Produktresuméer på engelsk og dansk

Transkript

1 Produktresuméer på engelsk og dansk - En undersøgelse af oversættelsen af medicinsk fagsprog i produktresuméer Sarah Helene Larsen Cand. ling.merc. (engelsk) tolk og translatør Institut for Erhvervskommunikation, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet Juni 2016 Tegn uden mellemrum: Vejleder: Karen Korning Zethsen

2 Abstract Title: Summaries of Product Characteristics in English and Danish: A Study of the Translation of Medical Expert Language in Summaries of Product Characteristics. Medical expert language can be complex and difficult to translate from one language to another. It requires a certain knowledge within the field of medicine and the use of specific terminology of the language involved in the translation. Rendering the source text as precisely as possible is important, yet making sure that the receivers of the target text understand the text is of equal importance. The main challenge in translating medical expert texts from English to Danish is to render the source text as accurately as possible while making sure the target language is adapted to the target culture. Latin-based terminology is widespread in English medical expert language and can be difficult to adapt to Danish medical expert language. Medical terminology is often nationalized in Danish texts as opposed to Latin-based texts. The result can be a Danish medical expert text consisting of terms leaning towards English medical terms instead of the terms appropriate for Danish medical experts. Research of translation of medical texts from experts to experts remains a sparsely examined area. The overall aim of this thesis is to examine and discuss translation theories and strategies in connection with translation of summaries of product characteristics (SMPs) from English to Danish. Accordingly, the following research questions are asked: Which considerations within translation theory and methodology should translators reflect on before translating medical texts from experts to experts? Which strategies have the translators used in the translation of five English SMPs into Danish and how do they address possible translation problems according to theoretical recommendations? These questions, in continuation of the problem statement, are addressed in an empirical study consisting of a qualitative research design in which a source text analysis and an identification and discussion of translation strategies are employed. Prior to the analysis, a random selection of five English SMPs, published by The European Medicines Agency, is carried out together with the corresponding Danish SMPs. Subsequently, a further selection of relevant text units from the SMPs is performed constituting the empirical data for the analysis. The purpose of the source text analysis

3 is to contribute to an understanding of the structure and content of the texts as well as to identify possible translation problems. The identification of possible translation problems is implemented in a discussion and evaluation of different translation strategies employed in the target texts. The theoretical framework includes theory on technical language, medical language, SMPs and translation. Additionally, this thesis is composed within the discipline of translation studies and the functionalist approach to translation. Translation of medical expert language is implemented in this approach. Regarding the first research question, findings show that translators translating medical texts for experts should focus on the lexical and semantic features of the source text as well as the cultural characteristics from a functionalistic approach. These should be adapted to the target culture and language. Furthermore, it is essential to identify the function of the source text in order to render it to the target text. Most important though is the translator s knowledge within medical terminology in both the source and target languages. In some aspects, the English SMPs have a higher level of formality than the Danish SMPs due to a terminology characterised by its origin in Latin and Greek roots. To some extent, Danish medical expert texts are characterised by nationalized terminology resulting in a lower formality level. Therefore, awareness of this difference is important when translating medical expert texts. In terms of the second research question, a source text oriented strategy is identified as being dominant in the overall translation of the SMPs. However, an additional utilization of strategies within a target text oriented approach is necessary to ensure that the anticipated function of the target text is obtained. Overall, it is concluded that the choice of strategies chosen by the translators makes the target texts relatively intelligible for the receivers despite of the identified translation problems. These translation problems could have been resolved more appropriately for the benefit of the target culture, but instead they have resulted in Danish SMPs with characteristics of both English and Danish medical terminology. Medical expert texts in both languages are complicated and can be examined further than the research of this thesis. Therefore, suggestions for future research perspectives are given in the hope of inspiring others to conduct further examinations of translation

4 within medical expert texts contributing to an adjustment or improvement of the Danish SMPs and other medical expert texts. Number of characters, exclusive of blanks: 4386

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Specialets opbygning Teoretisk baggrund Oversættelsesteori Tilgange til oversættelse Den ækvivalente tilgang Den funktionalistiske tilgang Skoposteorien Kritik af skoposteorien Sammenfatning Specialets metode Videnskabelig tilgang Undersøgelsesdesign Metode til dataindsamling, analyse og fortolkning Afgrænsning Det empiriske materiale Fagsprog Medicinsk fagsprog Medicinsk oversættelse European Medicines Agency Produktresuméer Analysens teoretiske baggrund Looping-modellen Nords kildetekstanalysemodel Ekstratekstuelle faktorer Intratekstuelle faktorer... 36

6 5.3 Kritik af Nords tilgang til oversættelse Makro- og mikrostrategier Makrostrategier Mikrostrategier Kritik af Schjoldagers makro- og mikrostrategier Sammenfatning Analyse Målteksternes skopoi Kildetekstanalyse Ekstratekstuelle faktorer Sammenfatning Oversættelsesstrategier Makrostrategier Mikrostrategier Sammenfatning af mikrostrategierne Overensstemmelse med måltekstens skopoi Diskussion og konklusion Perspektivering Liste over figurer Bilagsliste Bibliografi... 83

7 1. Indledning Med rødder i det gamle Grækenland bærer medicinsk terminologi i dag præg af forskellige kulturer og sprog, herunder især latin. Dette har betydning for, hvordan det medicinske fagsprog anvendes af fagfolk, og hvordan medicinske tekster oversættes fra ét sprog til et andet. Brugen af latinske og græske termer inden for medicinsk fagsprog gør medicinske tekster på andre sprog end modersmålet mere tilgængelige for fagfolk at formidle og forstå, da termer ofte kan være de samme eller ligne hinanden på de fleste sprog. Dette gør det dog ikke nemmere for oversættere at oversætte medicinske tekster, da omfanget af latinske og græske termer varierer fra sprog til sprog. På dansk er der en tendens til at fordanske de medicinske termer både i ekspertsprog og lægmandssprog, hvorimod det engelske medicinske fagsprog i større omfang gør brug af de latinske og græske termer. Som oversætter kan det være en vanskelig opgave at oversætte en medicinsk tekst fra engelsk til dansk eller omvendt, da det kræver et indgående kendskab til det medicinske sprogbrug og forskellen på de to sprog. Derudover kræver det også, at oversætteren har en indsigt i det medicinske fagområde, som kildeteksten omhandler. Et af kendetegnene ved medicinsk fagsprog er en tung nominalstil med lange ordforbindelser. Udfordringerne ved at oversætte disse lange ordforbindelser fra engelsk til dansk er at finde et ord, der bibeholder kildetekstens betydning samtidig med at den danske syntaks er korrekt. Det kan også være vanskeligt for oversætteren at bestemme, hvilken strategi der skal anvendes, hvis der er flere muligheder, eksempelvis i forbindelse med oversættelsen af terminologi med latinsk eller græsk oprindelse. Her skal oversætteren træffe et valg om, hvorvidt det for modtageren er mest hensigtsmæssigt at bibeholde den oprindelige term fra kildeteksten, eller om termen skal tilpasses det danske fagsprog og dermed gennemgå en fordanskning. Oversætteren skal således træffe valg, der er hensigtsmæssige for modtageren, men som samtidig bevarer loyaliteten over for afsenderen. Formålet med nærværende speciale er således at undersøge de forskellige strategier, der er anvendt i oversættelser af medicinske fagsproglige tekster fra engelsk til dansk. Strategierne anvendes til at løse eventuelle oversættelsesproblemer, som oversætteren støder på undervejs i oversættelsen. Teksterne, der undersøges, er produktresuméer af lægemidler skrevet af eksperter til eksperter inden for det sundhedsfaglige område. Ved at undersøge de anvendte strategier på Side 1 af 92

8 allerede oversatte tekster er målet at kunne konkludere og diskutere, hvordan strategierne kommer til udtryk i de danske måltekster og hvilken kvalitet, de giver målteksterne. For at nå frem til en konklusion af dette er der gennemført en analyse af kildeteksterne bestående af de engelske udgaver af produktresuméerne. Praktisk set har kildetekstanalysen til formål at hjælpe oversætteren til at forstå kildeteksten og identificere eventuelle oversættelsesmæssige problemstillinger, der måtte være. På samme måde, skal kildetekstanalysen i nærværende speciale give læseren en forståelse for hvilken type tekster, der bliver behandlet samt hvilke oversættelsesproblemer der kan afdækkes. Efter kildetekstanalysen er oversættelsesstrategierne blevet identificeret og diskuteret for til sidst at kunne besvare specialets problemstilling. Nærværende speciales undersøgelse er valgt ud fra den erfaring, at der ikke er foretaget så meget forskning inden for oversættelse af medicinske tekster fra ekspert til ekspert. Den primære forskning er foretaget i tekster fra ekspert til lægmand, da det generelt anses for værende et mere problematisk kommunikativt forhold, når fagterminologi skal overføres til alment sprogbrug. Der er dog foretaget noget forskning inden for det medicinske fagsprog, herunder bl.a. Asta Høy, som i sin ph.d. undersøger og diskuterer kvaliteten af fagsprog inden for især det medicinske område med det formål at inspirere fagfolk til at skabe fagsproglig præcision i deres arbejde. Hendes undersøgelse er dog foretaget ud fra et intralingvalt oversættelsesperspektiv. Det anses derfor at være relevant at foretage en undersøgelse af oversætternes valg af strategier i forbindelse med interlingval oversættelse af fagsproglige medicinske tekster for at drage erfaringer af disse i fremtidige lignende oversættelsesopgaver. Samtidig er det også relevant at undersøge, det danske medicinske fagsprog nationalisering i forhold til oversættelsen af latinsk og græsk terminologi, som det tidligere bar præg af. Undersøgelsen er baseret på relevant oversættelsesteori og resultaterne vurderes på baggrund af denne. Samtidig er undersøgelsen baseret på egne erfaringer og formodninger, hvilket kan betyde, at undersøgelsen bærer præg af en mangel på praktisk erfaring. Dette anses dog kun som en lille ulempe, da det samtidig kan bidrage til en undersøgelse, der er tilpasset nutidens oversættelsesbranche, nyuddannede translatører og oversætteres kvalifikationer. Udover at undersøge oversættelsen af medicinsk fagsprog, er formålet med undersøgelsen at kunne bidrage til en diskussion om, hvordan det danske medicinske fagsprog, ud fra et oversættelsesmæssigt perspektiv, semantisk og syntaktisk anvender fagterminologien. Denne diskussion kan nutidige samt fremtidige translatører og oversættere kan have glæde af. Side 2 af 87

9 1.1 Problemstilling Nærværende speciales formål er at undersøge og diskutere udvalgte oversættelsesteorier og - strategier i forbindelse med oversættelse af medicinsk fagsprog. Specialet fokus vil være på oversættelse af produktresuméer fra engelsk til dansk fra ekspert til ekspert. Følgende uddybende spørgsmål søges besvaret som en del af undersøgelsen og diskussionen: - Hvilke oversættelsesteoretiske og metodiske overvejelser bør oversætteren gøre sig i forbindelse med medicinsk oversættelse fra ekspert til ekspert? - Hvilke strategier har oversætterne anvendt i oversættelsen af engelske produktresuméer til dansk, og hvordan løses eventuelle oversættelsesproblemer set i forhold til de teoretiske anbefalinger? 1.2 Specialets opbygning Specialet består af 9 kapitler, hvor første kapitel er indledningen. Kapitel to præsenterer generel oversættelsesteori og forskellige tilgange til oversættelse. Kapitel tre omhandler den videnskabelige tilgang til undersøgelsen, undersøgelsens metodiske grundlag og afgrænsning. I kapitel fire introduceres fagsprog, medicinsk fagsprog og medicinsk oversættelse. Det præsenterer samtidig specialets empiriske materiale samt kilden til produktionen af produktresuméerne, European Medicines Agency. Kapitel fem behandles analysens teoretiske grundlag i form af udvalgt oversættelsesteori. Kapitel seks præsenterer makro- og mikrostrategier, der anvendes i analysen. I kapitel syv foretages kildetekstanalysen af de engelske produktresuméer. I kapitel otte diskuteres og konkluderes analysens resultater og til sidst i kapitel 9 perspektiveres der til fremtidig forskning inden for specialets område. Det skal tilføjes her, at størstedelen af den teoretiske baggrund er baseret på engelsk materiale, hvorfor præsentationerne af disse i de fleste tilfælde vil være oversat ud fra forskerens egne kompetencer. I tilfælde, hvor det er fundet mest relevant at bevare de oprindelige betegnelser, er disse overført direkte fra kildematerialet. Gennem hele specialet skelnes der mellem kildetekster og måltekster. Kildetekster anvendes som betegnelse for de engelske produktresuméer, der er blevet oversat. Måltekster anvendes om de Side 3 af 87

10 danske produktresuméer, der er oversat fra engelsk. Derudover vil der i samme kontekst også blot være anvendt produktresuméer som betegnelse for de danske resuméer. 2. Teoretisk baggrund I dette kapitel vil udvalgt teori og forskning inden for oversættelse blive præsenteret for at give læseren et indblik i udviklingen inden for området samt i tidligere forskning. Kapitlet vil indeholde en introduktion til generel oversættelsesteori og forskning inden for medicinsk oversættelse. 2.1 Oversættelsesteori Dette afsnit præsenterer to forskellige tilgange til oversættelse, der har haft indflydelse på udviklingen gennem tiden. Der findes mange forskellige definitioner af oversættelse og måder at oversætte på. I dette afsnit skelnes der mellem den ækvivalente og den funktionalistiske tilgang til oversættelse. 2.2 Tilgange til oversættelse Den ækvivalente tilgang 1 I 1960 erne skete en udvikling inden for oversættelse i form af den ækvivalente tilgang, som var et udspring af lingvistikkens dominans inden for oversættelse. Her blev oversættelse blandet andet defineret således: Translating consists in reproducing in the receptor language the closest natural equivalent of the source-language message (Nida & Taber 1969: 12 I Nord 1997: 7). Oversættelses blev således anset som en proces, hvor kildeteksten skulle omdannes til den samme tekst på et andet sprog. Fokus var dermed på kildeteksten. Denne udvikling var i mange år essentiel i enhver definition af oversættelse, herunder også i John Cunnison Catfords værk fra 1965 A Linguistic Theory of Translation, hvor han definerer oversættelse således: The replacement of textual material i one language (SL) by equivalent textual material in another language. 1 Den ækvivalente tilgang er en fri oversættelse af det oprindelige koncept the equivalence approach. Side 4 af 87

11 Christiane Nord definerer yderligere denne tilgang i sit værk Text Analysis in Translation ud fra følgende definition: An equivalence approach sees the source text as the leading yardstick in translation (Nord 2006: 32). Tilgangen har dermed ikke fokus på måltekstens funktion, men giver producenten af kildeteksten ansvaret for at producere en tekst i et sprog, der er blot er tilgængeligt for modtagerne af målteksten. I begyndelsen af perioden, hvor den ækvivalente tilgang var på sit højeste, var det primært på mikroniveau (eksempelvis mellem ord og sætninger), man arbejdede. Senere opdagede forskere andre funktionelle metoder inden for den ækvivalente tilgang (for eksempel tekstuel lighed). I starten af 1970 erne ansås oversættelses for værende en overførselsproces, der inkluderede en erstatning af en række ækvivalente enheder fra kilde- til måltekst. Oversættelsesprocessen bestod i at finde de passende ækvivalenter i målsproget til de forskellige enheder i kildesproget (Snell-Hornby 1988: 16) og dermed skabe en passende måltekst. Således fik den ækvivalente tilgang et mere funktionalistisk præg, idet man bevægede sig fra at fokusere på ord eller sætninger til at fokusere på teksten som helhed (Nord 1997: 7). Den ækvivalente tilgang danner stadig baggrund for oversættelsesteori i dag, men de fleste forskere inden for oversættelse anser ikke ækvivalens som værende det afgørende kriterie (Schjoldager 2010: 142). Katharina Reiss og Hans J. Vermeer argumenterer i deres værk Towards a General Theory of Translational Action fra 2013, at ækvivalens inkluderer både forholdet mellem de individuelle tekstelementers lingvistiske karakteristika samt forholdet mellem hele tekster. Ækvivalens mellem individuelle tekstelementer betyder ikke nødvendigvis, at teksterne er ækvivalente i deres helhed og modsat. Samtidig inddrager Reiss og Vermeer også den kulturelle ækvivalens, som de mener hører ind under tekstuel ækvivalens (Reiss & Vermeer: 2013: 121). Således er den ækvivalente tilgang anvendelig i flere aspekter af oversættelse, hvor de kulturelle referencer også bør tages i betragtning i forbindelse at skabe ækvivalens mellem kilde- og måltekst. Ifølge Nord er der flere teoretikere, der stadig tilslutter sig den ækvivalente tilgang ud fra den erkendelse, at der altid vil være tilfælde, hvor forskelligheder mellem kilde- og måltekstkulturerne resulterer i en ikke-ækvivalent oversættelse (Nord 1997: 7). Side 5 af 87

12 2.2.2 Den funktionalistiske tilgang En anden tilgang til oversættelse er den funktionalistiske tilgang. Den funktionalistiske tilgang tog i 1970 erne og 1980 erne fokus væk fra at skabe lighed mellem kilde- og måltekst for i stedet at fokusere mere på de kulturelle aspekter af oversættelse (Munday 2012: 11). Katharina Reiss præsenterede som en af de første den funktionalistiske tankegang i sit værk Möglichkeiten und Grenzen der Übersetzungskritik fra Denne bestod af en model til oversættelseskritik, der var baseret på det funktionelle forhold mellem kilde- og måltekst. Ifølge Reiss ville den ideelle oversættelse være en, hvor: the aim in the TL [target language] is equivalence as regards the conceptual content, linguistic form and communicative function of a SL [source-language] text (Nord 1997: 9). Her er der således ikke blot fokus på forholdet mellem kilde- og måltekst alene, men også på indhold, sproget og kildetekstens kommunikative funktion. Den funktionelle tilgang fokuserer dermed på formål, måltekst og interaktion mellem parterne involveret i oversættelsesprocessen. Oversætterens opgave er at producere en oversættelse, der lever op til det specifikke formål og den specifikke funktion, den har for modtagerne. (Nord 1997b: ). Inden for den funktionalistiske tilgang er det også relevant at nævne Justa Holz-Mänttäri og hendes teori om oversættelsesmæssig handling 2, som hun første gang præsenterede i Holz-Mänttäri undlader strengt taget at anvende ordet oversættelse og baserer blot sin teori på handlinger. Handlingerne dækker over alle former for interkulturel overførsel inklusiv de, der ikke er baseret på en kilde- og måltekst. Hun ser således oversættelse som værende drevet af formål og menneskelig interaktion samt resultater. Herved er oversætterens primære opgave at producere en oversættelse, der fungerer kommunikativt for modtagerne af oversættelsen. Holz-Mänttäris teori giver således oversætteren en ny rolle, der består i at fastsætte, hvad der kommunikativt fungerer for modtagerne og stiller krav til oversætterens egenskaber inden for oversættelsesmæssig handling. Oversætteren fungerer således nu som en ekspert og bliver et individuelt led i oversættelsesprocessen (Nisbeth Jensen 2013: 42-43). 2 Fri oversættelse af konceptet translational action. Side 6 af 87

13 I forbindelse med introduktionen til Katharina Reiss og hendes funktionalistiske tankegang, bør sammenspillet mellem hende og Vermeer også præsenteres. Her anses Reiss funktionelle ækvivalens ikke længere for værende formålet med oversættelse, da fokus på kildeteksten ikke er det primære. Vermeer ser oversættelse som værende en form for overførsel, hvor kommunikative verbale og ikke-verbale elementer overføres fra et sprog til et andet. Vermeer betragter således oversættelse som en menneskelig interaktion. Dermed er oversættelse ikke en en-til-en overførsel fra et sprog til et andet. Vermeer mente, at der var behov for en teori med et kulturelt perspektiv, der kunne forklare det særlige i kommunikative situationer og forholdet mellem verbale og ikkeverbale situationelle elementer. Vermeer definerer således oversættelse som værende en form for oversættelsesmæssig handling baseret på en kildetekst, der kan bestå af verbale og/eller ikkeverbale elementer (Nord 1997: 10-11). Resultatet blev skoposteorien, der blev udviklet som en grundlæggende oversættelsesteori. Reiss koncept blev i Reiss og Vermeers værk fra 1984 integreret som en specifik teori inden for rammerne af Vermeer s skoposteori (Nord 1997: 12). Skoposteorien uddybes i næste afsnit, da den anses for værende en af de vigtigste og mest anerkendte teorier inden for den funktionalistiske tilgang. Derudover vurderes den også relevant i nærværende speciale, da den er anvendelig til alle typer oversættelser inden for den funktionalistiske tilgang. 2.3 Skoposteorien Skoposteoriens vigtigste formål er at afvise ækvivalensteorien og fremhæve funktionaliteten i oversættelse. Skoposteorien bygger altså på det argument, at der er andre metoder at tilgå en oversættelse end ud fra et kildetekstorienteret perspektiv. Det er det specifikke skopos (funktion), der er afgørende for hvilken metode, der er mest passende i den enkelte situation (Schjoldager 2010: 152). Skoposteorien lægger op til, at oversættere fortsat arbejder med det formål at tilfredsstille deres kunders behov. Samtidig giver skoposteorien anledning til at se oversættelse i et bredere og mindre sprogorienteret perspektiv, hvilket dermed udvider oversætternes muligheder. Vermeer mente, at ved at legitimere oversættelsesstrategier, der inden for den ækvivalente tilgang ville være uacceptable, frigives oversætteren fra en tvungen og dermed meningsløs konkretion (Schjoldager 2010: 153). Side 7 af 87

14 Ordet skopos stammer fra det græske sprog og betyder hensigt, formål, mål eller funktion og refererer til formålet med eller funktionen af målteksten 3. Ifølge skoposteorien er det afgørende at oversætteren i en oversættelsesproces har viden om det specifikke emne, der behandles i kildeteksten, hvorfor en kildetekst skal oversættes, og hvilken funktion målteksten skal have (Munday 2012: 122). Denne funktion betegnes som skopos. Det skal tilføjes, at en kildetekst kan indeholde tekstdele, der skal oversættes til forskellige formål, og der kan derfor godt optræde flere funktioner (skopoi) (Schjoldager 2010: 154). Ligeledes kan der også være flere tilgange til, hvilket skopos en tekst har. Dette kan skyldes, at eksempelvis tekstproducenten og afsenderen er forskellige, hvorved der kan være forskellige formål med teksten og dermed forskellige tilgange til skopos. Skoposteorien indeholder flere forskellige aspekter inden for oversættelse, og det kan være vanskeligt at få et overblik over hele teorien på én gang. Vermeer formulerede dog skoposteorien ud fra seks regler, der giver et overblik over de vigtigste aspekter inden for teorien (Nisbeth Jensen 2013: 43): Første regel (skoposreglen) forklarer, at målteksten bestemmes af dens skopos. Dette betyder, at formålet med målteksten er afgørende for, hvilke oversættelsesstrategier der skal anvendes for at producere en passende og fyldestgørende funktionel måltekst (Nisbeth Jensen 2013: 43). Anden regel udtrykker, at målteksten er et tilbud om information i en måltekstkultur og et måltekstsprog, der er baseret på et tilbud om information i en kildetekstkultur og et kildetekstsprog (Munday 2012: 122). Tredje regel gør det klart, at måltekstens funktion ikke nødvendigvis stemmer overens med kildetekstens funktion, og derfor kan den ikke gengives (Nisbeth Jensen 2013: 44). Teksterne vil derfor ikke nødvendigvis stemme overens, hvis en sammenligning foretages efterfølgende. Fjerde regel bestemmer, at målteksten skal hænge sammen med måltekstmodtagernes situation. Det betyder, at modtagerne skal kunne forstå teksten, og den skal være meningsfuld i den kommunikative situation og i målkulturen. 3 Den oversatte tekst betegnes af Vermeer som translatum, men jeg har valgt at bruge termen måltekst, da dette er en anvendt term inden for oversættelsesstudier (Munday 2012: 122). Side 8 af 87

15 Femte regel siger, at målteksten skal være sammenhængende med kildeteksten. Der skal være sammenhæng mellem den information, som oversætteren modtager i kildeteksten og den information, der gives videre til måltekstmodtagerne. Sjette regel bestemmer, at de første fem regler er opsat hierarkisk, hvor skoposreglen er den altoverskyggende regel (Nisbeth Jensen: 2013: 44). Skoposteorien udelukker dog ikke kildeteksten som værende en vigtig faktor i oversættelsesprocessen. Formålet med teorien er grundlæggende set, at skopos i en oversættelse er den altafgørende faktor. Det betyder, at det er nødvendigt at identificere skopos i målteksten for at kunne producere en oversættelse, der er tilpasset modtagerne og den givne kommunikationssituation. I forbindelse med regel to og fire er det også relevant at inddrage det kulturelle aspekt, som Reiss og Vermeer behandler i deres værk Towards a General Theory of Translational Action fra De betegner de kulturelle fællesskaber, mennesker er en del af, som værende afgørende for de kulturspecifikke konventioner, tekster kan indeholde (Reiss Vermeer 2013: 23). I forbindelse med oversættelse kan fællesskaberne skabe problemer, idet de kulturelle fællesskaber tilhørende både kilde- og målteksten skal tages i betragtning. Oversætteren skal således kende til kildetekstens kulturelle fællesskab for at kunne være opmærksom på de konventioner, der er opsat for den specifikke tekst. Samtidig skal oversætteren også være bevidst om måltekstens kulturelle fællesskab for at tilpasse teksten til de konventioner, der er opstillet for den specifikke genre. Man kan sige, at oversætteren følger en bestemt diskurs i sin oversættelse, hvoraf betegnelsen diskursfællesskaber herefter anvendes i nærværende speciale Kritik af skoposteorien På trods af udbredelsen af den funktionalistiske tilgang og anerkendelsen af Vermeers skoposteori, er det nødvendigt også at tage stilling til den kritik, der er blevet rettet mod teorien. Et af kritikpunkterne, der er relevant at inddrage i nærværende speciale, er den kritikken af, at skoposteorien ikke beskæftiger sig nok med de lingvistiske karakteristika i kildeteksten samt med gengivelsen af karakteristikaene på mikroniveau i målteksten. Selvom skopos er tilpasset modtagerne, kan det stilistiske og semantiske niveau være utilstrækkeligt i forhold til individuelle segmenter (Munday 2012: 125). Denne kritik anses for værende vigtig at bringe ind i diskussionen Side 9 af 87

16 om, hvorvidt skoposteorien lever op til dens funktion, da det stilistiske og semantiske niveau er særdeles vigtigt i især fagsproglige tekster. Dette skyldes, at oversætteren skal producere en måltekst med den passende skopos og samtidig overholde det semantiske og stilistiske niveau, der stemmer overens med fagområdet. En måltekst kan godt være produceret med det rette skopos, hvor den passer i den kommunikative situation og samtidig leverer information, der er forståelig for modtagerne, men hvor det stilistiske og semantiske niveau måske ikke er tilstrækkeligt for det specifikke fagområde. Et andet relevant kritikpunkt omhandler oversætterens loyalitet over for kildeteksten. Nogle kritikere mener, at skoposteorien argumenterer for, at oversætterne kan vælge det skopos, de mener er passende ud fra deres egen ekspertise. Nord mener, at dette skyldes en misfortolkning af teorien, fordi selvom skopos defineres som den afgørende faktor, betyder det ikke, at andre vigtige faktorer skal udelukkes, som for eksempel kildetekstproducentens hensigt med teksten (Schjoldager 2010: 181). I forbindelse med denne kritik, præsenterede Nord loyalitetsbegrebet, der refererer til det ansvar, oversætteren har over for de parter, der er involveret i oversættelsesprocessen. Målteksten skal opfylde en specifik funktion i forhold til modtagerne, som er bestemt på forhånd. Da modtagerne stoler på, at målteksten opfylder denne funktion, er det absolut nødvendigt, at oversætteren opretholder en vis loyalitet over for dem (Nord 2005: 32). Nord mener således, at oversætteren ikke kan vælge et passende skopos uden at tage hensyn til ansvaret over for både afsenders hensigt og modtagers forventning, hvilket er en del af arbejdet som oversætter. Loyalitetsbegrebet kompenserer således for kritikken af manglen på samme i skoposteorien. 2.4 Sammenfatning I ovenstående afsnit blev læseren præsenteret for den ækvivalente og funktionalistiske tilgang til oversættelse. Den ækvivalente tilgang har fokus på kildeteksten og arbejder primært på mikroniveauet af teksten. I dag spiller den ækvivalente tilgang stadig en rolle, men kildeteksten er ikke længere det afgørende kriterie i en oversættelse. Der kan dog argumenteres for, at tilgangen kan være hensigtsmæssig i forbindelse med oversættelse af tekster inden for specifikke fagområder, hvor kildetekstens leksis og semantik skal gengives i målteksten på baggrund af det specifikke diskursfællesskabs konventioner og regler (Bowles 2012: 47). Side 10 af 87

17 Den funktionelle tilgang fokuserer i højere grad på det kulturelle aspekt af oversættelse og mindre på kildeteksten. Skoposteorien er udviklet inden for den funktionalistiske tilgang og fokuserer på funktionaliteten i oversættelse. Ifølge skoposteoriens grundlægger Vermeer skal oversætteren kende måltekstens skopos for at kunne producere en oversættelse, der stemmer overens med kommunikationssituationen og måltekstmodtagernes kultur og sprog. Der kan dog optræde flere skopoi i en kildetekst, og i et sådant tilfælde skal oversætteren tage mere end én funktion i betragtning, når kildeteksten oversættes. På trods af argumentationen for at den ækvivalente tilgang kan være anvendelig til oversættelse af fagsproglige tekster, giver den funktionalistiske tilgang i højere grad oversætteren mulighed for at arbejde mere frit og bruge sin erfaring bredere. Derfor vil den funktionalistiske tilgang også primært blive brugt i nærværende speciale. Specialets empiriske materiale i form af produktresuméer anses som værende oversat med henblik på at være tilpasset måltekstens kultur og sprog. Samtidig er de også oversat ud fra de regler og konventioner, diskursfællesskaberne har opsat. Skoposteorien vurderes anvendelig at inddrage i analysen af produktresuméerne og deres oversættelser, men den skal suppleres med anden teoretisk viden. Dette skyldes, at det er nødvendigt at inddrage kildetekstens funktion og formål i oversættelsen fremfor at fokusere alene på måltekstens funktion. Det anses for værende nødvendigt, da medicinske fagsproglige tekster indeholder medicinsk fagterminologi, der er tilpasset fagområdet både i henhold til kilde- og måltekstkulturen. Der findes forskellige oversættelsesstrategier, der kan anvendes, når målteksten skal tilpasses sproget og kulturen hos modtagerne. Disse vil blive præsenteret i kapitel 6 og efterfølgende blive anvendt i specialets analyse. 3. Specialets metode I besvarelsen af min problemstilling er der taget afsæt i John Creswells tilgang til forskning, som han i sit værk Research Design fra 2014, definerer ud fra følgende tre komponenter: videnskabelig tilgang, undersøgelsesdesign og metode. Disse tre komponenter danner baggrunden for undersøgelsens opbygning. Den videnskabelige tilgang vil danne baggrund for den metode, der anvendes i specialet. Ifølge Creswell er tilgangen til en undersøgelse det formål og de procedurer, der omfatter alt fra de brede antagelser til de metoder, der bruges til at indsamle data samt til analysen og fortolkningen (Creswell 2014: 3). Dette formål og disse procedurer indebærer Side 11 af 87

18 forskellige beslutninger, som tager udgangspunkt i det undersøgelsesdesign og den metode, der bliver præsenteret i dette kapitel. 3.1 Videnskabelig tilgang Creswell præsenterer fire verdensanskuelser, som han beskriver ud fra et videnskabeligt synspunkt. Disse identificerer de forskellige tilgange til forskning afhængig af verdensanskuelse. De fire videnskabelige tilgange er postpositivism, constructivism, transformative og pragmatism. (Creswell 2014: 5-11). I dette speciale er den pragmatiske tilgang anvendt. Pragmatikken er baseret på handlinger, situationer og konsekvenser, der foregår i virkeligheden, idet forskere inden for pragmatikken fokuserer, på det der fungerer i sin anvendelse og på at løse de problemer, der opstilles i forskningen (Creswell 2014: 10). Den pragmatiske tilgang anvendes ofte i forskning inden for oversættelse, da valget af metode afhænger af undersøgelsens problemformulering og ikke af den videnskabelig tilgang (Nisbeth Jensen: 2013: 59). Det ses dog sjældent, at forskere inden for oversættelse udelukkende knytter sig til denne tilgang, da oversættelse er et komplekst fænomen, der betyder, at vidensudviklingen i forbindelse med oversættelse ikke bør følge ét enkelt ensrettet mønster, der ikke tager områdets forskellighed i betragtning (Martín Ruano 2006: 50 i Nisbeth Jensen 2013: 60). Netop af denne årsag er den pragmatiske tilgang anvendt i nærværende speciale. Den tillader at anvende alle tilgængelige og relevante metoder til at løse problemformuleringen og dermed er det ikke nødvendigt at følge en specifik tilgang (Creswell 2014: 10). Pragmatikere ser ikke verden som en fuldkommen enhed og på samme måde er forskning inden for den pragmatiske tilgang heller ikke bundet til én metode. Tværtimod kan der anvendes flere tilgange til indsamling af data og til at analysere dataene. I nærværende speciales undersøgelsesspørgsmål ses det ligeledes, hvor komplekst et fænomen oversættelse kan være. Det tydeliggøres i formuleringerne, der lægger op til, at der kan anvendes forskellige metoder til at besvare spørgsmålene på. Den pragmatiske tilgang er således særdeles relevant at anvende i denne sammenhæng, idet metoden også kan bære præg af andre tilgange til undersøgelsen. Det anses for nødvendigt at tage udgangspunkt i tidligere forskning inden for oversættelse for at finde frem til den mest hensigtsmæssige teori at anvende i undersøgelsen, men der implementeres Side 12 af 87

19 udelukkende den forskning, som er relevant at inddrage i et nutidigt perspektiv. Det vil sige, at undersøgelsens data og de oversættelsesmæssige problemstillinger, der identificeres, bliver analyseret ud fra den tilgængelige viden om oversættelse samt de problemer og efterfølgende konsekvenser, der kan opstå, når produktresuméer skal oversættes. De tre primære metoder Creswell nævner er den kvalitative, kvantitative og den blandede metode. Tidligere blev den kvantitative metode primært anvendt i pragmatikken i form af bl.a. spørgeskemaundersøgelser og eksperimentelle undersøgelser, men med tiden er den kvalitative metode også blevet implementeret i tilgangen. Efterfølgende er den blandende metode blevet populær at anvende inden for pragmatikken netop på baggrund af tilgangens fleksible metoder til at indsamle viden omkring et undersøgelsesproblem (Creswell 2014: 11). De kvalitative og kvantitative metoder skal ikke anses som værende ufleksible og modsætninger af hinanden. De repræsenterer blot to forskellige ender af et kontinuum. Den blandede metode ligger i midten af dette kontinuum, da den inkorporerer elementer af både kvalitative og kvantitative tilgange (Creswell 2014: 3). Alle tre metoder er således stadig mulige at anvende i dag i pragmatikken grundet det frie valg af tilgange, der kan anvendes i forskningen. I nærværende speciale er der anvendt en kvalitativ metode, som består af en analyse af fem kildetekster samt en fortolkning af oversætterens valg af strategier i oversættelsen af disse tekster. Inden analysen og fortolkningen er påbegyndt, er der foretaget en udvælgelse af de anvendte kildetekster. Udvælgelsen beskrives og uddybes i næste afsnit Undersøgelsesdesign Creswell definerer undersøgelsesdesign som types of inquiry inden for kvalitativ, kvantitativ og den blandede metode. Undersøgelsesdesignet er afgørende for, hvilken retning undersøgelsen skal bevæge sig i (Creswell 2014: 12). På trods af, at Creswell placerer den kvalitative metode inden for den konstruktivistiske og transformative tilgang (Creswell 2014: 18), er det i nærværende speciale det kvalitative undersøgelsesdesign, der er anvendt. Det kvalitative undersøgelsesdesign har sin oprindelse i antropologi, sociologi, humaniora og evaluering. Det anvendes især i narrative undersøgelser, fænomenologisk forskning, grundlæggende teori, etnografiske undersøgelser samt casestudier (Creswell 2014: 13+14). Det kvalitative undersøgelsesdesign er valgt, da undersøgelsen består af en analyse og fortolkningsdel af udvalgte tekster, hvori der er anvendt oversættelsesteori Side 13 af 87

20 baseret på tidligere forskning samt nutidig forskning. Den pragmatiske tilgang tillader mere fleksible tilgange til at besvare problemformuleringen, hvilket i nærværende speciale tydeliggøres i brugen af både en kildetekstanalyse og en analyse af relevante oversættelsesstrategier. Oversættelsesstrategierne er baseret på en udvælgelse ud fra egne observationer i henhold til den anvendte teori. Både kildetekstanalysen og identifikationen af oversættelsesstrategierne tager afsæt i grundlæggende oversættelsesteori, som danner rammerne for undersøgelsen. Den relevante oversættelsesteori behandles og vurderes i kapitel 4. Den anvendte teori er således etableret teori, som er baseret på forskning i oversættelse foretaget af mennesker og deres valg. Disse valg er baseret på menneskelige formodninger og erfaringer, hvorfor undersøgelsen kan placeres inden for det sociologiske område. Ifølge Creswell kaldes denne form for kvalitativ metode grounded theory, da analysen tager udgangspunkt i relevant teori, som de forskellige tekster bliver behandlet ud fra (Creswell 2014: 14). 3.3 Metode til dataindsamling, analyse og fortolkning I nærværende speciales metode er forskeren det vigtigste redskab, da denne har indsamlet dataene specialet er bygget op. Dette er foretaget ved at undersøge forskellige typer tekster inden for det faglige medicinske område. Der er således ikke anvendt andre redskaber såsom spørgeskemaer eller fokusgrupper. Forskerens baggrund spiller en vigtig rolle for specialets problemformulering, da denne er bygget op af tilegnet viden inden for området. Udvælgelsen af data er således foretaget på baggrund af en viden omkring tidligere forskning inden for det medicinske område. Her er det blevet tydeliggjort, at den primære forskning inden for medicinsk oversættelse er koncentreret omkring medicinsk oversættelse fra ekspert til lægmænd. Der er således blevet observeret, at der mangler viden inden for det faglige kommunikative forhold, ekspert til ekspert. Ud fra denne observation er produktresuméer fra European Medicines Agency s 4 hjemmeside blevet udvalgt, da der her kan hentes de officielle tekster for alle godkendte lægemidler i Europa. Denne kilde er derfor blevet anset som pålidelig og anvendelig i denne sammenhæng. Samtidig er det også blevet observeret, at medicinske tekster fra ekspert til ekspert kun er tilgængelige i fåtal i modsætning til tekster fra ekspert til lægmænd. EMA er således det mest oplagte sted at indhente denne type data. Produktresuméerne er produceret af eksperter til eksperter og er dermed vurderet som særdeles 4 Herefter benævnt EMA Side 14 af 87

21 relevante i undersøgelsen. I udvælgelsen er der derfor blevet fokuseret på at udvælge tekster med mest mulig relevans for undersøgelsens problemstilling. I den forbindelse har det været vigtigt at sikre, at indsamlingen af tekster er foretaget ud fra en indsigt i medicinsk sprogbrug i faglige tekster. Der er blevet udvalgt fem engelske produktresuméer (kildetekster) samt oversættelsen af disse (måltekster) til dansk. Udvælgelsen er foretaget tilfældigt, da det er blevet vurderet, at denne metode giver det bedste resultat i forhold til at kunne identificere forskellige oversættelsesproblemer. Dette opnås bedst ved at anvende forskellige tekster, der ikke på forhånd er blevet undersøgt. Flere tekster vil gøre det muligt at identificere et større antal oversættelsesproblemer samt de dertilhørende strategier og således opnå en større indsigt i oversættelse af medicinsk fagsprog. Det anses dog for værende tilstrækkeligt med det valgte antal tekster i dette speciale, da produktresuméer generelt er bygget op på samme måde og indeholder mange af de samme formuleringer og termer. Dermed er det muligt at opnå et resultat af undersøgelsen, der kan besvare problemformuleringens undersøgelsesspørgsmål. En af ulemperne ved at anvende denne type tekstgenre er dog også netop, at teksterne er så ens i form og opbygning. Det kan være vanskeligt at finde frem til flere forskellige strategier til at løse samme oversættelsesproblem og dermed sammenholde kvaliteten af disse, hvis teksterne er for ens. Denne observation tages i betragtning i løbet af specialets analyse. Efter udvælgelsen er resuméernes forskellige afsnit blevet undersøgt for at identificere, hvilke der er mest relevante at analysere i forbindelse med oversættelsesstrategier. Her blev de fire første afsnit udvalgt ud fra den observation, at det først og fremmest vil være mest hensigtsmæssigt at udvælge sammenhængende afsnit, da de indeholder referencer til hinanden. For det andet er det blevet observeret, at disse fire afsnit indeholder forskellige termer, forskellige sætningsstrukturer og forskellig layout. Dermed er det de mest interessante passager set ud fra et oversættelsesmæssigt perspektiv. Det er blevet vurderet, at de fire afsnit består af tilstrækkeligt tekst til undersøgelsens formål. Efter udvælgelsen af data er der foretaget en analyse af hele oversættelsesprocessen. Denne er foretaget på baggrund af Christiane Nords looping model, der beskriver oversættelsesprocessen i flere trin og som en cirkulær proces. Ud fra looping modellens første trin foretages en identifikation af måltekstens skopos. Dernæst udarbejdes en kildetekstanalyse af de engelske produktresuméer, Side 15 af 87

22 der skal bidrage til en bedre forståelse af teksternes opbygning og indhold samt afdække eventuelle oversættelsesproblemer. Efter at have afdækket oversættelsesproblemerne foretages dernæst en identifikation og diskussion af de anvendte oversættelsesstrategier. Til denne del af analysen er supplerende teori anvendt. Anne Schjoldager makro- og mikrostrategier, som hun præsenterer i sit værk Understanding Translation fra 2010, er implementeret i specialets analyse. Disse er anvendelige til alle typer kilde- og måltekster. Schjoldager er inspireret af flere forskellige anerkendte forskere inden for oversættelse (jf. kapitel 6), hvorfor strategiernes validitet øges og undersøgelsens perspektiv bliver bredere. Sidste trin i analysen skal kunne besvare specialets problemformulering ved at sammenholde resultaterne med den præsenterede oversættelsesteori samt forfatterens egne erfaringer inden for oversættelse af medicinske tekster. Nedenfor gives et overblik over specialets kvalitative metodiske processer i figur 1: Filosofisk tilgang Undersøgelsesdesign Forskerens rolle Dataindsamlingsmetode Databehandling Pragmatisk. Kvalitativt. Er undersøgelsens vigtigste redskab samt dataindsamler. Tilfældig udvælgelse af fem tekster på EMA s hjemmeside. Grounded theory. Udvælgelse af relevante specifikke afsnit. Dataanalyse og fortolkning Looping modellens trin: Bestemmelse af Konklusion og diskussion målteksternes skopos/skopoi. Kildetekstanalyse samt identifikation og diskussion af oversættelsesstrategier. Vurdering af analysen i forhold til relevant teori og forskning samt egne tanker om specialets emne. Figur 1: Specialets kvalitative metodiske processer (med inspiration fra Creswells procedure (Creswell 2014: ). Side 16 af 87

23 1.3 Afgrænsning Valget af teori er baseret på interkulturel oversættelse, da det er denne type oversættelse, der behandles i specialet. Valget af Christiane Nords kildetekstanalysemodel er derfor et bevidst valg, da den er tilpasset interkulturelle oversættelser. Som nævnt i metodeafsnittet er der udvalgt dele af produktresuméerne frem for hele teksten i resuméerne. Dette betyder, at det kun vil være de udvalgte tekstdele, der tages i betragtning i analysen. På trods af det, vil der i dele af analysen være behov for at anvende hele teksten som helhed, særligt i analysen af de ekstratekstuelle faktorer. Samtidig bør det også nævnes, at produktresuméer og medicinsk fagsprog generelt kan være særdeles kompliceret, hvorved forskeren er opmærksom på, at andre ekstra- og intratekstuelle faktorer samt andre eksempler på brugen af oversættelsesstrategier kan være til stede. Det er dog ikke relevant at afdække dem alle, og de vigtigste forsøges at blive identificeret i analysen. Nærværende speciales formål er at undersøge oversættelsen af medicinsk fagsprog og i specialets undersøgelse, er der som nævnt udvalgt produktresuméer som data til at foretage undersøgelsen ud fra. Der findes dog adskillige ikke-lovpligtige tekster inden for medicinsk fagsprog, eksempelvis lægevidenskabelige artikler, forskningsartikler og forskellige tekster på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Disse tages ikke i betragtning i nærværende speciales analyse, da der tages udgangspunkt i EMA s skabelon og retningslinjer for det medicinske fagsprog i produktresuméer. 4. Det empiriske materiale I dette kapitel vil teori om fagsprog, medicinsk fagsprog og genren produktresuméer blive præsenteret for at give læseren en forståelse for den empiri, der er anvendt i nærværende speciale. I kapitlet bliver generelt fagsprog samt medicinsk fagsprog defineret for at skabe en forståelse for den anvendte empiri. Der vil blive givet en kort introduktion til European Medicines Agency, som er det agentur, der opstiller retningslinjerne for produktresuméet samt offentliggør teksterne. Til sidst vil specialets empiri bestående af de fem produktresuméer blive præsenteret. Side 17 af 87

24 4.1 Fagsprog Fagsprog i en bred forstand er det sprog, der anvendes i en erhvervsmæssig sammenhæng inden for forskellige faggrupper. Fagsprog har typisk bestemte syntaktiske og stilmæssige træk, da sproget er fokuseret på det specifikke emne. Fagsprog kan være vanskeligt at forstå for personer, der ikke har viden inden for det specifikke emne eller som arbejder uden for den pågældende faggruppe. Eksempler på fagsprog kan være jura, medicin, økonomi og teknik. Det særlige ved fagsprog er især anvendelsen af specifik terminologi, kompleks syntaks bestående af mange substantiver og substantivistiske led (nominalstil), få adjektiver og flere passivkonstruktioner, end der typisk ses i alment sprogbrug. Forfatteren er typisk usynlig både indholds- og udtryksmæssigt, hvilket giver et objektivt, sagligt og præciseret udtryk i teksten og får den til at fremstå faktuel og neutral over for læseren. Det saglige udtryk forstærkes i anvendelsen af fagudtryk og særlig terminologi inden for emnet (Norlyk 1994: 25). Fagtekster henvender sig dermed til personer med en specifik fagsproglig baggrund, det vil sige personer, der er bekendt med den specifikke terminologi og fagudtryk inden for et emne. Formålet med fagtekster er således at præsentere et emne så klart og præcist for modtagerne, at der ikke opstår tvivl eller misforståelser. Det er også vigtigt at tilpasse fagteksten til den kommunikationssituation, den skal anvendes i, så modtagerne får det optimale udbytte af teksten frem for uklar og uforståelig viden om emnet. I forbindelse med oversættelse af faglige medicinske tekster er det ligeledes nødvendigt, at oversætteren tager kommunikationssituationen i betragtning, inden han eller hun oversætter. Der er forskel på, om en faglig medicinsk tekst skal oversættes til eksperter eller lægmænd, og målteksten skal derfor tilpasses herefter for at sikre, den stemmer overens med modtagernes sproglige og indholdsmæssige forudsætninger. Nærværende speciale beskæftiger sig med oversættelse af medicinske tekster fra ekspert til ekspert, og kommunikationssituationen er derfor den samme for både kilde- og måltekst. Medicinske tekster kan være en kompleks genre med specifik terminologi og fagudtryk, som oversætteren skal være opmærksom på i oversættelsen fra engelsk til dansk. Specifik terminologi og fagudtryk inden for medicinsk fagsprog bliver præsenteret i næste afsnit. Side 18 af 87

25 4.2 Medicinsk fagsprog Det danske medicinske fagsprog beskrives i Asta Høys ph.d.-afhandling fra 1998 på følgende måde (Høy 1998: 50): anvendes til udveksling og formidling af information om lægevidenskabelige emner på en så sprogligt økonomisk og præcis måde som muligt blandt personer med et vist kendskab til disse emner, som er kendetegnet ved en særlig terminologi, og som især i skriftlig sammenhæng er underkastet nogle bestemte sproglige konventioner alt efter genre. Det danske medicinske fagsprog forsøger således at levere information så præcist som muligt ved brug af særlig terminologi, der er underlagt nogle genrebestemte sproglige konventioner. Inden for det medicinske område findes forskellige genrer, der er tilpasset til modtagerne. Eksempler på disse er indlægssedler, lægejournaler, videnskabelige artikler, produktresuméer og pressemeddelelser. Nærværendes speciale beskæftiger sig med produktresuméer, og det vil derfor være denne genre, der fokuseres på. Det danske medicinske fagsprog er i dag i høj grad påvirket af det engelske sprog, som er blevet lægevidenskabens lingua franca (et fælles sprog). Det engelske medicinske fagsprog er stadig under stærk indflydelse fra græsk og latin. De græske og latinske termer består af de grundlæggende kombinerede former af ordene, der udgør kernen af videnskabelig medicinsk terminologi på alle sprog (Resurreció & Davies 2007: 230). Mange engelske termer er blevet en del af det danske medicinske fagsprog samtidig med, at fagsproget har ændret sig i en retning væk fra latin. Der er således foretaget en nationalisering af mange latinske og græske termer (Høy 1998: 55). Dette skyldes, at færre læger har kendskab til latin og græsk i dag og kan derfor hverken forstå eller konstruere de latinske termer. I sådanne tilfælde har det været nødvendigt at danne rene danske termer, der dækker over den latinske term. Et eksempel er den danske term nyre, som på engelsk oversættes til renal efter den latinske term rēnālis (Den Store Danske Encyklopædi 2016). Der er dog stadig forekomster af latinske termer i det danske medicinske fagsprog. Der anvendes i høj grad hybridtermer for at tilpasse latinske termer til det danske sprog. Hybridtermer er baseret helt eller delvist på oprindelige ordelementer, men tilpasset den danske grammatik (Høy 2000: 11). Hybridtermer tillader forfatteren at se bort fra grammatiske og Side 19 af 87

26 syntaktiske problemer i brugen af de oprindelige termer samtidig med, at de opfylder de vigtigste krav fra fagfolk inden for det medicinske område. Hybrider kan være sammensatte (komposita) eller afledte (derivativer) ord, der er dannet af latinske og/eller græske rødder, men som er blevet tilpasset det danske sprog syntaktisk, grammatisk og ortografisk (stavning) (Høy 2000: 13). Der skelnes mellem tre typer termer i dansk medicinsk fagsprog, som er rene latinske termer, rene danske termer og dansk-latinske hybridtermer (Høy 1998: 56). I 2005 igangsatte Sundhedsstyrelsen projektet Sundterm med det formål at fastlægge nogle retningslinjer for dansk medicinsk fagsprog 5. Resultatet blev følgende anbefalinger (Toft 2007: 251): Fordanskning foretrækkes, hvis det er i overensstemmelse med klinisk praksis Hybrider foretrækkes frem for andre termer Ved anatomiske betegnelser foretrækkes de fagsproglige, dvs. rent græsk/latinske betegnelser, når der er tale om specifikke strukturer og lokalisationer De danske retskrivningsregler skal følges Engelske termer og forkortelser anvendes kun, hvis ingen andre muligheder er til stede Retningslinjerne forsøger at ensrette det danske medicinske fagsprog ved at foreslå nogle standardiseringer, som oversættere kan forholde sig til. Dermed skulle kvaliteten af tekster oversat fra andre sprog blive øget og være forståelige for de danske modtagere. Det tyder dog ikke på, at disse retningslinjer følges af de danske oversættere, idet der stadig findes oversættelser, der lægger tæt op ad deres kildetekster og således ikke overholder retningslinjerne. I nærværende speciale kigges der nærmere på oversættelsen af produktresuméer fra engelsk til dansk, men for at forstå kompleksiteten i oversættelser af medicinske fagsproglige tekster er det nødvendigt at have et indblik i de forskellige problemstillinger, som en oversætter skal tage stilling til, når der arbejdes med medicinske tekster. Disse vil blive uddybet i næste afsnit. 5 Med inspiration fra Asta Høys forskning i det danske medicinske fagsprogs terminologi, som danner baggrund for hendes ph.d. fra Asta Høy deltog i projektet som ekstern konsulent samt som terminologisk konsulent og leder af Redaktionsgruppen med det overordnede ansvar for kvaliteten af den danske terminologi (Toft 2007: 250). Side 20 af 87

27 4.3 Medicinsk oversættelse Medicinsk oversættelse er som andre former for oversættelse en professionel aktivitet, der kræver, at oversætteren er i stand til at gennemskue og tilpasse kulturelle forskelligheder mellem kilde- og målsprogene. Derudover er det også nødvendigt, at oversætteren kan fremme kommunikationen mellem forskellige sproglige fællesskaber (Resurrecció & Davies 2007: 19), jf. diskursfællesskaber, som er uddybet i afsnit At oversætte medicinske tekster kræver en viden inden for det medicinske område, som kildeteksten omhandler, da oversætterens primære formål er at videregive kildetekstens information på den mest præcise og hensigtsmæssige måde i forhold til måltekstens modtagere. Derfor kræver det, at oversætteren har sat sig godt ind i det specifikke område for at kunne forstå kildeteksten og dermed viderebringe denne information. Ifølge den amerikanske professor og oversætter Judy Wakabayashi, kræves der, at oversætteren har en bred forståelse af det grundlæggende inden for området samt en evne til at tilegne sig en forståelse for andre elementer, hvis det bliver nødvendigt 6 (Resurrecció & Davies 2007: 93). Der kræves dermed ikke blot et kendskab til målsprogskulturen, men også en viden om det medicinske område, som kildeteksten omhandler. Dermed opnås der også en forståelse for terminologien, hvilket er en essentiel del af medicinsk oversættelse, da der som nævnt er tale om et fagsprog, der indeholder termer med oprindelse i det græske og latinske sprog. I oversættelsen af medicinske fagsproglige tekster fra ekspert til ekspert skal oversætteren foretage valg baseret på viden om de danske normer for medicinsk fagsprog og ud fra denne viden bestemme den korrekte oversættelse eller overførsel af eksempelvis en latinsk term. I tilfældet med produktresuméer, hvor modtagerne er sundhedsfaglige personer, vil det i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at overføre den latinske term for at opnå en præcis videregivelse af kildetekstens information. Hvis en dansk term anvendes, kan der være tilfælde, hvor termen ikke er fyldestgørende, og det kan være problematisk, når lægen benytter informationen i forbindelse med sine patienter. Ydermere er oversættelsen af komposita relevant at nævne i forbindelse med medicinsk oversættelse fra ekspert til ekspert, da det engelske medicinske fagsprog indeholder adskillige komposita, der syntaktisk set kan være vanskelige at oversætte på dansk. Kompositaene kan være vanskelige at oversætte, da man på dansk oftest sammensætter ordene, så de udgør ét 6 Oversat frit efter citat af Judy Wakabayashi i kapitel 3 i Medical translation step by step af Resurreció og Davies. Side 21 af 87

28 ord, hvorimod man på engelsk stort set altid skriver komposita i mere end ét ord (Bauer 1993: 29). Problemstillingen ligger i, at det danske sammensatte ord ofte bliver meget langt og på trods af, at det er sammensat, kan det også virke usammenhængende i sin kontekst. Det gør den danske tekst mere kompleks og kan gøre den vanskeligere at forstå end kildeteksten. I et sådant tilfælde er oversætteren enten nødt til at omformulere sætningen, hvor ordet optræder, tilføje en uddybende forklaring af ordet eller forkorte ordet. Det skal implementeres med henblik på, at modtagerne kan forstå betydningen af ordet og konteksten, det optræder i. Samtidig er det også vigtigt, at oversættelser inden for medicinsk fagsprog er præcise. Det er derfor ikke mange friheder, oversætteren kan tage sig i målteksten, da man ofte vil lave direkte oversættelser for at skabe præcision i forhold til kildeteksten. Dette er primært gældende for medicinske tekster, der oversættes til professionelle og i mindre grad for tekster, der skal oversættes til lægmænd, da det her netop forventes, at oversætteren omskriver det faglige sprog til et alment sprog, som kan forstås af lægmænd. Lægemiddelstyrelsen i Danmark har på sin hjemmeside en vejledning til, hvordan produktresuméer om lægemidler skal oversættes, herunder indlægssedler og produktresuméer. Der bliver nævnt tre hovedregler, som bør følges, når der skal oversættes fra engelsk til dansk: Skriv dansk Skriv klart Skriv til læseren Disse tre hovedregler stemmer overens med Sundterms retningslinjer for medicinsk fagsprog, da de nævner, at fordanskning foretrækkes, hvis det er i overensstemmelse med klinisk praksis, samt at dansk retskrivning foretrækkes. Derudover sætter Lægemiddelstyrelsens hovedregler fokus på modtageren, der både kan være patienter og fagfolk med sundhedsvidenskabelig baggrund. Dette afspejles især i ordvalget. De vigtigste kompetencer, som en oversætter af medicinske tekster skal være i besiddelse af, er således: Kendskab til de forskellige medicinske genrer Viden om det græske og latinske sprogbrug Side 22 af 87

29 Viden om målsprogets brug af medicinske termer Viden om måltekstens modtagere Viden om det specifikke medicinske område kildeteksten omhanler. Disse kompetencer dækker over de vigtigste områder inden for medicinsk oversættelse. Besidder en oversætter disse kompetencer, vil det være muligt at løse de problemstillinger, der opstår i oversættelsen fra engelsk til dansk. Oversætterens løsning af problemstillingerne indeholder en beslutningsproces på forskellige niveauer. Der skal tages beslutninger vedrørende den overordnede tilgang til oversættelsen og de metoder, der anvendes til at løse oversættelsesproblemerne i selve teksten. Denne beslutningsproces kræver, at oversætteren anvender nogle strategier, som i de fleste tilfælde bestemmes ubevidst, men som løser problemstillingerne undervejs. Disse strategier bliver præsenteret i kapitel 6 omhandlende makro- og mikrostrategier. 4.4 European Medicines Agency Nærværende afsnit vil præsentere læseren for kilden til de udvalgte produktresuméer og skabe en forståelse for genrens juridiske aspekt. European Medicines Agency blev grundlagt i 1995 med det formål at beskytte folke- og dyresundhed ved at vurdere lægemidler ud fra høje videnskabelige standarder samt forsyne partnere og interessenter med selvstændig information om lægemidler ud fra en videnskabelig baggrund. EMA arbejder sammen med den Europæiske Kommission samt lægemiddelmyndighederne i EU s medlemslande (I Danmark, Lægemiddelstyrelsen), hvilket gør det muligt at opsætte fælles standarder og retningslinjer i EU. European Medicines Agency er et decentralt agentur tilhørende EU med ansvar for den videnskabelige evaluering, kontrol og sikkerhedsovervågning af lægemidler udviklet af farmaceutiske virksomheder til brug i EU (European Medicines Agency 2014d: 1). EMA reguleres af en selvstændig bestyrelse, men aktiviteterne er ledet af agenturets direktør i London. EMA er en netværksorganisation, der har tusinder af eksperter fra hele Europa tilknyttet til at udføre arbejdet i EMA s videnskabelige komité, The Committee for Medicinal Products for Human Use (CPMP). CPMP evaluerer lægemidlerne ud fra videnskabelige anskuelser om mulige fordele og risici ved Side 23 af 87

30 lægemidlet. Lægemidlet evalueres løbende fra de tidlige udviklingsstadier, gennem markedsføringsgodkendelsen til sikkerhedsovervågning efter de er kommet på markedet. Derudover samarbejder komitéer med adskillige samarbejdspartnere, der kan rådgive i videnskabelige problemstillinger inden for deres ekspertområde. Disse samarbejdspartnere består af europæiske eksperter, der er gjort tilgængelige gennem nationale kompetente myndigheder i EU s medlemslande (EMA 2014d: 4). EMA s mission er at fremme den videnskabelige indsats i forbindelse med vurdering og kontrol af lægemidler til fordel for folkesundhed og dyresundhed i EU. Agenturet anvender en lang række lovgivningsmæssige mekanismer for at sikre patienter adgang til nye lægemidler inden for rimelige tidsforhold. I den forbindelse er det bl.a. EMA s ansvar at evaluere ansøgninger om godkendelse til at markedsføre et lægemiddel. Evalueringen foretages af EMA s videnskabelige komitéer, der gennemgår en omfattende videnskabelig evaluering af de data, der er tilgængelige om det specifikke lægemiddel, herunder blandt andet produktresuméet. Denne evaluering er det primære grundlag for at få et lægemiddel godkendt i Europa. EMA overvåger alle godkendte lægemidler, så længe de er på det europæiske marked for at sikre, at der er flere fordele end risici ved det enkelte lægemiddel. Dette foregår ved, at agenturet udarbejder retningslinjer og standarder for lægemidlerne. De farmaceutiske virksomheder bliver samtidig overvåget af EMA for at sikre, at de overholder deres forpligtelser i forhold til lægemidlerne. For at sikre at patienter og sundhedsfaglige personer har adgang til viden omkring lægemidler, offentliggør EMA præcis og neutral information om lægemidlerne og deres godkendte anvendelse. Dette omfatter blandt andet offentlige udgaver af videnskabelige statusrapporter og referater skrevet på ikke-fagligt sprog, så det er muligt for alle at tilgå den tilgængelige viden om lægemidlerne (EMA 2016). 4.5 Produktresuméer Produktresuméet er et lovpligtigt dokument, der anvendes i forbindelse med, at et lægemiddel skal godkendes, så producenten kan markedsføre lægemidlet. Det indeholder vigtig information til sundhedsfaglige personer om, hvordan lægemidlet skal anvendes, hvad det indeholder samt fordele Side 24 af 87

31 og risici ved at bruge det. Derudover fungerer det også som den grundlæggende information i udarbejdelsen af indlægssedlen til det pågældende lægemiddel, der er producentens information om lægemidlet til patienter. På baggrund af forskning inden for medicin og sygdomme foretages der løbende justeringer af produktresuméet, så sundhedsfaglige personer kan holde sig opdateret om lægemidlets anvendelse (EMA 2016). Retningslinjerne for produktresuméet er opstillet af Europa Kommissionen, og der er således udarbejdet en skabelon, som alle medicinalfirmaer produktresuméer er pålagt at følge i udarbejdelsen af produktresuméer. Dette betyder, at alle produktresuméer ser ens ud i deres opbygning. Det er et krav for at få godkendelse til at markedsføre et lægemiddel, at produktresuméet lever op til retningslinjerne, da det i sidste ende er EMA, der giver godkendelsen. Foruden opbygningen af teksten stilles der også krav til indholdet. Kravene til hvert afsnits indhold er specificeret i EMA s skabelon, hvor der også er opstillet overordnede krav til produktresuméerne. De overordnede krav omfatter blandt andet sprogbrug, anvendelse af terminologi samt begrænsninger i forhold til referencer til andre lægemidler og hjemmesider (jf. bilag 12 og 13). I henhold til sprogbruget kræves det, at sproget er præcist og kortfattet, samt at terminologien er konsekvent gennem hele teksten. Dette stemmer overens med det generelle fagsprogs karakteristika (jf. afsnit 4.2). I godkendelsen af lægemidlet vurderer det pågældende lands medicinagentur (Lægemiddelstyrelsen i Danmark) kvaliteten, sikkerheden og virkningsgraden af lægemidlet. Der kan komme inputs fra interessenter, og det bliver vurderet, hvorvidt produktresuméet kan optimere fordelene og administrere risiciene ved lægemidlet i henhold til retningslinjerne for produktresuméer (EMA 2014d). Hvis produktresuméet bliver godkendt, kan producenten nu markedsføre lægemidlet. 5. Analysens teoretiske baggrund Til selve analysen af de udvalgte afsnit i produktresuméerne er der anvendt Christiane Nords tekstanalysemodel fra hendes værk Text analysis in Translation Theory, Methodology and Didactic Application of a Model for Translation-Oriented Text Analysis. Christiane Nord har undervist i oversættelse i mere end 20 år på Institut für Übersetzer und Dolmetscher på Heidelberg Side 25 af 87

32 Universitet og er en anerkendt forsker og teoretiker inden for oversættelse. Hun udgav i 1988 værket på tysk og fik i 1991 oversat det til engelsk, hvorved hendes tekstanalysemodel blev tilgængelig for flere nationaliteter. I 2005 udgav hun 2. udgave af værket, som hun har tilpasset oversættelsesbranchens udvikling gennem årene både i forhold til terminologi og referencer til nyere forskning inden for området. Nords tilgang til oversættelse er generelt den funktionelle tilgang, som Katharina Reiss i 1971 definerede, da hun tilføjede the special function of a translation 7, som en ekstra kategori i hendes model til oversættelseskritik. Denne skulle erstatte de typiske kriterier for den kritik, der var baseret på kildetekstorienterede oversættelser i tilfælde, hvor måltekstens formål var anderledes end de tilsvarende kildetekster (Nord 2005: 5). Den funktionelle tilgang blev som tidligere nævnt videreudviklet af Katharina Reiss og Hans J. Vermeer, og i 1978 formulerede Vermeer sin skoposteori, som stadig er anerkendt som et værdifuldt redskab for oversættere, forskere og undervisere inden for oversættelse i dag (Nord 2005: 5) 8 Nords tekstanalysemodel er relevant at bruge i nærværende speciale, da den har fokus på at skabe en forståelse for kildeteksten og dennes lingvistiske og tekstuelle strukturer. Dette er vigtigt, når der skal findes frem til eventuelle problemstillinger i forbindelse med oversættelse samt når oversættelsesstrategierne, der er anvendt til at løse problemstillingerne i målteksterne, skal identificeres. Nords tekstanalysemodel har fokus på de valg oversætteren foretager i selve oversættelsesprocessen, og hun mener, at det er vigtigt at integrere disse i oversættelsesprocessen som en permanent referenceramme for oversætteren (Nord 2005: 1). Derudover skal en kildetekstanalyse også sikre en fuld forståelse og fortolkning af kildeteksten eller kunne forklare dens lingvistiske og tekstuelle strukturer samt normerne for kildesproget (Nord 2005: 1). Nords model er rettet mod en analyse af kildeteksten, der gør det muligt for oversætteren at forstå funktionen af kildetekstens elementer i indhold og struktur og dermed finde frem til en passende oversættelsesstrategi (Nord 2005: 1). Nords grundlag for sin teori er skoposteorien, og hun har således også implementeret den funktionelle tilgang i sin tekstanalysemodel, hvor hun har fokus på initiativtageren (initiator), som 7 Fra Katharina Reiss første udgivelse i kapitlet The limitations of translation criticism (Reiss & Vermeer 2013: Translator s Preface side ii). 8 Hans J. Vermeer formulerede i 1983 i et essay sin skoposteori og argumenterede, at det vigtigste kriterie for en oversætters beslutninger var skopos, altså målet eller formålet i oversættelsesprocessen (Reiss & Vermeer 2013: Translator s Preface side ii). Læs mere i afsnit XX. Side 26 af 87

33 er den person, der igangsætter oversættelsesprocessen og oversætteren. Hun er dermed handlingsorienteret i sin tilgang til oversættelse og mener, at initiativtagerens rolle er vigtig, da det er denne, der bestemmer kildetekstens formål. Det er dette formål, der bestemmer måltekstens funktion eller skopos 9 (Nord 2005: 9). Det er således initiativtagerens behov, der er afgørende for måltekstens skopos, men det er i sidste ende oversætterens ansvar, at målteksten stemmer overens med initiativtagerens krav til skopos. Nord formulerer dette på følgende måde: The function of the target text is not arrived automatically from an analysis of the source text, but is pragmatically defined by the purpose of the intercultural text transfer (Nord 2005: 11). Skopos findes altså ikke ved at kigge på kildeteksten, men defineres ud fra formålet med den kommunikative overførsel fra et sprog til et andet. Nords tekstanalysemodel inkluderer både strukturelle og pragmatiske situationsbestemte aspekter. Det vil sige, at Nords model både inddrager tekstens struktur (tekstens opbygning) samt funktion (Nord 2005: 15). I en analyse af en oversættelse er de to vigtigste faktorer den kommunikative situation og de kommunikerende parter (afsender og modtager). Derfor skal disse to faktorers funktioner i kildeteksten først analyseres og derefter sammenlignes med de tilsvarende faktorer i målteksten, da både kilde- og måltekst bliver en del af den kommunikative interaktion. Faktorerne er bestemmende for, hvordan målteksten bliver modtaget (Nord 2015: 17). Nord har implementeret sin kildetekstanalyse i en model for hele oversættelsesprocessen, som hun kalder Loopingmodellen. Denne vil blive præsenteret i næste afsnit. 5.1 Looping-modellen Ifølge Nord skiller looping-modellen sig ud fra andre traditionelle modeller, der beskriver en oversættelsesproces. Hun nævner selv two-phase og three-phase-modellerne, der begge er baseret på en kildetekstanalyse og argumenterer for, at alle kildetekster selv skal danne baggrund for, hvordan oversættelsen skal udformes. Disse to modeller beskrives som værende lineære, men Nord mener, at en oversættelse er en cirkulær proces. Den cirkulære proces består af flere udsving (loops) i form af feedbacks, som muliggør en tilbagevenden til tidligere stadier i analysen (Nord 2005: 34). Dermed kan oversætteren kigge tilbage på allerede analyserede faktorer og konkludere, hvorvidt Side 27 af 87

34 analysen er korrekt eller om den skal ændres i forhold til de faktorer, der bliver fundet senere i processen. Fig. 2: Looping-modellen (Nord 2005: 39) Looping-modellens første trin i oversættelsesprocessen er analysen eller fortolkningen af målteksternes skopoi (interpretation of TRL brief). Det vil sige, at det er en analyse eller fortolkning af de faktorer, der er relevante, når formålet med målteksterne skal realiseres. Andet trin i modellen er analysen af kildeteksterne (analysis of ST), der er opdelt i to dele. I første del af kildetekstanalysen skal oversætteren opnå en generel forståelse af, hvorvidt kildeteksternes elementer stemmer overens med de opstillede oversættelsesinstruktioner. Anden del af kildetekstanalysen er en dybdegående analyse af teksten med fokus på de elementer i teksten, der er vigtige for målteksternes skopoi og dermed selve produktionen af målteksterne (Nord 2005: 37). Efter kildetekstanalysen kan oversætteren nu præcisere de relevante elementer i kildeteksterne, der kan overføres, tilpasses, fjernes eller tilføjes til målteksternes skopoi og stemme overens med de tilhørende elementer i teksterne (planning of TRL strategy). Det sidste trin i processen er den endelige strukturering af målteksterne (production of TT). Hvis oversætteren har konstrueret en Side 28 af 87