CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning."

Transkript

1 Title:!Kreativitet og ledelse. En læsning af fænomenet igennem potentialitetsledelse Author(s): Malou Juelskjær & Dorthe Staunæs Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: Published by: Stable Url: Digitized: 28/12/2010 Terms and Conditions of Use Your use of the CHARA Journal archive indicates your acceptance and CHARA s terms and Conditions of Use, available at CHARA s Terms and Conditions of Use provides, in part, that unless you have obtained prior permission, you may use content in the CHARA Journal archive only for your personal, non-commercial use. Please contact the publisher regarding any further use of this work at Each copy or any part of a CHARA publication must contain the same copyright notice that appears on the screen or printed page of such publication. CHARA is a not-for-profit organization founded in We work to create new knowledge on Creativity, Spontaneity and Learning and to build a common research platform that promotes the discovery and use of these resources. For more information on CHARA please contact CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

2 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright , Vol. 1, No. 4 pp Malou Juelskjær & Dorthe Staunæs Kreativitet og ledelse En læsning af fænomenet gennem potentialitetsledelse Af Malou Juelskjær, Ph.d., lektor i socialpsykologi Dorthe Staunæs, Ph.d., lektor i Psykologi Når ordene kreativitet og ledelse sættes sammen, flyttes fokus fra kreativitetens væsen, dvs. spørgsmålet om hvad kreativitet er, til de teknikker, teknologier og aktiviteter, som strategisk retter sig mod at tilvejebringe, forme, guide og styre kreativitet. Kan man det og i hvor høj grad? Vi vil introducere oxymoronet potentialitetsledelse, som en produktiv teoretisering, til at overveje de ledelsesbestræbelser, som retter sig mod at skabe det, vi endnu ikke ved, hvad er - og som kunne være kreativitet eller effekter af kreative processer. Samtidig vil vi overveje aktuelle ledelsesbestræbelser om at strække medarbejderne, eleverne, lederne selv samt de affektive investeringer i arbejdslivet, som en ledelsesstrategi, der ser ud til at skulle åbne for det potentielle og åbne for appropriering af det potentielle til muligheder i stedet: muligheder for nye markeder, nye produkter, bedre STÅproduktioner, bedre score i nationale læsetests, optimerede medarbejdere. Præludium Læser vi den seneste ledelseslitteratur og de mange kurser og tiltag landet over vedr. ledelse kan vi iagttage, hvordan ledelse aktuelt handler om at strække organisationen og dens individer til deres yderste formåen. Ledelse er ikke blot at styre skibet i havn efter allerede lagte strategiske planer, men om at være i stadig bevægelse og dermed at optimere organisationen og de menneskelige ressourcer. Det handler ikke blot om at finde de autentiske selver eller at blive sig selv, men om at polere potentialerne op og at kultivere organisation såvel som mennesker, så de kan blive de bedste tænkelige, men dog stadig forbedringsbare selver. Ledelse af mennesker handler om at facilitere vækst og om at vitalisere, eller man kunne sige puste liv og intensitet ind i strækøvelsen og dens produkt (Staunæs 2011). Det handler om at skabe kreativitet og rum for kreativitet. Hvordan kan det tage sig ud, når ledelse og kreativitet sættes sammen? For at spore læseren lidt på vej inviterer vi indledningsvist ind i et helt særligt hus, der i sin arkitektoniske udforming guider ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 447

3 Malou Juelskjær & Dorthe Staunæs kreativitet på vej, nemlig huset Momentum i Hørsholm i Nordsjælland. Huset er designet af kunstner/designparret Bosch og Fjord. På kunstnerparrets hjemmeside præsenteres huset således. I Momentums Idéhus er kunst og rum to sider af samme sag. Det er en totalinstallation, hvor billedkunst, arkitektur og design er sammentænkt med forskellige arbejdsfunktioner. Idéhusets formgivning påvirker og udforsker innovation, sociale relationer og vidensdeling. Humoristiske og stærke æstetiske virkemidler er med til at igangsætte kreative processer og fremprovokere stillingtagen (http://www.bosch-fjord.com). Huset ejes af en forening, hvis mål det er at skabe værdi i mødet mellem forskellige parter. Virksomheder, institutioner og organisationer kan leje sig ind, når de har møder og konferencer, og man kan leje husets konsulenter, i det omfang, at man gerne vil guides i brugen af huset og i husets muligheder for at lede på processerne. Alle rum (8 specifikke lokaliteter samt rekreative udearealer) er specialdesignet til at fremprovokere og lede specifikke processer. På foreningens/momentums hjemmeside (www.momentumdk.dk) kan man blandt andet læse om rummene, at: Skrigerummet Alle vægge samt gulv og loft er beklædt med spejle. Man kan komme af med sine frustrationer eller stille reflektere over de processer, man er involveret i. Rummet kan også bruges til forberedelse af foredrag og fremlæggelser, fordi det er muligt at observere sit eget kropssprog. Der er plads til max 3 personer. Stikord: Isolere et medlem fra resten af gruppen (f.eks. lederen), gå i tænkeboks, time-out Dynamikrummet Et stort mødelokale, som er specielt indrettet til brainstorming og kreative processer. Alle væggene - fra gulv til loft - fungerer som whiteboards, og der er kameraer i loftet, som kan bruges til optagelser eller online transmission. Borde og stole på hjul og flytbare skillevægge giver en fleksibel indretning, når flere arbejdsgrupper er i gang. Der er plads til mennesker. Stikord: Brainstorming, kreative processer, innovationsprocesser, idéudvikling, workshop, kursus, afrapportering, oplæg, som kræver fleksibel og stor skrive/tegneplads, gruppearbejde, pga. videofunktion kan gruppeaktiviteten optages, stående aktiviteter 448 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

4 Kreativitet og ledelse en læsning af fænomenet gennem potentialitetsledelse Dødsgangen En sortmalet gang med neonlamper. En stemningsfuld kontrast til dynamikrummet. Stikord: Antitese til Dynamikrum kritisk vurdering af ideer, time-out Vi vil undervejs i artiklen vende tilbage til huset og uddybe vores overvejelser over husets produktivitet udi dynamikker af ledelse og kreativitet. Momentum huset viser det materielle udtryk for en række af de aktuelle ledelsestendenser, hvor fokus er på at skabe, forme og guide menneskelige ressourser. Det er psy-ledelsesformer (Staunæs, Juelskjær, Knudsen 2009), dvs. ledelsesformer, der trækker på bløde ledelsesteknologier hentet i the Psy-sciences (Rose, 1999), altså psykologi, psykiatri og pædagogik. Igennem en årrække har der i ledelsesforskningen været fokus på Foucault inspirerede studier af ledelse af selvledelse. Det vil sige ledelse, der sigter på at få medarbejdere og elever til at lede sig selv ved at reflektere over og skabe sig selv sig selv (Amhøj 2007, Andersen 2008, Knudsen 2010, Staunæs 2009; 2008, Karlsen og Villadsen 2008). I disse ledelsesformer ledes der ikke direkte på medarbejdere og elevers handlinger, men på medarbejdere og elevers forhold til sig selv. Elevsamtaler, elevplaner, resultatkontrakter og medarbejdsudviklingssamtaler kan ses som eksempler på ledelsesteknologier, hvis sigte er at få subjektet til at fordoble og distancere sig fra sig selv for derved at reflektere over sig selv, opstille mål for sig selv, evaluere sig selv og derigennem lede og skabe sig/et selv. Man kan som mange ANT og governemntality-inspirerede studier også gør, sige, at der foregår en produktion af identiteter. Men der foregår også mere og andet. Samtidig og i tæt udveksling med identitetsproduktionerne foregår der nemlig en produktion af intensitet. Nogle gange er det strategisk planlagt. Andre gange er det en uintenderet effekt af de nye psyledelsesformer. Med vores blik for psy-ledelse er vi hovedsagelig optaget af de intensitetsproduktioner, som finder sted i og med disse ledelsesformer. Med intensitet foretager vi et teoretisk optik skifte, hvor vi bevæger os væk fra at se på identitet, til med intensitet at se på kvalitet, spændinger og ladninger i relationer (Massumi 2002): Hvad er det for intense øjeblikke, der skabes, og hvordan kan de generere kreativitet? Forholdet mellem kreativitet og ledelse har længe været et genstandsfelt i ledelseslitteraturen. Både i form af how to do it udgaven samt i forskningen (og i efteruddannelses sektoren). Dels i kobling til innovation (se eksempelvis Darsø 2011) dels med fokus på ledelses- og styringsaspekterne af disse kreative og innovative processer (se eksempelvis Brandi og Hildebrandt 2007, Bilton 2006, Bilton and Cummings 2009, Townley and Beech 2010). Definitionerne af kreativitet er ligeledes mangfoldige. Der er mange udgaver af, hvad kreativiteten er (genialitet, momentvise glidninger fra håndværket til noget mere, en menneskelig ressource), hvor den sidder (i subjekterne, i organisationerne, i kulturen, i domænet), og hvad den kan og bør fremme (gode ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 449

5 Malou Juelskjær & Dorthe Staunæs arbejdsliv, bruttonationalproduktet, det skønne). Det er forskningsfelter, vi hverken vil reviewe eller definere os aktivt i. I stedet vil vi holde os til at lege lidt på kanten af felterne kreativitet ledelse af kreativitet, ved at si kreativitet og ledelse gennem den deleuziansk informerede filosof Brian Massumis begreber om potentialer-muligheder-potentialitet. Ved at si begreber igennem andre begreber kan der kaldes nye produktive og kritiske spørgsmål frem Man kan kalde det en diffraktiv læsestrategi: Man læser noget gennem noget andet frem for imod noget andet, i et ønske om at kalde noget tredje frem: ikke for at afgøre hvad der er bedst, hvad der har ret, men for i stedet at nå nye steder hen og få øje på en anden form (Barad 2007, Juelskjær 2009). Vi ser, at kreativitet er et meget rummeligt begreb. Som læser kan man lade sine egne præferencer af forståelser for kreativitet møde, man kan kalde det interferere med de definitioner og spørgsmål, som folder sig ud i forhold til potentialitet og se, om det giver anledning til nye overvejelser. De empiriske eksempler i artiklen er dels hentet fra feltet af uddannelsesledelse, og dels fra kurser og ydelser i feltet ledelse og kreativitet og at der dermed er tale om how to do kreativ ledelselitteratur og ikke forskningslitteratur. Det empiriske materiale er hentet fra hhv. Knudsen, Juelskjær og Staunæs projekt Psy-ledelse ( ) og Staunæs afsluttede projekt Skolede identiter ( ). Selvledelse i den multikulturelle skole. Psy-ledelses-projektet bygger på en større og stadigt voksende databank produceret af forskere og studerende ved forskningsprogrammet Organisation & Læring på DPU, Aarhus Universitet og består af observationer, pt 30 interview med ledere, lærere og elever/studerende samt af fotos taget såvel forskere som udforskede. Endvidere består databanken af diverse ministerielle dokumenter vedr. ledelse af uddannelse samt, internetsider, avisartikler og håndbøger, der berører forskellige psyledelses-aktiviteter og udtryk. Materialet fra Skolede identiteter består af 1) 60 video optagelse af elevsamtaler i to 7. og 8. klasser, kvalitative interview med lærere og elever over disse samtaler og endeligt deltagerobservation. Vi har i vores valg af denne artikels empiriske illustrationer været særlig optagede af, hvordan humane ressourcer ledes gennem for det første affektive ledelsesteknologier, dvs. teknologier, der retter sig mod affektivitet forstået som stemninger, følelser og fornemmelser, og for det andet materielle og spatielle teknologier dvs. non-humane teknologier (rum, arkitektur, interiør). To typer af teknologier, der skaber og former medarbejdernes (affektive) investeringer og anknytninger til arbejdet. 450 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

6 Kreativitet og ledelse en læsning af fænomenet gennem potentialitetsledelse Potentialer: kapacitet til vækst 1 Lad os først se på, hvordan teoretisk begreber om potentialitet kan hjælpe os med at forstå kreativitet i how to do it -litteraturen og aktiviteterne på nye måde., og lad os her begynde med lidt begrebsgymnastik. For det første er potentialitet ikke det samme som potentialer. Potentialitet og det potentielle reserverer vi til en teoretisk terminologi. Mere om det senere. Vi vælger at lade potentiale være et empirisk begreb, dvs. et begreb, der bruges i hverdagens uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder af aktørerne her. Og ikke mindst bruges det i kursus- og konsulentbranchen, hvor man skilter med at levere en særlig ydelse, nemlig at hjælpe med at kalde (humane) potentialer frem i medarbejdere, ledere og organisationer. Når man i hverdagens ledelsespraksis taler om potentialer, knytter man som regel an til aktuelle udviklingsønsker. Det være sig individuelle, organisatoriske og samfundsmæssige. Potentiale er noget, nogen eller noget har. Det er en kapacitet til at udvikle noget i fremtiden. Det er latent og dermed en endnu ikke realiseret kapacitet til vækst, men trods sin vorden samtidig noget, der giver styrke og kapabilitet. Der tænkes i udvikling, væk fra, men defineret af det, der aktuelt er, og denne udvikling forstås som oftest i termer af (positiv) vækst og mertilskrivning: At blive mere, at blive større, at blive bedre, hurtigere osv. Lad os se her, hvordan en konsulentvirksomhed argumenterer for behovet for deres ydelser. Eksemplet er hentet fra virksomhedens hjemmeside: (http://www.recruitmentpartner.dk/uudnyttet-potentiale.html), hvor de skriver, at en CBSundersøgelse viser, at der er 30% uudnyttet potentiale i danske virksomheder i form af energi, engagement, tid, kreativitet, ideer, salg, lønsomhed mv. På hjemmesiden fortsætter virksomheden med at udpege forhold, der kan ligge bag den manglende udnyttelse, nemlig at to ud af tre ledere evner ikke at få potentialitet frem i deres organisation.. Mere specifik peger virksomheden på baggrund af den føromtalte CBS-undersøgelse på følgende forhold Kun hver sjette leder sætter tid af til coaching af sine medarbejdere To ud af tre ledere mangler kompetencer inden for coaching 1 Afsnittene om potentialitet i deres begrebsafklaringer er hentet mere eller mindre direkte fra afslutningskapitlet Eftertanker: Potentialitetsledelse fra antologien Ledelse af uddannelse, at lede det potentielle, redigeret af Juelskjær, Knudsen, Pors, Staunæs. Delene om potentialitet er heri i øvrigt inspireret af Staunæs I antologien Ledelse af uddannelse at lede det potentielle, kan man finde en række analyser, som arbejder med, eller flirter med spørgsmålet om potentialitet. I nærværende sammenhæng har vi alene arbejdet med begrebet samt med de forskningsvinkler og genstandsfelter, vi (Juelskjær, Stanunæs) har hver især (og sine steder sammen). Men den nysgerrige læser kan altså fortsætte i bogen Ledelse af uddannelse at lede det potentielle. Forlaget Samfundslitteratur. Udkommer medio januar ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 451

7 Malou Juelskjær & Dorthe Staunæs Tre ud af fire virksomheder tilbyder ikke sine ledere uddannelse inden for coaching Stort set alle ledere mener, at et personligt coachforløb forbedrer lederens resultater Hver anden leder menes at have behovet, men to ud af tre virksomheder giver ikke lederne mulighed for personlig coaching Og hvad kan man så gøre ved det, hvis man har udnyttelse af potentialer som ambition? Jo, foreslår virksomheden, grebet er, at gennem at lære sig og at udøve coaching (som er en af konsulentvirksomhedens ydelser) skal lederen kalde de uudfoldede potentialer frem. Lederen skal lære, hvordan han/hun får medarbejderen til at strække sig 30 procent. En procentsats som det altså antydes, at der er evidens - i betydningen tal - for, allerede findes i medarbejderen i form af energi, engagement, tid, kreativitet, ideer, salg, lønsomhed mv. Det vi får øje på, når vi nærlæser hjemmesiden er, at kreativitet allerede er sat ind i en specifik møntfod, og er dermed allerede kanaliseret i nogle specifikke retninger, med specifikke mål for øje, formildet gennem tallenes stærke sprog. Potentialitet gøres således til et spørgsmål om noget allerede målbart og iboende organisationen, der blot skal findes frem og approprieres hvilket også kan måles. Potentialer er noget allerede kendt, der tænkes at være opbyggelige i et bestemt øjemed og i forhold til en bestemt dagsaktuel dagsorden.. Vores spørgsmål er, om man kunne tænke det potentielle på andre måder? Og hvad vil det betyde for ledelse af det potentielle, hvis vi tænker det anderledes? Hvad får vi øje på, hvis vi løsner anknytningerne imellem potentialer og aktuelle dagsordner, og hvis vi løsner anknytninger imellem potentiale og (positiv værdisat) vækst. Potentialitet versus mulighed Går vi igennem filosofiske udredninger af potentialitet, sådan som begrebet tages op af den deleuziansk inspirerede Brian Massumi, får vi foræret en forståelse af potentialitet, der kan udfordre den afgjorthed, potentialer omgærdes med i ovenstående. Med Massumi bliver det nemlig muligt at spørge: Er kultivering af potentialer i forhold til et aktuelt rationale eller et aktuelt forhold, i grunden at forstå som ledelse af potentialitet? Kan ledelse af potentialitet overhovedet lade sig gøre? Ifølge Massumi kan potentialitet forstås som spændingen imellem det, der allerede er aktualiseret, og det nyes komme (2002: 134). Potentialitet er, når alt er muligt, men kun noget aktualiseres. Potentialitet står altså i modsætning, men dog stadig i forbindelse til aktualitet og det, der allerede er realiseret, tænkt og levet. Man kan sige, at det potentielle endnu ikke er transformeret og dermed heller ikke fikseret til det aktuelle. Her kan endnu en skelnen fra Massumi være til hjælp, nemlig mellem ordene potentialitet og mulighed. Mulighed er i hans terminologi noget, der kan 452 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

8 Kreativitet og ledelse en læsning af fænomenet gennem potentialitetsledelse forudsiges eller tilskrives ud fra noget, som allerede er, og som vi allerede kan få øje på. Mulighed ligger lige efter det, der er aktualiseret, og strækker ud mod det der endnu ikke er. Muligheder er således alternativer, vi allerede kan få øje på (og som måske kan kultiveres til at blive potentialer, eksempelvis for vækst). Hvorimod potentialitet er det, der endnu ikke er defineret, heller ikke som et ukendt, men muligt alternativ til noget andet. Det potentielle er ikke forankret i tid og rum, men aktualiseringen af det potentielle opløser tidsløshed og deterritorialisering og gør det potentielle til en mulighed. Ser vi på ovenstående eksempel fra coaching industrien ud fra disse begrebsdistinktioner, kan man altså sige, at det ikke er potentialitet, der ledes på, men derimod muligheder: Det, der allerede er defineret af noget. Virksomheden vil have sig og den humane kapital til noget bestemt. Her af en økonomisk-politisk vækstrationalitet, hvor der udpeges bestemte mål som større, bedre, mere, rigtigere osv. Her er ikke tale om en potentialitetsteknologi, der blot bevæger sig. Nej den udpeger noget. Den finder og skaber aktuelle muligheder, der kan formuleres, måske oven i købet indfanges og måles. Og det er der i sig selv ikke noget galt med. Men det er ikke lig med potentialitet. Når vi taler om ledelse af potentialitet, handler det derimod om strategiske bestræbelser på at lede på spændingen imellem det, der allerede er aktualiseret, og det nyes komme. Ledelse af potentialitet kan handle om ikke blot at lede på det, der aktuelt er, det der aktuelt fremtræder, men tillige forsøg på at lede på det, der kunne være. Man forsøger målrettet at skabe berøring imellem det, der allerede er, og det der endnu ikke er. Ledelse af potentialitet er at handle strategisk på det, der hele tiden kan transformere(s) (sig) til noget andet, og målet for denne ledelse er netop en transformation af den/det der skal ledes. Det, der kunne aktualiseres. Det handler om at skabe åbninger uden at beslutte eller definere en nytte, eller at løsne og bearbejde fikseringer, så noget andet kan emergere. Med ledelse af potentialitet investerer man kort sagt i det, der endnu ikke er. Ikke fordi man præcist ved, hvad det er. Det er i øjeblikket ubestemmeligt, men måske kan dette noget træde frem, hvis ledelse baner vej for det. Det handler om at lede på det, der kunne fremtræde, og som måske også på et tidspunkt kommer til at gøre det. Det er det, der er håbet, når ledelse skal blive til ledelse af det potentielle. Men kan man i grunden lede direkte på det potentielle, forstået som det, der endnu ikke er, og det, vi endnu ikke kan få øje på? Eller kan vi kun tilnærme os det? Måske snyder det, når vi sætter ordene potentialitet og ledelse sammen og gør dem til et ord? Potentialitetsledelse er et oxymoron, altså en sammensætning af tilsyneladende uforenelige ord. Et paradoks. Man kan måske snarere se det sådan, at der ledes i et felt af potentialitet end at der ledes på potentialitet. Det vil sige, at der snarere er tale om en tilnærmelse og en aktiv, men dog indirekte forholden sig til det potentielle. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 453

9 Malou Juelskjær & Dorthe Staunæs Hvordan kan sådanne indirekte forholden sig se ud? Et eksempel er de aktive forsøg på at skabe nye verdener og nye selver i uddannelses-organisationer, gennem at være åben for, at man selv og ens faglige, sociale og personlige kompetencer kunne være anderledes end aktuelt. Her ledes der på produktion, korrektion og optimering af refleksion over, hvordan det anderledes mon vil kunne nås. Det kan eksempelvis være gennem forsøg på at modulere på forestillingen om en selv, og hvordan man kunne blive bedre, i kvalitetssamtaler, MU-samtaler, og igennem simuleringer af virkelighed i elevsamtaler. I forskningsprojektet Skolede identiteter viser en række videooptagelser af elevsamtaler, dvs. MU-samtaler i børnehøjde, hvordan der eksempelvis bruges narrativt og systemisk informerede spørgeteknikker a al de, man genkender fra metoden Den frustrerede drøm og spørgsmålenes rækkefølge og flow lyder som: Hvor kunne du godt tænke dig at være om et år? Hvis nu du var her og kundskab var der.hvordan skulle du så komme derhen?. Hvilke redskaber har du brug for? Ledelse af det potentielle tager her form som utopikreationer og MUsamtalen i børnehøjde kommer til at handle om at skabe, omgøre og polere på drømme, forestillinger og relationer for at overskride det aktuelle og konstituere det potentielles mulighed (Bjerg og Staunæs 2011). Et andet slags eksempel er, hvordan moderne uddannelsesarkitektur og interiør bærer håb om at åbne for nye fremtider og lukke af for fortidens undervisningspraksisser (forstået som røv-tilbænk-undervisning ). Man ønsker at skabe noget andet andre læringsrelationer, andre produkter/elever, andre ledelsesrelationer. Differentierede læringsmiljøer som supplement til klasseværelserne, med interiør, der skal fremme intense stemninger og refleksionsmuligheder, organisere sociale og kollektive videnskabelsesprocesser og derigennem fremprovokere produktionen af det endnu ikke gjorte, tænkte eller sagte (Juelskjær, 2011a; 2001 b). Intraaktiviteterne af det materielle, spatielle og de humane aktører skal altså her, så at sige, være det potentialitets-kultiverende. Tilbage til momentum Ligeledes potentialitets-kultiverende kan man måske (måske ikke) kalde de løfter, der ligger i arkitektur og interiør i huset Momentum, som vi introducerede i begyndelsen af artiklen. Vi iagttager huset som et ledelses-, lærings-, og kreativitetshus, hvor arkitektur og interiør er det bærende argument, sammen med løftet om, at processerne, der finder sted i huset kan designes og styres til at kalde noget specifikt frem, nemlig åbning af processer, åbninger af de humane kapaciteter for at virke med hinanden og med egne kræfter. Der sker noget mere, noget andet, med folk, relationer og processer, i huset. Samtidig, forestiller vi os, låner huset legens kode (Åkerstrøm, 2008). 454 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

10 Kreativitet og ledelse en læsning af fænomenet gennem potentialitetsledelse Som man kan se på billedet nedenfor, leger et af rummene ( Grupperummet ) eksempelvis med de rumlige dimensioner kroppene er for store, når de skal entrere og forlade rummet. Kroppene kan ikke undslippe legens kode, og den destabilisering af det almindelige eller af vanlige måder at bevæge sig med egen krop og i relation til andre kroppe - i rum. Processerne, eller ideerne som vi aner dem, er uhyre interessante. Kan de mon løsne anknytningerne til det aktuelle og de aktuelle dagsordener, sådan som vi ovenfor teoretisk argumenterede det potentielle frem som? Og kan Momentum agere som et mellemrum, hvor det bliver muligt at kikke på og udforske det fremtidige, uden at være i det nutidige? Er det mon sådanne løfter, som stedet kobler sig på? Det kan vi ikke svare på, men vi kan kaste endnu et blik på Momentum, nemlig et normativitetskritisk blik (Kofoed og Staunæs 2007), dvs. et blik som får os til at spørge, hvad bliver muligt og umuligt, hér? Hvad er det rigtige udtalt som usagt? Og hvad kan mulige, intenderede eller uintenderede, effekter være? Den ledelse, som finder sted, er materiel/spatiel-affektiv foruden at det er ledelse af kroppe(s tilblivelser) i rum: Det er tydeligt, hvordan det spatielle, det materielle, det sansemæssige og affektive forventes at gå i forbindelse med hinanden: Sammen skal komponenterne arbejde på at hype intensiteten i subjekternes investeringer i processerne, og bearbejde hvorvidt og hvor langt subjekterne strækker sig med processerne. Hvordan takker man mon nej til- og bakker ud af processer, når man er så fysisk-affektivt indfoldet i dem? Dit nej kanaliseres over i en time-out i Skrigerummet, hvor du har 360 graders udsyn til dig selv. Eller du kan gå i Tårnet, En udkigspost, hvor man kan få et timeout. Stikord: Bryde et langt forløb, time-out, udkigspunkt - nye vinkler på gamle problemstillinger. Det er strategiske intensitetsrum, som ikke lader dig slippe, som folder nej tak ind i et refleksivt loop, så du kan komme videre fra nejets barrierer, strække lidt mere. Når biomoralske forestillinger lukker potentialiteten Med Momentum så vi, hvordan det i første omgang handler om at sige ja til huset, at gå med på den præmis, at huset vil dig noget at huset og din virksomhed/organisation og du selv som medarbejder har noget, I skal med hinanden. Det er ikke another day at the office det er en dag ud af boxen. Huset skaber et bestemt imperativ, og ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 455

11 Malou Juelskjær & Dorthe Staunæs lad os prøve at overveje, hvad for en slags lukning af potentialitet, det også indebærer. Lukninger af det potentielle sker blandt andet gennem de moralske anliggender, der ofte indbygges i forsøgene på at lede potentialerne og strategisk korrigere og dirigere dem i særlige (uddannelses)retninger, eller produktmål. Som vi skrev indledningsvist handler ledelse af mennesker aktuelt blandt andet om at strække organisationen og dens individer til deres yderste formåen og her kan Momentum altså sætte strækkeprocessen godt på gled. Samtidig, som at man kan iaggtage den tendens, at det at optimere de menneskelige ressourcer ikke blot handler om at finde de autentiske selver eller at blive sig selv, men om at polere potentialerne op og at kultivere såvel organisation som subjekter, så de kan blive de bedste tænkelige, men dog stadig uafsluttede, stadig forbedringsbare selver. Det handler om at facilitere vækst og om at vitalisere, eller man kunne sige puste liv og intensitet ind i strækøvelsen og dens produkt (Staunæs 2011). Når livet eller bios bliver ledelses- og styringsgenstand, taler Foucault (2010) om biopolitik. Men mens Foucault beskæftiger sig med biopolitik som en måde at normalisere og regulere befolkninger, er der med ledelse af potentialitet også en drejning, der fokuserer på individerne og på deres moralske forpligtelse til at tage aktuelle imperativer op. Den drejning kan i forlængelse af Foucaults terminologi kaldes biomoralitet, dvs. en ledelse af livet, der har moralen og ikke nødvendigvis politikken som omdrejningspunkt (Cederstrøm og Spicer 2010). Tendensen er tydelig på uddannelsesfeltet. Fra governementality-studier af skole og styring af samme har vi lært, at læring er navnet på den vej, der tænkes at lede til fremtiden, og at denne skoling af fremtiden er en moralsk og politisk enterprise (se fx Hultqvist 2006; Olsson et.al. 2006). Det er en ideologi, der transformerer læring og udvikling til ikke blot et tilbud, men til en moralsk forpligtelse, som den enkelte må tage på sig både i forhold til sig selv og andre. Samtidig er det en ideologi, der stemmer sine instrumenter i forhold til særlige aktuelle normer for, hvad der for det første er tænkeligt og dermed leveligt, og for det andet passende, godt og rigtigt. Med den biomoralske ledelsesform finder en lukning af potentialitet sted og det særligt i en uddannelsesinstitution, der har børn og unge som genstand. Såvel inden for som uden for uddannelsesinstitutioner er der lange traditioner for at kunne tillade sig at kultivere og transformere børn, og der er lange traditioner for, at man ikke kan tillade sig at lade være (Burman, 2004). Det er her, hvor det falder naturligt ikke blot at foretage en investering i barnet, men en moralsk investering. Det er præcis på grund af umuligheden i at undslå os, at det kan være svært at råbe vagt i gevær, og det er præcis her aktualiteten forstået som de aktuelle forestillinger om, hvad elever er og skal lukker potentialiteten, og hvor potentialitetsledelse bliver til mulighedsledelse. 456 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

12 Kreativitet og ledelse en læsning af fænomenet gennem potentialitetsledelse Kreativitet og biomoralitet Lad os nu tage denne tanke om biomoralitet og læse den gennem eksempler for forholdet mellem kreativitet og ledelse. I en artikel fra Væksthus for Ledelse, med titlen Sådan dræber du kreativiteten, finder vi følgende indledning, der så (aktuelt og kulturelt) selvfølgeligt godt og rigtigt tænkt i sin form og tale, at man ikke i første gang undrer sig, men forstår den måske ironiske undertone Hvis du googler creative thinking, kommer der 45 mio. hits frem, og størstedelen kan formentlig hjælpe dig til at blive mere kreativ. Nogle gange er det dog tilstrækkeligt med en påmindelse om de dårlige vaner, der dræber kreativiteten. Få listen over, hvad du skal blive ved med at gøre, hvis du vil dræbe enhver kreativ ide. Senere i artiklen står der: Her får du listen af gode vaner som du bare skal fortsætte med, hvis du ikke ønsker at være kreativ eller synes dine medarbejdere skal være det. Det kvæler med garanti al fantasi, innovation og out of the box tænkning: 1: Gå efter det sikre 2: Kend dine begrænsninger 3: Mind dig selv om, at det bare er et job 4: Vær skeptisk og kritisk viser, at du er den klogeste i rummet 5: Kræv at se data 6: Hav respekt for historien giv altid fortiden større vægt end fremtidens usikkerhed 7: Stop vanvids tænkning før det kommer for godt i gang brug din faglige ekspertise til at knuse ideerne på et tidligt stadie 8: Brug dine tidligere erfaring som et våben det har vi prøvet, det virkede ikke er altid et stærkt argument 9: Hold øjne og sind lukket 10: Antag at der ikke er noget problem 11: Undervurder andres evner og ideer 12: Vær en mentor giv kvalificeret rådgivning til dine medarbejdere 13: Vær mistænksom over for de kreative i din organisation 14: Når alt andet svigter, opfør dig som en voksen og ansvarlig person. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 457

13 Malou Juelskjær & Dorthe Staunæs (http://www.lederweb.dk/strategi/innovation/artikel/81991/sadan-draber-du-kreativiteten ) At slå kreativiteten i hjel? Det mål er vi ikke vant til at have med vores forehavende. Nu er listen måske lidt en leg og måske er hele artiklen skrevet med et skælmsk glimt i øjet. Men lad os alligevel tage den ret bogstaveligt, fordi den kan sætte pointen om biomoralitet på spidsen. Der er altså ledelsesformer, der kvæler, og ledelsesformer, der skaber liv. Det er måske en ukontroversiel idé. Det er måske endda et empirisk fund. Men hvad sker der, når man sætter og definerer disse former (det gode og det onde), konkret, på forhånd? Når det gode og det onde er sat på forhånd, kan vi spore en biomoralitet i spil. Det bliver op til lederen at tage de moralske imperativer op og forme sin ledelse herefter. Vane, viden, erfaring, fortid er af det dårlige. Biomoraliteten arbejder her arbejder gennem på forhånd at afgøre effekterne af praksisser og processer, som potentielt er hyper komplekse og ikke særlig entydige. Her defineres et fast ledelsesrum med afgjorte udfald. Man kan også sige, at biomoraliteten arbejder gennem at producere en bestemt kvalme eller lede ved nogle måder at leve arbejdsliv på, som skal indebære, at der er noget, man ikke længere kan gøre uskyldigt men derimod måske helt holder op med at gøre. Hvad bliver da de gode måder at gøre ledelse på, hvis man læser listens implicitte modpol? Det gode er at åbne og lytte. At ikke stå i vejen. At heppe, smile, opmuntre. At tro på, at medarbejderen (per definition) ved bedre, når det drejer sig om at kalde det kreative, og effekter/produkter af det kreative, frem. Men at smile og heppe, kan være lidt lidt og lidt meget på samme tid. Hvis vi låner en pointe fra Andersen (Andersen 2008: 165f, i Juelskjær et.al 2011a: 13) kan det, at åbne for, at medarbejderne kan gøre, hvad de nu engang måtte finde bedst, være en måde, hvorpå man som leder får sendt kompleksitet nedad. Forstået således: I en uddannelsessammenhæng kan en medarbejder for eksempel blive bedt om at udvikle et kursus. Lederen siger ikke meget mere end det, og medarbejderen kan så bruge tid og energi på at overveje, hvad lederen mon har af ønsker til kurset; om det mon er vigtigst hvilke lærere, han inviterer til at undervise på kurset, hvordan kurset skal supplere det øvrige udbud osv. Højst sandsynligt har lederen ikke på forhånd nogen holdninger til det. Ledelsesintentionerne opstår således i medarbejderens arbejde med at konkretisere opgaven. Hvis det lykkes medarbejderen at aftvinge lederen klare intentioner, vender magtrelationen rundt, så det bliver lederen der bliver den magtunderlegne og må bære kompleksiteten. I nogle situationer er det medarbejderen, der tildeles kompleksitet, i andre kan det være den, der har titel af leder (Juelskjær et.al 2011a:13). I virksomhedssammenhænge (og i settings generelt, hvor nogle og noget skal ledes i et arbejdsliv), er det ikke restløst, hvad der kan tælle som kreativitet. Nogle kreative processer kan underminere selv samme virksomhed. Medarbejderen, som er sat fri, er altså sat fri til at lede sine kreative processer i nogle frem for andre retninger uden at vide helt hvad det vil sige. Det næste ledelsesøjeblik efter at have sluppet kreativiteten løs bliver nemlig at dømme, hvad der 458 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

14 Kreativitet og ledelse en læsning af fænomenet gennem potentialitetsledelse var kreativt korrekt (og her er listen over de dårlige vaner ikke til megen hjælp) man kan selvsagt ikke blive ved med at smile og heppe, der er et moment for domsfældelse også. Det er helt parallelt til i skolen, hvor eleverne skal tage ansvar for deres egen læring, men at det ikke er alt, som institutionen genkender og anerkender som læring. Nuvel. I listen kan man altså spore en vane-kvalme. Som dømmer erfaring, vane, viden, ude. Den tid, der gælder, er fremtiden. Men hvis man tænker ledelse i det potentielle, diagnostisk, så får man den indsigt, at det hele tiden kan flytte sig, hvad det problematiske kan være, og hvad det gode kan være. Vi kan ikke vide på forhånd, om det er gennem vanen, at det nye emergerer. Vanekvalmen kan dermed paradoksalt nok indebære, at det potentielle kan lukkes ned. Fordi der lukkes ned for den potentialitet, som lumrer i vanen den åbenhed, der også er/kan være her. Når man har bestemt, hvad der er rigtigt og forkert, laver man forlængelser af det nuværende, fordi man tænker i forlængelse af det, der er. Det bliver en forbedring af det, der er. Frem for at afgøre på det gode og det onde på forhånd, kan man anlægge den betragtning, at alt kan være ledelses mulighed og virkninger i forhold til at åbne for kreativitet og at lede videre på den. Det skifter, hvad det gode vil være i en given situation. Hverdagens handletvang gør, at det må afgøres, hvad der er godt og skidt: man må gøre noget til ledelse. Ledelsen bliver altså en aktiv handlen og ikke et automatiseret kodeks. Hermed bliver ledelse også en skrøbelig affære, som hele tiden må manifestere sig refleksivt, materielt, kropsligt, relationelt. Potentialitet og skrøbelighed Ledelse i og af det potentielle involverer håbefulde ledelsesbestræbelser, som også er ganske sårbare. Når man ikke kan lede direkte på det potentielle, men kun indirekte, kan man ikke være sikker på, at ledelsen resulterer i det ønskede. Man kan heller ikke være sikker på om det ønskede i begyndelsen af en ledelsesproces er lig med det ønskede i midten eller slutningen af samme. Den ledelsesform er en open ended -proces. Man ved ikke på forhånd, hvad det ender med. Hvordan der lukkes, åbnes, afsluttes, bevæges. Man kan hverken forudsige eller kontrollere det. Kun translatere. For der er hele tiden en merproduktion, der emergerer i variationen, i en lille differentiering, en lille skævgørelse. Ledelsens effekter er snarere performative. De foregår i et uregerligt hav af potentialitet, og de bryder igennem som uintenderende konsekvenser, som knopskud, multipliceringer og mutationer. Derfor sker der paradoksalt nok en acceleration, en mulitplicering og en komplicering af udfordringer i takt med styringsbestræbelserne. Når man f.eks. forsøger at lede på og i det potentielle vha. greb fra den føromtalte frustrerede drøm, ja så er det ikke sikkert at man får løst eller fremkommet med nye ideer, men måske blot mangfoldiggjort antallet af mulige fortsættelser. Og når man forsøger at initierer nye potentielle samværsformer i Momentum-huset, ja så skal man samtidig rydde op efter de mange forskellige typer af aktivitetet, ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 459

15 Malou Juelskjær & Dorthe Staunæs der også foregik, men som mere eller mindre uintenderet blev de performative effekter af at stå og skrige med sine kollegaer i skrigerummet. Ligeså tydeligt bliver accelerationen af ledelsesudfordringerne, når det drejer sig om at lede på potentialiteten ved aktivt og strategisk at inddrage de fysiske omgivelser og interiør i undervisningen. Arkitektonisk transparens accelererer en ny blik-økonomi, hvor medarbejderne ønsker og forventer at blive blikket midt i undervisningsaktiviteten, og kræver lederens stadige nærvær og vurdering: lederen må levere anerkendelse gennem begejstret at blikke processerne. Noget bliver altså løst med anerkendende ledelse og transparente læringsrum, mens andet dukker op, knopskyder og kræver både ny ledelse og mere anerkendelse (Juelskjær, 2011a) Potentialitetsledelsens effekter er altså potentielt ustyrlige. Grænseløse. Og uhyggelige. Man kan ikke føle sig på hjemmebane her. Man kunne tænke sig, at man som aktør i en uddannelsesinstitution eller en virksomhed, der emmer af potentialitetsledelse, kunne blive rådvild. Man kunne miste orienteringen: Hvad skal der ske? Hvor er vi på vej hen? Frem? Tilbage? Til siden? Tilbage igen? Man kunne blive svimmel og føle ubehag. Vi forestiller os, at man kan svare på denne rådvildhed på flere måder. Et svar kunne være at overkomme rådvildhed gennem etableringen af en affektiv børs, der kan holde intensitetsniveauet højt og hype relationerne imellem medarbejdere, lærere, elever og studerende. Den affektive børs er en børs, der forsøger sig med at veksle det, der genkendes som dårlig intensitet med god intensitet. Ulyst til motivation. Det paradoksale ved dette svar på skrøbelighed og rådvildhed er så, at også den affektive børs bærer ustyrligheden i sig. Også i etableringen af den affektive børs er der potentiale for mere end det, der aktuelt er og ses. Anerkendende ledelse bygger eksempelvis på en tænkning om korrelation og transparens; hvis man viser og giver anerkendelse og gode følelser, så affødes der også gode følelser. Går vi til andre psykologiske teorier, fx psykoanalysen, bliver denne antagelse imidlertid udfordret. Her er man ikke sikker på, at der er den slags ligefremme korrelationer imellem affekter, men snarere et hav af ambivalens og modsætning. Anerkendende ledelse giver altså ikke nødvendigvis positiv lyst, motivation og gode resultater. Her ville den leder, der har investeret sig i den anerkendende form, måske blive rådvild. Hvis det positive ikke giver positivitet, hvad så? Når rådvildheden træder frem, er en ofte brugt metode at forsøge at få magt over potentialiteten ved at fiksere den og transformere den til de førnævnte potentialer og muligheder. Ved at gøre den spiselig, genkendelig og håndterbar. Dette kan udvikle sig til en art kontrolledelse eller alibiledelse, hvor man har hele tiden søger at beherske marginalerne, forudsige og kontrollere, skærme sig af og undgå at nogen kunne få noget på en. En slags kalkule-ledelse, der bygger på styring og strategi (Thygesen, Vallentin og Raffnsøe 2008) og hovedsageligt leder på (et forestillet) output frem for en levet proces. Men man kan også lade rådvildheden føre sig ad andre ledelsesregistre end 460 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

16 Kreativitet og ledelse en læsning af fænomenet gennem potentialitetsledelse kalkulens og styringens. Ledelse handler om magt, men ikke nødvendigvis magt over noget. Ledelse kunne også handle om tillid, om at forlade sig på noget. Om at forlade lederens suverænitet og at gøre sig større ved at gøre sig mindre. Om at lede mere indefra og knap så meget udefra. Om at gøre skrøbeligheden, det at potentialitet knopskyder, springer læk, tager flugtlinjer og uventede retninger til netop det, man er responsiv i forhold til uden at give ledelsesgenstanden endelig form. Måske er ledelse af potentialitet mere end at lede efter det, der aktuelt og allerede er sat som passende, godt, rigtig, virksomt, forbedrende, optimerende, afkastgivende og opportunt. Måske er ledelse af potentialitet ikke at instrumentalisere potentialer, men snarere at løsne relationerne til det selvfølgelige og at genoverveje aktuelle lukninger af potentialitet. Altså at lede i potentialitet. Det kan betyde, at vi vil få øje på andre rationaler og andre tider end dem, der allerede er valgt ud og valgt fra. Konkret at der kan lirkes ved måderne at kategorisere og værdisætte fortid, fremtid og nutid på og dermed kan der også responderes, puffes og formes i andre, skæve retninger. Måske er der også potentialitet i det, vi har forladt, og måske er der også potentialitet i det, vi lokalt står i. At se denne skrøbelighed ved potentialitetsledelse og at acceptere den er ikke nødvendigvis ansvarsløshed, afmagt, principløshed, eller mangel på retning og faste kodeks. Man kan lave retningsanvisende principper. Primært betyder det anerkendende ydmyghed i forhold til eget agency og en åbning for håb om andres. En forståelse af potentialitetsledelse som ledelse i og ikke bare af det potentielle. Kreativitet og potentialitet Vi har arbejdet med, diffraktivt, at stille spørgsmålet om kreativitet og ledelse gennem potentialitet og ledelse. Vi har anvendt empiriske eksempler, som fremstiller problematikker i det ledelsesarbejde som retter sig mod at kultivere de humane (arbejds)ressourcer gennem det affektive, dels direkte gennem refleksivitetsteknologier. Dels mere indirekte, når der ledes gennem strategiske materieltaffektive rum, som skal løsne vaner for at det nye (det kreative, det vækstpotentielle) kan emergere. Vi har også leget med empiriske eksempler fra et broget marked af ledelse og kreativitet. Vi har vendt og drejet eksempler for at overveje hvorvidt og hvordan de var potentialitets-kultiverende. Men med alle disse eksempler på, hvad det mon kan indebære, at lede i et felt af potentialitet, er spørgsmålet alligevel, om det kan lade sig gøre, eller snarere i hvor stor udstrækning det kan lade sig gøre at skabe potentialitet. I hvor stor udstrækning kan fremtid aktualiseres, når man er i det aktuelle? Selvom sessionerne og de materielle settings, hvori disse teknikker folder sig ud, orienterer sig mod fremtiden, ser det ud til, at de modulerer nutiden. Fx når ledelse af det potentielle tager form efter ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 461

17 Malou Juelskjær & Dorthe Staunæs løfter om at transformere det, der allerede er, til noget bedre. Måske kommer det let til at handle om at forbedre det, der allerede er. Ikke om at ændre grundpræmisserne fundamentalt. Følger vi igen Massumi, kan man sige, at (forestillinger om og kultiveringer af) potentialer og fremtid, der tager udgangspunkt i det, der allerede eksisterer, tager udgangspunkt i muligheder og ikke i potentialitet. Der vil nemlig kun være tale om potentialitet i det øjeblik, alt er i spil. Der hvor alt kan ske, men ikke alt sker. I modsætning til muligheder, hvor det handler om forskelle i form og indhold af organisatoriske alternativer (Massumi 2002: 134). Det mulige er det forudsigelige: Det, der allerede kan sættes til i relation til, hvad der eksisterer aktuelt, mens det potentielle overskrider relationerne til det, der allerede er. Det potentielle kommer nemlig ikke efter det aktuelle. Snarere er det aktuelle en lukning af det potentielle. Nu er det ikke nødvendigvis dårligt at lukke potentialiteten. Pointen er, at i den bevægelse bliver ledelse af potentialer transformeret til det muliges kunst, ikke til det potentielles og dermed uudtømmelige. Her er spørgsmålet så, om man kommer til at lukke for noget, der faktisk kunne være givtigt for det, man gerne vil, fordi lukningerne foregår som ureflekterede, ideologiske og blot selvfølgelige praksisser. Det var det, vi viste, vendte og drejede, i eksemplerne på hvad vi så som biomoralske forestillinger som afskar flugtlinjer, som kreativiteten ellers kunne tage. Og det er det, vi har berørt i spørgsmålet om potentialitet og skrøbelighed med ydmyghed i ledelsesopgaven som en mulig vej videre. Gennnem at vende og dreje potentialitet og potentialitetsledelse med kreativitetsprocesser i baghovedet - kaldes paradokser ved imperativer om kreativitetsledelse frem. Vi har erfaret, at det hele tiden er smuttet ud mellem vores hænder, som et stykke vådt sæbe. Tendenserne i de empiriske eksempler og i de teoretiske diskussioner kan læses såvel paranoidt som håbefuldt (Sedgwick 2003, Staunæs 2007). Det efterlader den fornemmelse, at kreativ ledelse/ ledelse som og af kreativitet ikke er en løsning eller en åbning. Det er måske snarere noget, man er dømt til. Det er et vilkår. Eller en art biomoralitet. Viden forældes. Vi skal lære noget nyt gøre plads til det nye i os selv : Vi skal have nye kompetencer. Som leder skal man både lede kreativt, transformativt, coachende, lærende etc. Vi skal omstille os til stadige nye markeder. Strække os, kreativt nyformulere os. Skabe noget nyt og andet, for ikke at blive sat, af de andre på markedet. Vi skal blive de bedst tænkelige (nærmest utænkelige) udgaver af os selv. Og her kan længslen og begæret efter rummet for kreativitet både dyrkes, blive voldsomt, voldeligt og skrøbeligt. Der er en spænding, når vi sætter kreativitet og ledelse sammen en spænding som vi indirekte har sat lys på gennem at se på spændingen i at sætte potentialitet og ledelse sammen. Vi håber, at det har kaldt tanker frem. 462 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

18 Kreativitet og ledelse en læsning af fænomenet gennem potentialitetsledelse Litteratur Amhøj, C. B. (2007). Det selvskabte medlemskab, managementstaten, dens styringsteknologier og indbyggere. Ph.d.-afhandling. København: Copenhagen Business School. Andersen, N. Å. (1995). Selvskabt forvaltning. Forvaltningspolitikkens og centralforvaltningens udvikling i Danmark Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Andersen, N.Å. og A. Born (2001). Kærlighed og omstilling. Italesættelsen af den offentligt ansatte. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Andersen, N.Å. (2003). Borgerens kontraktliggørelse. København: Hans Reitzels forlag. Andersen, N.Å. (2008). Legende magt. København: Hans Reitzels forlag. Barad, Karen (2007). Meeting the Universe Halfway: Quantum Physics and the Entanglement of Matter and Meaning. Durham, North Carolina: Duke University Press. Bilton, C. (2006). Management and Creativity: from the creative industries to creative management (Blackwells) Bilton, C and Cummings, S (2009). Creative Strategy (Wiley, forthcoming) Bjerg, H. og Staunæs, D (2011). Anerkendende ledelse og blussende ører. I Juelskær, M. Knudsen, H., Pors, G.B. & D. Staunæs (red.) Ledelse af uddannelse. Ledelse af det potentielle. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Brandi, S. og Hildebrandt (2007). Ledelse. Børsens forlag. C. Sløk og K. Villadsen (red.) (2008). Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat. København: Hans Reitzels Forlag. Clough, P. (2007). The Affective Turn. Theorizing the Social. Durham & London: Duke University Press. Darsø, L. (2011). Innovationspædagogik: Kunsten at Fremelske Innovationskompetence. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Dean, M. (2006). Governmentality Magt og styring i moderne samfund. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Deleuze G. og F. Guattari (1995). A Thousand Plateaus. London & New York: Continuum Foucault, M. (1997). Technologies of the Self. I P. Rabinow (red.), The Essential Works of Michel Foucault, bd. 1. New York: The New York Press. Foucault, M. (2000). Questions of Method. I J.D. Faubion (red.), Power: Essential Works of Foucault, , Volume III. London: Penguin. Foucault, M. (2000a). The Subject and Power. I J.D. Faubion (red.), Power: Essential Works of Foucault, , volume 3. London: The Penguin Press. Foucault, M. (2010). Biopolitikkens fødsel. København: Gyldendal. Samlerens bogklub. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 463

19 Malou Juelskjær & Dorthe Staunæs Juelskjær, M. (2007). Rummenes modstande: subjektivering i et spatielt perspektiv. I J. Kofoed og Staunæs, D. (red.), Magtballader. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Juelskjær, M. (2009). En ny start bevægelser i/ gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift. Ph.d.-afhandling. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Juelskjær, M., Knudsen, H. Pors, J., Staunæs, D. (2011a): Indledning: Vi holder af hverdagen. I Juelskjær, M., Knudsen, H. Pors, J., Staunæs, D. (red) Ledelse af uddannelse. At lede det potentielle. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (s. 11- s. 24) Juelskjær, M., Knudsen, H. Pors, J., Staunæs, D. (2011b): Eftertanker: Potentialitetsledelse. I Juelskjær, M., Knudsen, H. Pors, J., Staunæs, D. (red) Ledelse af uddannelse. At lede det potentielle. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (s s. 258) Juelskjær, M. (2011a): Når skolen bygger om. Hvordan ny arkitektur skaber nye betingelser for ledelse. I Juelskjær, M., Knudsen, H. Pors, J., Staunæs, D. (red) Ledelse af uddannelse. At lede det potentielle. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (s. 51- s. 78) Juelskjær, M. (2011b): Changing the organization: Architecture and storytelling as material discursive practices of producing schools for the future. (submitted) Karlsen, M.P. og K. Villadsen (2008). Hvor skal talen komme fra? Dialogen som omsiggribende ledelsesteknologi. I C. Sløk og K. Villadsen (red.), Velfærdsledelse. København: Hans Reitzels Forlag. Kofoed, J. og Staunæs, D. (2007) Indledning. Magtballader. 14 fortællinger om magt, modstand og menneskers tilblivelser. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag: Knudsen, H. (2010). Har vi en aftale? Magt og ansvar i mødet mellem folkeskole og familie. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Krejsler, J. (2002). Læring, magt og individualitet. København: Gyldendal Uddannelse. Massumi, B. (2002). Parables for the Virtual. Movement, Affect, Sensation. Durham og London: Duke University Press. Raffnsøe, S. (2010). The Obligation of Self-Management: The Social Bonds of Freedom. I Villum Foundation and Velux foundation, The annual Report. København: Sedgwick, E.K. (2003). Touching Feeling. Affect. Pedagogy. Performativity. Durham og London: Duke University Press. Staunæs, D. (2006). Skoling af refleksivitet. I I. Christiansen og T. Fristrup (red.), Universitetspædagogiske refleksioner. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag: ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

20 Kreativitet og ledelse en læsning af fænomenet gennem potentialitetsledelse Staunæs, D. (2007). Subversive analysestrategier eller governementality med kjole, ferboa og sari. I J. Kofoed og D. Staunæs (red.) Magtballader. 14 fortællinger om magt, modstand og menneskers tilblivelser. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag: Staunæs, D. (2009). A Very Sick (Challenge) of Leadership. I C. Åsberg m.fl. (red.), Gender Delight. Linköping: Linköping University Press: Staunæs, D., M. Juelskjær, and H. Knudsen (2009). Psy-ledelse. Nye former for (skole)ledelse set igennem tre optikker. Psyke og logos 2. Dansk Psykologi Forlag. Staunæs, D. (2010). The Soundtrack of Psy-leadership. Paper præsenteret på Critical management Studies Pre-conference til Academy of Managements annual conference. QUAM. Montreal. Staunæs, D. (2011, submit.) Affective educational leadership. Governing the virualities of Life. Thrift, N. (1996). Spatial Formations. London: Sage. Thygesen, Vallentin og Raffnsøe (2008). Tilliden og magten. København: Børsens Forlag. Townley, B. and Beech, N. (2010). Managing Creativity? Exploring the Paradox. Cambridge University Press. Villadsen, K. (2008). Indledning: Ledelse og styring i den selvstyrende velfærdsstat. I C. Sløk og K. Villadsen (red.), Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat. København: Hans Reitzels Forlag: ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 465

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Kreativiteten findes i nuet Author(s): Marianne Nygaard Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 581-585 Published by: http://www.chara.dk Stable

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Vi graver huller, som musikken kan fylde op Author(s): Jens Skou Olsen & Butch Lacy Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 609-614 Published by:

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Fra direktiv til dialog - gode ra!d er bedst for dem, der giver dem Author(s): Marianne Grønbæk Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 587-595

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Det tavse køn Author(s): Jens Skou Olsen & Kenneth Reinicke Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 623-629 Published by: http://www.chara.dk Stable

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title: Kvinder er foran på point! Author(s): Birgitte Asmussen Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 651-655 Published by: http://www.chara.dk Stable

Læs mere

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Innovativ

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Lev din ledelsesstil - undervisning af tyve ledere fra atten lande Author(s): Grith Okholm Skaarup Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 487-491

Læs mere

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Ny kerneydelse?

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title: Flere pikke på husmurene, tak! Author(s): Marie Venø Thesbjerg Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 631-634 Published by: http://www.chara.dk

Læs mere

Sammen om ustyrligheden

Sammen om ustyrligheden Sammen om ustyrligheden Nye forventninger til pædagogen i skolen Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!En bevægelse, der er parat til at ofre rødderne Author(s): Jens Skou Olsen & Oleg Koefoed Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 615-621 Published

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Nyt læringsbegreb

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?

HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE? HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?, PH.D. IUP, AARHUS PERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLENS TESTPRAKSIS KONFERENCE 3. APRIL 204 SPØRGSMÅL Hvilke forestillinger om den ønskeværdige

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Vær kreativ eller dø! Author(s): Astrid Kilt Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 555-562 Published by: http://www.chara.dk Stable Url: http://www.chara.dk/artikler/20100410.pdf

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

at lede det potentielle

at lede det potentielle Malou JuelskJær, hanne knudsen Justine grønbæk pors og dorthe staunæs (red.) at lede det potentielle Malou Juelskjær, Hanne Knudsen, Justine Grønbæk Pors og Dorthe Staunæs (red.) Ledelse af uddannelse

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Kreativitet, ledelse og tysk Author(s): Annemari Nilsson Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 597-601 Published by: http://www.chara.dk Stable

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PRODUCENTFORENINGEN

LEDELSE AF KREATIVE PRODUCENTFORENINGEN LEDELSE AF KREATIVE PRODUCENTFORENINGEN Erhvervspsykolog THEA MIKKELSEN D. 18. DECEMBER 2012 THEA MIKKELSEN Thea Mikkelsen, cand. mag. i Litteraturvidenskab og Moderne Kultur og Kulturformidling & cand.

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

OPALL d. 19 juni 2013

OPALL d. 19 juni 2013 OPALL d. 19 juni 2013 Hvordan kan du arbejde med innovation? Oplæg v. Stinne Fraas og Hanne Skov Kreativitet Latin creare: at skabe, og det græske krainein der betyder at opfylde og indfri. Evnen til at

Læs mere

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Forumteater Kursus hos Prisme i at lave forumteater.

Forumteater Kursus hos Prisme i at lave forumteater. Forumteater Kursus hos Prisme i at lave forumteater. TID: Kurset varer 2 dage: 16 og 17. Maj 2013 KL: 9,30-16 Et kursus på 2 dage for Centerets undervisere i forumteaterets muligheder/ facilitator greb.

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Hvorfor skal innovation struktureres?

Hvorfor skal innovation struktureres? Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title: Kreativitet har ikke noget køn Author(s): Marie Venø Thesbjerg Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 663-671 Published by: http://www.chara.dk

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed

Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Bandet - musikkens kreative organisation Author(s): Henrik Sveidahl Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 545-554 Published by: http://www.chara.dk

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

University Colleges. Hvem skal lære hvem hvad og hvorfor? Hansen, Sanne Lillemor; Schneider, Hanne. Publication date: 2009

University Colleges. Hvem skal lære hvem hvad og hvorfor? Hansen, Sanne Lillemor; Schneider, Hanne. Publication date: 2009 University Colleges Hvem skal lære hvem hvad og hvorfor? Hansen, Sanne Lillemor; Schneider, Hanne Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere