Årsstatistik Statistik om centre der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb

Transkript

1 Årsstatistik 2011 Statistik om centre der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk Forfatter: Sara Andersen Download eller se sti til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Digital ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 henvendelser... 5 Brugere i behandling... 5 Seksuelle overgreb... 7 Senfølger af seksuelle overgreb... 8 Behandlingsmuligheder Metode Spørgeskemaer Indsamling og behandling af data Datagrundlag for Årsstatistikken Henvendelser henvendelser Hvem henvender sig Køn, alder og bopæl Henvendelsesformer Hvor har personen hørt om centret? Brugere i behandling Behandlingsforløb Køn, alder og bopæl Uddannelsesbaggrund Arbejdsmarkedstilknytning Hovedbeskæftigelse Boform Brugernes behandling i centrene Det seksuelle overgreb Centerbeskrivelser Bilag tabeller fordelt på centre BILAG 1: Henvendelser fordelt efter center og år BILAG 3: Den krænkede persons køn fordelt på center BILAG 4: Den krænkede persons alder fordelt på center BILAG 5: Henvendelsesform fordelt på centre BILAG 7: Brugernes køn fordelt på center BILAG 8: Brugernes alder fordelt på center BILAG 9: Brugernes bopælsregion fordelt på center BILAG 10: Brugernes erhvervsuddannelse fordelt på center BILAG 12: Brugerens boform fordelt på center BILAG 13: Brugernes tidligere behandling på andre centre, fordelt på center BILAG 14: Skema BILAG 15: Skema Bilag 16: Oplysningsskema Litteraturliste

4 Indledning Årsstatistik 2011 statistik om centre, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb er en årsopgørelse for 2011 over brugen af landets centre, der tilbyder hjælp til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen i Årsstatistikken henvender sig til fagpersoner, der arbejder med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Formålet med statistikken er først og fremmest at få mere viden om det arbejde, der udføres på centrene, og de mennesker, der modtager støtte fra centrene. Årsstatistikken er udkommet siden Hvert år indsamles oplysninger om de personer, der henvender sig til centrene for rådgivning (skema 1), og om de brugere, der modtager behandling (skema 2). I dette års udgave er lagt større vægt på opslagstabeller, der indeholder information om udviklingen over tid op til Tabellerne for skema 1 går tidligst tilbage til Ikke alle tabeller inddrager tal fra alle år, da registreringspraksis kan have været en anden og/eller spørgsmålene kan være stillet på en anden måde. Tabellerne for skema 2 tidligst går tilbage til 2009, idet man tidligere opgjorde alle brugere på centrene, mens man fra 2009 kun har opgjort brugere, der har modtaget behandling. Også her er kun inddraget de år, hvor spørgsmålene er stillet på samme måde. Oversigtstabellerne skal læses med det forbehold, at der gennem årene har været en tilgang og et frafald i antallet af centre, ligesom der kan være variation i den måde, hvorpå skemaerne er blevet udfyldt gennem årene. Undersøgelsen er udført af Socialstyrelsen i samarbejde med og på baggrund af spørgeskemaer udfyldt af de 17 centre, der medvirker i undersøgelsen. Fuldmægtig Sara Andersen har analyseret data og skrevet rapporten i samarbejde med studentermedhjælp Nynne Ravnsted-Larsen, der har ydet et stort bidrag med analysen af det indsamlede materiale. En stor tak til medarbejderne på centrene, der i en travl hverdag har afsat tid til at udfylde spørgeskemaerne i forbindelse med undersøgelsen. 4

5 Sammenfatning I Årsstatistik 2011 statistik om centre, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb, indgår oplysninger fra 17 centre, der arbejder med mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Centrene er meget forskellige i forhold til størrelse, hvilken støtte de tilbyder, om de tilbyder behandling og i så fald hvilken behandling, om arbejdet udføres af lønnede eller frivillige medarbejdere, og om der er brugerbetaling eller ej. Statistikken er baseret på data fra tre spørgeskemaer: Henvendelsesskema (skema 1), Behandlingsskema (skema 2) og Oplysningsskema (skema 3), som udarbejdes af Socialstyrelsen. Data indsamles over hele året. Hvert kvartal indsender centrene skemaer til Socialstyrelsen, som indtaster og analyserer data i statistikprogrammet SPSS. henvendelser Centrene registrerede i 2011 i alt henvendelser, hvor der blev ydet specifik rådgivning til en person i alderen 18 år eller derover, der enten selv havde været udsat for seksuelle overgreb eller stod i nær relation til en sådan person. Det er en stigning på 23 procent i forhold til Af disse henvendelser kom 2.212, svarende til 84 procent, fra personer, der selv havde været udsat for seksuelle overgreb. På spørgeskema 1 spørges til den krænkede persons alder, køn og bopæl også selvom det ikke er den krænkede selv, der henvender sig. Det blev oplyst, at 89 procent af henvendelserne drejede sig om krænkede kvinder og 11 procent om mænd. Gennemsnitsalderen for de krænkede personer var 35 år, hvilket også gjorde sig gældende for både mændene og kvinderne alene. I forhold til den krænkede persons bopæl var hovedparten bosat i Aarhus, København eller Odense Kommune. Hovedparten af det samlede antal henvendelser til centrene (fra både krænkede og øvrige personer) foregik telefonisk. På skema 1 er oplistet en række mulige steder, hvor der kan findes information om centrene. Blandt henvendelserne i 2011 havde den største andel, personer, svarende til 47 procent, angivet, at de havde hørt/læst om centret på centrets hjemmeside. Hvis man kigger på alder, er der forskel på, hvilken henvendelsesform borgerne benytter. En højere andel af de unge benytter sig af chat, når de tager henvendelse til et center, hvor de ældre i højere grad bruger telefonen. Brugere i behandling Årsstatistikken 2011 bygger på oplysninger fra 342 behandlingsforløb af personer i alderen 18 år eller derover, der har været udsat for seksuelle overgreb. Heraf var 84 procent kvinder og 16 procent mænd. Gennemsnitsalderen var 37 år. Blandt kvinder var den lidt lavere (36 år), end blandt mændene (41 år). De seksuelt krænkede, der modtog behandling på et af centrene, fordelte sig på 64 ud af 98 kommuner. De seksuelt krænkede personer i behandling har svaret på spørgsmål om hhv. skole- og erhvervsuddannelse. I forhold til skoleuddannelse har 52 procent af brugerne afsluttet studentereksamen/hf-eksamen eller lignende. 36 procent oplyser at have afsluttet folkeskoleeksamen. De resterende 12 procent har hverken afsluttet folkeskoleeksamen eller studenter/hf-/hh-eksamen. I forhold til højest afsluttede erhvervsuddannelse 5

6 fordeler de tre største grupper sig således, at 22 procent har en mellemlang videregående uddannelse, 17 procent har en kort videregående uddannelse, og syv procent har en lang videregående uddannelse. I Årsstatistikken 2011 er det muligt at sammenligne centrenes brugeres arbejdsmarkedstilknytning med den øvrige befolknings. Tallene viser, at arbejdsmarkedstilknytningen for brugere i behandling på centrene er lavere (47 procent), end for den samlede befolkning (66 procent). Opdelt på alder viser tallene, at blandt gruppen årige, som er den gruppe, hvor flest er beskæftiget i den samlede befolkning (86 procent), er kun 49 procent af centrenes brugere beskæftiget. Der er en større andel af mandlige brugere, der er i arbejde, end blandt de kvindelige. 34 procent af brugerne i behandling bor alene uden børn. Lidt under en tredjedel er samlevende eller gift og bor med børn. Brugernes boform fordelt på alder giver mening i forhold til et livscyklusperspektiv. Den største andel af de unge bor alene eller sammen med en partner uden børn. I 40-års alderen har den største andel fået børn og bor enten sammen med en partner eller alene. Blandt de ældre bor flere igen uden børn alene eller sammen med en partner. De seksuelt krænkede brugere på centrene blev bedt om at svare på, om de ved behandlingens begyndelse oplevede en eller flere af en række oplistede problemer. De tre hyppigst angivne svar er problemer i forhold til at sætte grænser (78 procent), store følelsesudsving (63 procent), og problemer i forhold til seksualitet (62 procent). Langt de fleste af brugerne har modtaget individuel terapi (svarende til 74 procent). Der er en større andel blandt kvinderne, der modtager individuel terapi, mens det for mændenes gælder, at en større andel af dem deltager i gruppeterapi 1. Der er stor forskel på, hvor længe brugerne går i behandling. I gennemsnit har behandlingen varet 13 måneder. 320 af brugerne (svarende til 96 procent), husker helt eller delvist det/de seksuelle overgreb. Kvinderne er i højere grad end mændene udsat for seksuelle overgreb af mere end én krænker. Mænd krænkes oftere af kvinder, end det er tilfældet for kvinder. Omvendt krænkes kvinder oftere af mænd, end mænd gør. I de fleste tilfælde (48 procent) blev det seksuelle overgreb begået af en person inden for familien. 82 procent har angivet, at de ikke har meldt det seksuelle overgreb til politiet. Jo yngre brugeren er, desto større sandsynlighed er der for, at overgrebet er anmeldt. 1 Dette hænger sammen med, at de tilbud, der findes til mænd, overvejende er gruppeterapi og/eller selvhjælpsgruppe. 6

7 Seksuelle overgreb Det vides ikke præcist, hvor mange børn der udsættes for seksuelle overgreb. Det skyldes bl.a., at seksuelle overgreb foregår i det skjulte og ofte hemmeligholdes for omverdenen. Der findes forskellige undersøgelser af forekomsten af seksuelle overgreb på børn, men tallene varierer, bl.a. fordi præmisserne for undersøgelserne varierer. Undersøgelserne anvender fx forskellige definitioner på seksuelle overgreb, hvilket betyder, at undersøgelserne omfatter forskellige hændelser og forskellige grupper af befolkningen. Det gør også, at tal fra de forskellige undersøgelser ikke altid er sammenlignelige. I 2008 blev foretaget en repræsentativ undersøgelse blandt danske 9. klasseelever: Unges trivsel År 2008 en undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom. Undersøgelsen viste, at 5 procent af drengene og 22 procent af pigerne havde haft uønskede seksuelle erfaringer med jævnaldrende og/eller seksuelle erfaringer med voksne, mens de stadig var under den seksuelle lavalder. Forekomsten af seksuel kontakt/erfaring med voksne over 18 år var 2 procent blandt drengene og 8 procent blandt pigerne (Helweg-Larsen m.fl. 2009). I undersøgelsen blev alle seksuelle kontakter mellem et barn under 15 år og en voksen defineret som et overgreb, mens seksuelle overgreb fra jævnaldrende kun blev talt med, hvis barnet selv benævnte det som uønskede seksuelle kontakter. Ved at anvende denne definition bliver almindelig seksuel nysgerrighed og opdagelse blandt jævnaldrende udelukket af definitionen (Helweg-Larsen m.fl. 2009). Ikke alle de unge mente, at de uønskede seksuelle erfaringer med jævnaldrende og seksuelle erfaringer med voksne, som de opgav i undersøgelsen, var det samme som at have været udsat for et seksuelt overgreb. Ud fra elevernes egen vurdering havde 1 procent af drengene og 9 procent af pigerne således været udsat for et seksuelt overgreb fra en voksen eller jævnaldrende, selvom flere havde uønskede erfaringer med både voksne og jævnaldrende (Helweg-Larsen m.fl. 2009:120). Undersøgelsens definition, respondenternes egen opfattelse mv. kan således spille ind i forhold til at vurdere omfanget af seksuelle overgreb. 7

8 Senfølger af seksuelle overgreb Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen kan ikke karakteriseres ved en bestemt diagnose eller et bestemt syndrom. Senfølger er derimod kendetegnet ved en lang række psykiske og sociale problematikker, hvoraf nogle diagnoser synes at optræde oftere end andre. Personer, der lider af senfølger, fremtræder derfor heller ikke som en ensartet gruppe med klare kendetegn. I en nordisk sammenhæng er senfølger efter seksuelle overgreb kun undersøgt i begrænset omfang, og der mangler tilstrækkelig og især repræsentativ viden om mulige specifikke årsagssammenhænge mellem seksuelle overgreb i barndommen og problemer i voksentilværelsen. I den eksisterende nationale/internationale litteratur er der ikke enighed om, præcis hvordan seksuelle overgreb i barndommen påvirker den sociale og psykologiske sundhed i voksenlivet, men der er i en vis udstrækning enighed om, at gruppen af voksne personer, der i barndommen har været udsat for seksuelle overgreb, er i risiko for at udvikle senfølger. Det gælder ikke alene i samspil med andre faktorer såsom familiefaktorer, særligt traumatiserende oplevelser m.v., men også isoleret set (Elklit 2011; Fergusson & Mullen 1999). Blandt de hyppigst forekommende senfølger nævnes posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), angst og depression. Ved siden af disse nævnes lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug (Elklit 2011; Fergusson & Mullen 1999:67f.). Det er alvorlige lidelser, der nævnes i forbindelse med senfølger af seksuelle overgreb, og der rapporteres om indgribende konsekvenser for personernes familie- og arbejdsliv. Posttraumatisk stress kan fx give alvorlige koncentrationsproblemer, og nogle genoplever overgrebene igen og igen (flashback), mens de ikke kan huske de nære ting, som de dagligt skal forholde sig til. Barnet, der har været udsat for traumatiske hændelser som seksuelle overgreb, har ofte beskyttet sig selv og overlevet psykisk i situationen ved psykologisk at fraspalte det ubehagelige, ydmygende og smertefulde, som fandt sted. Det fraspaltede er dog stadig i kroppen som en skjult erindring, der fx pludselig kan dukke op i situationer, hvor lugt, lyde, smag, belysning eller andre forhold fremkalder erindringen. Denne fraspaltning eller fortrængning virker som et selvforsvar i overgrebssituationen, men på længere sigt bliver den til en psykisk lidelse, da personen udvikler angst i situationer, der minder hende eller ham om overgrebene (se fx Kirkengen 2005 og Artke og Elklit 2002). Forskning viser, at personer med udtalt posttraumatisk stress eksempelvis på grund af koncentrationsproblemer har problemer med at gennemføre uddannelsesforløb og at fastholde lønarbejde. (Kristensen & Lau 2007). Følgevirkningerne efter seksuelle overgreb under opvæksten betyder, at det kan være vanskeligt at indgå i almindelige familiære relationer, hvor man har en intim og nær relation til partner/ægtefælle, samt at være en stabil, nærværende og omsorgsgivende forælder, hvis man har børn. Personer, der lider af senfølger efter seksuelle overgreb, er ofte socialt isoleret (Barlach 2007). Mange har oplevet omsorgsvigt i barndommen og som et led i de seksuelle krænkelser. De har derfor svært ved at etablere, opretholde og udvikle sociale relationer til venner, kærester, familie og kollegaer. Hvis overgrebene har fundet sted i familien, kan den krænkede person tillige have et dårligt forhold til forældre, søskende og andre slægtninge, der har reageret negativt på afsløringen af krænkeren. Samlet set må man konstatere, at 8

9 både de psykiske og de sociale konsekvenser af at lide af senfølger giver problemer med at opretholde en normal tilværelse med arbejde, familie og venner (Kristensen & Lau 2007). Det er ikke alle børn, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, der udvikler senfølger som unge eller voksne. Undersøgelser viser, at det er omkring 60 procent, som efter seksuelle overgreb i barndommen vil udvikle senfølger (Fergusson og Mullen 1999). Blandt forskere er der ikke enighed om, hvilke faktorer, der har betydning for, om en person udsat for seksuelle overgreb i barndommen udvikler senfølger. Flere peger på, at særligt tre faktorer, kan have betydning: Overgrebets karakter; jo mere alvorligt et overgreb, barnet er blevet udsat for, des større er risikoen for at udvikle senfølger efter overgrebene. Fx vil fysisk penetration være behæftet med større risiko for at udvikle senfølger end at have været udsat for befamling eller seksualiseret tale. Tilknytning til krænkeren; risikoen for at udvikle senfølger stiger, hvis overgrebene begås af en person, der er i tæt relation til barnet. Fx vil et overgreb fra en nær slægtning betyde en større risiko end fra en fremmed person. Varigheden af den periode overgrebene fandt sted i; jo længere en periode, barnet er blevet krænket over, jo større er risikoen for at opleve senfølger (Fergusson & Mullen 1999:85-89). Dette mønster bekræftes af flere forskere (se bl.a. Briere og Elliot 2003). Blandt andre forskere er konklusionen, at seksuelle overgreb i barndommen kan føre til senfølger i voksenlivet og at faktorer såsom køn, socioøkonomisk status, overgrebets karakter, alder ved overgrebet og antal overgreb har betydning for risikoen for at udvikle senfølger. (se bl.a. Paolucci m.fl. 2001). Det er vigtigt, at personer med senfølger får tilbudt behandling, således at uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, opstået som senfølger af seksuelle overgreb i barndommen, kan ændres til mere hensigtsmæssige strategier for at kunne mestre et normalt fritids-, familie- og arbejdsliv. Da voksne med senfølgeproblematikker, som beskrevet, ikke er en gruppe med en diagnose, men med mange sammensatte problemer, er det vigtigt at møde disse voksne med forskellige typer af behandlingstilbud. De fleste med typiske senfølger som posttraumatisk stress, angst, depression og seksualiseret adfærd har dog brug for en periode med professionel terapi hos en psykiater, psykolog eller psykoterapeut, før de kan profitere af andre indsatser. Desuden er der behov for oplysning og rådgivning til personer med senfølger, om hvor de kan gå hen og få hjælp til deres problemer, som typisk vil være både af behandlingskrævende karakter, men også af socialfaglig karakter. Desuden er det vigtigt at yde deres pårørende støtte, da disse kan lide under deres partners eller forældres senfølger. Det er således vigtigt at have et bredere perspektiv på hjælpeforanstaltninger til personer med senfølger end det rent behandlingsmæssige til den krænkede person. 9

10 Behandlingsmuligheder I Danmark var der i 2011 følgende muligheder for hjælp og støtte til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen: I de fleste kommuner findes der ikke særlige tilbud til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb begået i barndommen, men sagsbehandleren i hjemkommunen yder generel rådgivning og vejledning og kan oplyse om eventuelle hjælpemuligheder. I henhold til Servicelovens 102 kan kommunen give tilbud af behandlingsmæssig karakter, herunder tilskud til psykologbehandling, når dette er nødvendigt for at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller sociale funktion. Betingelsen er, at denne behandling ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der tilbydes efter anden lovgivning. Hertil kommer, at der i henhold til Aktivlovens 82 gives mulighed for at yde hjælp til betaling af udgifter til sygebehandling, hvis udgiften enten: Ikke dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren eller dennes eventuelle ægtefælle ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften, eller hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt begrundet. Psykologordningen er et landsdækkende tilbud om gratis psykologbehandling til voksne mænd og kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb før det fyldte 18. år. Der kan maximalt bevilges 11 timers behandling. Psykologordning er finansieret af satspuljen i perioden og administreres i 2012 af Socialstyrelsen. Følg med på Socialstyrelsens hjemmeside ( hvor der løbende vil være information om, hvad der vil ske med Psykologordningen fremover. Privatpraktiserende læge kan henvise til psykologbehandling hos en privatpraktiserende psykolog via sygesikringsordningen, jf. Sundhedsloven 69 (Lov nr. 95 af 7. februar 2008), hvis lægen vurderer, at psykologbehandling er en relevant hjælp. Henvisningen gælder maximalt 12 konsultationer bortset fra personer, der er omfattet af persongruppe 10. Hvis man får en henvisning via egen læge, betaler bopælsregion 60 % af psykologens overenskomstregulerede honorar, mens egenbetaling er på 40 %. Enhver, der har behov for det, kan tage kontakt til en privatpraktiserende psykolog eller psykoterapeut og aftale behandling. I Danmark betales behandling hos privatpraktiserende psykologer og psykoterapeuter som udgangspunkt af borgeren selv. Der er dog muligheder for hel eller delvis økonomisk støtte til behandling, se bl.a. ovenfor. VISO (Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) tilbyder gratis vejledende rådgivning fra nogle af landets dygtigste specialister, når den rette ekspertise ikke findes i kommunen. Hos VISO kan kommuner og borgere få rådgivning til at få en bedre forståelse af de specielle problemstillinger, der kendetegner borgerens sociale situation. Specialistnetværket vedrørende voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen er: Støttecenter mod incest i Danmark, Incestcenter Fyn og Rådgivningen Janus, psykologer i Aarhus. Der findes desuden 20 centre i den såkaldte frivillige sektor 2, der på forskellig vis støtter, rådgiver og behandler voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. 2 Her bruges begrebet frivillig sektor i den betydning, at sektoren består af frivillige organisationer, som er: En institutionaliseret realitet; er private i betydningen ikke-offentlige; ikke har til formål at skabe økonomisk overskud; er 10

11 De 20 centre, der yder hjælp og støtte til personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, og som i det følgende blot vil blive benævnt centrene, er indbyrdes meget forskellige, både hvad angår hvilke former for støtte, man kan modtage (for eksempel: Individuel terapi; gruppeterapi; selvhjælpsgruppe; rådgivning og samværsmuligheder med ligestillede), og med hensyn til, om hjælpen ydes af professionelle og lønnede medarbejdere, eller om den gives af frivillige under tiden på baggrund af de frivilliges egne erfaringer med senfølger efter seksuelle overgreb. I nogle af centrene er tilbuddene gratis, mens andre opkræver hel eller delvis betaling for den hjælp, der ydes. I alfabetisk rækkefølge drejer det sig om følgende centre: Albahus: Frederiksberg Christine Centret: Aarhus Center for Incestramte og Seksuelt Misbrugte (CISEM) Nordjylland: Nørresundby Center for Seksuelt Misbrugte (CSM) Fyn: Odense CSM Thy: Thy Freja Centret: Esbjerg Frk. Gertruds Forening for incestramte voksne: Viborg Incestcenter Fyn: Odense Joan-Søstrene: København Joan-Søstrene: Aarhus Kolding Selvhjælp: Kolding KRIS Midt og Vestjylland: Herning KRIS Sjælland: København KRIS Sjælland: Næstved KRIS Århus: Aarhus (Landskontoret) Kvisten: Viborg, Skive og Silkeborg 3 Kvisten: Aarhus Støttecenter mod incest i Danmark (SCMIID): Frederiksberg Thora Center: København selvbestemmende og indeholder et element af frivilligt arbejde som minimum på bestyrelsesniveau (Ibsen & Habermann 2005:10-14; Boje & Ibsen 2006:19-20). Der er tale om en strukturel definition og følgelig ikke en definition, der siger noget om, hvorvidt det daglige arbejde udføres af lønnede, professionelle og/eller frivillige personer. Desuden er nogle af centrene primært finansieret af det offentlige. 3 Der er tale om én samlet afdeling med afdelingskontorer i Viborg og lokaler i henholdsvis Skive, Silkeborg, Holstebro og Nykøbing Mors. 11

12 Aabenraa Selvhjælpscenter: Aabenraa Af de her oplistede 20 centre indgår 17 af centrene i Årsstatistikken Joan-Søstrene i København og Thora Center ønsker ikke at deltage i Årsstatistikken. CSM- Thy har Socialstyrelsen ikke haft kontakt til endnu. Information om centrenes åbningstider, målsætninger, målgrupper, medarbejdere og hjælpetilbud kan findes i rapporten under afsnittet om centerbeskrivelser. 12

13 Metode Spørgeskemaer Årsstatistikken er baseret på data fra 3 spørgeskemaer: Henvendelsesskemaet (skema 1), behandlingsskemaet (skema 2) og oplysningsskemaet. Alle skemaer er udarbejdet af Socialstyrelsen. Alle centrenes brugere, for hvilke der udfyldes et skema 1 eller 2, skal informeres om, at de indgår i Årsstatistikken, samt at de er anonyme i denne. Derudover skal der indhentes skriftligt samtykke fra de brugere, for hvem der udfyldes et skema 2, da oplysningerne er af en karakter, der nødvendiggør dette. Der er udarbejdet en samtykkeerklæring, som centret skal opbevare i det år, hvori den er afgivet. Hvis brugeren fortsætter behandlingsforløbet i 2012, skal der indhentes en ny samtykkeerklæring til Årsstatistikken for Det er centrene, der selv skal opbevare samtykkeerklæringerne, og brugerne er derfor stadig anonyme for Socialstyrelsen og i statistikken. Spørgeskemaerne består primært af lukkede svarkategorier. Ved spørgsmål, hvor det ikke har været muligt at indsætte udtømmende svarkategorier, er der under kategorien andet mulighed for at anføre egne svar. På hvert spørgeskema er vedhæftet en vejledning på spørgeskemaerne, som medarbejderne, der interviewer brugerne, er blevet bedt om at læse, inden de udfylder skemaer. Centrene er desuden blevet opfordret til at kontakte Socialstyrelsen ved eventuelle tvivlsspørgsmål knyttet til udfyldelsen af skemaerne. Henvendelsesskemaet (skema 1) Formålet med skema 1 er på årsbasis at registrere alle henvendelser til centret, hvor der er ydet specifik rådgivning til en person i alderen 18 år eller derover, der enten selv har været udsat for seksuelle overgreb eller har en nær relation til en sådan person. En henvendelse defineres som rådgivning af en person, som henvender sig til centret om problemstillinger vedrørende en konkret person, der har været udsat for seksuelle overgreb. Henvendelsen kan komme fra den seksuelt krænkede selv eller fra dennes pårørende, bekendte, kollega eller fra en offentlig myndighed. Der spørges til, hvordan der rettes henvendelse, hvem der henvender sig, køn, alder og bopælskommune for den krænkede person, samt hvorfra personen har kendskab til centret. Behandlingsskemaet (skema 2) Formålet med skema 2 er på årsbasis at registrere, hvor mange seksuelt krænkede personer i alderen 18 år eller derover, der i centret modtager en form for behandling for senfølger af det eller de seksuelle overgreb. Med behandling menes der psykologisk og/eller psykoterapeutisk behandling individuelt eller i gruppe og deltagelse i selvhjælpsgruppe. For mange af brugerne i centrene er det vigtigt at være anonyme. Brugerne registreres i denne statistik derfor ikke med personnummer. I stedet laves der et skema, hvor brugeren får tildelt et unikt nummer, der følger spørgeskemaet. På denne måde sikres anonymitet, samtidig med at det er muligt at lade skemaerne følge personen gennem hele behandlingen. 13

14 Oplysningsskemaet (skema 3) Hvert center har udfyldt et oplysningsskema, hvor der indsamles data om blandt andet centrenes praksis med udfyldelse af spørgeskemaerne i 2011, økonomiske forhold, åbningstider og målgruppe. Der har for nogle af centrene været vanskeligheder forbundet med at udfylde oplysningsskemaet, idet spørgsmålene er af meget generel karakter og skal rumme mange forskellige typer af organisering på centrene. Vi udvikler løbende på skemaerne for i videst muligt omfang at tilpasse dem til centrenes virkelighed. I de tilfælde, hvor det har været muligt, har vi forsøgt at tilføje eventuelle kommentarer fra centrene. De tre spørgeskemaer indgår som bilag 13, 14 og 15 bagerst i rapporten. Der er lavet ganske få mindre ændringer i skemaerne for Årsstatistikken for 2011 i forhold til I de tilfælde, hvor svarkategorierne ikke er ændret fra sidste år, og det giver mening, er foretaget en sammenligning over år. Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke er foretaget en signifikanstest på udviklingen over år, og fordelingen af fx køn, alder eller boform kan derfor være et udtryk for tilfældighed. Indsamling og behandling af data Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 på 17 centre, der i 2011 ydede hjælp til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Socialstyrelsen har fremsendt skemaer til centrene, efterhånden som de har haft behov herfor. Centrene har returneret de udfyldte skemaer kvartalsvis. De behandlingsskemaer, som er knyttet til forløb, som ikke er afsluttet ved udgangen af året, indsendes til trods herfor, og der opstartes et nyt skema for disse personforløb i det efterfølgende år. Oplysningsskemaet er udsendt og indsamlet ved årets afslutning. Som beskrevet tidligere skal brugere i behandling give samtykke til at indgå i Årsstatistikken. Hvis brugeren ikke har indvilliget i at samtykke, udfyldes kun centrets navn og rubrikken nej til samtykke, og skemaet sendes ind til Socialstyrelsen. På den måde tæller de med i det samlede antal af behandlingsforløb, men indgår ikke med øvrige oplysninger i statistikken. let af skemaer, hvor der ikke er angivet samtykke, angives længere nede i kapitlet. I de tilfælde, hvor der ikke er svaret på spørgsmålet, fremstår de som uoplyste. For hver tabel er antallet af uoplyste angivet. I opgørelsen over både henvendelser og behandlingsforløb kan den samme person optræde flere gange. Personen kan for eksempel enten have henvendt sig flere gange til samme center med forskellige spørgsmål, eller have henvendt sig til forskellige centre. Personen kan også påbegynde et nyt behandlingsforløb efter et stykke tid og/eller på et andet center. Statistikken er således en opgørelse over antallet af henholdsvis henvendelser og behandlingsforløb og kan ses som en indikator på efterspørgsel og centrets arbejdsmængde i indeværende år, men ikke på antallet af unikke seksuelt krænkede personer, hvert center har haft kontakt med. Årsstatistikken behandler ikke alle centrenes aktiviteter. Flere af centrene tilbyder andet end rådgivning og behandling, såsom fx bisidderstøtte, væresteder, undervisning, 14

15 sociale arrangementer, oplysning til medier og studerende mv., hvis brugere ikke behandles i statistikken. Årsstatistikkens fokus er på rådgivning og behandling til voksne med senfølger. Bagerst i rapporten kan man læse en beskrivelse af de enkelte centre og deres primære arbejdsområder. Socialstyrelsen opbevarer og behandler datamaterialet under de gældende sikkerhedsregler for Datatilsynet. Socialstyrelsen har indtastet og bearbejdet alle indsamlede data i statistikprogrammet SPSS. I rapporten arbejdes der med et signifikansniveau på 95 procent (P 0,05). Med andre ord, at resultatet i 95 ud af 100 tilfælde er sikkert og ikke fremkommet med en tilfældig afvigelse. Til at teste sammenhænge mellem variable er brugt Pearsons chi 2 - test. Datagrundlag for Årsstatistikken 2011 For Årsstatistikken 2011 har vi i alt modtaget skema 1 (henvendelsesskemaer) fra de 17 centre, der deltager i Årsstatistikken Heraf var 49 af skemaerne oplysninger om personer under 18 år, og de er derfor blevet sorteret fra. Årsstatistikken er statistik over rådgivning, der er givet til eller om en person i alderen 18 år eller derover, der har været udsat for seksuelle overgreb. Datagrundlaget for skema 1 for 2011 udgør således skemaer. For Årsstatistikken 2011 har vi modtaget i alt 374 skema 2 (behandlingsskemaer) fra de 14 centre, der tilbyder behandling til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Heraf var 4 af skemaerne oplysninger om personer under 18 år, og på 5 skemaer var alder ikke oplyst. De er derfor blevet sorteret fra, da vi uden at kende deres alder ikke ved, om de er en del af målgruppen. Ud af de 365 har 342 givet samtykke og 23 har svaret nej til samtykke. Vi kan i Årsstatistikken kun inddrage oplysninger fra de skemaer, hvor brugeren har givet samtykke og er i alderen 18 år eller derover. Datagrundlaget for 2011 er således 342 skemaer. 15

16 Henvendelser Undersøgelsen af henvendelser i 2011 omfatter oplysninger fra 17 centre, der arbejder med mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. I 2010 indgik 19 centre. Thora Center har ikke ønsket at deltage i statistikken for 2011, og KRIS Aalborg er lukket, og disse to centre indgår derfor ikke. Henvendelser omfatter alle henvendelser til centrene, der har ført til rådgivning af en person, der henvender sig til centret, om en problemstilling vedrørende en konkret person i alderen 18 år eller derover, der har været udsat for seksuelle overgreb. Henvendelsen kan komme fra den krænkede selv eller fra dennes pårørende, bekendte, kollega eller en offentlig myndighed. Der er stor forskel centrene imellem i forhold til, hvordan rådgivningsfunktionen er organiseret. Henvendelsen kan være en enkelt rådgivningssamtale over telefonen, det kan være et længere rådgivningsforløb i et center, eller en rådgivning i forbindelse med en kaffestue eller foretaget over mail, chat eller lignende. henvendelser Tabel 1 viser, at centrene i 2011 har registreret henvendelser, som har ført til rådgivning af en konkret person i alderen 18 år eller derover (Tabel 1). Variationen i antallet af indsendte skema 1 er overraskende stor og må tilskrives centrenes forskellige registreringspraksis (Tabel 1). Rådgivningsformen har stor betydning for, hvordan og hvor mange skema 1, det enkelte center udfylder, og derfor kan antallet af henvendelser på de enkelte centre ikke sammenlignes. Et eksempel herpå er, at fx rådgivning givet i forbindelse med kaffestue kan foregå flere gange i samme uge (kaffestuens åbningstid), hvilket fx er tilfældet på Christine Centeret. Brugeren henvender sig måske med forskellige problemstillinger hver gang, og/eller det kan være forskellige rådgivere, der er til stede pågældende dag, hvilket betyder, at et nyt skema udfyldes hver gang. Det vil umiddelbart betyde, at der udfyldes flere skemaer i sådanne tilfælde, end i centre, hvor samme person indgår i et længerevarende rådgivningsforløb med samme rådgiver. I andre centre består rådgivningen i højere grad af enkeltsamtaler med personer, der henvender sig via telefon, mail eller chat, hvor de rådgives i forhold til videre forløb og ikke på samme måde har en fast tilknytning til centret. I sådanne tilfælde udfyldes kun et skema 1, og det samlede antal fremstår som mindre. 16

17 Tabel 1. Henvendelser fordelt på centrene i Albahus % Christine Centeret % CISEM Nordjylland 33 1% CSM Fyn 109 4% FrejaCentret 12 0% Frk. Gertrud 64 2% Incest Center Fyn 114 4% Joan-Søstrene Aarhus 6 0% Frivillig Kolding 8 0% KRIS Midt- og Vestjylland 26 1% KRIS København 37 1% KRIS Næstved 26 1% KRIS Aarhus 8 0% Kvisten Viborg 73 3% Kvisten Aarhus 75 3% Støttecenter mod incest % Aabenraa Selvhjælp 13 1% Alle %* * At summen af procenter ikke giver 100, skyldes afrunding af de enkelte procenter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den samme person kan indgå flere gange i henvendelsesstatistikken, og at der således ikke er tale om, at henvendelserne stammer fra unikke personer. Det er ikke muligt at fastslå, hvor mange unikke personer, henvendelserne dækker over, da rådgivningen i centrene er anonym. I Tabel 2 findes information om antal henvendelser fordelt pr. år fra 2005 til Det er ikke muligt direkte at sammenligne tallene over år, da antallet af centre samt registreringspraksis er ændret over tid. En forsigtig sammenligning af antal henvendelser i 2010 (2.682) og 2011 (2.336), hvor kun de centre, der har deltaget begge år 4, medregnes, viser en procentvis stigning på 23 procent fra 2010 til 2011, hvilket dog skal tages med det nævnte forbehold i registreringspraksis. Tabel 2. henvendelser fordelt pr. år I statistikkens levetid er der løbende foretaget ændringer i registreringspraksis, og det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne tallene over år. Henvendelser fordelt på centrene fra 2005 til 2011 kan ses i Bilag 1. 4 Det vil sige, at KRIS Aalborg (fire henvendelser i 2010) og Thora Center (150 henvendelser i 2010) tages ud. 17

18 Hvem henvender sig Henvendelsesmønstret for de sidste to år viser, at hovedparten af henvendelserne i centrene i 2010 og 2011 kommer fra personer, der selv har været udsat for seksuelle overgreb (Tabel 3). Samme henvendelsesmønster har gjort sig gældende i alle år, men tallene fra før 2009 er ikke inddraget i tabellen, da svarkategorierne var anderledes. Næst efter den krænkede selv er det personer i tæt relation til den krænkede person, der henvender sig, såsom familie eller ægtefælle. I 2011 har der været mulighed for at svare, at en person fra politiet har henvendt sig om en konkret person, idet det var et ønske fra centrene at få denne svarmulighed. Tabel 3. Hvem har henvendt sig i Den krænkede person 80% 84% Ægtefælle, partner, kæreste 4% 3% Anden familie/slægt 9% 7% Ven, veninde, bekendt 1% 1% Person fra arbejdsplads eller uddannelsessted 1% 1% Person fra socialforvaltning eller lign. kommunal myndighed 2% 2% Person fra politi - 0% Læge, psykolog, psykiater mv. i offentligt regi 2% 2% Person fra støttecenter, terapeut eller behandler i privat regi 1% 1% Anden person 0% 1% Alle 100% 102%* * At summen af procenter ikke giver 100, skyldes afrunding af de enkelte procenter. grundlag 2010: 2.325, 2011:2.649 Hvem der henvender sig for rådgivning i 2011 fordelt på de enkelte centre kan ses i Bilag 2. Køn, alder og bopæl Oplysninger om køn, alder og bopælskommune udfyldes på skema 1 kun for den seksuelt krænkede person. Det vil sige, at selvom det er en anden end den krænkede person, der har henvendt sig for at få rådgivning, så er det oplysninger om den krænkede, der indsamles. Denne registreringspraksis blev først indført i 2009, og oversigtstabellerne i dette afsnit går derfor kun tilbage til Køn Gennem årene har kønsfordelingen blandt de personer, der har været udsat for seksuelle overgreb, og som enten selv har søgt rådgivning, eller som en person med en nær relation har søgt rådgivning om, fordelt sig således, at mellem procent er kvinder og resten er mænd (Tabel 4) 5 Tidligere år er ikke taget med, da registreringspraksis var en anden. 18

19 Tabel 4. Krænkedes køn Mand 15% 13% 11% Kvinde 85% 87% 89% Alle 100% 100% 100% grundlag 2009:2.127,2010: 2.320, 2011:2.627 Fordelingen af køn på de enkelte centre i 2011 kan ses i Bilag 3. Alder Gennemsnitalderen for både kvinder og mænd i 2011 er 35 år, og de to køn fordeler sig stort set ens i alle aldersgrupperne, hvor der i de tidligere to år har været en tendens til, at kvinderne har været lidt yngre end mændene. I årene har gennemsnitalderen for de personer, der har været udsat for seksuelle overgreb, og som enten selv har søgt rådgivning, eller hvor en nær relation har søgt rådgivning om vedkommende i 2011, været år. 6 Gennemsnitsalderen siger ikke meget i sig selv, men det interessante er, at det er personer i alle aldersgrupper, der henvender sig på centrene. let af henvendelser falder med de krænkedes alder (Tabel 5). Tabel 5. Krænkedes alder i årene år 27% 34% 29% år 32% 27% 32% år 28% 27% 26% år 10% 8% 11% år 3% 3% 3% 68 + år 0% 1% 0% Alle 100% 100% 101%* * At summen af procenter ikke giver 100, skyldes afrunding af de enkelte procenter. grundlag 2009:1.875, 2010: 2.128, 2011:2.533 Aldersfordelingen på de enkelte centre for 2011 kan ses i bilag 4. Bopæl Fordelt på regioner ser billedet således ud, at i årene er den største andel af henvendelserne kommet fra Region Midtjylland 7, mens Region Hovedstaden har stået for den andenstørste del, efterfulgt af Region Syddanmark. Da registreringspraksis er meget forskellig, kan tabellen ikke tages som udtryk for et større behov i Region Midtjylland. Tabel 6 viser endvidere, med de nævnte forbehold, at centrene har modtaget relativt få henvendelser fra/om personer, der bor i Region Sjælland og Region Nordjylland. Dette mønster skyldes, at der findes relativt få centre placeret i de to sidstnævnte regioner. I Region Nordjylland findes CISEM, og i Region Sjælland findes KRIS Næstved (Tabel 6). 6 Medianen i alle tre år er 35. Medianen er den midterste værdi. Det vil sige, at 50 procent af værdierne befinder sig under denne værdi, og 50 procent befinder sig over denne værdi. 7 Christine Centeret står for næsten halvdelen af de indsendte skema 1 for 2011, og da henvendelsesmønstret viser, at brugerne overvejende bor i nærheden af det center, hvortil de henvender sig, kan det forklare stigningen i antallet af henvendelser fra Region Midtjylland. 19

20 Tabel 6. Krænkedes bopælskommune fordelt på regioner i årene Region Nordjylland 5% 3% 3% Region Midtjylland 41% 50% 57% Region Syddanmark 18% 17% 15% Region Hovedstaden 31% 26% 20% Region Sjælland 5% 3% 4% Bosat i udlandet - 0% 1% Alle 100% 100% 100% grundlag 2009:1.768, 2010: 1.968, 2011:2.386 Henvendelsesformer Spørgsmålet om, hvordan en person har henvendt sig til et center, omfatter oplysninger fra både de henvendelser, der kommer fra de seksuelt krænkede personer, og henvendelser fra pårørende mv. Andelen af telefoniske henvendelser i årene har generelt været faldende, mens andelen af personlige henvendelser har været stigende. I 2011 er billedet dog ændret, således at andelen af personlige henvendelser er faldet til 2 procent, mens der er sket en kraftig stigning i antal henvendelser via /chat. Sidstnævnte må tilskrives den forklaring, at Christine Centret i 2011 har stået for 951 af henvendelserne. Reduktionen af personlige henvendelser har ikke umiddelbart en forklaring. Det kan skyldes ændret registreringspraksis, men vi har ikke kunnet opklare det (Tabel 7). Tabel 7. Henvendelsesform Telefonisk 73% 71% 57% 50% 45% Personligt 13% 17% 31% 35% 2% / chat 14% 12% 13% 14% 51% SMS Ikke oplyst 0% 0% 0% 1% Alle 100% 100% 100% 100% 100% grundlag 2007: 1.662, 2008:1.878, 2009:2.136,2010: 2.332, 2011:2.663 I forhold til køn og henvendelsesform har det ikke været muligt at se en sammenhæng over år. Der er en lille tendens til, at gruppen af mænd i højere grad henvender sig via telefonen end gruppen af kvinder. Det har kun været muligt at sammenholde de sidste tre år. Hvis man ser på alder og henvendelsesform, er der en tendens til, at de yngre grupper i højere grad benytter sig af chat, mens de ældre grupper i højere grad henvender sig via telefonen. En tendens, der gør sig gældende i alle tre år. Der er i 2011 registreret langt 8 Tidligere år er ikke medtaget, da registreringspraksis var en anden. 9 Årene er ikke indsat, da registreringspraksis var en anden. 20

21 færre personlige henvendelser end tidligere år, men hvorvidt det skyldes, at færre møder op personligt, eller om flere tager kontakt på anden vis første gang, kan ikke læses ud af tallene (se også ovennævnte forklaring). Henvendelsesformer for 2011 fordelt på de enkelte centre kan ses i Bilag 5. Hvor har personen hørt om centret? Spørgsmålet om, hvor vedkommende, der henvender sig, har hørt om centret (første gang), omfatter både de henvendelser, der kommer fra de seksuelt krænkede selv, samt fra pårørende mv. I tabel 8 er tallene fra opstillet. Tallene viser at, i alle tre år har den største andel hørt om centret via centrets hjemmeside. Dernæst følger læge, psykolog, psykiater mv. i offentligt regi. Færre synes i de seneste to år at have hørt om tilbuddet gennem andre støttecentre eller behandlere i privat regi, mens der er sket en gradvis stigning af personer, der har hørt om stedet gennem venner og bekendte (Tabel 9) Tabel 9. Personer fordelt efter viden om centret Centrets hjemmeside 49% 51% 47% Pjece eller andet trykt oplysningsmateriale 9% 7% 11% Tekst- eller onlineannoncer - 1% 1% Socialforvaltning eller lign. kommunal myndighed 2% 2% 2% Politi - 0% 0% Læge, psykolog, psykiater mv. i offentligt regi 10% 14% 13% Støttecenter, terapeut eller behandler i privat regi 11% 5% 5% Venner eller bekendte 6% 8% 10% Familie 2% 3% 4% Presse 2% 2% 1% Andet 9% 8% 7% Alle 100% 101%* 101%* grundlag 2009: 1.780, 2010:2.014, 2011: * At summen af procenter ikke giver 100 skyldes afrunding af de enkelte procenter. I 2011 var det forskelligt for hhv. kvinder og mænd, hvor de havde hørt om centret første gang. For mændene gjaldt, at en større andel af dem havde hørt om centret via centrets hjemmeside end blandt kvinderne, mens kvinderne i højere grad havde hørt om centret via en kommunal myndighed eller via sundhedspersonale i offentligt regi. I 2010 var samme mønster gældende, mens der i 2009 ikke var forskel på, hvor mænd og kvinder havde hørt om centret første gang. I Bilag 6 kan ses, hvordan fordelingen på de enkelte centre så ud i Årene er ikke medtaget, da registreringspraksis var en anden. 21

22 Brugere i behandling I 2011 er modtaget i alt 365 skema 2 (behandlingsskemaer). Heraf har 342 givet samtykke til at deltage i Årsstatistikken. På skema 2 registreres oplysninger om brugere i alderen 18 år eller derover, der modtager behandling på et af centrene. I Tabel 10 kan aflæses antallet af igangværende eller afsluttede behandlingsforløb i årene I årene 2009 og 2010 indgik også behandling til pårørende til personer, der har været udsat for overgreb i Årsstatistikken. Tallene kan derfor ikke direkte sammenlignes. I begge år udgjorde antallet af pårørende i behandling 32 personer. Derudover er antallet af centre, der indgår i Årsstatistikken, varierende. En sammenligning med sidste år med forbehold for, at de er opgjort forskelligt hvor kun de centre, der har deltaget begge år, og hvor kun antal krænkede brugere inddrages, viser, at der er sket en stigning på 10 procent i antal behandlingsforløb i 2011 i forhold til Tallene dækker ikke over antal unikke personer, der har modtaget behandling i et af centrene. En person kan optræde flere gange i statistikken, hvis vedkommende fx afslutter et behandlingsforløb i starten af året og senere starter op i et nyt forløb enten i samme center eller i et andet center. Tabel 10. Behandlingsforløb Behandlingsforløb 14 af de 17 centre, der deltager i Årsstatistikken 2011, tilbyder behandling i form af psykologisk og/eller psykoterapeutisk behandling individuelt eller i gruppe til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Tabel 11 viser, hvordan de 342 behandlingsforløb fordeler sig på det enkelte center. let af behandlingsforløb i de enkelte centre varierer fra to (Joan-Søstrene) til 59 (Incest Center Fyn). Den store spredning i antal kan forklares med flere forhold, såsom geografi, centrenes størrelse, kapacitet og indhold. Nogle af centrene er alene baseret på frivillig arbejdskraft, mens andre centre fungerer som professionelle centre med lønnede psykologer og/eller psykoterapeuter tilknyttet. Behandlingsforløbene er ikke nødvendigvis afsluttet i 2011, ligesom de kan være påbegyndt før januar Tabel 11 viser de igangværende og afsluttede behandlingsforløb i 2011 og kan dermed sige noget om aktiviteten i det indeværende år. 11 Thora Center (4 behandlingsforløb) og KRIS Aalborg (1 behandlingsforløb) tages ud af optællingen for

23 Tabel 11. Behandlingsforløb fordelt på center i Albahus 30 9% Christine Centeret 40 12% CISEM Nordjylland 11 3% FrejaCentret 26 8% Incest Center Fyn 59 17% Joan-Søstrene Aarhus 2 1% Frivillig Kolding 4 1% KRIS Midt- og Vestjylland 10 3% KRIS København 21 6% KRIS Næstved 10 3% KRIS Aarhus 3 1% Kvisten Viborg 40 12% Kvisten Aarhus 31 9% Støttecenter mod incest 55 16% Alle %* * At summen af procenter ikke giver 100, skyldes afrunding af de enkelte procenter. Som nævnt ovenfor har 342 brugere givet samtykke til at deltage i Årsstatistikken 2011, mens 23 ikke har givet samtykke. 12 De indgår derfor ikke i resten af statistikken. Figur 1. Oversigtsfigur for skemaer i 2011 Skemaer for 2011: I alt 365 Skemaer med samtykke: I alt 342 Skemaer uden samtykke: I alt 23 Køn, alder og bopæl I følgende afsnit behandles fordelingen af køn, aldersgennemsnit og bopæl for brugere i behandling. Som beskrevet indledningsvist vil vægten være på oversigtstabeller, der viser udviklingen over år. I forhold til kapitlet om brugere i behandling er tidligst inddraget data fra 2009, da man tidligere opgjorde alle brugere, der kom i centrene, og ikke kun dem i behandling, og tallene derfor ikke kan sammenlignes. 12 I 2010 var andelen af personer, der ikke havde givet samtykke, 17 procent (74 personer). 23

24 Køn Kønsfordelingen blandt brugere i behandling har gennem alle tre år ligget nogenlunde stabilt på mellem procent kvinder og procent mænd (Tabel 12). Støttecenter mod incest i Danmark har i alle tre år stået for størstedelen af behandlingen af det samlede antal mænd, der har benyttet sig af et af centrene. Den store andel skyldes, at centret som et af de få i landet har tilbud rettet specielt mod mænd. Tabel 12. Brugere i behandling fordelt på køn i Mænd 54 15% 58 17% 55 16% Kvinder % % % Alle % % % Kønsfordelingen for det enkelte center i 2011 kan ses i Bilag 7. Alder I tabel 13 kan aldersfordelingen fra aflæses. Sammenlignet med aldersfordelingen i den samlede befolkning er brugerne på centrene i alle tre år overrepræsenteret i de tre yngste aldersgrupper (18-27 år, år og år). Andelen af ældre brugere (58 år+) på centrene er relativt lille sammenlignet med den generelle befolkning. 13 Disse tal fremgår ikke af tabellen. Gennemsnitsalderen for brugere, der har modtaget behandling, har de sidste tre år ligget på mellem 36 og 38 år. I 2011 er gennemsnitsalderen 37 år. 14 Den yngste bruger i 2011 er 18 år, og den ældste er 70 år. I alle tre år har gennemsnitsalderen for kvinder, der har modtaget behandling, været lidt lavere end blandt mændene. I 2011 er gennemsnitalderen for kvinder 36 år, mens den for mændene er 41 år. 15 Det lader altså til, at kvinderne er lidt yngre end mændene, når de søger hjælp. Tabel 13. Brugere opdelt efter alder i Årstal år år år 48 år + I alt % 29% 28% 17% 101%* % 28% 30% 19% 100% % 32% 29% 16% 101%* * At summen af procenter ikke giver 100, skyldes afrunding af de enkelte procenter. grundlag 2009: 356, 2010: 327, 2011: 342 Aldersfordelingen fordelt på de enkelte centre i 2011 kan ses i Bilag 8. Bopæl Brugerne, der har været i behandling i 2011, fordeler sig på 64 ud af landets 98 kommuner. Størstedelen er bosat i en af landets tre største kommuner; 15 procent i Aarhus, Ifølge Danmarks Statistik udgør gruppen af årige og gruppen af årige begge 16 procent, de årige udgør 19 procent, og de årige udgør 17 procent. Gruppen af 58 år+ udgør 33 procent ( 14 Medianen er 35 år. 15 Chi 2 -test P=0,028 (for grupper op til 58+), P=0,013 (for grupper op til 48+). 24

25 procent i København og ti procent i Odense. Herefter følger Esbjerg med fem procent og Viborg med fire procent. De resterende 59 kommuner er repræsenteret med mellem en og ni brugere. Fordelingen skal ses i lyset af den geografiske placering af centrene, hvor de fleste af de større behandlingscentre er placeret i storbyerne, men fordelingen kan også være et tegn på, at der er en koncentration af personer med senfølger af seksuelle overgreb i storbyerne. Samme mønster gjorde sig gældende i 2009 og Fordelingen af brugernes bopælsregion i 2011 fordelt på de enkelte centre kan ses i Bilag 9. Uddannelsesbaggrund Der er spurgt til brugernes skoleuddannelse, om de er i gang med en erhvervsuddannelse, samt deres højest afsluttede erhvervsuddannelse. Gennem de sidste tre år har fordelingen været nogenlunde ens. Omkring 40 procent har afsluttet folkeskoleeksamen, og omkring halvdelen har afsluttet studenter-/hf-/hh-eksamen. De resterende deler sig på de sidste to kategorier (Tabel 14). Tabel 14. Brugernes skoleuddannelse i Ikke afsluttet folkeskoleeksamen Afsluttet folkeskoleeksamen Ikke afsluttet studenter- /HF- /HH-eksamen og lign % 16 5% 15 4% % % % 25 7% 17 5% 27 8% Afsluttet studenter- /HF-/HH-eksamen og lign % % % Alle % % % I 2010 og 2011 er spurgt til, om brugeren er i gang med en uddannelse. I 2010 var 17 procent i gang med en erhvervsuddannelse, mens andelen i 2011 var 16 procent. I Tabel 15 er inddraget tal fra både 2010 og 2011, som viser brugernes højst afsluttede erhvervsuddannelse. Tallene for begge år viser, at den største andel af brugerne ingen uddannelse har (hhv. 33 procent i 2010 og 28 procent i 2011). Dernæst følger andelen af brugere med en mellemlang videregående uddannelse som deres højest afsluttede erhvervsuddannelse (hhv. 21 og 22 procent). En lidt større andel har i 2011 angivet at have en erhvervsuddannelse, som højst afsluttede uddannelse (17 procent), end tilfældet var i 2010 (13 procent), hvor den tredjestørste andel i stedet havde en kort videregående uddannelse (Tabel 15). 25

26 Tabel 15. Brugernes højest afsluttede erhvervsuddannelse i Erhvervsuddannelse 41 13% 54 17% Kort videregående uddannelse (KVU) 48 16% 54 17% Mellemlang videregående uddannelse (MVU) 64 21% 69 22% Bachelor 18 6% 27 9% Lang videregående uddannelse (LVU) 33 11% 23 7% Forskeruddannelse (Licentiat, Ph.d.) 1 0% 1 0% Ingen uddannelse % 88 28% Alle % % Det er ikke muligt at sammenligne denne gruppes uddannelsesniveau med den øvrige befolknings, idet Danmarks Statistik opdeler uddannelsesgrupperne på en anden måde, end den der anvendes i Årsstatistikken. Erhvervsuddannelse for brugere i behandling i 2011 fordelt på de enkelte centre kan ses i Bilag 10. Arbejdsmarkedstilknytning I 2010 og 2011 er der i forhold til undersøgelsen af brugernes arbejdsmarkedstilknytning anvendt samme måde at stille spørgsmål på, som bruges hos Danmarks Statistik. Det muliggør en sammenligning af arbejdsmarkedstilknytningen for brugerne på centrene og den samlede danske befolkning. I Tabel 16 ses tallene for brugernes arbejdsmarkedstilknytning og tallene for den danske befolkning fordelt på alder og samlet set i Sammenlignet med tallene for hele landet er der generelt en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet blandt brugerne på centrene i 2011, da 47 procent af disse er beskæftigede, mens tallet for hele landet er 66 procent 17 (Tabel 16). Hvis man kigger på den procentvise forskel mellem brugerne på centrene og den samlede befolkning, viser det sig, at der blandt brugerne i centrene skal ske en stigning i antal af beskæftigede på 39 procent, førend gruppen opnår samme beskæftigelsesgrad som den samlede befolkning. En større andel af brugerne på centrene end i den danske befolkning står uden for arbejdsstyrken, nemlig 45 procent, sammenlignet med den danske befolkning, hvor gruppen udgør 29 procent. Det betyder, at der skal ske et fald på 54 procent i antallet af personer udenfor arbejdsmarkedet på centrene, førend gruppen ligner den samlede befolkning. Brugernes arbejdsmarkedstilknytning i 2010 viste ligeledes, at brugerne på centrene har en svagere arbejdsmarkedstilknytning end den samlede befolkning, hvor 48 procent blandt brugerne var beskæftigede mod 67 procent i den samlede befolkning. 16 Svarkategorierne for Årsstatistikken 2009 er ikke sammenlignelige med kategorierne i 2010 og 2011, da kategorierne er ændret. 17 Webpol.dk 26

27 Kigger man nærmere på aldersgrupperne, kan man på tallene fra 2011 se store forskelle i beskæftigelsesgraden. Ser man eksempelvis på gruppen af årige, som er den gruppe, hvor flest er beskæftigede, er andelen af den samlede befolkning i beskæftigelse 86 procent, mens andelen af centrenes brugere er 49 procent. Det vil sige en forskel på i alt 37 procentpoint. En beregning af den procentvise forskel viser, at der skal ske en stigning på 76 procent i denne aldersgruppe, førend den ligner normalbefolkningen. I alt 44 procent i samme gruppe står uden for arbejdsstyrken mod 10 procent i den samlede befolkning. Det er en forskel på 34 procentpoint (Tabel 16) 18. For at ligne normalbefolkningen i denne aldersgruppe skal antallet af brugere mellem år, som står uden for arbejdsstyrken, falde med 77 procent for at ligne den samlede befolkning. I forhold til arbejdsmarkedstilknytning viser tallene stort det samme som i 2010, hvor 45 procent af brugerne i aldersgruppen år var beskæftigede mod 85 procent i den samlede befolkning. Tabel 16. Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på alder i (antal i parentes). Beskæftigede Uden for arbejdsstyrken Arbejdsløse Total Centrenes Samlede Centrenes Samlede Centrenes Samlede Centrenes Samlede brugere befolkning brugere befolkning brugere befolkning brugere befolkning år 38% (31) år 50% (42) år 49% (41) år 56% (22) 58+ år 54% (7) Alle 47% 68% ( ) 81% ( ) 86% ( ) 81% ( ) 30% ( ) 66% 52% (43) 42% (35) 44% (37) 36% (14) 46% (6) 45% 23% ( ) 12% (82.000) 10% (79.000) 14% ( ) 69% ( ) 29% 10% (8) 8% (7) 7% (6) 8% (3) 0% (0) 9% (54.000) 7% (50.000) 5% (37.000) 5% (36.000) 1% (15.000) 100% (82) 100% (84) 100% (84) 100% (39) 100% (13) 100% ( ) 100% ( ) 101%* ( ) 100% ( ) 100% ( ) (143) ( ) (135) ( ) (24) ( ) (302) ( ) Uoplyst antal for centrenes brugere = 40, svarende til 12 procent. * At summen af procenter ikke giver 100 skyldes afrunding af de enkelte procenter. Anm. let af personer i behandling på centrene dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke personer, da der kan være flergangsbrugere. Tallene er rekvireret fra Danmarks Statistik, baseret på Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), og tæller den samlede befolkning over 18 år. Beskæftigede er personer, der har arbejdet mindst én betalt time i referenceugen, eller som er selvstændige eller medarbejdende familiemedlemmer. Personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, fx på grund af ferie, sygdom eller barselsorlov, betragtes som beskæftigede. Arbejdsløse i forhold til Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for referenceugen, og som kan tiltræde et job inden for to uger efter referenceugen. Øvrige personer kategoriseres Uden for arbejdsstyrken. 8% 5% 100% Både alder og køn er væsentlige faktorer, når man ser på en persons arbejdsmarkedstilknytning. Hvis vi deler tallene for 2011 op på køn, er 44 procent af gruppen af kvinder på centrene beskæftigede mod 62 procent i den samlede befolkning af kvinder. For mændene gælder, at 64 procent af mændene på centrene er beskæftigede, mens andelen er 70 procent i den samlede befolkning af mænd (Tabel 17). 100% 18 I denne måde at opgøre arbejdsmarkedstilknytning på indgår fx studerende som beskæftigede, hvis de har haft mindst én betalt arbejdstime i den forudgående uge for spørgeskemaets udfyldelse. 27

28 Umiddelbart kunne det se ud som om, at mænd er mindre berørt på ledighed af deres problemstillinger med senfølger, eller de har et andet henvendelsesmønster. Samme mønster gjorde sig gældende i Tabel 17. Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn i (antal i parentes). Uden for arbejdsstyrken Beskæftigede Arbejdsløse Total Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Centrenes brugere 64% (29) 44% (114) 29% (13) 48% (122) 7% (3) 8% (21) 100% (45) 100% (257) Samlede befolkning 70% ( ) 62% ( ) 25% ( ) 33% ( ) 5% ( ) 5% (90.000) 100% ( ) 100% ( ) Hovedbeskæftigelse Brugerne er også i 2011 blevet bedt om at svare på, hvad deres hovedbeskæftigelse er. De fire hyppigst angivne beskæftigelsesformer er følgende: studerende (20 procent), arbejdsløs med dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse mv. (18 procent), samt funktionær/tjenestemand og førtidspensionist (begge 16 procent). De resterende kategorier ( selvstændig, medarbejdende familiemedlem, ufaglært arbejder, faglært arbejder, lærling/elev, pensionist, og andre beskæftigelsesformer 19 ) fordeler sig alle mellem nul procent og ti procent. Samme fire kategorier var ligeledes de største i Når hovedbeskæftigelsen fordeles på alder, ses det i Tabel 18, at der er en væsentligt større andel af de brugere, der er over 27 år, der er i arbejde, end af dem der er mellem år. Den største gruppe i arbejde er mellem år (50 procent). 20 Til gengæld er der en markant større andel af de unge mellem år, der er under uddannelse (50 procent), sammenlignet med resten af grupperne. Det svarer til billedet i Tendensen til, at unge oftere er under uddannelse end de øvrige aldersgrupper, må siges at afspejle det almene befolkningsmønster. 19 Under Andet er bl.a. oplyst: Fitnessinstruktør og venter på førtidspension. 20 Kategorierne selvstændig, medarbejdende ægtefælle, ufaglært/faglært arbejder, funktionær/tjenestemand og lærling/elev er talt sammen som i arbejde. 28

29 Tabel 18. Hovedbeskæftigelse fordelt på alder i år år år 48+ år 21 Alle Selvstændig 0 0% 1 1% 7 8% 9 16% 17 5% Medarbejdende familiemedlem 0 0% 0 0% 0 0% 1 2% 1 0% Ufaglært arbejder 5 6% 3 3% 7 8% 4 7% 19 6% Faglært arbejder 3 4% 18 19% 7 8% 3 6% 31 10% Funktionær/ tjenestemand 1 1% 18 19% 25 27% 9 16% 53 16% Lærling/elev 4 5% 1 1% 0 0% 0 0% 5 2% Studerende 43 50% 13 14% 7 8% 1 2% 64 20% Førtidspensionist 5 6% 10 11% 21 23% 16 29% 52 16% Pensionist 0 0% 1 1% 0 0% 6 11% 7 2% Arbejdsløs % 21 23% 16 17% 2 4% 59 18% Andet 5 6% 7 8% 3 3% 4 7% 9 6% Alle %* % %* % %* Uoplyst antal = 15, svarende til 4 procent. * At summen af procenter ikke giver 100, skyldes afrunding af de enkelte procenter. Hovedbeskæftigelse fordelt på de enkelte centre i 2011 kan ses i Bilag 11. Boform I 2011 boede omkring halvdelen af brugerne i behandling alene med eller uden barn/børn. Omkring 40 procent er samlevende eller gift med eller uden barn/børn. Samme mønster gjorde sig gældende i Årsstatistikken (Tabel 19). Sammenholdes brugerens køn med hvilken boform vedkommende har oplyst i 2011, er der en tendens til, at flere mænd bor alene uden barn/børn, mens flere kvinder bor alene med barn/børn. 23 Den samme tendens gjorde sig gældende i 2010, men ikke i Det har ikke været muligt at finde en forklaring på dette. 21 For at opnå et bedre datagrundlag, er alderskategorierne fra 48+ lagt sammen. 22 Med dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse mv. 23 Chi 2 -test P=0,066 (dog med 2 celler med mindre end 5 counts). 29

30 Tabel 19. Brugernes boform i Bor alene uden barn/børn % % % Bor alene med barn/børn 43 12% 55 17% 48 14% Samlevende/gift uden barn/børn 66 19% 60 18% 43 13% Samlevende/gift med barn/børn 86 24% 74 22% 97 29% Hjemmeboende 9 3% 14 4% 11 3% Hjemløs (24) 0 0% 1 0% 0 0% Bofællesskab/kollegium** 6 2% Andet 3 1% 10 3% 25 7% Alle %* %* % * At summen af procenter ikke giver 100, skyldes afrunding af de enkelte procenter. ** Svarkategorien Bofællesskab/kollegium var ikke med i 2010 og Det er ikke muligt direkte at sammenligne brugernes boform med den generelle befolkning, da det er forskellige opgørelsesmåder, der anvendes i henholdsvis Årsstatistikken og hos Danmarks Statistik, men ud fra et livscyklusperspektiv giver fordelingen af boform på alder alligevel fin mening. De unge mellem år bor i højere grad alene eller sammen med en partner, men har endnu ikke fået børn (54 procent). I gruppen af 38-47årige er tallene vendt, flere har fået børn og er enten samlevende eller bor alene (64 procent). Blandt den lidt ældre gruppe (48-57 år) er der igen en større andel, der bor uden børn, som måske er flyttet hjemmefra, og de bor igen alene eller sammen med en partner (Tabel ). Samme tendens gjorde sig gældende i 2009 og 2010, om end antallet af personer, der bor alene uden børn i alderskategorien 58+, er faldet i forholdet til tidligere år. Tabel 20. Brugernes boform fordelt på alder i år år år år 58+ år Alle Alene uden barn/børn Alene med barn/børn Samlevende/gift uden barn/børn Samlevende/gift med barn/børn 32 35% 34 35% 24 25% 21 48% 5 39% % 9 10% 11 11% 22 23% 6 14% 0 0% 48 14% 17 19% 12 12% 7 7% 5 11% 2 15% 43 13% 9 10% 33 34% 39 41% 11 25% 5 39% 97 29% Hjemmeboende 8 9% 3 3% 0 0% 0 0% 0 0% 11 3% 24 Ingen af brugerne har angivet Hjemløs som boform i 2009 og Chi 2 -test: P=0,000 (dog med 11 celler med mindre end 5 counts) 30

31 Andet 16 18% 4 4% 3 3% 1 2% 1 8% 25 7% Alle %* 97 99%* 95 99%* % %* % Uoplyst antal = 2, svarende til 1 procent. * At summen af procenter ikke giver 100 skyldes afrunding af de enkelte procenter. Det samlede antal brugeres boform i 2011 fordelt på de enkelte centre kan ses i Bilag 12. Brugernes behandling i centrene Det følgende afsnit handler om centrenes behandlingstilbud. I afsnittet beskrives hvilke problemer, brugeren har angivet at have ved behandlingens start, hvilke former for behandling, brugeren har modtaget på centret, samt om brugeren tidligere har modtaget behandling på andre centre, der arbejder med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. De steder, hvor det har været muligt, er opstillet oversigtstabeller over årene Problemer ved behandlingens start I Tabel 21 oplistes de problemer, som brugeren har angivet at have ved behandlingens begyndelse i årene Der har været mulighed for at sætte kryds i flere felter, og kendetegnende for alle årene er, at brugerne har haft problemer i forhold til en lang række af de oplistede svarmuligheder. Tabellen viser, at et stort flertal af brugerne har meget sammensatte problemstillinger. I 2011 har mellem 12 og 78 procent sat kryds ved en eller flere af de oplistede svarmuligheder. Ved mere end hver tredje problemstilling har således over halvdelen af brugerne sat kryds. Over halvdelen af brugerne (61 procent) har angivet 7-14 forhold, som de havde problemer med ved behandlingens start, 21 procent har angivet 1-6 forhold, 14 procent har angivet forhold, og to procent har angivet forhold. Oversigtstabellen for (Tabel 21) giver et overblik over, hvilke problemer, der hyppigst synes at forekomme hos de brugere, der starter i behandling, når de selv skal angive det, såsom fx følelsesudsving, koncentrationsbesvær og problemer i forhold til at sætte grænser. 31

32 Tabel 21. Brugernes problemer ved behandlingens begyndelse i Årsstatistikken 2009 er ikke inddraget, da svarkategorierne ikke er sammenlignelige. 32

33 Brugernes behandlingsform I forhold til spørgsmålet om, hvilken behandling, brugeren har modtaget i centret, er der mulighed for at angive flere svar, hvis personen fx både deltager i selvhjælpsgruppe og modtager individuel terapi. Tabel 22 viser, hvilken behandlingsform brugerne har modtaget i For begge år gælder, at størstedelen har modtaget individuel terapi, mens der synes at være en mindre stigning i antallet af brugere, der har modtaget gruppebehandling. Det skyldes sandsynligvis, at flere af centrene er begyndt at tilbyde gruppebehandling. Tabel 22. Brugerne fordelt efter hvilke behandlingsformer, de modtog i Anta Procen Anta Procen l t l t Individuel terapi hos psykolog eller psykoterapeut % % Familieterapi/parterapi hos psykolog eller terapeut 6 2% 2 1% Gruppeterapi hos psykolog eller terapeut 43 13% 81 24% Selvhjælpsgrupper med behandler/vejleder tilstede af og til 19 6% 18 5% Selvhjælpsgruppe uden behandler/vejleder 8 2% 13 4% Andet % 8 Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da brugerne kan have modtaget flere former for behandling. 2% I 2011 har 86 procent af brugerne angivet at have modtaget én form for behandling, mens 11 procent modtog to former for behandling, og én procent modtog tre former for behandling. Samme tendens gjorde sig gældende i En større andel kvinder end mænd modtog i 2011 individuel behandling, mens det for mændene gælder, at flere af dem deltog i gruppeterapi. 29 Samme mønster gjorde sig gældende i Det skyldes højst sandsynligt, at den største andel af mænd i denne statistik modtager behandling på Støttecenter mod incest i Danmark, der arbejder med terapeutiske mandegrupper. I resten af behandlingsformerne fordeler andelen af mænd og kvinder sig (nogenlunde) ligeligt. Brugernes tidligere behandling på andre centre I tabel 23 findes information om, hvor mange brugere i årene , der tidligere har modtaget behandling på centre, der arbejder med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. For alle tre år gælder det, at langt hovedparten ikke tidligere har modtaget behandling på et af centrene. 27 Svarkategorierne for Årsstatistikken 2009 er ikke sammenlignelige med kategorierne i 2010 og Under anden form for behandling er bl.a. oplyst: Kropskursus og lytteundervisning. 29 Chi 2 -test: P=0,000 ved individuel terapi hos psykolog eller psykoterapeut. Chi 2 -test: P=0,000 ved gruppeterapi. Begge test viser, at der er en sammenhæng mellem køn og behandlingsform. 33

34 Tabel 23. Tidligere modtaget behandling på et andet center, Tidligere behandling 60 17% 44 14% 34 10% Ikke tidligere behandling % % % Ved ikke % Alle % % % Fordelingen for de enkelte centre i 2011 kan ses i Bilag 13. Behandlingens varighed og antal behandlingsgange 188 af de 342 behandlingsforløb er påbegyndt i 2011, mens 150 er startet i behandling før På 4 af skemaerne er ikke angivet startdato. I alt 118 behandlingsforløb er afsluttet i På 118 af skemaerne er både start- og slutdato for behandlingsforløbet angivet. Heraf fremgår det, at den gennemsnitlige behandlingsvarighed for de forløb, der er afsluttet i 2011, er 397 dage, svarende til 13 måneder. I 2009 var den gennemsnitlige behandlingstid 11 måneder, og i 2010 var gennemsnitsbehandlingstiden 13 måneder. Det er vanskeligt at sige noget generelt om behandlingens varighed ud fra disse tal, bl.a. fordi der er venteliste til at komme i behandling på nogle af centrene, hvilket betyder, at der kan gå lang tid mellem den første visitationssamtale, hvor medarbejderen udfylder et skema 2, og påbegyndelsen af det reelle forløb, hvilket gør det vanskeligt at vurdere behandlingens reelle varighed. Et forhold af væsentlighed er, hvor ofte behandlingen foregår. Der er stor variation i antal gange, brugerne har været i behandling. Ser man på alle årene , ligger spredningen fra gange på et år. For alle tre år gælder det dog, at brugeren i gennemsnit har modtaget behandlingsgange på et år. Det kan måske lyde mærkeligt, at nogle brugere kun har modtaget én behandlings-gang, men det kan skyldes, at vedkommende har været i behandling året før og kun er kommet én gang i 2011, før vedkommende afsluttede behandlingen. Det kan også skyldes, at den ene gang er en visitationssamtale, der evt. har ført til, at personen er påbegyndt et andet behandlingsforløb, er henvist til andet sted, eller stadig venter på at starte i behandling. Det seksuelle overgreb De næste tabeller handler om de seksuelle overgreb, som brugerne i centrene har været udsat for. Afsnittet omhandler brugernes erindring om overgrebene, antal af personer, der har krænket vedkommende, relation til den krænkende person, den krænkende persons køn, samt om overgrebet/overgrebene er anmeldt til politiet. Hvor det er muligt sammenlignes med tallene fra tidligere år. Erindring om overgrebet Tabel 23 viser, hvor mange af brugerne i årene , der havde en klar eller delvis erindring om det seksuelle overgreb, og hvor mange, der ikke har en erindring om 30 Ved ikke var ikke en svarkategori for dette spørgsmål i 2009 og

35 overgrebet. Hovedparten har en klar eller delvis erindring, mens kun mellem 2-4 procent ikke erindrer overgrebet på tidspunktet for skemaets udfyldelse. Tabel 23. Erindring om overgrebet i Ja, klart 66% 54% 56% Ja, delvist 32% 43% 40% Nej 2% 4% 4% Alle 100% 100% 100% Uoplyst antal i 2011 = 7, svarende til 2 procent. grundlag 2009: 315, 2010:327, 2011:335 krænkere I Tabel 24 ses antal krænkere fordelt på køn i årene Tabellen viser for alle år, at lidt mere end halvdelen udsættes for overgreb af én krænker, og lidt færre end halvdelen har været udsat for overgreb af flere krænkere. Kvinder udsættes i højere grad end mænd for overgreb af flere krænkere. 31 Tabel 24. krænkere fordelt på køn Mænd Kvinder Alle Én krænker 70% 66% 69% 54% 50% 52% 55% 53% 55% Flere krænkere 30% 34% 31% 46% 50% 48% 44% 47% 45% Alle 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% grundlag 2009: mænd=50 kvinder=354 grundlag 2010: mænd=53 kvinder 259 grundlag 2011: mænd=51 kvinder=271 Krænkers køn I Tabel 25 findes information om krænkers køn i årene I langt hovedparten af tilfældene (mellem procent) angives krænker til at være en mand/mænd. For mellem 6-10 procent gælder det, at overgrebet er begået af både mænd og kvinder, mens mellem 3-4 procent har angivet krænker til at være en kvinde. Tabel 25. Krænkers køn i Mand/mænd % % % Kvinde/kvinder 15 4% 9 3% 10 3% Både mand/mænd og kvinde/kvinder 24 7% 20 6% 31 10% Alle % % % Tabel 26 viser, at mænd oftere end kvinder, bliver krænket af kvinder. Kvinderne, der modtager behandling i centrene, har i højere grad end mændene haft mandlige krænkere. Flere kvinder end mænd, der har modtaget behandling i centrene, har været udsat 31 Chi 2 -test: P=0,029, hvilket svarer til, at der er en sammenhæng mellem køn og antal krænkere. 35

36 for overgreb begået af både mænd og kvinder. 32 Dette gør sig gældende for alle årene Tabel 26. Krænkers køn og brugers køn Mandlig bruger Kvindelig bruger Krænker Mand/mænd 76% 82% 84% 91% 93% 88% Kvinde/kvinder 16% 13% 12% 2% 1% 2% Både og 8% 6% 4% 7% 7% 11% Alle 100% 101%* 100% 100% 101%* 101%* grundlag 2009: mænd=48 kvinder=260 grundlag 2010: mænd=54, kvinder=259 grundlag 2011: mænd=51 kvinder=271 * At summen af procenter ikke giver 100, skyldes afrunding af de enkelte procenter. Relation til krænkeren Tabel 17 angiver brugerens relation til krænkeren i årene Omtrent samme fordeling gør sig gældende alle tre år. Omkring halvdelen af de brugere, der har besvaret spørgsmålet, har angivet, at krænkeren var en eller flere personer inden for brugerens nære familie. Omkring en fjerdedel er personer udenfor brugerens familie og den sidste fjerdedel er angivet til at være både personer inden for og udenfor familien. Tabel 27. Hvem var krænkeren i Procen Procen Procen t t t En eller flere personer inden for klientens nære familie % % % En eller flere personer uden for klientens nære familie 80 26% 79 25% 71 22% Både en/flere personer indenfor familien og en/flere udenfor familien 73 24% 89 28% 93 29% Alle % %* %* * At summen af procenter ikke giver 100, skyldes afrunding af de enkelte procenter. Der er statistisk ikke belæg for at dele tabellen op på brugers køn og hvorvidt overgrebet er foregået inden eller udenfor familien, idet der er for få mænd i gruppen. Anmeldelse af overgrebet Tabel 29 viser antallet af brugere, der har anmeldt et eller flere overgreb til politiet i årene Omtrent samme fordeling gør sig gældende i alle tre år. 32 Chi2 test P=0,000 36

37 Tabel 29. Overgreb anmeldt til politiet i Procen Procen t t Ja, overgrebet/overgrebene fra 37 11% 34 11% 43 13% én krænker er anmeldt Ja, nogle af overgrebene fra flere 11 3% 10 3% 10 3% krænkere er anmeldt Ja, alle overgreb fra flere krænkere er anmeldt 4 1% 0 0% 1 0% Nej, ingen overgreb er anmeldt % % % Ved ikke 16 5% 5 2% 3 1% Alle % % %* * At summen af procenter ikke giver 100, skyldes afrunding af de enkelte procenter. Ser man på brugernes alder i forhold til, om overgrebet er anmeldt til politiet eller ej, viser der sig et mønster af, at jo yngre brugeren er, jo oftere er overgrebet anmeldt (Tabel 29). 33 Samme tendens gjorde sig gældende i Tabel 30. Overgrebet anmeldt efter brugerens alder i år år år 48 + år Alle Et eller flere overgreb 29 33% 16 18% 6 7% 3 6% 54 17% anmeldt Nej, ingen overgreb er 59 67% 74 82% 83 93% 51 94% % anmeldt Alle % % % % % * At summen af procenter ikke giver 100, skyldes afrunding af de enkelte procenter. 33 Chi 2 -test: P=0,000. Kategorierne Ja, overgrebet er anmeldt, Ja, nogle overgreb er anmeldt og Ja, alle overgreb er anmeldt er slået sammen og kategorien Ved ikke er taget ud. 34 Der er ingen sammenhæng mellem, om overgrebet er foregået inden for eller uden for familien, og hvorvidt overgrebet er anmeldt til politiet. Chi 2 -test P=0,104. Tallene for 2009 er ikke inddraget, da svarkategorierne var anderledes og derfor ikke sammenlignelige. 37

38 Centerbeskrivelser ALBAHUS Prinsesse Maries Allé 14, st Frederiksberg C. Tlf Hjemmeside: Centrets primære arbejdsområder var i 2011 rådgivning, behandling og undervisning/foredrag og videnformidling til fagpersoner mv. Målgruppe: Kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb, pårørende til seksuelt krænkede mennesker, krænkere (kun rådgivning), professionelle, der arbejder med problematikker om seksuelle krænkelser, samt studerende og fagfolk, der møder problematikker i deres professionelle virke. Pris: Én times individuel terapi koster 400 kr. Prisen for studerende og ikke-erhvervsaktive er 200 kr., og det koster 400 kr. om måneden for gruppeterapi. Åbningstid: Rådgivningen har åbent mandag og onsdag kl , tirsdag og torsdag kl og 16-19, samt fredag kl Sekretariatet har telefontid mandag til fredag kl Ansatte: I 2011 havde Albahus otte lønnede ansatte, syv kvinder og en mand. Derudover 23 frivillige kvinder og to frivillige mænd. Personalets faggrupper fordelte sig over psykolog, pædagog og studerende. Finansieringstyper: Statslige tilskud, kommunale tilskud, betaling for behandling fra kommuner, brugernes egenbetaling, private fonde, honorarer, samt donationer. Henvendelser: Albahus havde 435 henvendelser i Udvikling i henvendelser: 2009:199; 2010:314 (centret blev først oprettet i 2008). Behandlingsforløb: Centeret havde 30 behandlingsforløb i Udvikling i behandlingsforløb: 2009:27; 2010:37 (udvikling i faste brugere 35 : 2008:29, centret blev først oprettet i 2008). CHRISTINE CENTERET Skolebakken Aarhus C Tlf eller mobil: christinecenteret@gmail.com Hjemmeside: 35 I 2008 blev antallet af faste brugere opgjort. Fra 2009 ændrede vi målgruppen, således at der kun udfyldtes skemaer for brugere i behandling. For alle centrene gælder derfor, at udviklingen i faste brugere ikke kan sammenlignes med udviklingen i behandlingsforløb. 38

39 Centrets primære arbejdsområder i 2011 var rådgivning, behandling, bisidderstøtte, åbne arrangementer, samt undervisning/foredrag og videnformidling til fagpersoner mv. Målgruppe: Kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb, samt pårørende til seksuelt krænkede mennesker. Pris: En times behandling i centeret koster 200 kr. Åbningstid: Centerets rådgivning, café og telefon har åbent tirsdag kl , onsdag kl og torsdag kl Ansatte: Centeret havde i 2011 en lønnet kvinde og syv frivillige kvinder ansat. Centerets leder er psykoterapeut. De frivilliges faglige baggrund er ikke oplyst i skemaet, da de frivillige i Christine Centeret ikke ansættes på baggrund af fag, men på baggrund af deres personlige historie. Alle frivillige i Christine Centeret har personlige erfaringer med seksuelle overgreb. Finansieringstyper: Statslige tilskud, kommunale tilskud, private fonde, gaver og kontingenter. Henvendelser: Christine Centeret havde henvendelser i Udvikling i henvendelser: 2005:613; 2006:482; 2007:273; 2008:281; 2009:625; 2010:925. Behandlingsforløb: Centeret havde 40 behandlingsforløb i Udvikling i behandlingsforløb: 2009:45, 2010:45. (Udvikling i faste brugere: 2005:61; 2006:58; 2007:27; 2008:58). CENTER FOR INCESTRAMTE OG SEKSUELT MISBRUGTE (CISEM) Galstersgade 3, 1.tv 9400 Nørresundby Tlf info@cisem.dk Hjemmeside: Centrets primære arbejdsområder var i 2011 rådgivning og behandling. Målgruppe: Kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb, samt pårørende til seksuelt krænkede mennesker. Pris: Behandlingen i CISEM er gratis. Åbningstid: Man kan ringe på alle tidspunkter. Centret er lukket i juli måned, samt d december. Ansatte: CISEM havde i 2011 seks frivillige, heraf fire kvinder og to mænd ansat. De fordelte sig på faggrupperne psykoterapeut, socialrådgiver og bankassistent. Finansieringstyper: Kommunale tilskud, brugernes egenbetaling, samt fonde. Henvendelser: CISEM havde 33 henvendelser i

40 Udvikling i henvendelser: 2005:39; 2006:47; 2007;17; 2008:18; 2009:26; 2010:18. Behandlingsforløb: Centeret havde 11 behandlingsforløb i Udvikling i behandlingsforløb: 2009:12; 2010:6. (Udvikling i faste brugere: 2005:25; 2006:22; 2007:10; 2008:10). CENTER FOR SEKSUELT MISBRUGTE FYN (CSM-FYN) Kongensgade 72, 1. sal 5000 Odense C. Tlf info@csm-fyn.dk Hjemmeside: Centrets primære arbejdsområder i 2011 var rådgivning, selvhjælpsgrupper, bisidderstøtte, åbne arrangementer, undervisning/foredrag og videnformidling til fagpersoner mv., samt kurser for brugere. Målgruppe: Kvinder og mænd over 15 år, der har været udsat for seksuelle overgreb, samt pårørende til seksuelt krænkede mennesker. Åbningstid: Der er åbent for telefonisk, elektronisk og personlig henvendelse mandag og onsdag kl , samt tirsdag og torsdag kl Ansatte: CSM-Fyn havde i 2011 en lønnet kvindelig ansat og 25 frivillige, hvoraf 23 var kvinder, og to var mænd. De fordelte sig i faggrupperne psykolog, psykoterapeut, pædagog, lærer, socialrådgiver og kontorassistent. Finansieringstyper: Statslige tilskud, kommunale tilskud og private fonde. Centret angiver, at der i 2011 skete væsentlige ændringer i centrets samlede finansiering i forhold til 2010, hvilket betød, at centret brugte flere ressourcer på drift og administration. Ændringen har ikke påvirket ressourceforbruget i forhold til rådgivning, behandling og åbne arrangementer. Henvendelser: CSM-Fyn havde 109 henvendelser i Udvikling i henvendelser: 2005:147; 2006:90; 2007:169; 2008:71; 2009:94; 2010:87. Behandlingsforløb: Centret tilbyder ikke behandling. (Udvikling i faste brugere: 2005:99; 2006:80; 2007:34; 2008:23). 40

41 FREJACENTRET Norgesgade Esbjerg Tlf kontakt@freja-center.dk Hjemmeside: Centrets primære arbejdsområder i 2011 var rådgivning, behandling, selvhjælpsgrupper og bisidderstøtte. Målgruppe: Kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb, samt pårørende til seksuelt krænkede mennesker. Pris: Behandlingen i FrejaCentret er gratis. Åbningstid: Ikke oplyst. Ansatte: Centret har en lønnet ansat, som er lønnet 10 timer pr. måned, og tre frivillige, og de er alle kvinder. De fordeler sig i faggrupperne psykoterapeut og lærer. Finansieringstyper: Statslige tilskud, kommunale tilskud og private fonde. FrejaCentret angiver, at der i 2011 er sket væsentlige ændringer i centrets samlede finansiering i forhold til 2010, hvilket har medført, at centret har brugt flere ressourcer på åbne arrangementer. Ændringen har ikke påvirket ressourceforbruget i forhold til rådgivning, behandling, samt drift og administration. Henvendelser: FrejaCentret havde 12 henvendelser i Udvikling i henvendelser: 2005:74; 2006:24; 2007:39; 2008:38; 2009:33; 2010:52. Behandlingsforløb: Centeret havde 26 behandlingsforløb i Udvikling i behandlingsforløb: 2009:35; 2010:22. (Udvikling i faste brugere: 2005:46; 2006:47; 2007:37; 2008:34). FRK. GERTRUDS FORENING FOR INCESTRAMTE VOKSNE Skodborg Vestergade Rødding Tlf og privat frk-gertrud@mail.dk Hjemmeside: Centrets primære arbejdsområde i 2011 var rådgivning. Målgruppe: Kvinder over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb. Åbningstid: Der er åbent på telefonen hele døgnet, og mails bliver besvaret inden for 2-3 dage. Ansatte: Centret havde i 2011 fire frivillige ansatte, heraf tre kvinder og en mand. Én af de frivillige er sexolog, og en anden er pårørende. Finansieringstyper: Centret har ikke modtaget finansiering i

42 Henvendelser: Frk. Gertrud havde 64 henvendelser i Udvikling i henvendelser: 2009:87; 2010:54. Behandlingsforløb: Centret tilbyder ikke behandling. INCEST CENTER FYN Mageløs 1, 2.tv 5000 Odense C. Tlf post@incestcenterfyn.dk Hjemmeside: Centrets primære arbejdsområder i 2011 var rådgivning, behandling, undervisning/foredrag, videnformidling til fagpersoner mv., samt rådgivnings- og udredningsydelser i VISO-regi. Målgruppe: Kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb, pårørende til seksuelt krænkede mennesker, samt professionelle, der arbejder med problematikker om seksuelle krænkelser. Pris: En times behandling i centret koster 100 kr. Åbningstid: Der er telefontid mandag til fredag kl til 12.30, og uden for telefontiden kan centret kontaktes på adressen post@incestcenterfyn.dk. Ansatte: Der var i 2011 ansat fem lønnede kvinder på centret, som var psykologer og studerende. Finansieringstyper: Kommunale tilskud, betaling for behandling fra kommuner, betaling for VISO-ydelser, brugernes egenbetaling, statslige fonde/puljer (Per Ørumbevilling), samt betaling for statusattester. Incest Center Fyn angiver, at der i 2011 er sket væsentlige ændringer i centrets samlede finansiering i forhold til 2010, hvilket har medført, at centret har brugt færre ressourcer på behandling. Ændringen har ikke påvirket ressourceforbruget i forhold til rådgivning og drift og administration. Henvendelser: Incestcenter Fyn havde 114 henvendelser i Udvikling i henvendelser: 2005:157; 2006:136; 2007:107; 2008:145; 2009:135; 2010:105. Behandlingsforløb: Centeret havde 59 behandlingsforløb i Udvikling i behandlingsforløb: 2009:122; 2010:100. (Udvikling i faste brugere: 2005:142; 2006:92; 2007:90; 2008:115). JOAN-SØSTRENES RÅDGIVNING I AARHUS Klosterport 5, kld. th Aarhus C. Tlf joan8000@hotmail.com Hjemmeside: 42

43 Centrets primære arbejdsområder i 2011 var rådgivning, behandling, bisidderstøtte, samt undervisning/foredrag og videnformidling til fagpersoner mv. Målgruppe: Kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb, samt pårørende til seksuelt krænkede mennesker. Pris: Behandlingen hos Joan-Søstrene er gratis. Åbningstid: Der er telefontid mandag og onsdag kl Ansatte: Centret havde i 2011 ansat otte frivillige, alle kvinder, der fordelte sig på faggrupperne psykolog, psykoterapeut, socialrådgiver, kontorassistent og studerende. Finansieringstyper: Statslige tilskud, kommunale tilskud og private fonde. Henvendelser: Joan-Søstrene havde 6 henvendelser i Udvikling i henvendelser: 2005:4; 2006:12; 2007:10; 2008:2; 2009:18; 2010:6. Behandlingsforløb: Centeret havde 2 behandlingsforløb i Udvikling i behandlingsforløb: 2009:4; 2010: 4. (Udvikling i faste brugere: 2005:4; 2006:9; 2007:4; 2008:1). FRIVILLIG KOLDING Slotsgade Kolding Tlf info@frivilligkolding.dk Hjemmeside: Centrets primære arbejdsområder i 2011 var rådgivning, selvhjælpsgrupper, bisidderstøtte, åbne arrangementer, samt undervisning/foredrag og videnformidling til fagpersoner mv. Målgruppe: Kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb, pårørende til seksuelt krænkede mennesker, krænkere, samt professionelle, der arbejder med problematikker om seksuelle krænkelser. Pris: Behandlingen hos Frivillig Kolding er gratis. Åbningstid: Telefonen er døgnåben. Centrets åbningstider er mandag til torsdag kl Ansatte: Centret havde i 2011 en lønnet ansat, samt fire frivillige, alle kvinder. De fordelte sig på faggrupperne psykoterapeut, lærer, sygeplejerske og andet. Finansieringstyper: Frivillig Kolding arbejder med flere forskellige områder end voksne med senfølger. Henvendelser: Kolding Selvhjælp/Frivillig Kolding havde 8 henvendelser i Udvikling i henvendelser: 2007:3; 2008:5; 2009:18; 2010:12 (centret deltog ikke i 2005 og 2006). Behandlingsforløb: Centeret havde 4 behandlingsforløb i

44 Udvikling i behandlingsforløb: 2010:4. (Udvikling i faste brugere: 2007:1; 2008:4, centret deltog ikke i 2005 og 2006). KRIS MIDT- OG VESTJYLLAND Bredgade Herning Tlf helene.svendsen@kris-dk.dk Hjemmeside: Centrets primære arbejdsområder var i 2011 rådgivning, behandling, selvhjælpsgrupper, bisidderstøtte, samt støttegruppe. Målgruppe: Kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb, samt pårørende til seksuelt krænkede mennesker. Pris: En times behandling i centret koster 300 kr. For mindre bemidlede er prisen 150 kr., og for par er prisen 450 kr. Ansatte: KRIS Midt- og Vestjylland havde i 2011 ansat en lønnet kvinde, samt fem frivillige kvinder og en mand. De fordelte sig i faggrupperne psykoterapeut, studerende og andet. Finansieringstyper: Alle KRIS-afdelingerne har en samlet økonomi, som administreres af KRIS hovedkontor i Aarhus. I finansieringen indgår statslige tilskud, kommunale tilskud, betaling for behandling fra kommuner, brugernes egenbetaling, gaver, honorarer og salg af varer. Henvendelser: KRIS Midt- og Vestjylland havde 26 henvendelser i Udvikling i henvendelser: 2007:6; 2008:10; 2009:43; 2010:16 (centret blev først oprettet i 2007). Behandlingsforløb: Centeret havde 10 behandlingsforløb i Udvikling i behandlingsforløb: 2009:47; 2010:8. (Udvikling i faste brugere: 2007:8; 2008:15, centret blev først oprettet i 2007). KRIS KØBENHAVN Sallingvej 2, 1.th 2720 Vanløse Tlf bente.fogh@kris-dk.dk Hjemmeside: Centrets primære arbejdsområder i 2011 var rådgivning og behandling. Målgruppe: Kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb. Pris: En times behandling i centret koster 300 kr. Dog er prisen lavere (0-100 kr.) for eksempelvis kontanthjælpsmodtagere. 44

45 Ansatte: Centret har en lønnet kvinde ansat, samt fire frivillige kvinder og en mand. De fordeler sig i faggrupperne psykolog og psykoterapeut. Finansieringstyper: Alle KRIS-afdelingerne har en samlet økonomi, som administreres af KRIS hovedkontor i Aarhus. I finansieringen indgår statslige tilskud, kommunale tilskud, betaling for behandling fra kommuner, brugernes egenbetaling, gaver, honorarer og salg af varer. KRIS København angiver, at der i 2011 er sket væsentlige ændringer i centrets samlede finansiering i forhold til 2010, hvilket har medført, at centret har brugt færre ressourcer på rådgivning, behandling, åbne arrangementer, samt drift og administration. Henvendelser: KRIS København havde 37 henvendelser i Udvikling i henvendelser: 2005:13; 2006:45; 2007:65; 2008:35; 2009:28 (samlet for KRIS Hovedstaden og Næstved) 2010:40 (kun KRIS Hovedstaden). Behandlingsforløb: Centeret havde 21 behandlingsforløb i Udvikling i behandlingsforløb: 2009:19 (samlet for KRIS Hovedstaden og Næstved) 2010:29 (kun KRIS Hovedstaden). (Udvikling i faste brugere: 2005:53; 2006:33; 2007:48; 2008:32). KRIS NÆSTVED Ndr. Farimagsvej 26B 4700 Næstved Tlf tove.larsen@kris-dk.dk Hjemmeside: Centrets primære arbejdsområder var i 2011 rådgivning, behandling, og undervisning/foredrag, videnformidling til fagpersoner mv. Målgruppe: Kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb, pårørende til seksuelt krænkede mennesker, professionelle, der arbejder med problematikker om seksuelle krænkelser, samt kvinder på krisecenter. Pris: En times behandling koster 300 kr. For studerende og kontanthjælpsmodtagere koster behandling 150 kr., og for ubemidlede er behandling gratis. Ansatte: Centret har en lønnet kvinde ansat og syv frivillige kvinder samt to frivillige mænd. De fordeler sig i faggrupperne psykolog, psykoterapeut og pædagog. Finansieringstyper: Alle KRIS-afdelingerne har en samlet økonomi, som administreres af KRIS hovedkontor i Aarhus. I finansieringen indgår statslige tilskud, kommunale tilskud, betaling for behandling fra kommuner, brugernes egenbetaling, gaver, honorarer og salg af varer. KRIS Næstved angiver, at der i 2011 er sket væsentlige ændringer i centrets samlede finansiering i forhold til 2010, hvilket har medført, at centret har brugt færre ressourcer på rådgivning og behandling. Ændringen har ikke påvirket ressourceforbruget i forhold til åbne arrangementer, samt drift og administration. Henvendelser: KRIS Næstved havde 26 henvendelser i

46 Udvikling i henvendelser: 2010:16 (Tidligere er KRIS Næstved og KRIS Hovedstaden opgjort sammen, og det er derfor ikke muligt bagudrettet at se udviklingen for det enkelte center - se KRIS Hovedstaden). Behandlingsforløb: Centeret havde 10 behandlingsforløb i Udvikling i behandlingsforløb: 2010:7 (Tidligere er KRIS Næstved og KRIS Hovedstaden opgjort sammen, og det er derfor ikke muligt bagudrettet at se udviklingen for det enkelte center - se KRIS Hovedstaden). KRIS AARHUS Fredens Torv 2, 1.tv Aarhus Tlf kris@kris-dk.dk Hjemmeside: Centrets primære arbejdsområder i 2001 var rådgivning, behandling og bisidderstøtte. Målgruppe: Kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb, samt pårørende til seksuelt krænkede mennesker. Pris: En times behandling i centret koster 300 kr. Parbehandling koster 450 kr. Ansatte: Centret havde i 2011 en lønnet ansat og to frivillige, alle kvinder, som fordelte sig i faggrupperne psykolog og psykoterapeut. Finansieringstyper: Alle KRIS-afdelingerne har en samlet økonomi, som administreres af KRIS hovedkontor i Aarhus. I finansieringen indgår statslige tilskud, kommunale tilskud, betaling for behandling fra kommuner, brugernes egenbetaling, gaver, honorarer og salg af varer. Henvendelser: KRIS Aarhus havde 8 henvendelser i Udvikling i henvendelser: 2005:56; 2006:60; 2007:40; 2008:19; 2009:30; 2010:47. Behandlingsforløb: Centeret havde 3 behandlingsforløb i Udvikling i behandlingsforløb: 2009:22; 2010:21. (Udvikling i faste brugere: 2005:18; 2006:31; 2007:31; 2008:25). KVISTEN VIBORG Vesterbrogade Viborg Tlf viborg@kvistene.dk Hjemmeside: Centrets primære arbejdsområder i 2011 var rådgivning og behandling. Målgruppe: Kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb, samt pårørende til seksuelt krænkede mennesker. Pris: Ved betaling af 600 kr. til første samtale, efter den indledende informationssamtale, kan brugerne frit benytte centrets tilbud i et år. 46

47 Ansatte: Kvisten Viborg havde 22 frivillige kvinder og en frivillig mand, der fordelte sig i faggrupperne psykolog, psykoterapeut og jurist. Finansieringstyper: Kommunale tilskud og brugernes egenbetaling. Henvendelser: Kvisten Viborg havde 73 henvendelser i Udvikling i henvendelser: 2006:57; 2007:57; 2008:33; 2009:47; 2010:59 (centret blev først oprettet i 2006). Behandlingsforløb: Centeret havde 40 behandlingsforløb i Udvikling i behandlingsforløb: 2009:27; 2010:33. (Udvikling i faste brugere: 2006:6; 2007:19; 2008:29, centret blev først oprettet i 2006). KVISTEN AARHUS Brendstrupvej 72E, kld Aarhus N. Tlf eller mobil: aarhus@kvistene.dk Hjemmeside: Centrets primære arbejdsområder i 2011 var rådgivning og behandling. Målgruppe: Kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb, samt pårørende til seksuelt krænkede mennesker. Pris: En times behandling koster 50 kr. Åbningstid: Telefonisk træffetid onsdag kl Mobiltelefonen er åben for henvendelser udenfor onsdagens træffetid, og hvis der ikke svares, kan man lægge en besked på telefonsvareren, og man bliver herefter ringet op. Ansatte: Kvisten Aarhus havde i frivillige ansatte, heraf 13 kvinder og en mand. De frivilliges faglige uddannelse og arbejdsopgaver er ikke angivet i skemaet. Finansieringstyper: Kommunale tilskud, statslige fonde/puljer og private fonde. Henvendelser: Kvisten Aarhus havde 75 henvendelser i Udvikling i henvendelser: 2005:156; 2006:140; 2007:60; 2008:63; 2009:32 36 ; 2010:50. Behandlingsforløb: Centeret havde 31 behandlingsforløb i Udvikling i behandlingsforløb: 2009:32; 2010:34. (Udvikling i faste brugere: Der er ingen oplysninger om faste brugere i 2008 eller tidligere år). 36 Dette tal afspejler ikke Kvisten Århus reelle aktivitet, da centret oplyser at have sendt et antal skemaer ind, som aldrig er nået frem til Socialstyrelsen. 47

48 STØTTECENTER MOD INCEST I DANMARK Thorvaldsensvej Frederiksberg C. Tlf info@scmiid.dk Hjemmeside: Centrets primære arbejdsområder i 2011 var rådgivning, behandling, selvhjælpsgrupper, samt undervisning/foredrag og videnformidling til fagpersoner mv. Målgruppe: Kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb, pårørende til seksuelt krænkede mennesker, professionelle, der arbejder med problematikker om seksuelle krænkelser, samt studerende. Pris: Behandling i centret er gratis. Åbningstid: Centret har telefontid mandag kl , tirsdag kl og onsdag kl Der er professionel telefonrådgivning torsdag kl og onsdag kl , samt erfaringsbaseret telefonrådgivning mandag kl Ansatte: Centret havde i 2011 syv lønnede ansatte, seks kvinder og en mand, og 11 frivillige, heraf ni kvinder og to mænd. De fordelte sig i faggrupperne psykolog, psykoterapeut, kontorassistent og studerende. Finansieringstyper: Statslige tilskud, kommunale tilskud, betaling for VISO-ydelser, statslige fonde/puljer, private fonde, gaver og honorarer. Henvendelser: Støttecenter mod Incest havde 438 henvendelser i Udvikling i henvendelser: 2005:546; 2006:616; 2007:477; 2008:555; 2009:509; 2010:457. Behandlingsforløb: Centeret havde 55 behandlingsforløb i Udvikling i behandlingsforløb: 2009:65; 2010:63. (Udvikling i faste brugere: 2005:51; 2006:63; 2007:49; 2008:57). AABENRAA SELVHJÆLP Skibbrogade 21, st Aabenraa Tlf info@aabenraa-selvhjaelp.dk Hjemmeside: Centrets primære arbejdsområder i 2011 var rådgivning, selvhjælpsgrupper, bisidderstøtte, samt undervisning/foredrag og videnformidling til fagpersoner mv. Målgruppe: Kvinder over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb. Pris: Behandling hos Aabenraa Selvhjælp er gratis. Åbningstid: Centret har åbent for telefonisk og personlig henvendelse mandag, onsdag, torsdag og fredag kl og tirsdag kl (fredag dog kun telefonisk henvendelse). 48

49 Ansatte: Centret havde i 2011 to lønnede ansatte, begge kvinder, og 23 frivillige tilknyttet, heraf 17 kvinder og seks mænd. De fordelte sig i faggrupperne psykoterapeut, pædagog, lærer, sygeplejerske og kontorassistent. Finansieringstyper: Statslige tilskud, kommunale tilskud og gaver. Henvendelser: Aabenraa Selvhjælp havde 13 henvendelser i Udvikling i henvendelser: 2005:11; 2006:24; 2007:9; 2008:2; 2009:6; 2010:9. Behandlingsforløb: Centeret tilbyder ikke behandling. (Udvikling i faste brugere: 2005:3; 2006:5; 2007:10; 2008:0). 49

50 Bilag tabeller fordelt på centre BILAG 1: Henvendelser fordelt efter center og år Albahus Ikke oprettet Ikke oprettet Ikke oprettet Christine Centeret CISEM Nordjylland CSM Fyn FrejaCentret Frk. Gertruds Forening Ikke oprettet Ikke oprettet Ikke oprettet Ikke oprettet Incest Center Fyn Joan-Søstrene Frivillig Kolding Deltog ej Deltog ej KRIS Aalborg KRIS Midt- og Vestjylland Ikke oprettet Ikke oprettet Ikke oprettet Ikke oprettet Deltog ej KRIS København KRIS Næstved KRIS Fredericia Deltog ej Deltog ej KRIS Aarhus Kvisten Viborg Liljen Randers Ikke oprettet Ikke oprettet Ikke oprettet Ikke oprettet Ikke oprettet 12 Deltog ej Deltog ej Kvisten Aarhus Støttecenter mod incest Thora Center Deltog ej Deltog ej Aabenraa Selvhjælp Alle Bilagstabellen bringer det samlede tal for seksuelt krænkede personer og pårørende, der har henvendt sig. Det skal påpeges, at der løbende i Årsstatistikkens levetid er foretaget ændringer i registreringspraksis. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne tallene over år 37 Henvendelserne til KRIS København og KRIS Næstved blev til og med 2009 talt samlet. 38 Kvisten Aarhus oplyste i 2009, at de havde indsendt henvendelsesskemaer fra 1. og 2. kvartal, som aldrig nåede frem til Socialstyrelsen (dengang Servicestyrelsen). Kvisten Aarhus estimerede antallet til at være omkring 116. Det oplyste tal i tabellen afspejler derfor ikke det reelle antal henvendelser, som Kvisten Aarhus havde i

51 51

52 BILAG 3: Den krænkede persons køn fordelt på center Mænd Kvinder Alle Albahus 61 15% % % Christine Centeret 54 5% % % CISEM Nordjylland 8 24% 25 76% % CSM Fyn 11 10% 97 90% % FrejaCentret 3 25% 9 75% % Frk. Gertruds Forening 9 15% 52 85% % Incest Center Fyn 11 10% % % Joan-Søstrene 1 20% 4 80% 5 100% Frivillig Kolding 2 25% 6 75% 8 100% KRIS Midt- og Vestjylland 2 8% 23 92% % KRIS København 4 11% 32 89% % KRIS Næstved 5 19% 21 81% % KRIS Aarhus 3 38% 5 63% 8 101%* Kvisten Viborg 8 11% 64 89% % Kvisten Aarhus 14 19% 60 81% % Støttecenter mod incest % % % Aabenraa Selvhjælp 0 0% % % Alle % % % Uoplyst antal = 55, svarende til 2 procent. * At summen af procenter ikke giver 100 skyldes afrunding af de enkelte procenter. 52

53 BILAG 4: Den krænkede persons alder fordelt på center år år år år 58+ år Alle Albahus % % 72 17% 28 6% 17 4% % Christine Centeret % % % 99 8% 25 2% %* CISEM Nordjylland 10 39% 8 31% 3 12% 4 15% 1 4% % * CSM Fyn 43 39% 32 29% 20 18% 9 8% 5 5% %* FrejaCentret 9 75% 3 25% 0 0% 0 0% 0 0% % Frk. Gertruds Forening 13 32% 9 22% 11 27% 8 20% 0 0% % * Incest Center Fyn 40 36% 26 24% 20 18% 17 16% 7 6% % Joan-Søstrene 2 40% 0 0% 1 20% 2 40% 0 0% 5 100% Frivillig Kolding 0 0% 0 0% 7 88% 0 0% 1 13% 8 101% * KRIS Midt- og Vestjylland 4 17% 8 33% 6 25% 5 21% 1 4% % KRIS København 11 32% 11 32% 5 15% 5 15% 2 6% % KRIS Næstved 1 4% 10 42% 4 17% 6 25% 3 13% 24 KRIS Aarhus 1 13% 4 50% 1 13% 2 25% 0 0% 8 101% * 101% * Kvisten Viborg 35 49% 16 23% 12 17% 7 10% 1 1% % Kvisten Aarhus 32 51% 18 29% 11 18% 2 3% 0 0% 63 Støttecenter mod incest 101% * 92 23% % 96 24% 84 21% 16 4% %* Aabenraa Selvhjælp 3 25% 0 0% 2 17% 6 50% 1 8% % Alle % % % % 80 3% % Uoplyst antal = 104, svarende til 4 procent. * At summen af procenter ikke giver 100 skyldes afrunding af de enkelte procenter. 53

54 BILAG 5: Henvendelsesform fordelt på centre Telefonisk Personligt fremmøde Chat SMS Alle Albahus % 7 2% 37 9% % 1 0% %* Christine Centeret % 42 4% % 37 3% 0 0% % CISEM Nordjylland 27 82% 0 0% 1 3% 5 15% 0 0% % CSM Fyn 91 84% 1 1% 7 6% 10 9% 0 0% % FrejaCentret 8 67% 0 0% 0 0% 4 33% 0 0% % Frk. Gertruds Forening 10 16% 0 0% 9 14% 33 52% 12 19% %* Incest Center Fyn % 0 0% 6 5% 4 4% 0 0% % Joan-Søstrene 5 83% 0 0% 0 0% 1 17% 0 0% 6 100% Frivillig Kolding 5 63% 0 0% 1 13% 2 25% 0 0% 8 101%* KRIS Midt- og Vestjylland 15 60% 0 0% 2 8% 8 32% 0 0% % KRIS København 26 70% 0 0% 2 5% 9 24% 0 0% 37 99%* KRIS Næstved 9 36% 1 4% 7 28% 8 32% 0 0% % KRIS Aarhus 6 75% 0 0% 0 0% 2 25% 0 0% 8 100% Kvisten Viborg 64 89% 0 0% 1 1% 7 10% 0 0% % Kvisten Aarhus 50 69% 2 3% 8 11% 12 17% 0 0% % Støttecenter mod incest % 1 0% 18 4% 29 7% 0 0% % Aabenraa Selvhjælp 5 39% 0 0% 8 62% 0 0% 0 0% %* Alle % 54 2% % % % Uoplyst antal = 19, svarende til 1 procent. * At summen af procenter ikke giver 100 skyldes afrunding af de enkelte procenter. 54

55 55

56 BILAG 7: Brugernes køn fordelt på center Mænd Kvinder Alle Albahus 1 3% 29 97% % Christine Centeret 2 5% 38 95% % CISEM 6 55% 5 46% %* FrejaCentret 3 12% 23 89% %* Incest Center Fyn 8 14% 51 86% % Joan-Søstrene 0 0% 2 100% 2 100% Frivillig Kolding 0 0% 4 100% 4 100% KRIS Midt- og Vestjylland 0 0% % % KRIS København 2 10% 19 91% %* KRIS Næstved 1 10% 9 90% % KRIS Aarhus 1 33% 2 67% 3 100% Kvisten Viborg 2 5% 38 95% % Kvisten Aarhus 3 10% 28 90% % Støttecenter mod incest 26 47% 29 53% % Alle 55 16% % % Uoplyst antal = 0, svarende til 0 procent. * At summen af procenter ikke giver 100 skyldes afrunding af de enkelte procenter. 56

57 BILAG 8: Brugernes alder fordelt på center år år år år 58+ år Alle Albahus 6 7% 13 13% 9 10% 1 2% 1 8% 30 9% Christine Centeret 10 11% 11 11% 16 17% 2 4% 1 8% 40 12% CISEM 5 6% 1 1% 1 1% 2 4% 2 15% 11 3% Freja-Centret 11 12% 6 6% 8 8% 1 2% 0 0% 26 8% Incest Center Fyn 15 17% 18 18% 14 15% 11 24% 1 8% 59 17% Joan-Søstrene 1 1% 0 0% 0 0% 1 2% 0 0% 2 1% Frivillig Kolding KRIS Midt- og Vestjylland KRIS København KRIS Næstved 0 0% 0 0% 3 3% 0 0% 1 8% 4 1% 1 1% 5 5% 4 4% 0 0% 0 0% 10 3% 6 7% 7 7% 4 4% 3 7% 1 8% 21 6% 0 0% 3 3% 2 2% 4 9% 1 8% 10 3% KRIS Aarhus 0 0% 1 1% 1 1% 1 2% 0 0% 3 1% Kvisten Viborg Kvisten Aarhus Støttecenter mod incest 15 17% 8 8% 9 10% 6 13% 2 15% 40 12% 17 19% 9 9% 5 5% 0 0% 0 0% 31 9% 4 4% 16 16% 19 20% 13 29% 3 23% 55 16% Alle %* 98 98%* % 45 98%* %* %* Uoplyst antal = 0, svarende til 0 procent. * At summen af procenter ikke giver 100 skyldes afrunding af de enkelte procenter. 57

58 BILAG 9: Brugernes bopælsregion fordelt på center Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Alle Albahus 0 0% 0 0% 0 0% 25 27% 4 17% 29 9% Christine Centeret 0 0% 37 33% 3 3% 0 0% 0 0% 40 12% CISEM 10 48% 1 1% 0 0% 0 0% 0 0% 11 3% FrejaCentret 0 0% 0 0% 23 26% 0 0% 0 0% 23 7% Incest Center Fyn 0 0% 0 0% 59 66% 0 0% 0 0% 59 18% Joan-Søstrene 0 0% 2 2% 0 0% 0 0% 0 0% 2 1% Frivillig Kolding 0 0% 0 0% 4 5% 0 0% 0 0% 4 1% KRIS Midtog Vestjylland KRIS København KRIS Næstved 0 0% 10 9% 0 0% 0 0% 0 0% 10 3% 0 0% 0 0% 0 0% 15 17% 6 26% 21 6% 0 0% 0 0% 0 0% 1 1% 9 39% 10 3% KRIS Aarhus 1 5% 2 2% 0 0% 0 0% 0 0% 3 1% Kvisten Viborg Kvisten Aarhus Støttecenter mod incest 9 43% 30 27% 0 0% 0 0% 0 0% 39 12% 1 5% 30 27% 0 0% 0 0% 0 0% 31 9% 0 0% 0 0% 0 0% 50 55% 4 17% 54 16% Alle %* %* % % 23 99%* %* Uoplyst antal = 6, svarende til 2 procent. * At summen af procenter ikke giver 100 skyldes afrunding af de enkelte procenter 58

59 BILAG 10: Brugernes erhvervsuddannelse fordelt på center Alle Ingen uddannelse Forskeruddannelse (Licentiat, Ph.d.) Lang videregående uddannelse Bachelor Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsuddannelse Albahus 4 14% 9 31% 7 24% 2 7% 1 3% 1 3% 5 17% 29 99%* Christine Centeret 5 14% 12 32% 6 16% 2 5% 1 3% 0 0% 11 30% % CISEM 3 27% 0 0% 5 46% 0 0% 0 0% 0 0% 3 27% % FrejaCentret 4 17% 0 0% 4 17% 0 0% 0 0% 0 0% 15 65% 23 99%* Incest Center Fyn Joan- Søstrene Frivillig Kolding KRIS Midt- og Vestjylland KRIS København 12 21% 14 24% 9 16% 7 12% 5 9% 0 0% 11 19% %* 2 100% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 2 100% 0 0% 1 25% 2 50% 0 0% 0 0% 0 0% 1 25% 4 100% 0 0% 1 17% 3 50% 1 17% 1 17% 0 0% 0 0% 6 101%* 5 24% 0 0% 4 19% 2 10% 4 19% 0 0% 6 29% %* KRIS Næstved 2 22% 2 22% 1 11% 2 22% 0 0% 0 0% 2 22% 9 99%* KRIS Aarhus 0 0% 0 0% 1 50% 0 0% 1 50% 0 0% 0 0% 2 100% Kvisten Viborg 8 24% 9 27% 8 24% 0 0% 0 0% 0 0% 8 24% 33 99%* Kvisten Aarhus Støttecenter mod incest 4 14% 0 0% 4 14% 5 17% 1 3% 0 0% 15 52% % 5 10% 6 12% 15 29% 6 12% 9 17% 0 0% 11 21% %* Alle 54 17% 54 17% 69 22% 27 9% 23 7% 1 0% 88 28% % Uoplyst antal = 26, svarende til 8 procent. * At summen af procenter ikke giver 100 skyldes afrunding af de enkelte procenter. 59

60 60

61 BILAG 12: Brugerens boform fordelt på center Alle Andet Hjemmeboende Samlevende/gift med barn/børn Samlevende/gift uden barn/børn Bor alene med barn/børn Bor alene uden barn/børn Albahus 13 43% 5 17% 3 10% 8 27% 0 0% 1 3% % Christine Centeret 18 45% 5 13% 3 8% 10 25% 0 0% 4 10% %* CISEM 3 27% 0 0% 2 18% 3 27% 1 9% 2 18% 11 99%* FrejaCentret 9 35% 2 8% 3 12% 8 31% 0 0% 4 15% %* Incest Center Fyn Joan- Søstrene Frivillig Kolding KRIS Midtog Vestjylland KRIS København KRIS Næstved 14 24% 11 19% 8 14% 22 38% 0 0% 3 5% % 1 50% 0 0% 1 50% 0 0% 0 0% 0 0% 2 100% 2 50% 1 25% 0 0% 1 25% 0 0% 0 0% 4 100% 2 20% 0 0% 0 0% 6 60% 0 0% 2 20% % 9 43% 4 19% 1 5% 5 24% 2 10% 0 0% %* 3 33% 0 0% 1 11% 3 33% 0 0% 2 22% 9 99%* KRIS Aarhus 1 33% 1 33% 0 0% 0 0% 0 0% 1 33% 3 99%* Kvisten Viborg Kvisten Aarhus Støttecenter mod incest 10 25% 6 15% 8 20% 12 30% 4 10% 0 0% % 11 36% 4 13% 5 16% 5 16% 3 10% 3 10% %* 20 36% 9 16% 8 15% 14 26% 1 2% 3 6% %* Alle % 48 14% 43 13% 97 29% 11 3% 25 7% % Uoplyst antal = 2, svarende til 1 procent. Ingen har angivet kategorien Hjemløs i spørgsmålet om boform. * At summen af procenter ikke giver 100, skyldes afrunding af de enkelte procenter. 61

62 BILAG 13: Brugernes tidligere behandling på andre centre, fordelt på center Tidligere behandling Ikke tidligere behandling Ved ikke Alle Albahus 1 3% 28 93% 1 3% 30 99%* Christine Centeret 1 3% 38 97% 0 0% % CISEM 0 0% % 0 0% % FrejaCentret 0 0% % 0 0% % Incest Center Fyn 10 17% 47 81% 1 2% % Joan-Søstrene 0 0% 2 100% 0 0% 2 100% Frivillig Kolding 0 0% 4 100% 0 0% 4 100% KRIS Midt- og Vestjylland 0 0% % 0 0% % KRIS København 4 19% 17 81% 0 0% % KRIS Næstved 2 22% 6 67% 1 11% 9 100% KRIS Aarhus 1 33% 2 67% 0 0% 3 100% Kvisten Viborg 3 8% 36 92% 0 0% % Kvisten Aarhus 6 20% 23 77% 1 3% % Støttecenter mod incest 6 11% 49 89% 0 0% % Alle 34 10% % 4 1% % Uoplyst antal = 5, svarende til 2 procent. * At summen af procenter ikke giver 100, skyldes afrunding af de enkelte procenter. 62

63 BILAG 14: Skema

64 64

65 BILAG 15: Skema