Lokal udviklingsplan for. Gammelgaardsskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal udviklingsplan for. Gammelgaardsskolen"

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Gammelgaardsskolen

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Silkeborgvej Vores lokale indsatsområder Tidlig indsats Uddannelse til alle Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Fysiske rammer/udeområde GIF Gammelgaardsskolens Inkluderende Fællesskaber - fokus på sprogværksted, specialundervisning, AKT, vejlederfunktionen. Der laves test og dataopsamling. Løft af den nederste fjerdedel af eleverne Differentiering af udskolingen som underpunkt fokus på trivsel, karakterniveau, medbestemmelse og at hæve niveauet af gode læsere i 8.kl

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som skole vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Silkeborgvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn 3

4 og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Silkeborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Silkeborgvej på følgende punkter: Relationel koordinering Forebyggelsesstrategien som platform og metode 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores skole: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Nedbringelse af det akkumulerede overskud - Tilsynspunkt Fysiske rammer/udeområdet - Udviklingspunkt Vi har stadig stort fokus på udeområdet. Vi har haft et projekt med børn og voksne, der skulle lave en projektering af udeområdet. Udearealerne bliver attraktive for både børn og voksne. Vi vil gerne, at området også kan bruges af lokalområdet. Hvordan får vi de stillesiddende til at have lyst til at komme ud, koblet med fokus på de overvægtige (Er det piger el. drenge, der er overvægtige?). Vi prøver at lave udendørsfaciliteter til den anderledes dag. Vi har to gymnastiksale og et begrænset udeareal. De fysiske rammer skal være fokuspunkt. Vi skal have idrætsforeningerne med. GIF Gammelgaardsskolens Inkluderende Fællesskaber - Udviklingspunkt GIF er en målrettet indsats for at flytte fokus fra sprogværksted, specialundervisning, AKT, vejlederfunktionen o.a. Nu laver vi en form for test og dataopsamling. Vi vil arbejde forebyggende med bl.a. AKT. Løftet af den nederste fjerdedel af eleverne samles i GIF. Differentiering med udskolingen som underpunkt Udviklingspunkt Vi skal turde lave differentierede klasserum og turde sige til forældrene at eleverne skal hjælpe hinanden. Fokus i udskoling er: trivsel, karakterniveau, medbestemmelse og at hæve andelen af gode læsere i 8.klasse. Byrådet har i forbindelse med vedtagelse af den overordnede og sammenskrevne kvalitetsrapport sat fokus på: 4

5 2.3.1 Tidlig indsats Med hele indsatsområdet GIF (Gammelgaardsskolens Inkluderende Fællesskaber), som vi har beskrevet mere indgående senere, ønsker vi at lave en tidlig, målrettet og koordineret indsats for at alle børn og unge på Gammelgaardsskolen er i nærmeste udviklingszone. Grundtanken er, at arbejde så forebyggende som muligt, således at alle børn og unge udvikler sig optimalt såvel fagligt, socialt, personligt som kulturelt (se nedenfor med eget udviklingspunkt). Herudover arbejder vi med en ny udskoling (se nedenfor med eget udviklingspunkt) håndholdt overlevering af udsatte børn fra børnehave til skole samarbejdsflader mellem daginstitutioner og skole i Gammelgaardsskolens lokaldistrikt en tydelig og målrettet kommunikation til Gammelgaardsskolens forældre, hvor der udtrykkes klare forventninger til forældrene. Til dette formål har vi bl.a. produceret en film om skolen og skolebestyrelsen har produceret en pjece til nye forældre på skolen Uddannelse til alle Et af målene med de under punkt beskrevne indsatser er netop, at alle børn og unge på Gammelgaardsskolen (100 %) kommer videre til en ungdomsuddannelse. Nedbringelse af overskud I forbindelse med fremsendelse af halvårsregnskab i maj måned 2014 har Gammelgaardsskolen redegjort for, hvordan en del af det akkumulerede overskud forventes forbrugt. Det er godkendt af områdechef Marie Buhl Jung. Vi har i forbindelse med forbrug af vores overskud investeret i ude- og indearealer f.eks. mere garderobeplads i SFO, selvfinansierede udgifter i forbindelse med nye udearealer ved fælleslokaler samt ombygning af administration. Disse investeringer er foretaget på baggrund af de massive pladsproblemer, vi har på Gammelgaardsskolen. Alle investeringerne er sket i forlængelse af den masterplan, som skolen udarbejdede i forbindelse med RULL-arbejdet i 2010 i samarbejde med arkitektfirmaet SMAK. Gammelgaardsskolens Inkluderende Fællesskaber I dette skoleår er vi begyndt på arbejdet med GIF (Gammelgaardsskolens Inkluderende Fællesskaber), hvor vi retter et massivt fokus på tidlig og forebyggende indsats med såvel fag faglige som trivselsmæssige handlinger. Vi ønsker i videst muligt omfang at bygge vore handlinger på datagrundlag, hvilket der er tradition for ved nogen af tiltagene, og ved andre tiltag skal vi selv ud og undersøge mulighederne for at lave dataindsamling. Målet er at gøre alle børn så dygtige, som de kan blive. Vi ønsker i den forbindelse at have specielt fokus på den lavest præsterende fjerdedel elevers faglige resultater. Udskoling Vi ønsker at sætte fokus på, hvorledes vi kan skabe en mere differentieret og motiverende skolegang for alle elever i udskolingen. 5

6 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Fysiske rammer/udeområde I juni 2014 afholdte områdechef Marie Buhl Jung samtale med Gammelgaardsskolen i forbindelse med evalueringen af kvalitetsrapporten for Siden da er der sket en del med Gammelgaardsskolens udeområder. Vi er ved at være færdige med at etablere de nye fællesarealer på skolens vestside, og vi har af egne midler investeret ca. 1 mio kr. yderligere i udeområderne. Vi mangler efterhånden kun at få renoveret skolens område ud mod Carit Etlarsvej, men det er også særdeles tiltrængt. I 2010 i forbindelse med det store RULL-projekt udarbejdede skolebestyrelsen, medarbejderne og ledelsen i en eksemplarisk proces sammen med arkitektfirmaet SMAK og RULL-sekretariatet en masterplan, som delvist kan ses i RULL-kataloget for område Silkeborgvej. Denne plan har vi fulgt sidenhen i forbindelse med etablering af de nye fælleslokaler (finansieret af midler fra branden på SFO-afdelingen Klokkervej) og den nye legeplads i forbindelse hermed. Gammelgaardsskolen har ligeledes af egne midler brugt 1,8 mio kr. til at modernisere administrationen, og også dette er sket i forlængelse af masterplanen. Gammelgaardsskolens største udfordring er stadig de fysiske rammer indenfor nærmere betegnet lokalemangel. Vi har i øjeblikket mangel på klasselokaler vi har i skoleåret fire klasser, der ikke har deres egne klasselokaler faglokaler en firesporet skole kommer til at mangle faglokaler som følge af det ekstra pres, som det ekstra spor medfører. E: Den ønskede effekt Rietkens blomst, som er blevet brugt og bruges flittigt i RULL-projekter, viser hvorledes læringseffekten i centrum er afhængig af de tre blade: pædagogisk praksis de fysiske rammer organisering. Vi ønsker at styrke bladet med de fysiske rammer og dermed undervisningseffekten for alle børn og unge på Gammelgaardsskolen. Rietkens blomst 6

7 Indikatorer Vi ønsker, at der bliver etableret en positiv og konstruktiv kommunikation med Børn og Unge og andre relevante samarbejdspartnere i kommunen såvel embedsmænd som det politikere udtrykker forståelse for Gammelgaardsskolens bygningsmæssige udfordringer. Mål Vi ønsker tilbygning eller modernisering af den bestående bygningsmasse, således at alle klasser har deres eget klasselokale alle fag faglige undervisningsaktiviteter foregår i faglokaler, som kan bruges til faglige/ tværfaglige fagaktiviteter idrætsundervisningen på alle årgange i idræt som udgangspunkt foregår på Gammelgaardsskolen. Evaluering Næste kvalitetssamtale i sommeren Y: De planlagte ydelser De forældrevalgte i skolebestyrelsen har valgt at sætte fokus på dette arbejde som deres vigtigste indsats i skoleåret og i de kommende år. Skolebestyrelsen ønsker i samarbejde med Børn og Unge/RULL- sekretariatet at skabe en fælles forståelse og udgangspunkt for det videre arbejde med de fysiske rammer på Gammelgaardsskolen få sat denne forståelse på den politiske dagsorden få del i næste uddeling af RULL-midler til forbedring af de fysiske rammer på Gammelgaardsskolen. O: Organisering af indsatsen Før sommerferien havde et af skolebestyrelsens medlemmer direkte kontakt med statistisk afdeling (Frede Søberg) for at få afklaret datagrundlaget for elevtalsudviklingen på Gammelgaardsskolen. Status på dette arbejde er, at skolen vil forblive med at være fire-sporet (dog med årgange med fem spor), selvom skolen er bygget til at være en tresporet skole. Skolebestyrelsen har siden sommerferien haft de fysiske rammer på dagsordenen som et fast punkt. Bestyrelsen er i øjeblikket ved at indkredse, hvad det er skolen har brug for til at styrke den pædagogiske praksis, og samtidig at udforme en strategi for at opnå disse mål. For at opnå målene kunne følgende være handlinger undervejs møde med Børn og Unge (statistik, RULL, ) foretræde for børn og unge-udvalget 7

8 eventuelt borgermøde på Gammelgaardsskolen med repræsentanter for de politiske partier. Skolebestyrelsen vil i efteråret 2014 nedsætte et underudvalg, der vil arbejde videre med den store udfordring. R: Konsekvenser for ressourcer Den store udfordring for at nå i mål med dette udviklingspunkt er, at omkostningerne ved ovennævnte er så store, at finansieringen skal komme fra centrale midler i kommunen. I forbindelse med Gammelgaardsskolens ønsker til RULL-projektet i 2010 udarbejdede skolen en masterplan. Denne plan har vi fulgt i forbindelse med etablering af nye fælleslokaler (branden på SFO-afdelingen Klokkervej) og renovering af vores administration. Gammelgaardsskolen har i de sidste to år investeret ca. 3 mio kr. af egne midler i ombygninger og renovering, og herudover er skolen i gang med at investere de 1,6 mio kr., som skolen har fået i forbindelse med den nye folkeskolereform. Investeringerne har primært været renovering af faglokaler, indretning af medarbejder arbejdspladser samt renovering af skolens administration. 3.2 GIF Gammelgaardsskolens Inkluderende Fællesskaber - fokus på sprogværksted, specialundervisning, AKT, vejlederfunktionen. Der laves test og dataopsamling. Løft af den nederste fjerdedel af eleverne E: Den planlagte effekt På Gammelgaardsskolen ønsker vi at skabe en tidlig, målrettet og koordineret indsats så alle børn og unge på Gammelgaardsskolen bliver så dygtige, som de kan. Det gælder indenfor de faglige, sociale, personlige og kulturelle områder. Vi ønsker at alle børn og unge skal være i nærmeste udviklingszone indenfor ovennævnte fire områder, og vi ønsker at alle børn og unge skal føle sig set, hørt og forstået. I den nye folkeskolereform udtrykkes det således: alle børn skal blive så dygtige, som de kan at løfte den karaktermæssigt svagest præsterende fjerdedel af eleverne, og dermed mindske betydningen af forældrenes uddannelsesmæssige baggrund at alle børn og unge på Gammelgaardsskolen trives. Indikatorer I perioden frem til evalueringen af denne indsats ønsker vi, at data i så vel test på de faglige parametre som i trivselsundersøgelser viser en positiv udvikling. Mål De mere specifikke mål vil være, at kvalitetsrapporten viser, at den svagest præsterende fjerdedel af eleverne i alle faglige test minimeres/løfter sig 8

9 karaktergennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af elever til afgangsprøverne stiger antallet af børn, der mistrives, falder i den enkelte klasse Evaluering Vi vil foretage løbende evalueringer i forbindelse med de testresultater, vi modtager. Kvalitetssamtalen i sommeren Y: De planlagte ydelser Gammelgaardsskolens Inkluderende Fællesskaber omfattes af skoledagens rammer fra kl Skoledagen er præget af et stærkt samarbejde mellem det pædagogiske personale, hvor også de to professionsgruppers faglige fundament og styrkesider bruges bedst muligt. Vi er enige om, at der for børnene og de unge mennesker, som udfordres i deres møde med skolen, er brug for et såvel fag-fagligt som et socialt, personligt og kulturelt fokus. For at styrke de professionelles kompetencer sættes læringsvejledning og sparringsfunktioner i fokus. Gammelgaardsskolens Inkluderende Fællesskaber er beskrevet i tre områder: Det fag-faglige område (Kridthuset, Sprogværkstedet), Adfærd, Kontakt og Trivsel (AKT, elevmentorer, ressourcepædagoger) samt Læringsvejledning (læsevejledere, matematikvejledere) og desuden sparringsfunktioner på det generelle pædagogiske område (PLC). O: Organisering af indsatsen Kridthuset Sprogværkstedet AKT Elevmentorer Ressourcepædagoger Læsevejledere Elever, der udfordres af generelle kognitive og indlæringsmæssige udfordringer. Elever med tosproglig baggrund. Klasser og medarbejdere, der har brug for at få arbejdet med det relationelle. Arbejdet er inddelt i forebyggende, foregribende og indgribende indsatser. Alle børn og unge skal føle sig set, hørt og forstået af mindst en voksen på Gammelgaardsskolen. Nogen børn og unge kan have så massive problemer med sygdom eller i familien, at det kræver en speciel indsats af skolen. Den indsats varetages af elevmentorer i samarbejde med kontaktlærere og klassepædagoger. For at alle børn og unge kan få en god start på skoledagen, er der to pædagoger med stor specialpædagogisk indsigt, der sørger for at skoledagen kommer godt i gang f.eks. hvis der er vikarer i en klasse. Resten af dagen deltager ressourcepædagogerne i undervisningen i korte forløb max. af en uges varighed. Gammelgaardsskolen har tre uddannede læsevejledere en til hvert trin. Læsevejlederne sørger for afholdelse og opfølgning på test, giver sparring til medarbejderne, afholder kurser for medarbejderne og 9

10 følger i samarbejde med klassens lærere læseudviklingen for hver enkelt klasse og hver enkelt elev tæt. Matematikvejledere PLC Nyt tiltag hvor målet er at nå frem til samme arbejdsform som læsevejlederne. Bibliotekarerne på PLC giver sparring og hjælp til skolens pædagogiske medarbejdere. PLC afholder relevante kurser for skolens medarbejdere. R: Konsekvenser for ressourcer Arbejdet med at forberede GIF har stået på igennem de sidste par år. Indførelsen af GIF har ikke medført ekstra omkostninger, idet finansieringen har været en omlægning af bestående ressourcer. 3.3 Differentiering af udskolingen som underpunkt fokus på trivsel, karakterniveau, medbestemmelse og at hæve niveauet af gode læsere i 8.kl. En af de ni strategier, som skal underbygge de fire effektmål, peger på udvikling af udskolingen. Tilsvarende anbefaler Undervisningsministeriet, Dansk Industri og KL en linjeopdelt udskoling. Såvel strategi som anbefaling passer fint ind i Gammelgaardsskolens ønske om at undersøge, hvorledes vi kan udvikle udskolingen i retning af en mere vedkommende og motiverende udskoling for alle unge. E: Den planlagte effekt På Gammelgaardsskolen opfylder de fleste årgange målet med, at 95% af en årgang skal være i arbejde eller i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter folkeskolens afslutning. Vi ønsker at nå op på 100% på alle årgange, og vi er overbevist om, at udviklingspunkt 2 (GIF) samt en undersøgelse af, hvorledes vi bedst organiserer vores udskoling vil være de afgørende parametre for at opfylde måltallet på 100%. Med en linjeopdeling er den planlagte effekt at øge elevernes motivation for læring, så deres faglige niveau hæves, og der bliver skabt større rum for kreativitet og innovation. Kompetencer, der er essentielle både nu og i fremtiden. Indikatorer Vi ønsker at høre positive tilbagemeldinger fra udskolingslærerne, hvor følgende områder er i fokus: alle elever i udskolingen trives den lavest præsterende fjerdel af elever løfter karaktergennemsnittet til afgangsprøverne karaktergennemsnittet til afgangsprøverne stiger generelt 100 % af vore elever er i uddannelse/arbejde efter 15 måneder ingen enkeltelever med stort fravær stigende læringsmotivation hos den fagligt lavest præsterende fjerdedel af eleverne. 10

11 Mål Vi ønsker igennem dataindsamling at kunne dokumentere et øget fagligt niveau for alle elever (test, standpunktskarakterer, afgangskarakterer) øget motivation og mestring (reduktion af fravær) øget fokus på kreativitet og innovation. Evaluering Vi vil foretage løbende evalueringer i forbindelse med de testresultater, som vi modtager. Kvalitetssamtalen i sommeren Y: Den planlagte ydelse liniefagsstruktur for klasse valgfag og understøttende undervisning følelsen af at være involveret og medbestemmende i undervisningen (LT/MA-forsøg). Vi forestiller os pt., at undervisningen på linjerne vil være en kombination af undervisning i de enkelte fags specifikke fagområder og tværfaglig undervisning i fagenes eventuelle overlappende fagområder. Udover det vejledende timetal tildeles hver linje ekstra 120 lektioner årligt til understøttelse af læringen knyttet til linjens overordnede tema. Vi forestiller os, at der fælles for linjerne endvidere vil være: undervisning, der i højere grad tager hensyn til vores forskellighed, til gavn for skolens forpligtende fællesskab integration af IT i skolens aktiviteter og udvikling af nye digitale lærings-/ og samarbejdsformer læring i interessefællesskaber samspillet med vores nære og fjerne omverden balancen mellem viden, kreativitet og innovation. O: Organisering af indsatsen Vi forestiller os nedenstående pejlemærker: På kort sigt: Linjeopdelingen er knyttet til og afspejler således valgfag og elevernes mulighed for at sammensætte valgfag. På langt sigt: Efter 6. klasse dannes nye klasser til udskolingstrinnet. Klasserne dannes ud fra elevernes valg af linje. R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcen til den linjeopdelte udskoling skal findes i den eksisterende ramme. 11

12 12

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)

Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT) Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT) 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Janesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren

Janesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren Janesvej 29a, 8220 Brabrand Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren Revideret d. 10.4.15 Den lokale udviklingsplan hvad

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Sølyst dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Lokal udviklingsplan

Lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan 2015-2016 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 4 2.1 Politiske

Læs mere

Gellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016

Gellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016 Gellerup Dagtilbud Lokal Udviklings Plan 2015/2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor? 1.1 Politiske beslutninger - retningen for hele Børn Og Unge 2015 3 1.2 Fælles indsatser

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Hasle Skole

Lokal udviklingsplan for. Hasle Skole Lokal udviklingsplan for Hasle Skole 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Malling dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Malling dagtilbud Lokal udviklingsplan for Malling dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Oddervej...

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Tovshøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Tovshøjskolen Lokal udviklingsplan for Tovshøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Silkeborgvej...

Læs mere

Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus

Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej 82-8220 Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus Lokal Udviklingsplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor 2 1.1 Politiske

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Dagtilbuddet Skovvangen

Lokal udviklingsplan for. Dagtilbuddet Skovvangen Lokal udviklingsplan for Dagtilbuddet Skovvangen 2015-16 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser

Læs mere

1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 2. 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 2

1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 2. 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 2 1 1 Indhold 1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 2 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 2 2 Fælles indsatser i Område Skanderborgvej... 3 3 Vores lokale indsatsområder...

Læs mere

N.J.Fjordsgades Skole

N.J.Fjordsgades Skole Lokal udviklingsplan for N.J.Fjordsgades Skole 2015-2016 Indhold 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 1 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 1 1.2 Fælles indsatser i

Læs mere

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Hasle 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge...

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Børnehaven Bjørnbakhus Selvejende dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Børnehaven Bjørnbakhus Selvejende dagtilbud Lokal udviklingsplan for Børnehaven Bjørnbakhus Selvejende dagtilbud 2014-2016 1 Indholdsfortegnelse 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn

Læs mere

Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16

Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16 Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16 Lokal Udviklingsplan 2015-16 Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 1 1 INDHOLD 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? 3 2.1 Politiske beslutninger

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Sødalskolen

Lokal udviklingsplan for. Sødalskolen Lokal udviklingsplan for Sødalskolen 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Silkeborgvej...

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Mårslet dagtilbud. Dagplejen i Solbjerg og Mårslet, Græsbakken, Solhuset, Mirabellen, Valhalla, Nymarken, Skovbørnehuset

Lokal udviklingsplan for. Mårslet dagtilbud. Dagplejen i Solbjerg og Mårslet, Græsbakken, Solhuset, Mirabellen, Valhalla, Nymarken, Skovbørnehuset Lokal udviklingsplan for Mårslet dagtilbud Dagplejen i Solbjerg og Mårslet, Græsbakken, Solhuset, Mirabellen, Valhalla, Nymarken, Skovbørnehuset 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?...

Læs mere

Giv dit barn et godt skoleliv - ved at tage del i inklusion og fællesskaber. Gammelgaardsskolen

Giv dit barn et godt skoleliv - ved at tage del i inklusion og fællesskaber. Gammelgaardsskolen Giv dit barn et godt skoleliv - ved at tage del i inklusion og fællesskaber Gammelgaardsskolen Kære forælder Vi vil gerne informere dig om, hvad vi gør på Gammelgaardsskolen for at styrke inklusion og

Læs mere

Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud2014-2016

Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud2014-2016 Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud2014-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Oddervej... 4 2.3 Vores

Læs mere

Lokal UdviklingsPlan for Gl. Brabrand Dagtilbud 2015-2016 LUP en

Lokal UdviklingsPlan for Gl. Brabrand Dagtilbud 2015-2016 LUP en Lokal UdviklingsPlan for Gl. Brabrand Dagtilbud 2015-2016 LUP en Ingen kan alt. Alle kan noget! Spørgsmålet er, hvad vil vi sammen? Der starter forandringen! Carl Scharnberg 1 Indhold 1. Den lokale udviklingsplan

Læs mere

Lokal udviklingsplan 2015-2016. Lokal udviklingsplan for. Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring

Lokal udviklingsplan 2015-2016. Lokal udviklingsplan for. Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 1 Lokal udviklingsplan for Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Læssøesgades Skole

Lokal udviklingsplan for. Læssøesgades Skole Lokal udviklingsplan for Læssøesgades Skole 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Horsensvej...

Læs mere

Børn og Unge. Åbyhøj den 29. december 2014. revideret den 6. marts 2015. Åbyhøj Dagtilbud

Børn og Unge. Åbyhøj den 29. december 2014. revideret den 6. marts 2015. Åbyhøj Dagtilbud Børn og Unge Åbyhøj den 29. december 2014 revideret den 6. marts 2015 Åbyhøj Dagtilbud Lokal Udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Strandvejen Aarhus C. Tlf Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?...

Strandvejen Aarhus C. Tlf Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... Lokal udviklingsplan 2017 1 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Lokal udviklingsplan Åby Skole Åby Skole - Faglighed Fællesskab Robusthed - Det gode, lokale skolevalg!

Lokal udviklingsplan Åby Skole Åby Skole - Faglighed Fællesskab Robusthed - Det gode, lokale skolevalg! Lokal udviklingsplan Åby Skole 2015 Åby Skole - Faglighed Fællesskab Robusthed - Det gode, lokale skolevalg! 1 INDHOLD 2. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Viby Skole 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Strategipapir for Område Randersvej

Strategipapir for Område Randersvej Strategipapir for Område Randersvej Områdechefens strategipapir for 2015-16 på baggrund af de politiske beslutninger for hele Børn og Unge samt de lokale udviklings- og tilsynspunkter Områdechef Lisbeth

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR SØNDERVANGSKOLEN

HANDLINGSPLAN FOR SØNDERVANGSKOLEN HANDLINGSPLAN FOR SØNDERVANGSKOLEN INDHOLD INDHOLD HANDLINGSPLAN INDSATSOMRÅDE 1 - FAGLIGHED INDSATSOMRÅDE 2 - PROFESSIONALISERING OG TRIVSEL INDSATSOMRÅDE 3 - SKOLEN SOM LOKALT KRAFTCENTER 2 HANDLINGSPLAN

Læs mere

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Solbjerg Dagtilbud, 8411, område Oddervej

Lokal udviklingsplan for. Solbjerg Dagtilbud, 8411, område Oddervej Lokal udviklingsplan for Solbjerg Dagtilbud, 8411, område Oddervej 1 Indholdsfortegnelse 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge...

Læs mere

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017 Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Den lokale udviklingsplan Elsted Skole

Den lokale udviklingsplan Elsted Skole Den lokale udviklingsplan Elsted Skole 2018-2020 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan... 3 2.1 Indsatsområder... 3 2.1.1 Indsatsområde: Sundhed - år 2... 4 2.1.2 Mobning... 5 2.1.3 Sprog og litteracy...

Læs mere

Notat. Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt

Notat. Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt Notat Emne: B2016 ændringer i afdelingens forslag til mål Til: Udvalgsmøde d. 13/5 2015 Kopi til: Den 7/5 2015 Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B2016 - Oversigt Børn og Unges forslag til

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Sabro dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Sabro dagtilbud Lokal udviklingsplan for Sabro dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen

Læs mere

Elsted Skole. Lokal udviklingsplan for baseret på Århus Kommunes virksomhedsmodel

Elsted Skole. Lokal udviklingsplan for baseret på Århus Kommunes virksomhedsmodel Elsted Skole Lokal udviklingsplan for 2014-16 baseret på Århus Kommunes virksomhedsmodel 1 Indholdsfortegnelse 1 Den lokale udviklingsplan... 3 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge...

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Status og perspektiver på baggrund af Kvalitetsrapporten for Børn og Unge 2015

Status og perspektiver på baggrund af Kvalitetsrapporten for Børn og Unge 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 18. februar 2016 0BStyrket trivsel, læring og udvikling for alle børn og unge Status og perspektiver på baggrund af Kvalitetsrapporten

Læs mere

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Gentænkning af tilbud i Gellerup, Toveshøj og Ellekær

Gentænkning af tilbud i Gellerup, Toveshøj og Ellekær Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Gentænkning af tilbud i Gellerup, Toveshøj og Ellekær 1. Resume Byrådet besluttede den

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Mål for Præstemoseskolen. Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse. Baggrund.

Mål for Præstemoseskolen. Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse. Baggrund. Mål for Præstemoseskolen Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse Vi vil som ledelse igangsætte en proces, der understøtter Folkeskolereformens mål omkring Åben skole. Derfor har vi sat flg mål:

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITET OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE

KVALITET OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE PJECE TIL FORÆLDREREPRÆSENTANTER I BESTYRELSER KVALITET OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE SOM FORÆLDER KAN DU TAGE DEL I ARBEJDET MED FORTSAT AT SIKRE OG UDVIKLE KVALITETEN I BØRN OG UNGES SKOLER, DAG-

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...

Læs mere

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Ressource. Augustenborg skole 2017/18 Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Langenæsen (SDT) 2015-2016 Langenæsen selvejende dagtilbud Langenæs alle 54 8000 Århus C Tlf.87138049 Mail:joti@aarhus.dk 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?...

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012

Regnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 21. marts 2012 Børn og Unge-politikken Visionen deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber oplever medborgerskab og bruger det robuste, livsduelige og kreative,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

Vestervangsskolen Aftalemål 2017 Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere