BLADET SYDJYLLAND. Alle tiders læreplads. Fyret under barselsorlov fik kroner. Generalforsamlinger i afdeling og sektorer

Transkript

1 HK BLADET SYDJYLLAND 01I2012 Alle tiders læreplads Regionshuset i Vejle kåret til årets praktiksted Fyret under barselsorlov fik kroner Generalforsamlinger i afdeling og sektorer

2 Lederen - AF AFDELINGSFORMAND PER BERGENHAGEN, HK SYDJYLLAND HK BLADET SYDJYLLAND JANUAR 2012 Konkurrenceevne handler ikke kun om løn Overenskomstfornyelsen på det private område er i fuld gang. I skyggen af krisen bliver det næppe en lønfest, men mens arbejdsgivere og erhvervsorganisationer med skinger røst kræver løntilbageholdenhed, fordi konkurrenceevnen er truet, vil jeg gå i brechen for en mere nuanceret opfattelse. Konkurrenceevne handler også om andet end løn. F.eks. om et ukorrupt og ordentligt samfundssystem, en god infrastruktur, en veluddannet arbejdsstyrke, fleksible og innovative medarbejdere og kompetente ledere. På disse parametre står vi stærkere end mange andre lande. Et par eksempler: Målt på lønkroner er det umiddelbart billigere at få en vare produceret i en eller anden kinesisk provins. Men muligvis kan det i sidste ende gøres lige så billigt på en produktionsvirksomhed tæt på motorvejsnettet i Trekantsområdet, hvorfra det er meget nemmere at distribuere varerne. Lige så vel kan det tænkes, at der er en gevinst ved at lade udviklingsorienterede og kreative danske medarbejdere løse opgaverne frem for at sende dem til fjerne asiatiske lande, hvor man nogle steder oplever en mere rutinepræget og reproduktiv tilgang til arbejdet. Måske derfor og fordi medarbejdere i f.eks. Kina også er begyndt at forlange en acceptabel løn har vi senest set en vis insourcing (!) af job fra Fjernøsten. Og er det nu så skidt med den her konkurrenceevne, som vi får tudet ørerne fulde med? Tja. Ved indgangen til 2012 faldt ledigheden en smule, virksomhedernes konjunkturbarometre gik lidt op, og betalingsbalancen havde det bedre end ventet. Mens eksporten til de øvrige EU-lande i november sidste år (seneste tal) faldt med 2,9 procent, steg eksporten til vækstmarkederne uden for EU med 4,9 procent. Alt i alt: Ikke så ringe endda. Derfor vil jeg opfordre grædekonerne til at tage en tudekiks og samtidig invitere arbejdsgiverne til en dialog ud fra et mere nuanceret udgangspunkt, end at alle problemer løses, hvis blot medarbejderne viser løntilbageholdenhed. Vær i øvrigt opmærksom på, hvad der menes, når det siges, at lønnen ikke må stige. Med de prisstigninger, vi p.t. oplever, er der pokker til forskel på at fastholde lønnen i kroner og øre og i købekraft. I første tilfælde er der reelt tale om løntilbagegang, og den manglende købekraft vil påvirke den indenlandske efterspørgsel og dermed blot bidrage til at forstærke krisen. Fastholdelse af købekraften (reallønnen) må være det mindste, man kan forlange af Overenskomst Jeg ønsker hermed forhandlerne god vind og et resultat, som både lønmodtagere og arbejdsgivere kan betragte som en succes. 2 HK SYDJYLLAND Tlf syd@hk.dk KOLDING Jupitervej 1, Bramdrupdam, 6000 Kolding ESBJERG Borgergade 2-4, 6700 Esbjerg Lukkedag onsdag HORSENS Rådhustorvet 21, 8700 Horsens Lukkedag tirsdag RØDEKRO Brunde Øst 16, 6230 Rødekro Lukkedag tirsdag SØNDERBORG Møllebakken 1, 6400 Sønderborg Lukkedag torsdag VEJLE Søndergade 26, 7100 Vejle (bagsiden af Å-centret) Lukkedag onsdag RING TIL HK Tlf Mandag-torsdag kl Fredag kl ÅBNINGSTIDER Kolding: Mandag kl Tirsdag, onsdag og torsdag kl Fredag kl Horsens: Mandag kl Onsdag og torsdag kl Fredag kl Øvrige kontorer: Mandag kl Fredag kl Øvrige dage kl Bemærk lukkedagene NÅR DU RINGER TIL OS Du får først følgende fire valg: Tast 1 for HK Hovedstaden. Tast 2 for anden lokal HK-afdeling, f.eks. HK Sydjylland. Tast 3 for forbundshuset. Tast 4 for HK s a-kasse eller jobformidling. Indtast derefter dit CPR-nr. Så bliver du hurtigt viderestillet til den rigtige medarbejder. Ikke-medlemmer kan indtaste postnummer.

3 Ikke en god idé Hvis ordrerne svigter, kan det lyde besnærende at dele arbejdet men pas på, advarer HK/Privat Sydjylland Tekst: Carl Ancher Pedersen Illustration: Gert Eilenberger Af og til får HK/Privat Sydjylland henvendelser fra medlemmer, hvis arbejdsgiver lufter tanker om arbejdsfordeling blandt de ansatte. Typisk når ordrerne svigter, og der er for lidt at lave. Det kan umiddelbart lyde som en god og solidarisk løsning, men ikke desto mindre advarer HK/Privat Sydjylland mod at sige ja. I alle tilfælde bør man tage både HK og HK s a-kasse med på råd. Efteruddannelse er bedre Vores funktionæroverenskomster åbner ikke mulighed for arbejdsfordeling, og hvis vi snakker uorganiserede arbejdsgivere, forudsætter det en kollektiv aftale, siger Dorte Torpegaard Feldstedt, faglig sagsbehandler i HK/Privat Sydjylland, og tilføjer: Men det er ikke noget, vi anbefaler. Det er jo ikke givet, at arbejdsfordeling redder virksomheden, og hvis den alligevel må lukke eller afskedige bagefter, har man ikke fået noget ud af at gå ned i tid og løn. Derfor anbefaler vi i stedet medlemmer og virksomheder at bruge mulighederne for efteruddannelse i døde perioder. Det har begge parter glæde af, og hvis man som ansat senere bliver tvunget til at søge nyt job, står man bedre rustet. Arbejdsfordeling Regler skal overholdes For det første er der en lovgivning, der skal overholdes, før arbejdsfordeling kan komme på tale. Således er der regler for, hvordan og hvor længe arbejdstiden kan sættes ned. De ansatte er beskyttet mod afskedigelse, mens arbejdsfordelingen står på, og kan få supplerende dagpenge, men dermed skal de også stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være klar til at sige ja til et fuldtidsjob i en anden virksomhed. Sidst, men ikke mindst: Den faglige organisation skal tages med på råd, da arbejdsfordeling kun kan indføres efter kollektiv aftale. Arbejdsfordeling er ikke vejen frem og man bør rådføre sig med HK, hvis arbejdsgiveren bringer det på bane. Indhold 06 Anita fik penge og oprejsning efter fyring under barselsorlov Læs også 04 Efterløn sat på slankekur Skal jeg bede om at få pengene tilbage eller blive i ordningen? 08 Røveri En dag hun aldrig glemmer 10 HK/Handel vil have bedre kontrol med kontrollen 14 Esbjerg Kommune får ny elevklub 12 Regionshuset Alle tiders læreplads 16 Kort og dyr flirt med Det Faglige Hus 18 Generalforsamlinger REDAKTØR Afdelingsformand Per Bergenhagen (ansvarshavende). Marketingansvarlig (MMD) Iben Esborg. Journalist (DJ) Carl Ancher Pedersen. LAYOUT LH Grafisk Vejen ApS. DEADLINE NÆSTE BLAD Mandag 20. februar. Udkommer fredag 23. marts. 3

4 Efterløn Efterløn sat på SLANKEKUR Skal jeg bede om at få pengene tilbage eller blive i ordningen? Tekst: Carl Ancher Pedersen Illustration: Gert Eilenberger Det spørgsmål stiller mange medlemmer for tiden til sig selv og til HK Sydjylland. Det korte svar er, at du bør tænke dig rigtig godt om, før du beder om at få efterlønsbidraget udbetalt. Den tilbagetrækningsreform, som den tidligere regering før valget aftalte med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, er blevet til virkelighed. Den blev som ventet vedtaget i Folketinget kort før årsskiftet. Reformen indebærer forringelser af efterlønnen for de fleste. Efterlønsalderen bliver fra 2014 og fremefter gradvist forhøjet fra 60 til 64 år, mens efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem til tre år. Desuden bliver fradraget i efterlønnen for pensionsopsparinger skærpet, så det ikke længere bliver så attraktivt for personer med høj pensionsopsparing at gå på efterløn. Til gengæld kan du så hvis du er under 60 år få betalt dit efterlønsbidrag tilbage. Det er tilmed skattefrit for den del af bidraget, der er indbetalt til og med 15. maj Udbetalingen vil finde sted i perioden fra 2. april til 1. oktober i år. Det enkelte medlem behøver ikke at gå og spekulere på, hvordan det nu lige er med udbetalingen. HK s a-kasse er på vej med grundig orientering pr. brev eller , fortæller Mogens Jessing, der er koordinator i Job og Vejledning i HK Sydjylland. Tænk dig godt om Hvis du er fuldtidsforsikret og har indbetalt efterlønsbidrag, siden det blev indført 1. april 1999, vil du kunne få udbetalt over kroner skattefrit. Det lyder umiddelbart tillokkende. Alligevel er der ifølge Mogens Jessing god grund til at overveje nøje, om det nu også er en god idé frem for at blive i efterlønsordningen. Følgende spørgsmål bør indgå i dine overvejelser: HK BLADET SYDJYLLAND JANUAR 2012 Efterløn senere eller skattefri udbetaling nu? HK anbefaler generelt medlemmerne at blive i efterlønsordningen. 4 Tror du på, at du kan holde til at være i sving på arbejdsmarkedet, til du er cirka 70 år, som bliver din pensionsalder, hvis du er omkring 40 år i dag? Du har kun ret til et seniorjob, hvis du bliver i efterlønsordningen. Seniorjob er en mulighed for dig, hvis du er fyldt 55 år og mister retten til dagpenge. I så fald skal kommunen tilbyde et fuldtidsjob (hvis du er fuldtidsforsikret) og et deltidsjob (hvis du er deltidsforsikret) på overenskomstmæssige vilkår. Tør du sige farvel til denne ekstra sikring ved at melde dig ud af efterlønsordningen?

5 Tænker du kun på pengene? I så fald er der god grund til at overveje, om det kan betale sig at gå efter den kortsigtede gevinst ved at træde ud af efterlønsordningen og få efterlønsbidraget tilbage. Temadage T emadage e g for arbejdsmilj arbejdsmiljørepræsentanter j jø jørepræsentanter j p Få Få inspiration til dit arbejde Møderne indledes med en let fr frokost. okost. Det kan koste mange penge at få efterlønsbidraget retur Faktisk kan det koste dig rigtig mange penge at hæve efterlønsbidraget ved Kasse 1. De mange dejlige skattefri kroner her og nu skal nemlig sammenholdes med de op til kroner i skattefri præmie, som du har mulighed for at få ved at blive i efterlønsordningen. A-kassernes Samvirke har regnet ud, at du risikerer at snyde dig selv for op til godt skattefri kroner ved at få udbetalt efterlønsbidraget. Den skattefri præmie får du, hvis du er tilmeldt efterlønsordningen, men alligevel vælger at arbejde frem til folkepensionsalderen. Jo tættere du er på efterlønsordningen, des flere penge er på spil, men den skattefri præmie vil altid være større end det, du gennem årene har betalt til efterlønnen. Alt i alt: Ved at melde dig ud af efterlønsordningen og få efterlønsbidraget tilbage her og nu, risikerer du at snyde dig selv for rigtig mange penge. Og du afskærer samtidig dig selv fra muligheden for et seniorjob og for at kunne gå på efterløn, hvis du skulle få behov for det. Jeg har faktisk svært ved at finde de gode argumenter for at få pengene udbetalt nu. Efterlønnen er fortsat en god sikring, og selv om man ikke får brug for den, så er der ved at blive i ordningen indtil folkepensionsalderen penge at tjene på grund af den skattefri præmie, man får til den tid. Er man f.eks. 40 år, så er den skattefri fortjeneste ved at blive i ordningen på over kroner, og er du tæt på efterlønsalderen bliver gevinsten endnu større, siger Mogens Jessing. Også HK-forbundet anbefaler generelt medlemmerne at blive i efterlønsordningen. Vi vil ligeledes informere dig om o de nye muligheder for uddannelse. Vi kommer bl.a ind på t t t t t t t t Hvis du har spørgsmål Søg råd og vejledning i HK og HK s a-kasse, før du beslutter, om du vil blive i efterlønsordningen eller have efterlønsbidraget udbetalt. På HK Sydjyllands og HK s hjemmesider kan du finde flere informationer om Den nye efterløn. Prøv f.eks. HK s nye efterlønsberegner, hvor du kan se, hvad efterlønsreformen betyder for dig. HK Sydjylland vil holde en række informationsmøder om ny efterløn (ikke at forveksle med de almindelige efterlønsmøder for medlemmer, der er på vej til efterløn efter de hidtidige regler, jf. s. 11). Lovgivningen hvordan fungerer den i det daglige? Den lovpligtige uddannelse. Supplerende uddannelse, jf. ny lovgivning. Anden kompetenceudvikling, herunder HK s tilbud. Hvem kan jeg trække på i afdelingen? Hvor henter jeg information til arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant? Hvad kan jeg selv gøre? Samarbejdet med andre tillidsvalgte. Elsebeth Hansen, faglig er underviser, og et med HK/Kommunals sektorb fortælle om bestyrelses Vi starter hvert møde m Tilmelding senes På hksyd.dk/arrangementer_for_dig. hksyd.dk/arrangeme Eventuelle spørgsmål til Elsebeth Hansen på 27eh@hk.dk Informationsmøderne om ny efterløn vil blive annonceret på HK Sydjyllands hjemmeside Arrangementer for dig.

6 Barselsorlov Anita fik både penge og oprejsning Fyring under barselsorloven kostede arbejdsgiveren kroner Tekst og foto: Carl Ancher Pedersen Da firmaet omorganiserede og fyrede Anita Kræmer, mens hun holdt barselsorlov, gik hun til HK. Hun ville have hjælp til at få udbetalt sin restferie samt kursusgebyr til sit HD-studium, som arbejdsgiveren havde stillet hende i udsigt. Det fik hun, men derudover skaffede HK hende en godtgørelse på kroner. I kraft af ligebehandlingsloven er det nemlig sin sag at afskedige medarbejdere i forbindelse med graviditet og barsel. Jeg var slet ikke klar over, at reglerne er trukket så skarpt op, som de er. Det er jeg blevet meget klogere på nu, siger Anita, som er ovenud tilfreds med HK s hjælp. Afklaring trak i langdrag Sagen blev afsluttet i september sidste år, men går tilbage til 6. november 2009, hvor Anita tog barselsorlov fra jobbet hos Camp-let A/S i Arnum. Med en revisoruddannelse som baggrund havde hun været bogholder i firmaet i to et halvt år og var i gang med et HD-studium i sin fritid. 24. december 2009 fødte Anita sønnen Leander. Kort efter nytår ringede hun til sin arbejdsgiver for at aftale nærmere, hvornår og hvordan hun skulle starte efter barselsorloven. Det kom der ingen afklaring på. Derimod fik hun at vide, at firmaet ved årsskiftet var blevet delt i to. En produktion af hestetrailere var skilt ud i en selvstændig virksomhed, men Anita skulle fortsætte i Camp-let-afdelingen efter orloven. Desuden erfarede hun, at den barselsvikar, der var ansat i hendes sted, allerede var fyret igen. Anita kontaktede siden firmaet flere gange for at få aftalerne på plads. Hun ville gerne benytte muligheden for at holde barsel på deltid i en del af perioden og bad desuden om at få udbetalt 14 dages restferie, som var optjent i 2009, og som hun ikke havde nået at holde. Trods gentagne henvendelser fik hun ikke noget klart svar. Med hensyn til restferien sagde chefen først ja til at udbetale den, men i april skiftede han mening og ville overføre den til det nye ferieår. Opsigelse i stedet for jobstart Som tiden gik, fik jeg en rigtig dårlig mavefornemmelse. Jeg skulle starte på job igen i august, men i juni var der fortsat ingen afklaring. Først i begyndelsen af juli fik jeg en mail om, at jeg skulle holde 14 dages ferie fra 18. juli. Desuden blev jeg kaldt til møde 15. juli, hvor vi skulle aftale nærmere. Et par dage før udsatte de det til 25. juli, og da jeg kom derud, afleverede chefen en opsigelse begrundet i den omstrukturering, de havde gennemført. Ifølge chefen havde de ikke råd til en bogholder nu, hvor firmaet var delt op, fortæller Anita. Hun fik at vide, at hun skulle holde al ferie og afspadsering i opsigelsesperioden, men derefter var fritstillet. Chefen havde tidligere lovet at dække kursusgebyret for Anitas HD-studium, men kort efter semesterstart 1. august fik hun en opkrævning på kr. fra Syddansk Universitet. Arbejdsgiveren havde øjensynligt trukket sit tilsagn og betalingen tilbage med omgående virkning. HK BLADET SYDJYLLAND JANUAR 2012 Anita Kræmer er ovenud tilfreds med HK/Privat Sydjyllands håndtering af hendes sag. 6 Så let går det ikke Anita gik til HK. Hun ville have firmaet til at udbetale restferien og dække kursusgebyret i opsigelsesperioden. I HK/Privat Sydjylland i Esbjerg kunne faglig konsulent Henny Fiskbæk Jensen fortælle Anita, at man ikke uden videre kan fyre folk på barselsorlov, og at arbejdsgiveren i givet fald skal bevise, at afskedigelsen intet har med graviditet og barsel at gøre. Ellers er man på kant med ligebehandlingsloven. I samråd med Anita sendte HK et brev til arbejdsgiveren. Ud over restferie og kursusgebyr krævede HK en godtgørelse for et mangelfuldt ansættelsesbevis, men først og fremmest for brud på ligebe-

7 Barselsorlov Anita Kræmer med sønnen Leander, der i dag er to år. Hun er fortsat overbevist om, at barselsorloven var den egentlige årsag til, at hun røg ud fra jobbet hos Camp-let. handlingsloven. Derpå fulgte flere måneders skriveri mellem HK og firmaet samt de to parters advokater. Diskussionens kerne var, hvorvidt afskedigelsen havde med Anitas barselsorlov at gøre eller var tilstrækkelig begrundet i omstruktureringen af virksomheden. Et vigtigt punkt var, om Anita kunne varetage den indkøbsfunktion, som ifølge firmaet var den væsentligste del af en ny stilling, der også omfattede bogholderiet, og som en anden mandlig medarbejder havde fået. Firmaet mente nej. Anita og HK mente ja. Forlig efter tovtrækkeri HK var villig til at føre sagen til ende i retten, men selvfølgelig uden garanti for udfaldet. Desuden kunne det tage rigtig lang tid. På den baggrund valgte Anita at gå efter et forlig, som det efter en del tovtrækkeri lykkedes HK at få i hus. I september i år accepterede virksomheden omsider et udspil fra HK på kroner (fire måneders løn). Forinden var der faldet betaling for de 14 dages restferie samt kroner svarende til kursusgebyret i opsigelsesperioden. Alt i alt fik Anita med HK s mellemkomst kroner ind på kontoen som et plaster på såret for det tabte job. Det er jeg glad for, men det handlede ikke kun om penge. Det var lige så vigtigt for mig at få markeret, at der er grænser for, hvad jeg vil gå med til, siger Anita. Har lært meget Den 29-årige HK er fra Skærbæk har lært meget af forløbet ikke kun om barselsregler og ligebehandlingslov: Jeg har fået et mere professionelt forhold til det at være ansat. Det står klarere for mig, at arbejdsgiverne først og fremmest tænker på sig selv, så det må man også gøre som medarbejder. Jeg har fået mere rygrad og er blevet bedre til at sige fra, når det er nødvendigt. Apropos ligebehandlingslov og ligestilling oplevede Anita, at hun efter sin ufrivillige exit fra Camp-let først fik held af sin jobsøgning, da hun holdt op med at nævne Leander i ansøgningerne! Fra ikke at blive kaldt til samtale overhovedet kom jeg pludselig til jobsamtale alle de steder, jeg søgte, fortæller hun. Første nye job var hos Fleggaard i Flensborg, men i juni 2011 dukkede det helt rigtige op i form af en stilling som økonomiassistent hos Tønder Forsyning i Bredebro. Et kommunalt ejet A/S, der håndterer vand, spildevand og affald for Tønder Kommune, og en arbejdsplads, som Anita er meget glad for. Er begyndt at bruge HK Tilsvarende er hun glad for HK s håndtering af hendes barselssag. De stillede mig aldrig mere i udsigt, end de kunne leve op til, og Henny holdt mig hele vejen igennem godt informeret og besvarede alle mine spørgsmål, så jeg havde et godt grundlag for at træffe beslutninger, siger hun og tilføjer: Afdelingen er meget serviceminded. Før brugte jeg ikke HK til noget, men det gør jeg nu og vil også gøre det fremadrettet. Jeg har allerede spurgt om nogle ting i overenskomsten, og da jeg fik mit nye job, lod jeg dem se kontrakten igennem. Men her var der intet at komme efter, siger hun med et smil. 7

8 Butiksrøveri En dag hun aldrig glemmer... Et voldsomt røveri i guldsmedebutikken, hvor Mette var elev, har sat dybe spor Tekst og foto: Carl Ancher Pedersen Illustration: Gert Eilenberger Man skal være åben om, hvordan man har det og ikke gå rundt med problemerne selv. Og så burde der være bedre hjælp at få, ikke mindst fra ens arbejdsgiver. Det konkluderer 23-årige Mette, efter at hun blev udsat for et groft røveri i den guldsmedebutik, hvor hun var elev. De voldsomme oplevelser har haft konsekvenser. Fagprøven kort efter røveriet blev sværere at komme igennem end forudset. Også forholdet til venner og familie blev sat på en hård prøve, ligesom Mette modsat tidligere oplever, at hun af og til glemmer ting og aftaler. Men torsdag 30. juni, hvor røveriet fandt sted, er en dag, hun altid vil huske. Truet med en pistol Mette havde hentet dagens post på kontoret over butikken. Da hun bagefter trådte ind i forretningen, var noget helt galt. Tre personer, som hun først troede var kunder, viste sig at være røvere, som var godt i gang med at udføre deres plan. Én holdt udkig ved døren, mens en anden holdt fast i hendes kollega, som var blevet tvunget ned bag disken. Kollegaens skrig fik Mette til at løbe ud af døren til en butik overfor, hvor hun fik personalet til at ringe til politiet. Derefter løb hun tilbage for at komme kollegaen til undsætning. De næste øjeblikke var forfærdelige: En af røverne løftede et koben højt, og jeg troede, at han ville slå min kollega med det. I stedet smadrede han disken. Samtidig sigtede en anden af røverne på mig med en pistol. Mette måtte flygte ind i nabobutikken, HK BLADET SYDJYLLAND JANUAR 2012 Røveriet i guldsmedebutikken var voldsomt. En kollega blev holdt fast på gulvet, mens røverne smadrede disken. En af røverne sigtede på Mette med en pistol. 8

9 hvor hun gemte sig, indtil røverne var stukket af. Derefter vendte hun tilbage for at trøste sin kollega. Kom på arbejde i morgen Efter at politiet var kommet og havde undersøgt og afhørt, gav arbejdsgiveren ved tiden Mette og hendes kollega fri, men med besked om, at de skulle møde dagen efter. Næste morgen kom chefen med rundstykker og blev hos dem, men med en klar forventning om, at de bare gik i gang med arbejdet. Vi var rystede, men blev ikke spurgt, om vi kunne klare det. Det var kontordamen, der sagde til chefen, at det nok var en god idé at få fat i en psykolog. Psykologen blev rekvireret via butikkens forsikringsselskab og kom sidst på dagen. Hun snakkede med mig først og gik lige til benet, hvad jeg godt kunne lide. Hun fandt det forkasteligt, at vi var blevet kaldt på arbejde allerede dagen efter i så mange timer. Enden på det blev, at vi ikke skulle komme på arbejde næste dag, men det var ikke med chefens gode vilje, fortæller Mette. Kollegaen, der havde oplevet røveriet på nærmeste hold, skulle på ferie og var derpå sygemeldt i længere tid. Mette blev sygemeldt på halv tid i 14 dage. Ingen forståelse På jobbet oplevede Mette hverken forståelse eller medfølelse hos sin arbejdsgiver. Der var ikke så meget at lave, og det skete, at jeg nogle gange faldt lidt i staver, hvilket jeg aldrig havde oplevet før. Så fik jeg at vide, at jeg var demotiverende at arbejde sammen med, fortæller Mette. Øjensynligt faldt det ikke arbejdsgiveren ind, at de hårde oplevelser fra røveriet fortsat påvirkede hende. Igen var det på kontordamens initiativ, at Mette og hendes kollega fik nogle flere samtaler med en psykolog. Afslutningen på uddannelsen nærmede sig, og Mette skulle aflevere sin fagprøve i slutningen af august. Den gik ikke helt som forventet: Jeg måtte skrue ned for ambitionerne og havde alligevel ikke overskud til andet. I en længere periode forsømte jeg både venner og familie, men det gik først op for mig senere, da min bedste veninde sagde det. Fagprøven blev trods alt bestået med et 7-tal. 24. oktober var Mette færdig med uddannelsen og har siden søgt job. Gå ikke alene med det Sådan lyder Mettes råd til andre, der kommer i samme situation: Man har brug for, at familie og venner støtter én, og det har jeg heldigvis ikke manglet. Men jeg blev ked af det, da min veninde fortalte mig, hvordan jeg lukkede af. Man er nødt til at være åben omkring, hvordan man har det. Det er ikke en god idé at gå rundt med problemet selv. Mette er ked af den manglende forståelse og opbakning fra sin egen arbejdsgiver. Derfor lyder hendes opfordring til arbejdsgiverne: Vær opmærksom på, hvordan de ansatte har det, og om de ændrer adfærd. Vær omsorgsfuld og sørg for, at de får den fornødne psykologhjælp. Der burde i det hele taget være bedre hjælp for folk i situationen. Som elev havde jeg ikke råd til egenbetalingen til yderligere psykologhjælp. Helst ikke en lille guldsmedebutik Jeg havde nok været mere pågående i min jobsøgning, hvis det ikke havde været for det her. Jeg kunne f.eks. ikke klare at kaste mig ud i den stressende julehandel, og jeg vil helst ikke have job i en lille guldsmedebutik igen. Men Mette har ikke helt opgivet en karriere i branchen. Hun vil gerne videreuddanne sig som ædelstensfatter (indfatning af sten m.m. i smykker), men det er svært at blive optaget på uddannelsen, som kun foregår fire steder i landet. Hun satser dog på at komme ind på uddannelsen fra 1. august. I mellemtiden håber hun, at et godt butiksjob dukker op. Navnet i artiklen er opdigtet. Redaktionen er bekendt med medlemmets rigtige navn. HK s råd Spil aldrig helt i situationen. Penge og værdier betyder intet i forhold til dit liv og sikkerhed. Sørg altid for, at røveriet bliver anmeldt som en arbejdsskade. Hvis arbejdsgiveren ikke vil, så få din læge til det. Det er hans/hendes pligt. Det er vigtigt, da du så kan få dine følgeomkostninger dækket, ligesom du senere kan få erstatning, hvis begivenhederne på sigt får arbejdsmæssige konsekvenser for dig. De store butikskæder har retningslinjer for, hvad personalet skal gøre i tilfælde af røveri, ligesom de via deres forsikring stiller psykologhjælp til rådighed. I andre tilfælde må du evt. med assistance fra HK forlange at få den nødvendige hjælp. Vær opmærksom på, at den offentlige sygesikring yder tilskud til psykologhjælp efter henvisning fra din læge. Se (Røveri), hvor både ansatte og arbejdsgivere kan få gode råd. En kvindelig HK er i trøjen udsendt til Kosovo. Kl til ca : Program Bodil Sørensen har været udsendt til Kosovo og fortæller om sine oplevelser fra sine i alt 3 ophold i det urohærgede land. Se Bodils billeder og hør hende rapportere fra tiden på regnskabskontoret i Kosovo. Foredraget tager ca. 1 time, hvor der vises masser af billeder fra hele landet. Det vil være muligt at stille spørgsmål under og efter foredraget. Der vil blive serveret en sandwich. Tilmelding i Esbjerg og Kolding senest 2. februar. Tilmelding i Rødekro og Horsens senest 23. februar. Tilmeld dig på MitHK.dk eller hksyd.dk/arrangementer_for_dig. 9 Butiksrøveri

10 Arbejdsmiljø HK/Handel vil have bedre kontrol med kontrollen Urimelig mistænkeliggørelse og afstraffelse af ansatte i detailhandelen gør det påkrævet at stramme op, mener fagforeningen Tekst og foto: Carl Ancher Pedersen Illustration: Gert Eilenberger Efter to konkrete sager, hvor butikker har udvist en middelalderlig adfærd i forhold til afstraffelse af deres ansatte, har vi besluttet, at der skal sættes et meget skarpere fokus på arbejdsmiljøet, siger Hanne K. Mathiasen, formand for HK/Handel Sydjylland. I den ene sag sendte ALDI en butikschef fra en anden filial til en butik i Give, hvor han angiveligt gik til kassen med en mærket hundredkroneseddel, som han påstod at have fundet på gulvet. Da sedlen ikke var i kassen ved lukketid, konkluderede ALDI, at en butiksassistent havde taget pengene. Selv om butiksassistenten fastholdt, at hun ikke havde modtaget pengene, blev hun bortvist uden mulighed for at forsvare sig. Sagen gik i Afskedigelsesnævnet, hvor den blev forligt. ALDI-ledelsen erkendte, at de var gået for vidt, og medlemmet fik kr. i godtgørelse. I den anden sag lod en Føtex-butik i Sønderborg en person forklædt som kunde gå igennem kassen. Da det lykkedes ham at slippe igennem med en ubetalt vare, fik en kreativ servicechef den lyse idé, at kasseassistenten i stedet for at sidde ned og slå varerne ind på kassen i ugevis skulle stå op ved kassen, når han var på arbejde. Så kunne han lære det. Servicechefen er ikke længere ansat i butikken, og varehuschefen har forsikret om, at den slags ikke vil gentage sig. Tillidsvalgte skal inddrages Disse uhyrlige eksempler har gjort dybt indtryk på os, og vi har derfor besluttet at kontakte vores tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter for at høre, om der er mere af den slags, som afdelingen bare ikke hører om, siger Hanne og tilføjer: Vi er ikke imod mystery shopping, hvis det foregår reglementeret og i samarbejde med de ansatte og deres tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. HK BLADET SYDJYLLAND JANUAR 2012 En kasseassistent i ALDI blev anklaget for at have taget en hundredkroneseddel, som en mystery-shopper påstod, at han havde afleveret til hende. HK/Handel Sydjylland vil have bedre styr på butikkernes kontrolforanstaltninger. 10

11 Hvis formålet er at højne kvaliteten og serviceniveauet i butikkerne, er det o.k. for os. Men vi ønsker ikke at se de usympatiske og uetiske metoder i vores område, som de nævnte eksempler er udtryk for. På det danske arbejdsmarked er der tradition for, at man involverer de relevante personer og deres faglige tillidsvalgte, inden man indfører kontrolforanstaltninger. Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter bør inddrages. I mindre butikker, hvor der ikke er tillidsvalgte, er det vores holdning, at man må aftale spillereglerne for en eventuel kontrol med HK/Handel, supplerer faglig sekretær Finn Olsen. De to mener også, at der er behov for at gå de gældende regler for overvågning og kontrol efter i sømmene. Arbejdsmiljøloven fastslår, at overvågning og andre kontrolforanstaltninger ikke må være krænkende. Derudover har Dansk Erhverv og HK/Handel indgået en generel aftale på området, men de seneste sager har vist, at der er behov for en opstramning af regler og praksis, siger Hanne. Andre problemer i arbejdsmiljøet Det er ikke kun med hensyn til kontrolforanstaltninger, at HK/Handel Sydjylland kunne ønske forbedringer af arbejdsmiljøet. Det psykiske arbejdsmiljø er et kæmpeproblem, og vi får mange henvendelse om ting, som lovgivningen slet ikke tager højde for. Et eksempel er det omfattende alene-arbejde i butikkerne, som gør mange ansatte utrygge. Dertil kommer sager om mobning og chikane samt stress. Vi har rejst over 100 sager på landsplan og tabt dem alle. Med hensyn til stress fastslår arbejdsmiljøloven, at der skal være et rimeligt forhold mellem krav og ressourcer, men vi kommer ingen vegne, når vi tager sagerne op. Lovgivningen er for slap, og vi kunne da håbe, at den nye regering vil gøre noget ved det. Hvis medarbejdere går ned med flaget på grund af problemer med arbejdsmiljøet sker det ofte, at de oveni mister jobbet. Mange arbejdsgivere kører benhårdt efter 120-dagesreglen. For os ville det være en ønskesituation, hvis reglerne blev lavet om, så man ikke kunne fyres på grund af sygdom, hvis sygdommen bunder i forhold på jobbet, siger Finn. Appel til medlemmerne Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i HK/Handel Sydjylland har fået et elektronisk brev via Tillidsvalgte.dk, hvor de opfordres til at fortælle deres fagforening om problemer med mystery shopping og arbejdsmiljøet i det hele taget. Men opfordringen gælder også andre medlemmer, og det behøver i øvrigt ikke kun at være negative historier. Vi hører også gerne om eksempler på et godt arbejdsmiljø, som andre kunne lære noget af, siger Hanne. Fortæl os om dit arbejdsmiljø HK/Handel Sydjylland hører gerne fra medlemmer, der udsættes for urimelige kontrolforanstaltninger eller oplever andre problemer med arbejdsmiljøet. Kontakt Sektorformand Hanne K. Mathiasen tlf eller faglig konsulent Finn Olsen tlf EFTERLØNSMØDER A-KASSEN Rødekro. Tilmelding: 27jpd@hk.dk Kolding. Tilmelding: 27mah@hk.dk Esbjerg. Tilmelding: 27ks@hk.dk Horsens. Tilmelding: 27jsl@hk.dk AKASSENA På møderne fortæller vi om efterlønsbevis, efterløn og skattefri præmie. Møderne varer ca. halvanden time. e.a For HK-medlemmer. Du må tage din ægtefælle/samlever meda A For HK-medlemmer. 11

12 Elever Alle tiders lærested Regionshuset i Vejle blev kåret som årets praktiksted af elevudvalget i HK/Kommunal Tekst og foto: Carl Ancher Pedersen HK/Kommunals elevudvalg har kåret Regionshuset i Vejle som årets praktiksted. Det skete på den årlige elevkonference i november sidste år, hvor 200 elever fra hele landet deltog. Ifølge andetårselev Lars Dahlgren på 19 år, der p.t. er i regnskabsafdelingen, er det fuldt fortjent. Han deltog i konferencen sammen med otte andre af Regionshusets i alt 14 elever, der havde indstillet deres arbejdsplads til prisen. På nogle workshops drøftede vi, hvad der gør en praktikplads god. Lige meget, hvad der kom op, var det noget, som vi allerede har eller gør hos os, siger Lars. Hans liste over fordelene ved at være kontorelev i Region Syddanmarks hovedkvarter er lang, men han fremhæver især den grundige introduktion for nye elever. Der er både et fælles introduktionsprogram for alle samt ét på det lokale lærested. Ud over det faglige lægges der også stor vægt på det sociale. Blandt andet arrangerer andetårseleverne en aften for de nye elever, hvor man kan lære hinanden at kende, og hvor HK-klubben yder tilskud på 100 kromer pr. deltager. Der bliver også arrangeret en teambuilding-dag for nye elever, hvor nogle af de elevansvarlige samt den uddannelsesansvarlige Bente Bach deltager, fortæller han. Dorthe Knudsen er én af Regionshusets i alt 10 elevansvarlige, og Hanne Imer er tillidsrepræsentant for HK erne på sundhedsområdet og for alle kontorelever. De to er ligesom eleverne glade og stolte over titlen. Her får eleverne ansvar At andre også kan se de gode ting, vi gør, er jo fantastisk, siger Hanne. Hun fremhæver navnlig det selvstændige ansvar, som kontoreleverne får, og som er med til at ruste dem godt til deres fremtidige job. Dorthe Knudsen nævner introduktionsprogrammet som eksempel: Under uddannelsen skifter eleverne mellem fire praktiksteder i huset, hvor de er et halvt år ad gangen. Da Lars var færdig i ledelsessekretariatet (på sundhedsområdet, red.) og skulle videre, var det ham, der lavede introduktionsprogrammet for den elev, der skulle overtage hans plads. På den måde inddrager vi eleverne og bruger deres erfaringer. Regionshusets elevhåndbog er udformet af to elever i samarbejde med Hanne Imer og den uddannelsesansvarlige, og på regionens HR-portal har eleverne deres egen hjemmeside. Når der skal ansættes nye elever, er der elever i ansættelsesudvalget, som både er med til jobsamtaler og udvælgelse. Jeg har været med til tre jobsamtaler med nye elever, og det er meget lærerigt at prøve at se det fra den side af bordet. Det er noget, jeg også kan bruge, når jeg engang skal søge job som færdiguddannet, siger Lars. Det er dog især den selvstændige opgaveløsning i dagligdagen, der rykker og modner. I dag vil de unge gerne have udfordringer og ansvar, så vi sørger for, at HK BLADET SYDJYLLAND JANUAR 2012 Elevansvarlig Dorthe Knudsen og elev Lars Dahlgren er enige om værdien af en grundig introduktion og vejledning af eleverne. Den er givende for begge parter, og den tid, det tager, kommer positivt tilbage sidenhen. 12

13 Jeanette har lært at stå frem Elever Lars Dahlgren: Man lærer virkelig noget her, og jeg har fra starten følt mig meget velkommen og på lige fod med andre medarbejdere. Tillidsrepræsentant Hanne Imer: Vi brænder for at uddanne elever. Derfor er vi gode til det. eleverne bliver tovholdere på nogle af deres arbejdsopgaver, selvfølgelig med behørig back-up. Det lærer dem også at prioritere arbejdet, siger Hanne. I ledelsessekretariatet havde jeg ansvar for dagsordenerne til stabschefernes ugentlige møder. Man lærer virkelig noget her, og jeg har fra starten følt mig meget velkommen og på lige fod med andre medarbejdere, fortæller Lars. Uddanner elever af lyst P.t. tager Regionshuset mod seks nye kontorelever pr. år. Optaget er steget de senere år, hvilket passer fint med den aftale om flere praktikpladser, som kommuner og regioner indgik med regeringen i efteråret Men vi var på forkant, da vi allerede samme år gik fra tre til fem nye elever årligt. Vi gør det ikke kun, fordi vi skal, men også fordi vi vil. Både vores direktør og formanden for regionsrådet går meget ind for, at vi uddanner elever, og de møder personligt op og overrækker eksamensbeviserne. At vi brænder for det er også en af forklaringerne på, at vi er gode til det, siger Hanne og tilføjer: Eleverne giver os nogle dynamiske udfordringer og nye input, som tvinger os til at se tingene fra nye vinkler. Vi kan ikke bare sige til en elev, at vi gør sådan og sådan, fordi det har vi altid gjort. Vi er nødt til at begrunde de rutiner, vi har, og det er sundt, supplerer Dorthe. Mange elever hænger på Den hidtidige jobstatistik understreger, at Regionshuset er glade for sine elever og omvendt. Hidtil har vi kunnet tilbyde alle vores elever ansættelse efter endt uddannelse, enten i faste stillinger eller i længere vikariater, så langt de fleste elever er fortsat hos os. Men der er ingen automatik i det, og det er ikke noget, vi kan love fremover. Specielt ikke her til efteråret, hvor hele otte elever bliver færdige med deres uddannelse. Men de er dygtige, så det er oplagt at tage dem, hvis der er mulighed for det. Og de er velkomne til at søge de job, der bliver slået op, siger Hanne. Årets praktiksted derfor Regionshuset i Vejle tilbyder bl.a. eleverne: En omfattende introduktion, herunder en fælles teambuildingdag. Fælles ture med mulighed for at udveksle erfaringer med elever andre steder i regionen, f.eks. Odense Universitetshospital. Studietur til Bruxelles, bl.a. med besøg i Parlamentet og regionens EU-kontor. Tilbud om to ugers højskoleophold med personlig udvikling på programmet. Antallet af pladser er begrænset, men hidtil er alle elever, der har ønsket det, kommet med. En grundig vejledning af den enkelte elev. Ansvar og selvstændighed i løsning af arbejdsopgaverne. Jeanette Thorsgaard, 20 år, er andetårselev og p.t. i Regionshusets HR-afdeling. Hun stillede op til elevudvalget på HK/Kommunals elevkonference i november sidste år og blev valgt som den første repræsentant for regionerne nogen sinde. Jeg synes det er vigtigt, at regionerne også er repræsenteret, og jeg vil gerne have indsigt i og indflydelse på elevudvalgets arbejde for gode praktiksteder. For et år siden deltog hun også i konferencen, men da lå det hende fjernt at tage ordet i den store forsamling, endsige lade sig vælge. Men Regionshusets tilbud om et kursus i personlig udvikling på Brandbjerg Højskole i efteråret betød rigtig meget for mig. Her lærte jeg at stå frem og vise, hvem jeg er. Jeg er ikke længere så genert og tilbageholdende som før, siger Jeanette. Hun har i øvrigt kun godt at sige om sit praktiksted: Det er et fedt sted at være. Der er mange tilbud til eleverne, og vi får lov til at tage ansvar. Der er masser af udfordringer, og man keder sig aldrig. Jeg ville rigtig gerne fortsætte i et job i Regionshuset efter endt uddannelse, hvis der er mulighed for det. 13

14 Elever Initiativtagerne til elevklubben vil give den en skalle for faglighed og sammenhold blandt kontoreleverne i Esbjerg Kommune. Fra venstre Stephanie Lund, Charlotte Veldboom og Jannick Jørgensen. Ny elevklub skal skabe netværk og løfte uddannelsen Esbjerg Kommunes elever er spredt over et stort geografisk område. Den udfordring vil en ny klub med ambitioner om at gøre kommunen til et endnu bedre lærested tage op HK BLADET SYDJYLLAND JANUAR 2012 Tekst og foto: Carl Ancher Pedersen 14 I november 2011 deltog ni af Esbjerg Kommunes kontorelever i HK/Kommunals årlige elevtræf. Det satte turbo på planerne om at danne en lokal elevklub. Vi synes jo, at vi har en rigtig god læreplads, men på konferencen oplevede vi, at man andre steder har nogle muligheder, som vi ikke har. Det vil vi gerne gøre noget ved, siger Charlotte Veldboom, der er andetårselev, p.t. i Lønservice på Rådhuset i Esbjerg. Hun er én af tre ildsjæle, der har lagt kræfter i at få den nye elevklub i gang. De to andre er andetårselev Jannick Jørgensen, ligeledes Lønservice, samt førsteårselev Stephanie Lund, p.t. Østerbycentret (ældrecenter) i Esbjerg. De tre har godt styr på, hvad de vil med klubben, og hvilke opgaver der presser sig mest på. Bedre introduktion og vejledning Øverst på deres ønskeseddel står en grundigere introduktion til det at være elev i kommunen, men også til opgaven som elevvejleder. På linje med andre kommuner har Esbjerg de seneste par år ansat flere elever. Det betyder også, at der er kommet elever ind nogle steder, hvor man ikke tidligere har haft nogen, og dermed ikke er vant til at tackle det. Ikke alle elevvejledere er klædt lige godt på til opgaven og er klar over, hvad den indebærer. Her kunne vi godt tænke os forbedringer. Det er også vigtigt, at man som elev ved, hvor man skal henvende sig, hvis man er kommet er sted hen, hvor man ikke så tilpas ved at være, siger Jannick. Skal bygge bro over geografiske skel Esbjerg Kommune er en stor og vidtstrakt kommune. Det betyder, at dens kontorelever er spredt over et stort geografisk område. Vi er i alt 33 elever, hvoraf kun 7-10 er på Rådhuset. Resten sidder forskellige steder rundt omkring i kommunen. Det er

15 en af vores store udfordringer. Elevklubben skal bruges til at skabe netværk, faglig sparring og socialt samvær mellem eleverne, siger Stephanie. Det kunne være rart at få sat ansigter på hinanden. Da jeg skulle starte på mit første skoleophold, vidste jeg, at der var andre elever i klassen fra Esbjerg Kommune men jeg anede ikke på forhånd, hvem de var, supplerer Jannick. Elever I luften fra 11. januar Samtalen med de tre elever fandt sted i december, hvor klubben endnu var i støbeskeen, men når du læser dette, er den helt sikkert på skinner. Tilslutningen forud for det stiftende møde 11. januar var ikke til at tage fejl af. Allerede første dag, hvor vores invitation var ude, fik vi 18 tilmeldinger, og siden er flere kommet til. Det er ikke mindst glædeligt, at andetårseleverne bakker op, selv om de er på skole i den periode, hvor mødet finder sted, siger Charlotte. Trekløveret har forberedt sig godt på klubdannelsen. Stephanie er formandskandidat, mens Charlotte og Jannick er klar til at påtage sig rollerne som hhv. næstformand og suppleant. En fjerde elev, Kent Juul, har også meldt sig som suppleant. De tre initiativtagere er således ikke i tvivl om, at klubben nok skal komme godt Elevklubben i Esbjerg Kommune Initiativtagere Charlotte Veldboom, Jannick Jørgensen og Stephanie Lund. Stephanie Lund er klar til at påtage sig formandshvervet. fra start. Deres bekymring går mere på, om det kan lykkes at holde liv i den. Faktisk har der i flere omgange været en elevklub i kommunen, som desværre er gået i sig selv igen. Det sværeste bliver at holde dampen oppe, da der jo er en hurtig udskiftning blandt eleverne. Derfor er det smart med en førsteårselev som formand. Så er der Mål ønsker idéer At styrke uddannelsen og sammenholdet blandt kommunens kontorelever. En tidligere og grundigere introduktion til uddannelsen. En bedre introduktion for de elevansvarlige. Et godt netværk for eleverne på tværs af geografiske skel. F.eks. via faglige og sociale arrangementer, en Facebook-gruppe og (om muligt) en fane på kommunens intranet. Medlemsgrundlag P.t. 33 kontorelever, heraf 15 på første år og 18 på andet år. en god chance for, at det i hvert fald holder i to år, siger Jannick. Opbakning fra arbejdspladsen og HK Det er ikke kun i elevernes egen kreds, at initiativet til den nye klub hilses velkommen. Kommunens elevkoordinator Jytte Kjær Knudsen er positiv og har givet tilladelse til, at det stiftende møde og yderligere ét arrangement kan holdes i arbejdstiden. Der er også opbakning fra HK-tillidsrepræsentant i kommunens fællesforvaltning Laura Erdmann, der allerede luftede idéen om en elevklub for Stephanie på introduktionsmødet for de nye førsteårselever. Hun har hjulpet med det stiftende møde og har givet tilsagn om, at eleverne kan søge midler til aktiviteter af faglig karakter i HK-klubben. En tilsvarende melding er kommet fra HK/Ungdom i Syd (HK Sydjyllands ungdomsafdeling). Selvfølgelig skal det være fagligt, men det sociale er også vigtigt. Det kan være lettere at komme ind på hinanden ved lidt mere uformelle lejligheder. Vi skal helt sikkert have en sommerfest, hvor vi kan sige goddag til nye elever og farvel til dem, som netop er blevet færdige med deres uddannelse, siger Stephanie. Og måske en månedlig strikkeaften. Ja, det kan da også være noget andet, men jeg synes nu, at strikkeaften lyder så hyggeligt, siger Jannick med et stort smil. Og efterlader ingen tvivl om, at han er det medlem af trekløveret, der om nogen er garant for, at det gode humør også bliver en drivkraft i den nystartede elevklub. 15

16 En dyr fejltagelse Kortvarig flirt med Det Faglige Hus kostede over kroner Anna Drejer ville gerne spare penge på kontingentet, men satte i stedet mange penge over styr Tekst og foto: Carl Ancher Pedersen Meld dig ud af HK og ind i Det Faglige Hus. Så kan du spare penge på kontingentet. Sådan lød det gode råd til Anna Drejer, da hun i foråret 2011 konsulterede en privatøkonomisk rådgiver. Anna, der er deltids kontorassistent hos Bring Frigo A/S, lyttede til rådet og meldte sig pr. 1. marts ind i Det Faglige Hus. I bakspejlet ærgrer hun sig voldsomt over det. Få måneder senere fik hun konstateret en alvorlig kræftsygdom, og regnede med, at hun kunne gøre brug af den kritisk sygdom-forsikring, hun havde tegnet som HK-medlem. Hun kontaktede derfor sin nye fagforening, der gav hende den nedslående besked: Du er ikke dækket af nogen forsikring. Farvel til kroner Anna blev både chokeret og vred. Hun ønsker ikke at tørre ansvaret for egne handlinger af på andre, men synes, at hun ved indmeldelsen i Det Faglige Hus fik en meget mangelfuld rådgivning. Jeg understregede flere gange, at jeg ønskede præcis de samme vilkår som i HK, men damen, jeg talte i telefon med, havde mere travlt med at fortælle, hvor mange penge jeg sparede ved at skifte til Det Faglige Hus, og at de ikke brugte medlemmernes penge på politik og sociale arrangementer. Hun spurgte ikke til mine forsikringer. Det samme gjorde sig i øvrigt gældende, da min mand omtrent samtidig skiftede fra 3F til Det Faglige Hus, fortæller Anna og tilføjer: Det tog kun få minutter at blive optaget som medlem over telefonen, og jeg oplevede det som en meget forretningsmæssig og rutinepræget samtale. Med den nedslående melding om den manglende forsikringsdækning måtte Anna konstatere, at hun ud over at HK BLADET SYDJYLLAND JANUAR 2012 Anna Drejer: Det Faglige Hus er ikke en fagforening, men en forretning. 16

17 være blevet alvorligt syg havde mistet kroner, der kunne have fungeret som et økonomisk plaster på såret. Det var det beløb, hun kunne have fået fra forsikringen, hvis hun ikke havde meldt sig ud af HK. Klager var forgæves Anna klagede via sin advokat til Det Faglige Hus over den mangelfulde rådgivning og dårlige service, hun følte sig udsat for. Det Faglige Hus afviste dog både skriftligt og mundtligt Annas klagepunkter og mente ikke, at de havde noget ansvar for den manglende forsikringsdækning. Jeg blev ringet op af deres kommunikationschef, som temmelig arrogant afviste min klage. Hun indrømmede dog, at deres medlemsregistrering foregår meget rutinemæssigt, fortæller Anna. Både hun og hendes mand tog straks konsekvensen af den dårlige oplevelse med Det Faglige Hus og vendte tilbage til henholdsvis HK og 3F. Allerede 29. august meldte jeg mig ind i HK igen. Jeg har jo altid fået god hjælp i HK og vil aldrig skifte fagforening mere, siger Anna. men en forretning. Jeg har aldrig oplevet en så upersonlig og umenneskelig behandling. Når man bliver ramt af en alvorlig sygdom, har man ikke brug for den slags problemer oveni. En dyr fejltagelse Vil gerne advare andre Hun fortæller, at hun kun er blevet bestyrket i sin opfattelse af Det Faglige Hus, efter at hun blev opmærksom på hjemmesiden der fortæller om andres dårlige oplevelser med den alternative organisation. Hvis jeg kan advare andre og hjælpe dem til at undgå det, jeg har været igennem, er pengene ikke spildt. Jeg tror, at rigtig mange ikke er klar over, at de skal tegne nye forsikringer, hvis de skifter fagforening, siger Anna og tilføjer: Det handler ikke kun om penge, men også om principper. Jeg kom til Danmark fra Polen i 1989 og har lige siden mødt stor hjælpsomhed fra danske institutioners side. Men min erfaring med Det Faglige Hus er, at det ikke er en fagforening, HK giver tryghed ved kritisk sygdom Som HK-medlem og ikke mindst som nyt HK-medlem risikerer man ikke en ubehagelig overraskelse med manglende forsikringsdækning, hvis man rammes af en kritisk sygdom. Det skyldes, at man ved indmeldelse automatisk er omfattet af en forsikring i tilfælde af kritisk sygdom medmindre man selv vælger den fra. Automatikken i ordningen rummer den fordel, at man ikke skal afgive helbredsoplysninger for at blive optaget i ordningen. Forsikringen koster 49 kroner pr. måned og udløser i dag en forsikringssum på kroner, hvis man bliver ramt af en kritisk sygdom (indtil man fylder 55 år. Derefter nedtrappes beløbet gradvis, så man som 64-årig kun får kroner). Dertil kommer, at ens barn/børn er dækket med kroner, hvis de rammes af alvorlig sygdom. Forsikringssummen blev reguleret pr. 1. januar Sidste år var den maksimale dækning som Anna ville have kunnet opnå på kroner. Det Ufaglige Hus En hjemmeside med beskrivelser af dårlige oplevelser med Det Faglige Hus, kritiske presse- og tv-klip m.m. Hjemmesiden er oprettet af Flemming Djernæs fra Sønderborg, der i en ledighedsperiode uretmæssigt fik inddraget sine dagpenge af Det Faglige Hus a-kasse. Flemming Djernæs vandt sagen mod Det Faglige Hus/ Danske Lønmodtageres A-kasse. Hjemmesiden har adressen Kvinde - kend din økonomi Rådgivning, der tager udgangspunkt i kvinders særlige behov Kom i økonomisk superform på kun 2 timer 13. marts, HK, Borgergade 2-4, 6700 Esbjerg, kl eller 7. marts, HK, Brunde Øst 16, 6230 Rødekro, kl Vi byder på et let traktement. Vidste du, at kvinder bl.a. har mindre pensionsopsparing end mænd, men lever længere? Hvad med efterlønsbidraget? et? Skal du blive i ordningen eller få den udbetalt, og hvordan investerer du i givet fald de udbetalte penge? Vi har inviteret Lisbeth Burgaard, cand.polit., privatøkonomisk rådgiver. Hun vil fortælle om: Pension/efterlønsbidrag. Skattereglerteregler Ægteskab og skilsmisse Arv Boligkøb og lån Tilmeld dig senest 2. marts Sydjylland Er du kvinde og interesseret i at deltage, så tilmeld dig på hksyd.dk/arrangementer_for_dig rangementer_for_dig 17