Hvordan er undervisningen i sproget dansk i de grønlandske folke-
|
|
- Cecilie Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog i Norden Titel: Hvordan er undervisningen i sproget dansk i de grønlandske folke- og gymnasieskoler? Forfatter: Kilde: URL: Katti Frederiksen Sprog i Norden, 2011, s Dansk Sprognævn Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Hvordan er undervisningen i sproget dansk i de grønlandske folke- og gymnasieskoler? Katti Frederiksen Undervisningen i sproget dansk som et obligatorisk fag har nu eksisteret mere end 50 år i Grønland. Statussen på det danske sprog har været skiftende både i uddannelsessystemet og i samfundet alt efter den politiske udviklingssituation, der har været i daniseringsperioden i erne og ved indførelse af Hjemmestyret i slutningen 1970 erne og ikke mindst i dag (2010) hvor Grønland har fået sit eget selvstyre. Artiklen belyser hovedsageligt den overordnede sprogundervisningssituation i Grønland med særlig henblik på faget dansk både i folkeskolen og gymnasiet. Faget dansk i Grønland et historisk blik Grønlandsk brugtes overvejende som undervisningssprog i de grønlandske folkeskoler, og helt frem til 1953 var undervisningssproget udelukkende grønlandsk, hvor danske lærere også lærte grønlandsk for at kunne undervise børn og kateketer (dvs. hjælpepræster og lærere). Men siden 1925 har faget dansk eksisteret som et valgfag for de grønlandske elever. I blev folkeskoleordningen således, at man delte eleverne i A-klasser (grønlandsksprogede) og B-klasser (dansksprogede), og opdelingens begrundelse var, at de dansktalende børn ofte var bogligt stærkere end grønlandsksprogede, og man mente derfor dengang, at det var bedst at dele eleverne. Her var det også op til forældrene, om de ville have deres børn i en dansk eller grønlandsk klasse. Denne opdeling i A og B-klasse blev først afskaffet i 1994, hvor man så derefter begyndte at blande eleverne i såkaldte integrerede klasser, uanset sproglige og kulturelle forskelle. Fra 1959 skiftede undervisningssproget til dansk. Forsøget blev vedtaget som en egentlig skolelov i 1967, og i den periode, hvor daniseringspolitikken 75
3 G-50/60 dominerede, var undervisningssproget overvejende dansk og især for de dansksprogede klasser og de steder hvor der var mangel på dansksprogede lærere. Ved indførelse af Hjemmestyret i 1979, blev grønlandsk stadfæstet som hovedsprog, og derudover skulle der undervises grundigt i dansk. Dette medførte, at man prioriterede det grønlandske sprog på bekostning af det danske sprog, jf. dette citat fra Hjemmestyrelovens 9: Det grønlandske sprog er hovedsproget. Der skal undervises grundigt i det danske sprog. Stk.2. Begge sprog kan anvendes i offentlige forhold. I dag kører folkeskolerne ud fra principperne i Atuarfitsialak (dvs. den gode skole som er betegnelsen for den folkeskolereform, der har udgangspunkt i forordningsændringen i 1997), og de er baseret på de integrerede klasser, mens den gymnasiale uddannelse, som blev etableret i Grønland i slutningen af 1980 erne kun kører på dansk også i den forstand at læseplaner og eksaminer styres af det danske undervisningsministerium. Ifølge folkeskolens opbygning efter folkeskoleforordningen af 1997 er folkeskolen opdelt i 3 trin: et 3-årigt yngstetrin, et 4-årigt mellemtrin og et 3-årigt ældstetrin. Fra skoleåret 2002/03 begyndte eleverne at have danskundervisning fra 1. klasse (før var det fra 4. klasse) og 5 timer om ugen, mens engelskundervisningen startes fra 4. klasse (før var det fra 7. klasse). Dansk i folkeskolen: modersmålsundervisning Dansk i folkeskolen bestemtes obligatorisk som første fremmedsprog for de grønlandske klasser, mens grønlandsk for de danske klasser også var et fremmedsprog. I forbindelse med indførelse af Atuarfitsialak/Den Gode Skole var målet at tage udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige kompetencer. Men heller ikke Atuarfitsialak kunne befri sig fra modersmålstraditionen, da de fagdidaktiske metoder fortsat er baseret på modersmålsundervisning både i dansk og grønlandsk og ikke på andet- og fremmedsprogsundervisning. Selvom dansk for de fleste grønlandske elever læres som fremmedsprog, undervises der på modersmålsniveau med materialer, der er beregnet til de danske elever eller også materialer til specialundervisning, dvs. først og fremmest til læseundervisning, hvor eleverne laver noget stavetræning, læseøvelser og lign. uden at sige så meget på dansk. Mange elever har gode evner til mekanisk op- 76
4 læsning, men det er først, når eleverne skal være aktive sprogbrugere, specielt mundtligt, at det viser sig, at alt for mange elever faktisk ikke har lært at udtrykke sig på dansk, jf.: alt for mange har ikke haft mulighed for at blive aktive sprogbrugere, fordi al for megen danskundervisning baserer sig på forældede modersmålstraditioner og ikke på moderne fremmedsprogspædagogik. (Karen Tommerup Jensen, 1997). Der er endnu ikke udviklet et moderne færdigt system til undervisning i dansk som fremmedsprog i Grønland. Dog viser eksamensresultaterne fra de seneste år, at gennemsnitskaraktererne både i mundtlig eksamen og eksamen i sprogforståelse i dansk er faldende, mens gennemsnitskaraktererne i skriftlig eksamen i dansk er stigende. Dette illustrerer netop den samme problemstilling, som nævnt før, at man ikke lærer at være aktiv bruger eller at bruge sproget i tale. Det kan også nævnes, at nogle folkeskoler i Grønland har etableret samarbejde med deres venskabsbyer både i Danmark og i Island, hvor en klasse tager til landet og lærer noget om dets sprog, historie, kultur m.m. Dansk i gymnasiet (GU) Selvom sprogundervisning i dansk ikke har haft en særlig stor betydning i folkeskolen, har dansk fungeret som første sprog på GU. GU er baseret på monokulturelle undervisningsprincipper, og alle fagene på GU ifølge bekendtgørelse nr. 748 af 29.juni 2006 har det samme niveau som de danske gymnasieskoler, undtagen selvfølgelig i faget grønlandsk. Her er det så op til de enkelte lærers evne til at etablere en bro mellem sit eget fagspecialiserede univers og elevernes erfaringsverden (= kultur). Hvis lærerne ikke reflekterer over deres eget univers, vil dette medføre at grønlandsksprogede elever vil have svært ved at indleve sig i denne dannelsestænkning. Men pga. den manglende anvendelse af andet- og fremmedsprogspædagogik eller mangel på lærerkræfter, der har kendskab til fremmedsprogspædagogik, og pga. manglen på en brobygning mellem de to skolesystemer, folkeskolen og gymnasieuddannelsen, skabes der en kløft mellem 2 sprogverdener og kulturer, hvilket også medfører de store frafaldsprocenter i de gymnasiale uddannelser. Fra skoleåret 2000/2001 har man forsøgt at overvinde dette problem ved at indføre et nyt fagbilag, nemlig Dansk i Grønland med udgangspunkt i fagdisciplinen Dansk som andetsprog. I evalueringen erkendes det, at det traditionelle fag er uegnet til den grønlandske elevgruppe, fordi dansk dannelsestradition er 77
5 fremmed for grønlandske elever (Evaluering med forsøg i Dansk i Grønland 2003). I den nye forsøgsordning vil man således nedtone mængden af historisk læsning af dansk litteratur for at give rum til mere arbejde med dansk sprog og kommunikation for at fremme de grønlandske elevers dansksproglige kompetencer. Danskundervisning er således ændret fra at være litterært orienteret til andetsprogsundervisning, hvor den sprogfagdidaktiske metode primært tager udgangspunkt i elever, der har grønlandsk som modersmål, og som først i kontakt med det omgivende samfund, herunder skole, lærer dansk. Dansk som andetsprog i uddannelsessystemet er en betegnelse for sproglige minoriteters brug af dansk, jf.: Samtlige dansklærere ser den ændrede vægtning af forholdet mellem historisk-litterær læsning og sprogligt arbejde som en entydig gevinst. 68 % af eleverne mener, at det er positivt, at de har arbejdet mere med det danske sprog og mindre med den ældre danske litteratur. 71 % af eleverne siger, at de gerne så endnu mere tid brugt på at arbejde med det danske sprogs praktiske anvendelse. (Evalueringen med forsøg i Dansk i Grønland 2003). Der tilstræbes en sammenhæng mellem den skriftlige og mundtlige side af danskundervisningen, så skriftlige arbejder tager udgangspunkt i tekster, der er gennemgået mundtligt. Moderne arbejds- og undervisningsformer er taget ind, så en del af undervisningen foregår som gruppearbejde omkring projekter, og det også kan være i samarbejde med andre af skolens fag. Begge arbejdsformer afsluttes med både mundtlig og skriftlig eksamen. GU-reform og fagkonsulent i dansk i Grønland Daværende Grønlands Hjemmestyre (nu: Selvstyre) overtog pr. 1. januar 2009 den regelfastsættende myndighed og administration af GU-uddannelsen og de to andre grønlandske uddannelser til højere handelseksamen og tekniske eksamen. Før 1. januar 2009 blev de gymnasiale uddannelser i Grønland reguleret ved regler fastsat af undervisningsministeren i Danmark. Departementet for Kultur, Uddannelsen, Forskning og Kirke (KIIIN) arbejder nu på at gennemføre en reform af det gymnasiale område, som skal være gældende fra skoleåret 2011/12. Der er derfor i det seneste års tid blevet arbejdet ihærdigt på GU-reformen. Der er blevet ansat en fagkonsulent i dansk i Grønland, som skal løse praktiske pædagogiske problemer og udfordringer. Fagkonsulenten skal videregive eksempler på og ideer til god undervisning i faget 78
6 dansk i Grønland. Endelig er fagkonsulenten redaktør i forbindelse med udvikling og produktion af undervisningsmaterialer i faget dansk i Grønland til de gymnasiale uddannelser, da reformen vil medføre ændringer af både fagstruktur, indhold, undervisningsformer og evalueringsmetoder. Hermed skabes der grundlag for, at de grønlandske gymnasiale uddannelser i højere grad end i dag kan udformes med udgangspunkt i grønlandske behov og grønlandsk kultur. KIIIN iværksætter også i foråret 2010 forsøgsundervisning med elevcentreret pædagogik på de gymnasiale uddannelser. Samtidig er fagene grønlandsk og dansk med ansættelsen af fagkonsulenter i de 2 fag styrket med en reformbaseret faglig udvikling af de to fag. Der bliver arbejdet med udvikling og udgivelse af undervisningsbøger til undervisningen. I lovforslaget har man foreslået en tværfaglig undervisning både i dansk og grønlandsk med 20 timer om året, hvor en grønlandsk lærer og en dansk lærer samarbejder tværfagligt i håb om at forbedre sprog- og kulturforståelsen mellem grønlandsk og dansk. Der arbejdes også for at skabe materialer til disse faglige kombinationer, og det er KIIINs plan, at man inddrager flere bøger, relevante materialer og en bedre og mere elevcentreret undervisning ved at bruge elevernes kulturelle erfaringer og baggrunde i selve undervisningen. Den vestnordiske dimension Folkeskolen har specielt på yngste- og ældstetrinnet en mulighed for at få undervisning i nabosprogsforståelsen, herunder den vestnordiske dimension (som omfatter Grønland, Island, Færøerne). Derfor er det op til Inerisaavik/ Institut for Uddannelsesvidenskab at skulle implementere dette mål gennem læreplaner. Inerisaavik/Institut for Uddannelsesvidenskab har nemlig til hovedopgave at understøtte den enkelte elevs kompetenceudvikling i henhold til Atuarfitsialak/Den gode skole. Det må også nævnes, at de nordiske lande opfordres i Vestnordisk Råds rekommandation 5/2006 til at indføre undervisning i de vestnordiske landes historie, samfundsforhold, kultur og sprog som fast bestanddel af undervisningsplanerne i folkeskolerne på forskellige og passende klassetrin. Angående implementeringen af nabosprogsundervisningen findes der allerede læringsmål i læreplanerne, som kom i forbindelse med Atuarfitsialak/Den gode skole, der giver mulighed for undervisning om vestnordiske relationer. Dog må det påpeges at en præcis formulering som f.eks.: at gøre eleverne bekendt med vore vestnordiske nabolandes historie, samfundsforhold, kultur og sprog ikke er beskrevet tydeligt i læringsmålenes nuværende udformning. 79
7 Derfor foreslår Inatsisartut (tidl. kaldt for Landsstyret) at der indarbejdes en mere præcis formulering vedrørende den vestnordiske dimension, når læringsmålene skal revideres inden for de kommende år. Som opfølgning af dette forventer Inerisaavik at tage hul på revisionen af læringsmålene efter sommeren 2011, således denne vestnordiske dimension tydeligere kommer ind i folkeskolen og i undervisningsmaterialerne. Litteratur Inerisaavik: Folkeskolens afsluttende prøver, Dansk og engelsk, prøver, evaluering, undervisning 2003, 2004, 2005, 2008, Jensen, Karen Tommerup, 1997: Dansk i Grønland fra læseplan til virkelighed Lyberth, Mette L., 2006: Hvis sprogkompetence er det? en kritisk diskursanalyse af tosprogedes uddannelsessituation på Midtgrønlands Gymnasiale Uddannelse (GU). Institut for Sprog, Litteratur of Medier, Ilisimatusarfik Undervisningsministeriet, 2003: Dansk i Grønland fagbilag Undervisningsministeriet, 2003: Evaluering med forsøg i Dansk i Grønland 2003 Undervisningsministeriet, 2006: GU Bekendtgørelse nr. 748 af 29. juni 2006 Undervisningsministeriet, 2008: Råd og vink om Skriftlig Dansk i Grønland Hjemmesider: Grønlands Statistik Institut for Uddannelsesvidenskab: Selvstyrets hjemmeside: Summary Instruction in the Danish language as a compulsory subject in Primary School has now existed for more than 50 years in Greenland. The status of the Danish language has been changing both in the educational sector as well as in society; all depending on the situation of the political development, which has under- 80
8 gone a modernization period during s, as well as the late 1970 s with the introduction of Greenlandic Home Rule, and particularly today (2010) where Greenland has gained Self-Government. The article mainly highlights the overall teaching situation in Greenland, with special focus on Danish as a subject in both Primary and Secondary (high-school) education. 81
Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre Carl Chr. Olsen Sprog i Norden, 2011, s. 25-30 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereIntroduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Læs mereSvar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereSprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereInstitut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik
Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab, Inerisaavik, på Ilisimatusarfik har til opgave at forske i og udvikle undervisningen i den grønlandske
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereBilag om undervisning i fremmedsprog 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereÆ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.
23. april 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen
Læs mereUndervisningsplan. Fag : Tysk
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Tysk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Læs mereSpørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf?
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mere10. november 2016 EM2016/33 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
10. november 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut til, at folkeskolens uvmaterialers
Læs mereNy fagkonsulent i grønlandsk, hjemtagelse, arbejdsgrupper, Kollokvium m.v
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut IIageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og
Læs mereHøringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk
Høring over bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Overordnet ser det samlede læseplansudkast fornuftigt ud med gode specificeringer af
Læs mereUndervisningsplan. Fag : Engelsk
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Engelsk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Læs mereSprog og kultur i den nye folkeskolereform
kronikken Sprog og kultur i den nye folkeskolereform Det kan næppe være forbigået ret mange, at en ny folkeskolereform er trådt i kraft her ved skoleårets begyndelse i 2014. Man har refereret til denne
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereSelvevaluering på (skolens navn)
Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet
Læs mereTilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007
Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereSproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland
Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
11.august 2011 EM2011/46 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: a) Lovforslagets hovedindhold Lovforslaget er inddelt i 13 kapitler. Kapitel 1: Uddannelsens formål Kapitel
Læs mere2016 statistisk årbog
2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereTillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX
Tillæg til LUP FOR Grundforløb 1 EUX Gældende for hold startet efter 1. august 2018 EUX Velfærd Grundforløbets 1. del Dette er et tillæg til de lokale undervisningsplaner. Her beskrives EUX Velfærd GF1
Læs mereFørst vil jeg gerne vise, hvordan IMAK mener, det kan sikres. Dernæst hvorfor IMAK ikke mener, at det fremlagte lovforslag sikrer det.
1 Oplæg til Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Indledning Som bekendt har IMAK s bestyrelse skrevet til samtlige landtingsmedlemmer og landsstyret efter, at landsstyrets forslag
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereBekendtgørelse af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
LBK nr 927 af 03/07/2017 Udskriftsdato: 9. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/09245 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1746 af 27/12/2016 LOV
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereBekendtgørelse af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
LBK nr 1086 af 30/08/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 18/11147 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1746
Læs mereForhåndsopgave til gruppediskussion på nordisk læreplansseminarium på Færøerne sep. 2017
Forhåndsopgave til gruppediskussion på nordisk læreplansseminarium på Færøerne 20.-22. sep. 2017 Færøerne 1. Hvad skal eller bør læreplanen som minimum indeholde? Vi bør tage udganspunkt i, hvad formålet
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereForslag. Lov om de gymnasiale uddannelser i Grønland
2008/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 114.00B.021 Fremsat den 5. november 2008 af undervisningsministeren
Læs mereInstitut for Uddannelsesvidenskab. Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008
Institut for Uddannelsesvidenskab Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008 Institut for Uddannelsesvidenskab Instituttet varetager flg. opgaver: faglig konsulenttjeneste
Læs mereOprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd
Læs mereEvalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g
hhx-uddannelsen 2017-2018 Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse I medfør af 21 og 27 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, fastsættes: Kapitel
Læs mereTiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen
Redegørelse om strategi- og handlingsplan Paaseqatigiissa Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mere20. august 2015 EM 2015/164. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
20. august 2015 EM 2015/164 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Overordnet baggrund for forslaget Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse
Læs mereBilag 1 vedrørende modersmålsundervisning
Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper
Læs mereIndberetning af GUX studieretninger - retningslinjer
Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Indberetning af GUX studieretninger - retningslinjer
Læs mereEngelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Læs mereBekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler
BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,
Læs mereBidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13
Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du
Læs merePå Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i tre danskniveauer:
DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Læs mere om Fælles Mål på www.emu.dk 3 niveauer På
Læs mere[Adresse 1] [Adresse 2] [Postnr.]
Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilaageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Høringsparter jf. forsendelsesliste [Adresse 1]
Læs mere11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
11. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til opprioritering
Læs mereKlart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereNivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015
Nivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015 Evalueringen dokumenterer at der er plads til forbedringer af undervisningen i folkeskolen at folkeskolelovens målsætninger om
Læs mereDe grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE
De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereVi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
Læs mereSPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia
SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia INDHOLD 1 Forord...3 2 Formål...3 3 Sprog...4 4 Personalepolitik...4 5 Udvikling af medarbejdernes sproglige kompetencer...4 6. Indføring i grønlandske kultur, historie
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende tre moduler indenfor kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik:, Pædagogisk
Læs mereERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE
ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE PROGRAM Baggrund for forsøgsprogrammet! Hvad ved vi om betydning af ekstra undervisningstid? Forsøg på 4. klassetrin! Indsatserne!
Læs mereForeningen har herefter følgende bemærkninger til lovforslagets enkelte dele:
Undervisningsministeriet Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K København, den 28. januar 2019 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen,
Læs mereDe videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Læs mereRapport fra Grønland. I Resumeet fra rapporten kommer man med en række konstateringer, kommer med udsagn, kommer med konklusioner og tre anbefalinger:
Rapport fra Grønland Evalueringen af den grønlandske folkeskole blev offentliggjort i slutningen af marts måned. Evalueringen blev gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut efter opdrag af en styregruppe
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M
Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1403 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8626 M E N N E S K E
Læs mereUndervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og Titel 3 3. Adgangskrav 4 4. Formål 4 5. Generelle bestemmelser
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereMedborgerskab... 6 Fælles samling Stamhold... 7
Indholdsfortegnelse Skolens formål... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Skolens pædagogiske linje... 3 Eleverne... 4 Individuelle elevplaner... 4 Lærerne... 4 Skema 2018/19... 5 Undervisningen... 5 Obligatoriske
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereI alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96.
Den mundtlige prøve Ved prøveterminen 2009 blev engelsk udtrukket som mundtligt prøvefag på 8 skoler. Herudover har elever fra yderligere 10 skoler valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. I alt
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereOpdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 5 Indledning Faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læs mereHvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.
Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes
Læs mereNordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter
Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne
Læs mereEngelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal:
Engelsk - 9b 2011-12 Kære elever og forældre i 9.b. Endnu et år med engelsk nærmer sig, og sørme om det ikke også er det sidste! I hvert fald i denne omgang. Vi får travlt i år. Vi har cirka 30 undervisningsuger
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereInternationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015
Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen
Læs mere