Social- og Sundhedsudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående figur og tekst.

Transkript

1 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning SOCIAL OG SUNDHEDSUDVALGET Udvalgets hovedopgaver På overordnet niveau dækker Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområde behandling, forebyggelse, rådgivning, servicering og udbetaling af førtidspension, personlige tillæg og helbredstillæg samt boligstøtte til kommunens borgere. Regnskabet på Social- og Sundhedsudvalgets område udviser i 2009 udgifter på 920,7 mio. kr. og indtægter på 238,3 mio. kr. - altså kommunale nettoudgifter på 682,4 mio. kr. Dette er 15,2 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetlagt. Der er i årets løb givet tillægsbevillinger til udvalgets område, som har resulteret i et korrigeret budget. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på udvalgets område på 18,5 mio. kr. Der overføres i alt 16,8 mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområde omfatter desuden beslutninger og tilrettelæggelser af opgaver med 100 % statsrefusion, fx folkepension og førtidspension bevilget før 1. januar 1992 samt en række øvrige ydelser, som i 2009 udviser udgifter for 878,8 mio. kr. Idet området har finansiel betydning, og er 100 % finansieret af staten, hører området til budgetområde 9.02 Finansforskydning og finansiering. Social- og Sundhedsudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående figur og tekst. Budgetområde 5.01 Retsbestemte sikringsydelser udviser et merforbrug på 0,1 mio. kr. Der er ingen overførsler til Merforbruget betyder et kassetræk på 0,1 mio. kr. Budgetområde 5.02 Voksne og handicap har et mindreforbrug på 8,6 mio. kr. Der overføres et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. til 2010, hvilket giver en tilgang til kassen på 6,6 mio. kr. Budgetområde 5.03 Hjemmepleje udviser et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Der overføres et mindreforbrug efter Greve Kommunes overførselsregler på 7,3 mio. kr. til Dette betyder et kassetræk på 4,7 mio. kr. Budgetområde 5.04 Sundhed giver et mindreforbrug i 2009 på 7,4 mio. kr., som overføres til Nettoforbrug pr. budgetområde i mio. kr. i 2009 I alt -682,4 kr Sundhed -103,6 mio. kr. 15% 5.01 Retsbestemte ydelser -161,8 mio. kr. 24% 5.03 Hjemmepleje -258,6 mio. kr. 38% 5.02 Voksne og Handicap 158,4 mio. kr. 23% Side 1 af 18

2 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning på udgifter indenfor servicerammen Udvalgets fordeling af nettoudgifter i regnskab 2009 på henholdsvis serviceudgifter og udgifter udenfor servicerammen fremgår nedenfor. Nettoforbrug i mio. kr. i 2009 I alt -682,4 kr. Inden for servicerammen Uden for servicerammen -160,3 mio.kr. 23% Uden for servicerammen Inden for servicerammen -522,1 mio.kr. 77% På Social- og Sundhedsudvalgets område indgår indtægter og udgifter på følgende opgaver i aftalerne om servicevækstrammer for de kommunale udgifter: Midlertidig boligplacering af flygtninge Særlige sygesikringsydelser Frivilligt socialt arbejde Behandlingstilbud til alkohol- og stofmisbrugere Botilbud og aktiviteter for voksne handicappede Kontaktperson og ledsagerordning Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, befordring, pasning af døende mv. Hospice Driftssikring af boligbyggeri Pleje og omsorg mv. for ældre og handicappede Sundhed Fællesudgifter og administration For opgaver indenfor servicerammen på udvalgets område viser regnskabet for 2009 et mindreforbrug på 13,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Udgifter udenfor servicerammen Staten har undtaget udgifter til overførsler og forsørgelse, når der beregnes servicevækstramme. Der har i 2009 været nettoudgifter på i alt 160,3 mio. kr. udenfor servicerammen på udvalgets område. Side 2 af 18

3 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning Overførsler og forsørgelsesudgifter er karakteriseret ved at være retsbestemte ydelser. Hovedparten af udgifterne løser den forsørgelsesmæssige side, mens enkelte af udgiftstyperne er de redskaber, der anvendes til at kunne opfylde reglerne for udbetaling af forsørgelse. Udgifterne kan opdeles under hovedoverskrifterne: Kontanthjælp og aktivering Personlige tillæg Førtidspension Boligstøtte Kommunerne modtager under ét kompensation for flere eller færre udgifter ved regulering over bloktilskud. Hertil kommer en særlig budgetgaranti for visse af forsørgelsesudgifterne. Samlet er princippet dog, at kompensationer gives for virkninger, der påvirker kommunerne under ét. Udvalgets opfølgning på strategiske udviklingsmuligheder i Budget 2009 Direktionens strategiplan har til hensigt at udmønte udvalgenes fokusområder. I det følgende gives en sammenfatning og perspektivering af hovedresultaterne i 2009 indenfor Socialog Sundhedsudvalgets område. I de projekter, der ligger i strategiplanen indenfor Social- og Sundhedsudvalgets område, har fokus været at udvikle og tilpasse en række borgerrettede tilbud og at optimere den interne koordinering og samarbejde om den enkelte borgers sag. Endelig har en væsentlig opgave været udbudsprocessen vedrørende etableringen af det 5. plejecenter, hvor der er gennemført prækvalifikation af fem tilbudsgivere. På sundhedsområdet har der været fokus på etablering af tilbud til specifikke målgrupper blandt borgerne. Der er etableret to nye tilbud til rehabilitering af borgere med henholdsvis diabetes type 2 og KOL. Projektet Lighed i Sundhed, der har sat fokus på at skabe sundhedstilbud til kontanthjælpsmodtagere i Greve Nord, er afsluttet og sættes i samarbejde med Center for Job & Socialservice og Greve Nord i drift, således at tilbuddene kan bestå. Ligeledes i samarbejde med Jobcenteret er der skabt et generelt trivsels- og sundhedstilbud til de forsørgede borgere i Jobcenteret. Yderligere har der været fokus på en bredere sundhedsindsats overfor borgerne. Det er blandt andet sket ved festivalen Sund og Grøn i Greve. Festivalen, der blev afholdt 4. og 5. september 2009, havde fokus på det oplysende arbejde og at skabe kontakt mellem borgerne og foreningslivet. På det sociale område, er der særligt arbejdet på at give borgerne en mere helhedsorienteret serviceoplevelse. Derfor er der på de indre linjer sat fokus på at etablere et bedre samarbejde omkring komplekse borgersager og de borgerrettede paragraffer. Arbejdet fortsætter i 2010 med henblik på en yderligere kvalificering af borgerens oplevelse. Til understøttelse af det tværgående arbejde er igangsat arbejde med at skabe en It-understøttelse af personsagerne. It-understøttelse vil på sigt gøre det væsentligt nemmere for de relevante medarbejdere at tilgå og dele viden om de konkrete sager, de har med at gøre og dermed at yde en bedre service til borgerne. På ældreområdet er der fokus på at skabe den rigtige balance mellem borgernes behov, de ydelser kommunen tilbyder den enkelte og de samlede ressourcer. Der er på den baggrund udviklet nye visitationskriterier, og en ny arbejdsgang mellem visitator og udfører udrulles pr. 1. januar Derudover vil der i 2010 blive indført et redskab der kan It-understøtte og dermed kvalitetssikre arbejdet med visitationen. Side 3 af 18

4 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning I 2009 er der etableret et misbrugsteam, som har fokus på voksne misbrugere. Teamet er blevet en kendt og velintegreret del af kommunens tilbudsvifte til borgerne. Side 4 af 18

5 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.01 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Beskrivelse af område 5.01 Retsbestemte sikringsydelser Budgetområdet Retsbestemte sikringsydelser omfatter udgifter til efterlevelseshjælp, enkeltudgifter til fx flytning, medicin og samværsudgifter. Desuden dækker området førtidspension samt personlige tillæg og helbredstillæg. Hertil kommer boligstøtte, som omfatter boligydelse til pensionister og boligsikring til ikke-pensionister. Dog er dette ændret fra 1. januar 2003 således at førtidspensionister, der får tilkendt pension efter denne dato, modtager boligsikring i stedet for som tidligere boligydelse. Økonomi - så meget koster budgetområde 5.01 Retsbestemte sikringsydelser Oprindeligt Tillægsbevillinger * Korrigeret Regnskab 2009 Afvigelser til korrigeret Afvigelser overført til 2010 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. * Tillægsbevillinger til inkluderer overførsler 08/09, budgetomplaceringer og tillægsbevillinger Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt Det oprindelige budget for 2009 var på netto 163,9 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger til et samlet netto mindreforbrug på i alt 2,2 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til forventede netto mindreudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på boligsikring på 2,0 mio. kr. Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. til diverse kontante ydelser Årsregnskab 2009 sammenholdt med korrigeret Regnskabet viser et forbrug på netto 161,8 mio. kr. mod et korrigeret budget på 161,7 mio. kr. Det svarer til et merforbrug på området på 0,1 mio. kr. Nettomerforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Merforbrug til førtidspension med 35 % refusion på 3,1 mio. kr. Mindreforbrug til førtidspension med 50 % refusion på 0,8 mio. kr. Mindreforbrug til boligsikring på 1,2 mio. kr. Mindreforbrug på personlige tillæg på 0,8 mio. kr. Samt mindreforbrug på diverse mindre beløb fordelt på øvrige konti Førtidspension med hhv. 35 % og 50 % refusion Merforbruget til førtidspension tilkendt før 2003 med 35 % refusion skyldes primært, at der har været markant flere udgifter til mellemkommunale betalinger. Greve Kommune er forpligtet til at betale førtidspension til greveborgere, der flytter ud af kommunen i 6 år efter fraflytningen. Merforbruget modsvares delvis af et mindreforbrug til førtidspension med 50 % refusion. Side 5 af 18

6 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.01 Boligsikring Der er formodentlig flere årsager til mindreforbruget på boligsikring, herunder effekten af projektet med indsats mod uberettiget brug af offentlige ydelser. Forbruget af boligsikring i 2009 har stort set været det samme som i Der er ikke som forventet sket en stigning i antallet af sager i 2009 som følge af den faldende beskæftigelse. Mindreforbrug på personlige tillæg Mindreforbruget på området skyldes, at kommunen har modtaget færre ansøgninger om personlige tillæg, bl.a. på tilskud til briller. Budgetoverførsler fra 2009 til 2010 Der er ingen overførsler fra til budget 2010 på budgetområdet. Særlige regnskabsoplysninger på budgetområdet Opgørelse over modtagere af sociale ydelser Folkepension År Antal modtagere af folkepension Kommunen modtager 100 % refusion på udgifter til folkepension. Fra 1. juli 2004 bliver der udbetalt folkepension til personer, der er fyldt 65 år. Tidligere skulle man være fyldt 67 år. Antallet af folkepensionister er steget med 76 % fra 2003 til Førtidspension År Antal modtagere af førtidspension For at få tilkendt førtidspension, er det en betingelse, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang at pågældende, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. For udgifter til førtidspensioner, der er tilkendt efter 1. januar 1999, modtager kommunen 35 % refusion. For udgifter til førtidspensioner, der er tilkendt efter 1. januar 1992 og inden 1. januar 1999, modtager kommunen 50 % refusion. For udgifter til førtidspensioner, der er tilkendt inden 1. januar 1992, modtager kommunen 100 % refusion. Antallet af førtidspensionister er opgjort pr. 31. december Antallet er faldet med 3 % fra 2003 til 2009, dog ses en mindre stigning fra 2007 til Boligydelse År Antal modtagere af boligydelse Frem til 1. januar 2003 blev boligydelse udbetalt til folkepensionister og førtidspensionister, som bor i lejebolig, ejerbolig eller andelsbolig. Fra 1. januar 2003 trådte en lovændring i kraft, der betyder, at førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter denne dato, skal have udbetalt boligsikring i stedet for boligydelse. Side 6 af 18

7 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.01 Boligsikring År Antal modtagere af boligsikring Frem til 1. januar 2003 udbetaltes boligsikring til personer, der ikke er pensionister, og som bor i lejebolig. Herefter blev persongruppen udvidet til også at omfatte førtidspensionister, der får tilkendt førtidspension efter denne dato. I 2009 er der 232 boligsikringsmodtagere, der er førtidspensionister, mod 190 i Side 7 af 18

8 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Beskrivelse af område 5.02 Voksne og handicap Området omfatter i hovedtræk udgifter til botilbud, specialpædagogisk bistand og specialundervisning til voksne, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, hjælpemidler, kontaktperson- og ledsageordning samt misbrugsbehandling. Udover at benytte andre kommuners, regioners og private tilbud, har Greve Kommune 2 egne tilbud: Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) tilbyder vejledning, støtte og aktiviteter til psykisk syge, psykisk udviklingshæmmede og sent udviklede unge. Til PPV er knyttet 1 botræningstilbud, 4 boligfællesskaber, 16 individuelle boliger og 2 aktivitetshuse. Greve Rusmiddelcenter tilbyder afklaring og visitation til behandling for borgere med alkohol- og stofmisbrugsproblemer. Desuden laver Rusmiddelcentret opsøgende arbejde og generel forebyggelse i forhold til de mest udsatte borgere. Økonomi - så meget koster budgetområde 5.02 Voksne og handicap Oprindeligt Tillægsbevillinger * Korrigeret Regnskab 2009 Afvigelser Korrigeret Afvigelser overført til 2010 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. * Tillægsbevillinger til inkluderer overførsler 08/09, budgetomplaceringer og tillægsbevillinger Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt Det oprindelige budget for 2009 var på netto 172,2 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger til et samlet netto mindreforbrug på 5,3 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til forventede netto mindreudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Merforbrug på 1,0 mio. kr. til huslejegaranti og lejetab (bl.a. Freyas Kvarter og Skoleholmen) Merforbrug på 0,5 mio. kr. til borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens 96. Merforbrug på 2,8 mio. kr. til alkoholbehandling og behandling af stofmisbrug Mindreforbrug på 2,8 mio. kr. til diverse støtte i eget hjem efter servicelovens 85 Mindreforbrug på 3,0 mio. kr. til længerevarende botilbud Mindreforbrug på 2,8 mio. kr. til midlertidige botilbud Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. til aktivitets- og samværstilbud Årsregnskab 2009 sammenholdt med korrigeret Regnskabet viser et forbrug på netto 158,4 mio. kr. mod et korrigeret budget på netto 167,0 mio. kr. Det svarer til et netto mindreforbrug på området på 8,6 mio. kr. eller 5,2 %. Nettomindreforbruget er sam- Side 8 af 18

9 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 mensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Merforbrug på 0,7 mio. kr. til kontaktperson- og ledsagerordninger Merforbrug på 1,2 mio. kr. på hjælpemidler Merindtægt på 3,3 mio. kr. i statsrefusion i særligt dyre enkeltsager Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. til forsorgshjem og krisecentre Mindreforbrug på 1,3 mio. kr. til alkohol- og stofmisbrugsbehandling Mindreforbrug på 1,9 mio. kr. til midlertidige botilbud Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. til beskyttet beskæftigelse Mindreforbrug på 1,2 mio. kr. til Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Mindreforbrug på 1,9 mio. kr. på PPV og Greve Rusmiddelcenter, der overføres til 2010 Kontaktperson- og ledsagerordninger Der er sket en udvikling med højere aktivitet og dermed højere forbrug, samtidig med at budgettet ikke er korrigeret tilsvarende. Hjælpemidler Merforbruget på hjælpemidler skyldes øgede udgifter til arm- og benproteser grundet flere udskiftninger og reparationer samt en øget opmærksomhed i offentligheden på behovet for høreapparater og finansieringsmulighederne, samt at flere borgere får konstateret diabetes med efterfølgende behov for hjælpemidler. Statsrefusion i særligt dyre enkeltsager Som en del af kommunalreformen i 2007 blev indført en refusionsordning, hvor kommunerne modtager statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. Ordningen træder i stedet for grundtakstmodellen. Statsrefusionen bliver gradvis mindre over 4-års perioden I 2009 var statsrefusionen 25 % af udgifterne til særligt dyre enkeltsager, der ligger i intervallet kr., og 50 % af udgiften over kr. I opgørelsen af udgifterne i de enkelte borgersager indgår alle ydelser på tværs af serviceloven og på tværs af Greve Kommunes centre og institutioner. Dette vanskeliggør en forhåndsberegning for det enkelte center, og har resulteret i en merindtægt på 3,3, mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Forsorgshjem og krisecentre Udgifterne til krisecentre svarer stort set til budgettet, så mindreforbruget på 0,6 mio. kr. er overvejende relateret til borgeres ophold på forsorgshjem. I 2009 har i alt 21 borgere haft ophold på forsorgshjem i kortere eller længere tid. Mindreforbruget svarer ca. til udgiften for 1 helårsplads på et forsorgshjem. Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ved årets budgetopfølgninger er der givet tillægsbevillinger til et forventet merforbrug på 2,8 mio. kr., hovedsageligt til alkoholbehandling. Regnskabet viser et mindreforbrug på 1,3 mio. kr.. Behovet for tillægsbevilling var således til stede, men behovet viste sig at være mindre end forventet. Hele mindreforbruget på 1,3 mio. kr. findes på udgifterne til døgnbehandling, mens udgifterne til dagbehandling og ambulant behandling svarer til budgettet. Greve Rusmiddelcenter visiterer til alle behandlingstilbud og der foretages tæt opfølgning på alle forløb. På stofmisbrugsområdet bevilges fx døgnbehandling i max 3 måneder med opfølgning undervejs i forløbet. Midlertidige botilbud Ved årets budgetopfølgninger er der givet tillægsbevillinger til et forventet mindreforbrug på i alt 2,8 mio. kr. Regnskabet viser et mindreforbrug på yderligere 1,9 mio. kr. Tendensen gennem hele året har således været lavere udgifter til midlertidige botilbud end forventet i budgettet. Udgifter til midlertidige botilbud er svært at budgettere præcist, da opholdet netop er midlertidigt, og da udgifterne for de konkrete borgere varierer meget afhængig af botilbudstypen og graden af borgerens funktionsnedsættelse. Side 9 af 18

10 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 Beskyttet beskæftigelse Mindreforbruget udgør 0,3 mio. kr., hovedsagelig som følge af en større indtægt end forventet i mellemkommunal refusion. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er et tilbud til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, som har et retskrav på en ungdomsuddannelse og som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Regnskabet for 2009 viser et mindreforbrug på 1,2 mio. kr., som primært skyldes ekstraordinære mellemkommunale refusionsindtægter for 2007 og Området er fortsat under indfasning, hvorfor der er tale om et udgiftsområde i vækst. PPV og Greve Rusmiddelcenter Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) og Greve Rusmiddelcenter overfører et samlet mindreforbrug på Én pose penge (institutionernes egne budgetter) på 1,9 mio. kr. efter Greve Kommunes overførselsregler, se nedenfor. Budgetoverførsler fra 2009 til 2010 Der er på budgetområdet overført i alt 2,0 mio. kr. fra til budget Beløbet er fordelt med 1,9 mio. kr. til automatiske overførsler efter reglerne om Én pose penge samt 0,1 mio. kr. til formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. Én pose penge overførsler: Beløb i 1000 kr. Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) Greve Rusmiddelcenter Omega Formålsbestemte overførsler: Beløb i 1000 kr. Greve Rusmiddelcenter = mindreforbrug/merindtægt i 2009, - = merforbrug/mindreindtægt i 2009 på fokusområder fra Budget 2009 Implementeringen af handicappolitikken igangsættes gennem konkrete projekter relateret til det valgte fokusområde for handicappolitikken i t for 2009 er "Inklusion af borgere med handicap på arbejdsmarkedet". t er udvalgt i dialog og samarbejde med Handicaprådet. t "Inklusion af borgere med handicap på arbejdsmarkedet" resulterede i 4 konkrete projekter, der indgik i aftalestyringen: 3 projekter i Jobcentrets centeraftale og 1 projekt i institutionsaftalen for Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter. De 4 projekter var: Integration af handicappede i virksomheden Greve Kommune Udvikling af tilbud til sent udviklede unge Indsats over for unge med en ADHD diagnose Beskæftigelse i caféen på Freyas Kvarter Status i projekterne er gennemgået for Handicaprådet i november Side 10 af 18

11 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 Koordineringen i komplekse borgersager skal udvikles. Videreførelse af projekt fra 2008 om etablering af tovholderfunktion i de borgersager, hvor kommunens rådgivning, sagsbehandling og øvrige indsats går på tværs af flere centre. Der er lavet informationspjece til borgerne om tovholderfunktionen og til internt brug i de relevante centre er der beskrevet indhold og arbejdsgange for tovholderfunktionen. Projektet fortsætter i 2010 med fokus på, hvordan tovholderfunktionen fungerer i praksis. Der skal etableres et lokalt tilbud for voksne på misbrugsområdet. Greve Rusmiddelcenter er pr. 1. februar 2009 etableret som selvstændig institution med 1 leder og 4 medarbejdere. Greve Rusmiddelcenter er indtil videre fysisk placeret på rådhuset. Behov og muligheder for at indføre døgndækning i Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) skal undersøges. Behovet for døgndækning i PPV er undersøgt, og Social- og Sundhedsudvalget fik forelagt sag herom den Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at der skal udarbejdes konkret forslag om at etablere et døgntilbud i PPV med sindslidende som den primære målgruppe så vidt muligt i samarbejde med Hedelund. Side 11 af 18

12 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.03 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Beskrivelse af område 5.03 Hjemmepleje Budgetområde 5.03 omfatter udgifter til hjemmeplejen såvel på de kommunale plejecentre som i borgernes hjem udenfor plejecentrene. Opgaverne omfatter blandt andet personlig pleje og praktisk bistand, forebyggelse, aktivering, dagcentertilbud og madudbringning. Administrationen på rådhuset står for bestillerfunktionen i forhold til såvel økonomi, ledelse, udvikling og visitation af ydelser i overensstemmelse med det besluttede serviceniveau. Den kommunale udførerfunktion er organiseret i tre områder, der driver de fire plejecentre samt den visiterede hjælp til borgere i området. For modtagere af praktisk bistand og lettere personlig pleje har der siden 1998 været frit valg mellem den kommunale leverandør og en privat leverandør. Med indførelsen af regeringens ældrepakke blev der i 2003 åbnet for flere private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje udenfor plejecentrene. Ved udgangen af 2009 kan borgere, der er visiteret til hjemmehjælp således vælge mellem den kommunale hjemmehjælp eller syv forskellige private leverandører. Borgere visiteret til tøjvask har frit valg mellem to private firmaer. Økonomi - så meget koster budgetområde 5.03 Hjemmepleje Oprindeligt Tillægsbevillinger * Korrigeret Regnskab 2009 Afvigelser til korrigeret Afvigelser overført til 2010 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. * Tillægsbevillinger til inkluderer overførsler 08/09, budgetomplaceringer og tillægsbevillinger Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt Det oprindelige budget for 2009 var på 250,3 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 10,9 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. Desuden skyldes en stor del af beløbet fordeling af overenskomstbestemte lønpuljer fra Økonomi- og Planudvalgets område ved budgetomplacering samt overførsler fra De væsentligste tillægsbevillinger og omplaceringer er givet til følgende formål: Omplacering af beløb fra centrale puljer, herunder løn på i alt 7,4 mio. kr. Overførsler fra 2008 på i alt 3,1 mio. kr. Merforbrug på 0,6 mio. kr. til dækning af lejetab for ældreboliger og specialboliger Merforbrug på 0,4 mio. kr. til prisloft for fuldkost på plejecentrene Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. til borgere med særlige behov (C6 pakker) Side 12 af 18

13 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.03 Årsregnskab 2009 sammenholdt med korrigeret Regnskabet viser et forbrug på 258,6 mio. kr. mod et korrigeret budget på 261,2 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på området på 2,6 mio. kr. eller 1 %. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mersom mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreforbrug på plejeområderne på 5,7 mio. kr., som overføres til 2010 Mindreforbrug på løn under myndighedsfunktionen på 1,1 mio. kr. Merforbrug på mellemkommunale afregninger til og fra andre kommuner på 2,6 mio. kr. Mindreindtægt fra statsrefusion på særligt dyre enkeltsager på 2,5 mio. kr. Hertil kommer en række mindre afvigelser, der tilsammen udgør et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Det er blandt andet på områder som personlig og praktisk hjælp, samt tilskud fra puljer. Plejeområderne Mindreforbruget på plejeområderne på i alt 5,7 mio. kr. overføres til 2010 efter reglerne om Én pose penge. Løn - myndighedsfunktion Der er i 2009 realiseret et mindreforbrug på i alt 1,1 mio. kr. til løn. Dette skyldes vakancer i årets løb. Heraf overføres 0,9 mio. kr. til 2010 til løn til forebyggelseskonsulenter. Mellemkommunale afregninger I 2009 kan der konstateres et merforbrug på mellemkommunale betalinger på 2,6 mio. kr. på hjemmeplejeområdet. Merforbruget er sammensat af en mindreindtægt på 1,0 mio. kr. og en merudgift på 1,6 mio. kr. Budgettet er svært at forudsige, da andre kommuner handler på Greve Kommunes vegne og bevilger pleje til de borgere, der er bosiddende i den pågældende kommune. Statsrefusion for særligt dyre enkeltsager I 2008 havde hjemmeplejeområdet en ekstraordinær høj indtægt fra statsrefusion for særligt dyre enkeltsager, da der blev afregnet indtægter for både 2007 og I 2009 viser kontoen derimod en mindreindtægt på 2,5 mio. kr., da der er forsinkelse i indberetningen af udgifter på hjemmeplejeområdet. Indtægterne for 2009 vil blive indberettet i første halvdel af 2010, hvor det forventes, at indtægten vil indgå. Budgetoverførsler fra 2009 til 2010 Der er på budgetområdet overført i alt 7,3 mio. kr. fra til budget Beløbet er fordelt med 6,5 mio. kr. til automatiske overførsler efter reglerne om Én pose penge samt 0,8 mio. kr. til formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. En pose penge overførsler: Forebyggende hjemmebesøg Plejeområderne Beløb i 1000 kr Formålsbestemte overførsler: Sundhedsfremmeprojekt (Socialministeriet) Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Udviklingspuljen (Social- og Sundhedsudvalgets) Hjemmeplejens biler + = mindreforbrug/merindtægt i 2009, - = merforbrug/mindreindtægt i 2009 Beløb i 1000 kr Side 13 af 18

14 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.03 på fokusområder fra Budget 2009 Udbygning af plejeboligkapaciteten: Både til midlertidige og permanente boliger er der brug for et øget antal pladser i Greve Kommune. Planlægningen af det 5. plejecenter er igangsat, men der skal fokus på at finde løsninger hurtigt bl.a. som en konsekvens af ny lovgivning om ventetidsgaranti på plejeboliger på 8 uger pr. 1. januar Byrådet har valgt bygherre til bygningen af det 5. Plejecenter - Karlslunde Plejecenter. Optimeringsprocessen af projektet kører som planlagt. Accelereret tidsplan følges. Social- og Sundhedsudvalget har afsat midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets særlige lånepulje til kommunerne til etablering af flere midlertidige boliger samt akutpladser på Hedebo Plejecenter. Der er endnu ikke taget politisk stilling til yderligere udvidelse af plejeboligkapaciteten generelt i Greve Kommune. r For at afhjælpe presset på serviceudgifterne i fremtiden vil der være behov for at iværksætte projekter til at skærpe tilgangen til hjemmeplejens ydelser og samtidig udskyde tidspunktet for behov for disse. Fokus skal øges på visitatorernes arbejde og udvikling af værktøjer til test af borgernes funktionsniveau. Projekt kvalitetssikring i myndighedsfunktionen er oprettet og i gang. Værktøj til skærpet visitation er udviklet og implementering er startet. Projektet fortsætter i 2010 med yderligere tiltag. Der er desuden udviklet et samarbejde med Greve Kommunes træningsenhed, som yderligere tester borgernes funktionsniveau i de sager, hvor visitator skønner, at der er et potentiale for forbedring, og at varig hjemmehjælp derfor ikke skal bevilges. Der er udviklet træningstilbud til borgerne i forhold til undervisning i praktiske opgaver i hjemmet. Der skal sættes fokus på tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebesøg og at anvende funktionstest og træningstilbud, så besøgene understøtter de sundhedsmæssige målsætninger bedst muligt. De forebyggende hjemmebesøg er udviklet i Blandt andet er brev med tilbud om hjemmebesøg tilrettet for at sikre mere aktiv borgerinddragelse, ligesom nye pjecer om tilbuddet er omdelt til samarbejdspartnere, herunder de praktiserende læger. Tilrettelæggelsen af den offentlige leverandørs virksomhed skal være så effektiv som muligt, derfor fokuseres på at anvende størst mulig tid direkte i borgernes eget hjem. Hjemmeplejen har optimeret tilrettelæggelsen af arbejdet i løbet af 2009 i forhold til foregående år, ved en optimering af planlægning af besøg og transporttid imellem disse. Samarbejdet mellem udførere (både private og offentlige) og myndighed skal udvikles, så der fokuseres på gensidig forpligtelse til at målrette hjemmeplejens ydelser til de svageste borgere. Der er godkendt endnu en privat leverandør af hjemmepleje i kommunen. Flere borgere har i 2009 valgt en privat leverandør end tidligere. Side 14 af 18

15 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.03 For hjemmepleje til borgere med særlige behov fx demens, dobbeltdiagnosticerede og specialiseret træning giver det god mening at udvikle samarbejder med nabokommuner. Der etableres 4 pladser til borgere med særlige behov på det 5. plejecenter - Karlslunde Plejecenter. Disse pladser kan tilbydes både Greve Kommunes egne borgere, men også borgere med særlige behov fra andre kommuner. Budgetbemærkning I fremgår følgende budgetbemærkning: Byrådet ønsker forelagt sag med ændring af visitationskriterier til mere gennemskuelige retningslinier. Mere forenklede visitationskriterier er indført i de nye plejepakker til borgerne på plejecentrene. De nye plejepakker er implementeret i 4. kvartal 2009 og alle borgere på plejecentrene er revisiteret til de nye pakker. Side 15 af 18

16 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.04 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Beskrivelse af område 5.04 Sundhed Fra 1. januar 2007 finansierer kommunerne ca. 20 pct. af regioners udgifter til sundhedsområdet sygehuse og sygesikringsydelser. Dette sker dels gennem et generelt men fast grundbidrag pr. borger til finansiering af regionens generelle sundhedsopgaver (ca. 10 pct.), dels gennem en betaling pr. udført ydelse, den såkaldte aktivitetsbestemte medfinansiering (ca. 10 pct.). Budgetområdet omfatter tillige udgifter til genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse. Den kommunale medfinansiering i form af grundbidraget er i 2009 fastsat til kr. pr. indbygger. Udgiften finansieres over Økonomi- og Planudvalgets område. Den aktivitetsbestemte medfinansiering er derimod finansieret over Social- og Sundhedsudvalgets område. Den aktivitetsbaserede medfinansiering er baseret på en takstbetaling, der udløses, hver gang en borger fra kommunen behandles i det regionale sundhedsvæsen. Betalingen er fastsat efter bestemte takster pr. ydelse. I ca. 3 ud af 4 tilfælde udløses den maksimale kommunale takst på kr. Ydelserne omfatter primært sygehusindlæggelser og ambulante behandlinger, men omfatter også psykiatrisk behandling samt sygesikringsområdet. Hovedparten af medfinansieringsudgifterne vedrører dog almindelige sygehusindlæggelser. Kommunerne har ansvaret for træning både efter serviceloven og sundhedsloven. Træning efter serviceloven omfatter de opgaver, som kommunerne havde indtil 1. januar 2007, herunder vedligeholdelsestræning. Træning efter sundhedsloven omfatte de nye opgaver, som kommunerne har overtaget efter 1. januar 2007, herunder: medfinansiering på 70 % af genoptræning under indlæggelse på sygehus fuld kommunal finansiering af specialiseret genoptræning på sygehus efter sygehusudskrivning fuld kommunal finansiering af - og opgaveansvar for - almindelig genoptræning efter sygehusudskrivning Antallet af træningsforløb efter sundhedsloven udgør ca. fire gange så mange i forhold til de gamle kommunale opgaver. Det er sygehusene, der i forbindelse med udarbejdelse af genoptræningsplanen afgør, om der er behov for specialiseret genoptræning, der skal finde sted på sygehus. Sundhedsfremmeopgaverne omfatter primært forebyggende hjemmebesøg, som borgerne over 75 år har lovkrav på at få tilbudt to gange årligt. Desuden har Greve Kommune iværksat en række sundhedsfremmende og forebyggende initiativer primært med ekstern puljefinansiering. Projekterne er forankret i Center for Sundhed & Pleje, men er i vid udstrækning projekter, der går på tværs af flere områder, herunder også beskæftigelsesområdet. Økonomi - så meget koster budgetområde 5.04 Sundhed Oprindeligt Tillægsbevillinger * Korrigeret Regnskab 2009 Afvigelser til korrigeret Afvigelser overført til 2010 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. * Tillægsbevillinger til inkluderer overførsler 08/09, budgetomplaceringer og tillægsbevillinger Side 16 af 18

17 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.04 Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt Det oprindelige budget for 2009 var på netto 111,1 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger til nettomindreforbrug på 0,1 mio. kr. Nettomindreforbruget bestå af overførsler fra 2008 samt budgetomplacering fra puljer på Økonomi- og Planudvalgets område. Årsregnskab 2009 sammenholdt med korrigeret Regnskabet viser et forbrug på netto 103,6 mio. kr. mod et korrigeret budget på 111,0 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på området på 7,4 mio. kr. eller 6,6 %. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet på 4,4 mio. kr. Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. til vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Mindreforbrug på 1,4 mio. kr. til sundhedsfremme og forebyggelse Mindreforbrug på en række øvrige konti på i alt 1,0 mio. kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Budgettet for aktivitetsbestemt medfinansiering skal også dække udgifter til dels hospice og takst for færdigbehandlede patienter og dels specialiseret genoptræning på sygehus. Mindreforbruget på 4,4 mio. kr. må primært tilskrives usikkerheden forbundet med et skønnet opkrævet beløb for december 2009, hvor Sundhedsstyrelsen oplevede It-problemer med beregning af den kommunale medfinansiering. Kommunerne er blevet gjort opmærksomme på, at a conto afregningen sandsynligvis er for lav. Det vurderes, at skønsbetalingen er ca. 2 mio. kr. lavere end forventet, hvilket vil blive efterreguleret i Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Mindreforbruget på 0,6 mio. kr. skyldes primært, at den nye ordning om vederlagsfri fysioterapi til personer med kroniske sygdomme endnu ikke er helt indfaset. Det er endnu for tidligt at vurdere det endelige permanente udgiftsniveau for området. Sundhedsfremme og forebyggelse Mindreforbruget på 1,4 mio. kr. skyldes et planlagt mindreforbrug i det flerårige Rehabiliteringsprojekt for personer med KOL og diabetes 2, samt i det eksternt finansierede projekt Multiminen for overvægtige børn. Hertil kommer et mindreforbrug i Sundhedsfremmepuljen. Restbudgettet overføres til 2010 og anvendes til aktiviteterne i Budgetoverførsler fra 2009 til 2010 Der er på budgetområdet overført i alt 7,4 mio. kr. fra til budget Beløbet er fordelt med 1,0 mio. kr. til automatiske overførsler efter reglerne om Én pose penge samt 6,4 mio. kr. til formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. En pose penge overførsler: Beløb i 1000 kr. Træningsenheden 991 Side 17 af 18

18 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.04 Formålsbestemte overførsler: Beløb i 1000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 561 Lægesamarbejde Konsulentbistand 14 Projekt Rehabilitering 544 Projekt Multiminen 403 Sundhedsfremmepuljen 326 Projekt Lighed i Sundhed = mindreforbrug/merindtægt i 2009, - = merforbrug/mindreindtægt i 2009 på fokusområder fra Budget 2009 Folketinget har vedtaget forslag om at flytte det opgaveansvar, som regionerne har i dag for at tilbyde vederlagsfri fysioterapi til handicappede til kommunerne. Kommunerne får mulighed for at etablere egne tilbud på området. Overtagelsen af opgaven og etablering af et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi vil udgøre en betydelig opgave i Social- og sundhedsudvalget har besluttet, at Greve Kommune skal understøtte lovgivningens formål og etablere eget tilbud om vederlagsfri fysioterapi, primært til personer i den nye målgruppe med visse kroniske sygdomme. Tilbuddet blev åbnet primo 2009 men må fortsat betegnes som under indkøring, idet væksten i antallet af henviste personer fra almen praksis har vist sig at være langsommere end først forventet. Det første års erfaringer er imidlertid positive, og udbygningen af tilbuddet forventes at fortsætte i Fyrtårnsprojekter om patientrettet forebyggelse: Greve Kommune har foreløbig tilkendegivet interesse for to projekter indenfor rammerne af sundhedsaftalesamarbejdet med Region Sjælland. De to forebyggelsesprojekter omhandler diabetes type 2 og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Hvis der opnås tilslutning til det fra andre kommuner, sygehusene og de praktiserende læger vil disse projekter komme i fokus fra Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at der i 2009 blev etableret tilbud om rehabilitering til personer med diabetes 2 og KOL. Tilbuddet åbnede i november 2009 i tæt samarbejde med de praktiserende læger. De foreløbige erfaringer er gode, og antallet af henviste personer kom i de første tre måneder op på over tredive, hvilket er en meget tilfredsstillende start. I 2010 udvides tilbuddet med tilbud om rehabilitering til personer med hjertesygdomme. Side 18 af 18