Årsregnskabsvejledning for mindre vandværker

Transkript

1 Årsregnskabsvejledning for mindre vandværker

2 Årsregnskabsloven Lovgivning Stiller krav til hvad et årsregnskab skal indeholde. Vandforsyningsloven Stiller krav om hvile-i-sig-selv. Erhvervsstyrelsen har udsendt vejledning om: Udarbejdelse af årsregnskaber for mindre vandværker. Naturstyrelsen har udsendt vejledning om: Fastsættelse af takster for vandværkerne.

3 Hvorfor efter årsregnskabsloven? Et vandværks regnskab bliver betragtet som et eksternt regnskab. Bruges af eksterne parter/interessenter. Regnskabet bliver offentliggjort På hjemmeside Ved generalforsamling Regnskabet bliver vedlagt takstbladet til kommunen

4 Hvem vurderer regnskabet? Generalforsamlingen skal godkende regnskabet. Kommunalbestyrelsen (eller kommunens ansatte) vurderer, om regnskabet lever op til loven. Hvis ikke det lever op til loven skal bestyrelsen lave regnskabet om.

5 Hvor tit skal takstbladet godkendes? Takstbladet skal godkendes hvert år. Også selv om taksterne er uændret. Ofte vil der ske en pristalsregulering af forsyningsledningsog stikledningsbidraget. Hvis takstbladet ikke godkendes Kan vandværket bruge sidste års takstblad til aconto opkrævninger. Opkrævninger skal tilrettes, når et nyt takstblad er blevet godkendt.

6 Et årsregnskab består af Et årsregnskab En indkomstopgørelse, som kaldes resultatopgørelse En formueopgørelse, som kaldes balancen Resultatopgørelsen inddeles i: indtægter omkostninger til vedligeholdelse afskrivninger på aktiverne disponering af overskud på driften. Balancens poster er delt op i: Aktiver Passiver.

7 Resultatopgørelsen Indtægter Primære indtægter og andre driftsindtægter. De primære indtægter er relaterede til vandværkets hovedopgave nemlig at levere vand til de forbrugere, der er tilknyttet forsyningsområdet. De andre driftsindtægter vedrører områder som f.eks. salg af måleraflæsningsoplysninger til spildevandsselskabet udlejning af antenneplads eller udlejning af bygninger.

8 Resultatopgørelsen Vedligeholdelse Vedligeholdelsesudgifter kan defineres som udgifter, der anvendes til at vedligeholde et aktiv, f.eks. en boring, en havetraktor eller en bygning De aktiver, som vedligeholdes skal selvfølgelig være aktiver, der bruges til vandværkets primære drift. Forbedres eller levetidsforlænges et aktiv, skal værdien af aktivet i stedet opskrives. Vil medføre en forøget afskrivning på det forandrede aktiv

9 Resultatopgørelsen Afskrivning Når man afskriver på et aktiv f.eks. et nyt vandværk så sker det for at fordele udgiften til etableringen af aktivet over en række år. Der er altså tale om en investering fremfor en driftsudgift. Man påvirker således både resultatopgørelsen og balancen, når man afskriver på et aktiv. Udgiften fordeles på de forbrugere, der har glæde af investeringen.

10 Resultatopgørelsen Afskrivning - Eksempel Det koster måske 2,5 mio. kr. at etablere en vandværksbygning. Vandværksbygningen kan holde de næste min. 50 år, før der skal bygges nyt. Derfor skal udgiften fordeles over de næste 50 år. Det vil sige, at en ny vandværksbygning koster kr. om året (2,5 mio. kr./50 år) i gennemsnit. De kr. skal man fratrække i driftsresultatet under afskrivninger, og samtidig bliver ens aktivmasse kr. mindre værd pr. år for så vidt angår netop det aktiv.

11 Resultatopgørelsen Resultatdisponering Når man er underlagt hvile-i-sig-selv princippet, så kan man ikke udbetale udbytte eller reinvestere i vandværket. Overskud = overdækning, der skal tilbage til forbrugerne. Underskud = underdækning, som forbrugerne skal betale. Bogføres på nettoomsætning og i passiverne under en særskilt konto for over-/underdækning. Over-/underdækning er en måde til at dokumentere at man lever op til hvile-i-sig-selv princippet.

12 Balancen Aktiver Aktiverne viser, hvordan vandværket har valgt at bruge de likvider, der kommer ind fra forbrugernes betalinger. Aktiverne deles som regel op i anlægsaktiver og omsætningsaktiver.

13 Balancen Anlægsaktiver Anlægsaktiverne kan yderligere deles op i materielle anlægsaktiver immaterielle anlægsaktiver og finansielle anlægsaktiver (hvis det er værdipapirer, som man har planlagt at holde fast på længe). Fælles for anlægsaktiverne er, at de er svære at få omsat til likvider hurtigt.

14 Balancen Omsætningsaktiver Hvis man mangler penge i vandværket er det derfor nemmere at se på omsætningsaktiverne, som netop er hurtige at omsætte til likvider. Omsætningsaktiverne består af Varelagre Varedebitorer Let omsættelige obligationer og lignende Bankkonti

15 Balancen Passiver Passiverne viser, hvordan vandværket har fået finansieret sine investeringer. For vandværkers vedkommende er der sjældent tale om, at der eksisterer en egentlig egenkapital. Fremmedkapital (gæld eller kredit) skal opdeles i hvor hurtigt det bliver omsat. Banklån over 25 år betragtes som langfristet gæld. Skyldig moms, afgift af ledningsført vand og varekreditorer betragtes som kortfristet gæld

16 Passiver Overdækning Aktivering af driftsbogførte investeringer. Vandværket kan vælge mellem at værdiansætte aktivet til den oprindelige kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger eller til dagspris. Afskrivningen i de kommende år blive indtægtsført, således afskrivning ikke påvirker resultatopgørelsen. For at undgå at forbrugerne betaler anlægget 2 gange. På balancen vil både aktivet og overdækningen blive nedskrevet.

17 Modelregnskab

18 Modelregnskab To udgaver af et modelregnskab på Udgave 1 for vandværker der går fra likviditetsregnskab og straks afskrivninger af investeringer til et periodiseret regnskab med lineære afskrivninger af investeringer. Udgave 2 for vandværker der periodiserer regnskabet med lineære afskrivninger af investeringer.

19 Modelregnskab Modelregnskabet på hjemmesiden er delt op i en Word-del, der altså fås i to udgaver. Derudover ligger der en Excel-mappe, som har flere ark. Arkene består af en kontoplan, en resultatopgørelse, aktivsiden af balancen, passivsiden af balancen og to notesider til henholdsvis resultatopgørelse og balance. Meningen med de forskellige typer af modeller er: at man kan bruge Word delen til al teksten i årsregnskabet. at man kan bruge Excel-arket til at beregne alle tallene, og så kopiere informationerne i Excel-arket over i Word-delen og få samlet hele regnskabet.

20 Bestyrelsespåtegning Bestyrelsen skriver under på at årsregnskabsloven følges at årsregnskabet givet et retvisende billede Hele bestyrelsen skal kende hovedindholdet af regnskabet Det er dog normalt overladt til kassereren at sætte sig grundigt ind i regnskabets detaljer.

21 Bestyrelsens beretning Bestyrelsespåtegningen skal ikke udvikle sig til en salgstale om vandværket. Det er ikke her, at man skriver bestyrelsens beretning. Bestyrelsens beretning skal fremføres på generalforsamlingen, og kan evt. vedlægges sammen med regnskabet på generalforsamlingen og hjemmesiden.

22 Den uafhængige revisors påtegning Den uafhængige revisors påtegning er reguleret efter erklæringsbekendtgørelsen og underlagt revisorloven Erklæringer (påtegning) med sikkerhed Revisor udtrykker en konklusion, der er udformet for at øge troværdigheden og graden af tillid til en årsrapport. Har betydning for interessenterne. Kan være enten med høj grad af sikkerhed eller med begrænset sikkerhed

23 Den uafhængige revisors påtegning Revisor vil i påtegningen også kort beskrive sit arbejde, og af den beskrivelse vil det fremgå, om arbejdet er udført med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed eller begrænset sikkerhed. Det skal fremgå af revisionspåtegningen, at det er revisors ansvar at udtrykke en konklusion om regnskabet baseret på revisionen, således at revisors ansvar adskilles fra bestyrelsens ansvar for udarbejdelsen af regnskabet.

24 Anvendt regnskabspraksis Beskrivelse af regnskabsmetoder Forklare hvordan regnskabsmetoderne bruges i praksis. Anvendt regnskabspraksis er mellemregningerne for de endelige resultater. Eksempelvis skal ens regnskabsprincipper, indregningsmetoder og målegrundlag skrives ind i årsregnskabet. Der er visse ting, som skal fremgå af den anvendte regnskabspraksis. Regnskabsklasse Hvilken valuta, der anvendes Ændringer i regnskabet eller skøn og fejl.

25 Anvendt regnskabspraksis Praksis er normalt den samme som foregående år. Ændringer må foretages, hvis den kræves af en ændring i lovgivningen, den er en følge af regnskabsvejledningen eller hvis årsregnskabet ved ændring giver et mere retvisende billede af blandt andet virksomhedens aktiver og forpligtelser, egenkapital og finansielle stilling. Hvis regnskabspraksis ændres, giv oplysning i indledningen til anvendt regnskabspraksis. oplyse i hvilke poster, og hvordan eller hvor meget disse ændringer skiller sig ud fra sidste år.

26 Resultatopgørelsen Resultatopgørelsen viser hvilke indtægter og udgifter, der kan henføres til periodens drift. Dvs. der er tale om udelukkende historiske tal. Resultatopgørelsen indeholder kun hovedtal fra en bogføring, der er enten funktions- eller artsopdelt. Modelregnskabet er funktionsopdelt i produktion, distribution og administration. Hvis regnskabet skal være artsopdelt, vil det være delt op i f.eks. vareforbrug, salgs- og personaleomkostninger.

27 Resultatopgørelsen Resultatopgørelse for 2015 Note Kr. Nettoomsætning Produktionsomkostninger Bruttoresultat Distributionsomkostninger Administrationsomkostninger Resultat af primær drift Andre driftsindtægter Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Årets resultat 0

28 Balancen Balancen består af en aktivside og en passivside. De to sider skal balancere dvs. sumtallet for begge sider skal være det samme. Balancen viser historien i vandværkets økonomi. Der kommer nye aktiver til. De eksisterende aktiver bliver mindre og mindre værd. Graden af egen og fremmed finansiering af aktiverne kan variere over en årrække, og historien kan følges på passivsiden.

29 Balancen - Aktiver Balance pr. 31. december 2015 Note Kr. Aktiver Grunde og bygninger Inventar og installationer Ledningsnet Anlægsaktiver i alt Tilgodehavender fra salg m.m Andre tilgodehavender Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

30 Balancen - Passiver Balance pr. 31. december 2015 Note Kr. Passiver Overført resultat 0 Egenkapital i alt 12 0 Overdækning Gæld til reakreditinstitutter Langfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristede gæld Kreditinstitutter i øvrigt Leverandører af vare og tjeneste Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt

31 Noter Noter for både resultatopgørelsen og balancen. Skal henvise til hovedtallene Noterne viser detaljerne, dvs. tallene fra de enkelte konti i bogføring. Noten for produktionsomkostninger vil vise både udgifter til vedligeholdelse af filtre og afskrivningerne på boringer. Noterne til balancen kan f.eks. vise, at man skylder penge for: Revision, feriepenge eller moms.

32 Overdækning Overdækning er et nyt og spændende koncept, som kun retter sig mod vandværker. Begrebet findes ikke i Årsregnskabsloven, fordi overdækning ikke er et regnskabsmæssigt begreb. Grundlaget for overdækning findes i Vandforsyningsloven, som er omdrejningspunktet for al vandværksdrift. Vandværket må ikke opkræve mere end det skal bruge til et givent regnskabsår hos den gruppe af forbrugere, der aftager vand netop det samme regnskabsår.

33 Overdækning Vandforsyningslovens 52 a har en udtømmende liste over, hvilke omkostninger et vandværk må opkræve til hos deres forbrugere. Eventuel overdækning skal udlignes over en periode gennem enten investeringer eller nedsættelse af takster. Som forbruger er det IKKE muligt at få udbetalt en overdækning. Vandværket må IKKE udlodde penge til sine forbrugere. Overdækning skal enten Bruges til vandværksdrift/investeringer eller Tilbage til forbruger i form nedsættelse af taksterne.

34 Overdækning Eksempel på en plan for afvikling af overdækningen Overdækning År 1 År 2 År 3 År 4 Saldo Primo Investering Årets resultat Saldo ultimo Som det fremgår af skemaet, så er der ikke lagt op til, at al overdækningen skal væk fra år til år. Det er en løbende proces, hvor bestyrelsen skal bruge investeringsplaner og takster som værktøj til at holde en fornuftig over-/underdækning på vandværkets regnskab.

35 Bestyrelsens ansvar Forvalte generalforsamlingens beslutninger i perioden mellem to generalforsamlinger. Bestyrelsens ansvar er en vigtig del af bestyrelsesarbejdet. Et vandværk er en selvstændig juridisk person. Kan indgå aftaler og påtage sig forpligtelser. Det forhold, at det er vandværket, der har indgået en aftale, betyder ikke, at bestyrelsen kan fralægge sig sit ansvar. Bestyrelsen er underlagt de almindelige regler omkring fuldmagt, ansvar og erstatningspligt.

36 Bestyrelsens ansvar Bestyrelsen påtager sig et personligt ansvar for at handler i overensstemmelser med vedtægten, regulativet og lovgivningen. Holde sig informeret om alle forhold, der er relevante for vandværksdrift. Eksempel: Bestyrelsen skal sørge for, at der er indgået korrekte ansættelsesaftale med en driftsleder eller driftsansvarlig.

37 Bestyrelsens ansvar Som bestyrelsesmedlem skal man sørge for at være fornuftig, åben, nysgerrig og ansvarsbevidst. Danske Vandværker tilbyder i samarbejde med Tryg forsikring en bestyrelsesansvarsforsikring. Man kan ikke fralægge sig et ansvar for at forvalte sit hverv ordentligt. Bestyrelsen f.eks. forsikret mod netbanksvindel.

38 Den uafhængige revisors ansvar Sikre at regnskabet giver et retvisende billede af hvad der er sket i vandværket i det seneste år. Er ikke ansvarlig for, om det er gået godt eller dårligt i løbet af året, eller om bestyrelsen har handlet fornuftigt. Kan foretage stikprøvekontroller af bilag og konti for at kunne konkludere, at årsregnskabet giver et retvisende billede. Altså at der er sammenhæng mellem de beslutninger, som bestyrelsen og/eller generalforsamlingen har truffet og det, som regnskabet viser.

39 Den uafhængige revisors ansvar Foretage en kontrol af beholdningskonti. Er der de penge i kassen, som kassereren siger, at der er. Revisor vil også bede vandværkets bank om at sende oplysninger omkring vandværkets konti primært indestående på kontoen. Det kaldes en engagementsforespørgsel. Ansvarlig for at årsregnskabet lever op til loven. Man kan betragte revisor som offentlighedens vagthund. Revisionen kan også ses som en kontrol af at de oplysninger, som bestyrelsen har givet gennem årsregnskabet, er retvisende.

40

41 Afsluttende spørgsmål eller kommentarer?

42 Tak for i aften og kom godt hjem