Ventetid til operationer

Transkript

1 Kapitel 5 49

2 Ventetid til operationer Ventetid til behandling er en vigtig del i patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat af overenskomstkonflikten i foråret 08 steg ventetiden markant, så det har været en stor og prioriteret opgave for regionerne, at få ventetiden bragt tilbage til niveauet før strejken. Den samlede erfarede ventetid fra henvisning til operation nærmer sig niveauet før strejken. Især i forhold til behandlingen af de førlighedstruende sygdomme er ventetiden generelt faldet til et niveau under ventetiden før strejken. Disse områder er blandt andet indsættelse af kunstigt knæ og kunstig hofte, rekonstruktion af ledbånd i knæ, behandling af diskusprolaps samt knusning af nyresten. Den tid patienterne ender med at vente fra henvisning til operation er generelt kortere end den ventetid, sygehusafdelingerne oplyser ved starten af behandlingsforløbet. Dette skyldes at sygehusene skal oplyse den maksimale ventetid patienten kan forvente, og så lang bliver ventetiden sjældent. En stor del af behandlingerne i sygehusvæsenet er slet ikke berørt af ventetider. På hele akutområdet, som er hovedparten af den stationære behandling, opleves i princippet ingen eller meget kort ventetid. Det vurderes, at ventetid til operationer primært er relevant som målepunkt i forhold til cirka procent af de samlede indlæggelser og 10 procent af de samlede ambulante besøg. Det er et fåtal af patienterne, der venter på behandling Selvom ventetiden til behandling ofte bruges som en indikator for, hvor effektivt og velfungerende sygehusvæsenet er, så giver det ikke et helstøbt billede. De behandlinger, hvor der kan optræde ventetid, er bare en del af, hvad der bliver lavet i sygehusvæsenet. Hele det akutte område optræder der selvsagt ingen eller minimal ventetid, hvilket vil sige at alle livstruende sygdomme eller patienter med en lidelse, der kræver akut behandling ikke står på venteliste. Den patientgruppe, der normalt optræder på ventelisterne, er derimod patienter med sygdomme, der er funktionsnedsættende eller nedsætter livskvaliteten.

3 På det stationære område er 70 procent af indlæggelserne akutte og 30 procent af indlæggelserne er planlagte. Af de planlagte indlæggelser er 12 procent medicinske indlæggelser, mens 18 procent af indlæggelserne er planlagte operationer. Det vil sige at omkring ud af de cirka 1,1 mio. indlæggelser, der er på årsplan, er indlæggelser med kirurgiske indgreb, hvor patienten kan have oplevet at stå på en venteliste. Tabel 1 Typer af indlæggelser i 09 I indlæggelser Samlet antal indlæggelser Akutte indlæggelser 70 procent Planlagte medicinske indlæggelser 12 procent Planlagte kirurgiske indlæggelser 18 procent Anm.: De ti første måneder af 09 er anvendt til en estimering af årsniveauet. Kilde: LPR pr. 10. december 09. Der er omkring 8,5 mio. ambulante besøg årligt, og heraf er det omkring 7 procent, hvor der er foretaget et kirurgisk indgreb, hvis der ses bort fra skadestuebesøg. Det vil sige, at omkring ambulante besøg kan være omfattet af en venteliste. Et ambulant kirurgisk indgreb kan imidlertid være alt mellem en lille biopsi til en korsbåndsoperation, så dette tal er formentlig væsentlig overestimeret. Tabel 2 Typer af ambulante besøg i 09 A ambulante besøg Samlet antal indlæggelser Akutte skadestuebesøg 10 procent Ambulante besøg 83 procent Ambulante kirurgiske indgreb 7 procent Anm.: De ti første måneder af 09 er anvendt til en estimering af årsniveauet. Kilde: LPR pr. 10. december

4 Boks 1 Opgørelse af ventetid Ventetiden er historisk set blevet opgjort på to forskellige måder. Dels opgøres den forventede ventetid, hvilket er sygehusafdelingernes skøn for, hvor lang tid en ukompliceret patient maksimalt forventes at skulle vente på behandling. Dels opgøres den erfarede ventetid, hvilket er registreringer af, hvor lang tid elektive patienter rent faktisk ender med at vente fra henvisning til operation. De to mål for ventetiden er forskellige i deres definition, idet den erfarede ventetid er et gennemsnit af, hvor lang tid patienten reelt set endte med at vente, mens den forventede ventetid er et mål for hvor længe patienterne maksimalt kan forventes at vente. Den forventede ventetid må derfor alt andet lige være væsentlig højere end den erfarede ventetid. Derudover bygger den forventede ventetid på skøn, mens den erfarede ventetid er et objektivt mål for ventetiden. I det følgende vil derfor primært blive fokuseret på den erfarede ventetid. Fald i ventetiden til førlighedstruede sygdomme Den erfarede ventetid fra henvisning til operation steg til op i mod 80 dage efter overenskomstkonflikten. Det ses imidlertid, at der i de seneste måneder af 09 er sket et fald i den gennemsnitlige ventetid for alle opererede patienter, så ventetiden nu er tæt på at være på niveau med tilsvarende måneder før strejken. I september 09 var den gennemsnitlige ventetid for alle operationer 70 dage, hvilket er tæt på de 67 dage, ventetiden gennemsnitligt set var i september 07. Til sammenligning var ventetiden 80 dage i september

5 Figur 1 Den gennemsnitlige erfarede ventetid for alle operationer opgjort i dage jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Anm.: Faldet i ventetiden i maj 08 skyldes at meget få blev behandlet i denne måned og de der blev opereret var det mest akutte. Det er derfor en kunstig lav ventetid. Anm.: Problemer hos Sundhedsstyrelsen med LPR har gjort at der ikke forefindes nyere opdateringer af ventetiden Anm.: Den stiplede linje angiver den erfarede ventetid i september 09, hvilket er seneste data for ventetiden. Kilde: Sundhedsstyrelsen LPR pr. 10. dec. 09. Boks 2 Sæsonvariation Der er en betydeligt sæsonvariation ift de erfarede ventetider. Ventetiderne synes lavere henover sommeren og omkring jul. Dette skyldes opgørelsesmetoden, hvor patienters ventetid tælles med i den måned, hvor de bliver opereret. Sommermånederne og december er typiske feriemåneder, og her er aktiviteten generelt lav, grundet personalets og patienters ferie. De patienter der bliver behandlet i sommerferien, er ofte den tungere del af de elektive kirurgiske patienter, hvor det er vigtigt for patienterne at komme til hurtigere, og hvor ventetiden derfor generelt er lavere end for de lettere sygdomme. Ligeledes er ventetiden generelt længere i september måned, da de patienter, der har fået udskudt eller selv har valgt at blive behandlet efter sommerferien, bliver opereret i den periode. 53

6 Den erfarede ventetid for alle planlagte operationer dækker over forskellige udviklinger inden for forskellige sygdomsgrupper. Der er sket en prioritering i regionerne, hvor de sygeste og mest besværede er blevet behandlet først. Der er således sket et markant fald i ventetiden til behandling af førlighedstruende lidelser, og på visse områder er ventetiden lavere end før strejken. Patienter der skal have en ny hofte ventede i september 09 kortere tid end i samme måned i 07. Ligeledes er operation af diskusprolaps, indsættelse af kunstigt knæ samt rekonstruktion af ledbånd i knæet førlighedstruende sygdomme, hvor den reelle ventetid til behandling er lavere end i samme måned før strejken. Samme tendens ses for knusning af nyresten. Der er imidlertid stadig nogle sygdomme, hvor ventetiden er længere end før strejken. Figur 2 Kunstig hofte ventetid i dage fra henvisning til operation jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kilde: Sundhedsstyrelsen LPR pr. 10. dec

7 Figur 3 Knusning af nyresten ventetid i dage fra henvisning til operation jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kilde: Sundhedsstyrelsen LPR pr. 10. dec. 09. Figur 4 Diskusprolaps ventetid i dage fra henvisning til operation jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kilde: Sundhedsstyrelsen LPR pr. 10. dec

8 Patienter venter kortere tid end de bliver stillet i udsigt De erfarede ventetider er et billede af hvad ventetiden reelt set har vist sig at være for planlagte operationer, mens den ventetid som patienter får opgivet før et behandlingsforløb, er den ventetid, som sygehusafdelingerne vurderer, der maksimalt er ved et ukompliceret forløb fra henvisning til operation. De forventede maksimale ventetider er generelt en del længere end de erfarede ventetider. Derfor, når en patient går ind i et behandlingsforløb, er ventetiden, patienten stilles i udsigt, generelt længere end den ventetid patienten reelt set kommer til at opleve. Som figur 5 viser, er den fremadrettede ventetid på nogle områder tæt på dobbelt så lang som den erfarede ventetid. Figur 5 Sammenligning af den erfarede og den fremadrettede ventetid, opgjort i uger, pr. oktober Forventet ventetid Erfaret ventetid 10 0 Åreknuder Sterilisation, mænd Sterilisation, kvinder ledbånd i knæ Prostata Nyresten - operation Nyresten - knusning Nedsunken livmoder Meniskoperation Kunstigt knæ Kunstig hofte Grå stær Galdesten Fjernelse af mandler Fjernelse af livmoder Diskusprolaps Brok Kilde: Sundhedsstyrelsen LPR pr. 10. december 09. Venteinfo.dk 56