DANMARK 2025, 2035 OG 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK 2025, 2035 OG 2050"

Transkript

1 DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12

2 1. Indledning Energinet.dk's hovedkonklusioner Analyseresultater på vindsporet Elproduktionen Varmeproduktionen Gassektoren Industrien Transportsektoren Biomasseressourcen Danmark i overblik Regionale perspektiver /12

3 1. Indledning Energistyrelsen har i maj måned 214 fremlagt rapporten 'Energiscenarier frem mod 22, 235 og 25', der belyser fire mulige udviklingsscenarier for Danmark: et vindscenarie, et biomassescenarie, et bio+scenarie og et brintscenarie. Energinet.dk har gennem 213 og 214 blandt andet leveret analysebidrag til scenarierapporten. Med baggrund i analysearbejdet vurderes det, at et vindscenarie er et robust udviklingsspor for Danmark, når den danske energiforsyning frem mod 25 skal omstilles til vedvarende energi. Dette skyldes, at et vindspor reducerer afhængigheden af udenlandsk biomasse og derved mindsker følsomheden over for internationale prisstigninger på biomasse og mulige påvirkninger fra bæredygtighedsproblemer i tilknytning til biomassen. Dette notat tager udgangspunkt i den situation, at nettoimport af biomasse fra udlandet ønskes holdt nede på et minimum af hensyn til energisystemets prisfølsomhed og bæredygtighed og giver under denne betingelse en kortfattet og koncentreret gengivelse af de væsentligste resultater og konklusioner på et vindspor. Analysen Energinet.dk's analysebidrag bygger på en sammenhængende række af undersøgelser, hvor der er analyseret med forskellige forudsætninger og systemkonfigurationer. De viste analyseresultater i dette arbejdsnotat er således ikke udtryk for "én enkelt foretrukken beregning", men et udtryk for en sammenfatning og repræsentation af forskellige analysevarianter inden for et større udfaldsrum, der afgrænses af dagens viden om teknologimuligheder, ressourcestørrelser, prisudviklinger med videre. Analyserne udføres i Energinet.dk's simuleringsmodel ADAPT (Adaptive DynAmic Energy System Planning Tool), der optimerer fremtidige sammenhængende VE-energiscenarier ud fra at et kriterium om at opnå den bedst mulige samfundsøkonomi. 3/12

4 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner Omstillingen af det danske energisystem til vedvarende energi vil på kort og lang sigt være præget af, at Danmark også på energiområdet er en lille aktør i sammenligning med udlandet. Omverdenens udviklingsretning og omstillingshastighed har afgørende betydning for prisdannelsen på el og brændsler og i en vis udstrækning også for de generelle danske rammevilkår for teknologivalg. Det danske energisystems økonomi, teknologisammensætning og markedsmekanismer er derfor i stor udstrækning bestemt af en omverden, der frem mod 25 forventeligt vil bevæge sig mod en grøn omstilling, men med varierende intensitet og i skiftende tempi. I Energistyrelsens rapport Energiscenarier frem mod 22, 235 og 25, er der analyseret på fire fremtidsscenarier for Danmark samt et teoretisk scenarie, hvor Danmark frem mod 25 fortsat overvejende er baseret på fossil energi: Vindscenariet er designet til udstrakt anvendelse af vindkraft, hvorved det danske biomasseforbrug i fremtiden stort set kan holdes på et niveau på omkring 25 PJ, der svarer til hvad Danmark stort set selv kan levere. Scenariet forudsætter en massiv elektrificering af transportområdet, industrien, fjernvarmeforsyningen og en kraftig udbygning med vindmøller. For at holde biomasseforbruget nede anvendes brint til opgradering af biomasse og biogas, så ressourcen rækker længere. Biomassescenariet designes til et årligt bioenergiforbrug på cirka 45 PJ. Dette indebærer således en netto-biomasseimport i en størrelsesorden af godt 2 PJ om året til Danmark for at sikre en tilstrækkelig energiforsyning. Biomassescenariet anvender ikke brint til opgradering. Bio+ scenariet designes som et brændselsbaseret energisystem, der i store træk minder om det system, som vi har i dag, blot med den forskel at kul, olie og naturgas erstattes med bioenergi. Der anvendes ikke brint til opgradering i Bio+ scenariet. Brændselsforbruget bliver godt 7 PJ. Brinscenariet er designet til et meget lille bioenergiforbrug på under 2 PJ. Scenariet indebærer en betydelig anvendelse af brint og en del mere vindkraft end i vindscenariet. Det fossile scenarie repræsenterer en tænkt situation, hvor fossile brændsler fortsat anvendes i Danmark og hvor der ses bort fra alle målsætninger og ambitioner. Det fossile scenarie illustrerer et alternativ, hvor der stræbes efter lavest mulig omkostning. I dette notat fokuseres på et energiscenarie, der i det store hele svarer til Energistyrelsens vindscenarie. Når Energinet.dk fokuserer på netop vindscenariet, så skyldes det, at der er flere forhold der taler for vindscenariet som et sandsynligt udviklingsforløb for Danmark frem mod 235 og videre frem mod 25. Energinet.dk har set på to mulige scenarier for det fremtidige udviklingsforløb i Danmarks omverden. Den ene yderlighed er en såkaldt "Blå omverden", der svarer til at omverdenen udvikler sig i et behersket tempo mod en grøn omstilling på grundlag af allerede vedtagne initiativer til begrænsning af klimapåvirkningerne. Den anden yderlighed er en "Grøn omverden" svarende til en hurtigere grøn udvikling med gennemførelse af nye initiativer, der bidrager til en begrænsning af den globale temperaturstigning i atmosfæren til maksimalt to grader. Givet målsætningen om 1 % vedvarende energi i Danmark i 25 viser Energinet.dk's analyser, at et scenarie med vindkraft som den primære vedvarende energikilde vil være et robust udviklingsspor for Danmark. Dette gælder uanset omverdenens omstillingstempo og uanset tidshorisonten. Men vindsporet er kun en god løsning, hvis det samlede energisystem konsekvent designes efter el som det bærende element i energisystemet. En stor fluktuerende og ikke-regulerbar vindkraftproduktion forudsætter, at 4/12

5 resten af energisystemet elforbruget, varmeproduktionen, gasfremstillingen og transportområdet i videst muligt omfang designes med udgangspunkt i el som den dominerende energibærer. Ulempen ved vindsporet er investeringsomkostningerne i vindmøller, netforstærkninger, nye effektive back-up elproduktionsanlæg og elkabler til udlandet for at bevare en høj grad af elforsyningssikkerhed. Samlet set vil det dog fortsat være en god løsning for Danmark, hvis vi tilstræber det samfundsøkonomisk optimale miks mellem at bygge danske vindmøller, tilpasning af dansk termisk elproduktionskapacitet og udbygning med elkabler til udlandet. Udadtil vil en dansk satsning på vindkraft indebære en begrænsning i fremtidig import af biomasse, hvorved den danske energiforsyning ikke udsættes for en brændselsafhængighed af udlandet med deraf følgende følsomhed over for internationale prisstigninger på biomasse, ligesom eventuelle følgeproblemer omkring energisystemets bæredygtighed reduceres. Til gengæld flyttes tyngden i energisamhandlen med udlandet over på elområdet, hvorved den fremtidige udvikling i europæiske elpriser og Danmarks deltagelse i det europæiske elmarked bliver et kardinalpunkt for det danske energisystems fremtidige teknologimiks. Tilgængeligheden til udenlandsk termisk elproduktionskapacitet (fx kulkraft eller kernekraft) afhænger af udlandets omstillingshastighed til vedvarende energi. Ved en forceret udenlandsk grøn omstilling vil der ske en hurtigere europæisk udbygning med vindkraft og solceller og en tilsvarende reduktion i udenlandsk termisk elproduktionskapacitet, hvorved dansk adgang hertil forringes. Ved en udenlandsk omstilling i et behersket tempo sikres Danmark derimod en form for et moratorium i VE-omstillingsprocessen, hvor et dansk vindspor kan forfølges, samtidig med at Danmark i vindfattige perioder fortsat kan drage fordel af udenlandsk termisk elproduktionskapacitet. I fremtiden vil produktion af dansk naturgas i Nordsøen klinge af, og Danmark vil gå fra at være eksportør til at være importør og transitland for udenlandsk naturgas. Danmark vil dog også efter 235 være en del af en europæisk naturgasinfrastruktur, uanset at det danske gasforbrug til den tid stort set kun svarer til mængden af VE-gas produceret i landet. Selvom Danmark således i sammenligning med de øvrige europæiske lande relativt hurtigt kan reducere forbruget af naturgas, vil Danmark fortsat også efter 235 være omgivet af naturgasforbrugende lande og dermed en del af en europæisk naturgasinfrastruktur. Indadtil bliver det en forudsætning for vindsporets konkurrencedygtighed, at de produktions- og forbrugsområder, der omkostningseffektivt kan elektrificeres, ikke i stedet baseres på biomasse. Et scenarie med tyngde på vindkraften vil i sagens natur systemmæssigt spille hensigtsmæssigt sammen med et øget brug af el til energieffektive og fleksible teknologier så som små og store eldrevne varmepumper, el i transport, el til dele af industriel procesvarme og på længere sigt brintproduktion ved elektrolyse (til forøgelse af mængden af VE-gas). En generelt øget anvendelse af vindkraft og effektive elforbrugende teknologier indebærer, at gasinfrastrukturen i Danmark vil få en ændret rolle fra at være en hovedleverandør af brændsel til i fremtiden at opsamle, lagre og distribuere en mere begrænset mængde VE-gas, først og fremmest til brug for en storskala-fleksibel elproduktion i vindfattige perioder. Idet opgraderet VE-gas er et højkvalitets energiprodukt, men samtidig et forholdsvist kostbart og derfor begrænset produkt, vil gassen blive prioriteret til særlige anvendelser. I sammenligning med de eksisterende teknologiske alternativer vil det samfundsøkonomisk være en god forretning for Danmark fortsat at udnytte og tilpasse gasinfrastrukturen til energilagring af VE-gas til sikring af storskala-fleksibilitet i energisystemet. 5/12

6 Frem mod 235 og 25 vil der som følge af udbygningen med vindkraft ske en tilpasning i nedadgående retning af den danske termiske elproduktionskapacitet på de centrale og decentrale kraftvarmeanlæg til et niveau, som elmarkedet tilsiger. I 25 skal den danske elforsyningssikkerhed baseres på det samfundsøkonomisk optimale miks mellem danske vindmøller (samt solceller og eventuelt bølgekraft), elkabler til udlandet og dansk termisk elproduktionskapacitet på centrale og decentrale anlæg. Derfor står både centrale og decentrale værker i de kommende år over for en betydelig opgave med at tilpasse sig og gøre sig konkurrencedygtige til fremtidens elmarked. For de kraftvarmeværker, der er i stand til både at gennemføre omstillingen til grøn varmeforsyning og samtidig bibeholde muligheden for elproduktion på gasmotorer og gasturbiner, vil også fremtiden byde på mulighed for indtægter fra elmarkedet, der kan medvirke til at reducere den lokale fjernvarmeudgift. Det forventes med den nuværende markedsmekanisme, at der, alt andet lige, vil komme flere timer med meget høje priser og flere timer med meget lave priser. Energinet.dk er i 214 og 215 i samarbejde med danske energiaktører i færd med at undersøge muligheden for en fremtidig model for elmarkedet, den såkaldte Markedsmodel 2.. Modellen tager udgangspunkt i, at elproducenterne og elforbrugerne så vidt muligt gennem velfungerende markedsmekanismerne skal sikre den fremtidige elforsyningssikkerhed. Under arbejdsprocessen omkring Markedsmodel 2. ses også på den eventuelle nødvendighed af og mulighed for supplerende betalingsmekanismer, der kan sikre den optimale kapacitet af dansk termisk elproduktion og afbrydeligt forbrug. Det forventes at mulige løsninger til en Markedsmodel 2. og til justeringer af markedsdesignet kan fremlægges sommeren 215. Sammenfatning af Energinet.dk's analyse Ved at forfølge vindsporet kan Danmark i fremtiden energiforsynes uden brug af fossile brændsler og uden betydende import af biomasse. Vindsporet er en robust og samfundsøkonomisk god løsning for Danmark uanset omverdenens udviklingsretning og omstillingshastighed og uanset tidshorisonten, og uanset om Danmark vælger at fastholde eller løsne op i forhold til sektormålet for el- og varmeforsyningen i 235. Vindsporet reducerer energisystemets følsomhed over for prisstigninger på biomasse og eventuelle bæredygtighedsproblematikker i tilknytning til biomasseanvendelsen. Vindsporets samfundsøkonomiske fordelagtighed afhænger af en høj grad af integration af elbaserede, effektive og fleksible energiteknologier i det danske energisystem. Vindsporet kræver omfattende anlægsinvesteringer og er dermed følsomt over for rentestigning. 6/12

7 Med sektormål. Grøn omverden Med sektormål. Blå omverden Uden sektormål. Grøn omverden Uden sektormål. Blå omverden Med sektormål. Grøn omverden Med sektormål. Blå omverden Uden sektormål. Grøn omverden Uden sektormål. Blå omverden Med sektormål. Grøn omverden Med sektormål. Blå omverden Uden sektormål. Grøn omverden Uden sektormål. Blå omverden Med sektormål. Grøn omverden Med sektormål. Blå omverden Uden sektormål. Grøn omverden Uden sektormål. Blå omverden Med sektormål. Grøn omverden Med sektormål. Blå omverden Uden sektormål. Grøn omverden Uden sektormål. Blå omverden Med sektormål. Grøn omverden Med sektormål. Blå omverden Uden sektormål. Grøn omverden Uden sektormål. Blå omverden PJ/år 3. Analyseresultater på vindsporet Vindsporsanalysen viser, at det med de allerede kendte teknologier teknisk set er muligt at udfase brugen af kul, naturgas og fossil olie inden 25 og erstatte disse først og fremmest med vindkraft og biomasse/affald og dernæst med solenergi, bølgekraft og geotermisk varme. I 25 anvendes i vindsporet omtrent 25 PJ biomasse om året til energiformål svarende til det danske potentiale. For vindsporet vil situationen stort set være den samme, hvad enten Danmarks omverden bevæger sig mod en grøn omstilling i et hurtigere eller langsommere tempo, og uanset om Danmark vælger at fastholde eller løsne op i forhold til sektormålet for el- og varmeforsyningen i 235. En ophævelse eller slækkelse af sektormålet vil resultere i et fortsat forbrug af naturgas også efter 235, idet Danmark herved får en samlet set bedre samfundsøkonomisk løsning. Hele landet, Elsystemet Gassystemet Fjernvarmeproduktion (ab værk) Individuel opvarmning (netto) Industriel procesvarme (netto) Transportarbejde (netto) Vind, sol, mv. Biomasse/affald Naturgas Olie/kul VE-gas/biofuels Fjern- eller overskudsvarme El Figur 1: Vindsporet i 235 i fire forskellige situationer: hhv. med og uden sektormål og hhv. i en grøn eller blå omverden. Søjlerne i 'Elsystemet' og 'Gassystemet' angiver, hvor stort en produktion af hhv. el og gas (fordelt på oprindelseskilder), der skal til for at drive det danske energisystem i 235. Søjlerne i 'Fjernvarmeproduktion', 'Individuel opvarmning', 'Transport' og 'Industri' angiver output af energi (efter konverteringsanlæggene) til hhv. fjernvarme, individuel varme, transportarbejde og industriprocesvarme fordelt efter oprindelseskilder. Forudsætningen for at kunne omstille Danmark til en energiforsyning uden brug af fossile brændsler og uden bindinger til en massiv import af udenlandsk produceret biomasse er, at forbruget af brændsler reduceres fra i dag over 75 PJ til et niveau på omkring 5 PJ i 25 (figur 2). Hermed er allerede sagt, at en fortsat energibesparelsesindsats og en øget anvendelse af mere energieffektive teknologier er uomgængelige indsatsområder hele vejen frem mod 25. Optimeringen af vindscenariet indebærer, at vindkraften i Danmark udbygges markant. I 25 vil den nødvendige produktion af el til forsyning af det danske elforbrug være næsten det dobbelte af det nuvæ- 7/12

8 El - TWh/år Brutto brændselsinput - PJ/år rende. Samtidig vil vindkraft komme til at udgøre den altdominerende andel af elproduktionen, suppleret af en begrænset elproduktion baseret overvejende VE-gas (figur 3) Import (netto) Kul Olie Naturgas Affald Biomasse 1 Sol, bølger og geotermi Vindkraft Eksport (netto) Figur 2: Mulig vej for omstilling af Danmark til vedvarende energi via vindsporet. Scenariet er optimeret ud fra et kriterium om den lavest mulig samfundsøkonomiske omkostning til omstilling til vedvarende energi frem mod 25. Selvom der er tale om et vindspor med vægt på udnyttelse af vindkraften, udgør brændselsinput fra biomasse og affald fortsat en større andel. 3.1 Elproduktionen En samfundsøkonomisk optimering af energisystemet viser, at det for Danmark vil være en fordel at producere og bruge mere el. Elproduktionen bør i videst muligt omfang komme fra vindkraft og det ekstra elforbrug vil fremkomme ved øget anvendelse af eldrevne varmepumper til varmeproduktion, el i transport, el til industriel procesvarme og på længere sigt el til elektrolyse, der kan indgå i fremstillingen af biofuels til transportsektoren Produktion Central KV+kondens. Kul, olie Central KV+kondens. Naturgas Central KV+kondens. Biomasse og VE-gas Decentral KV. Naturgas Decentral KV. Affald Decentral KV. Biomasse og VEgas Vind, sol og bølger Figur 3: Et muligt udviklingsforløb i sammensætningen af energikilder til elproduktion frem mod 25. 8/12

9 Varme - PJ/år El - TWh/år Produktion Import Central KV og kondens Decentral KV Vind, sol, bølger Forbrug Eksport Nettab Transport Elektrolyse Opvarmning Klassisk Figur 4: Et muligt udviklingsforløb for den danske elbalance frem mod 25. På produktionssiden tager vindkraft, solceller og bølgeenergi over. På forbrugssiden udvikles nye elforbrug til transport, opvarmning ved hjælp af eldrevne varmepumper og til elektrolyse til produktion af brint, der kan indgå i fremstilling af grøn gas. 3.2 Varmeproduktionen Varmeproduktionen i Danmark både fjernvarmeproduktion og varmeproduktion hos individuelle varmeforbrugere vil på længere sigt blive reduceret som følge af mere energieffektive bygninger. Kul, naturgas og fossil olie vil teknisk set kunne være helt ude af varmesektoren i 235, samtidig med at varmesektorens anvendelse af biomasse reduceres kraftigt frem mod 25. Vindsporsanalysen viser, at et i dag betydeligt biomasseforbrug i varmesektoren kan substitueres med vindkraft (til brug for varmeproduktion i varmepumper), solvarme, geotermisk varme, VE-gas og overskudsvarme. Årsagen til at det er af afgørende betydning at få reduceret anvendelsen af biomasse i varmesektoren er, at det især i perioden fra 235 og 25 bliver nødvendigt at kunne prioritere så meget af biomassen som muligt til transportsektoren. I modsætning til varmesektoren har især den tunge del af transportsektoren i dag - og forventeligt også i fremtiden - kun få eller ingen alternativer til drivmidler baseret på biomasse Produktion Kul Olie Naturgas Affald Biofuel VE-gas Træpiller Træflis Halm El Sol Geotermi Overskud Figur 5: En mulig udvikling i varmeproduktionen til fjernvarme, individuelle varmeforbruger og industri i Danmark. Naturgas, olie og kul er udfaset efter 235 og erstattes af overskudsvarme, geotermisk varme, solvarme samt en betydelig anvendelse af eldrevne varmepumper. 9/12

10 Fjernvarme - PJ/år Produktion Varmepumper Restvarme Geotermi og solvarme Kedler KV-varme Forbrug Net-tab Proces Opvarmning Figur 6: Et muligt udviklingsforløb for den danske fjernvarmesektors varmebalance frem mod 25. På produktionssiden tager varmepumper, geotermisk varme, solvarme og overskudsvarme over. På forbrugssiden vil anvendelse af fjernvarme til procesformål i industrien kunne stige en smule, mens det forventes at nettabet frem mod 25 reduceres. 3.3 Gassektoren Lige som for varmesektoren forventes det, at den danske gassektor frem mod 25 vil komme gennem en omstillingsproces. Forbruget af gas i Danmark vil blive betydeligt reduceret. Samtidig ændres gassens rolle fra i dag at udgøre fundamentet for en stor del af den danske el- og varmeproduktion til i fremtiden at blive en prioriteret ressource til termisk elproduktion i vindfattige perioder og til at bidrage til industriens forbrug af procesvarme og til den tunge del af transportsektoren. Figur 7: Et muligt udviklingsforløb for den danske gassektors energibalance frem mod 25. Naturgassen forsvinder efter 235 og erstattes herefter af VE-gasser. Det danske forbrug af gas reduceres markant fra 214 til 25 som følge af gassektorens ændrede rolle i energisystemet. Gassektoren må således forventes at undergå en forandring fra en rolle som hovedleverandør af varme til i fremtiden at varetage en anden, men vigtig rolle som en backup-elforsyning i et dansk VE-system, der grundlæggende er bygget op omkring en dominerende vindkraftproduktion. 1/12

11 Biomasse og affald - PJ/år 3.4 Industrien Det er vurderet, at op mod halvdelen af industriens procesvarme på langt sigt kan dækkes ved eldrevne varmepumper og fjernvarme (eksempelvis tørreprocesser eller andet, hvor lavtemperatur varme kan dække dele af behovet). Den resterende halvdel af procesvarmen antages frem mod 25 at skifte til ren el (ca. 2 %) og VE-gasser/biobrændsler (ca. 3 %). Kapitalomkostningerne ved konvertering af industriens fossile brændselsforbrug til el- eller biomasse er dog relativt store både med hensyn til apparatudskiftning og tilslutningsafgift. Levetiden for eksisterende naturgasanlæg kan forlænges ved små reinvesteringer. Konvertering bør derfor ikke forceres, da det kan forringe industriens konkurrenceevne. 3.5 Transportsektoren Transportområdet beskrives ofte som den sektor i energisystemet, der giver de største udfordringer i forhold til omstillingen til vedvarende energi. Transportområdet energiforbrug udgør cirka 25 procent af bruttoenergiforbruget i dag og er samtidig et af de energitjenesteområder, der forventes at vokse mest frem mod 25. Transportsektoren især den tunge del af sektoren - kan fra 235 og frem mod 25 og selv derefter i stort omfang være afhængig af biofuels til anvendelse i de traditionelle motorteknologier, som vi kender i dag. Det indebærer, at transportsektoren til den tid er kraftigt afhængig af, at der er de nødvendige biomasseressourcer til rådighed for fremstilling af biofuels. I øjeblikket er der ikke mange valgmuligheder for den tunge del af transportsektoren, og sektoren er således en medvirkende årsag til, at der så vidt muligt bør anvendes minimalt med biomasse til fx simpel varmeproduktion. 3.6 Biomasseressourcen Med udgangspunkt i Analyse af bioenergi i Danmark (Energistyrelsen, maj 214) vurderer Energinet.dk, at Danmark i 25 har indenlandske biomasseressourcer svarende til 25 PJ, der årligt kan produceres som energiafgrøder og fremskaffes som restprodukter fra land- og skovbrug på et miljømæssigt forsvarligt grundlag. Hvis det i fremtiden bliver en grundlæggende dansk målsætning at begrænse nettoimport af biomasse fra udlandet af hensyn til forsyningssikkerhed og/eller bæredygtighed, kan selv et vindspor, der jf. analysen bruger i en størrelsesorden af 25 PJ om året, være udfordret af begrænsningen i det danske biopotentiale. Dette understreger betydningen af at prioritere biomassen til områder, der ikke har alternativer. 3 2 Potentiale Underskud Affald 1 Gylle/slam Fast biomasse -1 Overskud -2-3 Forbrug Affald Gylle/slam biogas Fast biomasse Figur 8: Et muligt udviklingsforløb i produktion af dansk biomasse til energiformål frem mod 25. Det danske forbrug vil kunne svare til det danske potentiale, men det må fortsat antages, at Danmark som en del af en åben, global økonomi vil sælge og købe de forskellige biomassetyper til og fra udlandet for løbende at opnå det bedst mulige miks af biomassetyper. 11/12

12 4. Danmark i overblik Figur 9: Vindsporet for Danmark frem mod 225, 235 og 25 i overblik. Søjlerne i 'Elsystemet' og 'Gassystemet' angiver, hvor stort en produktion af hhv. el og gas (fordelt på oprindelseskilder), der skal til for at drive det danske energisystem i 225, 235 og 25. Søjlerne i 'Fjernvarmeproduktion', 'Individuel opvarmning', 'Transport' og 'Industri' angiver output af energi (efter konverteringsanlæggene) til hhv. fjernvarme, individuel varme, transportarbejde og industriprocesvarme fordelt efter oprindelseskilder. 5. Regionale perspektiver Energinet.dk har med udgangspunkt i analyserne for Danmark gennemført en "opsplitning" af resultaterne på de fem danske regioner samt Fyn med det formål at danne udgangspunkt for dialog med regionale og kommunale projekter om muligheder og udfordringer i den strategiske energiplanlægning. Det er hensigten, at disse regionale analyser tilbydes de regionale projekter om strategisk energiplanenergiplanlægning og anvendes på dialogmøder med de regionale projekter. 12/12

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

PEJLEMÆRKER FOR REGION MIDTJYLLAND 2025, 2035 OG 2050

PEJLEMÆRKER FOR REGION MIDTJYLLAND 2025, 2035 OG 2050 PEJLEMÆRKER FOR REGION MIDTJYLLAND 2025, 2035 OG 2050 DIALOGOPLÆG Februar 2015 1/15 1. Indledning... 3 2. Analyseresultater for Region Midtjylland... 4 2.1 Elproduktionen... 5 2.2 Fjernvarmen... 7 2.3

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

CENTRALE POINTER TIL BRUG FOR KOMMUNALE/REGIONALE PROJEKTER OM STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING

CENTRALE POINTER TIL BRUG FOR KOMMUNALE/REGIONALE PROJEKTER OM STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING CENTRALE POINTER TIL BRUG FOR KOMMUNALE/REGIONALE PROJEKTER OM STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING STATUSNOTAT August 2014 14.08.2014 1/29 1. Resumé og hovedpointer... 3 2. Projekter om strategisk energiplanlægning...

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i energisystemet

Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i energisystemet Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i Gastekniske dage 12-13 maj 2015 Anders Bavnhøj Hansen, Chefkonsulent, MSc Energinet.dk, afdeling for energianalyse Energiforligs-analyserne viser flere retninger

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten kan

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger KLIMAKOMMISSIONEN DANISH COMMISSION ON CLIMATE CHANGE POLICY Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Fremtidens Energisystem - Kommunernes bidrag

Fremtidens Energisystem - Kommunernes bidrag Fremtidens Energisystem - Kommunernes bidrag Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Rasmus Munch Sørensen, Systemplanlægning 1 Tre virkemidler til effektivt at indpasse

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Partnerskabet for brint og brændselsceller København 7. juni 2011 Kim Behnke Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Sammenhængende

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

På vej mod det fossilfrie Danmark

På vej mod det fossilfrie Danmark 16 På vej mod det fossilfrie Danmark I år 235 skal al energien til el og opvarmning i Danmark komme fra vedvarende energikilder. Der tegner sig nu en realistisk model for, hvordan dette kan lade sig gøre.

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Fjernvarmen. Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning

Fjernvarmen. Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Fjernvarmen Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Status for fjernvarme i Danmark 12 3. Fjernvarmeanalysens modeller og metode 18 4. Optimeringsforløb for fremtidens

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere