Hitchhikerens håndbog i holdningsinterviews - om spørgsmål og svar og deres eventuelle sammenhæng

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hitchhikerens håndbog i holdningsinterviews - om spørgsmål og svar og deres eventuelle sammenhæng"

Transkript

1 1 Hitchhikerens håndbog i holdningsinterviews - om spørgsmål og svar og deres eventuelle sammenhæng Jacob Thøgersen Dansk Sprognævn 1. Indledning Jeg er blevet bedt om at skrive om forholdet mellem interviewer og informant. Interviewer og Informant betragtes her som roller der indtages i den begivenhed som interviewet udgør. Når jeg derfor skriver om forholdet mellem interviewer og informant, beskæftiger mig altså ikke med det interpersonelle forhold mellem to mennesker, med om de kan lide hinanden, forstår hinanden, med om intervieweren stiller ledende spørgsmål eller lignende. Jeg beskæftiger mig med en spørgeinstans og en svarinstans. Interviews handler nemlig om at stille spørgsmål og om at få svar, og det handler om at få svar på de spørgsmål man stiller, men samtidigt om at være lydhør over for at den der svarer måske forstår spørgsmål og svar på en anden måde end den der stiller spørgsmålet gør. Intet sted er denne diskrepans mellem spørgsmål og svar måske bedre illustreret end i Douglas Adams Hitchhiker s Guide to the Galaxy: According to The Hitchhiker's Guide to the Galaxy, researchers from a pandimensional, hyper-intelligent race of beings, construct Deep Thought, the second greatest computer of all time and space, to calculate the Ultimate Answer (of Life, the Universe, and Everything). After seven and a half million years of pondering the question, Deep Thought provides the answer: "forty-two". "Forty-two!" yelled Loonquawl. "Is that all you've got to show for seven and a half million years' work?" "I checked it very thoroughly," said the computer, "and that quite definitely is the answer. I think the problem, to be quite honest with you, is that you've never actually known what the question is." (http://en.wikipedia.org/wiki/ The_Answer_to_Life,_the_Universe,_and_Everything (december 2005)) Det er dybt. Det fortæller os det banale, men desværre let oversete, faktum at for at et svar siger noget, må vi vide hvad det svarer på og de to ting følges ikke nødvendigvis ad. Som alle der har læst Hitchhiker s Guide ved, går store dele af resten af bogserien med at gætte på hvad spørgsmålet så kan være. En del gætter uafhængigt af hinanden på at spørgsmålet er hvad er 6 gange 7. Det er mindst lige så dybt som citatet ovenfor, for det fortæller os at hvis vi skulle stå i en situation hvor vi kender både spørgsmålet og svaret så er sammenhængen ikke nødvendigvis så interessant som vi først forestillede os. Hitchhiker s Guide er i øvrigt yderst pessimistisk med hensyn til muligheden for samtidigt at fastholde spørgsmål og svar: [He] confirms that 42 is indeed the answer to the ultimate question of life, the universe and everything, but reveals that it is impossible for both the ulti-

2 2 mate answer and the ultimate question to be known about the same universe. He states that if such a thing should come to pass, the universe would disappear and be replaced by something even more bizarrely inexplicable. He then speculates that this may have already happened (Ibid.) Vi står med et vaskeægte paradoks: for at svar giver mening må vi kende spørgsmålet, men vi kan ikke fastholde begge dele på samme tid. Der er en del indsigt i dette paradoks, som jeg håber at kunne vise. Jeg deler i princippet Hitchhiker s Guides pessimisme med hensyn til at fastholde både spørgsmål og svar, men som man vil se, betyder det ikke at jeg forkaster muligheden for at gennemføre interviews og stille spørgsmål og notere svar. Ét af de mange spørgsmål om Life, the Universe, and Everything som Moderne Importord i Norden (MIN) stiller, lyder: Hvor enig er du i følgende påstand: Det havde været bedst hvis alle i verden havde engelsk som modersmål?. Vi stillede det først til ca repræsentativt udvalgte nordboer i en telefonmeningsmåling; og siden, for at få dybere indsigt i emnet, til 277 knapt så repræsentativt udvalgte informanter i mindre-strukturerede såkaldte dybdeinterviews. Her beskæftiger jeg mig kun med de danske svar, dvs. henholdsvis 1000 repræsentativt udvalgte 49 dybdeinterviews. De kvantitative svar på spørgsmålet fremgår af tabel 1. Tabel 1: Engelsk som modersmål. Enighed og uenighed. Helt enig Overvejende Hverken enig Overvejende Helt uenig enig eller uenig uenig Dybdeinterviewene 14 % (7) 8 % (4) 8 % (4) 16 % (8) 53 % (26) Meningsmålingen 13 % 9 % 5 % 12 % 59 % Som man kan se er der kun marginale forskelle mellem meningsmålingens repræsentative udvalg og dybdeinterviewets knapt så repræsentative, så det virker rimeligt at tro at de opfattelser af spørgsmålet der kom frem i dybdeinterviewene også ville kunne findes i resten af befolkningen. Særligt de 22 % der erklærer sig helt eller overvejende enige" i påstanden og altså mener at det ville være en fordel at opgive deres modersmål - overrasker. Hvorfor svarer de sådan? Hvad er det for tanker der ligger bag? Eller med andre ord: hvad er spørgsmålet for dem? Før vi kender spørgsmålet, giver svaret ingen mening, og, som vi vil se, i samme øjeblik vi eftersøger spørgsmålet forsvinder svaret af syne. Det er nemlig kun i og med at vi tror på at alle informanter har svaret på det samme spørgsmål at det giver mening at kvantificere deres besvarelser. Hvis spørgsmålet er forskelligt for forskellige informanter, giver det ingen mening at sige hvor mange der svarede hvad; her bliver paradokset fra Hitchhiker s Guide altså pinligt presserende vi kan ikke på samme tid kende spørgsmålet og svaret. 2. Forskellige typer interviews For for alvor at gå i kødet på dette interviewets paradoks, må man træde et skridt tilbage og se på hvad interviewet er for en størrelse, eller rettere hvad det er for nogle størrelser. Inter-

3 3 views er nemlig ikke én ting; og en grund til at vi sidder med dette interviewets paradoks er at vi på samme tid forsøger at gennemføre flere forskellige interviews med flere forskellige (og modstridende) krav. Før man kan beskrive disse forskellige former for interviews, må man forstå hvor de ligner hinanden, nemlig i at de begge er forskningsinterviews. På trods af navneligheden har vores forskningsinterviews nemlig kun meget lidt at gøre med nyhedsinterviewet som sikkert er det første der falder én ind når man tænker på interviews. I nyhedsinterviewet har interviewofret en historie (eller en version af en historie) han eller hun gerne vil fortælle, og afhængigt af hvem ofret er og hvad det er for en fortælling, bevæger journalisten sig mellem mikrofonholder og formel antagonist. I forskningsinterviewet er det som regel helt anderledes. Informanten har ikke nogen dagsorden eller nogen historie han eller hun gerne vil fortælle. Og alt efter hvilken type forskningsinterview det er, kan det sagtens være at informantens interesse for og viden om emnet er stærkt begrænset. Interviewerens opgave er derfor at få informanten til at sige noget overhovedet og dernæst til at sige noget der er relevant for emnet. Man kan, i hvert fald som tankekategorier, opstille to fundamentalt forskellige måder at bedrive forskningsinterviews på. Forskningshistorisk kan man omtale dem som de positivistiske over for de kvalitative, fordi de tager deres udgangspunkt og meget af deres tankegods fra disse to (meta)teorier. Man kunne også tale om de strukturerede, standardiserede, kvantitative, sociologiske, surveyinterviews osv. over for de ustrukturerede, ikke-standardiserede, antropologiske, etnografiske osv. I det følgende vil jeg kalde dem for henholdsvis de spørgende og de lyttende fordi det på en intuitivt forståelig måde understreger at den ene type er interesseret i at få svar på et antal på forhånd definerede spørgsmål, mens den anden går til interviewet med en anderledes åbenhed for at lytte til det informanten finder relevant. Der er mange forskelle på de to (proto)typer af interviews (se figur 1 nedenfor og se iøvrigt Thøgersen 2005a), men her er det især begreberne begreber, betydning og fortolkning der er i fokus. Hvis begreber? hvis betydning? hvis fortolkning? De spørgende interviews (og den spørgende interviewer) karakteriseres i Fowler & Mangiones håndbog således: the procedures for the interviewers to follow in handling the question-andanswer process in a standardized way are simply stated: Read all the questions exactly as worded. (Fowler & Mangione 1990: 33, min fremhævning). Skulle betydning eller fortolkning vise sig at volde informanten problemer, er der simple løsninger på det: Most often, if a respondent does not understand a question immediately, it merely means the respondent was not attending to some aspect of the question. The interviewer s response is to reread the question in its entirety [ ] the interviewer should be sure to read the whole question so that the respondent indeed has the same stimulus as all the other respondents when preparing an answer. (ibid. 38, min fremhævning)

4 4 Figur 1: Forskellige interviewtyper De spørgende interviews: Intervieweren skal altid stille de samme spørgsmål på den samme måde, og skal påtage sig total neutralitet. Objektiv virkelighedsopfattelse virkeligheden er derude, det er forskerens opgave at afdække den. Beskrivelser. Svarpersoner/respondenter. Standardiserede og ikke-naturlige situationer, fx eksperimenter. Bruges når man kender feltet og er interesseret i frekvenser. Bruges til at undersøge fx erfaringer, meninger og holdninger. Udforsker forskelle inden for et samfund ofte ens eget. Viden er rationel og bevidst. Vores termer (fx i spørgeskemaer). Deres fortolkninger. Svar, meninger, holdninger (fokuseret på indhold/teksten). Metode Store stikprøver. Man formoder høj reliabilitet, muligvis på bekostning af validitet. De lyttende interviews: Intervieweren forsøger at forstå verden som hans informant forstår den. Intersubjektiv virkelighed virkeligheden er den virkelighed vi skaber i fællesskab her-og-nu. Forståelse (verstehen). Informanter/lokale eksperter Ikke-standardiseret, men naturlig(ere) situationer fx i form af samtaler. Bruges når man ikke kender feltet på forhånd. Bruges for at undersøge folks måder at forstå deres verden på. Udforsker fremmede (oprindeligt i geografisk forstand, nu ofte i social forstand) kulturer. Viden er praksis og ikke (nødvendigvis) bevidst Deres termer. Vores fortolkning. Personen bag svarene (fokuseret på forfatter/medlemmet af kulturen). Metode Små stikprøve eller enkelte cases. Man formoder lav reliabilitet, men høj validitet. Kilde: Thøgersen 2005a Skulle det gå helt galt, sådan at respondenten heller ikke efter anden oplæsning er sikker på hvordan spørgsmålet skal fortolkes, bliver han eller hun opfordret til at svare alligevel, og får at vide at spørgsmålet betyder whatever it means to you. Ser vi på spørgsmålene om hvis begreber, betydning og fortolkning der er på spil her, finder vi med den sidste interviewerinstruks at fortolkningsansvaret klart lægges på den interviewede. Intervieweren introducerer spørgsmål og dermed begreberne. Spørgsmålene (og

5 5 interviewerens begreber) opfattes som umiddelbart forståelige og uproblematiske, og i de tilfælde hvor de viser sig problematiske, er intervieweren ret beset uinteresseret i hvordan spørgsmålet forstås 1. Dette står som sagt i modsætning til de lyttende interviews hvis formål kan karakteriseres med disse citater: We know what we mean by family, state, government, etc. As we overstep the limits of one culture we do not know how far these may correspond to equivalent concepts. If we choose to apply our classification to alien cultures we may combine forms which do not belong together. [ ] If it is our serious purpose to understand the thoughts of a people the whole analysis of experience must be based upon their concepts, not ours. (Boas 1943: 311, citeret efter Spradley 1979, min fremhævning). The ethnographer working with people in our complex society must recognize the existence of subtle but important language differences. [ ] Occupational groups [have] their own argots. To do ethnography in our own society, it would be necessary to begin with a serious study of the way people talk. Ethnographers at home have to learn the language no less than ethnographers overseas. (Spradley 1979: 19, min fremhævning) Vi ser her det modsatte syn. I de lyttende interviews er det informantens begreber og informantens betydning der er den interessante, mens fortolkningsansvaret er lagt over på intervieweren/analytikeren. Det følger samtidigt heraf at intervieweren i de lyttende interviews skal forstå informantens svar, mens intervieweren i de spørgende i stedet skal registrere; forståelse kan faktisk komme på tværs af ønsket om neutralitet (se Thøgersen 2005b). Ydermere ekspliciteres det hvordan informantens begreber og betydning kan være forskellig fra interviewerens, og dermed et studieobjekt i sig selv; mens det i det spørgende interview tages som udgangspunkt at interviewer og informant deler begreber - og i øvrigt er irrelevant i tilfælde hvor de ikke gør. Vender vi os et kort øjeblik mod citaterne fra Hitchhiker s Guide kan man se hvordan de spørgende interviews fokuserer på svaret, mens de lyttende fokuserer på spørgsmålet. Vi kan derefter vende tilbage til udgangspunktet og forklare hvorfor vores interviews udgør en interessant men også problematisk mellemting mellem de to rene prototyper, og følgende hvoraf paradokset opstår. MIN vil nemlig gerne på samme tid have deres svar på vores spørgsmål deres begreber og vores begreber. Vi stiller op med et spørgeskema med spørgsmål som vi gerne vil have informanternes svar på, men som vi samtidigt gerne vil have deres opfattelse, forståelse og begre- 1 Som et argument for at forskellige betydninger ikke er interessant for de spørgende interviews kan man se på dette spørgsmål fra Gallups livsstilsspørgeskema (http://www.gallup.dk/test/kompas.asp (december 2005)): Jeg foretager flere af mine indkøb i discountbutikker end tidligere. Det er helt tydeligt at spørgsmålet er flerdimensionelt. Svaret nej kan både betyde jeg har altid handlet i discountbutikker eller jeg har aldrig handlet i discountbutikker. Det er i princippet ligegyldigt for analysen. Det eneste den er interesseret i er hvad der også karakteriserer dem der svarer henholdsvis ja og nej. Er det mænd eller kvinder? Midaldrende eller unge? Socialdemokrater eller konservative? Deres forskellige grunde til at svare som de gør, er støj der ikke registreres.

6 6 ber om. Man kan altså sige at vi først helt fysisk introducerer en masse diskursivt materiale og en definition af hvad der er relevant og interessant, og at vi bagefter gerne vil have deres begreber, og have at vide hvorfor det er relevant og interessant (for dem eller for os?). De spørgende interviews går jo netop ud fra at betydningen er den samme for interviewer og informant og for alle informanter det er begrundelsen for at kunne sammenligne. Vi ønsker derimod at undersøge hvordan betydningen kan være forskellig for forskellige informanter; vi lader betydningselementet stå åbent og sidder derfor med den berømte ene ligning med to ubekendte. 3. Spørgsmålet Efter at have set på hvilke teoretiske problemer der kan være ved at blande forskellige interviewpraksisser sammen, er det tid til at se om disse problemer faktisk også opstår. Eller sagt på en anden måde: Ovenfor så vi svaret, 22 %, lad os nu vende os mod spørgsmålet og se hvad det er 22 % af danskerne er enige i. Først de forholdsvis entydige: Eks. 1 (inf.37,a) Int: hvor enig er du i at - det havde været bedst hvis alle i verden havde engelsk som modersmål. Inf: det kan jeg være hverken enig eller uenig i, det er så hypotetisk. (Hverken enig eller uenig) 2 Eks. 2 (Inf.19,A) Inf: om det ville være bedre hvis engelsk var modersmål for alle. Det mener jeg ikke, for jeg mener der ligger meget national identitet i sproget, og derfor synes jeg det er en dårlig ide. Hvis spørgsmålet havde været: er det en god ide at alle lærer engelsk, så er jeg enig. (Overvejende uenig) Jeg føler mig ret overbevist om at spørgsmålet i disse svar er om engelsk som modersmål altså tilnærmelsesvis som også spørgsmålsstillerne tænkte det ville være. I begge svar er der dog interessante tilføjelser. I eks. 2 en komplicerende betingelse, nemlig at svaret ville have været et andet, enig, hvis spørgsmålet havde været et andet, er det en god ide at alle lærer engelsk?. Det ændrer naturligvis ikke ved svaret at vide hvordan der ville have været svaret på et andet, beslægtet, spørgsmål, men det bibringer stadig ekstra information som skal håndteres på en eller anden måde. I eks. 1 er det komplicerende element om, hverken enig eller uenig, er den korrekte kvantificering af svaret. Ikke dermed sagt at det ikke er, men svarene helt uenig eller helt enig eller ved ikke kunne lige så vel have dækket opfattelsen af spørgsmålet som hypotetisk udi det absurde. Disse kompliceringer holder sig dog inden for 2 De kursiverede udsagn under eksemplerne angiver hvad informanten svarede i kvantitative termer. Proceduren var at informanterne først blev læst spørgsmålet som om det var en telefonmeningsmåling, og bedt om korte svar. Senere blev de bedt om at kommentere deres korte svar. Disse kommentarer er dem der findes i selve eksemplerne.

7 7 det interessante og er ikke for alvor problematiske. Det er til gengæld resten af de eksempler jeg vil vise. Eks. 3 (Inf 39, C) Inf: øh overvejende enig - det havde været nemt. Jamen det er igen det der med at så havde det været meget enkelt, ikke, at - have kontakt til alle de andre afdelinger, ikke. I stedet for at man skal - sidde der og oversætte for eksempel. Altså tyskerne, de er jo ikke meget for at tale engelsk Int: mm. Inf: efter min vurdering. Så det De vil gerne have at vi snakker på tysk dernede, ikke. Så det kunne jo være meget interessant hvis nu vi alle sammen, vi snakkede engelsk, ikke. (Overvejende enig) Der er især to ting der får mig til at mene at spørgsmålet her drejer sig om noget andet end engelsk som modersmål. I den sidste linje omformuleres engelsk som modersmål til at vi alle sammen snakkede engelsk. Hvis vi alle sammen har engelsk som modersmål, ville vi naturligvis alle sammen snakke engelsk, det er klart, og derfor kunne de to formuleringer godt være sammenfaldende. Men når denne omformulering kombineres med forklaringen om at det drejer sig om at have kontakt med de andre afdelinger, så fristes man til at tro at spørgsmålet snarere er noget i retningen af: Skal alle (europæere) kunne engelsk som fremmed-/arbejdssprog?. Det er overmåde interessant af to grunde. For det første fordi det er præcis den samme forklaring som informanten i eks. 2 gav, det ville en god ide at alle lærer engelsk. Når den ene er overvejende enig og den anden overvejende uenig, skyldes det altså ikke nogen dybtliggende holdningsforskel mellem de to, det skyldes at de definerer modersmål forskelligt. Eller med et andet ord: Det skyldes at de svarer på to forskellige spørgsmål. Den anden interessante information man kan uddrage af eksemplet, er at man her kan se hvordan ét svar af de 22 % der i første omgang virkede så overraskende, kan fremkomme. Og i virkeligheden er det jo, nu hvor vi ser det tættere på, ganske upåfaldende. Når det viser sig at det informanten taler for ikke er at opgive sit modersmål til fordel for engelsk, men snarere at det ville være praktisk med et fælles sprog inden for en virksomhed, så reagerer vi med noget mindre overraskelse. Den samme omfortolkning af modersmål som fremmed- eller arbejdssprog gør sig sikkert også gældende i det næste eksempel, men der er mere i det. Eks. 4 (Inf 41, C) Int: det havde været bedst hvis alle i verden havde engelsk som modersmål - vil du ikke sige et eller andet om den. Inf: jamen det er fordi at jeg synes engelsk er et godt sprog, og jeg synes bedre end tysk i hvert fald og også lidt lettere at lære. Inf: og det er også det jeg bruger mest - i dagligdagen for eksempel. For i telefonekspedition er det jo Altså [til] svenskere slår jeg over i engelsk for eksempel, fordi - at jeg er jyde, ikke, så derfor forstår jeg ikke så godt [svensk]. Og så synes jeg faktisk det er det bedste sprog, jamen altså

8 8 Inf: tysk bryder jeg mig ikke så meget om, det lyder sådan lidt underligt. Inf: jeg synes det er godt at folk kan engelsk, også i de mindre klasser - jo hurtigere man kommer xxx, jo hurtigere lærer man det. Inf: men det er noget man kommer til at bruge meget, ikke også, [hvis] du skal til udlandet og sådan noget ikke Int: mm. Inf: så er det jo det sprog der bliver brugt allermest. (Helt enig) For det første mener jeg ikke der kan være tvivl om at spørgsmålet her er om engelsk som fremmed- eller arbejdssprog. Vi ser at det er noget man skal lære i de mindre klasser, altså i skolen, og der er dermed næsten pr. definition tale om et fremmedsprog. Det bestyrker antagelsen om at der er tale om fremmedsprog at informanten siger at det er det [sprog] jeg bruger mest, og nævner at hun bruger det med svenskere. Jeg kender fra andre udtalelser i interviewet nok til hendes arbejdshverdag til at vide at det er et fåtal af kunderne der er svenskere, og som hun altså bruger engelsk til; og at det derfor ikke betyder at engelsk er det sprog hun bruger mest i nogen absolut forstand, når hun siger det er det jeg bruger mest. Det betyder at det er hendes foretrukne fremmedsprog, ikke hendes foretrukne sprog. Men vi behøver ikke på denne måde at gå ud over eksemplet for at se at det er en mere plausibel fortolkning, det står som sagt at læse i udtalelsen om at man lærer engelsk i de små klasser (Tak til Jan-Ola Östman (personlig kommentar) for at understrege problemet med at inddrage ekstralingvistisk materiale). For det andet, og væsentligere, ser man at spørgsmålet her ikke er om vi evt. skal have et fælles modersmål, men hvilket sprog dette modersmål skal være (med den vigtige tilføjelse at modersmål samtidigt har ændret betydning). Det ser man af at der ikke diskuteres for eller imod et fælles sprog, men blot for at vælge engelsk i stedet for (det formodet mest oplagte alternativ) tysk. Det er meget interessant fordi det tager første del af det oprindelige spørgsmål og gør det til præmis og altså ikke noget der i sig selv skal svares på. Vores spørgsmål kan parafraseres, skal vi have et fælles sprog, og skal det i givet fald være engelsk?. Ved at svare på hvilket sprog der skal være det fælles sprog, engelsk, har man altså set bort fra den første, og formentlig vigtigste, del af spørgsmålet og kun svaret på den sidste. Det samme spørgsmål, nemlig ikke om vi skal have et fællessprog, men hvilket det skal være, ser man i det næste citat, men her vendes argumentationen på hovedet. Eks. 5 (Inf 43, D) Inf: både ja og nej jeg tror jeg ville være - både enig og uenig om det -- både enig og uenig ja. Int: forklar mig det. Inf: jamen det er fordi engelsk, jeg synes det er et godt sprog, og mange lande bruger det i deres sprog, der er jo engelsk i mange af de andre sprog også, ikke... Int: mm. Inf: men - om det skulle være - verdenssprog - det ved jeg ikke rigtigt - der kunne jeg måske foretrække fransk

9 9 Int: hvorfor det. Inf: for jeg synes det ved jeg ikke jeg synes det er et kønt sprog - og engelsk, jamen, generelt, alle kan det, de fleste lande kan engelsk Int: mm. Inf: så man kan måske godt sige det er - et sprog der bliver brugt af hele verden alligevel Int: mm. Inf: jeg ville nok foretrække fransk fordi jeg synes det er et pænt sprog (Hverken enig eller uenig) Igen er der altså ikke tvivl om om der skal være et verdenssprog det skal der men om hvilket sprog det skal være. Men hvor vi i eks. 4 så at et argument for engelsk som verdenssprog var at det i forvejen var det sprog der var mest brugt og er lettest at lære så bruges engelsks udbredelse her som at argument imod engelsk som verdenssprog. Det gøres ud fra argumentet om at det man allerede kan, behøver man ikke at lære. Det er fuldstændig utænkeligt at modersmål her betyder modersmål. Hvis det skulle gøre det, skulle man kunne forestille sig en situation hvor man opgav sit modersmål og gik over til fransk på verdensplan, samtidigt med at man opretholdt engelsk som fælles sprog. Der må være tale om et fælles sprog, og samtidigt må det af informanten opfattes som en præmis at der skal være et fælles sprog og ikke et spørgsmål om der skal være det. Selv med omfortolkningen af modersmål til fælles sprog er svaret imidlertid komplekst. Hvad er det for en verden informanten stiller op hvor engelsk bliver brugt af hele verden alligevel, og der derfor skal arbejdes for fransk som fælles sprog? Tydeligvis en verden hvor alle er mindst 2-sprogede (og de fleste 3-sprogede) og kan tale engelsk og fransk (og deres modersmål hvis det ikke er et af de to). Det er svært at forestille sig, men en interessant utopi, og måske netop den slags utopier der fremkommer når man stiller sådanne, som det blev sagt i eks 1, hypotetiske spørgsmål. Er konklusionen så ikke blot at dem der er uenige i påstanden om engelsk som modersmål, er dem der definerer modersmål som modersmål, og altså svarer på vores spørgsmål, mens dem der er enige definerer modersmål som fælles sprog? Nej, så simpelt er det nok desværre (eller heldigvis) ikke. Se fx dette eksempel: Eks. 6 (Inf 49, D) Inf: jeg mener man begrænser nogle ved at have mange forskellige sprog - og lige for tiden er engelsk jo et meget dominerende sprog - også på øh - ledelsesgange. [ ] Jeg kunne godt tænke mig - at der var mange, mange flere mennesker der fik et væsentligt større udbytte af deres liv, fordi det er så begrænsende altså der findes jo ikke noget i kunst og kultur Jeg kan tage på Louvre - og gå dernede en hel dag - jeg kan ikke få noget på dansk, vel. Jeg kan se det som øjnene ser, og så kan jeg prøve at forstå noget engelsk eller tale med nogle der kan forstå lidt af det, men der er jo ikke en dansk der fortæller mig historien eller Versailles bare for at tage sådan nogle helt banale ting. Jeg [kan] vel dårligt nok finde et eller andet dansk jeg kan finde noget grænsedansk hvor det ikke engang er på dansk Altså så man

10 10 begrænser, og sproget er en begrænsning for mig, og ikke en styrkelse for mig. (Helt enig) Strengt taget kunne spørgsmålet måske godt dreje sig om engelsk som fælles sprog, men der er ingen tungtvejende grund til at tro det som der var med flere af eksemplerne ovenfor. Tværtimod. Når der insisteres på at det er et problem at have mange forskellige sprog og at sproget er en begrænsning for mig, og ikke fx at det ville være en fordel at have et fælles sprog eller det er en begrænsning for mig ikke at kunne engelsk, så overbevises jeg om at denne informant faktisk definerer modersmål som modersmål, og mener 1) at det ville være en fordel at have et fælles modersmål, og 2) at dette modersmål bør være engelsk. Hvorvidt hans enighed så er så overraskende som de 22 % i første omgang var, og om argumenterne er acceptable eller ej, vil jeg lade stå ubesvaret hen. Det interessante her er at denne informant tilsyneladende svarer på interviewerens påstand, og faktisk er enig og i stand til at argumentere for sin stillingtagen. Slutteligt kan man så vise de ideelle standardiserede svar, de svar der i hvert fald ikke skulle give nogen problemer: Eks. 7 (Inf 9C) Int: og - hvor enig er du i følgende påstand - det havde været bedst hvis alle i Verden havde engelsk som modersmål. Er du helt enig, overvejende enig, hverken enig eller uenig, overvejende uenig eller helt uenig. Inf: helt uenig. Eks. 8 (Inf 8, C) Int: hvor enig er du i følgende påstand - det havde været bedst hvis alle i Verden havde engelsk som modersmål. Helt enig, overvejende enig, hverken enig eller uenig, overvejende uenig eller helt uenig, eller ved ikke. Inf: helt enig. I lyset af det der er sagt ovenfor viser det sig nu at disse, uproblematiske, svar i virkeligheden er de mest problematiske. For hvad svarer de to informanter på? Og er det det samme spørgsmål de svarer henholdsvis helt uenig og helt enig på? Definerer informanten i eks. 8 modersmål som fælles sprog som flere af informanterne ovenfor, eller som modersmål som informanten i eks. 6? Vi har ingen chance for at finde ud af det. Som sagt adskillige gange ovenfor: det er overhovedet intet problem at vi ikke ved hvad informanterne svarer på så længe vi laver spørgende interviews det er faktisk lige ved at være en fordel ikke at skulle tage stilling til evt. misforståelser. Men MIN s interviews er som sagt en mellemting mellem de spørgende og de lyttende, vi vil gerne på samme tid kende både spørgsmålet og svaret, og her har vi altså kun et svar, og intet spørgsmål 3. 3 For flere eksempler på alternative spørgsmål, se diverse præsentationer på min hjemmeside Self.dk.

11 11 4. Konklusion Konklusionen er den pessimistiske og paradoksale at vi ikke på samme tid kan få deres svar og vores spørgsmål, samtidigt med at svarene ikke er noget værd hvis vi ikke kender spørgsmålet. Vi kan få vores spørgsmål og et svar, men så ved vi ikke hvad de svarer på. Vi kan få deres svar (og deres spørgsmål), men så er svarene ikke-standardiserede og derfor usammenlignelige. For hvordan sammenligner man dem der mener modersmål med dem der mener fælles sprog? Hvordan sammenligner man dem der tager idealet om et fælles sprog som en præmis og dem der tager det som det spørgsmål de skal tage stilling til? Og hvad med dem vi slet ikke ved hvad mener? I den situation at vi giver afkald på sammenligneligheden og blot ser på deres spørgsmål og deres svar, viser sammenhængen sig ofte at være ret banal (42 er jo faktisk lig 6 gange 7, men det er ikke voldsomt interessant). Hvad kan vi så? Vi kan se på de to typer svar uafhængigt af hinanden. De kvantitative svar kan registreres og behandles som de foreligger så længe vi ikke blander de divergerende forståelser ind. Hvis det er godt nok for Gallup, er det vel også godt nok for os De kvalitative svar (eller spørgsmål), forståelserne, kan også behandles som de foreligger; de fortæller os faktisk noget om hvordan folk tilskriver mening til vores termer, fx hvad modersmål betyder for lægmanden. Sammenhængen mellem spørgsmål og svar er måske banal, men det fortæller os alligevel noget at det er netop de spørgsmål og de svar der fremdrages; hvad der argumenteres for og hvordan der argumenteres for det. Der foreligger jo faktisk her et fantastisk materiale til en diskursanalyse eller en analyse af de fremherskende ideologier fx om et verdenssprog opfattes som en utopi eller et skrækscenarium. Ydermere er der basis for en diskurs- eller ideologianalyse af os selv. Det er først ved at se de utallige divergerende spørgsmål at vi for alvor forstår hvad det er for et spørgsmål vi har stillet herunder fx at vi, i en eller anden forstand, mener at spørgsmålet er relevant og interessant. Endelig, til forsvar for det paradoksale mellemtings-interview vi har gennemført, kan man spørge sig selv om disse interessante (mis)forståelser nogensinde var fremkommet hvis ikke interviewet var blevet gennemført som om det var spørgende? Det er fx et spørgsmål om vi nogensinde havde opdaget at det helt almindelige ord modersmål, som bruges tit og ofte i dansk debat, er tvetydigt hvis vi ikke havde insisteret på at bringe det ind i interviewet (Helge Sandøy, personlig kommentar). Hvis vores interviews viser sig hverken at være det ene, spørgende, eller det andet, lyttende, viser de sig måske når alt kommer til alt at være noget helt tredje. Referencer Adams, Douglas ( ). The Ultimate Hitchhiker s Guide (The Hitchhiker s Guide Series), New York: Random House. Boas, Franz Recent Anthropology. I: Science 98, s , Spradley, James The Ethnographic Interview. Orlando, Fl.: Holt, Rhinehart and Winston. Fowler, Floyd J. & Thomas W. Mangione Standardized Survey Interviewing. Newbury Park, Ca.: Sage. Thøgersen, Jacob. 2005a. Sprog og interview, interview og sprog. NyS 33, s Thøgersen, Jacob. 2005b. The Quest for Objectivity in the Study of Subjectivity. Acta Linguistica Hafniensia 37, s

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Hvad hører du når jeg spørger? En retorisk tilgang til holdningsundersøgelser

Hvad hører du når jeg spørger? En retorisk tilgang til holdningsundersøgelser Hvad hører du når jeg spørger? En retorisk tilgang til holdningsundersøgelser Jacob Thøgersen Sprogpsykologi Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab jthoegersen@hum.ku.dk / qht720@ku.dk Dias 1

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire.

We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire. Dear holiday-maker We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire. The information and answers you provide

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk

Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk Rådgivningsvirksomheders vilkår Rådgivningsbranchen Der er fornuftige tider Hvordan udnytte dette proaktivt?

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Om filosofi Om dilemaet Frie informerede valg Konsekventialisme / deontologi / værdighed Autonomi Hvorfor

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Teknologi & Uddannelse

Teknologi & Uddannelse Teknologi & Uddannelse ~Access determinisme? Samspillet mellem teknologi og samfund We don't need no school...experience strongly suggests that an incremental increase of more of the same building schools,

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

web concept tema 4 Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt?

web concept tema 4 Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt? tema 4 web concept Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt? The objective for this project is to make a campaign that motivates children to eat more fruit. In the campaign there must be information

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Lederen som meningsskaber

Lederen som meningsskaber 1 Lederen som meningsskaber 23. November 2016 Danske Bioanalytikere De svenske kærestepar 2 3 The Mann Gulch Disaster 4 HVORDAN SER JERES ORGANISATION UD? 5 Eller fungerer det snarere sådan? 6 Eller det

Læs mere

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100% Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

Værktøjer til dialog og forandring. Det Udviklende Arbejde

Værktøjer til dialog og forandring. Det Udviklende Arbejde Værktøjer til dialog og forandring Det Udviklende Arbejde Hvad vil fagbevægelsen? Medlemmerne af fagbevægelsen skal have et godt arbejdsliv. Produkter og service skal være af høj kvalitet. Og arbejdspladserne

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Timetable will be aviable after sep. 5. when the sing up ends. Provicius timetable on the next sites.

Timetable will be aviable after sep. 5. when the sing up ends. Provicius timetable on the next sites. English Information about the race. Practise Friday oct. 9 from 12.00 to 23.00 Saturday oct. 10. door open at 8.00 to breakfast/coffee Both days it will be possible to buy food and drinks in the racecenter.

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index DET KONGELIGE Index Download driver... 2 Find the Windows 7 version.... 2 Download the Windows Vista driver.... 4 Extract driver... 5 Windows Vista installation of a printer.... 7 Side 1 af 12 DET KONGELIGE

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Danskernes Rejser Christensen, Linda Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Christensen, L. (2011). Danskernes Rejser Technical University

Læs mere

Voice of the People. Manuscript The Parliament in Latvia TVMV, Denmark. Production-team: Reporter: Jesper Mortensen

Voice of the People. Manuscript The Parliament in Latvia TVMV, Denmark. Production-team: Reporter: Jesper Mortensen Voice of the People Manuscript The Parliament in Latvia TVMV, Denmark Production-team: Reporter: Jesper Mortensen Photographer: Lars Damgaard Nielsen Editing: Jesper Mortensen Places of shooting: Riga,

Læs mere