HALM TIL ENERGI. Status, teknologier og innovation i Danmark 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HALM TIL ENERGI. Status, teknologier og innovation i Danmark 2011"

Transkript

1 HALM TIL ENERGI Status, teknologier og innovation i Danmark 2011

2

3 Halm til energi Status, teknologier og innovation i Danmark 2011 Udgivet af Agro Business Park A/S, Niels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele, Omslag Flemming Nielsen, Story2Media ApS Forfatter Torben Skøtt, BioPress Redaktør Henning Lyngsø Foged, Agro Business Park A/S Layout Flemming Nielsen, Story2Media, og Mette Toft Christensen, Agro Business Park A/S Dato August 2011 Halm til energi status, teknologier og innovation i Danmark 2011 er udarbejdet i regi af projekt Netværk for biomasse til energi, der medfinansieres af EUs Regionale Udviklingsfond samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen, og har deltagelse af Agro Business Park (projektledelse), Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (KU Life), Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation (AgroTech), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) samt Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi ved Danmarks Tekniske Universitet (Risø DTU). Rapporten er også støttet af projektet Enercoast med midler fra Interreg North Sea Regionprogrammet og Region Midtjylland. Yderligere bidrager Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM), som er medfinansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

4 Indhold Dansk energipolitik... 6 Halm som energiresurse... 8 Halmhåndtering Halm til gården og naboerne Halm til fjernvarme Halm til kraftvarme Emissioner og restprodukter Halm til bioethanol Halm til forgasning Virksomheder med kompetencer inden for anvendelse af halm til energi Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 2011

5 Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark

6 Dansk energipolitik Δ Siden 1976 har Danmark haft en aktiv energipolitik med en betydelig vægt på vedvarende energi. Det langsigtede mål er at blive uafhængig af fossile brændsler, og frem mod 2020 skal Danmark være blandt de tre lande i verden, der løfter sin andel af vedvarende energi mest. I 1976 fik Danmark sin første energiplan Dansk Energipolitik 1976, og siden da har Danmark været kendt som et land med en aktiv energipolitik med vægt på effektiv energianvendelse, energibesparelser og vedvarende energi. I dag er det regeringens langsigtede vision, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler. Danmark skal være blandt de tre lande i verden, der løfter sin andel af vedvarende energi mest frem mod 2020, hvor målet er, at 30% af energiforsyningen skal være baseret på vedvarende energi. Den danske energipolitik i dag er blandt andet baseret på et energiforlig, der blev indgået mellem et stort flertal af Folketingets partier den 21. februar Ifølge aftalen skal energiforbruget i 2011 være reduceret med 2% i forhold til 2006, og andelen af vedvarende energi skal i 2011 være på 20%. Forliget udløber den 1. januar 2012, så et nyt forlig skal være på plads i løbet af efteråret OMSTILLING AF ENERGISYSTEMET Det danske energisystem, der i 1970 erne næsten udelukkende var baseret på importeret olie og kul, er i dag karakteriseret ved en stor spredning på forskellige energikilder. Der er sket en løbende udbygning med vedvarende energi, herunder især vindkraft, bioaffald, biogas og halm. De foranstaltninger, der har fremmet denne udvikling, er blandt andet pristillæg, politiske aftaler om etablering af bestemte former for vedvarende energi samt afgiftsfritagelse på biomasse. Sidstnævnte har blandt andet betydet, at et stort antal husstande, landejendomme og fjernvarmeværker op gennem 1980 erne valgte at skifte olien ud med biomasse. I 1993 indgik et stort flertal af Folketingets partier en biomasseaftale, der pålagde de centrale kraftværker at aftage 1,4 millioner tons biomasse om året, heraf mindst 1 million tons halm. Oprindeligt skulle målet have været nået i år 2000, men aftalen blev revideret flere gange undervejs, og først i 2009 faldt de sidste brikker på plads. Det skete, da Fynsværket indviede en ny kraftværksblok til tons halm om året. Siden 1980 erne er der sket en decentralisering af den danske energiproduktion, således at produktionen af el og varme finder sted mange steder i landet, hvor det tidligere var elproduktionen på nogle få centrale værker, der dominerede billedet. Kraftvarme og fjernvarme baseret på overskudsvarme har vundet en betydelig udbredelse, og det har bidraget til, at Danmark i dag er et af de mest energieffektive lande i verden. Det er lykkedes at holde energiforbruget stort set konstant, mens der har været en økonomisk vækst på omkring 80% siden I 1990 vedtog det danske Folketing den såkaldte Varmeforsyningslov, som gav energiministeren vidtrækkende beføjelser til at regulere brændselsvalget i fjernvarmeværker og decentrale kraftvarmeværker. På baggrund af den lov er en lang række kul- og naturgasfyrede fjernvarmeværker omstillet til naturgasfyrede kraftvarmeværker, ligesom en række mindre fjernvarmeværker er omstillet til biobrændsler. Foto: Torben Skøtt/BioPress Foto: Torben Skøtt/BioPress I 1993 fik de centrale kraftværker et pålæg om at aftage 1,4 millioner tons biomasse om året, heraf mindst 1 million tons halm. Siden 1980 erne er der sket en decentralisering af den danske energiproduktion, således at produktionen af el og varme i dag finder sted på mange mindre anlæg. 6 Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 2011

7 KYOTO-PROTOKOLLEN Det er ikke mange årtier siden, at energipolitikken primært blev betragtet som et nationalt anliggende, men i dag er det i høj grad internationale forhold, der sætter rammerne for den danske politik på området. Udviklingen på de globale energimarkeder, liberaliseringen af energisektoren og vores klimaforpligtigelser i henhold til Kyoto-protokollen er i stigende grad kommet til at præge den danske energisektor. Målsætningen i Kyoto-protokollen er, at de industrialiserede lande som et gennemsnit over perioden skal reducere deres udslip af drivhusgasser med mindst 5% i forhold til niveauet i EU skal samlet set reducere sit udslip med 8%, men der er forskel på, hvor store forpligtigelser de enkelte medlemslande har påtaget sig. Danmark og Tyskland skal således reducere deres udslip med hele 21%, mens andre lande som for eksempel Portugal, Spanien og Grækenland får lov til at øge deres udslip af drivhusgasser. Danmark har som et af de få lande tilsluttet sig artikel 3.4 i Kyoto-protokollen, og dermed skal ændringer i jordens kulstofindhold indregnes i klimaregnskabet. Det kan få betydning for anvendelsen af biomasse, idet for eksempel udnyttelsen af halm reducerer jordens kulstofpulje, mens flerårige energiafgrøder som pil øger mængden af kulstof i jorden. Den manglende kulstoflagring ved at fjerne halm fra landbrugsjorden kan dog kompenseres ved dyrkning af efterafgrøder, og CO 2 -gevinsten ved at bruge halm til energiformål er væsentligt større end den effekt, som den manglende kulstoflagring medfører. På trods af vanskeligheder med at finde international konsensus om en opfølgning på Kyoto-protokollen efter 2012, vil der fortsat ske en indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser. KLIMAKOMMISSIONEN I september 2010 udgav Klimakommissionen en rapport, der viser, at Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler i 2050, og det kan vel at mærke ske, uden at det belaster samfundsøkonomien. Klimakommissionens analyser viser, at det vil koste omkring 0,5% af bruttonationalproduktet at lave en fuldstændig omstilling til et grønt energisystem eller nogenlunde det samme, som det vil koste, hvis vi fortsætter med at bruge kul, olie og gas. Det skyldes, at vores nuværende energisystem vil blive dyrere på grund af stigende priser på fossile brændsler og CO 2 -kvoter, og det vil stort set opveje de investeringer i ny energiteknologi, der skal gøre det muligt at blive selvforsynende med vedvarende energi. Ifølge Klimakommissionen vil de centrale elementer i et grønt energisystem være: Energibesparelser. Havvindmøller, der kan levere en stor del af den elektricitet, som bliver rygraden i et fremtidigt energisystem. Biomasse, der kommer til at spille en vigtig rolle, dels som brændstof i transportsektoren og dels til produktion af el og varme, når vindmøllerne ikke kan dække behovet. Fjernvarme og varmepumper til opvarmning af boliger. El og biobrændsler til transportsektoren. Intelligent anvendelse af el, hvor forbruget i højere grad end i dag er i stand til at følge produktionen. Danmark er, så vidt Klimakommissionen har kunnet konstatere, det første land i verden, der nu kommer med konkrete bud på at løse klimaproblematikken og energiforsyningen sammen. På baggrund af Klimakommissionens rapport vil den danske regering i 2011 komme med et oplæg på, hvordan visionen om et fossilfrit energisystem kan realiseres. Produktion af vedvarende energi i PJ Varmepumper mv. Bioaffald Biogas Træ Halm Vind Figur 1. Produktion af vedvarende energi i perioden Kilde: Energistyrelsen. Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark

8 Halm som energiresurse Δ Halm er en betydelig energiresurse, men det er også et besværligt brændsel, som kan forårsage tæringer i blandt andet kraftværkskedler. Anvendelsen af halm til energiproduktion er øget markant siden 1980 erne, men der er fortsat over to millioner tons halm i overskud, og med det rigtige sortvalg kan overskuddet blive endnu større. Det er ikke mange årtier siden, halm blev betragtet som et besværligt spildprodukt, som blot skulle skaffes af vejen hurtigst muligt. Den del af halmen, der ikke kunne anvendes til foder og strøelse, blev typisk brændt af på markerne, men i 1991 blev den form for afbrænding forbudt, og siden da er der kommet mere fokus på at bruge halm til energiformål. Den største fordel ved at bruge halm i energisektoren er, at det er et CO 2 -neutralt brændsel, der ikke bidrager til at forøge atmosfærens indhold af drivhusgasser. I dag bliver halm primært brugt som brændsel i individuelle gårdanlæg, på fjernvarmeværker og i store kraftværker, men i fremtiden vil man formentlig også bruge halm til fremstilling af gas og bioethanol. DONG Energy har således brugt betydelige beløb på at udvikle nye teknologier til energiproduktion fra halm, og man har blandt andet etableret et pilotanlæg til fremstilling af bioethanol og er i færd med at etablere et anlæg til termisk forgasning af halm. Fordelen ved at omdanne halm til gas er, at det giver bedre muligheder for at udnytte brændslet på eksisterende kulfyrede værker. HALM SOM BRÆNDSEL Halm indeholder normalt 14-20% vand, der fordamper under forbrænding. Det tørstof, der er tilbage, består af knap 50% kulstof, 6% brint, 42% ilt samt små mængder kvælstof, svovl, silicium og andre mineraler som alkali og klorid. Askeindholdet kan variere mellem 2 og 10%, men i gennemsnit er det på omkring 4%. Halm fra afgrøder dyrket på sandjord har normalt det laveste askeindhold, derefter kommer halm fra muldjord, efterfulgt af halm fra lavbundsjord, der har det største askeindhold. Brændværdien er højest ved det laveste askeindhold, så det kan være en fordel at bruge halm fra sandjord til fyringsformål. Asken fra halmfyring kan blive klæbrig allerede ved 600 C, og det har betydning for kraftværkerne, hvor man ønsker en høj damptemperatur for at opnå en høj elvirkningsgrad. Nye kedeltyper og bedre stållegeringer har dog med tiden reduceret problemet, men kraftværkerne betragter fortsat halm som et mere problematisk brændsel end træ. RESURSER Opgørelser over de tilgængelige halmresurser har ofte givet anledning til en del debat, og det kan være svært at komme med et entydigt svar på, hvor store resurser der vil være tilgængelige i årene fremover. Landbruget skal jo ikke bare levere råvarer til energisektoren. Der skal også produceres foder og fødevarer, tages hensyn til naturbeskyttelse og udvaskning af næringsstoffer, ligesom der bør tages højde for jordens kulstofpulje. Hvis landmanden vælger at nedmulde halmen, vil det øge jordens indhold af kulstof, og det har betydning for klimaregnskabet som omtalt på foregående side. Når halm skal bruges som brændsel, må vandindholdet ikke overstige 20%. Ved højere vandindhold er der risiko for, at halmballerne bliver for hårde og kompakte, ligesom et højt vandindhold øger risikoen for kondensdannelse og tæringer. Der er i årenes løb blevet udarbejdet en lang række analyser af de tilgængelige halmresurser i såvel Danmark som i udlandet, og selvom der kan være stor forskel på de enkelte undersøgelser, er det generelle resultat, at resurserne er langt større end det aktuelle forbrug. Tilstedeværelsen af klor og alkali i røggassen kan være et problem ved forbrænding, da stofferne bliver til natriumklorid og kaliumklorid, der er stærkt aggressive og forårsager tæringer i kedler og rør særligt ved høje temperaturer i kraftværker. Det gælder altså om at bruge halm med et lavt indhold af skadelige stoffer, og her spiller vejret en væsentlig rolle. Halm, som efter modning og især efter høst har fået meget regn og er blevet gråt, er langt mindre aggressivt end gul halm, som kun har fået begrænsede mængder regn. Men håndtering og transport af halm kan være meget omkostningskrævende, så selv om resurserne er til stede, er det ikke det samme, som at der er økonomi i at udnytte halmen. Mens energitræ i dag er blevet en international handelsvare, så er halm fortsat noget, der primært handles inden for de enkelte regioner. I princippet er der dog intet til hinder for, at halmpiller vil kunne handles over landegrænserne, men det er bare ikke sket endnu. 8 Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 2011

9 Foto: Torben Skøtt/BioPress

10 Halmproduktion i millioner tons 7 Halmproduktion i millioner tons Ikke bjærget Til strøelse Øvrige Vinterbyg Vårbyg 2 Til foder Til energiformål Vinterhvede Figur 2. Årlig halmproduktion og anvendelse af halm til forskellige formål i Danmark. Kilde: Danmarks Statistik. Figur 3. Årlig halmproduktion fordelt på afgrøder. Øvrige afgrøder er blandt andet raps og forskellige kornsorter. Kilde: Danmarks Statistik. DANSKE RESURSER Et godt pejlemærke for størrelsen af halmresurserne i Danmark kan findes i Danmarks Statistik, der hvert år opgør den samlede årlige produktion af halm samt anvendelsen til forskellige formål (se figur 2). Heraf fremgår det, at der i perioden i gennemsnit har været en samlet halmproduktion på 5,5 millioner tons om året, hvoraf de 3,4 millioner tons er blevet anvendt i landbruget og til energiformål. Der er således et årligt halmoverskud på omkring 2,1 millioner tons, som ikke bliver bjærget. Spørgsmålet er imidlertid, hvor sikkert halmoverskuddet er estimeret, og hvor meget overskuddet kan variere fra år til år. Jo større andel af halmen der ønskes anvendt, desto vigtigere bliver det, at forudsigelserne holder stik ikke mindst af hensyn til forsyningssikkerheden. Forbruget af halm til foder og strøelse kan variere en del mellem de enkelte år, men set over en længere periode er der ikke tale om de store udsving. En øget interesse for, at halmen skal blive på jorden, kan reducere udbuddet af halm til energiformål især hvis der fra politisk side bliver taget initiativer til at fremme nedmuldning af halm. Arealet med kornproducerende afgrøder har vist sig at være relativt konstant, men der kan være markante variationer på udbyttet fra år til år. Årsvariationer udgør derfor en af de største kilder til usikkerhed i halmmængden. UDBYTTET AFHÆNGER AF SORTEN Markforsøg med vinterhvede i høståret 2008 har dokumenteret, at forholdet mellem halm og kerne i høj grad afhænger af sorten. Blandt 10 forskellige sorter vinterhvede blev der således målt fra kg halm pr. 100 kg kerne, så valg af kornsort kan være en af mulighederne for bevidst at tilstræbe et større halmudbytte. Gødningsforsøg har desuden vist, at andelen af halm i vinterhvede reduceres med stigende gødningsmængde, men da gødningsmængden er bestemt ud fra gældende normer, vil det formentlig ikke få nogen større betydning i praksis. I figur 3 er vist den samlede halmproduktion for forskellige afgrøder, baseret på tal fra Danmarks statistik. Der skal dog ikke ændres meget på forholdet mellem kerne og halm for at give et betydeligt udsving i produktionen af halm. Hver gang mængden af hvedehalm ændres med 1 kg pr. 100 kg kerne, Vigtige parametre for brændstofværdien af halm, træflis og kul. Gul halm er bjærget umiddelbart efter høst, mens grå halm har fået lidt regn, inden det bliver presset og bjærget. Gul halm Grå halm Træflis Kul Vandindhold 10-20% 10-20% 40-50% 12% Aske 4% 3% 1% 12% Kulstof 42% 43% 50% 59% Brint 5% 5% 6% 4% Ilt 37% 38% 38% 7% Klorid 0,75% 0,20% 0,02% 0,08% Kvælstof 0,35% 0,41% 0,30% 1,00% Svovl 0,16% 0,13% 0,05% 0,80% Brændværdi 14,4 MJ/kg 15,0 MJ/kg 10,4 MJ/kg 25,0 MJ/kg 10 Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 2011

11 Foto: Torben Skøtt/BioPress Forholdet mellem halm og kerne afhænger i høj grad af sorten. Hvis man vælger de mest halmrige sorter inden for vinterhvede, vil det teoretisk set være muligt at øge den samlede halmmængde med tons om året. vil det således ændre den samlede produktion af hvedehalm i Danmark med ikke mindre end tons. Da halmudbyttet fra vinterhvede som nævnt kan variere mellem 35 og 53 kg halm pr. 100 kg kerne, vil det teoretisk set være muligt at ændre den samlede halmmængde med tons om året. I praksis bliver der selvfølgelig dyrket mange forskellige kornsorter, men tallene illustrerer potentialet for at øge den samlede halmmængde ved at vælge sorter med meget halm. UDENLANDSKE RESURSER På EU-plan udarbejder Eurostat statistikker for anvendelsen af bioenergi i de enkelte medlemslande, men det er desværre ikke muligt at underopdele bioenergien i for eksempel træ, halm og husdyrgødning. Det europæiske miljøagentur har udgivet et par rapporter, hvor man har beregnet de potentielle biomasseressourcer i EU. Under hensyntagen til at der også skal sikres en fortsat fødevareproduktion og beskyttelse af naturarealer og miljø, er det miljøagenturets vurdering, at det fremtidige bioenergipotentiale vil være på op imod 300 millioner tons olieækvivalenter eller godt tre gange så meget som det samlede forbrug i I Holland har professor André Faaij fra Utrecht University beregnet, at det teoretisk set vil være muligt at dække hele verdens energiforbrug med biomasse i Forudsætningen er et langt mere effektivt landbrug end det, vi har i dag. De helt store muligheder for at optimere produktionen af bioenergi findes i blandt andet Østeuropa, Afrika og Sydamerika, men der er også gode muligheder for, at produktionen kan optimeres i de vestlige lande. Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark

12 Halmhåndtering Δ Halm til energisektoren bliver næsten udelukkende leveret som storballer eller Hesstonballer, som de også kaldes. Et enkelt sted har man dog valgt at lave halmballerne om til piller, inden de leveres ind til kraftværket. Det er en fordyrende proces, men til gengæld letter det håndteringen på værket, ligesom lagrene kan reduceres væsentligt. Foto: Torben Skøtt/BioPress Håndtering af halm har udviklet sig til en selvstændig disciplin inden for landbruget med en maskinpark, som primært større landbrug og maskinstationer investerer i. Siden 1980 erne, hvor storballepressere kom på markedet, har landbruget investeret betydelige beløb i halmpressere, ladvogne og lagerhaller for at kunne levere halm til energisektoren. BALLETYPER I dag anvender kraftværker og fjernvarmeværker næsten udelukkende storballer eller Hesstonballer, som de også kaldes. Småballer, rundballer og ministorballer bliver primært brugt til gårdanlæg og til de landbrug, som anvender halm til foder og strøelse. Efter høst ligger halmen i lange baner på jorden, parat til at blive presset i baller. De fleste landmænd vil gerne have halmen fjernet hurtigst muligt, så de kan komme i gang med at etablere næste års afgrøde, men det kan faktisk være en god idé at lade halmen ligge et par dage eller uger. Hvis halmen får en regnbyge eller to (grå halm) og vel at mærke når at blive tør igen inden presning, får man et bedre brændsel, fordi flere af de problematiske stoffer som klor og alkali bliver udvasket. I praksis er det dog de færreste landmænd eller maskinstationer, der benytter den metode, da det ikke har nogen indflydelse på afregningen til varmeværker og kraftværker. Her er det udelukkende vægt og vandindhold, der tæller. Storballer måler cirka cm, og vægten ligger typisk på lidt over et halvt ton. Længden på ballerne kan dog reguleres fra 110 til 275 cm, men af hensyn til landevejstransport er en længde på 240 cm mest passende. Der har i en kort årrække været udført forsøg med at bruge snittet halm, opmagasineret i store markstakke for på den måde at reducere omkostningerne til håndtering af halmen. De første undersøgelser pegede på, at man på den måde kunne halvere prisen for halm til energisektoren, men de praktiske problemer var betydelige, og konceptet blev opgivet midt i 1990 erne. Halmudbyttet ligger typisk på omkring tre tons per hektar, men det afhænger naturligvis af sorten, jordens frugtbarhed og vejrliget. Storballer har på mange måder vist sig at være et velfungerende system til håndtering af halm, men det giver desværre en dårlig udnyttelse af lastbilernes kapacitet. Der kan nemlig kun være 24 storballer på et lastvognstræk, svarende til cirka 12 Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 2011

13 Foto: Torben Skøtt/BioPress Med teleskoplæsser kan halmballerne stables væsentligt højere end med gaffeltruck og frontlæsser. 12 tons halm, og det er under halvdelen af, hvad lastvognen må læsse. Den dårlige udnyttelse af kapaciteten giver ikke kun højere transportomkostninger. Det giver også ekstra udgifter til håndtering af halmballerne og dårlig udnyttelse af lagerkapaciteten. Omregnet til tons viser det sig, at der er en forskel på 2,5 minutter pr. ton fra læsning med gummiged til læsning med frontlæsser. Det lyder måske ikke af meget, men ved læsning af den ene million ton, som elværkerne aftager om året, kan det medføre en ekstra arbejdsindsats på godt timer. Der har i årenes løb været gjort mange forsøg på at øge storballernes vægt, men det er aldrig rigtig kommet til at fungere i praksis. Nye kraner bliver dog dimensioneret til at kunne klare en ballevægt på omkring et ton, så det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før storballer med en vægt på op imod et ton bliver et almindeligt syn på landets halmværker. En anden løsning er de såkaldte mediballer, som Nexø Halmvarmeværk og Præstegårdens Maskinstation har udviklet. Her har man skåret 30 centimeter af højden på storballerne, så der kan være 36 baller med en samlet vægt på 15 tons på hvert lastvognstræk. Systemet kræver blot mindre justeringer af kraner og halmpressere, så normalt vil der ikke være behov for nyinvesteringer. HÅNDTERING Ved læsning af halm anvendes frontlæsser, rendegraver, gummiged, teleskoplæsser eller minilæsser. Der er i princippet ikke den store forskel på de tre første typer, der alle er baseret på en frontmonteret læsser. På de større værker foretages aflæsningen normalt med en løbekran, der griber fat om et lag på både forvogn og anhænger samtidig. Det vil sige, at kranen læsser 12 baller ad gangen svarende til to løft for at aflæsse et lastvognstræk. Når ballerne hænger i kranen, vejes de og analyseres for vandindhold. Derefter afsættes ballerne på lageret, så de senere med samme kran kan placeres på transportbåndet, der fører til forbrændingsanlægget. På de mindre varmeværker anvendes hovedsageligt truck, der aflæsser en-to baller ad gangen. I forbindelse med aflæsningen vejes hele læsset, og der udtages prøver for at bestemme vandindholdet i halmen. Som det fremgår af figur 4, tager det næsten lige så lang tid at læsse af med en kran som med en truck, men for truckens Teleskoplæssere har derimod en større løfteevne, og de rækker længere, så halmballerne kan stables højt, hvilket reducerer lageromkostningerne. Teleskoplæssere bliver derfor mere og mere udbredte. Minilæsseren er knap så udbredt, men den er meget handy og kan komme ind, hvor andre må give op. Som det fremgår af figur 4 er arbejdsbehovet størst ved læsning med frontlæsser og mindst ved gummiged og teleskoplæsser, der altid er i stand til at læsse to baller ad gangen. Foto: Torben Skøtt/BioPress Storballer føres frem til halmsnitteren på Køge Biopillefabrik. Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark

14 vedkommende skal der tillægges tid til vejning og analyse af vandindhold, så det samlede tidsforbrug bliver knap 50% højere. Hertil kommer, at der skal bruges ekstra tid på at flytte ballerne, hvis lageret skal fyldes helt op. HALMPILLER En anden mulighed er at presse halmen i baller, som derefter laves til piller, inden de leveres ind til værket. Produktionen af piller er en fordyrende proces, men til gengæld kan transportomkostningerne minimeres især hvis halmen skal transporteres over lange afstande. Håndteringen på værkerne kan også simplificeres, ligesom lagrene kan reduceres væsentligt. De store halmlagre, kraner, transportanlæg og halmsnittere kan erstattes af høje siloer med påfyldning i toppen ved hjælp af blæsere og automatisk tømning fra bunden. Det vil medføre besparelser, samtidig med at generne med støv og halmrester helt eller delvist kan elimineres. af halmpiller foregår via søvejen for at undgå tung lastbiltransport gennem København. Pillefabrikken i Køge har en kapacitet på tons halmpiller om året, men i de senere år er der kun blevet produceret tons piller om året. Halmen leveres som storballer af landmænd på Sjælland og Lolland-Falster, og håndteringen på værket er identisk med de systemer, der findes på et almindeligt kraftværk. Presning af pillerne foregår ved hjælp af damp fra et nærliggende kraftvarmeværk, og energiforbruget til processen udgør kun nogle få procent af pillernes brændværdi. Amagerværket i København, der er ejet af Vattenfall, har siden 2003 fyret med halmpiller, som bliver fremstillet på Køge Biopillefabrik cirka 50 kilometer syd for København. Transporten Halmhåndtering i minutter pr. balle 1,0 0,8 Vejning og analyse 0,6 0,4 0,2 0 Rendegraver Gummiged Truck Løbekran Figur 4. Arbejdsbehov ved læsning og aflæsning af halm. Ved aflæsning med truck skal der bruges ekstra tid på vejning og analyse af vandindholdet i halmen. Derudover skal der bruges tid på at flytte ballerne, hvis lageret skal fyldes helt op. Kilde: Videncenter for Halm- og Flisfyring. 14 Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 2011

15 Losning af halmpiller ved Amagerværket. Foto: Torben Skøtt/BioPress

16 Halm til gården og naboerne Δ Individuelle halmfyr har gennemgået en rivende udvikling, siden de første anlæg kom på markedet sidst i 1970 erne. Virkningsgraden er blevet fordoblet, samtidig med at udslippet af skadelige stoffer er reduceret markant. Flere landmænd vælger i dag at investere i de lidt større fyr, så naboerne også kan få billig og miljøvenlig varme gennem et fjernvarmenet. Efter den første energikrise i 1973 begyndte mange at se sig om efter en billigere og mere sikker varmekilde end olie, og for landmændene var det naturligt at vende blikket mod de store halmmængder, som hvert år blev brændt af på markerne. Op gennem 1970 erne begyndte flere maskinfabrikker derfor at fremstille små simple halmfyr, der var beregnet til småballer. Senere kom også halmfyr til rundballer og storballer, ligesom der blev udviklet automatiske fyringsanlæg, der krævede minimal pasning. Overordnet set findes der to typer halmkedler: Manuelt fyrede anlæg eller portionsanlæg, som de også kaldes, og automatisk fyrede anlæg. Portionsfyret er den mest simple anlægstype (se figur 5), hvor hele halmballer fyres ind i kedlen manuelt. Er der tale om anlæg til småballer, foregår det ved håndkraft, mens der typisk bruges en frontlæsser, hvis der er tale om anlæg til rundballer eller storballer. Ekspansionsbeholder Lagertank Pumpe Røgrør Forbrændingsluft Blæser Ildfast murværk Vandfyldt låge Forbrug Figur 5. Portionsfyret halmfyr med lagertank. 16 Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 2011

17 Foto: Torben Skøtt/BioPress Foto: Torben Skøtt/BioPress Portionsanlæg til storballer. Automatisk fyret anlæg til snittet halm. En portionsfyret kedel er relativt billig, driftsomkostningerne er minimale, men der skal bruges en del tid på at fjerne aske og tilføre nyt brændsel. De automatisk fyrede anlæg består af en halmkedel og et doseringsanlæg, som igen består af et transportbånd en såkaldt halmbane samt en opriver, der findeler halmen, inden den føres ind i kedlen ved hjælp af en snegl eller en blæser. Anlæggene er generelt noget dyrere end de manuelt fyrede anlæg, ligesom driftsomkostningerne er højere, men til gengæld er behovet for pasning minimalt. skorstenen, og det giver en dårlig fyringsøkonomi og et dårligt miljø. Ældre halmkedler består typisk af et vandkølet kammer, hvor skorstenen er koblet på i den ene ende, mens forbrændingsluften tilføres i den modsatte ende. Med en sådan udformning vil der være en tendens til, at gasserne ryger uforbrændt op gennem skorstenen, men det kan heldigvis gøres bedre. Mange nyere kedler er udformet, så gasserne tvinges forbi luftdyserne, og det giver en langt større sandsynlighed for, at gasserne bliver antændt og omsat til varme i stedet for at forurene omgivelserne. VIRKNINGSGRADER OG MILJØFORHOLD Virkningsgraderne for de første halmfyr var kun på 30-40%, og det var ikke altid rart at være nabo, når landmanden fyrede op under halmen. I 1976 begyndte Danmarks Jordbrugsforskning imidlertid at teste halmfyrene og hjælpe fabrikanterne med produktudvikling, og for at sætte yderligere skub i udviklingen indførte Energistyrelsen i 1995 en tilskudsordning, hvor tilskuddets størrelse afhang af, hvor effektiv kedlen var. Det førte til markante forbedringer af halmfyrene, idet virkningsgraderne steg fra de oprindelige 30-40% til over 80% (se figur 6). Samtidig med at fyrene blev mere effektive, faldt udslippet af kulilte markant (se figur 7). Kulilte er ikke i sig selv skadeligt for omgivelserne i små koncentrationer, men det er et udtryk for, hvor meget fyrene forurener. Er der meget kulilte i røgen, vil der også være en række andre skadelige stoffer i røgen. Det drejer sig blandt andet om sod og tjærestoffer, hvoraf sidstnævnte består af diverse organiske syrer og de såkaldte PAHer, der kan være kræftfremkaldende. Tilstedeværelsen af disse stoffer er udtryk for en ufuldstændig forbrænding, og den mest fornuftige måde at fjerne dem på er ved at forbedre forbrændingen, så stofferne afbrændes, samtidig med at varmen udnyttes. Det sker ved at sikre en høj temperatur i brændkammeret. Halm og andre former for biomasse udvikler nemlig gasarter, som først antændes ved en temperatur på o C. Bliver temperaturen for lav, ryger gasserne uforbrændt op gennem Figur 7 viser indholdet af kulilte i røgen fra manuelle og automatisk fyrede halmfyr i perioden Som det fremgår af figuren, er der stor forskel på udslippet fra de enkelte fyr, men tendensen er ikke til at tage fejl af: Halmfyrene er blevet væsentligt mere miljøvenlige med årene, og de automatisk fyrede anlæg er generelt bedre end manuelt fyrede anlæg. KEDLEN SKAL VÆRE FOR LILLE Mange fristes til at købe et halmfyr, der er rigeligt stort bare for en sikkerheds skyld, men det er ikke nogen god idé. Det giver ofte et dårligt miljø og en dårlig økonomi. Det rigtige valg er en kedel, der er for lille til at dække varmebehovet på den koldeste dag. En halmkedel er nemlig mest effektiv ved fuld last, så jo større kedlen er, jo større er risikoen for, at den kommer til at arbejde ved dellast en stor del af året. Den optimale kedelstørrelse vil typisk være på 75% af behovet på den koldeste dag. I de få perioder om året, hvor halmkedlen ikke kan dække forbruget, må oliefyret startes op, eller man kan vælge at lade en elpatron klare opgaven. Manuelt fyrede anlæg bør altid være udstyret med en lagertank, så varmen ikke nødvendigvis skal aftages i samme tempo, som den produceres. Især i sommerhalvåret, hvor varmeforbruget er lavt, kan en lagertank være med til at sikre en fornuftig forbrænding. Lagertanken er ofte en særskilt tank, som placeres oven på kedlen, men der kan også være tale om en færdig unit med kedel og lagertank. Tanken bør normalt kunne rumme liter vand for hver kg halm, som fyrrummet kan indeholde. Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark

18 Virkningsgrader for halmfyr i procent Automatiske halmfyr Manuelle halmfyr Figur 6. Virkningsgrader for manuelle og automatisk fyrede halmkedler i perioden , hvor der regelmæssigt blev udført test af kedler på Forskningscenter Bygholm. Kilde: Danmarks Jordbrugsforskning. CO-emission i procent 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0, Automatiske halmfyr Manuelle halmfyr Figur 7. Udslippet af kulilte for manuelle og automatisk fyrede halmkedler i perioden , hvor der regelmæssigt blev udført test af kedler på Forskningscenter Bygholm. Er der meget kulilte i røgen, vil der også være andre skadelige stoffer, som kan genere beboerne og de nærmeste naboer. 18 Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 2011

19 Mange af de automatiske anlæg vil også opnå en bedre forbrænding, hvis de bliver tilsluttet en lagertank. Derved kan et helt døgns varmebehov bliver produceret i løbet af måske seksotte timer, og man undgår mange opstarter og nedlukninger, som typisk er det, der generer naboerne. Erfaringerne med nabovarme er generelt meget positive. For landmanden vil det typisk være en økonomisk gevinst, forbrugerne er glade for at kunne få billig varme, og når der er billig varme, er lugten fra det nærliggende landbrug måske ikke så slem endda. NABOVARME 60% af alle danske husstande bliver i dag forsynet med fjernvarme, men markedet for traditionelle fjernvarmeværker er efterhånden ved at være mættet. Det kan være vanskeligt at få økonomi i et fjernvarmeværk til de helt små byer, og derfor er der opstået et nyt begreb kaldet nabovarme. I princippet kan det være en hvilken som helst husstand, der forsyner naboerne med varme, men i praksis er det ofte driftige landmænd, som vælger at investere i en større halmkedel end nødvendigt for at kunne levere varme til de omkringboende. Ligesom ved gårdanlæg bør halmkedlen dimensioneres, så den kan levere 70-80% af behovet på den koldeste dag. Derved opnås den bedst mulige fyringsøkonomi både i vinterperioden og om sommeren, hvor forbruget er minimalt. I den kolde vinterperiode suppleres med en oliefyret kedel, der er dimensioneret, så den kan klare hele forbruget, hvis halmkedlen får et driftsstop. For at nabovarme skal være en succes, er der nogle grundlæggende forudsætninger, man skal være opmærksom på: Ejendommene skal normalt ligge lige så tæt som i almindelig bymæssig bebyggelse for at undgå for store ledningstab. Storforbrugere som skoler, plejehjem og virksomheder kan være afgørende for projektets økonomi. Forbrugerne skal kunne opnå en besparelse ved at skifte oliefyret ud med nabovarme. Forbrugerne skal være sikret stabile og billige varmepriser i minimum 10 år. Foto: Maskinfabrikken Faust De nabovarmeanlæg, der er etableret i Danmark, varierer fra nogle få op til husstande. Langt hovedparten er etableret af landmænd, der selv har betydelige mængder halm til rådighed, og som derfor er i stand til at levere billig varme til de omkringboende. Portionsanlæg bliver ofte installeret i en særskilt bygning for at undgå, at en eventuel brand breder sig til gårdens bygninger. Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark

20 Halm til fjernvarme Δ Halmfyrede fjernvarmeværker kan være et billigt og miljøvenligt alternativ til andre opvarmningsformer især hvis anlægget er placeret i et område med stort halmoverskud. For år tilbage var der en tendens til, at fjernvarmeværkerne foretrak flis som brændsel, men i dag er der ikke den store forskel på økonomien i halm- og flisfyrede varmeværker. Foto: Torben Skøtt/BioPress Halmfyrede fjernvarmeværker har været opført i Danmark siden 1980, og i dag er der cirka 55 værker i drift. Flere af værkerne er opført i et tæt samarbejde med lokale landmænd, og enkelte steder har det været landmændene, der har stået for såvel etablering som drift af anlægget. Værkernes effekt varierer fra cirka 500 kw op til 12 MW, og den tekniske udformning spænder vidt, selvom der naturligvis er systemer, som bliver brugt på stort set alle anlæg. Når et varmeværk skal investere i et nyt anlæg til biobrændsler, står de over for et grundlæggende valg: Skal det være et anlæg til tørt brændsel som halm eller til vådt brændsel som skovflis? Teknisk set kan det nemlig ikke lade sig gøre at bruge den samme kedel til både våde og tørre brændsler, men derudover er der ret vide rammer for, hvilke brændsler kedlen kan håndtere. Det drejer sig primært om at have de rigtige systemer til håndtering og indfødning af brændslet. På et tidspunkt var der 61 halmfyrede varmeværker i Danmark, men omkring år 2000 valgte flere værker at skifte halmanlæggene ud med nye anlæg til flis. Det hang sammen med, at flisprisen faldt på grund af en betydelig import af træ fra Baltikum, og flere anlæg havde dårlige erfaringer med de kontrakter, der i sin tid var blevet indgået med halmleverandørerne. Mange af de første halmværker havde nemlig valgt at indgå langvarige, indeksregulerede kontrakter med landmændene, og det havde været en dyr fornøjelse for flere af værkerne. I dag bliver halmen primært handlet på det frie marked via licitationer, og det har gjort halmen mere konkurrencedygtig med det resultat, at der igen er begyndt at komme gang i udbygningen af halmfyrede varmeværker. Spørgsmålet, om et halm- eller flisanlæg er mest fordelagtigt, handler især om lokale forhold. Halm handles primært i lokalområdet, hvorimod flis er blevet en international handelsvare. Bliver værket placeret i et område med stort halmoverskud, kan det give lave varmepriser og en kærkommen indtægt til de lokale landmænd. Halm er generelt et billigere brændsel end flis (se figur 8), men til gengæld er værket lidt dyrere, ligesom driftsudgifterne er større end ved et flisfyret anlæg. På samme måde som ved gårdanlæg er det god latin at dimensionere anlægget, så halmkedlen kun kan dække cirka 70% af den maksimale belastning (se figur 9). Med den størrelse vil kedlen skulle præstere cirka 25% af den maksimale effekt i sommerhalvåret, og det giver mulighed for at opretholde en fornuftig virkningsgrad. Bliver halmkedlen for stor, 20 Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 2011

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Kilde: www.kfhalmfyr.dk FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Et halmfyr koster fra 100.000 kr. og opefter afhængigt af effektstørrelse, fabrikat, model, udstyr mv. Mindre anlæg kan placeres i en eksisterende

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Seminar: Termisk omsætning af biomasse d. 30.01.2014 Seniorkonsulent Bodil E. Pallesen, AgroTech AgroTech AgroTech A/S er et Godkendt Teknologisk

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

2. Halm som energiressource

2. Halm som energiressource 2. Halm som energiressource Halm er et biprodukt, der fremkommer ved dyrkning af salgsafgrøder, hovedsageligt korn. Halm fra raps og andre frøafgrøder indgår også i den samlede produktion. Landbrugets

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Ressourcer Ren forbrænding Recycling

Ressourcer Ren forbrænding Recycling Ressourcer Ren forbrænding Recycling 3R NÆRVARME LOKALT FRA LOKALE ENERGIKILDER 3R Bæredygtig kollektiv varmeforsyning lokalt fra lokale energikilder 3R varmeservice er den eneste varmeforsyning som sikrer

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

8. Kraftvarme- og kraftværker

8. Kraftvarme- og kraftværker 8. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN Stokerfyr til korn og træpiller. ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN December 2008 Et stokerfyret biobrændselsfyr til træpiller eller korn koster fra 50.000 kr. og opefter afhængig af effektstørrelse, fabrikat,

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Træpillefyr. Fremtidens miljøvenlige opvarmning

Træpillefyr. Fremtidens miljøvenlige opvarmning Træpillefyr Høj effektivitet Brugervenligt styringsdisplay Selvrensende røgkanaler Automatisk askeudkast 4 modeller: 9, 15, 25 & 42 kw Fremtidens miljøvenlige opvarmning Hvorfor vælge et Ekoheat pillefyr?

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere