mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide"

Transkript

1 mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide

2 kære forælder På de følgende sider prøver vi at give korte svar på nogle af de spørgsmål, som du og tusindvis af andre forældre stiller hver dag. Vi håber, det kan være dig til hjælp, når du som forælder skal give dit barn gode madvaner og en sund livsstil. Mad til børn 1. udgave - marts 2014 Udgivet af: Mejeriforeningen Sønderhøj Viby J Redaktion: Susan Rønholt Vasegaard Chefrådgiver, cand.brom. Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer (ansvarshavende) Faglig input og inspiration: Anne W. Ravn klinisk diætist Hanne Brandt sundhedsplejerske Anne Marie Gamskjær sundhedsplejerske Susanne Feddersen sundhedsplejerske Mad til børn kan være nyttig at læse og bruge som opslagsværk. De små plancher, der følger med hæftet, kan du fx hænge op på køleskabsdøren eller indersiden af køkkenskabet. Her har du en oversigt over nogle af de væsentligste mad-og-drikke-perioder i dit barns første 6 år. Mad til børn kan også læses på smartphones og tablets via hjemmesiden Her kan du også klikke dig videre til mere viden og flere forklaringer. God fornøjelse med mange sunde og hyggelige måltider sammen! Susan Rønholt Vasegaard, Chefrådgiver Tekst, layout og produktion Jørn Moesgård AS Fotos Rasmus Baaner Mad til børn med ekstra informationer kan læses på computer, tablet og smartphone Alle anvisninger i Mad til børn er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund mad til spædbørn og småbørn. 2 3

3 4-6 måneder Ved 6-måneders-alderen skal du gå i gang med skemad. Nogle børn er klar før, men start tidligst ved 4 måneder. HVaD kan DIT BaRN LIGe Nu? Holde hovedet Sidde med støtte Føre tungen bagud og synke maden HVoRDaN SpISeR DIT BaRN? Det anbefales, at barnet ammes fuldt ud til omkring 6-måneders-alderen Bryst eller flaske alene kan dække behovet frem til 6-måneders-alderen Dit barn er tidligst klar til skemad fra 4-måneders-alderen Fortsæt med bryst eller flaske, når du begynder med skemad HVoRDaN kan Du Se, at DIT BaRN er klar TIL SkemaD? Barnet virker ikke længere mæt og tilfreds kun med bryst eller flaske Barnet begynder at vågne flere gange om natten Barnet følger nysgerrigt med i, at andre spiser Barnet viser med krop og ansigt, at det også gerne vil smage på mad og drikke Barnet åbner munden for skeen SÅDaN STaRTeR Du med SkemaD Dit barn behøver ikke starte på skemad, før det er 6 måneder men det skal heller ikke være senere Start med skemad som smagsprøver og lad barnet blive mæt af bryst eller flaske Sørg for, at maden ikke er for varm Vælg et tidspunkt, hvor dit barn er udhvilet, og hvor du selv har tid og overskud fx om formiddagen Hav dit barn på skødet eller i en skrå stol over for dig, så I har tæt kontakt De FØRSTe FoRSØG med SkemaD Gør det tydeligt for dit barn, at nu handler det om at spise Prøv forsigtigt med en lille skefuld Måske bliver maden skubbet ud igen i begyndelsen, fordi det er nyt det behøver ikke at betyde, at barnet ikke kan lide den Vis dit barn, at du selv kan lide maden lav gode madlyde som uhmm og ahh Prøv forsigtigt igen med en ny skefuld Stop, når barnet drejer hovedet væk eller lukker munden lav en tydelig afslutning på måltidet, så barnet forstår, at I er færdige med at spise 4 5

4 4-6 måneder Se opskrifter side HVaD kan DIT BaRN SpISe Som DeN FØRSTe SkemaD? HVaD kan DIT BaRN DRIkke? VITamINTILSkuD Grød: Begynd med at give dit barn en tynd grød uden klumper tykkelse som en cremet suppe Begynd med en tynd grød af majs, hirse eller boghvede det minder i smag og konsistens om mælken, og det indeholder ikke gluten Tilsæt 1 tsk fedtstof til grøden pr. portion fx smør, olie eller plantemargarine. Hvis grøden er lavet på modermælk eller modermælkserstatning, skal du ikke tilsætte fedtstof. Variér gerne med forskellige grødtyper Gør grøden tykkere, når barnet bliver ældre og har vænnet sig til skemaden Fra 6-måneder kan du komme lidt sødmælk i grøden men kun lidt (se opskriften side 28) Hvis du vil søde grøden, kan du tilsætte 1 spsk. frugtmos af forskellig slags Færdiglavet mos og pulvergrød kan indgå som en del af barnets mad Vær opmærksom på, hvilken aldersgruppe de færdiglavede produkter egner sig til Færdiglavet mad fra butikkerne er ikke bedre end hjemmelavet grød og mos mos: Start med en luftig kartoffelmos tilsat 1 tsk fedtstof pr. portion smør, olie eller plantemargarine (se opskriften side 29) Bland efterhånden kartoffelmosen med mos af andre kogte grønsager som fx gulerod, blomkål og broccoli så dit barn lærer smagen af forskellige madvarer at kende Frugtmos kan serveres som en lille dessert for sig selv efter grønsagsmosen. Brug modne bananer eller kogte æbler og pærer uden skal. Eller brug bær (frosne bær skal koges) og frugter fra dåse uden tilsat sukker. Modermælk eller modermælkserstatning Det er også nu, at dit barn kan begynde at drikke af en kop Begynd med vand fra den kolde hane eller modermælkserstatning i kop Brug kun flasken til modermælk eller modermælkserstatning HVoR meget SkaL DIT BaRN SpISe og DRIkke? 2 eller måske 3 måltider om dagen med skemad, når I er kommet godt i gang De øvrige måltider er fortsat bryst eller flaske Giv mad, bryst eller flaske, når dit barn viser tegn på sult tidspunktet kan ikke sættes ind i et skema, og det er forskelligt fra barn til barn, hvor meget der er behov for Hold øje med dit barns signaler på, at det er mæt nogle børn vender hovedet bort, lukker munden, bliver søvnige eller falder i søvn 4-6 MÅNEDER - FORSLAG TIL DAGENS MÅLTIDER Giv dit barn D-vitamindråber 10 mikrogram om dagen undgå Giv ikke honning i de første 12 måneder kan indeholde jordbakterier, som barnets mavesyre ikke kan dræbe, og det kan derfor give en alvorlig forgiftning Giv ikke mælk og syrnede mælkeprodukter det første halve år indeholder for meget protein til det spæde barn Hvede, havre, rug, byg og spelt indtil 6-måneders-alderen det er korntyper, der indeholder gluten, som barnet først langsomt skal vænne sig til efter 6-måneders-alderen. Giv ikke rismel hver dag Spinat, rødbede, fennikel og selleri børn i den alder kan ikke tåle det høje indhold af nitrat Kød, fisk, æg og ost der indeholder for meget protein til det spæde barn Drikkevarer Modermælk eller modermælkserstatning efter behov Vand fra den kolde hane Husk: Det er forskelligt fra barn til barn, hvor meget det har behov for Morgen Formiddag Bryst eller flaske Bryst eller flaske Øve på skemad Frokost Eftermiddag Sen eftermiddag Aften Sen aften Nat Grød og evt. bryst eller flaske efter behov Bryst eller flaske Evt. bryst eller flaske Kartoffel-/grønsagsmos, måske lidt frugtmos til dessert og evt. bryst eller flaske Bryst eller flaske Evt. bryst eller flaske 6 7

5 6-9 måneder Når I er godt i gang med skemaden, kan dit barn begynde at spise familiens mad og spise selv HVaD kan DIT BaRN LIGe Nu? Begynder at øve sig i at tygge maden Sidder med støtte og mades med ske i begyndelsen Fra 7-8 måneder: Mange kan sidde selv i en høj stol og få mad Fra ca. 8 måneder: Mange kan selv tage småbidder med tommel- og pegefinger Træner i selv at drikke af kop Kan selv holde om en ske HVoRDaN SpISeR DIT BaRN? Bryst eller flaske er stadig en del af kosten Flere og flere måltider spises med ske start nu, hvis I ikke allerede er i gang Dit barn vil gerne prøve at holde om skeen Begynder at drikke af kop Efter 6 måneder kan natmad (bryst eller flaske) hæmme appetitten om dagen. Spørg din sundhedsplejerske til råds. Fra ca. 8 måneder: Kan bide og tygge små stykker blød mad HVaD kan DIT BaRN SpISe? Når det går godt med skemaden, kan barnet smage med af familiens mad Gør grød og mos grovere fx moset med en g a ff e l Tilsæt 1 tsk smør, olie eller plantemargarine til hjemmelavet grød og mos indtil barnet er 1 år. Det gælder dog ikke, hvis du bruger modermælk eller modermælkserstatning som væske. Vær forsigtig med mad med hele kerner og smådele, som dit barn kan få galt i halsen Fra ca. 6 måneder: Begynd med findelt kød, erkræ og fisk start med at tilsætte ca. 1 spsk til barnets kartoffel- eller grønsagsmos Fra ca. 8 måneder: Nu kan dit barn tygge små stykker rugbrød uden hele kerner med blødt pålæg, blød frugt i tern og bide i hele, kogte kartofler eller andre kogte grønsager 8 9

6 6-9 måneder FØDeVaReR, Du kan BRuGe Modermælk og modermælkserstatning Små slurke sødmælk som drik eller i madlavningen Syrnede mælkeprodukter naturel med 3,5% fedt (dog ikke ymer, skyr, fromage frais, kvark, ylette, græsk yoghurt) Ost Grød lavet af gryn, flager eller rugbrød fx havregrød, hirsegrød og øllebrød og evt. med 1 spsk frugtmos på toppen Fuldkornsbrød uden hele kerner og andre brød, der vejer godt til Ris, pasta og bulgur fra 8-måneder som en variation i kosten Alle grønsager rå og kogte også gerne små mængder af spinat, fennikel, rødbede og selleri (6-12-måneder højst 1 /10 af retten) Al slags frugt og bær moset, kogt eller rå (frosne bær skal koges op) Al slags kød, erkræ og indmad start med 1 spsk findelt i barnets mos Al slags fisk, magre og fede samt rejer, muslinger og rogn dog højst 25 g om ugen af store rovfisk som fx sildehaj, hellefisk, gedde, sværdfisk og tunbøffer Hårdkogte æg og æg i retter, der bliver helt gennemvarmede Variér mellem flere forskellige slags fisk, kød og indmad Mellemmåltider skal være rigtig mad fx små måltider med brød og pålæg, grønt og mælk eller grød med frugt HVaD kan DIT BaRN DRIkke? Indtil 9 måneder skal det meste af barnets mælk stadig være bryst eller flaske Holder du op med at amme før 9 måneder, skal modermælken erstattes af modermælkserstatning Vand fra den kolde hane - af kop Start med at give små slurke sødmælk til måltiderne HVoR meget SkaL DIT BaRN SpISe og DRIkke? Ca. 9-måneder: Max. ¾ liter mælk om dagen (modermælkserstatning og sødmælk) I begyndelsen: Lad skemaden være smagsprøver ikke et helt måltid Ca. 6-7 måneder: 3-4 måltider med skemad (først findelt og med alderen gradvis grovere) måltider med bryst eller flaske Ca. 8-9 måneder: 4-5 måltider med familiens mad som skemad og i små bidder måltider med bryst eller flaske Pres ikke barnet til at spise mere, end det selv har lyst til Hvis dit barn let bliver forstoppet, så tilbyd ekstra vand til måltidet VITamINTILSkuD Giv dit barn D-vitamindråber 10 mikrogram om dagen Giv dit barn jerndråber 8 mg om dagen, hvis barnet ikke med sikkerhed får 400 ml modermælkserstatning om dagen undgå Undgå at give dit barn is, kager, slik og drikke med sukker (saftevand, cola og lignende) det tager appetitten fra de rigtige måltider Spar på sukker, salt og stærke krydderier Giv ikke honning i de første 12 måneder kan indeholde jordbakterier, som barnets mavesyre ikke kan dræbe, og det kan derfor give en alvorlig forgiftning Undgå mælkeprodukter med højt proteinindhold fx skyr, kvark, fromage frais, ymer, ylette og græsk yoghurt Begræns havre, rug og især hvede og spelt i begyndelsen af perioden det er korntyper, der indeholder gluten, som barnet først langsomt skal vænne sig til efter 6 måneder 6-9 MÅNEDER - 3 FORSLAG TIL DAGENS MÅLTIDER Lav kun rismelsgrød som variation engang i mellem Undgå at give dit barn kanel fx som kanelsukker på grød eller som te med kanel Juice, fordi det kan tage appetitten og skade tænderne Spinat, rødbede, fennikel og selleri i større mængder højst 1 /10 af retten eller mosen, da børn i den alder ikke tåler det høje indhold af nitrat Højst 25 g om ugen af store rovfisk som fx sildehaj, hellefisk, gedde, sværdfisk og tunbøffer (det er fiskearter, som ophober kviksølv i kødet mere, jo større fisken er) Drikkevarer Modermælk eller modermælkserstatning Når barnet spiser skemad, skal modermælk eller modermælkserstatning først gives efter måltidet Hvis dit barn kan drikke mere end den anbefalede mængde mælk slukkes resten af tørsten med vand Små slurke sødmælk til måltiderne Morgen Bryst eller flaske Bryst eller flaske eller eventuelt grød Bryst eller flaske eller evt. grød Formiddag Grød Brød med ost og frugt Grød eller frugtmos med en skefuld tykmælk eller yoghurt naturel Frokost Grønsagsmos med kød eller fisk Middagsrester i små stykker Rugbrødshapser med pålæg fx leverpostej, torskerogn, avocado, smøreost Eftermiddag Grød eller bryst eller flaske Grød med frugt Brød med ost, frugt i små stykker fx jordbær Aften Grønsagsmos med kød eller fisk, måske lidt frugtmos til dessert Rugbrødshapser med pålæg - fx æg, middagsrester af fisk og kød lidt gnavegrønt Små stykker af kartoffel, grønsager, kød/fisk. Fedtstof eller sovs. Sen aften Bryst eller flaske Øllebrød, bryst eller flaske Evt. bryst eller flaske Nat Evt. bryst eller flaske Evt. bryst eller flaske 10 11

7 9-12 måneder Nu kan dit barn sidde med ved bordet i sin høje stol og spise stor set det samme som resten af familien HVaD kan DIT BaRN LIGe Nu? Tygge lidt grovere mad i passende bidder Sidde i høj stol uden støtte Bruge tommel- og pegefinger til at tage maden med Vil gerne prøve at spise selv med ske og g a ff e l Drikke af kop med begge hænder HVoRDaN SpISeR DIT BaRN? Du kan begynde afvænning fra flasken dit barn skal helst være vænnet helt fra flasken, når det er 1 år Efter 9 måneder er amning kun hygge og noget at drikke ikke et helt måltid for dit barn I kan fortsætte amning til dit barn er 1 år, hvis I hygger jer med det. Stop når du eller dit barn ønsker det Amning om natten er ikke nødvendig det kan nedsætte appetitten om dagen Modermælk eller modermælkserstatning kan gradvist erstattes af sødmælk Dit barn spiser med fingrene og øver sig i at spise med ske Kan bide af et stykke rugbrød og er god til at tygge HVaD kan DIT BaRN SpISe? Fra 9 måneder kan barnet spise næsten det samme som resten af familien Tilsæt fortsat 1 tsk smør, olie eller plantemargarine til hovedmåltiderne indtil barnet er 1 år fx smør til kartofler og grønsager Maden skæres i små stykker, men skal ikke moses VIGTIGT: Giv dit barn mad der skal tygges det træner mundbevægelserne og dermed taleudviklingen 12 13

8 9-12 måneder Hvor meget af hver? Se hvordan fordelingen på tallerknen bør være på side 21 FØDeVaReR, Du kan BRuGe Modermælk, modermælkserstatning, sødmælk og syrnede sødmælksprodukter Fra 8-måneder: Brød, kartofler, ris, bulgur og pasta gerne fuldkornsvarianter Alle slags grønsager halvdelen bør være grove som fx gulerødder kål, bønner og linser 1 /10 kan fx være spinat, rødbede, fennikel og selleri Al frugt rå i små stykker eller kogt (frosne bær skal koges op) Al slags kød, erkræ og indmad. Æg. Ost. Al slags fisk magre og fede samt rejer, muslinger og rogn dog højst 25 g om ugen af store rovfisk som fx sildehaj, hellefisk, gedde, sværdfisk og tunbøffer Variér mellem forskellige slags fisk, kød, indmad, grønsager og frugt HVaD kan DIT BaRN DRIkke? Modermælk eller modermælkserstatning Sødmælk i kop Vand fra den kolde hane HVoR meget SkaL DIT BaRN SpISe og DRIkke? Barnet kan ikke spise ret meget af gangen og har derfor brug for 3 hovedmåltider samt 2-3 mellemmåltider om dagen Pres ikke dit barn til at spise mere, end det selv har lyst til Hvis dit barn let bliver forstoppet, så tilbyd ekstra vand til måltidet 9-måneder: Den samlede mælkemængde incl. syrnede mælkeprodukter er højst ¾ liter Frem mod 1-års-alderen skal den daglige mælkemængde trappes ned til 3,5 dl 5 dl (½ liter) om dagen VITamINTILSkuD Giv dit barn dagligt tilskud af D-vitamin 10 mikrogram Giv dit barn dagligt tilskud af jern 8 mg indtil 1-år hvis dit barn ikke med sikkerhed får 400 ml modermælkserstatning om dagen undgå Små børn har ikke behov for is, kager, slik og drikke med sukker (saftevand, cola og lignende). Når børn får søde sager, mister de appetitten til måltiderne, og man risikerer, at de ikke får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler. Hold igen med sukker, salt og stærke krydderier Giv ikke honning i de første 12 måneder kan indeholde jordbakterier, som barnets mavesyre ikke kan dræbe, og det kan derfor give en alvorlig forgiftning Giv ikke dit barn skyr, kvark, fromage frais, ymer, ylette og græsk yoghurt det første år fordi indholdet af protein stadig er for højt for det lille barn Juice, fordi det kan tage appetitten og skade tænderne Hold lidt igen med grønsager med meget nitrat spinat, rødbeder, selleri og fennikel Højst 25 g om ugen af store rovfisk som fx sildehaj, hellefisk, gedde, sværdfisk og tunbøffer (det er fiskearter, som ophober kviksølv i kødet mere, jo større fisken er) Undgå nødder, peanuts og popcorn og hele, rå gulerødder før dit barn er mindst 3 år, da de nemt kommer i den gale hals Giv ikke dit barn mere end 50 g rosiner om ugen, da de kan have et stort indhold af svampegiften ochratoksin A 9-12 MÅNEDER - 3 FORSLAG TIL DAGENS MÅLTIDER Morgen Drikkevarer Modermælk eller modermælkserstatning Sødmælk i kop Vand fra den kolde hane Hvis dit barn kan drikke mere end den anbefalede mængde mælk om dagen slukkes resten af tørsten med vand* Yoghurt naturel eller tykmælk med havregryn og bær Brød med æg, ost, marmelade og frugtstykker Havregrød med kompot fx af jordbær Formiddag Brød med smør, æg og tomater Bolle med skæreost, æblebåde Rugbrød med fx torskerogn og agurk Frokost Eftermiddag Sen eftermiddag Øllebrød med sødmælk, æblestykker Pitabrød med hytteost, skinke og majs Rugbrød med pålæg fx makrel, avocado, ærter, kogt eller revet gulerod Blomkålssuppe og toast Middagsrester Bolle med smøreost, kiwi Banan, brød Tykmælk med revet rugbrød, pære Frugtmos med gryn og mælk Aften Fisk med grønsager og ris Kogt eller stegt champignon, kartoffel, kødtern Undgå riskiks de indeholder stoffet uorganisk arsen, der kan være kræftfremkaldende i store mængder Undgå regelmæssig brug af kanel fx som kanelsukker på grød eller som te med kanel. Hvis du engang imellem laver kanelsukker er ¼ tsk kanel til 1 spsk sukker en passende blanding. * Den anbefalede mængde mælk er inklusiv syrnede mejeriprodukter Kartofler, grønsager, kylling, sovs 14 15

9 1-3 år Nu spiser dit barn det samme som resten af familien, og maden skal være sund og varieret Hvor meget af hver? Se hvordan fordelingen på tallerknen bør være på side 21 HVaD kan DIT BaRN LIGe Nu? Får ikke længere flaske Øver sig i at spise med ske og gaffel Øver sig i at drikke af kop med én hånd Øser selv maden op ved 2-3-års-alderen Hjælper til i køkkenet fra 2-3-års-alderen HVoRDaN SpISeR DIT BaRN? Fra ca. 18 måneder spiser dit barn selv med ske og gaffel uden at spilde meget Bruger også stadig fingrene til at spise med Drikker selv af kop med én hånd HVaD kan DIT BaRN SpISe? Nu spiser dit barn det samme som resten af familien, og der skal ikke tages specielle hensyn Tilskud af ekstra fedtstof er ikke længere nødvendigt, fordi dit barn ikke vokser så hurtigt mere FØDeVaReR, Du kan BRuGe Masser af grød, gryn og brød hver dag helst fuldkornsvarianterne Frugt og grønsager hver dag både friske og tilberedte Kød, erkræ, indmad, fisk og æg som pålæg og til den varme mad Kartofler, ris og pasta variér og brug helst fuldkornsprodukter Syrnede mejeriprodukter af letmælkstypen Ost HVaD kan DIT BaRN DRIkke? Letmælk Vand fra den kolde hane HVoR meget SkaL DIT BaRN SpISe og DRIkke? Giv gerne dit barn 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider med fx brød, grønt, frugt eller yoghurt med havregryn lad barnet bestemme mængden Dit barns appetit kan svinge meget fra dag til dag lad det selv bestemme hvor meget det kan spise Pres ikke barnet til at spise mere, end det selv har lyst til Minimum 3,5 dl og højst 5 dl (½ liter) letmælk og syrnede letmælksprodukter om dagen 16 17

10 1-3 år VITamINTILSSkuD DeT SkaL Du undgå Morgen Formiddag Frokost Eftermiddag Sen eftermiddag Giv dit barn dagligt tilskud af D-vitamin frem til 2 år 10 mikrogram Har dit barn mørk hud eller har arme og ben tildækkede om sommeren, skal du fortsætte med et dagligt tilskud af 10 mikrogram D-vitamin resten af barndommen 1-3 ÅR 4 FORSLAG TIL DAGENS MÅLTIDER Drikkevarer Letmælk Vand fra den kolde hane Hvis dit barn kan drikke mere end den anbefalede mængde mælk om dagen slukkes resten af tørsten med vand* Havregrød med æble og rosiner Skorpe med smøreost, bladselleri, gulerod Rugbrød med kartoffel, sild, jordbær, peberfrugt Tortillas, spegepølse, tomat, salat Tykmælk med revet rugbrød Bolle med torskerogn, pærestykker Brød med makrel i tomat, hytteost, skinke, gulerod Bolle med leverpostej, appelsinbåde Rugbrød med smøreost, franskbrød med banan Gnavebrød, lille yoghurt naturel, frugt Frikadelle, kartoffelsalat, fintrevet råkost af æble og kål Bolle, frugt-/grønttallerken Øllebrød med letmælk eller havregrød, lidt frugt ½ bolle med ost, banan eller anden frugt Rugbrød med leverpostej, torskerogn, avocado og banan, kogt gulerod, agurk, rød peberfrugt Tykmælk med revet rugbrødsdrys og bær. ½ bolle med smør, æblestykker Risengrød Frugt-/grønttallerken Frugtsalat Grønttallerken fx agurk, grønne bønner, ærter, majs, rød peberfrugt Aften Lasagne, brød, salat Bøf, kartoffel, sovs, bønner Laks i ovn, kartoffelbåde, spinat * Den anbefalede mængde mælk er inklusiv syrnede mejeriprodukter Begræns is, kager, slik og søde drikke som saftevand, cola og lignende Begræns mængden af frugtyoghurt, drikkeyoghurt og kakaomælk på grund af sukkerindholdet, der tager appetitten fra hovedmåltidet og kan skade tænderne Begræns mængden af skyr, kvark, fromage frais, ymer, ylette og græsk yoghurt det første år fordi proteinindholdet er meget højt Juice, fordi det kan tage appetitten og skade tænderne Højst 25 g om ugen af store rovfisk som fx sildehaj, hellefisk, gedde, sværdfisk og tunbøffer (det er fiskearter, som ophober kviksølv i kødet jo mere, jo større fisken er) Giv ikke dit barn nødder, peanuts, popcorn og hele, rå gulerødder før det er mindst 3 år, da de er lette at få galt i halsen Giv ikke dit barn mere end 50 gram rosiner om ugen, da de kan have et stort indhold af svampegiften ochratoksin A Undgå riskiks de indeholder stoffet uorganisk arsen, der kan være kræftfremkaldende i store mængder Giv kun det 1-2-årige barn kanel ved særlige, sjældne lejligheder. ¼ tsk kanel til 1 spsk sukker er et passende blandingsforhold. Kylling, kartoffel, tomater bagt i ovn. avocadomos, revet gulerod, jordbærgrød med mælk Gør hverdagen nemmere planlæg maden Lav gerne en madplan for en uge af gangen gem den, for den kan bruges igen Lav en indkøbsliste efter madplanen køb stort ind til hele ugen eller flere dage og fyld kun op med mælk og småting i løbet af ugen. Det sparer masser af tid. Lav mad til flere dage og frys kød, fisk, grønsager og frugt i mindre portioner Lav lidt ekstra til madpakkerne til pålæg og i salatbøtter Tænk fx: dage med svin, okse, kalv eller lam - 2 dage med fisk dage med erkræ eller æg - 1 rugbrødsdag - 1 vegetardag eller grøddag Tænk på Y-tallerkenen fra side 21, når du planlægger måltidet Tænk: - Grønsager til alle hovedretter og til frokost gerne forskellige slags - Brød, gryn, ris, pasta eller kartofler til alle måltider variér og vælg fuldkornsprodukterne - Drik mælk eller vand til maden - Afslut gerne måltidet med lidt frugt også til frokost eller mellemmåltider GØR mad TIL en oplevelse Allerede omkring 1-års-alderen kan dit barn være aktivt i køkkenet lad det røre, smage og snuse til de forskellige madvarer Med alderen kan du lade dit barn deltage i mere og mere under opsyn Lad barnet være med til at købe ind og fx selv vælge frugt Lad dit barn være med til at finde varer med Fuldkornsmærket og Nøglehulsmærket Lad dit barn være med til at bestemme menuen men husk: Et barn har ikke den erfaring og fantasi til sund mad, som du har så du sætter rammerne Giv fx dit barn 2 gode muligheder at vælge imellem fx: - Lasagne eller spaghetti med kødsovs? - Den flotte makrel eller den sjove fisk med alle tænderne? Lad dit barn være med til at lave mad en dag i weekenden, når du har tid til at rydde op bagefter Sæt tid af og lad barnet lave nogle sjove ting. Giv hele tiden 2 valgmuligheder: - Vil du skrælle kartofler eller vil du drysse krydderier på kyllingen? - Vil du proppe dild i maven af fisken eller vil du skylle salaten? - Vil du forme bøffer eller stege løg? (med svømmebriller på går det fint) Lad være med at presse det skal være en sjov fælles aktivitet, og der ér dage, hvor tingene bare skal gå hurtigt, og hvor det bliver besværligt, hvis barnet skal hjælpe til Vær nysgerrige sammen smag, mærk, snak og prøv 18 19

11 3-6 år 3-6 år Du skal fortsætte med at være en god rollemodel og sørge for, at dit barn får gode mad- og drikkevaner og en sund livsstil 1 /5 kød, fjerkræ, fisk, æg, ost 2 /5 grønsager og frugt 2 /5 kartofler, brød, ris, pasta HVoRDaN SpISeR DIT BaRN? Dit barn spiser nu som resten af familien Barnet øser selv mad og drikke op Det er de voksne, der bestemmer, hvad der skal spises barnet bestemmer hvor meget HVaD er GoDT FoR DIT BaRN at SpISe? De 10 officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen gælder for hele familien De voksne er rollemodeller for barnet spis selv med af dét, du vil have dit barn til at spise DE OFFICIELLE KOSTRÅD Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker drik vand HVoRDaN SpISeR man efter kostrådene? Tænk dig, at tallerknen er delt op i 3 dele som et Y Tegningen viser, hvor meget de enkelte madvarer bør fylde Ved sammenkogte retter med kød: - Brug dobbelt så mange grønsager som kød i retten - Lad kartofler, ris eller pasta fylde halvdelen af tallerknen den sammenkogte ret den anden halvdel Drik gerne mælk til maden, og sluk ellers tørsten i vand Varier mellem forskellige grønsager, forskelligt kød og forskellige fiskearter Prøv nye madvarer vær nysgerrig og modig sammen med dit barn Dit barn skal spise sig mæt i sunde måltider SØDT? Gør det til en målsætning at dit barn ikke får slik, cola, snacks og kager til hverdag Max. ½ liter sodavand, cola og saft om ugen Man skal være sulten for at kunne spise rigtig mad, så lad være med at servere søde sager lige før aftensmaden Fortæl bedsteforældre, familie og venner om jeres ønsker til barnets madvaner 20 21

12 Spisetid - en hyggelig samlingsstund stemningen omkring spisebordet Stemningen: Spisevaner grundlægges tidligt gennem de oplevelser barnet får, når I spiser sammen Det er de voksne, der har ansvaret for at skabe den gode stemning Lad familien samles til mindst et måltid dagligt og sørg for, at der er tid nok Sørg for, at I som forældre er enige om, hvad der er et godt familiemåltid hos jer men lad være med at diskutere det ved bordet Bliv ved bordet, vær til stede og deltag i samtalen sæt fx telefonen på lydløs og læg den væk Når I spiser: Vis og fortæl barnet tydeligt, at nu handler det om at spise Vær en god rollemodel Vis at de voksne selv kan lide maden Lad barnet spise med som en vigtig del af familien men ikke som centrum De voksne bestemmer, hvad der skal spises barnet bestemmer hvor meget Lad barnet sidde i fred og spise og lege lidt med maden sig stop hvis dine grænser bliver overskredet Brug måltidet som en mulighed for at tale om dagen, der er gået Tænk praktisk: Det skal være nemt at rydde op bagefter. Voksdug, barneforklæde og plastikservice forebygger mange ærgrelser. Giv dit barn opgaver, der svarer til dets alder fx hjælpe med at dække bord eller sende brødkurven rundt. Børn kan mere, end du tror og elsker at hjælpe til. Go morgenbord De fleste børn kan godt lide at dagens første måltid er overskueligt, trygt og velkendt Er forældrene stresset, påvirker det børnene planlæg jeres morgen aftenen før Stå op i god tid Lad barnet sidde i fred og ro med maden Er dit barn en langsom starter med lille appetit om morgenen er lidt, men næringsrigt, bedre end sød lokkemad Snak gerne om hvad der skal ske denne dag Hyggemad Hyggemad er når man sidder sammen, spiser noget og har det rart Hyggemad behøver slet ikke være noget sødt Gør det til en vane, at det er mere groft og grønt end sødt og blødt Gør det sunde til en del af en hyggestund og en god oplevelse fx: - Gulerodsstave - Frosne, grønne bønner (er sjove at spise) - Cherrytomater - Æblebåde - og dyp i sjove ting avocadomos, A38 med paprika eller hvidløg, yoghurt med honning eller bananmos FØR AFTENSMADEN På dette tidspunkt er de fleste børn er ved at være trætte og sultne Et sultent barn bliver ofte irritabelt Udfyld tiden før maden er klar med lidt at gnave i fx lidt af grønsagerne fra aftenens måltid 22 23

13 Kræsen eller..? Ingen børn er født kræsne Det er naturligt, at dit barn er skeptisk over for ny mad Smag udvikles gennem eksperimenter lad dit barn undersøge maden, pille ved maden, snuse til den, smage på den, lege med maden Jo flere ting dit barn har smagt i løbet af de første par år, jo nemmere bliver det at prøve nye retter senere hen Det er nemmest at få næringsstoffer nok, hvis man kan lide mange ting prøv nye ting De fleste familier oplever perioder, hvor deres barn ikke vil spise bestemte madvarer Sørg for at dit barn smager på alle dele af maden hver gang, den bliver serveret Lad gerne barnet spytte maden ud igen, hvis det ikke kan lide smagen Lad være med at gøre et stort nummer ud af det, men servér den nye, fremmede ting gentagne gange gerne et par gange om ugen Det er helt almindeligt, at mindre børn skal smage nye ting 8-12 gange, før de lærer at holde af smagen nogle skal endda bruge endnu flere forsøg. Men det lykkes som regel! SÅDAN GÅR DET NEMMERE Sørg for at barnet er sultent, når I skal til at spise Lav mad til hele familien uden særlige hensyn til barnet Tilbyd ikke særforplejning, men vær sikker på, at der i hvert fald er en madvare på bordet, som barnet kan lide Lov aldrig lækkerier som belønning for at spise maden Husk: Der sker ikke noget ved, at dit barn springer et måltid over Om de signaler, du sender Vis, at I voksne selv glæder jer til at spise den lækre mad lav gode madlyde som uhmm og ahh Skab en god stemning omkring spisebordet Barnet fornemmer hurtigt, hvis en af de voksne synes, det er en sur pligt at spise sund mad Hvis mor fx ikke er vild med fisk, kan far og barn nyde fisk, når mor ikke er hjemme Serverer du vand eller mælk til dit barn, så drik det samme selv Lad være med at tale om barnets appetit og spisevaner ved bordet snak om alt muligt andet hyggeligt Underhold ikke andre om dit barns spisevaner 24 25

14 OM MÆLK Mælk spiller en stor rolle gennem barndommen De fleste børn i Danmark trives godt med mælk og mælkeprodukter mælk i barndommen Alder Mælketype Mængde 0-6 måneder Modermælk, modermælkserstatning. Appetitten er forskellig pres ikke dit barn til at spise. Spørg sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl. 6-9 måneder Modermælk, modermælkserstatning, sødmælk, syrnede mælkeprodukter af sødmælk 9-12 måneder Modermælk, modermælkserstatning, sødmælk, syrnede mælkeprodukter af sødmælk 1-3 år Letmælk og syrnede mælkeprodukter med max. 1,5% fedt 3-6 år Skummetmælk, minimælk eller kærnemælk, max 0,5 % fedt Syrnede mælkeprodukter max 0,7 % fedt HVoRFoR mælk? Mælkeprodukter er rige på proteiner og calcium, som er nødvendige for barnets normale vækst og knogleudvikling Mælk indeholder desuden fosfor, kalium, jod, B 2-vitamin og B 12-vitamin. Jod bidrager til barnets normale vækst. Mælk er hele livet en vigtig kilde til næringsstoff er HVILkeN mælk? Holder du op med at amme, før dit barn er 9 måneder, skal modermælken erstattes af modermælkserstatning Det er vigtigt, at barnet i de første leveår får lidt mere fedt end det, der er i familiens mad. Det kan gøres ved, at barnet drikker sødmælk og senere letmælk. I takt med at barnet bliver lidt ældre og vokser langsommere, skal mælken være mere mager Alle slags drikkemælk og syrnede mælkeprodukter indeholder de samme næringsstoffer uanset fedtindhold Mælk direkte fra koen skal varmes før brug for at dræbe eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier: Giv mælken et hurtigt opkog, mens du rører, og køl hurtigt ned igen. Læs mere om mælk på maelken.dk Mest modermælk eller modermælkserstatning, 2-3 måltider. Hvis modermælkserstatning: Ca. ¾ liter Sødmælk: Små slurke af kop Syrnet mælk: Smagsprøver Samlet mælkemængde trappes gradvist ned fra ca. ¾ liter ved 9 måneder til 3,5-5 dl ved 1 år. Gradvis større andel af sødmælk Totalt 3,5-5 dl mælk og mælkeprodukt om dagen. Totalt 3,5-5 dl mælk og mælkeprodukt om dagen. HVoR meget mælk? Følg skemaet, og lad ikke dit barn få mere mælk end anbefalet så er der også appetit tilbage til den øvrige mad. Mælk og mælkeprodukter, som du bruger i madlavningen, tæller også med i dagens ration. Der gælder samme mængder for mælk direkte fra koen som for mælk fra butikkerne om allergi Man kan ikke selv finde ud af, om ens barn har allergi kontakt lægen, hvis du er i tvivl Hvis forældre eller søskende har eller har haft allergi fx astma, børneeksem eller høfeber har barnet større risiko for også at udvikle allergi Er dit barn disponeret for allergi, anbefales det: - At du udelukkende ammer, indtil barnet er mindst 4 måneder det nedsætter risikoen for at barnet senere udvikler allergi - Hvis ikke du kan amme eller må supplere med modermælkserstatning, skal det være en særlig højt hydrolyseret modermælkserstatning. Spørg din sundhedsplejerske. Efter 4 måneder skal du lade dit barn spise og drikke det samme som alle andre børn i aldersgruppen. Der er ingen forebyggende virkning ved at give særlig mad, når barnet er mere end 4 måneder. om mælkeallergi Sæt aldrig et barn på diæt, uden at der er en lægelig diagnose 1-2% af alle spædbørn udvikler mælkeallergi I løbet af et års tid forsvinder mælkeallergien hos halvdelen af børnene 90% af alle børnene er vokset fra mælkeallergien, når de er 3 år Mælkeallergi skyldes overfølsomhed over for mælkens proteiner Derfor tåler børn med mælkeallergi heller ikke uhomogeniseret, økologisk eller biodynamisk mælk heller ikke upasteuriseret mælk direkte fra koen Mælkeallergi kan kun behandles med en diæt, der er helt fri for mælk det gælder også mælk og mejeriprodukter fra får og geder Soja-, mandel-, ris- og havredrikke kan ikke erstatte mælk, da næringsstofindholdet er helt anderledes Læs varedeklarationer vær opmærksom på, at mælk og mejeriprodukter kan indgå skjult eller med andre navne i fødevarer om LakToSeINToLeRaNCe Mælk indeholder laktose et andet ord for mælkesukker Modermælk indeholder dobbelt så meget laktose som mælk fra køer Fra fødslen kan alle børn fordøje laktose og 95% af alle danskere bevarer denne evne hele livet Men hos nogle få børn svækkes laktosefordøjelsen i 2-6 års alderen Det er især børn af anden etnisk oprindelse end dansk, der bliver laktoseintolerante Symptomerne er diarré, oppustethed og mavekneb det er ikke farligt, men det er ubehageligt man behøver ikke droppe al mælk Uden mælk er det i praksis umuligt at dække et barns behov calcium via maden De fleste med nedsat laktosefordøjelse kan dog stadig drikke lidt mælk ad gangen uden at få symptomer bedst når mælken indgår i et måltid sammen med anden mad Der er mindre laktose i syrnede mælkeprodukter end i drikkemælk her er laktosen blevet omdannet til mælkesyre under syrningen Skæreost indeholder så lidt laktose, at stort set alle laktoseintolerante kan spise ost uden problemer Man kan også købe laktosefrie mælkeprodukter med samme indhold af næringsstoffer som i mælk Hvis du udelukker mælk fra barnets kost Soja-, mandel-, ris- og havredrikke kan ikke erstatte mælk, da næringsstofindholdet er helt anderledes Tal med din læge, sundhedsplejerske eller diætist om, hvordan du dækker barnets behov uden mælk i kosten 26 27

15 Sådan laver du grød Begynd med grød lavet af milde og søde meltyper majsmel, hirsemel eller boghvedemel Lav grøden tynd, når barnet skal øve sig på skemad brug kun halvdelen af den mængde mel, opskriften siger Gå op til fuld melmængde, når I er kommet godt i gang det gør grøden tykkere, så den mætter mere Starter dit barn på skemad i 4-5 månedersalderen, skal du bruge modermælk eller færdigblandet modermælkserstatning Sødmælk kan bruges, når dit barn er over 6 måneder Tilsæt 1 tsk fedtstof smør, olie eller plantemargarine til grøden, hvis du bruger sødmælk eller der er ekstra vand i Brug en gryde med lille bund - det er nemmere at styre konsistensen, når der ikke fordamper så meget vand BaSISGRØD TYND GRØD: ¼ dl majsmel, hirsemel eller boghvedemel ca. 15 gram GROVERE GRØD: ½ dl majsmel, hirsemel eller boghvedemel ca. 30 gram 1½ dl koldt vand 1 tsk smør, olie eller plantemargarine ½ dl modermælk, færdigblandet modermælkserstatning eller sødmælk* Pisk mel sammen med vand i en lille gryde Bring grøden i kog mens du pisker Kog ved svag varme som angivet på em ballagen rør i grøden nogle gange Sluk for varmen rør fedtstof og mælk i Lad grøden køle af, til den har spisetemperatur Tip Du kan variere grøden ved at tilsætte lidt frugtmos til sidst eller som topping fx kogte, skrællede æbler og pærer (kog i lidt vand 5-10 minutter) eller mosede modne bananer, melon eller avocado Sådan laver du mos Kartofler er et godt udgangspunkt for mos de har en mild smag Variér smagen ved også at tilsætte andre grønsager men lad kartoflerne fylde mest, så barnet bliver mæt Fra 6 måneder kan du bruge alle slags grønsager tilsæt fx gulerødder, broccoli, og grønne bønner. Begræns dog mængden af spinat, rødbede, fennikel og selleri til 1 /10 af mosen. kartoffelmos med GRØNSaGeR 125 gram kartofler 75 gram grønsager 1-2 dl vand 1 tsk. smør, olie eller plantemargarine ½ dl modermælk, færdigblandet modermælkserstatning eller sødmælk* Skræl kartofler og rens friske grønsager Frosne grønsager behøver ikke at tø op før de koges Læg kartofler og grønsager i en lille gryde hæld vand på, til det dækker Bring gryden i kog under låg og skru ned, når det koger Kog kartofler og grønsager ca. 15 minutter eller til de er møre under låg, mens vandet bare lige bobler Hæld vandet fra Mos grønsagerne med en gaffel eller brug en blender eller pres med en ske gennem en si, hvis konsistensen skal være finere Hvis du blender kartofler alene, bliver konsistensen mere klistret Rør fedtstof i, tilsæt mælk og lad mosen køle af til spisetemperatur * Du kan bruge sødmælk, hvis barnet er over 6 måneder. Brug ikke mere sødmælk end opskriften siger. * Du kan bruge sødmælk, hvis barnet er over 6 måneder. Brug ikke mere sødmælk end opskriften siger

16 Lidt om madpakker Madpakken skal smage godt den skal være et højdepunkt på dagen og give dit barn energi til at lege og lære Madpakken skal være nem at spise fx klap-sammen-mad, gnavemad, salatboks, pitabrød med fyld Den skal se lækker ud, når den pakkes ud foran kammeraterne Og måske er det bedst, at madpakken ikke lugter Madpakken laves Lav en liste over madpakkeønsker sammen med barnet hæng den op, så den er synlig Tænk på madpakken, når I laver aftensmad et ekstra kyllingelår, fiskefrikadelle, pizza, pasta eller gnavegrønt Lav gerne madpakken i fællesskab Brug små plastbægre med låg eller pak hver ting ind for sig i husholdningsfilm eller madpapir Husk den søde hilsen uden sukker fx frisk frugt, lidt nødder eller tørret frugt, ærter, brød i sjove faconer, en sød serviet eller en tegning Om brød og pålæg Fuldkornsbrød hører altid til i madpakken det mætter Skær groft brød i tykke skiver, lav klap-sammen-mad eller som gnavebolle Smør fx et tyndt lag kvark eller smøreost på brødet, hvis pålægget ikke hænger fast af sig selv Hårdkogte æg pil-selv eller i skiver Kødpålæg med max. 10 gram fedt pr. 100 gram Ost med max. 17 gram fedt pr. 100 gram Tunfisk i vand, makrel i tomat, torskerogn, rest af bagt laks eller fiskefrikadelle i bægre med låg Pita-brød + små bægre med fx ærter, majs, tun, skaldyr, gulerodstern, salat og dressing, så dit barn selv kan hygge sig med at bygge sin mad Om grønt Stave eller stykker af gulerødder, agurk, kinaradise eller blegselleri, radiser, små tomater, sukkerærter, blomkål, peberfrugt, grønne bønner eller et stykke kogt majskolbe Lav fx en dip til grønsagsstavene Pynt madderne med grønt over eller under pålægget salatblade, agurkeskiver, fintsnittet hvidkål, avocado (dryp med citron, så den ikke bliver brun) og måske en pesto En god salat gerne med kål og rodfrugter Kogte og bagte grønsager fra aftensmaden Om frugt Æble, pære, banan, blommer, nektariner, klementiner lige til at tage med i en pose Appelsiner i både, udskåret ananas, kiwi, melon, vindruer i et lille bæger Sæsonens bær jordbær, hindbær, solbær, brombær Tilmeld dig madpakk en på og få nye idéer til sunde og spændende madpakker 30 31

17 Vil du vide mere? Informationerne fra dette hæfte kan du også læse på din computer, tablet og smartphone. Og her kan du få flere oplysninger og inspiration, hvis du vil vide mere. Mad til spædbørn & småbørn En bog udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen med nyttige oplysninger til forældre om mad og drikke. Bogen kan købes på de fleste apoteker og hos Komiteen for Sundhedsoplysning, telefon Bogen kan også læses og downloades på Fødevarestyrelsens hjemmeside om mad, måltider og motion Her har Mejeriforeningen samlet fakta og viden om mælk som en del af vores kost livet igennem. Få svar på dine spørgsmål om mælkeprodukter og ernæring på hjemmesidens brevkasse og følg med i tidens debat på bloggen. Karolines Køkken har mere end opskrifter alle er testet og med tilhørende foto og næringsberegning. Du kan abonnere gratis på ugens madplan på mail, og du kan downloade apps til smartphone og ipad med bl.a. opskrifter og indkøbslister. Landbrug & Fødevarer har samlet viden om fødevarer og gode råd til arbejdet i køkkenet. Du kan søge blandt mere end opskrifter også til børn 0-2 år og børnefavoritter. Min baby en app Komiteen for Sundhedsoplysning har udviklet en app til smartphones og tablets med den vigtigste information om sundhed og sikkerhed i barnets første år.

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Kære forældre Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som forældre nemt komme i tvivl om, hvad der er fakta, og hvad

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år. Landbrug & Fødevarer

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år. Landbrug & Fødevarer Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Landbrug & Fødevarer kære forældre Fra den første mælk til familiens mad Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr. 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost og spisevaner

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen Sundhedsplejen INDHOLDSFORTEGNELSE EGNE NOTATER Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr.

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling

VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling VEJLEDNING Mad der styrker barnets udvikling Forord Alle forældre ønsker, at deres barn skal have et liv med glæde, energi og gå på mod. Gennem mad, drikke og aktiv leg kan vi støtte barnets sunde udvikling

Læs mere

Indhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt

Indhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt Kost til spædbørn Indhold Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 måneder 4 Barnets kost 6-9 måneder 6 Barnets kost 9-12 måneder 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre

Læs mere

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 10. udgave, 1. oplag, 2009 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 16. udgave, 1. oplag, 2015 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen >

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen > Kostpolitik Tønder kommunale dagpleje... kostpolitik i dagplejen > Indhold Forord... > 3 Målet med måltiderne... > 4 Måltider i dagplejen... > 8 Uddybning af kostpolitikken........... > 8 Mad med forbehold...

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Forældreinformation. Kost til spædbørn

Forældreinformation. Kost til spædbørn Forældreinformation Kost til spædbørn Kvalitet døgnet rundt Børneafdelingen Indholdsfortegnelse Barnets udvikling Generelt om barnets kost 0-6 mdr. Barnets kost 4-6 mdr. Barnets kost 6-9 mdr. Barnets kost

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Mad til spædbørn & småbørn

Mad til spædbørn & småbørn Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2012 Dvd indlagt Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2012 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 13. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad DVD INDLAGT

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad DVD INDLAGT MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2014 DVD INDLAGT MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2014 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 15. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Kostplan til spædbørn Sundhedstjenesten Frederikshavn Kommune

Kostplan til spædbørn Sundhedstjenesten Frederikshavn Kommune Grafik:07-255.2.hl Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk SUNDHEDSTJENESTEN FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kostplan til spædbørn

Læs mere

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 SMØR DIN MADPAKKE med Sebastian Mmmmm! Mums! Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 Madpakken er en kærlig hilsen hjemmefra Hvorfor er madpakken så vigtig? Hvad indeholder en sund

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Sundhedsfremmende appetit på livet

Sundhedsfremmende appetit på livet Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Sæt følgende op på dit køleskab eller smæk dem over din seng og lær dem udenad:

Sæt følgende op på dit køleskab eller smæk dem over din seng og lær dem udenad: Min trin-for trin favoritkostplan, der vil gøre dig 10 pund lettere og kvikkere i løbet af 10 nemme korte dage. Henvender sig primært til den, som gerne vil tabe sig nogle få kg; eller som en igangsætter

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Sådan tilbereder du en shake 1. trin Tilsæt -pulver. 2. trin Tilsæt din personlige

Læs mere

Sunde & sjove mellemmåltider

Sunde & sjove mellemmåltider Sunde & sjove mellemmåltider Mor, jeg er sulten! Rig på fibre UDEN tilsat sukker ingen konser veringsmidler Børn har brug for mange små måltider i løbet af dagen for at få energi nok til både at lege,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune

Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune Målet med mad- og måltidspolitikken er at servere sund og alderssvarende mad, samt give børnene gode måltidsvaner i dagplejen. Mad og drikke har stor

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere