HØRINGSUDKAST. Miljøkrav til store olielagre Oplag af olieprodukter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØRINGSUDKAST. Miljøkrav til store olielagre Oplag af olieprodukter"

Transkript

1 HØRINGSUDKAST Miljøkrav til store olielagre Oplag af olieprodukter 3

2 4 VEJLEDNING NR. X 2010

3 HØRINGSUDKAST 5

4 Ind hold FORORD 8 1 VEJLEDNINGENS INDHOLD OG ANVENDELSE VEJLEDNINGENS INDHOLD Hvilke typer af olielagre er omfattet Typer af olielagre, som ikke er omfattet HVORDAN VEJLEDNINGEN BØR ANVENDES LOVGIVNING Indledning og kompetence Olietankbekendtgørelsen m.v Miljøskade Forholdet til planlægning og risikobekendtgørelsen Bortfald af godkendelse 14 2 VÆSENTLIGSTE MILJØFORHOLD INDRETNING AF OLIELAGERTANKE Terminologi og anlægstyper Overjordiske olielagertanke Nedgravede eller jorddækkede tanke POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER Miljømæssige risici Sandsynlighed for olieudslip KONSEKVENS AF OLIEUDSLIP Spildets karakter Spredningsveje Nedbrydningsforhold Miljøets sårbarhed LÆK, SPILD OG UDSLIP AF PRODUKT 28 3 KRAV TIL ANSØGNINGEN OM MILJØGODKENDELSE GENERELLE KRAV Nye oplag Bestående oplag REVURDERING ELLER ÆNDRING AF VILKÅR I MILJØGODKENDELSE 31 4 MILJØGODKENDELSEN INDRETNING OG DRIFT Tanke og rør (primær indeslutning) Lækagekontrolsystem for tanke Drænvandssystem Tankgårde/bassiner for overjordiske tanke Tætte belægninger Afvanding Afløbssystem Grundvand Alarm- og sikringsudstyr Procedurer og instrukser Uddannelse Pumpning og udlevering af produkt Skibsoperationer PÅVIRKNING AF MILJØET 51 6

5 HØRINGSUDKAST Luftforurening Spildevand Affald Støj og vibrationer Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Risikomæssige forhold BEDST TILGÆNGELIG TEKNIK EGENKONTROL Inspektioner Inspektionsaktiviteter Inspektionsfrekvenser DOKUMENTATION AF EGENKONTROL Dokumentation af anlæg Dokumentation af drift, inspektioner og vedligeholdelse Nedlæggelse af anlæg 64 5 TILSYN TILSYNSMYNDIGHEDENS ANSVAR OG ARBEJDSOPGAVER 66 6 FOREBYGGELSE AF STORE UHELD ÅRSAGER TIL UHELD FOREBYGGELSE AF UHELD Brug af sikkerhedsdokumentation Vedligeholdelse Brug af erfaringer fra uheld Aldrende anlæg og vedligehold Overvågning af sikkerheden Beredskab ved større uheld 72 7 MINIMERE MILJØSKADER VED UHELD OLIESPILD PÅ LAND MARINT OLIESPILD Mekanisk opsamling af oliespild i vand Dispergeringsmidler ved marint spild In-situ afbrænding 77 8 REFERENCER 78 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Potentielle miljøpåvirkninger under normal drift og i tilfælde af udslip, brand og eksplosion Forslag til egenkontrol i forbindelse med rutinemæssige inspektioner, der udføres af driftspersonale Vejledende eksempelsamling med forslag til vilkår for større olieoplag 7

6 Forord Med henblik på at støtte miljømyndighederne i deres godkendelses- og tilsynsarbejde med olieoplagene har Miljøstyrelsen taget initiativ til at udarbejde en vejledning om miljøkrav til oplag af olieprodukter, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt C 103 og C 201. De primære målgrupper er de kommunale miljøforvaltninger og virksomhederne under listepunkt C 103 og C 201. Andre målgrupper omfatter energivirksomheder med olieoplag, de statslige miljøcentre og private rådgivere. Vejledningen er med sin struktur et opslagsværk, så både virksomheder og myndigheder nemt kan finde frem til de afsnit, der er relevante i en given situation. Vejledningen indeholder en gennemgang af, hvilke typer oplag der er omfattet, lovgivningen gældende for store olieoplag, de væsentligste miljøforhold, krav til en ansøgning om miljøgodkendelse for henholdsvis nye og bestående anlæg samt hvilke forhold, man bør være opmærksom på, når et anlæg skal miljøgodkendes. Endelig beskrives myndighedernes ansvar og arbejdsopgaver ved tilsyn på olieoplag, hvordan der bedst forebygges mod store uheld, og hvordan miljøskader fra et stort uheld bedst minimeres. De tre tilknyttede bilag indeholder en liste over potentielle miljøpåvirkninger, forslag til egenkontrol samt en eksempelsamling med forslag til vilkår til store olieoplag. Vejledningen er udarbejdet i Arbejdet har været fulgt af en arbejdsgruppe bestående af: Ann Kjemtrup (Forsvarets Bygningstjeneste) Anne C. Bryderup (Beredskabsstyrelsen) Asbjørn Karlsson (Samtank A/S) Bent Nepper (FBE) Birgitte Blicher (FBE) David Ramati (Københavns Kommune) Erik Pugholm (Statoil A/S) Knud Erik Gormose (Miljøcenter Roskilde) Inger Pabst (Fredericia Kommune) Ivan R. Pedersen (Dong Energy Power, WBO Oil Terminals) Jens Ulrik Jensen (DI) Johan Galster (Center for Miljø, Københavns Kommune) Klaus Weber (Niras) Margit Hansen (Shell) Michael Mücke Jensen (Energi- og Olieforum.dk) Svend West Hansen (Foreningen Danske Olieberedskabslagre) Tine Sørensen Karup (Miljøcenter Roskilde) Anders Skou (Miljøstyrelsen) Marina Snowman Møller (Miljøstyrelsen) Nanna Rørbech (Miljøstyrelsen, projektleder) Arbejdsgruppen har givet en konstruktiv og værdifuld kritik til projektet, men vejledningens anbefalinger er Miljøstyrelsens og tegner ikke nødvendigvis arbejdsgruppens medlemmer. 8

7 HØRINGSUDKAST 9

8 1 Vejled ningens ind hold og anvend else 1.1 Vejled ningens ind hold Hvilke typer af olielagre er omfattet Vejledningen skal støtte de kommunale miljømyndigheder i deres tilsynsarbejde og miljøgodkendelse af olielagre, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt C 103 og C 201 /ref. 22/. Listepunkt C 201 omfatter oplag af mineralolieprodukter på tons. Listepunkt C 103 omfatter oplag med tons og derover. Både civile og militære olieoplag skal miljøgodkendes. Olieoplag mindre end tons skal ikke miljøgodkendes; de er omfattet af olietankbekendtgørelsen. Hvis olieoplaget ligger på en godkendelsespligtig virksomhed, skal oplaget dog være omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse Vejledningen omfatter tanke med følgende olietyper: Råolie, feedstokprodukter, mellemdestillater (eksempelvis vakuumgasolie - VGO) Raffinerede produkter: Motorbrændstoffer, brændselsolier og smøreolier. Benzin, petroleum (herunder jetbrændstof), gasolie (herunder let fyringsolie og dieselolie), fuelolie og smøreolier. Blandestoffer, herunder oxygenater, bioethanol og biodiesel. Godkendelsen omfatter olielagre, der kan afgrænses således: Olielagre inden for virksomhedsgrænsen, dvs. inden for ejendommens skel eller grænsen for virksomhedens lejemål. Produktrør til import og eksport mellem olielagret og pier eller kaj samt rørføringerne på virksomheden. Læsse- og lossefaciliteter på pier og kaj. Øvrige tanke på godkendelsespligtige olielagre er omfattet af miljøgodkendelsen uanset størrelse og anvendelse, eksempelvis tanke for additiver, tanke for olieholdigt vand (sloptanke), fx. fra dræning eller rengøring af olietanke. Vejledningen gælder for oplag af mineralolie. På nuværende tidspunkt er de miljømæssige virkninger ved oplag af biobrændstoffer ikke undersøgt fuldstændigt Typer af olielagre, som ikke er omfattet Oplag og produkttyper, der ikke er omfattet af vejledningen, omfatter: 10

9 Gas (LPG) Opløsningsmidler Bitumen og færdigvarer som asfalt Oplag om bord på skibe HØRINGSUDKAST Tanke med indhold af bitumen samt færdigvarer som asfalt forefindes normalt ikke på store olielagre. Forslag til standardvilkår for denne type oplag kan findes i branchebilag for listepunkt C 202 /ref. 22/. Hvis et olieoplag nævnt i afsnit indgår til brug for andre aktiviteter eller processer på en virksomhed under et andet listepunkt, såsom lagre på kraftværker, raffinaderier, lufthavne og flyvestationer, er oplaget ikke direkte omfattet af denne vejledning, men anbefalingerne heri kan efter en konkret vurdering anvendes på disse anlæg. På den anden side omfatter vejledningen olieoplag på virksomheder, hvis oplaget ikke indgår til brug for hovedaktiviteten eller -processen på virksomheden. Et eksempel herpå er udlejning af tanke som lagerhotel. Pipelines er ikke omfattet af vejledningen. Der henvises til Vejledning om pipelines til olieprodukter /ref. 20/. 1.2 Hvord an vejled ningen b ør anvend es Vejledningen bør bruges af godkendelsesmyndigheden som grundlag for miljøgodkendelse af nye olielagre i Danmark. Udvidelser eller ændringer af bestående anlæg er principielt omfattet af de samme regler som miljøgodkendelsen af et nyt anlæg. Bestående oplag burde på tidspunktet for udsendelsen af denne vejledning have en miljøgodkendelse, men det vides, at godkendelsesprocessen ikke er afsluttet for alle oplag. For disse oplag gælder de samme betragtninger som for godkendelse af nye oplag. Det kan dog være for teknisk og økonomisk omfattende straks at forlange den samme indretning og drift af et bestående anlæg som af et nyt anlæg, selv om bestående anlæg principielt bør kunne opfylde de samme miljøkrav som et nyt anlæg. Vejledningen kan i disse tilfælde give ejere og driftsansvarlige inspiration til forureningsforebyggende foranstaltninger, som i øjeblikket og på længere sigt kan medvirke til at forbedre miljøstandarden på det bestående anlæg. 1.3 Lovgivning Indledning og kompetence I det følgende gennemgås kort de regler i miljølovgivningen, som har speciel betydning for olielagre. Olieoplag på tons og derover er godkendelsespligtige efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovens 33 /ref. 25/. Olieoplag mellem og tons er omfattet af listepunkt C 201 i godkendelsesbekendtgørelsen. Olieoplag på tons og derover er omfattet af listepunkt C 103 /ref. 22. Når oplaget af olie udgør hovedaktiviteten på virksomheden, gælder olietankbekendtgørelsen ikke, jf. 3, stk. 1, i denne bekendtgørelse. 11

10 Olielagre er samtidig omfattet af risikobekendtgørelsen. Anlæg, der er omfattet af listepunkt C 201 henføres til risikobekendtgørelsens 4 og lagre under listepunkt C 103 til risikobekendtgørelsens 5 (henholdsvis kolonne 2 og kolonne 3 i bilag 1, del 1, til risikobekendtgørelsen, /ref. 23/). Olieoplag mindre end tons er ikke omfattet af godkendelsespligt. Her gælder kun reglerne i olietankbekendtgørelsen /ref. 25/. Hvis oplaget er på tons og derover, men hovedaktiviteten på virksomheden ikke er oplag af olie, udgør bestemmelser i olietankbekendtgørelsen minimumskrav til indretningen af tankene, jf. 3, stk. 2-4, i denne bekendtgørelse. Et olieoplag omfatter overjordiske, nedgravede eller (helt) jorddækkede tanke, interne rør mellem tanke og rør mellem lagertanke og læsse- og lossefaciliteter for skibe samt tankbiler og jernbanetankvogne med tilhørende tekniske hjælpeanlæg. Kommunalbestyrelsen er godkendelses- og tilsynsmyndighed for oplagring af mineralolieprodukter. Hvor oplaget indgår som delaktivitet på en listevirksomhed, som miljøcentrene i henholdsvis Roskilde, Odense og Århus er godkendelses- og tilsynsmyndighed for, bliver det pågældende miljøcenter godkendelses- og tilsynsmyndighed, jf. 4 i godkendelsesbekendtgørelsen. Et olieoplag er selvstændigt godkendelsespligtigt, hvis det samlede oplag overstiger de angivne tærskelværdier, uanset tankenes størrelse og antal. Kravene i godkendelsesbekendtgørelsens 13 /ref. 22/ om dokumentation for, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) gælder umiddelbart for etablering af ny virksomhed. Principielt gælder de samme krav ved godkendelse af udvidelser og ændringer af bestående virksomheder, men hvis det vil være ude af proportion, må godkendelses- og tilsynsmyndigheden vurdere konkret, hvordan og hvor hurtigt virksomheden kan pålægges de fornødne ændringer til opfyldelsen af BAT, og fastsætte de fornødne vilkår herom i miljøgodkendelsen. Vurderingen fortages på baggrund af en konkret vurdering af de tekniske muligheder for og omkostningerne ved at ændre virksomheden eller anlægget. Ingen af de to listepunkter for mineralolieoplag er i-mærkede. Det betyder at listepunkterne ikke er omfattet af IPPC direktivet (2008/1/EC), for hvilke EU Kommissionen udsender "BAT reference documents" (BREF-dokumenter). Der kan dog hentes inspiration i BREF-referencedokumenter, især det tværgående BREF-dokument om oplagring, som også omfatter oplagring af olieprodukter /ref. 12/. Anbefalingerne heri skal dog i denne sammenhæng betragtes som vejledende. Håndtering af spildevand følger reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel Olietankbekendtgørelsen m.v. Olietankbekendtgørelsen /ref. 27/ finder som nævnt ikke anvendelse på virksomheder, hvor oplag af olie er hovedaktiviteten. For oplag af olie i øvrigt på godkendelsespligtige virksomheder er der i 3, stk. 2-4 fastsat nærmere bestemmelser om, hvordan bekendtgørelsens krav anvendes i forbindelse med en miljøgodkendelse. I praksis gælder nogle af olietankbekendtgørelsens bestemmelser som minimumskrav til en miljøgodkendelse. 12

11 HØRINGSUDKAST Retningslinjerne i bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin /ref. 24/ gælder for olielagre uanset størrelse Miljøskade Miljøskade er defineret i miljøskadeloven /ref. 26/. Efter denne lov skal den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forebygge og afhjælpe skaden eller faren og afholde alle omkostninger hertil. I denne forbindelse stiller loven krav om sikkerhedsstillelse ved miljøskade eller overhængende fare herfor. Efter kapitel 9 a i miljøbeskyttelsesloven (indsat ved lov nr. 507 af 17. juni 2008) skal den ansvarlige for en overhængende fare for en miljøskade straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan afværge den overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige skal også straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre yderligere skade. Administrationen af miljøskadeloven er lagt ud til den myndighed, som er tilsynsmyndighed efter miljøbeskyttelsesloven Forholdet til planlægning og risikobekendtgørelsen Ændringer i olielagre, der kan være til skade for miljøet, er omfattet af VVM-reglerne i planloven /ref. 6/ og VVM-bekendtgørelsen /ref. 20/. Nyanlæg vil som udgangspunkt være omfattet. Anlæg, der er omfattet af VVM-reglerne, må ikke påbegyndes, før myndigheden enten har truffet afgørelse om, at anlægget ikke antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, eller har meddelt tilladelse til at påbegynde anlægget efter en afsluttet VVM-procedure. Se også By- og Landskabsstyrelsens VVM-vejledning /ref. 7/. For VVM-pligtige projekter skal der fremlægges forslag til kommuneplantillæg med VVM-vurderingen, og samtidig hermed fremlægges udkast til miljøgodkendelse. Ifølge risikobekendtgørelsen /ref.23/ 4 og 5 skal der ved nyanlæg, afhængigt af oplagets størrelse, udarbejdes enten et sikkerhedsdokument eller en sikkerhedsrapport samt tilhørende risikoanalyse og konsekvensvurdering. Ved væsentlige ændringer i eksisterende olielagre skal risikoanalyse og konsekvensvurdering revideres, og hvis nødvendigt også sikkerhedsdokumentet eller -rapporten. De opdaterede dokumenter fremsendes til miljømyndigheden til godkendelse. Ved godkendelse af en ændring vil myndigheden træffe en afgørelse om accept af sikkerhedsdokumentationen og meddele eventuelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens 41 om sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Meddelelse af påbud efter miljøbeskyttelsesloven fører ikke i sig selv til, at sagen bliver omfattet af VVM-reglerne. Hvor risikovurderingen betyder, at miljøgodkendelsen skal ændres, vil ændringen være omfattet af VVM-bekendtgørelsen, idet godkendelsen er en forudsætning for fortsat drift. Den giver mulighed for at fastsætte nye vilkår for driften, herunder til anlæggets produktion og indretning. Det er forudsat i risiko- og VVM-reglerne, at der ved ændringen af kommuneplanretningslinjerne som følge af VVM-vurderingen kan fastlægges retningslinjer for den fremtidige arealanvendelse af de omkringliggende arealer for at sikre, at arealanven- 13

12 delsen ikke giver anledning til en forøgelse af følgerne af et uheld på risikovirksomheden. Miljøklagenævnets afgørelse af 29. april 2009 om miljøkonsekvensvurderinger af naturbeskyttelsesområder betyder, at miljømyndigheden ikke må meddele miljøgodkendelse, før der er vished for at aktiviteten ikke har skadelige virkninger på omkringliggende naturbeskyttelsesområder Bortfald af godkendelse En tilladelse, godkendelse eller dispensation bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, jf. 78 a i miljøbeskyttelsesloven. Det beror på en konkret vurdering, om en afgørelse har været udnyttet, men som udgangspunkt vil et anlæg, der ikke indeholder olie, ikke blive betragtet som blivende udnyttet. 1 Naturbeskyttelse knytter sig til flere kategorier af arealer: Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-arealer: habitat- og fuglebeskyttelsesområder) Fredede områder Beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelseslovens 3 (søer, vandløb, moser, heder, overdrev, enge og strandenge) Skove (fredsskove er reguleret af Skovloven) Ubeskyttede vandløb, vådområder, ekstensive arealer mv., der fungerer som økologiske forbindelser. 14

13 HØRINGSUDKAST 15

14 2 Væsent ligst e m iljøf orhold 2.1 Ind ret ning af olielagert anke Terminologi og anlægstyper Olielagre omfatter i reglen flere lagertanke af forskellig størrelse og oplagring af flere forskellige produkttyper. Anlægs- og tankstørrelser har betydning for konsekvenserne af et eventuelt olieudslip. Brændstoftypen har betydning for både korrosion af tank og rørsystemer og for spredning og andre konsekvenser af et eventuelt olieudslip. Gennemløbshastigheden har betydning for aktivitetsniveauet på de enkelte anlæg og begrunder forskellige inspektionsrutiner. I Danmark opdeler oliebranchen anlæggene således: Importlagre Terminaler Oliedepoter Mindstelagre Beredskabslagre Industrielle anlæg Importlagre tager typisk produkter ind fra skib og distribuerer dem videre til oliedepoter eller tankstationer med tankbil eller via pipeline til andre olielagre. Importlagre kan også forestå bunkring af skibe. Terminaler fungerer i nogen udstrækning som importlagre, men i højere grad som lagerhoteller, hvorfor produkter ofte både importeres og eksporteres med skib. Der er ikke en skarp skelnen mellem importlagre og terminaler. På oliedepoter oplagres produkter til tankstationer og private. I reglen sker både import og eksport med tankbil. Oplag på mindre end tons er ikke godkendelsespligtige, men er omfattet af olietankbekendtgørelsen. Danmark opretholder et beredskab for oliekriser og opfylder derved en forpligtelse over for EU og EIA, Det Internationale Energiagentur. Selskaber, der importerer eller producerer olie i Danmark, skal have et beredskabslager. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) opfylder denne forpligtelse på vegne af de fleste olieselskaber, men selskabernes egne lagre dækker en mindre del. Det danske lagerberedskab består af to typer lagre: Mindstelagre i konventionelle tankanlæg. De omfatter både olieselskabernes egne lagre og FDO-lagre. De er rettet mod en forsyningsforstyrrelse og har ingen særskilt beskyttelse over for eksempelvis krig og terrorangreb. Beredskabslagre er typisk etableret som jorddækkede, forstærkede tankanlæg af beton, spredt placeret i Danmark, dvs. med nogen beskyttelse over for krig og terrorangreb gennem deres konstruktion og geografiske spredning. Alle 16

15 HØRINGSUDKAST civile beredskabslagre ejes og drives af FDO. Forsvaret har olielagre, der svarer til beredskabslagrene. Industrielle anlæg omfatter typisk olielagre på kraftværker, i lufthavne og på større energikrævende virksomheder Overjordiske olielagertanke Olielagertanke er i reglen udført som vertikale cylindriske, fladbundede ståltanke. En typisk opbygning af en sådan tank er vist i figur 2.1: # Komponent Funktion 1 Ekspansionsstykke Fleksibel ledning, der skal optage temperaturbetingede længdeændringer. 2 Kontraventil Sikrer mod utilsigtet returløb fra tank. 3 Skydeventil Lukkes under inspektions- og vedligeholdelsesarbejde på tank eller ledning. 4 Tankventil Åbnes ved indpumpning på tank. Eventuelt motordrevet. 5 Afgrening m. ventil Åbnes ved oliedræning af indpumpningsledning ved vedligeholdelsesarbejde. 6 Overtryksventil Aflastning ved overtryk i indpumpningsledning. 7 Tankventil Åbnes ved udlevering fra tank. Eventuelt motordrevet. 8 Skydeventil Lukkes under inspektions- og vedligeholdelsesarbejde på tank eller ledning. 9 Skydeventil Lukkes ved bundtømning af tank. 10 Ekspansionsstykke Fleksibel ledning, der skal optage temperaturbetingede længdeændringer. 11 Afgrening m. ventil Åbnes ved bundtømning af tank i forbindelse med tankrensning. 12 Overtryksventil Aflastning ved overtryk i udleveringsledning. 13 Bundtømningsventil Åbnes ved bundtømning af tank i forbindelse med tankrensning. 14 Drænvandsventil Åbnes ved afdræning af vand. 15 Udløbsventil Åbnes ved afledning af drænvand til spildevandssystem. 16 Oliepumpe Pumper olie retur til tank efter bortledning af vandfase. 17 Kontraventil Sikrer mod utilsigtet returløb fra tank. 18 Returpumpningsventil Åbnes ved returpumpning af olie fra olieseparator. 17

16 Figur 2.1. Prin cip o p b ygn ing i p lan o g sn it af en vert ikal cylin d risk, f ladb un d et st ålt an k m ed f ast t ag o g f lyd ed æk. Tankens indretning med tankudstyr og produktrør er en principskitse, der viser de væsentligste komponenter. Tegningen giver også et eksempel på rør- og ventilindretning for ind- og udpumpning af produkt samt drænvandsystem. Funktionen af de enkelte komponenter er kort forklaret Nedgravede eller jorddækkede tanke Store jorddækkede olielagertanke i Danmark anvendes primært som beredskabslagre og lagre for forsvaret. Anlæggene er udformet relativt ensartede som lodrette cylindriske fladbundede tanke med dobbelt bund og dobbelte vægge. Figur 2.2 viser en principopbygning af en jorddækket lagertank: Figur 2.2. Prin cip o p b ygn ing af en jo rd d ækket lagert an k Tankene har typisk en kapacitet på m 3. Tankene er bygget op i en udgravning. Den opgravede jord er genanvendt til skråning ved og afdækning over tanken. Den ydre tank er udført i armeret beton. Bunden har fald mod en sump i tanken. Tanktaget understøttes på søjler (ikke vist i figur 2.2). Inde i betontanken er der opbygget en ståltank, der omfatter en gennemgående tankbund med en sump og tanksvøb. Ståltanken er åben opad, afgrænset af betontankens tag. Tankbunden og den nedre del af tanksvøb har korrosionshæmmende coating. Betonbunden har et kanalsystem, hvor en eventuel læk via et afløb i betontanken drænes til et pejlerør i en ekstern inspektionsbrønd, hvor en læk kan registreres. Betontanken er opbygget på et gruslag med ringdræn omkring tanken for at sikre mod opdrift på tanken. Drænvand ledes til dræn- og inspektionsbrønd og videre til olieudskiller. Olie i pejlerøret fra kanalsystemet kan via en ventil drænes til en nedsænket beholder (ikke vist på figur) og fjernes manuelt. Ved læk af både ståltank og betontank vil produktet blive ledt til ringdrænet. Betontank og ringdræn bliver herved sekundær og tertiær opsamling ved læk. Der er enten et tankhus ovenpå eller et ventilkammer på siden af tanken. Produktet pumpes ud med en produktpumpe i tanken via en kontraventil. Der er en lænsepumpe til kondensvand og vand fra produkt. Produktrør er gravet ned eller ført frem i tunneller. 18

17 HØRINGSUDKAST 2.2 Pot ent ielle m iljøp åvirkninger De potentielle miljøpåvirkninger omfatter spild i den daglige drift og fra udledninger som følge af utilsigtede hændelser. Udledning af produkt kan ske som væske og på dampform. Miljømæssige påvirkninger fra driften af olielagret omfatter typisk spild ved vedligeholdelse af anlægsdele såsom pumper og ventiler samt luftforurening i form af emission af organiske kulbrinter (VOC er) fra tankånding og ved påfyldning af tanke. I det følgende belyses utilsigtede hændelser i form af oliespild, da miljøpåvirkningerne herfra anses for de mest betydende. Håndtering af emissioner fra den daglige drift af olielageret, herunder luftforurening fra olielagre, er uddybet i kapitel 4.2 om forurening Miljømæssige risici Kortlægningen af de miljømæssige risici ved olielagre omfatter grundlæggende en vurdering af sandsynligheden for daglige og større hændelser med udslip af produkt og de miljømæssige konsekvenser for miljøet af disse hændelser Hændelserne er anlægsspecifikke med forskellige spredningsveje og forskellig sårbarhed for det omgivende miljø, så der er behov for at gennemføre en anlægsspecifik risikoklassificering af de mulige hændelser. Efter risikobekendtgørelsen /ref. 23/ skal olieoplagene udarbejde en sikkerhedsrapport med en risikoanalyse af farer og farekilder ved virksomhedens drift. Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer /ref. 1/ og den tilhørende AT-vejledning /ref. 2/ beskriver, hvordan denne risikoanalyse bør udføres. Principperne for gennemførelse af miljørisikovurderinger over for arealanvendelse, grundvand og overfladevand er beskrevet i Vejledning nr. 6 og 7 (1998) fra Miljøstyrelsen /ref. 16/ Sandsynlighed for olieudslip Sandsynligheden for, at en hændelse indtræffer, er afhængig af anlæggets konstruktion, drift og vedligeholdelse. Konstruktionen vil følge normer, som var gældende ved opførelsen, og eventuelle senere ændringer. I driften anvendes procedurer til at forebygge operationelle spild. Vedligeholdelse omfatter inspektion og reparation for at imødegå den nedbrydning, der er en naturlig følge af korrosion, slitage mv. Forebyggelse af spild kræver kendskab til årsager og deres sammenhænge. Branchen ved generelt meget om, hvilke konstruktionsdele der nedbrydes og hvordan det sker, og virksomhederne kan så indrette deres vedligeholdelsesprogrammer. Der er dog altid risiko for menneskelige fejl og svigt i kontrol- og alarmsystemer, og korrosionsskader, slitage mv. kan ske anderledes og hurtigere end forventet. De sikkerhedsmæssige og miljømæssige risici er beskrevet i Arbejdsrapport nr. 12/2008 fra Miljøstyrelsen /ref. 28/ 19

18 Større uheld sker pludseligt involverer et farligt stof medfører med det samme eller senere alvorlig fare for personer eller miljø En risikoanalyse kan forebygge pludselige hændelser med store konsekvenser, primært hændelser forårsaget af konstruktive eller operationelle fejl, men analyserne bør så vidt muligt gennemføres, så risikoen for en sivende læk også identificeres. Sivende læk skyldes ofte korrosion, skjulte konstruktionsfejl og -mangler eller manglende vedligeholdelse. Ingen metode er finmasket nok til at identificere alle hændelser, der kan give spild. 2.3 Konsekvens af olieud slip Et olieudslip har konsekvenser for mennesker og miljø, afhængig af miljøpåvirkningen og sårbarheden af miljøet. Miljøpåvirkningen afhænger af: spildets karakter, herunder hvor hurtigt det opdages og afværges spredningsvejene nedbrydningen af olieforureningen Sårbarheden af miljøet kan beskrives ved sårbarheden af recipienterne: jorden i relation til arealanvendelsen, herunder naboforhold grundvand overfladevand Spildets karakter Et spild kan karakteriseres ved spildets størrelse, forløb og produkttype, der yderligere kan karakteriseres ved en række parametre som anført i tabel 2.1. Sp ild et s st ørrelse o g f o rløb Mængd e Hast igh ed - Hurt igt eller lan gso m t (siven d e) Varigh ed - Mo m en t an, læn gerevaren d e eller ved varen d e Pro d ukt t yp e Mo b ilit et Farligh ed Ned b ryd eligh ed - Visko sit et (f ri f ase) - Op løseligh ed - Ad so rp t io n - Flygt igh ed (d am p t ryk) - Kræf t f rem kald en d e - Gif t igh ed f o r m enn esker o g m iljø, akut eller kro n isk Tab el 2.1 Param et re, d er karakt eriser er et o liesp ild Spildets størrelse og varighed har stor betydning for konsekvenserne. Et stort spild kan spredes længere væk og påvirke større områder end et lille spild, men en læk fra 20

19 HØRINGSUDKAST en tankbund uden lækkontrol kan være langvarig, så selv en relativt lille læk medfører et stort spild med store konsekvenser for jord- og grundvandsmiljø. En mindre læk kan også få en stor betydning for konsekvenserne, hvis læk påvirker et følsomt areal eller marint område. En mindre læk fra tanksvøb, synlige produktrør eller andet synligt udstyr vil i reglen hurtigt blive opdaget og spildmængden begrænset. Produkttypen har stor betydning for de mulige konsekvenser, da mobilitet, farlighed og nedbrydelighed er meget forskellig. Ved spredning af olieprodukter i det omgivende miljø må man skelne mellem: spredning i fri fase, dvs. spredning af olien som en væske opløst olie, dvs. oliestoffer opløst i vand (overfladevand, grundvand eller i jordens porevand i umættet zone over grundvandet) dispergeret olie, dvs. oliestoffer der ikke er opløst i vand (overfladevand, grundvand eller i jordens porevand i umættet zone over grundvandet) dampe af oliestoffer Benzin har en lavere viskositet end vand, så benzin i fri fase er mere mobilt end vand. Tungere produkter som gasolie og fuelolie har stigende viskositet, jo tungere de er, og svær fuelolie er ikke flydende ved normaltemperatur og derfor ikke mobil i længere tid. Lette produkter adsorberer desuden mindre til jorden end tungere produkter, så de lette produkter vil kunne spredes mere. Lette olieprodukter er lettere opløselige end tunge produkter, så benzin opløses og spredes lettere i vand end de tungere olieprodukter. På brandvæsenets indsatskort og leverandørdatablade karakteriseres olieprodukter som regel som uopløselige. I den sammenhæng svarer det til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes ved en temperatur på 20 C og et tryk på 101,3 kpa. Endelig er damptrykket for lette olieprodukter relativt højt. Dette betyder relativt stor fordampning med større risiko for eksplosion og eksponering ved afdampning. Olie er blandinger af en lang række stoffer, hvis egenskaber ikke alle er lige godt belyst. Oliestoffer er generelt så lidt giftige, at de dominerede effekter for fastlæggelsen af acceptkriterier for arealanvendelsen og kvalitetskriterier for grundvand og afdampning i reglen vil være æstetiske forhold som smag, lugt og udseende, men visse indholdsstoffer udgør en sundhedsrisiko. I lette olieprodukter er benzenindholdet således ofte af stor betydning. Benzen er kræftfremkaldende og udgør derfor en særlig risiko for mennesker. Lette olieprodukter som benzin nedbrydes generelt lettere end de tunge produkter. MTBE (methyl-tert-butylether) i benzinen er et særligt problem, idet MTBE kun vanskeligt nedbrydes i jord og grundvand. MTBE smager og lugter kraftigt (smagsgrænsen i vand er 3 µg/l). MTBE er meget vandopløseligt og vil derfor følge grundvandets strømning, men da MTBE nedbrydes langsommere end benzin, kan MTBE spredes over væsentligt længere afstande eller til større dybder Hvor hurtigt opdages og afværges et spild Ved en hurtig indsats over for et oliespild kan spredning og konsekvenser begrænses. Afhængig af skadetype og spredningsveje kan reaktionstider på minutter, timer eller sågar få dage gøre en væsentlig forskel på, hvordan forureningen får lov til at spredes. Ved større spild sker der umiddelbart en videre spredning af produktet i fri fase. Produkttypen har stor betydning for den hastighed, udbredelsen af forureningen og opløsning og videre spredning sker til overflade- og grundvand. 21

20 Et benzinspild vil i fri fase spredes næsten dobbelt så hurtigt som vand og ca. fem gange så hurtigt som gasolie. Benzin adsorberer til et ca. fire gange større jordvolumen end gasolie, og benzin bundet i jorden i fri fase vil give større benzinkoncentrationer i forureningsfanen i grundvandet og i jordens omgivende poreluft end gasolie. Endelig opløses et let produkt som benzin lettere i vand, men det nedbrydes også lettere. En beredskabsplan, der tager hensyn til oplagrede produkttyper og mulige spredningsveje på den konkrete lokalitet, vil derfor være en væsentlig hjælp til at begrænse konsekvenserne af oliespildet Spredningsveje Spredningsvejene for en forurening er som udgangspunkt knyttet til det sted, hvor lækken eller spildet sker. Et udslip kan være forårsaget af en læk eller af operationelle spild. Figur 2.3 Eksem p ler p å sp red n in g af o lief o ruren in g. En sekundær opsamling, fx et dræn om tanken eller en tankgård, kan afskære spredningsvejene, og konsekvenserne af et udslip kan derved begrænses eller elimineres. Oliespild kan spredes ad følgende veje: Spredning med vinden Afstrømning på jordoverfladen Nedsivning i jorden Afstrømning via afløbssystemer Afstrømning til vandløb, søer og kyster Luftforurening Spredning med vinden kan ske som aerosoler, dampe eller gasser. Brud på produktrør, defekter på ventiler, manometre og lignende kan udsende aerosoler. Spredning med vinden giver fare for eksplosion og brand, og nedfald af produktet på nærliggende arealer kan forurene overflader. Hertil kommer almindelig afdampning fra frie overflader. Emissioner ved tankfyldning og tankånding kan give anledning til luftforurening og bør reguleres i miljøgodkendelsen. 22

Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag. Oplag af olieprodukter

Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag. Oplag af olieprodukter Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag Oplag af olieprodukter Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Indhold FORORD 5 1 VEJLEDNINGENS INDHOLD OG ANVENDELSE 7 1.1 VEJLEDNINGENS INDHOLD 7 1.1.1 Hvilke

Læs mere

VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS SGOT APS

VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS SGOT APS Til Slagelse Kommune og Miljøstyrelsen Dokumenttype VVM-anmeldelse Date september 2012 VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS SGOT APS VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Opbevaring af farlige stoffer

Opbevaring af farlige stoffer Opbevaring af farlige stoffer Undgå uheld og forureninger Virksomheden bør altid ved opbevaring af farlige stoffer forsøge at reducere risikoen for uheld med efterfølgende forureninger. Ved at følge de

Læs mere

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde. Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Fynsværket Havnegade 120 5100 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00066 Ref. Klhou/rukso 27. november 2007 Sikkerhedsvurdering og afgørelse

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre

Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre Oplag af olieprodukter Klaus Weber NIRAS Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 12 2008 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter

Læs mere

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg Soil Recovery A/S Nederbyvej 12 5800 Nyborg Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk 10-03-2009 Tillægsgodkendelse for nyt 1.200 liter

Læs mere

Virksomheden er beliggende på: Sædding Ringvej 9-11, 6710 Esbjerg V, matr.nr. 4ao, Sædding By, Guldager. Placeringen fremgår af bilag 1.

Virksomheden er beliggende på: Sædding Ringvej 9-11, 6710 Esbjerg V, matr.nr. 4ao, Sædding By, Guldager. Placeringen fremgår af bilag 1. Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 29. september 2014 Sags id 14/7802 Sagsbehandler Bente Kristensen/sgk Telefon direkte 76 16 13 86 Påbud Tillæg til miljøgodkendelse

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Tillæg til Miljøgodkendelse

Tillæg til Miljøgodkendelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Skagen Havn Havnevagtvej 30 9990 Skagen sh@skagenhavn.dk Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 3. marts

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Vilkårsændring/tilføjelse

Vilkårsændring/tilføjelse Sydvest-Sjællands Kloakservice Stenstrupvej 3 4180 Sorø Vilkårsændring/tilføjelse Miljøgodkendelse af Sydvestsjællands Kloakservice Dato 21-07-2005 Journalnr. 8-76-11-335-1034-2004 Vestsjællands Amt tilføjer

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 13.08.2015 CVR-nummer 33162936 P-nummer 1017478407 e-doc journal nr. 13/026855 Virksomhed Shell Service Adresse

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

VVM-ANMELDELSE TAULOV KOMBITERMINAL DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S. Til Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen. Dokumenttype VVM-anmeldelse

VVM-ANMELDELSE TAULOV KOMBITERMINAL DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S. Til Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen. Dokumenttype VVM-anmeldelse Til Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen Dokumenttype VVM-anmeldelse Dato September 2013 VVM-ANMELDELSE DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S TAULOV KOMBITERMINAL DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S TAULOV KOMBITERMINAL

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Påbud om vilkår om nedgravede tanke, Statoil Fuel & Retail, Beredskabsvej 8

Påbud om vilkår om nedgravede tanke, Statoil Fuel & Retail, Beredskabsvej 8 TMC - Natur og Miljø Statoil Fuel & Retail A/S Borgmester Christiansens Gade 50 2450 København SV CVR 28142412 Att.: Kim Gronemann Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Til Mortalin A/S Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Bilag 4 Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomhed, jf. 6, stk. 4 og stk. 6 Hvis ansøgningen er omfattet af bilaget

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlægget og miljøet Hvis man vil opføre et solvarmeanlæg dialog med kommunen Peter Erfurt, miljømedarbejder, Haderslev Kommune Solvarmeanlæg og miljøet

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for DB Schenker Rail Scandinavia A/S, Taulov Kombiterminal Maj 2014 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for DB Schenker Rail Scandinavia A/S, Taulov Kombiterminal

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

Tillægsgodkendelse af ny dieselolietank og stander på Vattenfall A/S, Fynsværket

Tillægsgodkendelse af ny dieselolietank og stander på Vattenfall A/S, Fynsværket Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Havnegade 20 5000 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00151 Ref. klhou Den 18. december 2008 Tillægsgodkendelse af ny dieselolietank og stander

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Afgørelse om sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forbindelse med ammoniaklager på Avedøreværket, Hammerholmen 50, 2650 Hvidovre.

Afgørelse om sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forbindelse med ammoniaklager på Avedøreværket, Hammerholmen 50, 2650 Hvidovre. DONG Energy A/S Avedøreværket Hammerholmen 50 2650 Hvidovre Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS 432-00148 Ref. joriv/joern den 28. januar 2009 Afgørelse om sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forbindelse

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Forskrift for etablering og drift af olie- og benzinudskiller, samt sandfang i Odder Kommune

Forskrift for etablering og drift af olie- og benzinudskiller, samt sandfang i Odder Kommune Forskrift for etablering og drift af olie- og benzinudskiller, samt sandfang i Odder Kommune Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Vedtaget af Miljø- og Teknikudvalget, den 25. februar 2013 01-03-2013 Sags Id.

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Natur- og Miljøkonference maj 2013

Natur- og Miljøkonference maj 2013 Natur- og Miljøkonference maj 2013 Påbud vedrørende olieudskillere og kloakker Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Emnet som vil blive gennemgået: 72 i Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

S P Ø R G E S K E M A

S P Ø R G E S K E M A S P Ø R G E S K E M A MILJØANSVARSFORSIKRING NB. Udfyld venligst med blokbogstaver PRAKTISKE OPLYSNINGER 1. Virksomheden, der ønskes forsikret. (Ét skema pr. forsikringssted) Navn: Adresse : Post. nr.:

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse af bilag 1-virksomheder 1.

Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse af bilag 1-virksomheder 1. Notat Miljøteknisk beskrivelse for Hammel Fjernvarme Plan- og virksomhedsområdet J.nr. Ref. Den (Indsendes til kommunen med kopi til Miljøministeriet, Miljøcenter Århus) Oplysningskrav ved ansøgning om

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune Center for Teknik og Miljø Marts 2013 Administrative retningslinjer for indretning og

Læs mere

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Denne pjece er rettet mod virksomheder og landbrug, der har tanke til opbevaring af olieprodukter 1 Indledning Denne pjece er udarbejdet af Faxe Kommune,

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 17414070 Virksomhedstype

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

T I L L Æ G N R. 1 6

T I L L Æ G N R. 1 6 T I L L Æ G N R. 1 6 Olielager ved Rugsted TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 M Å L O G R A M M E R F O R V E J L E K O M M U N E Forslag Forslag godkendt i Byrådet d. 19.09.2012 Offentligt fremlagt fra d. 29.10.2012

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø Tilsynsplan for miljøtilsyn Teknik og Miljø August 2013 Indholdsfortegnelse Hvad er en tilsynsplan? s. 3 Hvilke virksomheder og landbrug fører s. 4 Silkeborg Kommunen miljøtilsyn med? Handlinger s. 4 IED

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Oktober 2014 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kommuneplantillæget er udarbejdet af Miljø

Læs mere

VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg

VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg Etablering af nyt testbaneanlæg Virksomheden ønsker at etablere et nyt testbaneanlæg til afprøvning af nye hydrauliske, mekaniske og elektroniske

Læs mere

MILJØGODKENDELSE O P L A G R I N G A F S L A M I G Y L L E B E H O L D E R M Ø L L E H Ø J V E J 10 4660 S T O R E H E D D I N G E

MILJØGODKENDELSE O P L A G R I N G A F S L A M I G Y L L E B E H O L D E R M Ø L L E H Ø J V E J 10 4660 S T O R E H E D D I N G E MILJØGODKENDELSE O P L A G R I N G A F S L A M I G Y L L E B E H O L D E R M Ø L L E H Ø J V E J 10 4660 S T O R E H E D D I N G E 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indledning... 3 3 Stamoplysninger... 3 4 Afgørelse...

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING BRØNDE OG LEDNINGER BILAG 7.7 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 08.07.2015 CVR-nummer 29190925 P-nummer 1003351542 Virksomhed Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Adresse

Læs mere

Afgørelse vedrørende sikkerhedsniveau på Statoil Refining Denmark A/S raffinaderi i Kalundborg

Afgørelse vedrørende sikkerhedsniveau på Statoil Refining Denmark A/S raffinaderi i Kalundborg Statoil Refining Denmark A/S Melbyvej 17 4400 Kalundborg Roskilde J.nr. MST-1272-00505 Ref. damoe/knego Den 7. juni 2011 Tlf. 72 54 43 27 damoe@mst.dk Afgørelse vedrørende sikkerhedsniveau på Statoil Refining

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN NOVEMBER 2014 YARA DANMARK GØDNING A/S ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN VVM-ANMELDELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Halfdansvej 29, 5700 Svendborg

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Halfdansvej 29, 5700 Svendborg Erik Jensen Rosengårdsvej 29 5230 Odense M Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 6223 3000 Fax 6222 8810 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere