Fagbeskrivelse Valgfag. Efteråret Jura og Erhvervsjura -----OOOO-----

Transkript

1 Fagbeskrivelse Valgfag Efteråret 2013 Jura og Erhvervsjura -----OOOO----- Fagene udbydes i henhold til Cand.merc.jur. - studieordning 2011 og Cand. jur. - studieordning OOOO----- Aalborg Universitet 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Kursusfag inden for det offentligretlige modul Persondataret, 10 ECTS Udbudsret, 10 ECTS Socialret Børn og unge, 10 ECTS 8 2. Kursusfag inden for det skatteretlige modul Selskabsskatteret, 10 ECTS International selskabsskatteret, 10 ECTS Skatteproces og skattestrafferet, 10 ECTS Kursusfag inden for det formueretlige modul Individuel ansættelsesret, 10 ECTS Offentlig arbejdsret, 10 ECTS Familie- og arveret, 10 ECTS Immaterialret, 10 ECTS Lejeret, 10 ECTS Erhvervslejeret, 10 ECTS Pengeinstitutjura, 10 ECTS CISG International køberet, 10 ECTS Byggeret (entreprise- og rådgiverret), 10 ECTS Forsikringsret, 10 ECTS Erhvervserstatningsret, 10 ECTS Kursusfag inden for juras procesretlige modul Willem C. Vis International Commercial arbitration Moot, 20 ECTS Kursusfag inden for det strafferetlige modul Videregående strafferet og straffeproces, 10 ECTS Erhvervsjuraens økonomiske kursusfag Afgifter, 10 ECTS Moms, 10 ECTS Organisationsteori, 10 ECTS Engelske kursusfag Private International Law Comparative Contract Law - making the proper choice Drafting of International Contracts - contracts and disputes in business matters International Sale of Goods (CISG) - a successful and flexible international uniform law 48 2

3 The Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot (Vis Moot) - an opportunity to apply your course in International Sale of Goods (CISG) Human Rights and Public International Law European Human Rights Law - paves the way to an international career International Human Rights Law - looking for a career in international organisations? International Refugee Law - your path to in-depth knowledge Public International Law - in high demand EU Consumer Law EU Consumer Law - protecting consumer rights EU Media & Telecommunications Law - making sense in a complex market European Company Law - an emerging and challenging field Internet Law in the EU - legal issues in cyberspace Danish and North Atlantic Law Danish Company Law - attractive to foreign companies Energy and Mineral Resources Law in Greenland - a warm topic in a cold climate Introduction to Danish Law - essential if you want to work in Denmark North Atlantic Legal Issues - a complex set of issues Corporate and Occupational Crime Corporate and Occupational Crime - focusing on corruption 58 3

4 1. Kursusfag inden for det offentligretlige modul 1.1. Persondataret, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Administrativ kode: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Persondataret Data Protection Law Ja Det offentligretlige modul Charlotte Bagger Tranberg Charlotte Bagger Tranberg Den studerende skal opnå viden om: Den persondataretlige emneverden (herunder introduktion til Datatilsynet). Persondatadirektivet og persondataloven. Generette persondataretlige principper. Persondataretlige definitioner. Oplysningskategorier (inkl. cpr.nr.). Persondatalovens behandlingsregler. Registreredes rettigheder (oplysningspligt, indsigtsret mv.). Sikkerhedsbestemmelser. Anmeldelse af behandlinger. Overførsel af oplysninger til tredjelande. Sanktioner. Persondataret og ny teknologi (kameraovervågning, biometri, RFID og sociale netværk). Fremtidens persondataret. Fagets begreber og terminologi. De videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget. De relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser og afgørende retspraksis. Fagets begreber, terminologi og relevante retskilder i forbindelse med diskussion af fagets videnskabelige problemstillinger. Gældende ret. Pensum i faget er: Henrik Waaben og Kristian Korfits Nielsen: Persondataloven med kommentarer, x. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Diverse relevante persondataretlige artikler. Diverse dokumenter fra Art. 29-Gruppen. KOM(2012)11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse). En række domme fra EU-Domstolen og afgørelser fra Datatilsynet. Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: korrekt anvende persondataretlige begreber og terminologi, kendskab til relevant persondataretlig praksis fra Datatilsynet, danske domstole og 4

5 EU-Domstolen, viden om eksistensen af afgørelser fra andre internationale administrative organer samt domstole, de relevante persondataretlige retskilder (herunder også fællesskabsretlige kilder) bevidsthed om placeringen og betydningen af persondataretten i forhold til de andre juridiske områder, som den påvirker, og anvende den juridiske metode på de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til persondataretten. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på videnskabelig vis at: identificere og formulere videnskabelige problemstillinger inden for dansk og europæisk persondataret, bruge den videnskabelige indsigt til at opstille nye løsninger på persondataretlige problemstillinger, vælge de rette løsninger i en persondataretlig kontekst og i begge sammenhænge være i stand til at begrunde de valg, der træffes, kunne formidle forskningsbaseret viden inden for persondataretten, diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger inden for persondataretten med både fagfæller, ikke-specialister, IT-professionelle, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt sprog, og med afsæt i den tilegnede viden selvstændigt kunne tage ansvar for sin egen faglige udvikling og specialisering inden for persondataretten. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 14 x 3 timer = 42 timer Forberedelse (forelæsning) = 84 timer Stort pensum og domme/afgørelser = 24 timer Gruppearbejde om fremlæggelse af domme og temaundervisning =50 timer Eksamensforberedelse = 70 timer I alt = 270 timer 5

6 1.2. Udbudsret, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Administrativ kode: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Udbudsret Public Procurement Law Det offentligretlige modul Louise Faber Anne Bergholt Sommer Den studerende skal opnå viden om: Udbudsdirektivernes formål og anvendelsesområde, herunder begrebet ordregivende myndighed. Ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet. Forhandlingsforbuddet. Udelukkelse og udvælgelse / prækvalifikation af tilbudsgivere. Tilbudsevaluering, herunder tildelingskriterier og underkriterier. Tildeling af ordrer og indgåelse af kontrakt. Ikke-økonomiske hensyn, herunder sociale hensyn og miljøhensyn. Aflysning af udbudsproceduren uden kontraktsindgåelse. Håndhævelse af udbudsreglerne og sanktionerne ved overtrædelse heraf. Pensum i faget er: Sune Troels Poulsen, Peter Stig Jakobsen og Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg: EUudbudsretten, 2. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: redegøre for fagets begreber, procedureregler og terminologi, redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser og afgørende retspraksis, herunder navnlig afgørelser afsagt af EU-Domstolen og Klagenævnet for Udbud, redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget, anvende fagets begreber, terminologi og relevante retskilder i forbindelse med diskussion af fagets videnskabelige problemstillinger, og redegøre for gældende ret. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på videnskabelig vis at: formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi, kunne redegøre for fakta og kvalificere indholdet af de juridiske problemstillinger, dette fakta giver anledning til inden for udbudsretten, kunne redegøre for gældende teori, reglernes indhold og gældende ret, og anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål og teoretiske problemstillinger inden for udbudsretten og fremkomme med begrundede forslag til løsninger. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 13 x 3 timer = 39 timer 6

7 Forberedelse (forelæsning) Eksamensforberedelse I alt = 78 timer = 153 timer = 270 timer 7

8 1.3. Socialret Børn og unge, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Administrativ kode: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Undervisere: Socialret Børn og unge Social Law Ingen Offentligret Trine Schultz John Klausen, Trine Schultz, Nina von Hielmcrone og Hanne Hartoft Den studerende skal opnå viden om: Det sociale områdes retskilder, nationalt og internationalt. Socialrettens systematik, hovedprincipper og grundlæggende begreber. Myndighedsstruktur, organisering og styring. Børns rettigheder. Kommunale myndigheders tilsyns- og rådgivningspligt. Myndigheders og privates underretningspligt vedrørende børn. Undersøgelse og oplysning af sager om børn og unge. Frivillige og tvangsmæssige indgreb i hjemmet og uden for hjemmet. Børns og forældres rettigheder i de særlige procesregler for børnesager, herunder reglerne for advokatbistand. Krav til anbringelsen, herunder kommunens pligter under anbringelsen. Barnets ret til samvær under anbringelsen, herunder overvåget samvær, telefon- og brevkontrol. Magtanvendelse i forhold til anbragte børn. Unge lovovertrædere. Hjemgivelse. Efterværn. Handicaprelaterede ydelser til børn og unge. Pensum i faget er: Kirsten Ketscher: Socialret, 4. udg., Forlaget Thomson, Jon Andersen: Socialforvaltningsret, 4. udg., Nyt Juridisk Forlag, Materialesamling. Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: redegøre for reglerne vedrørende børn og unge i socialretten, redegøre for de relevante faktuelle og retlige spørgsmål inden for faget, analysere reglernes indhold og argumentere for valg af retskilde, identificere og afgøre processuelle og materielle spørgsmål, redegøre for de retlige konsekvenser af en lovovertrædelse, og redegøre for håndhævelse. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen på baggrund af en synopsis. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på videnskabelig vis at: 8

9 kunne identificere og formulere videnskabelige problemstillinger inden for socialretten med udgangspunkt i børne- og ungeområdet, kunne opstille nye løsninger, vælge relevante løsninger og begrunde valget på et videnskabeligt grundlag, kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger inden for socialretten med både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt sprog, og kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 13 x 3 timer = 39 timer Forberedelse (forelæsning) = 156 timer Eksamensforberedelse (+ synopsis) = 75 timer I alt = 270 timer 9

10 2. Kursusfag inden for det skatteretlige modul 2.1. Selskabsskatteret, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Administrativ kode: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Kursusforbud: Selskabsskatteret Corporation Tax Law Ingen Skatteretligt modul Thomas Rønfeldt Thomas Rønfeldt Faget kan ikke vælges af studerende på cand.merc.jur., da dette er en obligatorisk del af cand.merc.jur.-uddannelsen. Den studerende skal opnå viden om: Selskabsskatteretlige begreber, terminologi og videnskabelige problemstillinger. Selskabsskatteretlig argumentation og aftalefortolkning. Skattepligt for juridiske personer (ubegrænset skattepligt). Skattepligt for udenlandske juridiske personer (begrænset skattepligt). Renteindgreb (EBIT-modellen). Indkomstopgørelse for selskaber. Aktieindkomst for juridiske personer. Fusion. Spaltning. Aktieombytning. Tilførsel af aktiver. Tynd kapitalisering. Sambeskatning. Armslængdeprincippet. Pensum i faget er: Erik Werlauff: Selskabsskatteret, 14. udg., Forlaget Thomsen, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i selskabsskatteretlig terminologi, afgøre, hvornår en juridisk person er skattepligtig og hvornår en juridisk person har fradragsret, afgøre skatteretlige konsekvenser af selskabsretlige dispositioner og omstruktureringer, og forslag til nyt skattesystem for koncerner, CCCTB. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 3-timers skriftlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på videnskabelig vis at: anvende juridisk metode på selskabsretlige spørgsmål, kvalificere og relatere juridiske problemstillinger inden for selskabsskatteretten, formulere sig klart og velstruktureret om selskabsskatteretlige spørgsmål med 10

11 anvendelse af korrekt terminologi, kunne vurdere, analysere og rådgive om juridiske personers skattemæssige dispositioner og selskabsretlige omstruktureringer, og kunne gennemføre omstruktureringer og andre skattemæssige dispositioner samt løse eller forebygge de skatteretlige problemstillinger i forbindelse hermed, herunder identificere den skattemæssige optimering. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 16 x 3 timer = 48 timer Forberedelse (forelæsning) = 192 timer Domme, lovforslag mv. = 30 timer Øvelsesopgaver = 9 timer Eksamensforberedelse = 39 timer I alt = 270 timer 11

12 2.2. International selskabsskatteret, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Administrativ kode: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Kursusforudsætninger: International selskabsskatteret International Corporation Tax Law Det skatteretlige modul Thomas Rønfeldt Thomas Rønfeldt Faget forudsætter kendskab til selskabsskatteret. Da skatteret på Den Juridiske Skole indgår som en satsningslinje på erhvervsjurauddannelsen, kan faget International selskabsskatteret i tilfælde af for få tilmeldte studerende udbydes som et projektorienteret forløb. Beslutning herom træffes af studielederen. Udbydes faget projektorienteret indebærer dette følgende modifikationer til fagets fagbeskrivelse: Undervisningsformen ændres fra de traditionelle forelæsninger, til 4 5 vejledningssessioner mellem de studerende og fagets ansvarlige. Der bliver således ikke tale om forelæsning, og der er lagt op til, at der primært er tale om selvstudium, med undtagelse af disse vejledningssessioner. Den studerende skal i løbet af semesteret udarbejde et projekt. Der gælder følgende retningslinjer for projektet: o Projektet skal i omfang svare til et bachelorprojekt (50 70 sider). o Projektet kan udarbejdes i gruppe på indtil 3 personer. Niveaumæssigt skal projektet demonstrere den studerendes evne til på professionel vis at behandle et fagligt afgrænset emne indenfor international selskabsskatteret med anvendelse af relevant metode, herunder den juridiske metode og inddragelse af de for emnet relevante. Den studerendes kildeanvendelse skal fremgå tydeligt eller i form af henvisninger i projektet i et omfang, der svarer til god videnskabelig skik. Eksamensformen ændres fra mundtlig eksamen til mundtlig eksamen på baggrund af projekt. Eksamen sker med udgangspunkt i projektet, men der kan inddrages for relevante spørgsmål fra det pensum, der knytter sig til fagets normale fagbeskrivelse. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgavebesvarelse og den mundtlige præstation efter 7-trinsskalaen. Den studerende skal således på baggrund af forløbet opnå kompetence til på videnskabelig og professionel vis at præsentere og formidle et emne, en problemstilling, en analyse og en konklusion på en overskuelig og velformuleret måde såvel skriftligt som mundtligt inden for international selskabs skatteret. Den studerende skal opnå viden om: Problemstillingerne, samspillet og de retskildemæssige problemer inden for den internationale selskabsskatteret, herunder de 3 dimensioner: Dansk udlandsskatteret, dvs. de retsregler i dansk skatteret, der regulerer relationer til udlandet, folkeret, herunder først og fremmest dobbeltbeskatningsoverenskomster, samt EU-retten. 12

13 Dansk udlandsskatteret, dvs. de regler, der regulerer relationer til udlandet. Globalindkomstsprincippet og territorialprincippet. Subjektiv skattepligt for selskaber, fonde og foreninger ubegrænset og begrænset skattepligt. Interne danske regler til lempelse af dobbeltbeskatning. Beskatning af Controlled Foreign Companies (CFC-selskaber). Transfer Pricing. Regler om tynd kapitalisering. Regler, der tilsigter at forbedre samspillet mellem danske internretlige skattereglver og internretlige skatteregler i andre lande. Værnsregler i øvrigt til at modvirke international skatteflugt. International skatteplanlægning. Dobbeltbeskatningsoverenskomster, herunder fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomster, herunder OECD s modeloverenskomst, regler om fordeling af beskatningsretten mellem domicillandet og kildeland, selskabers dobbelt domicil (dobbeltdomicilklausuler), lempelse af dobbeltbeskatning i henhold til henholdsvis creditmetoden og eksemptionsmetoden, værnsregler til imødegåelse af misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster treaty-shopping, gensidig bistand mellem de implicerede landes skattemyndigheder, forbud imod diskrimination, Harmful Tax Competition (illoyal skattekonkurrence), den gensidige aftaleprocedure og de vigtigste MDBO artikler. EU-skatterette, herunder de gennemførte direktiver på de direkte skatters område, herunder moder/datterselskabsdirektivet og fusionsskattedirektivet, SE-selskabet, græneoverskridende skattefri fusion, de grundlæggende økonomiske frihedsrettigheder i EF-traktaten, EF-Domstolens betydning for medlemsstaternes direkte beskatning og forholdet mellem EU-retten og dobbeltbeskatningsoverenskomster. Pensum i faget er: Jakob Bundgaard, Jan Pedersen og Niels Winther-Sørensen: Skatteretten 3, 5. udg., Thomson Reuters, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: korrekt anvende den internationale selskabsskatterets begreber og terminologi, kende til relevant internationale selskabsskatteretlig praksis fra administrative organer, danske domstole og EU-Domstolen, vide om eksistensen af afgørelser fra andre internationale administrative organer samt domstole, kunne identificere og prioritere mellem de relevante retskilder, f.eks. forholdet mellem intern dansk ret og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, kunne fortolke dobbeltbeskatningsoverenskomster, kunne argumentere for løsning af de identificerede problemstillinger, kunne vurdere, hvorledes en forsvarlig skatteplanlægning skal foretages, kunne vurdere, hvilke nationale værnsregler der vil kunne bestå, og kunne identificere og vurdere og løse EU-skatteretlige problemstillinger. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på videnskabelig vis at: 13

14 anvende juridisk metode på spørgsmål inden for den internationale selskabsskatteret, kvalificere og relatere juridiske problemstillinger inden for den internationale selskabsskatteret, formulere sig klart og velstruktureret om international selskabsskatteretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi, og kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 13 x 3 timer = 39 timer Forberedelse (forelæsning) = 78 timer Eksamensforberedelse = 153 timer I alt = 270 timer 14

15 2.3. Skatteproces og skattestrafferet, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Administrativ kode: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Undervisere: Kursusforudsætninger: Skatteproces og skattestrafferet Tax Procedure and Criminal Tax Law Det skatteretlige modul, det EU-retlige modul og det forvaltningsretlige modul Thomas Rønfeldt Tobias Stenkjær Albrectsen og Thomas Rønfeldt Faget forudsætter kendskab til grundlæggende skatteret og realisationsbeskatning. Den studerende skal opnå viden om: Systematik, grundprincipper og begrebsdannelser inden for den formelle skatteret i henseende til skatteprocessen. Den skatte-, straffe- og forvaltningsretlige lovgivning om skatteforvaltning, skattekontrol og skattestrafferet med tilhørende teori og praksis. Skatteforvaltning/skatteproces, se forskellige skattemyndigheders organisation og kompetencer. Skatteforvaltning/skatteproces, skattemyndighedernes behandling af selvangivelsen og heraf følgende skatteansættelse. Skatteforvaltning/skatteproces, reglerne for klage og domsstolskontrol mv. Skatteforvaltning/skatteproces, reglerne for myndighedernes genoptagelse og ændring af tidligere års skatteansættelse. Skattekontrol, dvs. reglerne for myndighedernes kontrol af selvangivelser, regnskaber, ect. Skattekontrol, skattemyndighedernes kontrolkompetence i forhold til anklagemyndighedens efterforskningsmæssige kompetence. Skattekontrol, de forskellige bevisbyrdeprincipper for skattesagens løsning. Skattekontrol, samspillet mellem skattesagens gang i det forvaltningsretlige system og det strafferetlige system. Skattestrafferet, de strafferetlige sanktioner ved overtrædelse af skattelovgivningen, herunder navnlig skattesvig, udbetaling af indkomst uden indeholdelse af kildeskat mv., manglende angivelse af moms og anden afgift. Der er klar overvægt mod den strafferetlige del af skattesagen i dette kursusfag. Pensum i faget er: Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 4, 5. udg., Forlaget Thomson, Jan Pedersen: Skatte- og afgiftsstrafferet, 3. udg., DJØFs Forlag, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: fremkomme med begrundede løsninger på juridiske problemer inden for kursets fagområde, det vil sige løsningen af problemstillinger inden for skattesagens gang, selvstændigt redegøre for udvalgte emneområder inden for kursets fagområde i henseende til lovgivning, teori og praksis, og analysere og give en begrundet besvarelse af samtlige relevante retsspørgsmål inden for kursets fagområde på grundlag af praktiske eksempler. 15

16 Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på videnskabelig vis at: anvende juridisk metode på skatteforvaltnings og skattestrafferetlige spørgsmål, kvalificere og relatere juridiske problemstillinger inden for skatteforvaltning og skattestraf, og formulere sig klart og velstruktureret om skatteforvaltning og skattestrafferetlige spørgsmål og reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 14 x 3 timer = 42 timer Forberedelse (forelæsning) = 192 timer Domme, lovforslag mv. = 30 timer Cases = 15 timer Eksamensforberedelse = 39 timer I alt = 270 timer 16

17 3. Kursusfag inden for det formueretlige modul 3.1. Individuel ansættelsesret, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Administrativ kode: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Individuel ansættelsesret Individual Employment Law Det formueretlige modul Karina Hedegaard Hansen Heidi Elizabeth Bang og Martin Kristian Birk eller Ane Kristine Bang Rødkjær og Bjørn Holtze Den studerende skal opnå viden om: Ansættelsesretlige begreber og videnskabelige problemstillinger. Den ansættelsesretlige terminologi, således at den studerende kan videreudvikle sine evner til at kvalificere aftaler og tvister. Ansættelsesretlig argumentation og aftalefortolkning, herunder aftalerettens samspil med obligationsrettens almindelige del. De centrale dele af ansættelsesretten, herunder navnlig ansættelsessituationen (herunder helbredsoplysningsloven, lov om ansættelsesbeviser, forskelsbehandlingsloven, lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier), lønmodtagerens forpligtelser under ansættelsen, tidsbegrænsede ansættelser, ferielovens hovedprincipper, lønmodtagerens rettigheder og forpligtelser ved sygdom, væsentlige stillingsændringer, almindelige opsigelsesregler, urimelige opsigelser, øvrige begrænsninger i arbejdsgiverens opsigelsesadgang, ligebehandlingslovens regler om afskedigelse på grund af graviditet og barsel, konkurrencebegrænsninger under ansættelse (herunder konkurrence-, kunde- og jobklausuler), bortvisning/ophævelse, virksomhedsoverdragelsesloven og internationalt lovvalg i ansættelsesretlige forhold. Pensum i faget er: Lars Svenning Andersen: Funktionærret, 4. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: anvende ansættelsesrettens begreber og terminologi, anvende ansættelsesrettens retskilder, herunder retspraksis fra danske domstole og EU-Domstolen, identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i ansættelsesretlige terminologi, og forebygge ansættelsesretlige tvister gennem udarbejdelse af hensigtsmæssige ansættelsesretlige kontrakter. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på videnskabelig vis at: anvende juridisk metode på ansættelsesretlige spørgsmål, 17

18 kvalificere og relatere juridiske problemstillinger inden for ansættelsesretten, formulere sig klart og velstruktureret om ansættelsesretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi, kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse, og selvstændigt udarbejde og rådgive om ansættelsesaftaler. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Holdundervisning, 12 x 3 timer = 36 timer Holdundervisning, 12 x 2 timer = 24 timer Forberedelse (holdundervisning) = 135 timer Eksamensforberedelse = 75 timer I alt = 270 timer 18

19 3.2. Offentlig arbejdsret, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Administrativ kode: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Offentlig arbejdsret Public Employment Law Xx Xx XX Sten Bønsing NN Den studerende skal opnå viden om: Det offentlige arbejdsmarkeds særpræg med hensyn til samspil mellem forvaltningsretlige regler og arbejdsretlige principper. Tjenestemandsansættelser og overenskomstansættelser. Kollektiv arbejdsret i den offentlige sektor, herunder organisationernes forhandlingsog konfliktret, den offentlige arbejdsgivers ledelsesret og samarbejdspligt i forhold til personalet, tillidsrepræsentantens særlige rolle samt de kollektive konfliktlæsningsorganer (Arbejdsretten, den statslige og kommunale tjenestemandsret og faglig voldgift). Den individuelle arbejdsret i den offentlige sektor, herunder personaledispositioners retlige karakter (aftale og/eller forvaltningsakt), de arbejdsretlige love, de særlige krav til opslag og besættelse af offentlige stillinger, ændringer i bestående ansættelsesforhold og beskyttelse mod afskedigelse. Aktindsigt i offentlige personalesager. Forholdet mellem de ansattes ytringsfrihed kontra loyalitets- og tavshedspligt. Pensum i faget er: Oluf Emborg og Peer *Schaumburg-Müller: Offentlig arbejdsret, 2. udg., Thomson Reuters, Uddrag af Karsten Revsbech: Forvaltningspersonalet, 3. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Udvalgte artikler og domme. Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: anvende arbejdsrettens begreber og terminologi i en forvaltningsretlig kontekst, anvende arbejdsrettens retskilder under hensyn til de forvaltningsretlige regler, herunder afgørelser fra hhv. Arbejdsretten, den statslige og kommunale tjenestemandsret og faglig voldgift, identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i en ansættelsesretlig og forvaltningsretlig terminologi, og forebygge ansættelsesretlige tvister i offentligt regi gennem udarbejdelse af hensigtsmæssige ansættelsesretlige kontrakter. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på videnskabelig vis at: redegøre for og forklare overordnede forskelle på tjenestemandsansættelse og overenskomstansættelse inden for det offentlige arbejdsmarked, 19

20 analysere retlige problemstillinger i den konkrete ansættelsessituation, argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter, forklar og perspektivere grænseflader mellem forvaltningsretlige og arbejdsretlige principper i forhold til de beslutninger, som knytter sig til et ansættelsesforhold, og formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhændende måde. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 13 x 3 timer = 39 timer Forberedelse (forelæsning) = 154 timer Spørgetime = 2 timer Eksamensforberedelse = 75 timer I alt = 270 timer 20

21 3.3. Familie- og arveret, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Administrativ kode: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Kursusforbud: Familie- og arveret Family Law and Law of Succession Faget samlæses med 3. semester jura og er derfor garanteret oprettelse. Det formueretlige modul Marianne Holdgaard Faget kan ikke vælges af studerende på cand.jur., da dette er en obligatorisk del af cand.jur.-uddannelsen. Den studerende skal opnå viden om: Familieretlige og arveretlige grundbegreber. Reglerne om ægteskabet og registreret partnerskabs indgåelse og opløsning. Retsforholdet mellem ægtefæller. Aftaler mellem ægtefæller. Formueordninger og bodeling mellem ægtefæller. Retsforholdet mellem ugifte samlevende. Forsikringer og pensionsrettigheder ved skilsmisse og død. Børns retsstilling i relation til forældremyndighed, samvær og bopæl. Børns forsørgelse og adoption. Reglerne om tvangsarv og den legale arveret. Reglerne om testationsretten. Reglerne om uskiftet bo, arvehenstand samt livs- og dødsgaver. Pensum i faget er: Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen: Arveretten, 3. udg., Gjellerup/Gads Forlag, Ingrid Lund-Andersen og Irene Nørgaard: Familieret, 2. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: redegøre for indholdet af familie- og arveretlige regler, identificere og kvalificere familie- og arveretlige spørgsmål i konkrete sagsforløb, vurdere og analysere familie- og arveretlige problemer i relation til konkrete sager, argumentere, vurdere og konkludere på forskellige mulige juridiske løsninger af konkrete problemstillinger i konkrete sagsforløb, formulere sig klart og velstruktureret om familie- og arveretlige spørgsmål, og anvende korrekt familie- og arveretlig terminologi. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5-timers skriftlig eksamen med case-baserede opgaver. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på videnskabelig vis at: kunne kortlægge, anslysere og vurdere lovgivning, retskilder og retslitteratur inden for 21

22 dansk familie- og arveret, fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret i familie- og arveret, herunder analysere og vurdere en juridisk argumentation, vurdere, fortolke og formulere familie- og arveretlige aftaler under hensyntagen også til andre relevante retsregler som f.eks. aftaleretten, kunne identificere og formulere problemstillinger inden for familie- og arveretten samt vælge relevante løsninger og begrunde disse, analysere og vurdere relevante familie- og arveretlige regler og deres økonomiske konsekvenser for f.eks. ægtefæller og ugifte samlevende, kunne formidle sin indsigt over for både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt skriftligt sprog, og kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljø. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 17 x 3 timer = 51 timer Forberedelse (forelæsning) = 102 timer Holdundervisning, 14 x 3 timer = 42 timer Forberedelse (holdundervisning) =42x timer Øvelsesopgaver 3 x 2,5 timer = 7,5 timer Studenterinstruktion, 9 x 2 timer =18 timer Forberedelse (studenterinstruktion) =27,5 timer Eksamensforberedelse = 35 timer I alt = 290 timer 22

23 3.4. Immaterialret, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Administrativ kode: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Immaterialret Intellectual Property Law Det formueretlige modul Birgitte Krejsager Birgitte Krejsager Den studerende skal opnå viden om: Immaterialretlige begreber og videnskabelige problemstillinger. Den immaterialretlige terminologi, således at den studerende kan videreudvikle sine evner til at kvalificere de forskellige typer af rettigheder inden for immaterialretten. Immaterialretlig argumentation. Fagets hovedområder: ophavsret, patentret, brugsmodelret, designret, varemærkeret, immaterialretlige kontraktsforhold og retshåndhævelse af immaterialrettigheder. Relevant immaterialretligt praksis fra administrative organer, danske domstole og EU- Domstolen. Eksistensen af afgørelser fra andre internationale administrative organer og domstole. Pensum i faget er: Jens Schovsbo og Morten Rosenmeier: Immaterialret, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: korrekt anvende immaterialretlige begreber og terminologi, redegøre for relevant immaterialretligt praksis fra administrative organer, danske domstole og EU-Domstolen. Redegøre for relevante afgørelser fra andre internationale administrative organer samt domstole, anvende relevante immaterialretlige retskilder (herunder også fællesskabsretlige kilder), og anvende den juridiske metode på de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til immaterialretten. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: anvende juridisk metode på immaterialretlige spørgsmål, kvalificere og relatere juridiske problemstillinger inden for immaterialretten, formulere sig klart og velstruktureret om immaterialretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi, og kunne vurdere, anslysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 13 x 3 timer = 39 timer 23

24 Forberedelse (forelæsning) Eksamensforberedelse I alt = 78 timer = 153 timer = 270 timer 24

25 3.5. Lejeret, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Administrativ kode: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Holdoprettelse: Kursusforbud: Lejeret Law on Rent Xx Det formueretlige modul Louise Faber Martin Birk Forudsætter deltagelse af mindst 10 studerende. Faget kan ikke vælges af studerende, der har fulgt boliglejeret på 6. semester. Den studerende skal opnå viden om: Lejelovgivningen vedrørende beboelses- og erhvervslejemål, herunder lejeloven, lov om midlertidig boligregulering og erhvervslejeloven. Lejeaftalens indgåelse og gyldighed. Husordensaftalers indgåelse og gyldighed. Lejerens indflytning og lejerens misligholdelsesbeføjelser ved forsinkelse, retsmangler og faktiske mangler på indflytningstidspunktet. Lejerens brug og vedligeholdelse af det lejede under lejeforholdets bestående omfattende mangelfuld vedligeholdelse, vedligeholdelseskonto og risikofordeling. Overordnede principper for lejens fastsættelse og ændring. Lejens betaling, omfattende betalingstid, betalingssted og betalingsmisligholdelse. Lejemålets legale overladelse til husstandsmedlemmer, personale og andre og ved fremleje. Personskifte på lejerside, omfattende afståelsesret og genindtrædelsesret og lejemålets overgang til andre ved lejers død, skilsmisse, pension, generationsskifte, samlivsophør og selskabsforandring. Uopsigelighedsprincippet og lejeaftalens ophør omfattende opsigelse, tidsbegrænsede lejeaftaler og erhvervsbeskyttede lejeaftaler. Ophævelse af lejeaftaler. Fraflytningsopgør. Lejeaftalens beskyttelse ved udlejerskifte. Lejerettens begreber, terminologi og relevante retskilder, der knytter sig hertil, herunder retsafgørelser og forholdet mellem domstolsafgørelser og administrativ praksis fra huslejenævnet samt herunder lovgivningen og dens samspil med den almindelige obligationsret i forbindelse med diskussion af fagets videnskabelige problemstillinger. Pensum i faget er: Niels Grubbe og Hans Henrik Edlund: Boliglejeret, 1. udg./6. oplag, Forlaget Thomson, Louise Faber: Afståelsesret og andre former for lejerskifte, 1. udg., Forlaget Thomson, Kompendium. Derudover anbefales den studerende at anvende Karnow s særtryk af leje- og Boliglovene 2013 (udkommer i oktober) 2012 version kan købes til nedsat pris. Der kan købes en samlet bogpakke til favorabel pris i Factum Books. 25

26 Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: redegøre for bolig- og erhvervslejerettens regulering under anvendelse af lejerettens begreber og terminologi, analysere og vurdere videnskabelige problemstillinger, der knytter sig til den danske lejelovgivning vedrørende såvel beboelseslejemål og erhvervslejemål, afgøre og vurdere retlige spørgsmål inden for lejerettens retskilder, herunder identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i lejeretlig terminologi samt fremkomme med begrundet forslag til tvistens løsning, analysere reglernes indhold og argumentere for valg af retskilde, identificere og afgøre processuelle spørgsmål, og analysere og udfærdige lejekontrakter. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på videnskabelig vis at: kunne identificere og formulere videnskabelige problemstillinger inden for dansk lejeret, på et videnskabeligt grundlag at kunne opstille nye løsninger, vælge relevante løsninger og begrunde valget ved indgåelse af lejekontrakter og ved afgørelser af tvister, kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger inden for bolig- og erhvervslejeretten med både fagfæller, ikkespecialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt sprog, selvstændigt kunne påtage sig professionelt ansvar, og selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 13 x 3 timer = 39 timer Forberedelse (forelæsning) = 192 timer Spørgetime = 2 timer Eksamensforberedelse = 37 timer I alt = 270 timer 26

27 3.6. Erhvervslejeret, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Administrativ kode: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Holdoprettelse: Erhvervslejeret Law on Business Rent Xx Det formueretlige modul Louise Faber NN Forudsætter deltagelse af mindst 10 studerende. Den studerende skal opnå viden om: Erhvervslejelovgivningen. Erhvervslejeaftalens indgåelse og gyldighed. Erhvervslejerens indflytning og erhvervslejerens misligholdelsesbeføjelser ved forsinkelse, retsmangler og faktiske mangler på indflytningstidspunktet. Erhvervslejerens brug og vedligeholdelse af det lejede under lejeforholdets bestående omfattende mangelfuld vedligeholdelse og risikofordeling. Lejens fastsættelse og ændring. Lejens betaling, omfattende betalingstid, betalingssted og betalingsmisligholdelse. Udlejerens genforhandlingsret. Lejemålets legale overladelse til personale og andre og ved fremleje. Personskifte på lejerside, omfattende afståelsesret og genindtrædelsesret og lejemålets overgang til andre ved lejers død, skilsmisse, pension, generationsskifte, samlivsophør eller selskabsforandring. Uopsigelighedsprincippet og lejeaftalens ophør omfattende opsigelse, tidsbegrænsede lejeaftaler og erhvervsbeskyttede lejeaftaler. Erstatning ved opsigelse. Ophævelse af erhvervslejeaftaler. Fraflytningsopgør. Lejeaftalens beskyttelse ved udlejerskifte. Erhvervslejerettens begreber, terminologi og relevante retskilder, der knytter sig hertil, herunder retsafgørelser og forholdet mellem domstolsafgørelser samt herunder lovgivningen og dens samspil med den almindelige obligationsret, boliglejeretten i forbindelse med diskussion af fagets videnskabelige problemstillinger. Pensum i faget er: Karin Laursen: Erhvervslejeret, 1. udg./1. oplag, Ejendomsforeningen Danmark, Derudover anbefales den studerende at anvende Karnow s særtryk af leje- og Boliglovene 2013 (udkommer i oktober) 2012 version kan købes til nedsat pris. Der kan købes en samlet bogpakke til favorabel pris i Factum Books. Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: redegøre for erhvervslejerettens regulering under anvendelse af lejerettens begreber og terminologi, analysere og vurdere videnskabelige problemstillinger, der knytter sig til den danske lejelovgivning vedrørende erhvervslejemål, afgøre og vurdere retlige spørgsmål inden for erhvervslejeretten på baggrund af 27

28 relevant fakta og under inddragelse af lejerettens retskilder, herunder identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i lejeretlig terminologi samt fremkomme med begrundet forslag til tvistens løsning, analysere reglernes indhold og argumentere for valg af retskilde, identificere og afgøre processuelle spørgsmål, og analysere og udfærdige erhvervslejekontrakter. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på videnskabelig vis at: kunne identificere og formulere videnskabelige problemstillinger inden for dansk lejeret, på et videnskabeligt grundlag at kunne opstille nye løsninger, vælge relevante løsninger og begrunde valget ved indgåelse af erhvervslejekontrakter og ved afgørelser af tvister, kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger inden for erhvervslejeretten med både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt sprog, selvstændigt kunne påtage sig professionelt ansvar, og selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 13 x 3 timer = 39 timer Forberedelse (forelæsning) = 192 timer Spørgetime = 2 timer Eksamensforberedelse = 37 timer I alt = 270 timer 28

29 3.7. Pengeinstitutjura, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Administrativ kode: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Pengeinstitutjura Bank Law Det formueretlige modul Anders Ørgaard Jacob Dalsgaard-Hansen Den studerende skal opnå viden om: Pengeinstitutjura som juridisk disciplin. Pengeinstitutjuraens aktører. Regulering af pengeinstitutter. Pengeinstitutvirksomhed. Forsvarlig drift af et pengeinstitut. Tilsyn med pengeinstitutter. Klager over pengeinstitutter. Hvidvaskreglerne. Forskellige aftaleretlig forhold. Pengeforpligtelsen. Misligholdelse i pengeinstitutforhold. Ophør af aftaler med pengeinstitutter, herunder opsigelse, modregning i forskellige kontotyper, eftergivelse, forældelse og slutafregning. God skik. Indlån og indskydergaranti. Udlån, forbrugerkredit og erhvervslivets låntagning. Betalingsformidling, herunder lov om betalingstjenester, hæftelses- og ansvarsregler og checkbetalinger. Kaution for banklån, herunder regulering af kaution, indgåelse af kautionsaftaler, oplysningsforpligtelsen, ophør og indfrielse og regres. Bankgarantier. Støtteerklæringer. Værdipapirhandel. Finansiel rådgivning. Pensum i faget er: Camilla Hørby Jensen (red.), Nis Jul Clausen, Nina Dietz Legind og Hans Viggo Godsk Pedersen: Bankjura udvalgte emner, 2. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, ultimo august Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: korrekt anvende begreber og terminologi på pengeinstitutjuraens område, korrekt identificere og kvalificere institutter og aktører, Forstå relevant praksis fra Pengeinstitutankenævn og domstole, og anvende retskilder og juridisk metode i pengeinstitutjura. 29

30 Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: kvalificere og relatere juridiske problemstillinger inden for pengeinstitutområdet, Formulere sig klart og velstruktureret om pengeinstitutjuridiske spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi, og kunne vurdere og analysere reglernes indhold samt konsekvenserne af reglerne. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 13 x 3 timer = 39 timer Forberedelse (forelæsning) = 120 timer Eksamensforberedelse = 110 timer I alt = 269 timer 30

31 3.8. CISG International køberet, 10 ECTS (for engelsk fagbeskrivelse: se side 48) Fagets navn: Fagets engelske navn: Administrativ kode: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: OBS: CISG International køberet CISG International Sales Law Anders Ørgaard Morten Midtgaard Fogt Kurset afholdes som et intensivt kursus med start i slutning af juli, således at kurset afsluttes i løbet af august. Undervisningen foregår på engelsk og faget kan med fordel vælges, hvis man ønsker at deltage i Vis Moot. Den studerende skal opnå viden om: CISG historisk. Principperne i CISG. Systematikken i CISG. Pensum i faget er: Joseph Lookofsky: Understanding the CISG. 4. udg., Kluwer, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: korrekt anvende begreber og terminologi på CISG s område, identificere juridiske problemer med relation til CISG, kvalificere og relatere juridiske problemstillinger inden for internationalt køb og international aftaleret, og formulere sig klart om spørgsmål vedrørende denne internationale købelov med anvendelse af korrekt terminologi. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på videnskabelig vis at: kunne vurdere og analysere reglernes indhold samt konsekvenserne af reglerne, analysere og løse problemer med relation til CISG, finde det relevante og frasortere det irrelevante faktum ved problemstillinger med relation til CISG, og forstå grundlæggende komparative problemstillinger. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 10 x 3 timer = 30 timer Forberedelse (forelæsning) = 120 timer Eksamensforberedelse = 120 timer I alt = 270 timer 31

32 3.9. Byggeret (entreprise- og rådgiverret), 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Administrativ kode: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Byggeret (entreprise- og rådgiverret) Construction Law Nej Det formueretlige modul Carsten Munk-Hansen Kristian H. Madsen Den studerende skal opnå viden om: National retlig og EU-retlig regulering af udbuds- og tilbudsgivning på bygge- og anlægsområdet og for rådgivningsydelser herom. Kontrahering indenfor byggeriet, herunder kendskab til standardvilkår i agreed documents og offentligretlig regulering, organisationsformer og forskellige retlige konstruktioner for løsning af opgaver inden for området. Ansvarsnormer for entreprenører, rådgivere m.fl. og særlige hensyn i byggeriet, herunder fristforlængelse, dagbod, udbedringsret mv. Byggerettens begreber og terminologi. De for byggeretten relevante retskilder, herunder lovbestemmelser, uskrevne retsregler og retlige afgørelser i voldgift og ved domstole. Pensum i faget er: Hans Henrik Vagner v. Torsten Iversen: Entrepriseret, 4. udg., Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, Michael Gjedde-Nielsen v. Hans Lykke Hansen: ABR 89, 2. udg., Thomson Forlag, Konkurrencestyrelsens vejledning til tilbudsloven Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: redegøre for den samlede retlige regulering af byggeriet og dets aktører, analysere reglernes indhold og argumentere for valg af retskilde, kvalificere grundlaget for regeldannelsen, herunder samspillet mellem uskrevne privatretlige regler og skrevne retsregler i offentligretlig regulering, identificere materielle (og udvalgte processuelle) spørgsmål, afgøre de retlige konsekvenser af tilsidesættelse af reguleringen, redegøre for privatretlige og offentligretlige håndhævelsesmuligheder, og afgøre og vurdere relevante retsspørgsmål inden for byggeretten. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på videnskabelig vis at: kyndigt formidle forskningsbaseret viden og demonstrere færdigheder, omtalt ovenfor, under anvendelse af en præcis terminologi over for såvel retskyndige inden for byggeriets regulering som over for andre, redegøre for den praktiske udøvelse af byggeretten, og identificere og formulere retsvidenskabelige problemstillinger inden for dansk privatretlig og offentligretlig regulering af byggeriet og dettes aktører, samt på et videnskabeligt grundlag opstille løsninger herpå. 32

33 Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 13 x 3 timer = 39 timer Forberedelse (forelæsning) = 195 timer Eksamensforberedelse = 35 timer I alt = 269 timer 33