OLIEBYEN MIDT I EN JAZZTID

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OLIEBYEN MIDT I EN JAZZTID"

Transkript

1 Rasmus Chr. Elling Rasmus Chr. Elling er MA i Mellemøststudier og Ph.d. i Iranstudier. Han er pt. adjunkt ved Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Han udgav i 2013 Minorities in Iran: Nationalism and Ethnicity after Khomeini og beskæftiger sig med by-studier, historie og sociologi. Nøgleord: By, olie, nostalgi, Iran, ressource. OLIEBYEN MIDT I EN JAZZTID Nostalgi, magi og det moderne i Abadan Vi hører ofte, at olieforekomst er en velsignelse pakket ind i en forbandelse, der medfører rigdom for nogle og elendighed for mange: Det sorte guld for eliterne er djævlens ekskrement for masserne. Olien skaber forurening, avler vold og korruption, den nærer diktaturer og kvæler demokratiske kræfter. For at nuancere denne gængse historie, tager nærværende artikel udgangspunkt i det helt særlige, moderne bysamfund, som olien formede, da den i det 20. århundrede tilvejebragte Abadan midt i ørkenen i Iran. Hvordan mindes abadanierne i dag med nostalgi byens florissante periode, og hvordan hænger denne nostalgi sammen med oliens magiske kraft? Det var med olien her fra at europæerne kunne oplyse deres gader, siger min vært imens hans gamle, rustne bil kravler over en uoplyst, støvet og hullet vej. Uden Abadan havde der stadig været mørke i Europa!. Vi er i Khuzestan-provinsen i det sydvestlige Iran ved grænsen til Irak, hvor floderne Eufrat, Tigris og Karun flyder sammen og ud i den Persiske Golf. Engang var Abadan hjemsted for verdens største og vigtigste olieraffinaderi. Rundt om raffinaderiet lå en af Mellemøstens mest moderne og mangfoldige byer. I dag er Abadan blot en skygge af sig selv, og indbyggerne dyrker fortiden med en nostalgi, der flyder tykt i byens kulturelle årer. 24

2 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 2/24 Min motivation for at skrive om denne nostalgi er delvist personlig, delvist teoretisk. Da jeg i forbindelse med det internationale forskningsprojekt Urban Violence in the Middle East i 2011 drog til Abadan for første gang ville jeg opstøve lokalhistorier om byens voldelige fortid under det britisk-ejede olieselskab, der indtil 1951 styrede Abadan som en slags koloni. 1 Mit historiske projekt var baseret på en post-kolonial kritik af oliens rolle i moderniseringen af Mellemøsten som funderet i en imperialisme, der skaber ressourceafhængige autoritære rentierstater, og i en kapitalisme, der undertrykker arbejderbevægelser og umuliggør social retfærdighed. 2 Men da jeg besøgte Abadan, var det en anden forståelse af historien, jeg mødte: Den ene abadani efter den anden ville meget hellere fortælle kære minder om fredelig sameksistens, kulturel blomstring, materiel velstand, velfærd og trivsel med olieindustrien som drivkraft. Der var en konflikt mellem den voldelige fortid, jeg kunne afdække i de historiske kilder, og den nutidige romantisering af fortiden, jeg oplevede i Abadan. Denne konflikt rettede min opmærksomhed mod nostalgi som en vigtig komponent i dannelsen af en abadani populærkultur og selvopfattelse. Litteraturen viser, at al nostalgi ikke nødvendigvis er passiv, reaktionær og regressiv, men at længslen efter tider og steder indebærer en potentiel kreativitet, handlekraft og fremsynethed. 3 Idet den ihukomne fortid altid skal filtreres, håndplukkes, arrangeres og genfortælles er nostalgi ikke blot konservering men også nyskabelse. Snarere end anti-moderne eller umoderne, så gør nostalgien, som et modernitetens fænomen, mennesker i stand til at kritisere det moderne. I sin nostalgiens sociologi anskuer Fred Davis fænomenet i psykologiske termer: Han forklarer at ligesom overgangsfaser i et individs liv, så kan uforudsigelige historiske hændelser og abrupte omvæltninger i et samfund også fremprovokere angst og udløse nostalgi. Nostalgien, skriver Davis, genfortryller, om ikke andet indtil den historiske forandrings ustandselige processer udtømmer den fortid, der for en stund tilbød ly fra en foruroligende og i sidste ende ubønhørlig fremtid. 4 Nostalgikeren forsøger, ifølge Svetlana Boym, at omdanne historie til privat eller kollektiv mytologi, at genbesøge tid som var det rum, at modsætte sig tidens uigenkaldelighed, som plager den menneskelige tilstand. 5 1 Urban Violence in the Middle East var et engelsk-tysk forskningsprojekt, der under Dr. Nelida Fuccaro på SOAS, University of London, og Dr. Ulrike Freitag, Zentrum Moderner Orient, Berlin, i perioden undersøgte sammenhængen mellem kollektiv vold og offentlige byrum i Mellemøstens moderne historie. Se: Freitag et al 2015, Fuccaro 2015 og hjemmesiden soas.ac.uk/uvme/. 2 I forhold til Abadan er nogle af disse emner før blevet behandlet af Bayat 2007, Crinson 1997, Cronin 2010 og Ehsani 2003 sidstnævnte har især været en stor inspiration. Se desuden: Elling 2015a og 2015b. 3 Se fx Boym 2007, Davis 1979, Gross Davis 1979: 116. Alle citater i artiklen er oversat af forfatteren. 5 Boym 2007: 8. 25

3 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 3/24 Som vi vil se i denne artikel, så har Abadan de sidste fire årtier gennemgået hændelser, der kan foranledige en trang til genfortryllelse og et behov for en kollektiv mytologi. Men snarere end en psykisk reaktion så kan nostalgien også anskues som et fleksibelt og omstridt element i kulturelle selvopfattelser. I Abadans tilfælde bliver spørgsmålet: Hvordan hænger disse selvopfattelser sammen med olien? Den gængse litteratur om olieproducerende lande, især om Mellemøsten, har en tendens til at behandle olien udelukkende som makroøkonomisk og geopolitisk faktor. Men i tråd med dette temanummer er en række forskere begyndt at interessere sig for oliens sociale og kulturelle liv. De foreslår at vi giver olien agens som et fænomen på grænsen mellem natur og menneske, der besidder en iboende evne til at forme og præge nationer, samfundsklasser, individer, myter og følelser. 6 Fernando Coronil har fx forsket i hvordan venezuelanske præsidenter skabte forestillingen om at oliens magiske kraft kan fremtrylle en moderne nation, og hvordan borgerne til gengæld feticherede olien som et mirakel. 7 I den mellemøstlige kontekst har min kollega Nelida Fuccaro været banebryder for oliens etnografi. Hun foreslår at man især igennem byhistorie kan studere oliens evne til at forme og forvandle kulturlandskaber og påvirke kollektiv erindring. 8 Med udgangspunkt i dette forslag låner jeg i denne artikel Coronils ide om oliens magiske kraft til at beskrive de forestillinger som Abadans korte men begivenhedsrige historie har frembragt igennem tilblivelsen af en helt særlig abadani kultur. Jeg har i mit arbejde med Abadan primært trukket på kilder fra BP Archives i Coventry, der opbevarer materiale fra Anglo-Persian Oil Company (siden Anglo-Iranian Oil Company, i denne artikel kaldt selskabet ), samt fra britiske og iranske statsarkiver og aviser. Men her vil jeg i stedet fokusere på erindringer, selvbiografier og populærkulturelle bøger, som Abadans amatørhistorikere igennem de sidste to årtier har udgivet på persisk i Iran, og som jeg for nemheds skyld vil kalde nostalgibøgerne. Derudover vil jeg trække på en række kvalitative, løst strukturerede interviews jeg gennemførte i Abadan i 2012 og 2013 med bl.a. unge studerende, midaldrende erhvervsdrivende og lokalpolitikere samt pensionerede og tidligere ansatte i olieindustrien. Som det vil fremgå er netop kilderne og interviewene omdrejningspunktet for artiklen: Det olieprodukt, så at sige, jeg vil analysere, for at forstå en naturressources magiske kraft i et samfund. Men først skal vi se hvordan olien har fungeret som katalysator for menneskelig socialitet i Abadans historie. 6 Se: Davis & Gavrielides 1991, Limbert 2010, Salas 2009, Vitalis 2007 og Watts Mitchell 2011 er et forsøg på at placere olien centralt i den globale fortælling om demokrati og mangel på demokrati. Se desuden Ferguson 1999 for en innovativ tilgang til kobberindustriens sociale liv i Zambia. 7 Coronil Fuccaro 2013a og 2013b. Samme tidsskrift indeholder en række spændende artikler om olieurbanitet, der har inspireret denne artikel, herunder især Alissa

4 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 4/24 Fortidens abrupte fremskridt Når man flyver ind over Abadan om natten fremstår raffinaderiet som umiskendeligt omdrejningspunkt for den by, olietårnenes flammer med jævne mellemrum oplyser. Men for lige over et hundrede år siden var den lille ø kun beboet af en håndfuld stammer, der levede i mudderhytter og dyrkede daddelpalmer, fiskede og småhandlede med nabobyerne. Selvom olien bogstavelig talt sivede op af jorden og ind i folks hjem overalt i Khuzestan-provinsen, så var der nok ingen, der havde gættet hvor stor en rolle den på få år ville indtage. Oliens ubemærkede nærvær skulle snart komme til at stå i kontrast til dens altafgørende tilstedeværelse i de mileskridt, regionen tog i det 20. århundrede. I modsætning til Irans persiske hjerteland var Abadan og den sydlige del af Khuzestan-provinsen et overvejende arabisk område, og i starten af 1900-tallet herskede den lokale sheik mere eller mindre uafhængigt af shahen i Teheran. Shahen som næppe heller drømte om råstoffets forestående globale gennembrud solgte i 1901 retten til at søge efter olie til Sir William Knox D Arcy, en risikovillig millionær i London. D Arcys udforskningshold knoklede flere år i det ufremkommelige grænseland, hvor de ikke kun var oppe imod de højeste temperaturer i verden, men også truet af landevejsrøvere og krigeriske stammer. D Arcy mistede en formue og havde egentlig opgivet da hans chefgeolog blev vækket tidligt om morgenen den 26. maj 1908 af en dyb rumlen under teltlejren nær Masjed Soleyman nord for Abadan: Olien sprøjtede op af en prøveboring. På et kontor i London så man på et kort, og valgte Abadan som stedet hvor man ville raffinere og udskibe olien. Den lokale sheik tog gladelig imod den pludselige interesse for hans domæner og fremlejede sin stammes jord på den mudrede Abadan-ø til briterne. Med dampskibe, muldyr, dromedarer, britiske ingeniører og indiske arbejdere lykkedes det imod alle odds at bygge et raffinaderi, der fra 1913 kunne eksportere olie til et verdensmarked i voldsom vækst. Som startskuddet til briternes såkaldte persiske eventyr var selve grundlæggelsen af raffinaderiet den første fysiske materialisering af oliens magiske kraft i Abadan. I begyndelsen boede arbejderne i telte udenfor den arabiske landsby men med olieindustriens fænomenale udvikling blev der hurtigt brug for at bygge en helt ny by. Udover det komplette fravær af lokal infrastruktur var de britiske oliepionerers største klage at den lokale arbejdskraft hverken havde den fornødne tekniske kunnen eller industriel disciplin. I stedet importerede man arbejdere fra Indien, Kaukasus og Mesopotamien samt fra andre egne af Iran. Øverst i Abadans arbejdshierarki stod briterne og deres vestlige kollegaer. Til det tekniske og administrative arbejde samt til briternes husholdning benyttede man sig primært af indere, og derudover var det kristne armeniere og assyrer samt jøder, man stolede på. De muslimske iranere blev ansat i hierarkiets nederste lag, hvor de arbejdede 27

5 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 5/24 med de hårdeste og farligste opgaver og levede under kummerlige forhold. Snart strømmede iranere fra hele landet til den før oversete udpost, der nu var et Klondyke. Olien forvandlede Abadan til en storby. Olieselskabet havde ingen erfaring med at skabe og styre samfund, men da mange af pionererne havde en fortid i Britisk Indien kunne de medbringe kolonialistiske idéer og praktisk viden om social ingeniørkunst til Abadan. Selvom Iran aldrig var en formel koloni havde olien alligevel bragt imperialismen ind i landet. Rig af erfaringer fra Indien vidste briterne, at en multietnisk, overbefolket by udgør en sikkerhedstrussel. Ganske rigtigt var der fra begyndelsen småstridigheder mellem tilflytterne og de lokale, der målløse så til, imens deres hjemegn blev omdannet fra palmelunde til industriby. Så tidligt som 1920 gik indiske gæstearbejdere i strejke i protest mod dårlig behandling og lave lønninger, og det blev startskuddet til en lang og dramatisk arbejderbevægelseshistorie. Briterne slog brutalt ned på uro og selskabet indførte omfattende kontrol og overvågning. Men de iranske oliearbejdere havde nu lært hvordan man kunne tvinge selskabet til indrømmelser ved at lamme det mest følsomme led i den dyrebare produktionscyklus, nemlig raffinaderiet. I 1929 blev Abadan ramt af en strejke, der inspirerede en voksende iransk nationalistbevægelse. Olien havde således afstedkommet en ny form for politisk agens og bevidsthed, der i modstanden mod britisk imperialisme skulle få afgørende betydning for Irans politiske historie. For at imødekomme truslen fra det samfund, man havde skabt, tyede selskabet til velafprøvede strategier for segregering. Man placerede de øverste i hierarkiet i bydelen Braim i den behagelige ende af Abadan-øen, hvor vindforholdene gjorde tropelivet udholdeligt og hvor briterne uforstyrret kunne dyrke deres kultur i bungalower, cricketklubber, haver og til te-selskaber. Her var de afskærmede fra de ikke-hvide i kraft af raffinaderiet, der fungerede som en gigantisk metallisk barriere midt på øen. På den anden side af raffinaderiet lå den indfødte by, der udover den gamle arabiske landsby, basar og havn nu også bestod af en hastigt voksende slum af blikskure. Med tiden indså selskabet, at slumkvarterernes overbefolkning, sygdomme og kriminalitet kunne skade olieproduktionen, så man importerede præfabrikerede barakker til oliearbejderne. Selskabet installerede i 1930erne gradvist kloakering og elektricitet, og man udbyggede vejnettet, den offentlige transport og sundhedsvæsnet, og med tiden også skoler, klubber, biografer og et universitet. I løbet af 1940erne byggede man nye kvarterer efter forbillede fra de amerikanske company towns, der havde domineret Midtvesten fra omkring århundredeskiftet. 9 Man opførte rækkehuse med indlagt vand og siden med aircondition. Det er fra kilderne tydeligt, at selskabet ikke brød sig om at skulle forestå denne byudvikling, og man forsøgte at få de iranske og britiske stater til at betale. 9 Se Dinius & Vergara

6 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 6/24 Fig. 1: Fra en publikation udgivet af den iranske stat i slutningen af 1950erne. Kilde: commons.wikimedia.org/wiki/category:abadan#mediaviewer/file:abadan_the_city_of_oil.jpg Ansvaret endte dog i sidste ende hos selskabet, der til gengæld tillod sig at agere som den reelle magthaver i oliebyerne, der skød op i Khuzestan-provinsen. Med en konstant voksende indtægt blev selskabet til en stat i staten og Abadan fungerede som dets iranske hovedstad. Befolkningen forøgedes fra omkring i starten af 1920erne til i 1951, og fra 1930erne begyndte iranerne at rykke fra nederste lag i arbejdshierarkiet op i det midterste. Olien havde tilvejebragt et klasseopdelt samfund men også en moderne velfærd og materiel velstand, der på det tidspunkt var uhørt i Iran (fig. 1). I mellemtiden havde vestlige økonomiske og militære magter gjort olien til en af den moderne verdens strategisk vigtigste ressourcer. I 1913 skiftede den britiske flåde fra kul til olie, og det var bl.a. med Abadan-olie i tanken at briterne drev mod sejr i Første Verdenskrig. Med Winston Churchill som lobbyist blev den britiske stat selskabets største aktieejer, og nu var olien med til at ændre hele Mellemøsten: Nye stater blev skåret ud af det besejrede osmanniske imperium og i Iran gennemførte officeren Reza Khan et kup i 1921 med britisk hjælp. Efter at have konsolideret al magt indadtil begyndte han i 1925, nu som Reza Shah, at statuere sin magt udadtil bl.a. ved at kræve et større stykke af den konstant voksende oliekage. Selskabet stod således overfor en mere selvsikker shah og en tiltagende arbejderbevægelse, og måtte med tiden give indrømmelser. Men højere lønninger, øget social mobilitet og bedre velfærd kunne ikke dække over det grundlæggende uretfærdige i, at selskabet skattefrit tjente styrtende 29

7 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 7/24 på Irans ressourcer imens vestlige magter fastsatte værdien af disse ressourcer. Arbejderne i Abadan var også udmærket klar over at termer som senior og junior employee stadig blot var metaforer for etnisk diskrimination i deres arbejdsliv og lokalsamfund. Anden Verdenskrig var for en stund med til at styrke selskabets fodfæste da den britiske hær besatte Sydiran og udskiftede shahen med hans søn, Mohammad-Reza Shah. Men allerede i 1946 blev Abadan igen ramt af omfattende strejker. Olien stod nu i centrum af al politisk diskussion og aktivitet i Iran. Båret af en folkebevægelse lykkedes det omsider den populære premierminister Mohammad Mosaddeq at nationalisere olien i Under dramatiske omstændigheder måtte briterne evakueres imens Abadankrisen var på alles læber i Vesten. Men blot to år efter væltede CIA til gengæld Mosaddeq, hvilket gav shahen frie hænder til at føre sine autoritære ambitioner ud i livet. Hovedstolen af olieindtægterne var nu på iranske hænder, og med disse kunne shahen gennemtvinge en omfattende moderniseringsproces. Abadan gik ind i en ny guldalder, og imens oliepriserne steg, voksede befolkningen til over Det nye ideal var den amerikanske forstad, den arbejdende fader, den aktive men hjemmegående husmor og den sunde kernefamilie. Selskabets pr-afdeling i Abadan var med til at fremelske disse idealer, der også passede ind i Mohammad-Reza Shahs vision for et sekulariseret, vestliggjort Iran. Idealerne blev fremstillet som opnåelige takket være oliens mirakuløse tilstedeværelse og selskabet, oliebrøndene, rørledningerne, raffinaderiet og arbejderne som katalysatorer for miraklet. Oliebyen var stadig hjem for mange vesterlændinge, men også for flere og flere kunstnere, filmmagere, forfattere, samfundskritikere, intellektuelle og unge politiske aktivister, der ikke ville indordne sig shahens vision. Med revolutionen i måtte de sidste udlændinge forlade Abadan. Revolutionen havde rødder i hhv. den venstreradikalisme, man havde set i Abadan, og i den islamistiske retorik hvormed Ayatollah Khomeini kritiserede shahen som en tjener for vestlige interesser. Et vendepunkt, der radikaliserede oprøret mod shahen var faktisk en hændelse i Abadan: Den 19. august 1978 satte ukendte gerningsmænd ild til en propfyldt biograf, Cinema Rex. Mindst 500 omkom, og det diskuteres stadig om det var shahens eller Khomeinis folk, der stod bag. Under alle omstændigheder gik revolutionen i månederne efter branden ind i sin endelige fase, der kulminerede med shahens afsættelse og etableringen af en islamisk republik. Ligesom resten af Iran gennemgik Abadan en omfattende islamisering af offentligt rum og kultur. Sekulære, socialister og liberale blev drevet på flugt imens staten gennemførte en kampagne, der skulle udrydde al vestlig kulturimperialisme og moralsk fordærv. Netop som Khomeini havde konsolideret sin magt blev Iran i 1980 angrebet af Irak, bl.a. fordi Saddam Hussein drømte om at annektere de olierige områder omkring Abadan. 30

8 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 8/24 I løbet af otte års blodig krig blev provinsen raseret. Abadan blev evakueret imens store dele af byen, herunder raffinaderiet, blev bombet af irakerne. Irans mest moderne by blev forvandlet til en gennemhullet spøgelsesby. Først efter krigens afslutning i 1988 var det muligt at genbefolke byen, men da havde mange abadanier slået rødder andetsteds. De, der vendte tilbage, og de mange nye tilflyttere, var ofte fattige med lavere uddannelse, og da staten valgte at bygge nye raffinaderier andetsteds genvandt Abadan aldrig sin status. Olien havde mistet sin magiske kraft og Abadans fremdrift var abrupt blevet afbrudt. Byen blev mere eller mindre glemt af magthaverne men mindet om det gamle Abadan levede videre. Nostalgiens kronede dage Nostalgien slår enhver, der besøger Abadan i dag. Det er som om mange abadanier føler, at de skal undskylde for, hvad man som udenlandsk gæst ser, og i stedet fortælle om alt det, man kunne have oplevet for tredive, fyrre eller halvtreds år siden. En af mine informanter, en tidligere kaptajn på olieselskabets tankere, brugte således en hel dag på at vise mig Abadans forskellige bydele, museum og basar. For hvert sted vi besøgte fortalte kaptajnen om sine minder med stedet og de skikkelser, der frekventerede det før revolutionen: Den græske fotografs fine atelier hvor folk fik taget bryllupsbilleder, den jødiskejede kiosk ved runddelen, der solgte tidsskrifter fra udlandet, hotellet hvor oliefolk fra hele verden stimlede sammen i baren for at fortælle røverhistorier. Men især ét sted glæder kaptajnen sig til: En butik i basaren, der sælger solbriller, musik-cder og fremkalder billeder. Her har kaptajnen nemlig forudbestilt en overraskelse til mig: Et tykt, indbundet fotoalbum proppet med prints af billeder fra gamle Abadan (fig. 2). Forhandleren har samlet billederne fra internettet, trykker dem og sælger dem på samme måde som med private fotoalbum. I albummet er der billeder af swimmingpools, familiemiddage og picnics i det grønne, roningskonkurrencer, blomsterudstillinger og scener med børn, der bliver vaccineret af sygeplejersker. De fleste kvinder er uden slør og bærer nederdele, håret er sat som Audrey Hepburn eller Sofia Loren, og de smiler til kameraet. På de sort/hvide billeder er mændene i hat, jakkesæt og slips og på farvefotos har de trompetbukser, nedknappede skjorter med store flips, 70er-frisurer og overskæg. Gaderne er ikke overtrafikerede, og bilerne er amerikanske. Nogle steder ligner Abadan en køn forstad i efterkrigstidens Florida, den søvnige idyl kun forstyrret af det dampende raffinaderi i baggrunden. Og der er fornemt besøg i klubberne: Jazzlegenden Dizzy Gillespie poserer fx ved en reception i Abadan i 1956 med prinsesse Shams Pahlavi, shahens søster. Imens jeg bladrer igennem albummet stimler en gruppe lokale unge sammen og ser mig over skulderen i begejstring 31

9 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 9/24 Fig. 2: Fotoalbum købt i Abadans basar, Billede taget af forfatteren. sådan et album vil de også have! Nostalgien trives også hos de, der er for unge til at huske: For dem er fortiden et sted, de kun kender igennem historier og billeder men som ikke desto mindre er en kilde til stolthed. Selvom kaptajnen forsøger at få rabat på albummet, så er prisen ikke til forhandling. Nostalgibranchen har kronede dage i Abadans basarer. Minderne og forestillingerne om fortiden har nærmest kultisk status i Abadan, og nostalgien legemliggøres i en række medier, symboler, fortællinger, tekster og objekter, der skal forbinde nutiden med fortiden, og som opbevares, produceres og reproduceres af almindelige abadanier. Det er især de lokale amatørhistorikere, der med nørdet entusiasme samler på fortidens genstande; fortrinsvis billeder, men også olieselskabets nyhedsbreve, plantegninger, personaledokumenter, uniformer, plakater, medaljer, selv madrationskuponer og skemaer med bustider. Hvis man først er til middag hos en ældre abadani og begynder at tale historie, så bliver der snart hevet rodekasser og anekdoter frem. Men også blandt yngre abadanier er der en stor interesse. Abadanierne, der under krigen med Irak blev spredt for alle vinde, har således en stærk tilstedeværelse på internettets sociale medier. På Facebook findes den aktive gruppe Olieindustriens Børn, der publicerer billeder med dertil knyttede historier, som gruppens medlemmer, de fleste fra diasporaen, selv indsender. Der er snesevis af sådanne online forummer, weblogs og hjemmesider, essays og billedserier. Også i den virkelige verden samles abadanierne i foreninger og netværk, det være sig i Teheran, Los Angeles eller London. Der er også en sammenslutning for tidligere europæiske og amerikanske ansatte, The Abadan Society, 32

10 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 10/24 der i nyhedsbreve udveksler minder, vittigheder og billeder fra medlemmernes tid i byen. Nogle af de lokale entusiaster i Abadan har endog taget skridtet at udgive deres erindringer. Et eksempel er bogen Anglo og Bungalow i Abadan af Iraj Valizadeh, der udkom i Her springer fortællingen fra ét emne og format på den ene side til et andet på den næste, i noget, der minder om en distræt tankestrøm: Fra forfatterens personlige minder, der til tider genfortælles langs en geografisk rute i hans barndomskvarter, over til oversættelser af artikler fra selskabets engelske tidsskrift; fra detaljerede gennemgange af ingeniørtekniske tiltag i raffinaderiet til opskrifter på lokale madretter; fra minutiøse beskrivelser af bestemte bygningers arkitektur og historie til optegnelser over sportsudøveres rekorder og medaljer. Hele bogens narrativ hænger uløseligt sammen med olieindustrien, hvilket også er afspejlet på forsiden: Bag overskriften toner olietårnene frem, og under den er der billeder af tre af de britiske gentlemen, der grundlagde olieindustrien og det moderne Abadan, som nederst er repræsenteret ved et billede af pæne rækkehuse (fig. 3). Der er således en direkte forbindelse mellem olien, de kapitalistiske kræfter, der udvandt den, og den materielle velstand, den tilvejebragte lokalt. Valizadeh lægger ingen skjul på sin længsel efter fortiden. Han forklarer at han efter at have læst en artikel i en iransk avis om det nuværende Abadans triste tilstand blev motiveret til at skrive sin egen bog. I stakåndet prosa fortæller han sin reaktion på artiklen: Jeg mindedes det vi kaldte livet, indenfor rammerne af særlige principper og regler, og byen Abadans kultur som blev skabt af mødet mellem briternes disciplin og de 72 Nationers særegenskaber, det vi kaldte Abadans samfund, hvor man langt fra al tilbageståenheden i andre byer lykkeligt og i ro kunne trække vejret, og jeg oplever det som blot en drøm, en drøm, der bevægede sig med lynets hastighed igennem hele mit liv, og jeg indser at livet i Abadan, med alle sine gode sider, kærlighed, varmblodighed, gæstfrihed, skønhed, fremgang og principfaste ordentlighed, ligesom i civiliserede nationers liv, hvad end det var, blot var en drøm, og jeg blev grebet af en trang til at fortælle om alt det, jeg havde hørt og set, rørt, lært og mistet, fra min fødsel til den dag, Overfaldskrigen tvang os væk, en trang til at fortælle denne historie under overskriften Abadan var en drøm. 10 Valizadeh idylliserer fortiden samtidig med at han sætter spørgsmålstegn ved dens virkelighed: Var Abadan blot en drøm? Eller var Abadan som en drøm? Det er under alle omstændigheder en drøm, som mange abadanier vil huske og mindes om, fange i billeder og gemme i levn og historier om de så er for unge 10 Valizadeh 2010: 32. De 72 Nationer er en standardvending i det persiske sprog, der henviser til verdens og/eller Irans etniske og kulturelle mangfoldighed, og Overfaldskrigen er den officielle term for Iran-Irakkrigen. 33

11 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 11/24 Fig. 3: Forside af Valizadeh Billede taget af forfatteren. til at have oplevet drømmen selv, eller er gamle nok til at nedfælde den på skrift. Ligeså flygtig som denne drøm forekommer Valizadeh, ligeså nærværende er den i nostalgien. En ordentlig tid i rum Et omdrejningspunkt i Valizadehs beskrivelse af fortidens Abadan er orden, disciplin og trygge rammer. Disse rammer blev afstedkommet af olien og materialiseret i det samfund som olieselskabet institutionaliserede under briterne. Det er da også netop hvad man hører i det folkelige narrativ: Abadan var en ordentlig by, der nu er i uorden, ikke kun pga. revolution og krig, men også på grund af magthaverne, eliterne, ja faktisk også almene abadaniers egen fejlforvaltning og mishandling af byen. Med en tyk selvkritik bliver man som besøgende konstant mindet om at folk ikke længere kan overholde regler, at de ingen respekt har for det offentlige rum og at byen har tabt sin æstetiske identitet. Indbyggerne kan eller vil ikke længere overholde retningslinjerne for hvordan boligerne, som selskabet i sin tid opførte, skal se ud, hvordan hække skal klippes, facader rengøres, biler parkeres osv. Byen har mistet sit historiske udseende, og borgmesteren vil 34

12 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 12/24 ikke gribe ind det er simpelthen for besværligt at ændre mentaliteten, fortæller en lokalpolitiker mig. I nostalgibøgerne mindes forfatterne ofte raffinaderiets kæmpemæssige horn (feydus), der på skemalagte tidspunkter annoncerede at oliearbejderne skulle stemple ind eller ud. Disse horn var også med til at indføre en sans for tid udenfor raffinaderiet. De var en del af den orden og disciplin, der regulerede byens liv, og som mine informanter beklager i dag er forsvundet. Postvæsnet, lønudbetalinger, elektriciteten og frem for alt trafikken er i uorden. Dengang gled trafikken let, og der lå ikke affald i gaderne, siger en informant, uden at specificere hvilken tid han taler om. Vi havde engang landets bedste kloakering, siger en anden informant, der arbejder i en lille lokal bank. I dag siver kloakaffaldet ind i boligerne. De grønne fællesarealer bliver ikke passet, der vokser ukrudt overalt og der er graffiti på væggene, sukker bankmanden. I dag, mere end 25 år efter krigen, kan man stadig se skudhuller i nogle af Abadans bygninger. I Valizadehs bog bliver byens nuværende tilstand kontrasteret med datidens orden igennem detaljerede beskrivelser af de velfærdsprojekter, selskabet i sin tid forestod. Der er således snesevis af sider i bogen, der udpensler hvordan briterne i tiden omkring 2. Verdenskrig indførte en række selvforsyningstiltag, der reddede Abadan fra hungersnød. Valizadeh gennemgår hvordan selskabet først opmålte landområder udenfor byen i yards og feet, inddelte dem i plots og efter komplicerede afsaltningsprocesser overdrog dem til lokale med klare retningslinjer for hvordan jorden skulle gødes og opdyrkes. Dernæst gennemførte selskabet folkeoptællinger for at kunne tildele familier rationskuponer, der kunne indløses i brugsforeninger. For at holde styr på gemytterne når iranerne flokkedes til disse nymodens butikker bad briterne folk om at sidde ned på fortovet. Og således lærte abadanierne, ifølge Valizadeh, ikke bare køkultur, men også samarbejde om fælles problemer i samfundet, at udnytte den svært opdyrkelige jord ved hjælp af teknologisk snilde og at omfordele udbyttet igennem systematiske foranstaltninger. Alt sammen, fornemmer man i bogen, takket være selskabets industrielle disciplin og de sociale rum, som oliebyen skabte. Denne disciplin og disse rum muliggjorde ikke bare oliens men også abadaniernes raffinering. Valizadeh er ikke blind for den skæve fordeling af goder i samfundet under briterne, men han udviser stor tiltro til den kultur, som briternes foretagsomhed og ordentlighed var med til at tilvejebringe. Denne abadani kultur, fortæller nostalgibøgerne, har i dag lidt skade og samfundet har mistet den ordenssans som før var en kilde til stolthed. Kommunen beskyldes således for nepotisme og ineffektivitet. En lokalpolitiker gik ifølge bankmanden for nyligt til valg med sloganet Vi vil ikke have fremskridt vi vil tilbage til 20 år før revolutionen! et slogan, der tydeligt strider imod den officielle retorik i den islamiske republik. Og nostalgien efter det moderne, som det så ud før revolutionen, kan da netop også tolkes som en kritik af staten, dens 35

13 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 13/24 politik og ideologi. Dermed ikke sagt at nostalgibøgerne udelader de kilder til stolthed, som staten netop gerne vil fremhæve: Byens rolle i revolutionen og patriotiske forsvar mod Irak under krigen. Men i modsætning til det statslige narrativ placerer nogle af nostalgibøgerne Abadans storhedstid før snarere end under revolutionen og krigen. Oliens aftagende magi har ladt samfundet i stikken, og i nostalgien efter en ordentlig tid med ordentlige rum hænger Abadan utrygt suspenderet i sin egen historie. Fra centrum til periferi I gamle dage, fortæller mine informanter, var Abadan modernitetens centrum i Iran: En kosmopolitisk ledestjerne for Mellemøsten og et internationalt anerkendt punkt på verdenskortet. Det er netop også på et internationalt grundlag man kvantificerer Abadans fortid og kontrasterer med dens nutid. Abadan blev i folkemunde kaldt Lille London eller Det Andet London (landan-e sâni), og man hører ofte lokale fortælle om hvordan der fra Abadan var daglige, direkte fly til England, hvordan London Times blev leveret samme morgen som den udkom, hvordan biograferne havde premiere på film samtidig med britiske biografer og hvordan universitetet samarbejdede med Birmingham. Olien forbandt Abadan med resten af verden, og olien synkroniserede byen med det moderne vestens tid. I dag, hvor det meste af verden har glemt Abadan, er fortællinger om denne samtidighed og forbundethed stadig kilden til stolthed. Den lokale stolthed tenderer til tider mod bevidst selvironisk overdrivelse eller lâf et fænomen i abadani kultur som er genstand for mangen en joke i Iran. En abadani, der som mange af sine medborgere er stor fodboldfan, vil helst snakke med mig om Michael Laudrup og Peter Schmeichel, og hvorfor de aldrig kom til Abadan for at spille mod byens eget fodboldhold, San at-e naft, Olieindustrien. Her kommer lâf i brug: Inden det danske landshold nåede til Abadan ville vi have vundet kampen 3-0, siger jeg dig! De eneste vi måske ville spille uafgjort med er Brasilien!. Sjovt nok identificerer abadanier deres by med netop Brasilien. En lokal forsker foreslår at det måske hænger sammen med tropeklimaet, palmerne og den varmblodige mentalitet. Mere nærliggende er dog at det lokale fodboldsholds farver er gul/grøn ligesom det brasilianske landsholds, og at man lokalt mener at holdet i modsætning til andre iranske hold spiller sambafodbold. En populær vending på persisk er âbâdân berâzilet-e!, Abadan er dit Brasilien! Associeringen med Brasilien understreger hvordan byen ser sig selv i en global snarere end blot iransk sammenhæng. Den internationale, kosmopolitiske fortid kommer til udtryk på mange niveauer i hverdagen i Abadan. Der er talrige engelske låneord i abadani dialekt, men også ord fra hindi og punjabi. Mange af gaderne, der officielt er gendøbt med 36

14 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 14/24 revolutionære og islamiske navne, kaldes stadig lanes i folkemunde fx Sikh Lane, hvor indere engang boede. Abadans flotteste bygning, Burmesernes Moské, er bygget med inspiration fra indisk tempelarkitektur og under dens fine ornamenter gemmer sig en struktur sammenstøbt af aflagte olierørledninger. Den britisk-indiske fortid viser sig desuden i madkulturen, der adskiller sig væsentligt fra persisk mad ved at byde på stærke karryretter, chapati-brød, pakora-snacks osv. Der er kun to indiske restauranter tilbage i Abadan, men de er til gengæld også de mest populære. De fleste indere, jøder og kristne har for længst forladt byen, men de bliver ivrigt mindet af abadanierne i dag, i og udenfor Abadan. 11 Den nostalgiske stolthed kredser især om den kulturelle smeltedigelskraft byen i sin tid besad. En lokal forsker sammenligner abadani identitet med ma jun, en slags milkshake, der bl.a. indeholder bananer, honning, kokos, pistacienødder og dadler. På samme måde er abadanierne byens blandingsprodukt. Jeg boede i en gade, hvor der var en libanesisk kristen araber, en indisk familie, en familie fra Bushehr, en fra Tabriz og en fra Dezful [byer i Iran, red.]. Vi levede side om side, uden problemer, fortæller forskeren, der ligesom mange andre abadanier hylder den stærke nabosolidaritet, der angiveligt prægede befolkningen før i tiden. Netop på grund af den multietniske sammensætning som olieindustrien tilvejebragte, og fordi mange iranere kunne bryde med deres traditionelle bånd til familier og stammer når de flyttede til Abadan, så opstod der en helt særlig identitetsfølelse. Selvom nogle etniske grupper flyttede sammen i bestemte gader og frekventerede deres egne moskéer, så knyttede de også bånd til andre i kvarteret. Olieselskabets byplanlægning bragte folk sammen på en måde, der affødte nye omgangsformer som adskilte sig kraftigt fra traditionelle iranske samfund. Denne særlige abadani kultur blev altså formet af oliens magiske kraft til at skabe nye rum og forvandle byen. Abadan blev i 1950erne symbol for en amerikansk-inspireret materialisme, med dertilhørende fokus på udseende og image. Her importerede man for første gang luksusvarer, udenlandske biler, vaskemaskiner og airconditionanlæg til Iran. Abadanierne selv blev kendt for en særlig, nymodens tøjstil. Den allervigtigste genstand var solbrillerne, som er abadaniernes kendemærke i så høj en grad at der er en hel genre af vittigheder på persisk, der handler om abadaniers forkærlighed for Ray-Bans. Men derudover var det vestligt tøj, Clarks sko, amerikanske jeans, engelske skjorter og fine hatte, der definerede abadani chik. Også udenfor Abadan bemærkede man sig trendsetterne fra syd. Når vi tog til Mashhad [en by i det nordøstlige Iran, red.], så bad vennerne os om at købe nyt tøj med til dem, fortæller bankmanden. En abadani gjorde meget ud af sin fremtoning og var storforbruger af parfumer og skønhedsprodukter hvilket også kan forklares med den 11 En af de mest populære nyere noveller på persisk er Zoya Pirzads Jeg slukker lysene, der beskriver forstadslivet blandt armensk-iranske familier i Abadan. Se Pirzad

15 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 15/24 lugt og det snavs, arbejdet med og i den varme olieby kunne skabe. Kontrasten mellem den lokale traditionelle arabiske klædedragt og de moderne oliearbejderes elegante fyraftensbeklædning kunne ikke være større. Men selv raffinaderiarbejdernes kedeldragter og sikkerhedshjelme fremhæves på abadani hjemmesider som kendetegn for byens moderne profil. I nostalgibøgerne er der detaljerede gennemgange af byens mange muligheder for fritid og forlystelse: der var spejderklubber, syklubber og madlavnings- og hygiejnekurser; der var golf, brydning og hesteløb; der var svømmekonkurrencer, en rulleskøjtehal og backgammon på caféerne; der var ikke bare nogle af Irans første biografer, men hele 15 af dem da revolutionen brød ud; og der var selvfølgelig også den slags forlystelser, som man kun med afstandstagen og selvcensur kan skrive og tale om i Iran i dag, nemlig barer, natklubber, kabaretter, opiumshuler og bordeller. Trods segregering mellem vesterlændinge og iranere så var Abadan i sin tid og især i nutidens nostalgiske fremstillinger kendt som en frisindet, fordomsfri og hedonistisk storby. Mange iranere så op til Abadan: En ansættelse i olieselskabet var et drømmejob og byen var et yndet rejsemål for indenrigsturister også selvom vi jo ikke har nogen seværdigheder, fortæller bankmanden. Abadans tiltrækningskraft bestod i de forestillinger om byen og dens befolkning, som olien fremkaldte. Iranere betegner stadig abadanierne som tilbagelænede, morsomme, åbne og lidenskabelige, og byens ungdomsliv forekommer stadig i dag mindre forstokket og behersket end de omkringliggende byers. Ikke desto mindre klager nogle abadanier over, at krigens socioøkonomiske omvæltninger har afstedkommet en voksende konservativ traditionalisme i byen. I stedet for den kulturelle og politiske diversitet, der kendetegnede byen før revolutionen er den arabiske stammepolitik blevet genoplivet. 12 Ifølge nogle kritikere, herunder lokalpolitikeren, jeg interviewede, har dette medført en mere provinsiel kultur end fortidens kosmopolitisme. Det er som om oliens stagnation og raffinaderiets reducerede rolle i byen opfattes som direkte årsag til en kulturel afmatning. Nostalgien hylder den tid, hvor Abadan sprudlede kulturelt, stod centralt placeret i verden og var synkroniseret med vesten: En trendsetter, der er nu er gået af mode og gledet ud i periferien. Vand og rust Et særligt klagepunkt for mange af Abadans indbyggere i dag er, at byen ikke længere står for det sunde og opbyggelige miljø, den engang gjorde. Dele af ungdommen bærer tydeligt præg af desillusion, arbejdsløshed og narkotikamisbrug. De unge dyrker ikke længere sport. Vi plejede at have de bedste sportsmænd i landet, 12 Se desuden Elling

16 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 16/24 men nu driver de arbejdsløse rundt i gaderne hele natten og tager stoffer, siger bankmanden. Ikke kun det sociale men også det fysiske miljø figurerer centralt i nostalgibøgerne. I hele Khuzestan-provinsen er drikkevandet i dag af alarmerende dårlig kvalitet, og regionen er præget af forurening fra metal-, sukkerrørsog petrokemikalie-industrien. Hovedstaden Ahwaz besidder ifølge WHO den tvivlsomme ære at have den mest forurenede luft af alle verdens millionbyer. 13 Provinsens indbyggere lider under en lang række sygdomme forårsaget af forureningen og har en af Irans laveste gennemsnitlige levealdre. Tørke, tilsaltning og dårlig forvaltning har ødelagt landbruget. Efter at floder i Tyrkiet og Iran er blevet opdæmmede og sumpene i Sydirak tørlagt er hele regionen blevet forvandlet til én stor støvskål. Ofte bliver Abadan nærmest kvalt i sandstorme. Adgang til drikkevand, vandets kvalitet og vandets symbolske betydning i et ørkensamfund spiller således en særlig rolle i nostalgibøgerne, der ofte indeholder oder til floderne omkring byen; eller som i Valizadehs tilfælde detaljerede gennemgange af hvordan olieselskabet indførte drikkevandssystemer, vandrensningsanlæg og svømmebassiner i byen. Men ikke alle nostalgibøgerne idylliserer olieselskabets og briternes velgørenhed. Et eksempel er Ali Farrokhmehrs bog Abadan: De Godes Jord, Mindet om Vennerne. Farrokhmehr fremhæver fra begyndelsen af bogen vandets rolle i Abadan, men i modsætning til Valizadeh hylder han bestemt ikke briterne. Han forklarer hvordan selskabet i 1940erne gravede en kanal fra Bahmanshir-floden ind til et af de nye kvarterer, som gav vand til haver og til et stort offentligt svømmebassin. Han mindes at lege i vandet og nyde haverne men tager også afstand fra dette spektakel, som i virkeligheden var del af en pr-strategi, der skulle dække over byens uligheder: Alle selskabets kvarterer havde drikkevand, el og asfaltering, men resten af byen var frataget alle livets nødvendigheder! Abadan var uløseligt forbundet med modsætninger. Ved siden af verdens største raffinaderi trivedes kummerligheden. En klump is var noget man drømte om! I skyggen af raffinaderiet var lurer, kurdere, arabere, baluchier og perseres eneste fritidsfornøjelse en svømmepøl og Bahmanshir-biografen under åben himmel! Summen af alle disse modsætninger gjorde Abadan til en by på nippet til en eksplosion! 14 I modsætning til Valizadeh er Farrokhmehr opvokset i slumkvarteret Ahmadabad, og hans udlægning af fortiden er at ethvert sted, der har blomster, har også torne!. Denne udlægning ligger tættere op ad det officielle statslige narrativ, der på én gang hylder oliens magiske kraft til at modernisere og samtidigt 13 WHO via King & Kuo Farrokhmehr 2011:

17 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 17/24 kritiserer oliekapitalismens grundlag i vestlig imperialisme. 15 For Farrokhmehr er det mindeværdige ved Abadans fortid en kultur, der nok tog udspring i de af olieindustrien skabte rammer, men som var umiskendeligt iransk, patriotisk og religiøs. Hans minder kredser således om de iranere, der som boghandlere, folkeskolelærere, digtere, sportsudøvere og ingeniører var med til at skabe Abadan. Farrokhmehrs Abadan er de undertrykte, de troende, de revolutionære og martyrernes by, en historisk skueplads for vestens modstand mod Irans industrielle fremgang og ideologiske udvikling. Abadan er i denne udlægning produktet af en påtvunget vestlig modernitet, der gradvist blev approprieret af iranerne og omformet til en indfødt modernitet. Da det var lykkedes iranerne at overtage olien og Abadan så hævnede imperialisterne sig ved ødelægge byen, nu med hjælp fra vestens håndlanger Saddam. Farrokhmehr afviser derfor, at hans længsel er en forherligelse af fortiden: Hvorfor, med alle disse skuffelser og al den smerte, kredser hjerterne stadig om de gamle dage? I ethvert hjørne af Iran bringer midaldrende, ældre og oldinge mindet om de gamle dage til live med et suk. Et suk, ikke af had til nutiden, men fordi dagene passerer flygtigt og livet er kort Ja, det var skam olien, der gjorde Abbâdân [byens gamle arabiske navn] til Abadan [byens nutidige navn, der er beslægtet med ordet for fremgang og opblomstring ]. Ja, det var skam opførslen af raffinaderiet, der gjorde Abadan til en by! Olien, raffinaderiet, Arvand Rud-floden, Bahmanshir-floden, pengene, havnen, eksporten og importen, der gjorde en ø til en blomstrende havn. Med tiden, langsomt, med en skildpaddes hastighed. Men med al den rigdom kunne den også have blomstret endnu mere end den gjorde! 16 Farrokhmehr lader altså til ikke at være nostalgisk over fortidens storhed men over fortidens forpassede fremtider: Snarere end en idyllisering af fortidens pragt udtrykker han en skuffelse over at byen ikke blev alt det, den kunne have været i kraft af olien. Han hylder oliens evne til at gøre iranerne uafhængige af vestlig imperialisme men begræder også oliemiraklets omkostninger. I denne skuffelse ligger der også en subtil kritik af de post-revolutionære magthavere i Iran. Som han skriver i en anden bog, Abadan: Godhedens Gyder: Den lange krig, livet som fordrevet og i eksil, løfter og forjættelser, hverken krig eller fred; og så småt mistede Abadan sin værdi og værdighed, og befolkningen blev trøstesløse og deres hjerter kolde. Man glemte den kunstige sø og svømme- 15 Et eksempel på dette er Abadan Kommunes turistbrochure der blev udgivet i forbindelse med det iranske nytår 2011/2012 hvori krigen og dens martyrer er omdrejningspunktet for en narrativ om Abadan som symbolet på anti-imperialistisk modstand. 16 Farrokhmehr 2011:

18 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 18/24 bassinet. Rørledningerne i jorden rustede til. Haverne falmede og Tank 1 og Tank 2 [bydele i Abadan] blev værre end slumkvarterer med blikskure! Dette er ikke kun historien om vand og tørke. Det er historien om en bys afvikling. 17 Farrokhmehrs fortælling handler altså delvist om frustrationen over uindfriede løfter om genopbygning efter krigen og magthavernes ligegyldighed. Dermed indskriver Farrokhmehrs fortælling sig i en skuffelse, som præger mange troende og konservative, især i Irans lavere klasser, der havde håbet, at revolutionen ville bringe social retfærdighed og velstand, men i dag er frustrerede og uforløste. Farrokhmehrs nostalgibøger adskiller sig fra Valizadehs ved ikke at forherlige olieselskabet, og især ikke briterne. De er således tættere på den statslige narrativ om byen, men adskiller sig alligevel ved at være kritiske. Nostalgien i Farrokhmehrs bøger slår ned i det paradoksale ved det moderne i Abadan: Trøsteløsheden ved livet i en by, der er omringet af floder men ikke engang har rent drikkevand; skuffelsen over livet i en by, der med olien fik et potentiale til at forvandle sig selv til et mirakel, men så blev frarøvet sit mirakel af nidkære fremmede magter. Som et symbol på uretfærdighed er oliens fravær konstant tilstede i Farrokhmehrs historier om afviklingen af en by, der blev født af olie og næsten døde på grund af olie. Sidste akt Biografer fremstår centralt i Abadan-nostalgiens erindringsgeografi som symbol på de vinduer til verden, som olien åbnede i byen. Selskabet indførte i 1912 den første transportable projektor for at vise film udelukkende for briterne men indså hurtigt, at filmmediet havde en praktisk værdi. Man byggede efterfølgende en række biografer, under åben himmel, i nedlagte lagerhaller eller i nye bygninger. Her viste man propagandistiske nyheder fra England og reklamer for selskabet, og man producerede sågar en film om Abadan, Persian Story, der skulle overbevise abadanier, iranere, briter og alle andre om oliens magiske kraft, om selskabets velgørenhed og om Abadan som indbegrebet af moderne fremskridt. 18 Men med tiden kom også privatejede biografer til, heriblandt Irans største og teknisk mest avancerede. Nogle biografer viste vestlige film, og nostalgibøgerne overleverer minder om Tarzan, Hopalong Cassidy og Øst for Paradis. Andre biografer viste indiske Bollywood dramaer med dans og farver eller romantiske film fra Ægypten. Takket være Abadans relative uafhængighed fra Teheran og dermed statens censur kunne biograferne også vise ubeskårede samfundskritiske 17 Farrokhmehr 2001: Damluji

19 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 19/24 Fig. 4: Cinema Taj, Abadan. Kilde: Category:Abadan#mediaviewer/File:Tajcinema.jpg anvendt under GNU licens: film fra Iran samt stribevis af gangsterfilm og lumre komedier med mavedanserinder. Fra hele regionen trak biograferne folk til Abadan: Arabiske stammefolk kom sejlende i joller fra Irak eller ridende fra palmelundene ind til Abadan for at se Abdel Halim Hafez, Den Mørklødede Nattergal fra Cairo synge om sit knuste hjerte, eller Charlton Heston i hæsblæsende ræs mod sejr i Ben Hur. En biograftur kunne være en picnic for hele familien eller en mulighed for i smug at kysse med kæresten. Biografgængerne sang med, græd og hujede, og der kunne udbryde tumulter, hvis forevisningen blev afbrudt. Abadan var besat af film, og biograferne var byens vartegn: Et af de mest populære postkort fra Abadan viser Cinema Taj, bygget med røde mursten importeret fra England (fig. 4). Men denne ihukommelse af biografernes Abadan indebærer måske også en glemsel: Den sidste akt i fortællingen om Abadans storhedstid fandt for mange abadanier nemlig også sted i biografen. Den skæbnesvangre, glohede aften den 19. august 1978 hvor over 500 abadanier brændte ihjel i Cinema Rex var det filmen Gavazn-hâ ( Hjortene ), der havde trukket fulde huse. Det tillægges i dag stor betydning, at det var netop denne film, der var på lærredet netop denne aften. Gavazn-hâ, en filmklassiker af Masud Kimiai, fortæller om Qodrat, en bankrøver på flugt, der søger ly hos en barndomsven, narkomanen Seyyed og dennes kæreste, der arbejder i de lurvede kabaretter i Teherans red light district. Med Qodrats hjælp lykkes det Seyyed at knække sit misbrug, forsvare kærestens ære og stå fast overfor sine rivaler. Med sin benhårde fremstilling af modernitetens skyggesider kom filmen kun med stort besvær igennem censurens nåleøje og blev modtaget af mange iranere som en overført kritik af shahens regime. Det er også med afsæt i denne forståelse, at den islamiske republik i dag forsøger at give mening til branden i Cinema Rex, der netop brød ud imens slutscenen i Gavazn-hâ blev vist: At shahen ville bremse det ulmende oprør, symboliseret ved filmen, og skyde skylden for branden på islamistiske radikale, når det i virkeligheden var shahens egne folk, der stod bag ildspåsættelsen (fig. 5). 42

20 Kulturstudier Nr. 2, 2014 Oliebyen midt i en jazztid 20/24 Fig. 5: Billede fra Cinema Rex efter branden. Kilde: org/wiki/category:abadan#mediaviewer/ File:CinemaRexFire.jpg Den modsatte udlægning, der stadig trives blandt mange iranere, går ud på, at islamister ville slå to fluer med ét smæk: Skyde skylden på shahens efterretningstjeneste og ramme et mål, der for mange islamister var indbegrebet af synd og vestlig dekadence, nemlig biografen. Biografen var som et moderne rum symbol på materielt fremskridt, en nymodens populærkultur og en inspiration for mange unge iranere; men den blev med tiden også opfattet af nogle som et symbol på moralsk forfald og vildledning. Lige meget hvilken udlægning man hælder til, så hænger nostalgien efter biografernes Abadan tæt sammen med modernitetens smertelige selvmodsigelser og med det uindfriede løfte om en strålende fremtid, der i oliebyen gik op i flammer: Først i Cinema Rex-branden, og to år senere i Iran-Irakkrigen. Slutscenen i historien om Abadans storhed starter med en brand og ender med en krig. I modsætning til den stats-sponsorerede martyrsymbolik, der dyrkes i en omfattende kulturindustri og som fremstiller den patriotiske kamp mod Irak som startpunktet for en ny æra i Irans historie, så stopper de fleste nostalgibøger fortællingen ved krigens udbrud. Dette hænger naturligt sammen med byens evakuering: Mange abadaniers minder fra byen stopper med den tragiske historie om at flygte fra hus og hjem, at bo i flygtningelejre, at flytte til andre byer eller at udvandre fra Iran. Krigen nulstiller Abadans historiske ur. Det er som om at de nostalgikere, der stadig er i Abadan i dag, lever i de falmede kulisser af det, der engang var en prægtig og banebrydende film, men som viste sig ikke at have en lykkelig afslutning. Olien gik fra at være en kilde til velstand og fremgang til at være en årsag til modgang, ødelæggelse og fordrivelse og nu, en baggrund for stilstand. Men olien forbliver en vedvarende kilde til nostalgi, kritik og selvkritik, selvopfattelse og stolthed. 43

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved.

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved. Over havet De vender alle sammen ryggen til os. Her må være tusinder af mennesker. Vi står på stranden, men jeg kan ikke se havet. Der er for mange rygge. Jeg har aldrig set havet. Jeg ved bare, at vi

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten Tusind og en nat Udvalgte fortællinger Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen forlaget vandkunsten Denne bog bygger på den danske arabist Johannes Østrups oversættelse fra

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED LANDsBYsLAND I velfærdssamfundets beruselse har ligegyldigheden fået et fast greb om den danske befolkning, alt imens klima-, infrastruktur- og forandringsudfordringerne står for døren. Det er i dag normen

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31. 18-06-2017 side 1 Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31. En historie om en rig mand, og en fattig mand. Man kan blive varm af kærlighed, og man kan brænde i kinderne af skam.

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Budgettale Der er kun én ting, jeg synes ville være endnu mere trist og det er, hvis vi står i samme situation næste år.

Budgettale Der er kun én ting, jeg synes ville være endnu mere trist og det er, hvis vi står i samme situation næste år. 1 Budgettale 2014 Lige nu henter forældre i hele Odense deres børn. På gangene møder de andre forældre og frustrerede medarbejdere. Og de undrer sig. Hvorfor skal vi nu fyre på børnenes område igen? Det

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

I har bidraget med Politisk Forum, elevråd, SEF, Operation Dagsværk, DFUNK for uledsagede flygtninge, Amnesty, fredagscaféer og mange andre sociale og

I har bidraget med Politisk Forum, elevråd, SEF, Operation Dagsværk, DFUNK for uledsagede flygtninge, Amnesty, fredagscaféer og mange andre sociale og DIMISSIONSTALE 2018 At blive student, det er stort for jer og for skolen. Og glæden over det, begejstringen og stoltheden den skal deles med andre, for rigtigt at kunne folde sig ud. Derfor er det noget,

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø 16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har

Læs mere

Jeg har solgt min virksomhed men hvad nu med mig?

Jeg har solgt min virksomhed men hvad nu med mig? Jeg har solgt min virksomhed men hvad nu med mig? Af Søren Braskov, erhvervspsykolog og partner i HumanAct Som ejerleder brænder man for sin virksomhed. Derfor kan det være en svær overgang, når man vælger

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl. 10.00. Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Bjarke Schjødt Larsen HYÆNENS SPIL. Illustreret af Andreas Erstling

Bjarke Schjødt Larsen HYÆNENS SPIL. Illustreret af Andreas Erstling Bjarke Schjødt Larsen GH ST HYÆNENS SPIL Illustreret af Andreas Erstling MIT NAVN ER DANNY. Min far er i fængsel for et mord, han ikke har begået. Men jeg skal nok få ham frikendt. Jeg har en dragt, der

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Ground Zero - Eksemplarisk læsning

Ground Zero - Eksemplarisk læsning Ground Zero - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (4,2 ns) Lone Hørslevs digt Ground Zero er fra digtsamlingen Lige mig fra 2007 5 (Gyldendal). Digtets titel fremkalder umiddelbart billeder hos læseren.

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

HERNING ER VORES KULTURPOLITIK

HERNING ER VORES KULTURPOLITIK HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Den rådne banan et politisk valg?

Den rådne banan et politisk valg? Den rådne banan et politisk valg? Da jeg fornyligt læste Politiken-artiklen Der er blevet langt til Kølvrå, fik det mig til at tænke over den hastige udvikling i Danmark, såvel som i resten af verdenssamfundet.

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere