Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr GUIDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr GUIDE"

Transkript

1 GUIDE Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1

2 indhold Baggrund for denne guide... 3 Overvejelser ved valg af varmekilde... 4 Trin 1: Tjek status for kollektiv forsyning... 5 Kollektiv varmeforsyning og kommunale varmeplaner... 5 Områder udenfor kollektiv varmeforsyning... 5 Trin 2: Få kendskab til boligens varmebehov... 6 Trin 3: Beregn besparelsen... 7 Trin 4: Få overblik over mulige varmekilder... 9 Fjernvarme Jordvarmepumpe Luft-vandvarmepumper Solvarmeanlæg Naturgaskedel Biokedler Oliekedel Bilag: Regneeksempler Udgivet oktober 2010, rev. februar

3 Baggrund for denne guide Videncenter for energibesparelser i bygninger har udviklet denne guide som en hjælp til husejere, installatører og energivejledere, når der er brug for at træffe valg om fremtidig energiforsyning. Eksempelvis når en gammel oliekedel skal udskiftes. Husejeren har i dag flere muligheder for at vælge mellem forskellige energikilder end nogensinde før. Det gør valget af energiform komplekst, og betyder, at det har stor betydning både for den enkelte husejers økonomi og for samfundet. En række af de tendenser, der er helt centrale både for den enkelte og for samfundet, er: Fjernvarmenettene er løbende under udbygning og vil dermed forsyne større områder i byerne. Fjernvarmeværkernes udbygning med biomasseanlæg er også stigende. Ca. 60 % af de danske boliger får i dag deres varme via fjernvarme. Det er den energiform, der typisk udleder mindst CO 2, sammenlignet med elvarme, olie- og naturgasfyr. El- og varmeproduktion på danske kraftværker er belagt med CO2-kvoter. Det har samfundsmæssigt stor betydning i forhold til de boliger, der udskifter oliefyr (eller gasfyr) med fjernvarme eller varmepumper. Da fjernvarmen og elproduktion til varmepumper produceres på kvotebelagte kraftværker, kan CO 2 -udledningen fra værkerne samlet set ikke stige. Derfor vil CO 2 -reduktionen fra boliger, der omlægger fra oliefyr til fjernvarme eller varmepumper, slå fuldt igennem i Danmarks CO 2 -regnskab. En stadig stigende andel af Danmarks elforbrug dækkes af CO 2 -neutral vindmøllestrøm. Det betyder, at der et stigende behov for at kunne aftage strømmen i perioder, hvor der produceres meget vindenergi. Der er stor sandsynlighed for, at energiprisen generelt vil stige i løbet af den nye varmekildes levetid på ca. 20 år. Herved vokser husejerens besparelse ved at have en effektiv varmekilde. Der er ofte mange forskellige tekniske muligheder, når der skal vælges varmekilde, og varmekilderne kan ofte bruges i kombination. Denne guide giver et overblik over mulighederne for de husejere og håndværkere, der står over for at træffe eller vejlede om valg af fremtidig varmekilde. Regneeksemplerne i guiden er udarbejdet med udgangspunkt i olie som eksisterende energikilde, men guiden kan også anvendes for boliger med andre energikilder. Videncenter for energibesparelser i bygninger Februar

4 Overvejelser ved valg af varmekilde Der er mange væsentlige faktorer, som bør overvejes, når husejeren skal installere en ny type varmekilde: Tekniske overvejelser Ligger boligen i et kollektivt forsyningsområde med fjernvarmeforsyning eller gasforsyning? Ligger boligen i nærheden af et kollektivt forsyningsområde, og har kommunen planer om at udbygge gas- eller fjernvarmenettet, og er der evt. tilslutningspligt? Kan husejeren gøre noget for at nedbringe boligens varmebehov fx ved at efterisolere loft og udskifte døre og vinduer? Hvilken varmekilde passer bedst til boligens eksisterende varmeanlæg, så der opnås en høj energieffektivitet? Et hus med gulvvarme kan ofte med fordel anvende solvarme til rumopvarmning specielt i overgangsperioderne forår og efterår. Giver forbruget af varmt brugsvand og/eller den eksisterende varmeinstallation et godt grundlag for solvarme? Økonomiske overvejelser Hvor stor bliver investeringen? Skal der retableres fliser, have eller andet efterfølgende? Findes der tilskudsordninger? Hvor stor er den årlige energibesparelse i kr.? Hvor meget vil energiprisen stige indenfor anlæggets levetid? Er der lovkrav til service på anlægget? Hvad er de årlige omkostninger til vedligeholdelse og serviceeftersyn? Er der garanti på installationen? Hvor lang er levetiden på anlægget? Hvor store er finansieringsomkostningerne og den månedlige ydelse? Bliver boligen mere attraktiv både for ejer og eventuelle købere? Komfortmæssige overvejelser Sker der en ændring i komforten ved skift af varmekilde? Skal husejeren bruge tid dagligt for at passe varmekilden? Er der ekstra rengøring i forbindelse med varmekilden? Er der lugt eller støj fra varmekilden? Opnår husejeren mere plads og et mere velordnet fyr rum, hvis varmekilden udskiftes? Miljømæssige overvejelser Ønsker husejeren at bidrage til at nedbringe CO 2 udslippet? Vil husejeren signalere en grøn profil? Vil husejeren bidrage til, at Danmark får mere vedvarende energi? Denne trin-for-trin guide giver ikke svar på alle spørgsmål, men ved at bruge den som vejledning, får husejere og håndværkere et godt grundlag for at foretage det rigtige valg af varmekilde og få oplysninger om, hvor de kan yderligere information. 4

5 trin 1 Trin 1: Tjek status for kollektiv forsyning Ved valg af varmekilde er det vigtigt at skelne mellem, om boligområdet er eller i nær fremtid kan forventes dækket af kollektiv varmeforsyning. Det skal således afklares, om der er forsyningsforpligtelser fra kommunens side. Kollektiv varmeforsyning og kommunale varmeplaner Kollektiv varmeforsyning omfatter fjernvarmeforsyning og forsyning med naturgas. Hver enkelt kommune har planlagt, om der skal stilles kollektiv varmeforsyning til rådighed i de enkelte boligområder. I nogle områder kan der være krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Kommunernes tekniske forvaltninger vil kunne oplyse om muligheder, planer og krav i de konkrete boligområder. I nogle tilfælde vil der være mulighed for at anvende supplerende former for opvarmning som fx solvarme i områder med kollektiv varmeforsyning. Der kan dog også være restriktioner for anvendelse af solvarme i visse boligområder på grund bevaringsmæssige eller arkitektoniske aspekter. I naturgasområder kan man godt udskifte oliefyret med en varmepumpe eller kombinere en ny gaskedelinstallation med solvarme. Områder udenfor kollektiv varmeforsyning I områder uden kollektiv varmeforsyning vil der være mulighed for at anvende forskellige varmekilder som fx varmepumper, oliekedler, biokedler m.m. og ofte i kombination med supplerende solvarme. Husk at husets klimaskærm skal være i god stand (velisoleret og tæt), inden der træffes valg om installation af varmepumpe. 5

6 trin 2 Trin 2: Få kendskab til boligens varmebehov Varmebehovet i det enkelte hus har betydning for valget af typen af varmekilde og for, hvorledes varmeanlægget udformes. For at beregne og vurdere besparelsesmulighederne anbefales det at tage udgangspunkt i boligens aktuelle årlige energiforbrug og omkostninger til rumopvarmning og varmt brugsvand. Find energiforbruget og omkostninger frem for de seneste fx 3 år og udregn et gennemsnit. Hvis ikke der er ændret i brugervaner og antal personer i den periode, er det et godt udgangspunkt. Husk at det næsten altid er muligt at kontakte energileverandøren og få faktuelle oplysninger om indkøbt energi. Hvis de aktuelle energiforbrug ikke kan fremskaffes, kan nedenstående tabel anvendes. Den viser, hvordan varmeforbruget gennemsnitligt fordeler sig afhængigt af bygningens opførelsesår og det opvarmede boligareal. I tabel 1 ses nøgletal i liter olie pr. m² for varmebehov til både rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand i enfamiliehuse. I tabellen antages det, at huset er opvarmet med en ældre oliekedel. Olieforbruget er fundet ved, at 1 liter olie anvendt i den eksisterende kedel forventes at dække et nettovarmebehov 1 på 8 kwh. Husk at energiforbruget i det enkelte hus kan være meget forskelligt fra gennemsnittet, også på grund af den isoleringsmæssige tilstand af bygningen og installationerne, som kan være forskellige fra gennemsnittet. Der kan også efterfølgende være sket energimæssige forbedringer, som har nedsat varmebehovet. Brugeradfærden er ligeledes en parameter som kan påvirke energiforbruget markant. Eksempel I et hus på 140 m 2 fra 1965 er der således et gennemsnitligt olieforbrug på: 19 liter olie pr.m 2 x 140 m 2 = liter olie pr år. De viste varmebehov er beregnet på grundlag af en gennemsnitlig udformning af bygningen, herunder en isoleringsgrad der svarer til tidspunktet for opførelsen af bygningen. Der er benyttet standardiserede forudsætninger med hensyn til brug af bygningen, fx mht. beboere (2 voksne og 2 børn), rumtemperaturer, ventilation og forbrug af varmt brugsvand. Stuehuse er ikke med i ovennævnte opgørelse. Ældre stuehuse på landet har ofte et væsentligt større varmebehov end de varmebehov, som er vist ovenfor. Byggeår Isolering Gulv: ca. 50 mm Hulmur: Ingen Loft: ca. 30 mm Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft: ca. 100 mm Gulv: ca. 150 mm Hulmur: ca. 100 mm Loft: ca. 200 mm Gulv: ca. 200 mm Hulmur: ca. 125 mm Loft: ca. 250 mm Vinduer Forsats/koblet Termoruder Termoruder Energiruder Areal m 2 Nøgletal for forbrug af olie i l/m 2 /år Tabel 1. Nøgletal for forbrug af olie pr. areal til dækning af varmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand som funktion af byggeår og areal. Der er forudsat installeret en ældre kedel. 1 Nettovarmebehovet er husets aktuelle olieforbrug fratrukket varmetabet for kedlen 6

7 trin 3 Trin 3: Beregn besparelsen I tabel 2 på er det muligt at se og sammenligne en række forskellige muligheder for valg af varmekilde ved udskiftning af oliefyr. Husk at skemaet kun skal anvendes som et fingerpeg eller supplement i forbindelse med valg af varmekilde. Der bør altid foretages detailberegninger ud fra den konkrete situation. Tabellen viser en række regneeksempler på økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved valg af varmekilde i og uden for områder med kollektiv varmeforsyning. Forudsætninger: For at kunne sammenligne de forskellige muligheder er alle beregningerne baseret på et typisk hus på 130 m 2, der bruger liter fyringsolie om året. Varmeanlægget er en blanding af gulvvarmeog radiatoranlæg. Der er ikke brændeovn eller anden supplerende varmekilde i boligen. Se eksempel og forklaringer på næste side. Regneeksempler på valg af varmekilde ved udskiftning af ældre oliekedel i enfamilehus OMRÅDE BYGNING VARMEKILDE ØKONOMI MILJØ Varmeforsyningsområde Beboelse Udskiftning til: Samlet investeringsskøn og incl. moms [kr.] Årlig energiomkostning efter forbedring [kr.] Årlig drift og service omkostning [kr.] Årlig besparelse [kr.] Årlig CO 2 besparelse [kg] Kollektiv varmeforsyning (naturgas eller fjernvarme) Huset på 130 m² opvarmes med et ældre oliefyr fra Varmeanlægget består af delvis radiatorog gulvvarmesystem. Der indkøbes liter olie om året. Naturgasinstallation * Fjernvarmeinstallation** Naturgas kombineret med solvarmeinstallation Kondenserende oliefyr (A-mærket) kombineret med solvarme installation Udenfor kollektiv varmeforsyning (typisk el, varmepumper, olie, biomasse, sol eller vind) Huset på 130 m² opvarmes med et ældre oliefyr fra Varmeanlægget består af delvis radiatorog gulvvarmesystem. Der indkøbes liter olie om året. Varmepumpeinstallation (væske/vand, jordvarme) Varmepumpeinstallation (luft/vand) Varmepumpeinstallation (luft/vand) kombineret med solvarmeanlæg Træpillefyr Træpillefyr kombineret med solvarmeanlæg **** Varmepumpe (væske/vand, jordvarme) og solvarme Kondenserende oliefyr (A-mærket) Kondenserende oliefyr (A-mærket) kombineret med solvarme installation Tabel 2: Oversigt med beregningseksempler * Omkostninger for tilslutning til naturgasnettet er vurderet til kr. Bortskaffelse af oliefyr og sløfning af olietank er vurderet til kr. ** Omkostninger for tilslutning til fjernvarmenettet er vurderet til kr. Bortskaffelse af oliefyr og sløjfning af olietank vurderet til kr. *** Investeringen til solvarmeanlægget er vurderet til kr. 7

8 trin 3 fortsat Eksempel på brug af skemaet på foregående side (følger den gule markering i skemaet): Huset på 130 m 2 er placeret udenfor kollektiv varmeforsyning. Huset opvarmes med et ældre oliefyr med et årligt olieforbrug på liter pr. år. Det overvejes at installere et jordvarmeanlæg. Det samlede investeringsskøn udgør kr. ekskl. moms. De årlige energiomkostninger efter installationen beløber sig til ca kr. Serviceomkostninger udgør ca kr. pr år. Den årlige økonomiske besparelse udgør ca kr., og den årlige besparelse i CO 2 udgør ca kg pr. år. Parametrene for de enkelte kolonner i tabellen på forrige side er følgende: Område (1): Det skal undersøges, om området er kollektivt forsynet med fjernvarme eller naturgas. Bygning (2): Her er beskrevet nogle standardforudsætninger, som danner grundlag for de viste eksempler. Varmekilde (3): Forskellige muligheder for valg af varme kilde er vist ved skrotning af oliefyret. Se yderligere beskrivelse og henvisninger i efterfølgende afsnit. Økonomi (4): Prisskøn på den samlede investering for installationen er vist. De årlige omkostninger efter den nye installation er opdelt i en energiomkostning og en drifts- og serviceomkostning. Den årlige besparelse ved det valgte anlæg i forhold til den tidligere udgift før skrotning af oliefyret er vist. Miljø (5): I sidste kolonne er den årlige CO 2 -besparelse i kg pr. år vist ved den valgte varmekilde. De viste CO 2 - besparelser tager ikke højde for CO 2 -kvoter, der har stor betydning for de realiserede CO 2 -besparelser ved varmepumper og fjernvarme. I beregningerne indgår tallene fra Energistyrelsens Energistatistik 2009 El: 567 kg CO 2 /MWh Fjernvarme: 137 kg CO 2 /MWh. Alle tallene fra oversigten kan findes i beregningseksemplerne bagerst i materialet. 8

9 trin 4 Trin 4: Få overblik over mulige varmekilder Nedenfor er en kort beskrivelse af de opvarmningskilder, der er mest relevante i forhold til en- og tofamiliehuse. Husk, hvis huset er efterisoleret eller er planlagt efterisoleret, vil det medføre et mindre varmebehov, og derved ændrer forudsætningerne sig for valg af varmekilde. En eksisterende varmekilde kan derfor være overdimensioneret, hvilket kan medføre en dårligere energieffektivitet. Den eksisterende radiator/gulvvarmeinstallation er ligeledes afgørende for den samlede energigevinst, når man skifter til fjernvarme, kondenserende kedler eller varmepumper. Disse energieffektive varmekilder er helt afhængige af, at den ønskede rumtemperatur (19 21 C) kan opnås ved en tilstrækkelig lav fremløbstemperatur. Drift med tilstrækkelig lav fremløbstemperatur (ca. 50 o C) sikres ved større radiatoroverflade arealer og gulvvarme. Hvis ikke det er muligt, er der risiko for, at boligejeren ikke opnår den fulde energigevinst. Levetiden for alle varmeproducerende anlæg mv., fx kedler, varmepumper, solvarmeanlæg er ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderet til 20 år (jf. bilag 6 i Bygningsreglementet-BR10). Den faktiske levetid afhænger naturligvis af helt specifikke forhold som kvalitet, driftsforhold, almindelig vedligehold som serviceeftersyn m.m. 9

10 Fjernvarme Fjernvarmeunit Varmt brugsvand Termostatventil Varme frem Varme retur Fremløb Returløb Koldt vand Principtegning af varmeanlæg med fjernvarme. I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme. Udgifterne til opvarmning falder typisk %, og CO 2 -udledningen falder ca. 65 %. Da fjernvarmeværkerne er pålagt CO 2 -kvoter, kan den samlede CO 2 -udledning fra fjernvarmeværket ikke stige. Ved udskiftning af oliefyr til fjernvarme bliver CO 2 -gevinsten dermed 100 % i den periode, kvoten er gældende. Stort set alle huse med vandbårne radiatorer eller vandbåren gulvvarme er egnet til fjernvarme. I huse med varmluftkanaler kan der dog være særlige forhold, der gør fjernvarme uegnet. Ret altid henvendelse til det lokale fjernvarmeværk og få oplysninger om fjernvarmedriften og krav til afkøling. Få også et overblik over de lokale fjernvarmetariffer og afregningsform. Anbefaling til ny fjernvarmeinstallation Fjernvarmeværkets tilslutningsbestemmelser skal altid følges og afgør bl.a., om der skal installeres: Direkte eller indirekte fjernvarme Gennemstrømningsvandvarmer eller varmtvandsbeholder Derudover vil bestemmelserne normalt indeholde krav til dimensionerende temperatursæt for vandvarmer og varmeanlæg. Husk også at afklare betingelser og udgift for tilslutningen med dit fjernvarmeselskab, så det kan indregnes i den samlede forventede investering. Det anbefales at tage udgangspunkt i Energiløsning for konvertering til fjernvarme på findes tjekliste og en beskrivelse af udførelsen m.m. Yderligere information: Henvisninger til relevant information for uddybende forklaringer: Videncenter for energibesparelser i bygninger: Center for energibesparelser: Informationsside om fjernvarme: Energitjenesten: Fjernvarmeprisen i dit område: 10

11 Jordvarmepumpe Varmt brugsvand Akkumuleringstank Termostatventil Væskevandvarmepumpe Varmtvandsbeholder Koldt vand Varme frem Varme retur Jordslange Princippet i varmeanlæg med jordvarmepumpe. En væske-vandvarmepumpe optager den solenergi, der er lagret i jorden, via en jordvarmeslange, som graves ned på grunden. Et varmepumpeanlæg er mest energieffektivt ved lavtemperaturvarmeanlæg såsom gulvvarme eller til opvarmning af efterisolerede huse med forholdsvis store radiatorer, der tillader lave fremløbstemperaturer. Myndighedstilladelser skal også undersøges. Jordvarmeanlæg er underlagt Miljøstyrelsens bekendtgørelse om etablering af jordvarmeanlæg (bekendtgørelse nr. 1203), som for jordslangen foreskriver eftersyn, tæthed og afstandskrav til drikkevandsboringer. Anlægget skal altid godkendes hos kommunen inden installation. Anbefaling til valg af jordvarmepumpe Vælg en godkendt installatør Husk altid at få husets varmeafgivere og klimaskærm gennemgået Vælg en væske-vandvarmepumpe med en så høj normeffektivitet (årsnyttevirkning) som muligt for at bruge mindst mulig el til at drive varmepumpen. Vælg en væske-vandvarmepumpe fra Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper. Det sikrer, at varmepumperne er testet under ens forhold. Det anbefales at tage udgangspunkt i Energiløsning for konvertering til jordvarme på Her findes tjekliste og en beskrivelse af udførelsen m.m. 11

12 Luft-vandvarmepumper p p Koldt vand Principskitse af luft-vandvarmepumpeinstallation. Hvis det ikke er muligt at installere en jordvarmepumpe, er en luft-vandvarmepumpe et godt alternativ. En luft-vandvarmepumpe har % lavere energieffektivitet end en en jordvarmepumpe, men den kræver til gengæld ikke nedgravning af jordvarmeslanger En luft-vandvarmepumpe består af en udedel placeret udenfor huset og indedel placeret inde i huset. Den varmeenergi, der findes i luften, omdannes i varmepumpen til varmt vand, som opvarmer huset og det varme brugsvand. Et varmepumpeanlæg er mest energieffektivt ved lavtemperaturvarmeanlæg såsom gulvvarme eller til opvarmning af efterisolerede huse med forholdsvis store radiatorer, der tillader lave fremløbstemperaturer (max 50 o C) Lav fremløbstemperatur giver høj effektivitet. Effektiviteten øges ca. 3% for hver grad temperaturen kan sænkes. Vær opmærksom på at der kan forekomme støj fra varmepumpens udedel. Anbefaling til valg af luft-vandvarmepumpe Vælg en luft-vandvarmepumpe med en så høj normeffektivitet (årsnyttevirkning) som muligt for at bruge mindst mulig el til at drive varmepumpen. Vælg en luft-vandvarmepumpe fra Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper. Det sikrer, at varmepumperne er testet under ens forhold. Det anbefales at tage udgangspunkt i Energiløsning for konvertering til luft-vand varmepumpe på Her findes tjekliste og en beskrivelse af udførelsen m.m. Yderligere information: Henvisninger til relevant information for uddybende forklaringer: Videncenter for energibesparelser i bygninger: Center for energibesparelser: Informationsside om varmepumper: Liste over energimærkede varmepumper hos Energistyrelsen: ensliste_energimaerket_vp Varmepumpeordningen (VPO): Energitjenesten: 12

13 Solvarmeanlæg Principtegning af varmeanlæg med solvarme som supplerende varmekilde. Solvarme er et miljøvenligt supplement til andre varmekilder. Det anbefales at etablere solvarme til opvarmning og varmt brugsvand i huse, som opvarmes med oliekedler, gas- eller elradiatorer. Det er især oplagt at etablere solvarme samtidig med udskiftning af tagbelægning, varmtvandsbeholder eller kedel. Anbefaling til valg af solvarmeanlæg Solvarme til rumopvarmning er relevant, når der er et opvarmningsbehov, som skal dækkes i sommerhalvåret. Det kan for eksempel være klinkegulve med gulvvarme eller kældre, der skal holdes tørre. Hvis ikke det er aktuelt, anvendes et mindre anlæg, som kun producerer varmt brugsvand. Solvarmeanlægget kan dække ca. 60 % af energiforbruget til varmt brugsvand For solvarmeanlæg, der både leverer varmt brugsvand og bidrager til rumopvarmning, dækkes typisk % af det totale varmebehov. Det anbefales at tage udgangspunkt i Energiløsning for solvarmeanlæg til varmt brugsvand og opvarmning på Her findes tjekliste og en beskrivelse af udførelsen m.m. Yderligere information: Henvisninger til relevant information for uddybende forklaringer: Videncenter for energibesparelser i bygninger: Center for energibesparelser: Informationssider om solvarme: Energiløsning for installation af solvarme til hhv. varmt brugsvand og kombination af varmt brugsvand og opvarmning (detailbeskrivelse af, hvordan det udføres): Energitjenesten: Energistyrelsen: Kvalitetssikring af solvarmeanlæg: 13

14 Naturgaskedel Balanceret aftræk Kondenserende gaskedel Varmt brugsvand Termostatventil Varmtvandsbeholder Cirkulationspumpe Kondensafløb Varme frem Varme retur Gasledning Kloak Koldt vand Princippet i varmeanlæg med naturgaskedel. I huse med en ældre naturgaskedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til vedvarende energi eller fjernvarme. Er det ikke tilfældet, bør kedlen erstattes af en kondenserende naturgaskedel. Det er ofte en god ide at udskifte en naturgaskedel, der er over 15 år gammel, da kondenserende kedler udnytter energien mere effektivt end gamle. Ældre kedler har typisk en effektivitet på %, mens nyere kedler typisk har en effektivitet på %. En kondenserende gaskedel er konstrueret, så den kan afkøle røggassen. Herved udnyttes energiindholdet i røggassen, hvilket giver 10 % bedre udnyttelse af gassen sammenlignet med traditionelle gaskedler. Det er dog en forudsætning, at returtemperaturen i varmeanlægget er lav (under 40 0 C), ellers vil kondensation af røggas produkterne ikke finde sted. Energibestemmelserne i Bygningsreglement BR10 stiller energikrav til gaskedler ved nyinstallation og udskiftning, nemlig at CE-nyttevirkningen ved fuldlast er på 96 % og ved 30 % dellast er på 105 %. Det betyder, at det kun er kondenserende kedler, som kan anvendes. Det anbefales at tage udgangspunkt i Energiløsning for konvertering til gas på Her findes tjekliste og en beskrivelse af udførelsen m.m. Vælg en naturgaskedel fra kedeloversigten fra Dansk Gas Teknisk Center på privat/kedeloversigt.htm Listen angiver energimærket for størstedelen af kedlerne på det danske marked, som opfylder Bygningsreglementets krav til energieffektivitet. Yderligere information: Videncenter for energibesparelser i bygninger: Henvisninger til relevant information for uddybende forklaringer: Center for Energibesparelser: Informationssider om naturgaskedler: og Energitjenesten: 14

15 Biokedler Princippet i et træpillefyr. Reference: Biobrændsel er en samlet betegnelse for biologisk nedbrydelige produkter og overskudsprodukter fra landbrug, skovbrug, industri og husholdninger. Ved opvarmning i private husstande bruger man som regel træ i en eller anden form, for eksempel træflis eller træpiller, som er hårdtpressede trærester. Den mest almindelige form for biokedel er træpillefyr. Fordelen er, at det er billigere end fx olie, bl.a. fordi træpiller ikke er belagt med afgifter. Desuden er det CO 2 -neutralt. Valg af biokedel Der er forskellige typer kedler og ovne til opvarmning med biobrændsel. Nogle bruger brænde, mens andre fungerer ved hjælp af bearbejdede restprodukter fra træ, fx træpiller. Anbefaling Virkningsgraden for nye biobrændselskedler ligger i dag på % for manuelt fyrede kedler og % for automatisk fyrede kedler. Husk at stille krav om dette ved indkøb. Biokedler kan ofte have et relativt højt elforbrug til drift af fx forbrændingsluftsblæser og cirkulationspumpe sammenlignet med kedler, der anvender olie eller gas som brændsel. Det anbefales derfor at vælge A-mærkede pumper til biokedelinstallationen. Myndighedstilladelse skal undersøges ved etablering af pillefyr. Her kræves bl.a. godkendelse af brandsikringen. Også bygningsreglementet har minimumskrav til biokedlers energieffektivitet. Yderligere information: Henvisninger til relevant information for uddybende forklaringer: Center for energibesparelser: Energitjenesten: Energistyrelsen: Kvalitetssikring af biobrændselsanlæg: 15

16 Oliekedel Balanceret aftræk Kondenserende gaskedel Varmt brugsvand Termostatventil Varmtvandsbeholder Cirkulationspumpe Kondensafløb Varme frem Varme retur Gasledning Kloak Koldt vand Principskitse af varmeanlæg med oliekedel. I huse med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til fjernvarme, gas eller varmepumpe. Er det ikke tilfældet, skal kedlen erstattes af en kondenserende oliekedel. Det er ofte en god ide at udskifte en oliekedel, der er over 15 år gammel, da kondenserende oliekedler udnytter energien mere effektivt end gamle. Ældre kedler har typisk en effektivitet på % mens de nye kedler typisk har en effektivitet på %. En kondenserende oliekedel er konstrueret, så den kan afkøle røggassen. Herved udnyttes energiindholdet i røggassen, hvilket giver 10 % bedre udnyttelse af gassen sammenlignet med traditionelle oliekedler. For at opnå den maksimale energieffektivitet ved den kondenserende kedel, skal det sikres, at det eksisterende varmeanlæg kan levere rumvarmen ved en tilstrækkelig lav fremløbstemperatur, og at returtemperaturen ligeledes er lav. Efter 1. januar 2011 må der ifølge Bygningsreglementet BR10 udelukkende installeres kondenserende oliekedler. Skal man få fuldt udbytte af den høje energieffektivitet skal varmeanlægget derfor tilpasses med tilstrækkeligt store radiatorer og gulvvarmearealer så der sikres en god afkøling. Det anbefales at tage udgangspunkt i Energiløsning for konvertering til gas på Her findes tjekliste og en beskrivelse af udførelsen m.m. Yderligere information: Henvisninger til relevant information for uddybende forklaringer: Videncenter for energibesparelser i bygninger: Center for energibesparelser: Informationsside om oliekedler: Energitjenesten: 16

17 bilag: regneeksempler I de følgende bilag vises baggrundsberegningerne for de omtalte varmekilder. Regneeksempel på udskiftning af ældre oliekedel til fjernvarme Beregningsforudsætninger Antal m 2 for udregning af effektbidrag) 130 Årsnyttevirkning oliefyr 80% Olieforbrug l/år Brændværdi olie 10,00 kwh/l Årsnyttevirkning fjernvarme 95% Elforbrug pr. år el til oliefyr Anlægspris inkl. tilslutning kr. Olieforbrug til kwh Elforbrug til oliekedel Årligt energiforbrug oliekedel Husets faktiske energibehov Energiforbrug fjernvarme kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år Årlige omkostninger olie l 9,00 kr./l kr./år Årlig omkostninger el til oliefyr 2,00 kr./kwh kr./år Service og skorstensfejning kr./år kr./år Årlig drift af oliefyr i alt kr./år Årlige omkostninger fjernvarme kwh/år 0,80 kr/kwh kr./år Målerabonnement 900,00 Kr/år 900 kr./år Effektbidrag 130 m 2 16,00 kr./m kr./år Service kr./år kr./år Årlig drift af fjernvarme i alt kr./år kr./år CO 2 -udledning olie kwh 0,265 kg/kwh kg/år CO 2 -udledning el 508 kwh 0,567 kg/kwh 288 kg/år I alt før kg/år CO 2 -udledning fjernvarme kwh 0,137 kg/kwh kg/år kg/år 17

18 Regneeksempel på udskiftning af ældre oliekedel til jordvarmepumpe Beregningsforudsætninger Årsnyttevirkning oliefyr 80% Olieforbrug l/år Brændværdi olie 10,00 kwh/l Årseffektivitet varmepumpe 3,2 Dækning af varmebehov 95% Rest varmepatron 5% Elforbrug pr. år el til oliefyr Anlægspris kr. Olieforbrug til kwh Elforbrug til oliekedel Årligt energiforbrug oliekedel Husets faktiske energibehov Energiforbrug varmepumpe (95%) Elpatron rest (5 %) kwh/år kwh/år kwh/år 960 kwh/år kwh/år Årlige omkostninger olie l/år 9,00 kr./l kr./år Årlig omkostninger el til oliefyr 2,00 kr./kwh kr./år Service og skorstensfejning kr./år kr./år Årlig drift af oliefyr i alt kr./år Omkostning el til varmepumpe kwh/år 2,00 kr./kwh kr./år Service varmepumpe kr./år kr./år Årlig drift af jordvarmepumpe i alt kr./år Økonomisk besparelse pr.år kr./år CO 2 -udledning olie kwh 0,265 kg/kwh kg CO 2 CO 2 -udledning el 508 kwh 0,567 kg/kwh 288 kg CO 2 I alt før kg CO 2 CO 2 -udledning varmepumpe kwh 0,567 kg/kwh kg CO kg CO 2 18

19 Regneeksempel på udskiftning af ældre oliekedel til jordvamepumpe kombineret med solvarme Denne oversigt viser effekten af supplerende solvarme og bruges sammen med oversigten på foregående side. Beregningsforudsætninger Årsnyttevirkning oliefyr Olieforbrug Brændværdi olie Årseffektivitet varmepumpe Anlægspris solvarme Udbytte (rest dækkes af varmeanlæg) Mer-el til pumpe+styring 80% l/år 10,00 kwh/l 3, kr kwh/år 150 kwh/år Olieforbrug til kwh Elforbrug til oliekedel Årligt energiforbrug oliekedel Husets faktiske energibehov Energiforbrug varmepumpe (95%) Elpatron rest (5 %) Mer-el til pumpe + styring i solvarmeanlæg kwh/år kwh/år kwh/år 960 kwh/år 150 kwh/år kwh/år Årlige omkostninger olie Årlig omkostninger el til oliefyr Service og skorstensfejning Årlig drift af oliefyr i alt Omkostning el til varmepumpe Service varmepumpe + solvarme Årlig drift af jordvarmepumpe i alt Økonomisk besparelse pr.år l/år 9,00 kr./l kr./år 2,00 kr./kwh kr./år kr./år kr./år kwh/år 2,00 kr./kwh kr./år kr./år kr./år kr./år CO 2 -udledning olie CO 2 -udledning el I alt før CO 2 -udledning varmepumpe kwh 0,265 kg/kwh kg CO kwh 0,567 kg/kwh 288 kg CO kg CO kwh 0,567 kg/kwh kg CO kg CO 2 19

20 Regneeksempel på udskiftning af ældre oliekedel til luft-vand varmepumpe Beregningsforudsætninger Årsnyttevirkning oliefyr 80% Olieforbrug l/år Brændværdi olie 10,00 kwh/l Årseffektivitet varmepumpe 2,9 Dækning af varmebehov 95% Rest varmepatron 5% Omkostninger pr. år el til oliefyr Anlægspris kr. Olieforbrug omregnet til kwh Elforbrug til oliekedel Årligt energiforbrug oliekedel Husets faktiske energibehov Energiforbrug varmepumpe (95%) Elpatron rest (5 %) kwh/år kwh/år kwh/år 960 kwh/år kwh/år Årlige omkostninger olie l/år 9,00 kr./l kr./år Årlig omkostninger el til oliefyr 2,00 kr./kwh kr./år Service og skorstensfejning kr./år kr./år Årlig drift af oliefyr i alt kr./år Omkostning el til varmepumpe kwh/år 2,00 kr./kwh kr./år Service varmepumpe kr./år kr./år Årlig drift af luft-vand varmepumpe kr./år kr./år CO 2 -udledning olie kwh 0,265 kg/kwh kg CO 2 CO 2 -udledning el 508 kwh 0,567 kg/kwh 288 kg CO 2 I alt før kg CO 2 CO 2 -udledning varmepumpe kwh 0,567 kg/kwh kg CO kg CO 2 20

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele Energiløsning UDGIVET juni 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25.

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25. Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Konvertering til jordvarme

Konvertering til jordvarme Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET SEPTEMBER 2013 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bojskov Markvej 19 6070 Christiansfeld Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. maj 2011 til den 24. maj 2021. Energimærkningen

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme Energiløsning Konvertering fra oliekedel til fjernvarme I enfamiliehuse, der opvarmes med oliekedler, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme.

Læs mere

Konvertering til fjernvarme

Konvertering til fjernvarme Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Varmeinstallationspakke

Varmeinstallationspakke Varmeinstallationspakke Pakkeløsning for energirigtig modernisering af varmeanlæg Videncenter for energibesparelser i bygninger udgivet juni 2011 Varmeinstallationspakke INDHOLD BESKRIVELSE AF PAKKELØSNING...

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Andkær og Sellerup 2 Dagsorden Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Kort præsentation af deltagerne Beboerne TREFOR INSERO Software (DSE Airport Solutions) EnergiSpiren Vejle Kommune Green Tech

Læs mere

EOF OR Prisliste gældende for 2013

EOF OR Prisliste gældende for 2013 Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR

Læs mere

ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015. Energitjenestens oplæg

ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015. Energitjenestens oplæg ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015 Energitjenestens oplæg 1 Skift af olie- og naturgasfyr hvornår skal der skiftes Energitjenesten Kirsten Sander, arkitekt maa energi- og klimarådgiver 2 www. Energitjenesten.dk

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Energiløsning. Luft-luftvarmepumpe

Energiløsning. Luft-luftvarmepumpe Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Luft-luftvarmepumpe I bygninger, der opvarmes med el - f.eks. sommerhuse eller parcelhuse bør det overvejes at installere en luftluftvarmepumpe.

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning 2 Indhold Side 04 Oliefyr Reducér dit olieforbrug og udnyt energien optimalt. Side 11 Jordvarmepumpe Med en jordvarmeløsning kan du halvere din

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Præstegårdsvej 39 9240 Nibe Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. februar 2012 til den 21. februar 2022. Energimærkningen er

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Langgade 18D 8700 Horsens Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. august 2011 Til den 4. august 2021. Energimærkningen er udført

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Branchemøder Olieservicebranchen September 2013

Branchemøder Olieservicebranchen September 2013 Branchemøder Olieservicebranchen September 2013 Energiforlig marts 2012 Det er regeringens målsætning, at den danske el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Som led i denne målsætning

Læs mere

Liste over tilskudsberettigede tiltag

Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag fra lokal tilskudsordning på Ærø. Primær varmeforsyning (varmepumper, træpillekedel, oliefyr) Solvarmeanlæg /varmt brugsvand

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Søndervang 17 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. maj 2015 Til den 29. maj 2025. Energimærkningen er udført

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Rye Gade 1A 4060 Kirke Såby Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. september 2014 Til den 12. september 2024. Energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Blåbærvænget 20 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. september 2013 Til den 21. september 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bangsvej 1 Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-000268 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Indhold Case 1 - Oliekedel konverteres til jordvarme eller luft/vand-varmepumpe... 3 1. Forsyning... 3 2. Kedel... 3 3. Dimensionering... 4 4. Vælg varmepumpe...

Læs mere

Produktguide. Valg af varmepumpe. Varmepumper til vandbårne varmesystemer

Produktguide. Valg af varmepumpe. Varmepumper til vandbårne varmesystemer Produktguide Produktguide: Valg af varmepumpe OKTOBER 2011 Valg af varmepumpe Varmepumpers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i

Læs mere

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr N O T AT 2. marts 2012 J.nr. 3401/1001-3967 Ref. trh Alternativer til oliefyr I et typisk enfamiliehus på 130 m² vil et nyt kondenserende oliefyr koste ca. 45.000 kr. i investering og medføre en årlig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 ID_gl. ID_ny Titel 105300 Belys 1 Udskiftning af 10 W halogenbelysning med 1,5 W LED belysning 105450 Belys

Læs mere

" " # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007

  # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007 ! " " # $% &'! ( ) ) ) $ * " " # + *, -. / &&..01 20 3 1 &" * " " # +, 4. / 5..01 20 ( -4 6! 3 1 " * " " # +, '4 /..01 20 ( 4. 6! 3 1 Krav til energirammen 25000 kwh/år 20000 15000 10000 5000 Andre bygninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Udsholt Byvej 9 Postnr./by: 3230 Græsted BBR-nr.: 270-012067 Energikonsulent: Find Madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Find Madsen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Mosevej 19 4160 Herlufmagle Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. august 2015 Til den 11. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller

Læs mere

Projekt solvarmebeviser

Projekt solvarmebeviser Projekt solvarmebeviser Også god økonomi for små solvarmeanlæg! Energi & Miljøafdelingen Overordnet indsats energi- & miljø: Innovation og udvikling af energi- og miljøsektoren Opsamle/koordinere viden

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ahornvej 1 6520 Toftlund Bygningens energimærke: Gyldig fra 2. maj 2013 Til den 2. maj 2023. Energimærkningsnummer 310037852

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Energimærke. Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by: SIDE 1 AF 8 Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-083714-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss jordvarmepumper. Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out eller

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lokesvej 12 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-029360 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Poplens Kvarter 1 Postnr./by: 4320 Lejre BBR-nr.: 350-010618 Energikonsulent: Jørgen Boe Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Østergade 27A 4050 Skibby Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2015 Til den 6. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere