overfor udenlandske skibe. Danmark har også arbejdet aktivt for at sikre, at der nu er blevet vedtaget regionale regler for tvungen aflevering af olieaffald i alle havne i Østersøområdet. Reglerne trådte i kraft i midten af år de internationale regler gælder alle skibe, der sejler i transit forbi vore kyster, for eksempel fra Rusland til USA. Men en ting er regler, noget andet er, om de bliver fulgt. Overvågning af havmiljøet og dermed også ulovlige olieforureninger er selvsagt meget dyrt, da det indebærer brug af fly og satelitter. Den øgede opmærksomhed på olieforureningen, hvor alle holder øje, kan forhåbentlig udover at ulovlige udledninger opdages, også have en præventiv effekt, som vil komme havmiljøet til gode. Fra den 1. maj 2004 blev samtlige Østersølande undtagen Rusland medlemmer af EU. Det betyder, at også Polen, Estland, Letland og Litauen fra 1. maj 2004 skulle følge EU-reglerne for transport af tung olie i enkeltskrogede tankskibe til/fra havnene i EU samt efterleve EU-landenes tilkendegivelse om ikke at ville gøre brug af de undtagelsesmuligheder, som er indeholdt i de IMO-regler, der trådte i kraft den 5. april Selvom Rusland som flagstat følger samme linje og ikke benytter de undtagelser for international transport af tung olie, som IMO-reglerne giver mulighed for, vil dette ikke fjerne risikoen for, at enkeltskrogede tankskibe sejler gennem de danske stræder med tung olie. Dette skyldes, at størstedelen af de skibe, som henter olie i Rusland, ikke sejler under russisk flag. EU s regler skærper både kravet om udfasning af enkeltskrogede tankskibe og indfører et forbud mod transport af tung olie i enkeltskrogede tankskibe til og fra medlemsstaternes havne. Den 5. april 2005, trådte strengere globale regler i kraft for enkeltskrogede tankskibe og deres transport af tung olie. Reglerne er udarbejdet af IMO efter pres fra EU. EU-reglerne omfatter kun skibe, der anløber en havn i EU, mens K T A A IMO-REGLERNES INDHOLD FORBUD MOD TRANSPORT AF TUNG OLIE I ENKELTSKROGEDE TANKSKIBE For de større tankskibe gælder forbudet mod transport af tung olie i enkeltskrogede tankskibe fra april 2005 og for de mindre tankskibe gælder forbudet fra I en begrænset periode har de enkelte lande dog mulighed for helt eller delvist at friholde visse typer af tankskibe fra dette forbud. Udstrækningen af friholdelse afhænger af skibets størrelse, om skibet er udstyret med delvist dobbeltskrog eller om skibet har været underkastet en særlig tilstandsvurdering. Til gengæld kan andre stater nægte skibe, der har fået en sådan dispensation, at anløbe deres havne eller at overføre tung olie fra et skib til et andet inden for deres jurisdiktion. Tankskibe, der kun opererer inden for landets egen jurisdiktion, kan friholdes. Ligeledes kan kun tankskibe, som har øvrige landes accept, operere inden for disse landes jurisdiktion. EU-landene har besluttet ikke at gøre brug af disse undtagelsesbestemmelser for skibe under EU-flag, ligesom skibe, der opererer i henhold til undtagelserne, ikke tillades anløb i EU-havne. F

SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE

SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udgives Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende havmiljøhændelser og forureningsbekæmpelse

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen.

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen. Udkast til Bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet 1 I medfør af 39, 61, stk. 1, og 62 i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar

Læs mere

RAPPORT. vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden

RAPPORT. vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden RAPPORT vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden Forsvarsministeriet Miljøministeriet Finansministeriet Udenrigsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet april

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker. til søs.

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker. til søs. Den Nationale Sårbarhedsudredning Rapport fra underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs. Indholdsfortegnelse 1. Indledning, definitioner, afgrænsning og sammenfatning....5

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007

LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007 LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007 Juni 2009 1. Beretning - 2-1.1 Årets faglige krav og resultat - 2 - Lodstilsynets juridiske opgaver - 2 - Tilsyn med statslig og privat lodserivirksomhed

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Miljøstyrelsen støtter miljøteknologi på olieforureningsområdet

Miljøstyrelsen støtter miljøteknologi på olieforureningsområdet MILJØTEKNOLOGI AF KLAVS ANDERSEN Miljøstyrelsen støtter miljøteknologi på olieforureningsområdet Kontorchef Jørgen Magner fra Miljøstyrelsen siger: Udviklingen af OSIS-sensorsystemet er blandt andet støttet

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Badevandsprofil for Øer Strand

Badevandsprofil for Øer Strand Badevandsprofil for Øer Strand Ansvarlig myndighed Syddjurs Kommune Natur og Miljø Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft Kontakt: Telefon: 87 53 54 10 syddjurs@syddjurs.dk www.syddjurs.dk Badestranden Beliggenhed

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609.

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609. Badevandsprofil Badevandsprofil for Risemark, Rise Ansvarlig myndighed: Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Havet sletter ikke alle spor!

Havet sletter ikke alle spor! Kurt Lundholm Havet sletter ikke alle spor! Brunlynget Bogforlag Havet sletter ikke alle spor! ZEUS OKEANOS blev ved sammenstødet slået ud af kurs, men selvstyreren tog over og forsøgte at rette kursen

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Olietransport gennem danske farvande. Folketingshøring Onsdag den 14. maj 2003 I Folketingets Fællessal

Olietransport gennem danske farvande. Folketingshøring Onsdag den 14. maj 2003 I Folketingets Fællessal Olietransport gennem danske farvande Folketingshøring Onsdag den 14. maj 2003 I Folketingets Fællessal Teknologirådet 2003 Indholdsfortegnelse PROGRAM... 3 POLITISK SPØRGEPANEL... 5 PRÆSENTATION AF OPLÆ

Læs mere

Dansk virksomhed udvikler skibs-drone, der kan flyve og lande fuldautomatisk på selv små skibsdæk

Dansk virksomhed udvikler skibs-drone, der kan flyve og lande fuldautomatisk på selv små skibsdæk Pressemeddelelse: torsdag den 18. december 2014 kl. 09.00. Dansk virksomhed udvikler skibs-drone, der kan flyve og lande fuldautomatisk på selv små skibsdæk Takket være en bevilling fra Innovationsfonden

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande Side 1 af 5 CIS nr 9059 af 18/03/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 19-03-2011 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Cirkulæreskrivelse om fair behandling

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Sikkerhedsdatablad i h.t. forordning (EF) 1907/2006 (REACH) Trykkedato 26.01.2009 Revision 21.11.2008 (DK) Version 1.6 Rivolta S.K.D.

Sikkerhedsdatablad i h.t. forordning (EF) 1907/2006 (REACH) Trykkedato 26.01.2009 Revision 21.11.2008 (DK) Version 1.6 Rivolta S.K.D. 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Handelsnavn Leverandør Natorp Industri ApS Ellegårdvej 18, DK-6400 Sonderborg Telefon 7442 0083, Fax 7442 4786 E-Mail mail@natorp-industri.dk

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Badevandsprofil To-Bjerg

Badevandsprofil To-Bjerg Badevandsprofil To-Bjerg Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune By og Landskab Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: byoglandskab@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET / FORBEREDELSE OG VIRKSOMHED Produktnavn: Røgpatron Vare - nummer.: 1150130, 1150132, 1150134 og, 1150136 Leverandør: Nina Works, Gelderd Road, Leeds LS12 6NA Telf.: + 44 (0)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

BLÅ FLAG AKTIVITETER 2015 I HELSINGØR KOMMUNE

BLÅ FLAG AKTIVITETER 2015 I HELSINGØR KOMMUNE BLÅ FLAG AKTIVITETER 2015 I HELSINGØR KOMMUNE PRØV EN SNORKELTUR Hver dag i sommerferien kan du tage en svømmetur på snorkelstien i Kronborgbugten, Ved Kystens Perle, Hornbæk Plantage eller ved Julebæk.

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Blå Flag program 2015. Ud i det blå med Sønderborg Kommune

Blå Flag program 2015. Ud i det blå med Sønderborg Kommune Blå Flag program 2015 Ud i det blå med Sønderborg Kommune Aktivitetskalender Juni Juli August On 1 Aktiv sommer Lø 1 Undervandsjagt + Spis din kyst To 2 Aktiv sommer Sø 2 Snorkelsafari Fr 3 Aktiv sommer

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

TECHNICAL REPORT DONG ENERGY REPORT NO. 646046-HAZ01 REVISION NO. B DET NORSKE VERITAS

TECHNICAL REPORT DONG ENERGY REPORT NO. 646046-HAZ01 REVISION NO. B DET NORSKE VERITAS DONG ENERGY HAZARD IDENTIFIKATION OG KVALITATIV RISIKO EVALUERING AF SEJLADSSIKKERHEDEN FOR 6 VINDMØLLER VED FREDERIKSHAVN REPORT NO. 646046-HAZ01 REVISION NO. B DET NORSKE VERITAS Date of first issue:

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Kirke Hyllinge Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere