Hitchhikerens håndbog i holdningsinterviews - om spørgsmål og svar og deres eventuelle sammenhæng

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hitchhikerens håndbog i holdningsinterviews - om spørgsmål og svar og deres eventuelle sammenhæng"

Transkript

1 1 Hitchhikerens håndbog i holdningsinterviews - om spørgsmål og svar og deres eventuelle sammenhæng Jacob Thøgersen Dansk Sprognævn 1. Indledning Jeg er blevet bedt om at skrive om forholdet mellem interviewer og informant. Interviewer og Informant betragtes her som roller der indtages i den begivenhed som interviewet udgør. Når jeg derfor skriver om forholdet mellem interviewer og informant, beskæftiger mig altså ikke med det interpersonelle forhold mellem to mennesker, med om de kan lide hinanden, forstår hinanden, med om intervieweren stiller ledende spørgsmål eller lignende. Jeg beskæftiger mig med en spørgeinstans og en svarinstans. Interviews handler nemlig om at stille spørgsmål og om at få svar, og det handler om at få svar på de spørgsmål man stiller, men samtidigt om at være lydhør over for at den der svarer måske forstår spørgsmål og svar på en anden måde end den der stiller spørgsmålet gør. Intet sted er denne diskrepans mellem spørgsmål og svar måske bedre illustreret end i Douglas Adams Hitchhiker s Guide to the Galaxy: According to The Hitchhiker's Guide to the Galaxy, researchers from a pandimensional, hyper-intelligent race of beings, construct Deep Thought, the second greatest computer of all time and space, to calculate the Ultimate Answer (of Life, the Universe, and Everything). After seven and a half million years of pondering the question, Deep Thought provides the answer: "forty-two". "Forty-two!" yelled Loonquawl. "Is that all you've got to show for seven and a half million years' work?" "I checked it very thoroughly," said the computer, "and that quite definitely is the answer. I think the problem, to be quite honest with you, is that you've never actually known what the question is." (http://en.wikipedia.org/wiki/ The_Answer_to_Life,_the_Universe,_and_Everything (december 2005)) Det er dybt. Det fortæller os det banale, men desværre let oversete, faktum at for at et svar siger noget, må vi vide hvad det svarer på og de to ting følges ikke nødvendigvis ad. Som alle der har læst Hitchhiker s Guide ved, går store dele af resten af bogserien med at gætte på hvad spørgsmålet så kan være. En del gætter uafhængigt af hinanden på at spørgsmålet er hvad er 6 gange 7. Det er mindst lige så dybt som citatet ovenfor, for det fortæller os at hvis vi skulle stå i en situation hvor vi kender både spørgsmålet og svaret så er sammenhængen ikke nødvendigvis så interessant som vi først forestillede os. Hitchhiker s Guide er i øvrigt yderst pessimistisk med hensyn til muligheden for samtidigt at fastholde spørgsmål og svar: [He] confirms that 42 is indeed the answer to the ultimate question of life, the universe and everything, but reveals that it is impossible for both the ulti-

2 2 mate answer and the ultimate question to be known about the same universe. He states that if such a thing should come to pass, the universe would disappear and be replaced by something even more bizarrely inexplicable. He then speculates that this may have already happened (Ibid.) Vi står med et vaskeægte paradoks: for at svar giver mening må vi kende spørgsmålet, men vi kan ikke fastholde begge dele på samme tid. Der er en del indsigt i dette paradoks, som jeg håber at kunne vise. Jeg deler i princippet Hitchhiker s Guides pessimisme med hensyn til at fastholde både spørgsmål og svar, men som man vil se, betyder det ikke at jeg forkaster muligheden for at gennemføre interviews og stille spørgsmål og notere svar. Ét af de mange spørgsmål om Life, the Universe, and Everything som Moderne Importord i Norden (MIN) stiller, lyder: Hvor enig er du i følgende påstand: Det havde været bedst hvis alle i verden havde engelsk som modersmål?. Vi stillede det først til ca repræsentativt udvalgte nordboer i en telefonmeningsmåling; og siden, for at få dybere indsigt i emnet, til 277 knapt så repræsentativt udvalgte informanter i mindre-strukturerede såkaldte dybdeinterviews. Her beskæftiger jeg mig kun med de danske svar, dvs. henholdsvis 1000 repræsentativt udvalgte 49 dybdeinterviews. De kvantitative svar på spørgsmålet fremgår af tabel 1. Tabel 1: Engelsk som modersmål. Enighed og uenighed. Helt enig Overvejende Hverken enig Overvejende Helt uenig enig eller uenig uenig Dybdeinterviewene 14 % (7) 8 % (4) 8 % (4) 16 % (8) 53 % (26) Meningsmålingen 13 % 9 % 5 % 12 % 59 % Som man kan se er der kun marginale forskelle mellem meningsmålingens repræsentative udvalg og dybdeinterviewets knapt så repræsentative, så det virker rimeligt at tro at de opfattelser af spørgsmålet der kom frem i dybdeinterviewene også ville kunne findes i resten af befolkningen. Særligt de 22 % der erklærer sig helt eller overvejende enige" i påstanden og altså mener at det ville være en fordel at opgive deres modersmål - overrasker. Hvorfor svarer de sådan? Hvad er det for tanker der ligger bag? Eller med andre ord: hvad er spørgsmålet for dem? Før vi kender spørgsmålet, giver svaret ingen mening, og, som vi vil se, i samme øjeblik vi eftersøger spørgsmålet forsvinder svaret af syne. Det er nemlig kun i og med at vi tror på at alle informanter har svaret på det samme spørgsmål at det giver mening at kvantificere deres besvarelser. Hvis spørgsmålet er forskelligt for forskellige informanter, giver det ingen mening at sige hvor mange der svarede hvad; her bliver paradokset fra Hitchhiker s Guide altså pinligt presserende vi kan ikke på samme tid kende spørgsmålet og svaret. 2. Forskellige typer interviews For for alvor at gå i kødet på dette interviewets paradoks, må man træde et skridt tilbage og se på hvad interviewet er for en størrelse, eller rettere hvad det er for nogle størrelser. Inter-

3 3 views er nemlig ikke én ting; og en grund til at vi sidder med dette interviewets paradoks er at vi på samme tid forsøger at gennemføre flere forskellige interviews med flere forskellige (og modstridende) krav. Før man kan beskrive disse forskellige former for interviews, må man forstå hvor de ligner hinanden, nemlig i at de begge er forskningsinterviews. På trods af navneligheden har vores forskningsinterviews nemlig kun meget lidt at gøre med nyhedsinterviewet som sikkert er det første der falder én ind når man tænker på interviews. I nyhedsinterviewet har interviewofret en historie (eller en version af en historie) han eller hun gerne vil fortælle, og afhængigt af hvem ofret er og hvad det er for en fortælling, bevæger journalisten sig mellem mikrofonholder og formel antagonist. I forskningsinterviewet er det som regel helt anderledes. Informanten har ikke nogen dagsorden eller nogen historie han eller hun gerne vil fortælle. Og alt efter hvilken type forskningsinterview det er, kan det sagtens være at informantens interesse for og viden om emnet er stærkt begrænset. Interviewerens opgave er derfor at få informanten til at sige noget overhovedet og dernæst til at sige noget der er relevant for emnet. Man kan, i hvert fald som tankekategorier, opstille to fundamentalt forskellige måder at bedrive forskningsinterviews på. Forskningshistorisk kan man omtale dem som de positivistiske over for de kvalitative, fordi de tager deres udgangspunkt og meget af deres tankegods fra disse to (meta)teorier. Man kunne også tale om de strukturerede, standardiserede, kvantitative, sociologiske, surveyinterviews osv. over for de ustrukturerede, ikke-standardiserede, antropologiske, etnografiske osv. I det følgende vil jeg kalde dem for henholdsvis de spørgende og de lyttende fordi det på en intuitivt forståelig måde understreger at den ene type er interesseret i at få svar på et antal på forhånd definerede spørgsmål, mens den anden går til interviewet med en anderledes åbenhed for at lytte til det informanten finder relevant. Der er mange forskelle på de to (proto)typer af interviews (se figur 1 nedenfor og se iøvrigt Thøgersen 2005a), men her er det især begreberne begreber, betydning og fortolkning der er i fokus. Hvis begreber? hvis betydning? hvis fortolkning? De spørgende interviews (og den spørgende interviewer) karakteriseres i Fowler & Mangiones håndbog således: the procedures for the interviewers to follow in handling the question-andanswer process in a standardized way are simply stated: Read all the questions exactly as worded. (Fowler & Mangione 1990: 33, min fremhævning). Skulle betydning eller fortolkning vise sig at volde informanten problemer, er der simple løsninger på det: Most often, if a respondent does not understand a question immediately, it merely means the respondent was not attending to some aspect of the question. The interviewer s response is to reread the question in its entirety [ ] the interviewer should be sure to read the whole question so that the respondent indeed has the same stimulus as all the other respondents when preparing an answer. (ibid. 38, min fremhævning)

4 4 Figur 1: Forskellige interviewtyper De spørgende interviews: Intervieweren skal altid stille de samme spørgsmål på den samme måde, og skal påtage sig total neutralitet. Objektiv virkelighedsopfattelse virkeligheden er derude, det er forskerens opgave at afdække den. Beskrivelser. Svarpersoner/respondenter. Standardiserede og ikke-naturlige situationer, fx eksperimenter. Bruges når man kender feltet og er interesseret i frekvenser. Bruges til at undersøge fx erfaringer, meninger og holdninger. Udforsker forskelle inden for et samfund ofte ens eget. Viden er rationel og bevidst. Vores termer (fx i spørgeskemaer). Deres fortolkninger. Svar, meninger, holdninger (fokuseret på indhold/teksten). Metode Store stikprøver. Man formoder høj reliabilitet, muligvis på bekostning af validitet. De lyttende interviews: Intervieweren forsøger at forstå verden som hans informant forstår den. Intersubjektiv virkelighed virkeligheden er den virkelighed vi skaber i fællesskab her-og-nu. Forståelse (verstehen). Informanter/lokale eksperter Ikke-standardiseret, men naturlig(ere) situationer fx i form af samtaler. Bruges når man ikke kender feltet på forhånd. Bruges for at undersøge folks måder at forstå deres verden på. Udforsker fremmede (oprindeligt i geografisk forstand, nu ofte i social forstand) kulturer. Viden er praksis og ikke (nødvendigvis) bevidst Deres termer. Vores fortolkning. Personen bag svarene (fokuseret på forfatter/medlemmet af kulturen). Metode Små stikprøve eller enkelte cases. Man formoder lav reliabilitet, men høj validitet. Kilde: Thøgersen 2005a Skulle det gå helt galt, sådan at respondenten heller ikke efter anden oplæsning er sikker på hvordan spørgsmålet skal fortolkes, bliver han eller hun opfordret til at svare alligevel, og får at vide at spørgsmålet betyder whatever it means to you. Ser vi på spørgsmålene om hvis begreber, betydning og fortolkning der er på spil her, finder vi med den sidste interviewerinstruks at fortolkningsansvaret klart lægges på den interviewede. Intervieweren introducerer spørgsmål og dermed begreberne. Spørgsmålene (og

5 5 interviewerens begreber) opfattes som umiddelbart forståelige og uproblematiske, og i de tilfælde hvor de viser sig problematiske, er intervieweren ret beset uinteresseret i hvordan spørgsmålet forstås 1. Dette står som sagt i modsætning til de lyttende interviews hvis formål kan karakteriseres med disse citater: We know what we mean by family, state, government, etc. As we overstep the limits of one culture we do not know how far these may correspond to equivalent concepts. If we choose to apply our classification to alien cultures we may combine forms which do not belong together. [ ] If it is our serious purpose to understand the thoughts of a people the whole analysis of experience must be based upon their concepts, not ours. (Boas 1943: 311, citeret efter Spradley 1979, min fremhævning). The ethnographer working with people in our complex society must recognize the existence of subtle but important language differences. [ ] Occupational groups [have] their own argots. To do ethnography in our own society, it would be necessary to begin with a serious study of the way people talk. Ethnographers at home have to learn the language no less than ethnographers overseas. (Spradley 1979: 19, min fremhævning) Vi ser her det modsatte syn. I de lyttende interviews er det informantens begreber og informantens betydning der er den interessante, mens fortolkningsansvaret er lagt over på intervieweren/analytikeren. Det følger samtidigt heraf at intervieweren i de lyttende interviews skal forstå informantens svar, mens intervieweren i de spørgende i stedet skal registrere; forståelse kan faktisk komme på tværs af ønsket om neutralitet (se Thøgersen 2005b). Ydermere ekspliciteres det hvordan informantens begreber og betydning kan være forskellig fra interviewerens, og dermed et studieobjekt i sig selv; mens det i det spørgende interview tages som udgangspunkt at interviewer og informant deler begreber - og i øvrigt er irrelevant i tilfælde hvor de ikke gør. Vender vi os et kort øjeblik mod citaterne fra Hitchhiker s Guide kan man se hvordan de spørgende interviews fokuserer på svaret, mens de lyttende fokuserer på spørgsmålet. Vi kan derefter vende tilbage til udgangspunktet og forklare hvorfor vores interviews udgør en interessant men også problematisk mellemting mellem de to rene prototyper, og følgende hvoraf paradokset opstår. MIN vil nemlig gerne på samme tid have deres svar på vores spørgsmål deres begreber og vores begreber. Vi stiller op med et spørgeskema med spørgsmål som vi gerne vil have informanternes svar på, men som vi samtidigt gerne vil have deres opfattelse, forståelse og begre- 1 Som et argument for at forskellige betydninger ikke er interessant for de spørgende interviews kan man se på dette spørgsmål fra Gallups livsstilsspørgeskema (http://www.gallup.dk/test/kompas.asp (december 2005)): Jeg foretager flere af mine indkøb i discountbutikker end tidligere. Det er helt tydeligt at spørgsmålet er flerdimensionelt. Svaret nej kan både betyde jeg har altid handlet i discountbutikker eller jeg har aldrig handlet i discountbutikker. Det er i princippet ligegyldigt for analysen. Det eneste den er interesseret i er hvad der også karakteriserer dem der svarer henholdsvis ja og nej. Er det mænd eller kvinder? Midaldrende eller unge? Socialdemokrater eller konservative? Deres forskellige grunde til at svare som de gør, er støj der ikke registreres.

6 6 ber om. Man kan altså sige at vi først helt fysisk introducerer en masse diskursivt materiale og en definition af hvad der er relevant og interessant, og at vi bagefter gerne vil have deres begreber, og have at vide hvorfor det er relevant og interessant (for dem eller for os?). De spørgende interviews går jo netop ud fra at betydningen er den samme for interviewer og informant og for alle informanter det er begrundelsen for at kunne sammenligne. Vi ønsker derimod at undersøge hvordan betydningen kan være forskellig for forskellige informanter; vi lader betydningselementet stå åbent og sidder derfor med den berømte ene ligning med to ubekendte. 3. Spørgsmålet Efter at have set på hvilke teoretiske problemer der kan være ved at blande forskellige interviewpraksisser sammen, er det tid til at se om disse problemer faktisk også opstår. Eller sagt på en anden måde: Ovenfor så vi svaret, 22 %, lad os nu vende os mod spørgsmålet og se hvad det er 22 % af danskerne er enige i. Først de forholdsvis entydige: Eks. 1 (inf.37,a) Int: hvor enig er du i at - det havde været bedst hvis alle i verden havde engelsk som modersmål. Inf: det kan jeg være hverken enig eller uenig i, det er så hypotetisk. (Hverken enig eller uenig) 2 Eks. 2 (Inf.19,A) Inf: om det ville være bedre hvis engelsk var modersmål for alle. Det mener jeg ikke, for jeg mener der ligger meget national identitet i sproget, og derfor synes jeg det er en dårlig ide. Hvis spørgsmålet havde været: er det en god ide at alle lærer engelsk, så er jeg enig. (Overvejende uenig) Jeg føler mig ret overbevist om at spørgsmålet i disse svar er om engelsk som modersmål altså tilnærmelsesvis som også spørgsmålsstillerne tænkte det ville være. I begge svar er der dog interessante tilføjelser. I eks. 2 en komplicerende betingelse, nemlig at svaret ville have været et andet, enig, hvis spørgsmålet havde været et andet, er det en god ide at alle lærer engelsk?. Det ændrer naturligvis ikke ved svaret at vide hvordan der ville have været svaret på et andet, beslægtet, spørgsmål, men det bibringer stadig ekstra information som skal håndteres på en eller anden måde. I eks. 1 er det komplicerende element om, hverken enig eller uenig, er den korrekte kvantificering af svaret. Ikke dermed sagt at det ikke er, men svarene helt uenig eller helt enig eller ved ikke kunne lige så vel have dækket opfattelsen af spørgsmålet som hypotetisk udi det absurde. Disse kompliceringer holder sig dog inden for 2 De kursiverede udsagn under eksemplerne angiver hvad informanten svarede i kvantitative termer. Proceduren var at informanterne først blev læst spørgsmålet som om det var en telefonmeningsmåling, og bedt om korte svar. Senere blev de bedt om at kommentere deres korte svar. Disse kommentarer er dem der findes i selve eksemplerne.

7 7 det interessante og er ikke for alvor problematiske. Det er til gengæld resten af de eksempler jeg vil vise. Eks. 3 (Inf 39, C) Inf: øh overvejende enig - det havde været nemt. Jamen det er igen det der med at så havde det været meget enkelt, ikke, at - have kontakt til alle de andre afdelinger, ikke. I stedet for at man skal - sidde der og oversætte for eksempel. Altså tyskerne, de er jo ikke meget for at tale engelsk Int: mm. Inf: efter min vurdering. Så det De vil gerne have at vi snakker på tysk dernede, ikke. Så det kunne jo være meget interessant hvis nu vi alle sammen, vi snakkede engelsk, ikke. (Overvejende enig) Der er især to ting der får mig til at mene at spørgsmålet her drejer sig om noget andet end engelsk som modersmål. I den sidste linje omformuleres engelsk som modersmål til at vi alle sammen snakkede engelsk. Hvis vi alle sammen har engelsk som modersmål, ville vi naturligvis alle sammen snakke engelsk, det er klart, og derfor kunne de to formuleringer godt være sammenfaldende. Men når denne omformulering kombineres med forklaringen om at det drejer sig om at have kontakt med de andre afdelinger, så fristes man til at tro at spørgsmålet snarere er noget i retningen af: Skal alle (europæere) kunne engelsk som fremmed-/arbejdssprog?. Det er overmåde interessant af to grunde. For det første fordi det er præcis den samme forklaring som informanten i eks. 2 gav, det ville en god ide at alle lærer engelsk. Når den ene er overvejende enig og den anden overvejende uenig, skyldes det altså ikke nogen dybtliggende holdningsforskel mellem de to, det skyldes at de definerer modersmål forskelligt. Eller med et andet ord: Det skyldes at de svarer på to forskellige spørgsmål. Den anden interessante information man kan uddrage af eksemplet, er at man her kan se hvordan ét svar af de 22 % der i første omgang virkede så overraskende, kan fremkomme. Og i virkeligheden er det jo, nu hvor vi ser det tættere på, ganske upåfaldende. Når det viser sig at det informanten taler for ikke er at opgive sit modersmål til fordel for engelsk, men snarere at det ville være praktisk med et fælles sprog inden for en virksomhed, så reagerer vi med noget mindre overraskelse. Den samme omfortolkning af modersmål som fremmed- eller arbejdssprog gør sig sikkert også gældende i det næste eksempel, men der er mere i det. Eks. 4 (Inf 41, C) Int: det havde været bedst hvis alle i verden havde engelsk som modersmål - vil du ikke sige et eller andet om den. Inf: jamen det er fordi at jeg synes engelsk er et godt sprog, og jeg synes bedre end tysk i hvert fald og også lidt lettere at lære. Inf: og det er også det jeg bruger mest - i dagligdagen for eksempel. For i telefonekspedition er det jo Altså [til] svenskere slår jeg over i engelsk for eksempel, fordi - at jeg er jyde, ikke, så derfor forstår jeg ikke så godt [svensk]. Og så synes jeg faktisk det er det bedste sprog, jamen altså

8 8 Inf: tysk bryder jeg mig ikke så meget om, det lyder sådan lidt underligt. Inf: jeg synes det er godt at folk kan engelsk, også i de mindre klasser - jo hurtigere man kommer xxx, jo hurtigere lærer man det. Inf: men det er noget man kommer til at bruge meget, ikke også, [hvis] du skal til udlandet og sådan noget ikke Int: mm. Inf: så er det jo det sprog der bliver brugt allermest. (Helt enig) For det første mener jeg ikke der kan være tvivl om at spørgsmålet her er om engelsk som fremmed- eller arbejdssprog. Vi ser at det er noget man skal lære i de mindre klasser, altså i skolen, og der er dermed næsten pr. definition tale om et fremmedsprog. Det bestyrker antagelsen om at der er tale om fremmedsprog at informanten siger at det er det [sprog] jeg bruger mest, og nævner at hun bruger det med svenskere. Jeg kender fra andre udtalelser i interviewet nok til hendes arbejdshverdag til at vide at det er et fåtal af kunderne der er svenskere, og som hun altså bruger engelsk til; og at det derfor ikke betyder at engelsk er det sprog hun bruger mest i nogen absolut forstand, når hun siger det er det jeg bruger mest. Det betyder at det er hendes foretrukne fremmedsprog, ikke hendes foretrukne sprog. Men vi behøver ikke på denne måde at gå ud over eksemplet for at se at det er en mere plausibel fortolkning, det står som sagt at læse i udtalelsen om at man lærer engelsk i de små klasser (Tak til Jan-Ola Östman (personlig kommentar) for at understrege problemet med at inddrage ekstralingvistisk materiale). For det andet, og væsentligere, ser man at spørgsmålet her ikke er om vi evt. skal have et fælles modersmål, men hvilket sprog dette modersmål skal være (med den vigtige tilføjelse at modersmål samtidigt har ændret betydning). Det ser man af at der ikke diskuteres for eller imod et fælles sprog, men blot for at vælge engelsk i stedet for (det formodet mest oplagte alternativ) tysk. Det er meget interessant fordi det tager første del af det oprindelige spørgsmål og gør det til præmis og altså ikke noget der i sig selv skal svares på. Vores spørgsmål kan parafraseres, skal vi have et fælles sprog, og skal det i givet fald være engelsk?. Ved at svare på hvilket sprog der skal være det fælles sprog, engelsk, har man altså set bort fra den første, og formentlig vigtigste, del af spørgsmålet og kun svaret på den sidste. Det samme spørgsmål, nemlig ikke om vi skal have et fællessprog, men hvilket det skal være, ser man i det næste citat, men her vendes argumentationen på hovedet. Eks. 5 (Inf 43, D) Inf: både ja og nej jeg tror jeg ville være - både enig og uenig om det -- både enig og uenig ja. Int: forklar mig det. Inf: jamen det er fordi engelsk, jeg synes det er et godt sprog, og mange lande bruger det i deres sprog, der er jo engelsk i mange af de andre sprog også, ikke... Int: mm. Inf: men - om det skulle være - verdenssprog - det ved jeg ikke rigtigt - der kunne jeg måske foretrække fransk

9 9 Int: hvorfor det. Inf: for jeg synes det ved jeg ikke jeg synes det er et kønt sprog - og engelsk, jamen, generelt, alle kan det, de fleste lande kan engelsk Int: mm. Inf: så man kan måske godt sige det er - et sprog der bliver brugt af hele verden alligevel Int: mm. Inf: jeg ville nok foretrække fransk fordi jeg synes det er et pænt sprog (Hverken enig eller uenig) Igen er der altså ikke tvivl om om der skal være et verdenssprog det skal der men om hvilket sprog det skal være. Men hvor vi i eks. 4 så at et argument for engelsk som verdenssprog var at det i forvejen var det sprog der var mest brugt og er lettest at lære så bruges engelsks udbredelse her som at argument imod engelsk som verdenssprog. Det gøres ud fra argumentet om at det man allerede kan, behøver man ikke at lære. Det er fuldstændig utænkeligt at modersmål her betyder modersmål. Hvis det skulle gøre det, skulle man kunne forestille sig en situation hvor man opgav sit modersmål og gik over til fransk på verdensplan, samtidigt med at man opretholdt engelsk som fælles sprog. Der må være tale om et fælles sprog, og samtidigt må det af informanten opfattes som en præmis at der skal være et fælles sprog og ikke et spørgsmål om der skal være det. Selv med omfortolkningen af modersmål til fælles sprog er svaret imidlertid komplekst. Hvad er det for en verden informanten stiller op hvor engelsk bliver brugt af hele verden alligevel, og der derfor skal arbejdes for fransk som fælles sprog? Tydeligvis en verden hvor alle er mindst 2-sprogede (og de fleste 3-sprogede) og kan tale engelsk og fransk (og deres modersmål hvis det ikke er et af de to). Det er svært at forestille sig, men en interessant utopi, og måske netop den slags utopier der fremkommer når man stiller sådanne, som det blev sagt i eks 1, hypotetiske spørgsmål. Er konklusionen så ikke blot at dem der er uenige i påstanden om engelsk som modersmål, er dem der definerer modersmål som modersmål, og altså svarer på vores spørgsmål, mens dem der er enige definerer modersmål som fælles sprog? Nej, så simpelt er det nok desværre (eller heldigvis) ikke. Se fx dette eksempel: Eks. 6 (Inf 49, D) Inf: jeg mener man begrænser nogle ved at have mange forskellige sprog - og lige for tiden er engelsk jo et meget dominerende sprog - også på øh - ledelsesgange. [ ] Jeg kunne godt tænke mig - at der var mange, mange flere mennesker der fik et væsentligt større udbytte af deres liv, fordi det er så begrænsende altså der findes jo ikke noget i kunst og kultur Jeg kan tage på Louvre - og gå dernede en hel dag - jeg kan ikke få noget på dansk, vel. Jeg kan se det som øjnene ser, og så kan jeg prøve at forstå noget engelsk eller tale med nogle der kan forstå lidt af det, men der er jo ikke en dansk der fortæller mig historien eller Versailles bare for at tage sådan nogle helt banale ting. Jeg [kan] vel dårligt nok finde et eller andet dansk jeg kan finde noget grænsedansk hvor det ikke engang er på dansk Altså så man

10 10 begrænser, og sproget er en begrænsning for mig, og ikke en styrkelse for mig. (Helt enig) Strengt taget kunne spørgsmålet måske godt dreje sig om engelsk som fælles sprog, men der er ingen tungtvejende grund til at tro det som der var med flere af eksemplerne ovenfor. Tværtimod. Når der insisteres på at det er et problem at have mange forskellige sprog og at sproget er en begrænsning for mig, og ikke fx at det ville være en fordel at have et fælles sprog eller det er en begrænsning for mig ikke at kunne engelsk, så overbevises jeg om at denne informant faktisk definerer modersmål som modersmål, og mener 1) at det ville være en fordel at have et fælles modersmål, og 2) at dette modersmål bør være engelsk. Hvorvidt hans enighed så er så overraskende som de 22 % i første omgang var, og om argumenterne er acceptable eller ej, vil jeg lade stå ubesvaret hen. Det interessante her er at denne informant tilsyneladende svarer på interviewerens påstand, og faktisk er enig og i stand til at argumentere for sin stillingtagen. Slutteligt kan man så vise de ideelle standardiserede svar, de svar der i hvert fald ikke skulle give nogen problemer: Eks. 7 (Inf 9C) Int: og - hvor enig er du i følgende påstand - det havde været bedst hvis alle i Verden havde engelsk som modersmål. Er du helt enig, overvejende enig, hverken enig eller uenig, overvejende uenig eller helt uenig. Inf: helt uenig. Eks. 8 (Inf 8, C) Int: hvor enig er du i følgende påstand - det havde været bedst hvis alle i Verden havde engelsk som modersmål. Helt enig, overvejende enig, hverken enig eller uenig, overvejende uenig eller helt uenig, eller ved ikke. Inf: helt enig. I lyset af det der er sagt ovenfor viser det sig nu at disse, uproblematiske, svar i virkeligheden er de mest problematiske. For hvad svarer de to informanter på? Og er det det samme spørgsmål de svarer henholdsvis helt uenig og helt enig på? Definerer informanten i eks. 8 modersmål som fælles sprog som flere af informanterne ovenfor, eller som modersmål som informanten i eks. 6? Vi har ingen chance for at finde ud af det. Som sagt adskillige gange ovenfor: det er overhovedet intet problem at vi ikke ved hvad informanterne svarer på så længe vi laver spørgende interviews det er faktisk lige ved at være en fordel ikke at skulle tage stilling til evt. misforståelser. Men MIN s interviews er som sagt en mellemting mellem de spørgende og de lyttende, vi vil gerne på samme tid kende både spørgsmålet og svaret, og her har vi altså kun et svar, og intet spørgsmål 3. 3 For flere eksempler på alternative spørgsmål, se diverse præsentationer på min hjemmeside Self.dk.

11 11 4. Konklusion Konklusionen er den pessimistiske og paradoksale at vi ikke på samme tid kan få deres svar og vores spørgsmål, samtidigt med at svarene ikke er noget værd hvis vi ikke kender spørgsmålet. Vi kan få vores spørgsmål og et svar, men så ved vi ikke hvad de svarer på. Vi kan få deres svar (og deres spørgsmål), men så er svarene ikke-standardiserede og derfor usammenlignelige. For hvordan sammenligner man dem der mener modersmål med dem der mener fælles sprog? Hvordan sammenligner man dem der tager idealet om et fælles sprog som en præmis og dem der tager det som det spørgsmål de skal tage stilling til? Og hvad med dem vi slet ikke ved hvad mener? I den situation at vi giver afkald på sammenligneligheden og blot ser på deres spørgsmål og deres svar, viser sammenhængen sig ofte at være ret banal (42 er jo faktisk lig 6 gange 7, men det er ikke voldsomt interessant). Hvad kan vi så? Vi kan se på de to typer svar uafhængigt af hinanden. De kvantitative svar kan registreres og behandles som de foreligger så længe vi ikke blander de divergerende forståelser ind. Hvis det er godt nok for Gallup, er det vel også godt nok for os De kvalitative svar (eller spørgsmål), forståelserne, kan også behandles som de foreligger; de fortæller os faktisk noget om hvordan folk tilskriver mening til vores termer, fx hvad modersmål betyder for lægmanden. Sammenhængen mellem spørgsmål og svar er måske banal, men det fortæller os alligevel noget at det er netop de spørgsmål og de svar der fremdrages; hvad der argumenteres for og hvordan der argumenteres for det. Der foreligger jo faktisk her et fantastisk materiale til en diskursanalyse eller en analyse af de fremherskende ideologier fx om et verdenssprog opfattes som en utopi eller et skrækscenarium. Ydermere er der basis for en diskurs- eller ideologianalyse af os selv. Det er først ved at se de utallige divergerende spørgsmål at vi for alvor forstår hvad det er for et spørgsmål vi har stillet herunder fx at vi, i en eller anden forstand, mener at spørgsmålet er relevant og interessant. Endelig, til forsvar for det paradoksale mellemtings-interview vi har gennemført, kan man spørge sig selv om disse interessante (mis)forståelser nogensinde var fremkommet hvis ikke interviewet var blevet gennemført som om det var spørgende? Det er fx et spørgsmål om vi nogensinde havde opdaget at det helt almindelige ord modersmål, som bruges tit og ofte i dansk debat, er tvetydigt hvis vi ikke havde insisteret på at bringe det ind i interviewet (Helge Sandøy, personlig kommentar). Hvis vores interviews viser sig hverken at være det ene, spørgende, eller det andet, lyttende, viser de sig måske når alt kommer til alt at være noget helt tredje. Referencer Adams, Douglas ( ). The Ultimate Hitchhiker s Guide (The Hitchhiker s Guide Series), New York: Random House. Boas, Franz Recent Anthropology. I: Science 98, s , Spradley, James The Ethnographic Interview. Orlando, Fl.: Holt, Rhinehart and Winston. Fowler, Floyd J. & Thomas W. Mangione Standardized Survey Interviewing. Newbury Park, Ca.: Sage. Thøgersen, Jacob. 2005a. Sprog og interview, interview og sprog. NyS 33, s Thøgersen, Jacob. 2005b. The Quest for Objectivity in the Study of Subjectivity. Acta Linguistica Hafniensia 37, s

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min.

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min. The Devil's Playground - Djævelens legeplads TV2 2002 Tv-udsendelsen handler om Amish-folket og begrebet 'Rumspringer'. Amish-folket er en befolkningsgruppe, som hovedsageligt lever i de nordlige amerikanske

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Sprog og interview, interview og sprog interviews som dataindsamlingsmetode i sprog- og sprogholdningsforskning.

Sprog og interview, interview og sprog interviews som dataindsamlingsmetode i sprog- og sprogholdningsforskning. Sprog og interview, interview og sprog interviews som dataindsamlingsmetode i sprog- og sprogholdningsforskning. JACOB THØGERSEN INTERVIEWS SOM METODE Mange og meget forskelligartede forskningstraditioner

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ2

Store IT-Innovationer TØ2 Store IT-Innovationer TØ2 TØ2 Kontor One minute papers fra sidst Fremlæggelser Øvelse: Strip Sequence Tips og tricks til OO1 Næste gang Kontor Kontor Turing 123 - Rasmus og Kirstine Kontortid? - Evt fredag

Læs mere

Diskurspsykologi. Fagligt Forum for Sprogpsykologi, 4. marts 2004. Leila kunne ikke komme, derfor er fokusset drejet lidt.

Diskurspsykologi. Fagligt Forum for Sprogpsykologi, 4. marts 2004. Leila kunne ikke komme, derfor er fokusset drejet lidt. Diskurspsykologi. Fagligt Forum for Sprogpsykologi, 4. marts 2004. Leila kunne ikke komme, derfor er fokusset drejet lidt. Bekymret over at holde et oplæg om et emne der er sprog og psykologi på sprogpsykologi.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

firmaidentitet Joen Asmussen 4 sem grafi sk

firmaidentitet Joen Asmussen 4 sem grafi sk firmaidentitet Joen Asmussen 4 sem grafi sk idefasen Ideer til fi rmaet. Brainstorms innovativt åbent friskt nyt overraskende genkendeligt eksperimenterende anderledes originalt ægte udviklende hvidt kærligt

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

Kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling. Hov hov! Det nødvendige Om konstruktionen af kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling

Kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling. Hov hov! Det nødvendige Om konstruktionen af kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling Hov hov! Det nødvendige Om konstruktionen af kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling Projektets baggrund og design: Masterafhandling for EMNAI (EMDAS) v. Aarhus Universitet, CRF Problemformulering:

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop Sociological methods Introduction and operationalization Jesper Lassen Consumption, Bioethics and Governance IFRO ANIMPACT Workshop sept. 2-3, 2014 Agenda The workshop, Tuesday afternoon (the WPs) Presenting

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Kære Sanna, 1. november 2008

Kære Sanna, 1. november 2008 Kære Sanna, 1. november 2008 Det du nu skal læse, vil blive dit livs overraskelse. Du vil her høre en historie, som du nok skal gentage nogle gange for dig selv, før du bliver overbevist om, at historien

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forårssolen skinner i Nordjylland og dagene er mærkbart lysere til stor glæde for vores omdelere. Valg til arbejdsmiljøorganisationen,

Læs mere

UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig!

UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig! UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig! Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet goul@dps.aau.dk Dansk Selskab

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Cooperative Learning

Cooperative Learning Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden

Læs mere

ROSE AND CROWN. Malene Djursaa Charlotte Werther. Ideas and Identities in British Politics and Society. Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG

ROSE AND CROWN. Malene Djursaa Charlotte Werther. Ideas and Identities in British Politics and Society. Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG ROSE AND CROWN Ideas and Identities in British Politics and Society Malene Djursaa Charlotte Werther Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG Malene Djursaa and Charlotte Werther Rose and Crown Ideas and

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Forbrugerbeskyttelse og det personlige ansvar - er vi på vej imod det ansvarsløse samfund?

Forbrugerbeskyttelse og det personlige ansvar - er vi på vej imod det ansvarsløse samfund? Forbrugerbeskyttelse og det personlige ansvar - er vi på vej imod det ansvarsløse samfund? Martin Ågerup Direktør, CEPOS Journalist på Politiken: Har borgmestrene overhovedet ikke et ansvar, når de ikke

Læs mere

Denmark. Frilæsning åbner døre. Teaching English. Engelsk fagudvalg. Landskursus 2010. Ideer til at planlægge/afholde læsekurser i engelsk.

Denmark. Frilæsning åbner døre. Teaching English. Engelsk fagudvalg. Landskursus 2010. Ideer til at planlægge/afholde læsekurser i engelsk. Denmark Teaching English Frilæsning åbner døre. Ideer til at planlægge/afholde læsekurser i engelsk. Disse tanker er skrevet ud fra erfaringer med læsekurser i engelsk i 5.-8. klasse. I flere år havde

Læs mere

Transaktionen er gennemført i forkert valuta

Transaktionen er gennemført i forkert valuta Transaktionen er gennemført i forkert valuta Er beløbet er hævet i en forkert valuta, har du mulighed for at gøre indsigelse. Før du kan gøre indsigelse, skal du selv have kontaktet forretningen. Det er

Læs mere

Historisk analyse. Eksempel på et historisk analyseafsnit. 2. Gassens psykologiske egenskaber

Historisk analyse. Eksempel på et historisk analyseafsnit. 2. Gassens psykologiske egenskaber Historisk analyse Når der foretages en historisk analyse, er det nødvendigt, at der anvendes kildeanalyse, og her er det oplagt at udvælge nogle få kilder, som der arbejdes i dybden med. Analysen skal

Læs mere

Ubuntu og fri software

Ubuntu og fri software Ubuntu og fri software I anledning af frigivelsen af Ubuntu 8.04 Hardy Heron Hvad er fri software, og har det noget med Ubuntu at gøre? Hvordan fungerer Ubuntu som projekt, og hvad kan jeg selv gøre? Præsentation

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere