Indhold BILBRANCHEN MARTS 2012

Transkript

1 Indhold Det hurtige brancheoverblik... 2 Udviklingen i prisindekset... 2 Omsætningsstigning for bilhandlen... 2 Forbrugerne ser lysere på økonomien... 3 Bilhandlen... 4 Vurderinger og forventninger... 4 Rekordår for nybilsalget... 5 Husholdningernes bilkøb... 6 Erhvervssalg og leasing... 6 Brugtvognssalget af personbiler... 7 Varebilsalget... 9 Lastbilsalget Eftermarkedet Vurderinger og forventninger Forbrugerne om værkstedsvalget Kørselsafstanden til værkstedet Bilsalget internationalt... 14

2 Det hurtige brancheoverblik Udviklingen i prisindekset Personbilpriserne følger fortsat ikke de øvrige markeder, men er dog stabile Som i sidste udgave af Blitz har prisindekset for personbiler ligget stabilt lige omkring de 117. I januar lå indekset således på 117,3, men det steg dog i februar til 118. Det giver et samlet indeksfald siden februar 2011 på 0,6 pct. Det samlede nettoprisindeks har ligget stabilt omkring de 128 siden april I februar steg det dog til 129,9, en indeksstigning på 2,4 pct. siden februar 2011 (126,9). Igen følger personbilerne altså ikke den generelle prisudvikling. Nettoprisindeks Indeks 2000 = februar, svarende til en stigning på 1,5 pct. i indekset fra februar 2011 til februar Omsætningsstigning for bilhandlen Fornuftig omsætningsudvikling over hele linjen sidst på året i 2011 Indekset for omsætningen i detailhandlen med biler faldt en smule fra november til december 2011 (fra 93,4 til 91,3), men stadig har der været tale om det højeste indeksniveau siden krisen indtraf i Kun maj 2011 lå højere med 96,7. Den samlede indenlandske omsætning endte dermed på mia. kr. 35,7 i 2011 mod mia. kr. 32,8 i 2010 (sæsonkorrigeret). I januar 2012 faldt indekset igen, nu til 88,4. Indenlandsk omsætning Sæsonkorrigeret, indeks 2001 = Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Kilde: Danmarks Statistik Personbiler Service og reparation Indekset for reservedele og tilbehør er samlet steget med 2,1 pct. fra februar 2011 til februar i år. Indekset har været svagt stigende siden april 2011, men ligger dog meget stabilt omkring de 123/124. Prisindekset på service og reparation har haft en udvikling med stigende priser over meget lang tid. Dette er fortsat tendensen med et indeks på 152,5 i Detailhandel undt. med biler Dækservice Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Kilde: Danmarks Statistik Det er fortsat autoværkstederne, som følger den øvrige detailhandel tættest. Omsætningen nåede således op på mia. kr. 12,5 i 2011 mod mia. kr. 12,1 i 2010 (sæsonkorrigeret). Efter stigning i indekset for autoværkstederne fra august til november 2011, faldt indekset lidt igen i december 2011 (111,2), for blot at stige igen i januar 2012 til

3 For karosseriværksteder og autolakerere knækkede kurven i august, hvor indekset igen begyndte at stige efter et lille fald i juni og juli. Siden august er indekset steget fra 99,7 til 107,7 i januar Det er det højeste niveau indekset har ligget på siden december 2008 og dermed ser det ud til, at også karosseriværksteder og autolakerere er ved at indhente niveauet fra før krisen. Der er dog lidt vej endnu. Den totale indenlandske omsætning blev i 2011 mia. kr. 1,8 mod mia. kr. 1,7 i 2010 (sæsonkorrigeret). For dækservice tordnede omsætningen derudad i andet halvår af I både september og oktober var indekset godt over de 130. Markedet kølede dog noget af i november og december, men dog fortsat med flotte tal. Således sluttede indekset for indenlandsk omsætning af på 114,3 i december I januar viser de nyeste tal vi har fået udleveret af Danmarks Statistik, at indekset er faldet til 86,3. Samlet set nåede den indenlandske omsætning for dækservice i 2011 op på mia. kr. 2,5 mod mia. kr. 2,3 i 2010 (sæsonkorrigeret). Forbrugerne ser lysere på økonomien Nu vender indikatorerne igen den rigtige vej og forbrugernes tillid til den økonomiske udvikling lysner Forbrugerforventningsindikatorerne bygger på forbrugernes syn på landets og egen økonomiske situation samt forventningerne til udvikling af disse i det kommende år. Ved seneste måling i februar var den samlede indikator for forbrugertilliden steget til -4,8. Bundniveauet blev ramt i december 2011 med - 9,8, det laveste siden marts 2009 (-11,7). Til trods for at forbrugertillidsindikatoren fortsat er i minus, ser vi altså at det går fremad også i en grad der kan mærkes. Forbrugerforventninger Forbrugertillidsindikatoren Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr. Kilde: Danmarks Statistik Siden september 2011 har forventningerne til arbejdsløsheden været stigende (her betyder en positiv indikator stigende arbejdsløshed). I januar i år var forbrugernes forventning til arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag, på hele 26,1. Heldigvis øjnes nu plads til optimisme og i februar vendte kurven således igen den rigtige vej og var faldet til 12,3. Også forventningerne til anskaffelser af større forbrugsgoder de kommende 12 måneder har haft en positiv udvikling. I januar lå denne, efter 4 måneders fald, på -10,3 mod -8,5 i februar. Det må konkluderes, at forbrugerne ser lidt lysere på fremtiden nu end de gjorde ved årsskiftet. Som vi skrev i seneste udgave af Blitz, så pegede DI prognosen fra november på en stigning i privatforbruget på 1,4 pct. i 2012 og 0,5 pct. i Grundet positive tendenser i både privatforbruget og den internationale økonomi mere generelt, forventer vi nu at udviklingen på sigt (2013 og 2014) ser endnu lysere ud. Den 21. marts udkom Danmarks Nationalbank med deres kvartalsoversigt for 1. kvartal Nationalbanken vurderer, på baggrund af de seneste måneders positive udvikling, at væksten i Danmark vil blive på 1,2 pct. i 2012 og dernæst 1,6 pct. og 1,7 pct. i henholdsvis 2013 og Privatforbruget forventes at vækste med 1,1 pct. i år, 1,7 pct. i 2013 og 1,6 pct. i Privatforbruget er fortsat i lavt gear, men 3

4 udsigterne til en let stigende beskæftigelse, udbetaling af efterlønsbidrag til de som træder ud af efterlønsordningen og en privatopsparing, som efterhånden er nået et niveau hvor folk igen føler sig sikre, er alle faktorer som gør, at vi er nået et punkt hvor privatforbruget igen vil stige. Prognosen fra Nationalbanken er dermed en smule mere positiv end prognosen fra december. Der lægges dog fortsat vægt på, at en stor usikkerhedskilde er den europæiske gældskrise, som gør at der er risiko for tilbageslag. Det skal blive meget spændende at følge udviklingen de kommende måneder. Ny DI prognose forventes ultimo maj. Bilhandlen Tendens Bilhandlen Vurdering af foregående 3 mdr. 10 nov feb nov feb nov feb Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Større Uændret Mindre Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik Vurderinger og forventninger Danmarks Statistik følger i et konjunkturbarometer udviklingen i detailhandlen, herunder også i bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvordan tendensen har været de foregående tre måneder, samt hvordan deres forventninger ser ud til de kommende tre måneder. (Se lignende analyse på side 10 for eftermarkedet). Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om den faktiske udvikling de foregående tre måneder. Spørgsmålene er besvaret på skalaen større, omtrent uændret eller mindre. Svarene afspejler således ikke omfanget af fx en stigning i omsætningen, men blot hvor mange mener, at omsætningen er blevet større. Af grafen ses det, at omsætningen nu er begyndt at vende igen. I februar svarede 23 pct. at de, de foregående tre måneder, havde oplevet en større omsætning. For 36 pct. er den faldet, men udviklingen går den rigtige vej. Oplevelserne omkring beskæftigelsen har fra november til februar været stort set uændrede. Der er dog 27 pct., mod 22 pct. i novemberbesvarelserne, som har oplevet et fald i salgspriserne. Forventning Bilhandlen Forventning til kommende 3 mdr. 10 Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Større Uændret Mindre Salgspriser Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik 4

5 Ser vi fremad og i stedet kigger på hvad virksomhederne forventer de kommende tre måneder, så ses det af grafen ovenfor, at flertallet på 44 pct. forventer en uændret omsætning. 24 pct. tror omsætningen vil stige og 32 pct. tror den vil falde. 71 pct. mener at beskæftigelsen i bilhandlen vil forholde sig uændret de kommende tre måneder (feb.-april) mens 23 pct. desværre mener beskæftigelsen vil falde. Ikke mange mener ordrebeholdningen vil stige (12 pct.). I stedet forventer et flertal på 60 pct. at den vil forholde sig uændret, mens 28 pct. forventer et fald de kommende måneder. Stort set ingen forventer stigende salgspriser, men 82 pct. mener i stedet, at priserne vil forholde sig uændrede. Rekordår for nybilsalget 2011 blev i sandhed et rekordår for bilsalget med solgte personbiler og dermed blev den hidtidige rekord fra 1986 med biler slået Vi må indrømme at vi var for konservative i vores forventninger med solgte personbiler i Vi vidste at det ville blive et rigtig godt bilår, men at rekorden ligefrem blev slået var alligevel en overraskelse. Der var også kun et segment som gik tilbage i 2011 i forhold til 2010 og det blev sport. Segmentfordeling Nyregistrerede personbiler, pct. ændring Ændring Ændring Ændring 2009 før 2010 før 2011 før Lille klasse , ,3% ,6% Ml.klasse ,3% ,2% ,3% Ml.klasse ,7% , ,5% Stor klasse ,9% ,2% ,7% Luksus 99-58,9% 103 4, ,3% Sport , 188 5,6% ,1% MPV ,2% ,3% ,3% Øvrige ,4% ,1% ,6% Total ,1% ,9% ,5% Den lille klasse er fortsat dominerende i salget og består i 2011 af 46,8 pct. af salget af personbiler, mod 47,2 i MPV klassen steg fra at repræsentere 10,5 pct. af totalsalget i 2010 til 11,2 pct. i Faktisk var segmentfordelingen på totalmarkedet i 2011 og 2010 næsten identisk. Segmentfordeling Nyregistrerede personbiler, total Lille klasse Mellemklasse 1 Mellemklasse 2 Stor klasse Luksus Sport MPV Øvrige Hvad kan vi så forvente os af salget i 2012? Det er et meget svært spørgsmål i disse tider. I efteråret lød Bilbranchens prognose på ca solgte personbiler i De seneste måneder har der dog været flere positive tegn i den danske økonomi og forbrugerforventningerne, som gør, at vi opjusterer forventningen til ca enheder. Det er reelt fortsat svært at vurdere hvilken effekt det nye lovforslag om leasing- og 5

6 demonstrationsbiler (L94) vil få på bilsalget på den lange bane. Men de umiddelbare signaler peger ikke på, at selve erhvervsleasingen vil blive synderligt hårdt ramt. Privatleasing vil få en hård opbremsning, men det er også primært erhvervsleasing som holder salgstallene oppe. Fordelt på privatleasing og erhvervsleasing fremgår det tydeligt af nedenstående graf, hvorledes erhvervsleasingen har taget fart de seneste år. Privatleasingen har således forholdt sig omkring de 11 pct. af erhvervssalget de seneste 3 år. Husholdningernes bilkøb Privatsalget af nye personbiler stod i 2011 for 49 pct. af totalsalget med personbiler. Det svarer til en fremgang på 11,3 pct. i forhold til salget i Måned for måned gik salget også kun tilbage juni, september og oktober, når man sammenligner med året før. Markedet var altså begyndt at gå i stå i slutningen af året, men vendte igen i november og december. I januar i år er der solgt personbiler til private, en fremgang på 3,4 pct. i forhold til januar Indtil videre viser tallene for februar en tilbagegang på 1,4 pct. med solgte personbiler til private. Men disse tal er endnu midlertidige. Erhvervssalg og leasing Erhvervssalget af personbiler kom hurtigt igen efter faldet i oktober og endte dermed på i Det er en fremgang på 9,8 pct. siden Som det også har været tilfældet de foregående år, tegnede leasingdelen sig for en meget stor andel af erhvervssalget. I 2011 endte leasing med 66,9 pct. af det totale erhvervssalg af personbiler, svarende til en stigning på 13,4 pct. i forhold til Personbilssalg og leasing Leasingandelen af erhvervssalget Personbiler Privat Erhverv Leasingandelen af erhvervssalget Leasing ,2% ,7% ,9% Privat ,6% ,8% ,2% Erhverv ,6% , ,7% Udvikling i leasing Privat- og erhvervsleasede biler I cirkeldiagrammet nedenfor ses hvorledes leasingen af personbiler er fordelt på regionerne (privat- og erhvervsleasede biler). Leasing i regionerne i 2011 Regionsfordeling og udvikling fra ,2% +2% 6,1% -4% ,6% +9% 17,4% +11% Privatleaset Erhvervsleaset 52,7% +21% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark I 2011 blev af de nyregistrerede personbiler leaset. Heraf aftog virksomheder og private i Region Hovedstaden de 52,7 pct. (

7 biler). Det svarer til en stigning på 20,8 pct. siden I Region Midtjylland var der en stigning fra 2010 til 2011 på 10,8 pct. og i Region Syddanmark på 9,2 pct. Nordjyderne leasede 4,3 pct. færre biler i 2011 og endelig aftog Region Sjælland 1,7 pct. flere i 2011 end i Ovenstående diagram viser andele af nyregistrerede personbiler anvendt til leasing. Ser man i stedet på totalbestanden af leasingbiler, vil procent-fordelingen på regionerne være næsten den samme. Dette skyldes naturligvis det faktum, at leasingbiler ikke benyttes som sådanne i ret mange år. Således var den samlede bestand af leasingbiler pr på personbiler. 44 pct. af disse var 0-1 år gamle, de næste 27 pct. var 1-2 år og 13 pct. var 2-3 år osv. Hektisk aktivitet primo 2012 I januar 2012 gik salget stille frem med 4,6 pct. i forhold til januar 2011, mens februar tegner til at blive en rigtig god måned. Ifølge de midlertidige tal fra februar er fremgangen på hele 56,8 pct. i forhold til samme måned året før med et salg på personbiler mod i februar Fremgangen i februar skyldes uden tvivl regeringens lovforslag, L94, med henblik på stramning af reglerne for leasing- og demonstrationsbiler. Selvom vi fortsat taler om midlertidige tal for februar måned, så er der ikke meget at tage fejl af. Lovforslaget satte for alvor gang i aktiviteten i februar. Ifølge de midlertidige tal fra bilstatistik.dk (trukket den 22. marts 2012) blev hele 42 pct. af alle personbilerne, der blev solgt i februar, solgt i dagene februar. Det vil sige personbiler ud af samlede personbiler solgt i februar. Lovforslaget blev varslet den 22. og fremsat den 28. februar. Af erhvervssalget følger det, at hele 58 pct. af bilerne blev solgt over disse 6 dage (4.302). Heraf var i alt 61 pct. leasingbiler fordelt på på erhvervsleasing og 231 til private. Udviklingen i salget af nye biler i februar understreger endnu en gang, hvor prisfølsomt det danske bilmarked er. Vi kan selvfølgelig i branchen glæde os over det store salg i februar, men der er selvfølgelig først og fremmest tale om et fremrykket salg, så vi må forvente at det har negative konsekvenser senere på året. De første indikationer fra bilimportørerne og leasingselskaberne af de nye priser for hhv. erhvervs- og privatleasing tyder imidlertid på, at prisforhøjelserne pga. L94 måske bliver mindre end man kunne have forventet. Salget af leasingbiler til erhverv bliver således ikke nødvendigvis markant lavere i 2012 ift Salget af privatleasingbiler forventes at blive markant negativt påvirket af L94 udtaler Branchedirektør René Tønder Nielsen. Brugtvognssalget af personbiler Salget gik samlet set frem i 2011, igen med det lille segment med den største vækst Brugtvognssalget af personbiler gik frem i januar med 5,8 pct. sammenlignet med januar Således blev der i årets første måned solgt i alt personbiler i januar. De midlertidige tal fra februar (trukket ) viser en lille tilbagegang i februar på 2,1 pct. med solgte biler sluttede af med et samlet brugtvognssalg på personbiler. En fremgang på 2,6 pct. i forhold til

8 Segmentfordeling Brugtvognssalget, pct. ændring Ændring Ændring Ændring 2009 før 2010 før 2011 før Lille klasse ,3% ,9% ,7% Ml.klasse , ,6% ,3% Ml.klasse ,7% ,2% ,3% Stor klasse ,8% ,5% ,1% Luksus , ,4% ,2% Sport , ,3% ,6% MPV ,3% ,9% ,8% Ikke-def. Segment ,8% ,9% ,6% Øvrige ,7% ,5% ,8% Total ,8% , ,6% Igen i 2011 var det især den lille klasse, der gik frem med 9,7 pct. og dernæst MPV klassen med 5,8 pct. Som det ses af grafen nedenfor, står det lille segment for en stødt voksende andel af totalsalget også på brugtvognssiden. I 2011 bestod det lille segment således af 28,7 pct. af totalsalget, mod 26,8 pct. i Segmentfordeling Brugtvognssalget, total Lille klasse Mellemklasse 1 Mellemklasse 2 Stor klasse Luksus Sport MPV Øvrige Ikke-def. Segment Kilde: Bilstatistik-dk Ny- og brugtvognssalget endte med en fremgang på begge markeder og en total fremgang på 4,5 pct. Totalsalget Ny- og brugtvognsregistreringer Prisudviklingen på brugtvognssalget har gennem hele 2011, især den sidste del, været faldende. Det var også tilfældet i januar og februar. Ifølge Bilbasen er der i gennemsnit observeret sænkning af bilpriserne på biler pr. uge de seneste måneder. Denne udvikling er dog stoppet i forbindelse med lovforslaget om ændring af registreringsafgiftsloven (L94) med henblik på stramning af reglerne for leasing- og demonstrationsbiler. Fra lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2012 er markedet tydeligvis skiftet til en mere afventende position. Dermed var der blot prissænkninger på bilbasen.dk i ugen efter fremsættelsen af lovforslaget. Prisstigninger har der været omkring af pr. uge de seneste måneder, dette var i ugen efter L94 fremsættelsen faldet til blot 731. Prisindeks brugtbiler Januar 2011 = Brugtvognshandlen Nybilsalget Brugtvognshandlen Nybilsalget Kilde: Bilbasen 8

9 På kort sigt kan L94 medvirke til en stabilisering af brugtvognspriserne, specielt på typiske firmabiler. Samtidig kan L94, som specielt brugtvognsforhandlerne har gjort gældende, medføre en mere naturlig tilgang af 3 4 år gamle biler til markedet. Imidlertid er reglerne omkring forholdsmæssig betaling af registreringsafgift på leasingbiler jo ikke blevet ændret af L94, hvorfor biler der går off-lease stadig kan omsættes i udlandet uden de 15 pct. fradrag i tilbagebetaling af registreringsafgift, som ikke-leasingbiler bliver pålagt. Det bliver spændende at følge udviklingen på brugtvognsmarkedet resten af året konstaterer Branchedirektør René Tønder Nielsen. Varebilsalget 2011 blev et godt år for nyvognssalget af varebiler, mens det gik tilbage for brugtvognssalget I 2011 gik det i 9 ud af 12 måneder tilbage for brugtvognssalget af varebiler. Kun maj, august og december var bedre end samme måned året før. Dermed endte brugtvognssalget da også med en samlet tilbagegang på 6 pct. Udvikling i varebilsalget Ny- og brugtvognsregistreringer Nyregistreringer Brugtregistreringer I 2011 vendte udviklingen i salget af nye varebiler rigtig og man oplevede en salgsfremgang på hele 62,3 pct. i forhold til Ved sammenligning med samme måned året før, har der været positiv udvikling måned for måned siden august I forhold til tidligere måneders meget høje stigninger, så aftog salgsfremgangen noget i januar 2012 med en samlet stigning på 6,5 pct. siden januar De endnu midlertidige tal fra februar viser en fremgang på 2,6 pct. ift Kigger vi på leasingdelen af de nyregistrerede varebiler, så har der været en kraftig stigning i I 2011 blev der leaset flere nye varebiler (14.316) end der blev solgt til erhverv hele 2010 (14.172). 16,5 pct. af erhvervssalget var leasingvarebiler i Varebilssalg og leasing Leasingandelen af erhvervssalget Varebiler Privat Erhverv Leasingandelen af erhvervssalget Leasing ,2% ,3% ,1% Privat 33 0,2% 28 0,2% 19 0,1% Erhverv , ,2% , Ikke overraskende er næsten 100 pct. erhvervsleasing. Kun 19 varebiler blev leaset ud til private i Udvikling i leasing Privat- og erhvervsleasede varebiler Privatleaset Erhvervsleaset 9

10 Lastbilsalget Salget af nye lastbiler gjorde et comeback i Men der er dog fortsat lang vej til salgstallene fra før krisen Brugtvognssalget af lastbiler gik 7,4 pct. tilbage i 2011 i forhold til 2010, med et salg på lastbiler (>= 16 ton) startede dog med en salgsfremgang i januar på 17,8 pct. svarende til et salg på 570 nye lastbiler. De midlertidige tal fra februar viser også en fremgang, dog noget mindre, i forhold til samme måned året før (4,9 pct.). Efter nogle meget hårde år for salget af nye lastbiler, så vendte salget endelig i Salget gik frem i 11 ud af 12 måneder i forhold til samme måned året før og endte på et samlet nysalg på lastbiler (16 ton eller over). Det svarer til en fremgang på 45,5 pct. i forhold til 2010 salget (2.242). Lastbilsalget Ny- brugtregistreringer på lastbiler >=16 ton Salgsfremgangen skinner tydeligt igennem når man ser nærmere på nedenstående tabel, hvoraf det fremgår hvorledes mærkerne har klaret sig. Kun for DAF gik salget tilbage i Markedsudvikling pr. mærke Nyregistrerede lastbiler >= 16 ton Ændring Ændring Ændring før før før Caetano DAF ,9% ,6% ,8% Dennis 6 100, 4-33,3% 9 125, Iveco 78-70,9% 73-6,4% , MAN ,7% 469-3,1% ,8% Mercedes- Benz ,1% 279-4,8% ,7% Renault 112-2,6% 51-54,5% 90 76,5% Scania ,9% , ,6% Volvo , ,4% ,3% Total ,8% ,6% ,5% Eftermarkedet Vurderinger og forventninger Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om den faktiske udvikling, de havde oplevet de foregående tre måneder. Besvarelserne fra februar gælder månederne november-januar. Tendens Eftermarkedet Vurdering af foregående 3 mdr Brugtregistreringer Nyregistreringer Kilde: Bilstatitsik.dk NB: I Blitz fra december brugte vi tal fra 12 ton, dette er nu ændret til 16 ton på baggrund af forespørgsel fra medlemmer. Også 2012 startede godt med en fremgang på 34,1 pct. i forhold til januar De midlertidige tal for februar viser et salg på 242 lastbiler over 16 ton. Det er næsten det samme som i 2011 hvor salget var på 241 i februar. nov feb nov feb nov feb Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Større Uændret Mindre Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Kilde: Danmarks Statistik 10

11 I november vurderede 39 pct. at deres omsætning var steget de forgangne tre måneder. I februar var dette tal faldet til 15 pct. I stedet havde 44 pct. oplevet faldende omsætning i perioden novemberjanuar. Langt størstedelen havde i perioden august til oktober ikke oplevet ændringer i beskæftigelsen (73 pct.). Mens 60 pct. stadig havde oplevet en uændret beskæftigelse i februarbesvarelserne, så svarede hele 37 pct. at beskæftigelsen var blevet mindre. Lidt flere har oplevet faldende salgspriser i februarbesvarelserne, men et overvejende flertal har set uændrede priser det seneste halve år. Der er dog tegn på et aftagende salg, idet 17 pct. i november svarede at ordrebeholdningen hos deres leverandører havde været aftagende, mens dette tal var steget til 45 pct. i februar. Når der spørges til virksomhedernes forventninger til de kommende tre måneder (feb.-april), så ligner billedet meget det vi så i sidste Blitz med november tallene. 23 pct. forventer en stigning i omsætningen, mens flertallet på 57 pct. forventer en uændret omsætning. Forventning Eftermarkedet Forventning til kommende 3 mdr. 10 På beskæftigelsen mener 73 pct. at denne vil forholde sig uændret. Det samme gælder ordrebeholdningen hos leverandører hvor 74 pct. tror på en uændret situation. Det er en positiv udvikling ift. november, hvor hele 35 pct. forventede faldende ordrebeholdningen. Denne forudsigelse viste sig at holde stik i månederne som fulgte (jf. de faktiske oplevelser beskrevet tidligere). Langt hovedparten, 88 pct., mener ikke, at salgspriserne vil ændre sig i perioden februar til april. Forbrugerne om værkstedsvalget Hvad er vigtigt for bilejerne når de vælger værksted og hvor langt vil de egentlig køre? Ikke ret langt tyder det på Mange i autobranchen har et billede af hvilke faktorer bilejerne mener, er væsentlige for deres værkstedsvalg. Branchen taler også ofte om, hvor langt kunderne er villige til at køre for at få bilen på værksted. I november fik Bilbranchen derfor lavet en undersøgelse blandt 886 bilejere om deres værkstedsvalg. Fra tidligere undersøgelser ved man selvfølgelig hvilke kriterier kunderne finder vigtige såsom pris, kvalitet og god service. Men nedenfor ses hvor stor en betydning de forskellige kriterier egentlig tillægges af bilejerne. Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Større Uændret Mindre Salgspriser Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Kilde: Danmarks Statistik 11

12 Kriterier for værkstedsvalg Bilejernes vurdering Pris Beliggenhed Tillid og kvalitet Kilde: Voxmeter og Bilbranchen Grafen ovenfor fortæller således hvor mange pct., som mener, at et kriterium er hhv. ligegyldigt, uvigtigt, af mindre betydning, lidt vigtigt eller meget vigtigt. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at pris og kvalitet er de væsentligste faktorer og at prisen overvejende vil være den væsentligste faktor for flertallet. Det er således interessant her at se, hvordan det faktisk er tilliden til værkstedets kvalitet som for 69 pct. er meget vigtig imens det for prisen er 44,6 pct. At få en høflig og venlig betjening er meget vigtigt for hele 45,6 pct., hvilket naturligvis hænger sammen med tilliden til kvaliteten på værkstedet. For et flertal på 34,8 pct. er det meget vigtigt at deres bil kommer på et autoriseret værksted. 14,7 pct. mener det er vigtigt. Beliggenheden er vigtig for 48,3 pct., heraf mener 24,8 pct. at det endog er meget vigtigt hvor værkstedet er placeret. Men hvis beliggenheden er vigtig, er det så selve kørselsafstanden til værkstedet eller er der andre ting som spiller ind? Kørselsafstanden til værkstedet Betjening Autoriseret værksted Ligegyldigt Uvigtigt Af mindre betydning Vigtigt Meget vigtigt unormalt at se bilejere komme langvejs fra. Spørgsmålet er så, om der er et mønster i, hvor langt bilejerne er villige til at køre. Således spurgte vi 886 bilejere hvad det længste de er villige til at køre er, for at få deres bil på værksted. Afstanden kunne enten være fra deres hjem eller arbejdsplads, afhængigt af hvordan de normalt afleverer bilen på værksted. Deres svar har vi i det følgende kombineret med forskellige variabler, for at se om et mønster kunne dannes. Det første mønster som tegner sig er, at husstande med kun en bil generelt er mindre villige til at køre langt for at få bilen på værkstedet. Hele 37,5 pct. er ikke villige til at køre mere end 10 km og 31,4 pct. vil maksimalt køre 20 km. Bilejere med flere biler er generelt heller ikke villige til at køre ret langt med bilen, men der er dog tale om 15,7 pct. som vil køre mere end 50 km. Kørselsafstand Efter antal biler i husstanden bil 2 eller flere biler Mindre end 10 km km km km Mere end 50 km Kilde: Voxmeter og Bilbranchen I forhold til bilens alder tegner der sig ikke noget entydigt svar. Umiddelbart vil bilejere af en helt ny bil nødigt køre mere end 20 km til værkstedet. De fleste autoværksteder oplever mest at have lokale kunder, mens det hos andre ikke er 12

13 Kørselsafstand Efter bilens alder >13 år år år 8-9 år 6-7 år 4-5 år 2-3 år 0-1 år 10 Kilde: Voxmeter og Bilbranchen Efterhånden som alderen på registreringsattesten stiger, lempes der lidt på kravene til værkstedets lokalbeliggenhed og flere vil køre længere til værkstedet. Dog ser vi igen en stigende tendens blandt folk, der kun vil køre de kortere afstande fra omkring bilens år. Er der geografiske forskelle på hvor langt folk vil køre i de forskellige regioner? Kørselsafstand Efter region 10 Mindre end 10 km km km km Mere end 50 km Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Mindre end 10 km km km km Mere end 50 km Kilde: Voxmeter og Bilbranchen Det er ikke de store forskelle der tegner sig mellem regionerne. Overordnet kan man sige, at bilejere i Region Hovedstaden og Region Midtjylland er dem, som er mindst villige til at køre længere afstande til værkstedet. I de resterende tre regioner udviser bilejerne en større villighed til at køre de mellemlange og lange distancer. Dette skal dog også ses i lyset af udvalget af autoværksteder i de givne områder. Hvis ikke bilens alder eller geografien spiller de helt store roller, hvordan så med bilens pris? Er man fx villig til at køre længere for at finde det rigtige værksted, hvis bilen er i den høje prisklasse. Kørselsafstand Efter bilens pris > Under Kilde: Voxmeter og Bilbranchen 5 10 Mindre end 10 km km km km Mere end 50 km Grafen ovenfor viser en overordnet tendens til, at des billigere bil des kortere afstande er bilejerne villige til at køre for at få bilen på værksted. Omvendt vil bilejere med dyrere biler gerne køre den ekstra distance. Interessant er det dog, hvorledes bilejere med biler under kr udviser større villighed til at køre længere end folk med biler i de efterfølgende prisklasser. Dette kan bl.a. skyldes faktorer såsom at man vil køre langt for at finde de billigere værksteder. 13

14 Når vi taler om beliggenhed, som er væsentligt kriterium for mange bilejere, så kan der være tale om afstanden til værkstedet, men også om værkstedet er nemt tilgængeligt fra diverse hovedveje eller om det fx ligger i nærheden af offentlig transport. Men ser vi nedenstående, er der alligevel noget som tyder på at vigtigheden af beliggenhed vurderes ud fra kørselsafstanden. Kørselsafstand Efter besvarelser meget vigtig/vigtig Pris Beliggenhed Tillid og Betjening kvalitet Mindre end 10 km km km km Mere end 50 km Kilde: Voxmeter og Bilbranchen Autoriseret værksted Vi har taget de besvarelser hvor respondenterne har markeret kriterierne pris, beliggenhed, tillid og kvalitet samt om værkstedet er autoriseret som meget vigtige eller vigtige (dvs. grøn eller orange markering i grafen: Kriterier for værkstedsvalg side 12). Af de som mener beliggenheden er vigtig eller meget vigtig, ift. deres valg af værksted, vil 42,5 pct. ikke køre længere end 10 km og yderligere 35,7 pct. vil kun køre km. Så for de som vægter beliggenheden højt, skyldes det altså afstanden til værkstedet. For de andre kriterier som bilejerne vægtede højt såsom pris, kvalitet, betjening og om værkstedet er autoriseret, er der ikke tegn på, at kunderne vil køre meget mere end de 20 km. Af de resterende godt 30 pct. som vil køre mere end 20 km kan kriterier såsom servicegarantier, loyalitetsprogrammer og priser, som gør det rentabelt for kunden at bruge den ekstra rejsetid, være en del af forklaringen. Bilsalget internationalt Salget er vendt i Tyskland, men hos vores nabo til vest er markedet fortsat ikke vågnet I vores skandinaviske søsterlande Norge og Sverige vendte salgskurven i 2010 ligesom i Danmark. I Danmark kom reaktionen på krisen lidt forsinket ift. Sverige, som illustreret af indekskurverne nedenfor, men udover dette har Danmark og Sveriges salgsudvikling på de nye personbiler fulgt hinanden tæt. Udvikling i personbilssalget Indeks 2005 = UK Tyskland Sverige Norge Danmark Kilde: RMIF, VDIK, Bilsweden.se, Statistisk Sentralbyrå, Statens Vegvesen, Bilstatistik.dk - Bilbranchen beregninger Norge har også nogenlunde fulgt samme udvikling, dog ramte krisen knap så hårdt som i Danmark og Sverige. Norges laveste indekstal var 90 i 2008, mod Danmark og Sveriges hhv. 76 og 78. Anderledes hårdt står det til vestpå, hvor tallene for Storbritannien og Nordirland (UK) viser, at de stadig ikke rigtig har fået gang i salget igen havde ellers vist spæde tegn på, at markedet var ved at komme sig, men frygten for den økonomiske udvikling har lammet markedet. Oven i hatten steg momsen pr. januar 2011 fra 17,5 til 20 pct., hvilket da også fik Society of 14

15 Motor Manufacturers and Traders til i januar 2011 at forudsige et fald på omkring 5 pct. for det samlede år. De endte med et samlet fald fra 2010 til 2011 på 4,4 pct. Hvordan 2012 vil udvikle sig står hen i det uvisse og estimater ligger pt. på +/- 2 pct. i forhold til 2011 tallene. I Tyskland indførte man i 2009 en slags øko-rabat ordning, hvor folk med ældre biler kunne opnå en høj skrotpræmie, såfremt de i stedet købte en ny og miljøvenlig bil. Skrotprogrammet satte gang i salget, som nåede 3,8 mio. og reddede mange job i branchen, samt nedsatte den gennemsnitlige CO 2- udledning med ca. 10 g/km (Association of International Motor Vehicle Manufacturers). I 2010, hvor skrotprogrammet ikke længere var gældende, faldt salget naturligvis. Men det var langt fra det fald mange havde frygtet og dermed kun et fald på 5,6 pct. i forhold til 2008-niveauet. Ifølge VDIK findes noget af forklaringen på hvorfor salget ikke faldt mere i 2010 i at mange forbrugere, som købte ny bil i 2009, var dem som hidtil kun havde haft råd til brugtbiler og nu for første gang fik adgang til nyvognsmarkedet. I 2011 er markedet vendt med en stigning ift på 8,8 pct. 15

16 Bilbranchen er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vore medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. Blitz er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer 4 gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent, vil du 4 gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i juni Redaktion: René Tønder Nielsen Anni G. Skov Jørgensen Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk