VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET -

Transkript

1 U N D E R VISNINGS MATERIALE Der skete noget særligt med kunsten i 1800-tallet. I mange år havde det såkaldte historiemaleri været udbredt blandt kunstnere. Det vil sige, at de malede motiver fra historien, men også bibelske og mytologiske motiver. Og når de skulle portrættere mennesker, var det næsten kun adelige og kongelige, der blev malet. Men i 1800-tallet ændrede det sig. I stedet for historiske billeder blev motiver fra hverdagen og landskabsmalerier populære, og nu blev almindelige mennesker som bønder og fiskere også portrætteret. I slutningen af 1800-tallet skete der desuden noget med den måde, der blev malet på: Nu gjorde flere malere ikke noget for at skjule de enkelte penselstrøg, men malede derimod hurtigt på lærredet, som de havde taget med ud i naturen. Det var helt nyt på det tidspunkt. Hvis du læser med her, kan du lære lidt om nogle af de danske malerier fra 1800-tallet. I slutningen af dokumentet står navne på nogle af de mest berømte billedhuggere fra 1800-tallet, så du selv kan søge information om dem. Guldalderen hvad er det? I dag bruger man ordet guldalder om den danske kunst fra Dengang brugte man ikke betegnelsen guldalder, det er først noget, man har fundet på i 1960 erne. Faktisk var der mange dramatiske hændelser i starten af 1800-tallet. En brand havde hærget store dele af København i 1795, og Danmark mistede hele sin flåde til England i Seks år senere vendte englænderne tilbage og sønderbombede København. Danmark gik bankerot i 1813, og året efter var Danmark efter Napoleonskrigene tvunget til at afgive Norge til Sverige. Men hvis vi kigger på, hvad der skete inden for kunst-verdenen i disse år, så blomstrede det og deraf kommer navnet guldalderen. Guldalderens landskaber: Danmark fra sin skønneste side Kunstnerne blev i 1800-tallet optaget af at skildre smukke, idylliske landskaber. De danske skove, dale, bakker, marker, bøgetræer og fortidsminder (f.eks. gravhøje) myldrede frem på lærrederne. Kunstnerne ville lære danskerne at være stolte over deres fædreland, og hvis det betød, at de måtte sætte flere landskaber sammen i deres billeder så de for eksempel kunne få både en gravhøj og græssende køer med så gjorde de det. 1

2 Se på billedet til højre af Johan Thomas Lundbye. Han har siddet ved Arresøe i Nordsjælland og lavet en masse tegninger skitser og derefter er han taget hjem i atelieret og har malet dette oliemaleri. Hvad ser du i billedet? Hvilken stemning er der? Kan du se, hvilket menneske der er i billedet - eller måske komme med et gæt? Man kan godt mistænke Lundbye for at have pyntet lidt på det landskab, han i virkeligheden havde kigget på. Bakkerne er nærmest blevet til bjerge, og faktisk er der slet ikke en gravhøj på det sted, han har siddet. Men for Lundbye var det vigtigt ikke blot at male et smukt landskab, men også at vise noget om Danmarks historie og det er her, gravhøjen kommer ind i billedet, bogstaveligt talt. Man siger om mange af guldaldermalerne, at de er nationalromantikere fordi de holdt af at skildre nationale symboler, der kunne fortælle noget positivt om Danmark. J.Th Lundbye: Landskab ved Arresøe, med udsigt til flyvesandsbakkerne ved Tisvilde (1838). Olie på lærred, 94,2 x 125, 5 cm. Thorvaldsens Museum Se på billedet af Peter Christian Skovgaard. Han har været ved Møns Klint og fundet dette motiv. Kan du se, hvilke træer der er i billedet? Hvilken stemning er der? Er den anderledes end stemningen i Lundbyes billede? Bøgetræer findes der rigtig mange af i guldaldermalerierne, for man mente, at de var mere danske end andre træer. Men egentlig var der flere egetræer end bøgetræer i Danmark! Særligt Skovgaard var glad for at male bøgetræer. I maleriet fra Møns Klint danner bøgetræer forgrunden, mens den kridhvide klint og havet kommer til syne bag træerne. Billedet er mere dramatisk end Lundbyes fordi man ser ned på klinten og havet, med andre ord er der højdeforskelle. Hvis man har en god fantasi og lever sig ind i billedet, kan man måske forestille sig, at det er farligt at gå helt hen til skovkanten for at se nærmere på klinten? P.C. Skovgaard: Udsigt over havet fra Møens Klint (1850). Olie på lærred, 124 x 185 cm. Skovgaard Museet Faktisk er der mennesker i billedet, de er bare næsten ikke til at se. I venstre side, ved træerne på 2

3 toppen af klinten, står tre bittesmå mennesker. Det er måske vandrere. Hvis du besøger Skovgaard Museet i Viborg kan du se grundigt på maleriet og få øje på dem. Hvorfor har Skovgaard valgt at male menneskerne så små? Hvis du skulle lave et billede af et typisk dansk, smukt landskab i dag hvordan skulle det se ud? Hvilken stemning skulle der være rolig eller dramatisk? Og hvad skulle med i et billede, der viser nogle dårlige eller grimme sider af Danmark? Hvad er et særligt dansk landskab - og hvorfor? Synes de andre i klassen det samme? Guldalderportrætter: Borgerskabet fik plads på lærrederne Borgerskab er et vigtigt ord, når man kigger på kunst fra første halvdel af 1800-tallet. Borgerskabet var de mennesker, der hverken var arbejdere (f.eks. bønder), fattige, adelige eller kongelige. På dette tidspunkt blev det meget udbredt at lave portrætter af borgerskabet. I mange af billederne befinder den portrætterede sig hjemme i sin egen stue, og på den måde får man noget mere at vide om vedkommende end bare udseendet. Christoffer Wilhelm (kaldet C.W.) Eckersberg er en af de mest kendte guldaldermalere, og han lavede blandt andet portrætter. Kunsten havde i 1700-tallet været idealiserende, dvs. at man havde malet eksempelvis menneskekroppe lidt pænere end de i virkeligheden var mændene havde fået meget store muskler, og rynker i ansigtet var der ikke nogle af. Men Eckersberg gik op i at male realistisk, dvs. at det var vigtigt for ham at det, man så i hans malerier, svarede til det, man kunne se i virkeligheden. For Eckersberg var det vigtigt at kigge grundigt på mennesker og omgivelser for derefter at skildre dem så præcist som muligt. Se på Eckersbergs portræt fra 1818 af Madam Frederikke Christiane Schmidt. Hun var hustru til en velhavende købmand. Hvilket indtryk får du af Madam Schmidt? Hvordan kan du se, at Eckersberg har forsøgt at male så realistisk som muligt? Hvad siger strikketøjet, påklædningen og de ting, der omgiver Madam Schmidt, om hende? C.W. Eckersberg: Portræt af Madam Frederikke Christiane Schmidt (1818). Olie på lærred, 157,5 x 97,5 cm. Den Hirschprungske Samling Kort før Eckersberg malede Madam Schmidt, havde han malet købmand Schmidt, og der var noget helt usædvanligt ved de to portrætter, nemlig at de viser personerne i helfigur, og ikke bare deres ansigter. Indtil da havde det været forbeholdt kongelige og adelige at blive portrætteret i helfigur. Men i 1800-tallet var det det nye velhavende borgerskab og handelsfolk som købmand Schmidt, der dominerede 3

4 samfundet. Nu var det deres tur til at blive malet i stort format. Guldalderens rejsebilleder: Inspiration fra Italien Det var et must for de fleste guldaldermalere at drage til udlandet og hente inspiration. For det meste gik turen til Italien og særligt Rom. Nogle af kunstnerne var af sted flere gange, og andre døde undervejs, f.eks. af kolera. De rejste ofte sammen, og på en del af rejsen måtte de gå i flere måneder. De gjorde ophold i Berlin, Dresden, München og Paris for at møde andre kunstnere og se deres kunst. Eckersberg, som du nu kender lidt til, var seks år i Paris og Rom for at hente inspiration og male motiver derfra. Han var meget optaget af at studere og tegne skitser af naturen og historiske monumenter, og derefter var han meget omhyggelig med at male en tydelig forgrund, mellemgrund og baggrund altså det, man også kalder billedets perspektiv. I andre billeder var det vigtigt for kunstnerne at skildre lokalbefolkningen i det land, de var kommet til. For eksempel når italienerne gik på torvet eller holdt fest. Men de danske kunstnere holdt også af at skildre hinanden, når de var ude at rejse. Constantin Hansen malede billedet nedenfor, der hedder Et selskab af danske kunstnere i Rom. Hvordan ser mændene ud i tøjet, og hvad omgiver dem i rummet og udenfor? Hvilken stemning eller sindstilstand tror du, Constantin Hansen ville skildre ved at male de danske kunstnere på denne måde? Der har siden billedet blev vist første gang været en del spekulationer over, hvad de portrætterede kunstnere taler om, og hvorfor de ser så alvorlige ud. Eller er de snarere eftertænksomme og afslappede? Nogle danske kunstanmeldere gættede på, at alvoren i billedet Constantin Hansen: Et selskab af danske kunstnere i Rom (1837). Olie på lærred, 62 x 74 cm. Statens Museum for Kunst - DANSK KUNST I 1800-TALLET - 4

5 skyldtes en koleraepidemi, der var i Rom på det tidspunkt. Andre mener, at kunstnerne er dybt optagede af at tale om kunst. Flere mener, at Constantin Hansen med maleriet ville vise danskerne, at de danske kunstnere i Rom tog deres opgave med at uddanne sig og hente inspiration i udlandet meget alvorligt. Constantin Hansen selv er med i billedet, han sidder yderst til venstre. På gulvet - siddende med en fez på hovedet - er arkitekten Gottlieb Bindesbøll. Han havde været i Grækenland og Tyrkiet sammen med Martinus Rørbye, der sidder ved siden af. Mens Bindesbøll fortæller (måske om rejsen) lytter de andre, men de kigger ikke direkte på ham. Er det et udtryk for, at de lytter koncentreret eller lader tankerne flyve et andet sted hen, synes du? Der går i øvrigt et rygte om, at rejsen til Grækenland og Tyrkiet havde gjort så stort indtryk på Bindesbøll, at han udover at gå med fez ikke længere kunne holde ud at sidde på en stol! Nationalromantikken: Kunstnerne opsøger almindelige mennesker Når man ser på dansk kunst fra 1800-tallet, er det vigtigt at vide lidt om, hvad der skete i samfundet på den tid. At enevælden i Danmark ophørte i 1849, hvor landet fik sin første grundlov, havde stor betydning for de motiver, kunstnerne valgte at male. Op til 1849 skrev og talte de såkaldt nationalliberale om, at de gerne ville have erstattet den enevældige konges store magt med en fri forfatning, altså en grundlov, der kunne sikre borgernes rettigheder frem for kongens. Da grundloven så kom, blev det endnu vigtigere for kunstnerne at skildre helt almindelige mennesker frem for kongelige og adelige. Især én person havde stor indflydelse på kunstnerne, nemlig kunsthistorikeren N. L. Høyen. Han mente, at kunsten skulle være national. Nu skulle kunstnerne ikke længere tage til udlandet for at blive inspireret, men derimod blive i Danmark og portrættere ganske almindelige mennesker. Mon han dog ikke skulle komme hedder maleriet nedenfor af Christen Dalsgaard. Digt en historie om pigen og hendes liv: hvem er hun, og hvem venter hun på? Høyen mente, at kunstnerne skulle gøre sig fortrolige med folkelivet i dets sysler og adfærd. Hvordan kan du i billedet se, at Christen Dalsgaard fulgte denne opfordring fra Høyen? For Dalsgaard var det vigtigt at skildre menneskers hverdag realistisk. Alle detaljer skulle med. Derfor studerede han nøje, hvordan folk især på landet levede: hvordan de Christen Dalsgaard: Mon han dog ikke skulle komme (1879). Olie på lærred, 55,8 x 45,3 cm. Den Hirschprungske Samling boede, hvilket tøj de bar, og hvad de lavede af arbejde. Han samlede på folkedragter fra forskellige steder i Danmark, så han kunne male dem helt præcist. Men han gik også op i, at der skulle være en fortælling i billederne. 5

6 Slutningen af 1800-tallet: Lyset udenfor får en stor rolle i kunsten Efter guldalderkunsten og de nationalromantiske billeder sker der igen noget helt nyt i dansk kunst. I slutningen af 1800-tallet drager kunstnerne atter til udlandet for at hente inspiration. Denne gang går turen til Frankrig - især Paris - og her stifter kunstnerne bekendtskab med en helt ny måde at male på. Se på billedet til højre af Theodor Philipsen. Beskriv vejret og hvordan marken og kvæget ser ud. Hvad har Theodor Philipsen gjort for at give dig det indtryk? Theodor Philipsen havde været i Paris og set en helt ny kunstretning, altså måde at male på, nemlig impressionismen. Impression betyder indtryk, og for de impressionistiske malere gjaldt det om at skildre lige præcis det indtryk, de fik, når de stod foran et motiv. De brugte ikke lang tid hjemme i atelieret på at færdiggøre et maleri, men stod derimod ude i naturen med staffeli, malerkasse, lærred, klapstol og måske parasol. Derfor kalder man også deres billeder for friluftsmalerier. Philipsen har faktisk ikke engang brugt et lærred, men en træplade. Det var meget vigtigt for friluftsmalerne at skildre det lys de så, og derfor måtte de nogle gange male hurtigt, så lyset ikke ændrede sig. Derfor kalder man også de impressionistiske malerier for øjebliksbilleder. For kunstnere, der malede på denne måde, var det ikke vigtigt at skjule de enkelte penselstrøg, snarere tværtimod. Sammenlign de to måder, Theodor Philipsen og Christen Dalsgaard har valgt at male på. Hvad betyder deres malestil for din opfattelse af billederne? Theodor Philipsen var i Paris, og det samme var P. S. Krøyer, som du måske kender. Han blev senere meget kendt, da han sammen med andre kunstnere bosatte sig i Skagen. Her malede de blandt andet hinanden og fiskerne i Skagen. Anna Ancher var gift med maleren Michael Ancher, og mange Theodor Philipsen: En byge (1890). Olie på træ, 56,7 x 57,1 cm. ARoS mener, at hun var en endnu bedre maler end ham. Men fordi hun var kvinde, kunne hun ikke modtage undervisning på Kunstakademiet (det blev først muligt i 1888). Hun lod sig heldigvis ikke kue af den regel, og sørgede selv for at få eneundervisning. Se på billedet på næste side Solskin i den blå stue af Anna Ancher. Hvad får du først øje på i billedet? Er billedet et portræt? Det er Anna Anchers datter Helga, der er i billedet. Men måske er det allermest lyset og stuens farver, der bliver portrætteret? Ved at være meget optaget af lys og farver - og knap så meget af en fortælling i billedet - var Anna Ancher meget moderne. Det var først nogle år senere, at mange andre kunstnere for alvor fik øjnene op for, hvordan man kan eksperimentere med farver i et maleri. Det skete, da malerne begyndte at male abstrakt, men det er en historie, der hører til 1900-tallet. 6

7 Anna Ancher: Solskin i den blå stue (1891). Olie på lærred, 65,2 x 58,8 cm. Skagens Museum Nogle danske billedhuggere fra 1800-tallet Bertel Thorvaldsen ( ) - den absolut mest kendte Jens Adolf Jerichau ( ) Herman Vilhelm Bissen ( ) Christian Gotlieb Vilhelm (også bare kaldet C.G.V) Bissen ( , søn af H. V. Bissen) Kilder Samlingen, bind 1, ARoS Aarhus Kunstmuseum, 2004 Dansk kunst i 100 år, Den Hirschprungske Samling, 2011 Dansk guldalder hovedværker på Statens Museum for Kunst, 1994 Dansk Gulalder Rejsebilleder, KarinaLykke Grand, Aarhus Universitetsforlag, (ARTiFAKTi inspirationsmateriale om guldalderen)