Grundtvig en liturgisk teolog?

Transkript

1 Grundtvig en liturgisk teolog? Indledning Enhver tale om tro, lære og kirke udspringer af liturgi. Det er grundtanken i den liturgiske teologi. Derfor er den interesseret i, hvordan kirken virkeliggøres gennem dens liturgi, og hvordan liturgi og teologi forholder sig til hinanden. Trods det at Grundtvig ikke har været bekendt med den liturgiske teologi, vil oplægget argumentere for, at Grundtvigs kirkelige anskuelse kan udlægges som en sammenhængende liturgisk teologi. For Grundtvig arbejder målrettet med, hvordan det er gennem liturgien at tro, lære og kirke i grunden etableres og opretholdes. Liturgisk teologi som metode og teori Liturgisk teologi kan spores så længe, der har været teologisk diskurs. Men det er rimeligt at antage, at den moderne udgave tager sin begyndelse med den russisk-ortodokse teolog Alexander Schmemann ( ), som i sin introduktion til liturgisk teologi ville vise, at liturgisk teologi ikke er en synkron eller diakron underkategori af den systematiske teologi men i sig selv er en indgang til at studere forholdet mellem liturgi og teologi og vise, hvordan kirken først og fremmest virkeliggøres gennem liturgi. 1 Den liturgiske teologis fokus er gudstjenesten. For den liturgiske teologi er gudstjenesten at se som det sted, hvor Gud handler med og taler til mennesket og mennesket kan svare på Guds kaldelse og handlen. Den liturgiske teologi er en måde at anskue og definere, hvad teologi er. Det er i den liturgiske praksis, at troslære og lære om Gud konstitueres og affirmeres. Som en konsekvens heraf må teologi defineres som en undersøgelse af den kristne tro, sådan som den kommer til udtryk i gudstjenesten, og hvad gudstjenesten udsiger om den kristne Gud. Det, som sker i gudstjenesten, er teologi per se, 2 det er at forstå som primær teologi og enhver systematisk og refleksiv tolkning heraf er sekundær teologi, som derfor er en talt og skrevet diskurs. 3 I den primære teologi finder den sekundære teologi sit indhold, for gudstjenestens 1 Schmemann 1975, s Kavanagh 1984, s Lathrop 1993, s Lathrop 1993, s. 6. 1

2 hvordan er tæt forbundet med dens hvorfor. Den sekundære teologi fremdrager den teologi, som allerede er til stede i den primære teologi for at belyse og systematisk eftertænke den primære praksis med det formål at få et mere grundlæggende forståelse af, hvad der er på spil i den primære teologi. Perspektiver i den liturgiske teologi De følgende perspektiver i den liturgiske teologi finder jeg er interessante i forhold til den videre undersøgelse af Grundtvig. 1. Når den liturgiske teologi er en måde at anskue teologiens væsen på, og derfor en metode. Den er en metode, der tænker ud fra og med kirken og på den måde undersøger, hvad teologi er. Den liturgiske teologi skal artikulere den kristne tro sådan som den kommer til udtryk i menigheden. 4 Liturgisk teologi er en oplagt metode for kirken, der søger forståelse af sin tro. 2. Den liturgiske teologi rummer et menighedsperspektiv. Det er hele menighedens liturgiske aktivitet, der udtrykker en teologi og dermed er det også hele menigheden, der kan ses som medskaber og bærer af denne teologi Den liturgiske teologi udstikker en ekklesiologi. For kirken er, hvor gudstjenesten finder sted i menighedens forsamling, her bliver kirken kirke. Det er gudstjenesten der skaber kirke og i liturgien udtrykkes kirkens selvforståelse Endelig rummer den liturgiske teologi et interessant aspekt om menighedens kristologi. I den liturgiske praksis afsløres det, hvordan Kristus forstås som nærværende eller fraværende, som fortidig eller nutidigt lyslevende, som sakramentalt eller verbalt formidlet. Grundtvigs kirkelige anskuelse i lyset af liturgisk teologi Med den liturgiske teologi som metode og teori spørger jeg nu, om ikke Grundtvig, trods det at han ikke har været bekendt med den liturgiske teologi, 4 Lathrop 1993, s Lathrop 1999, s. 9 6 Irwin 1994, s. 48 f. 2

3 kan læses som en liturgisk teolog? Jeg vil argumentere for, at der inden for Grundtvigs kirkelige anskuelse findes en lignende spørgehorisont, som den liturgiske teologi beskæftiger sig med: hvor konstitueres den kristne tro, lære og kirke, og hvordan forholder gudstjeneste og teologi sig til hinanden? Ud fra et liturgisk teologisk perspektiv er det interessant at iagttage, hvordan Grundtvig i Kirkens Gienmæle binder den kristelige kirkes grundlærdom til en gudstjenestelig praksis. 7 For i kirken findes den grundvold, hvorpå både kirken og kristendommen hviler, og hvorefter den kan prøves og dermed udsige noget om, hvad tro er og hvad der er dens fundament. Grundtvig plæderer for, at læren om kristendommen funderes og konstitueres i menighedens gudstjeneste. Gennem tros-samfundet, som konstitueres i gudstjenesten, erfarer og tilegner mennesket sig, hvad sand kristendom er, og en egentlig forståelse heraf beror følgelig på delagtighed i dette fællesskab, der bekender troen på Jesus Kristus. Gudstjenesten bliver derfor den ontologiske forudsætning for at kunne tale om troslære. Den nye kirkeforståelse, som Grundtvig sporadisk udtrykte i Kirkens Gienmæle udvikler han efterfølgende, og et gennemgående træk ved den bliver hans udfoldede refleksioner over det levende, mundtlige Ord forstået som Guds levende Ord til den historiske såvel som aktuelle menighed, som de findes i den apostolske trosbekendelse, fadervor og nadverindstiftelsesordene. 8 Det levende Ord danner grundlag for at tale om gudsnærvær, troserfaring og forståelse af kirke og menighed. Grundtvig knytter Kristi nærværelse sammen med det levende Ord og heri rummes der en kristologi og troslære, som er forankret i gudstjenesten. Jeg tolker Grundtvigs grundlæggende indsigt om det levende Ord ud fra en liturgisk teologi, for hans forståelse og refleksioner af det levende Ord som Kristi nærværelse kan ikke løsrives fra gudstjenesten, hvor menigheden får Kristus for øje er når det levende Ord lyder ved konkrete liturgiske handlinger. 7 Grundtvig, Kirkens Gienmæle US bd. IV s Grundtvigs refleksioner skal ses som en udvikling af en luthersk teologi og Luthers viva vox evangelii med inspiration fra kirkehistorien, særligt Irenæus. Grundtvig fandt inspiration i Irenæus skabelses-teologi og hans tale om en trosregel for den sande kristendom. Ligeledes har hans forståelse af det levende Ord tydelige referencer til Johannesevangeliet samt de filosofiske strømninger, der prægede hans samtid. Se f.eks. Jørgsen 1998, Iversen 1987 og 2008 og Schjørring

4 Det levende Ord er bundet til konkrete, liturgiske handlinger, og i dette samspil mellem ord og handlinger er Kristus realt nærværende og udsiger nådens virkelighed idet synd og død bydes trods. 9 Liturgisk teologisk kan Grundtvigs forståelse af det levende Ord begrundes som en menighedens kristologi, for stedet, hvor menigheden erfarer Kristus og hans nærvær er i liturgien. I liturgien lærer menigheden Kristus at kende, her udsiges det noget om, hvem Kristus er, han er Guds søn, der stadig er nærværende tilstede i sin menighed, og hvis ord som veds skabelsen stadigt skaber, hvad det nævner. Det er den primære troserfaring i liturgien, der udstikker en sekundær teologi, som Grundtvig på sin vis bygger og italesætter sin forståelse af det levende Ord på. Grundtvigs forståelse af det levende Ord generer en liturgisk teologi, hvor liturgien får en særligt central rolle både som kristendommens grundvold og som grundlærdom, i tråd med den liturgiske teologis grundantagelse. Grundtvig forstår det levende Ord som afgørende for troens og dermed den kristne troslæres indhold. Den kristne lære bliver derfor levet kirkeliv og kan ikke løsrives fra det faktum, at der i liturgien er en grundlæggende indsigt om kristendommen. Liturgien er Guds åbenbarings sted og dermed troens fødested og frelsens sted. Kristendommen kommer i sin essens klart til udtryk i kirken i gudstjenesten ved dåben og nadveren. Gennem gudstjenesten, gennem dens liturgi, åbenbares det, hvad kristen tro er, og hvad sand tale om den treenige Gud er. Forståelsen af hvad kristen tro er - dens hvad bliver således dybt forankret i gudstjenestens praksisfællesskab. Som sådan kan der derfor argumenteres for, at Grundtvigs gudstjenestesyn rummer en selvstændig liturgisk teologi. 9 Der kan rejses en række indvendinger mod Grundtvigs forståelse af det levende Ord. For betyder hans forståelse af det levende Ord, at Kristi nærvær alene erfares qua disse bestemte ord, har det konsekvenser for, om Kristi nærvær kan erfares andre steder f.eks. udenfor gudstjenesten. Ligeledes har det konsekvenser for forståelsen af Bibelen som Guds ord. 4

5 Litteratur Allchin, A. M. 1997: (red. m. Jasper, D., Scjørring J. H., Stevnson, K.) Heritage and Prophecy: Grundtvig and the English-speaking World. Aarhus: Aarhus University Press. 2002: Grundtvigs kristendom. Menneskeliv og Gudstjeneste. Aarhus: Aarhus University Press. Browning, D. S. 1991: A fundamental practical theology: descriptive and strategic proposals. Minneapolis: Fotress Press. Byström, J og Noorgård, L. 1996: Mer än ord. Liturgisk teologi och praxis. Stockhom: Verbum. Fagerberg, D. W. 1992: What is Liturgical Theology? A Study in Methodology. Colllegeville Minnesota: The Liturgical Press. Grundtvig, N. F. S. 1825: Kikrens Gienmæle. N. F. S. Grundtvigs udvalgte Skrifter ved Holger Begtrup. Bd. IV. København Gyldendalske Boghandel. 1825: Den Christelige Kamp. N. F. S. Grundtvigs udvalgte Skrifter ved Holger Begtrup. Bd. IV. København Gyldendalske Boghandel : Om Christendommens Sandhed. N. F. S. Grundtvigs udvalgte Skrifter ved Holger Begtrup. Bd. IV. København Gyldendalske Boghandel : Af Søndags-Bogen. N. F. S. Grundtvigs udvalgte Skrifter ved Holger Begtrup. Bd. V. København Gyldendalske Boghandel : Kirke-Speil: N. F. S. Grundtvigs udvalgte Skrifter ved Holger Begtrup. Bd. X. København Gyldendalske Boghandel. 1868: Den Christelige Børnelærdom. N. F. S. Grundtvigs udvalgte Skrifter ved Holger Begtrup. Bd. IX. København Gyldendalske Boghandel. Guds-Ordet til os. N. F. S. Grundtvigs Sangværk til den danske Kirke. Bd. V, nr Kirken det er et gammelt Huus. N. F. S. Grundtvigs Sangværk til den danske Kirke. Bd. I, nr. 22. Øjne! I var lykkelige. N. F. S. Grundtvigs Sangværk til den danske Kirke. Bd. V, nr Jeg veed et lille Himmerig. N. F. S. Grundtvigs Sangværk til den danske Kirke. Bd. I, nr Iversen, H. R. 5

6 1987: Ånd og livsform. Husliv, folkeliv og kirkeliv hos Grundtvig og sidenhen. Århus: Anis. 2008: Grundtvig, folkekirke og mission. København: Anis Irwin, K. W. 1994: Context and Text. Method in Liturgical Theology. Minnesota: The Liturgical Press Josuttis, M. 1993: Das Weg in das Leben: eine Einführung in den Gottesdienst auf verhaltenswissenschaftlicher Grundlage. München: Chr. Kaiser. Jørgensen, T. 1992: Grundtvigs Kirkens Gienmæle læst i et nutidigt perspektiv i Grundtvig studier s København: Grundtvig Selskabet af 8. september : Grundtvig og den lutherske tradition i Grundtvig studier s København: Grundtvig Selskabet af 8. september Kavanagh, A. 1984: On Liturgical Theology. New York: Pueblo Publishing Company. Kubicki, J. M. 2004: Recognizing the Presence of Christ in the Liturgical Assembly i Theological studies 65, s : Perception, Presence, and Sacramentality in a Postmodern Context i Studia liturgica 35 no 2, s : The Presence of Christ in the Gathered Assembly. New York: Continuum. Kyndal, E. 1984: Nadverlære og nadverfællesskab. Den lutherkse nadverlære kritisk belyst ud fra Ny Testamente og den økumeniske samtale i nutiden. København: Gad. Lathrop, G. W. 1993: Holy Things: A Liturgical Theology. Minneapolis: Fortress Press. 1994: What Are the Essentials of Christian Worship? Minneapolis: Augsburg-Fortress. 1999: Holy People: A Liturgical Ecclesiology. Minneapolis: Fortress Press. 2000: "The Bath and the Table, the Prayer and the Word" N.F.S. Grundtvig and the lutheran contribution to ecumenical liturgical renewal i Grundtvig studier s København: Grundtvig Selskabet af 8. september

7 2003: Holy Ground: A Liturgical Cosmology. Minneapolis: Fortress Press. Meyer-Blanck, M. 1997: Inzenierung des Evangeliums. Göttingen: Vandenhoeck und Ruprecht. Nielsen, B. F. 2004: Genopførelser: ritual, kommunikation og kirke. København: Forlaget Anis. Njå, Å. 2008: Det ånder himmelsk over støvet : Faser i Regin Prenters grundtvigske paktsteologi. Oslo: Det teologiske fakultet Saliers, D. E. 1994:Worship as Theology. Forestaste of Glory Divine. Nashville: Abingdon Press Schjørring, J. H. 1987a: Grundtvig og Påsken. København: Gad. 1987b: Grundtvig og en gudstjenestelig teologi i Dansk teologisk Tidsskrift. 1987:4 s København: Gad. 1990: Grundtvigs billedsprog og den kirkelige anskuelse. København: Anis. Schmemann, A. 1975: Introduction to Liturgical Theology. New York. Sjöstrand, L. 2011: Mer än tecken. Ph.d.-afhandling, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Skydsgaard, K. E. 1943: Kirkens Gudstjeneste. Haandbog i Kristendomskundskab. Bd. VI, s København. Taft, R. F. 1992: What does liturgy do : Toward a soteriology of liturgical celebration: some theses. i Worship 66 no 3 My 1992, s Collegeville, Minnesota. Thodberg, C. 1969: En glemt dimension I Grundtvigs salmer bundetheden til dåbsritualet. København: Gads forlag. 1977: For sammenhængens skyld. Ord og motiver i Grundtvigs salmer og prædikener. Århus. 1983: (red. m. Thyssen, A. P.) Grundtvig og grundtvigianismen I nyt lys. Århus: Anis. 7

8 2000: Den liturgiske eksegese og Grundtvig i Grundtvig studier s København: Grundtvig Selskabet af 8. september 1947 Vogel, D. W : Primary Sources of Liturgical Theology: A Reader. Minnesota: The Liturgical Press Collegeville Aagaard. A. M. 2005: Ånd har krop. Teologiske essays. København: Anis. 8