Autisme, madproblematikker og spiseforstyrrelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Autisme, madproblematikker og spiseforstyrrelse"

Transkript

1 Autisme, madproblematikker og spiseforstyrrelse Denne artikel giver et overblik over de forskellige problematikker, der kan opstå i forbindelse med mad og spisning, når et barn eller en teenager har en autismespektrumtilstand. Artiklen gennemgår hvilke strategier, man kan anvende for at undgå, at problemerne vokser sig alt for store, og kommer ind på, hvilke bagvedliggende årsager, der kan være til problemerne. Sidste del af artiklen handler om spiseforstyrrelser, som har mange træk tilfælles med autisme. Af Maria Råstam og Vanna Beckman, Autismforum, Sverige Oversat fra svensk af Marie Herholdt Jørgensen, informationsmedarbejder, cand. mag., Videnscenter for Autisme Teksten er tilgængelig på svensk på hjemmesiden Spiseproblemer ved forskellige alderstrin Vanskeligheder i forbindelse med mad og spisning kan variere i de forskellige faser i livet. Her beskrives i store træk, hvordan udviklingen kan se ud hos børn og teenagere med autisme eller Aspergers syndrom. Børn Vanskelighederne opstår som regel allerede, når barnet er spædt. Vægring mod at spise forekommer oftere blandt børn med autismespektrumtilstande end blandt andre børn. De kræver ofte særlige forhold for at ville begynde at amme, for eksempel særlig belysning, musik eller en bestemt sidde- eller liggestilling. Nogle børn vil overhovedet ikke ammes, men vil gerne have flaske. Amningen er betydningsfuld af mange grunde, men man bør først og fremmest prioritere, at spisesituationen foregår stille og roligt, og at barnet får noget at spise. Det er også meget almindeligt, at det tager meget lang tid at vænne barnet til andre former for mad end bryst eller vælling. I mange tilfælde har barnet motoriske vanskeligheder, der gør det svært at sutte. Mange børn med autismespektrumtilstande er meget mistænksomme over for nye smagsoplevelser og vil kun acceptere at spise meget få slags mad. Madens konsistens, farve og form kan betyde noget. Problemerne kan også bunde i vanskeligheder med at tygge eller sluge maden. En anden almindelig årsag til problemer er, at barnet ikke vil acceptere, at madvanerne ændres, for eksempel ved at de skal til at sidde ved bordet og spise med ske. Det kan også være svært at skulle lære at spise med kniv og gaffel. Teenagere Indimellem kan kræsenhed hos unge med Aspergers syndrom føre til lav vægt. Hvis dette er tilfældet for en pige, tror omgivelserne ofte, at det er anoreksi. Men kræsenheden er snarere et udtryk for, at pigen har særinteresser eller teorier om mad, for eksempel at det er synd for dyrene, eller vi tager maden fra de fattige. Tendensen til at spise meget lidt og ikke gå op i sin vægt, er den samme hos teenagedrenge med Aspergers syndrom og teenagepiger uden Aspergers syndrom. Hos undervægtige drenge med Aspergers syndrom er det dog ofte ikke et spørgsmål om at ville være tynd, og de er noget mere modtagelige overfor at skulle ændre spisevaner. Selvom kræsenhed indimellem forveksles med anoreksi, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er en del sammenfald i symptomer på autismespektrumtilstande og anoreksi og bulimi. Teenagere med Aspergers syndrom har øget risiko for at få problemer med mad, som senere kan udvikle sig til alvorlige spiseforstyrrelser. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad der ligger bag spiseproblemerne, og hvordan de udvikles. Et andet problem, der ofte forekommer hos teenagere, er at de overspiser og bliver overvægtige. Mange bryder sig derudover ikke om at motionere, og det kan føre til øget vægt. Det er selvfølgelig vigtigt at forsøge at forhindre en sådan udvikling på et tidligt tidspunkt. I USA er overvægt et stort 1

2 problem i befolkningen. En undersøgelse har vist, at ca. 16 procent af alle amerikanske teenagere er overvægtige, mens tallet for overvægtige teenagere med autismespektrumtilstande lå på ca. 50 procent. Voksne Blandt voksne er det hovedsageligt personer, som også har udvidet støttebehov, der fortsætter med at have svære vanskeligheder omkring spisning og mad. For en lille del af dem, der har en autismelignende tilstand eller Aspergers syndrom, og er normaltbegavede, kan problemerne fortsætte ind i voksenlivet. Det drejer sig oftest om overdrevne rutiner og ritualer i forbindelse med måltid og spisning. En del har også problematiske rutiner vedrørende indkøb og madlavning. Strategier ved problemer med mad og spisning Det er altså ikke usædvanligt, at børn med autisme eller Aspergers syndrom får problemer omkring mad og spisning. Det er en god idé at tage hånd om de bagvedliggende årsager, og finde frem til en fremgangsmåde, der fungerer for både barnet og forældrene. Problemer omkring mad eller spisning hos et barn med en autismespektrumtilstand kan være en fase, som går i sig selv igen efter et stykke tid. Hvis ikke det går over, er det vigtigt at finde ud af, hvad årsagen er. Det er vigtigt, at barnet bliver undersøgt af en læge, for at finde ud af om problemet bunder i andet end autismen. Det kan for eksempel bero på motoriske vanskeligheder, der gør det svært for barnet at tygge eller sluge maden, eller andre problemer i mundhule og svælg. Det vil vi komme ind på senere. Når barnet vægrer sig mod at spise visse slags mad, kan det i nogle tilfælde handle om allergiske reaktioner. Det bør, ligesom andre former for overfølsomhed, udredes, om ikke andet for at mindske angst. En udredning kan også bidrage til, at omgivelserne kan håndtere vanskelighederne på en mere afslappet måde. Der er dog den risiko, at man gennem eksperimenterne med kosten for at finde frem til en eventuel allergi, kan komme til at gøre barnet endnu mere kræsent. Gode strategier Eftersom problemer omkring mad er velkendte hos børn med autismespektrumtilstande, vælger mange forældre at gå meget strategisk frem i forhold til at introducere ny mad. Ændringer i smag og konsistens foretages meget forsigtigt og i små bidder. Meget små portioner af ny mad kan tilføjes en lille portion af yndlingsmaden: Først lidt frikadelle, så en mundfuld ris, for den femårige, der helst ville spise ris morgen, middag og aften. Eller efter tredje mundfuld af det nye mad får barnet lov til at drikke. Tilgangen må fastholdes et godt stykke tid, da det tager meget længere tid for børn med autisme at vænne sig til nye ting, end for andre børn. Undgå spørgsmål Det er lettere for et barn at svare Nej og Jeg vil ikke ha, hvis barnet ikke kan forestille sig, hvordan det nye smager, eller ikke får tid til at vænne sig til den nye smag. At sige ja kan føre til ubehag, og derfor er det tryggere at vælge det sikre og svare nej, når nogen spørger, om man vil have noget. Derfor er det bedre, at den voksne siger, Nu skal du smage end at spørge Vil du smage?. Mad og magt Mad kan være et våben. Hvis barnet skriger meget, og man derudover har støjfølsomme naboer, er der risiko for, at barnet tager kommandoen. Et eksempel på dette er en lille pige, som altid ville have nybagte pandekager. Hvis hun vågnede om natten og skreg, var moderen nødt til at stå op og bage pandekager til hende, for at få hende til at tage det roligt. Det er nødvendigt, om end svært, at man i en sådan situation varsomt, men bestemt, tager magten igen. At skabe forståelse og lyst til mad For de lidt ældre børn kan man bruge sociale historier til at fortælle om det sjove, almindelige og gode i at spise forskellig slags mad. De sociale historier bør udarbejdes ud fra de individuelle tilfælde, og i samarbejde med barnet og familien. Det gælder om at gøre det lystbetonet at lære nye færdigheder. Man kan sammen lave lister over måltider, og bagefter sætte kryds ud for de retter, der er afprøvet og godkendt. Eller man kan kigge på madpyramiden eller kostcirklen, og tegne på en tallerken, hvor meget man skal have af de forskellige madvarer. Barnet kan være med til at lave mad 2

3 og, hvis det er muligt, gøres ansvarlig for visse huslige pligter, så mad bliver associeret med noget positivt, der giver barnet mulighed for at vise selvstændighed og tage ansvar. Forskellige slags problemer med mad Problemer med mad og spisning hos personer med autisme og Aspergers syndrom varierer meget, og kan have mange forskellige årsager. Her opridses de væsentligste problemer og årsager. Rutiner Mange børn med autisme eller Aspergers syndrom har et stort behov for faste rutiner for at kunne fungere godt. Rutinerne omkring måltiderne kan blive temmelig omfattende. Bordet skal måske dækkes på en helt bestemt måde, eller maden serveres på samme måde hver dag, før barnet går med til at spise. Ligesom med andre fikse idéer, er det svært for familien at vide, hvor langt man skal gå for at imødekomme barnets krav, for at få madro. En dreng ville for eksempel kun spise sine havregryn om morgenen, hvis hans far samtidig stod ved vinduet og ristede brød. Det tog lang tid for forældrene at regne denne sammenhæng ud. En anden dreng på femten år lagde altid sin pølsemad ude ved kanten af bordet, sin ostemad oven for, og derefter sit glas mælk. Hvis ikke det var muligt blev han vred, og måltidet gik i opløsning. Det er en selvfølge, at alle har deres faste pladser ved bordet, og det kan også være en hjælp ved måltiderne, hvis man spiser af de samme tallerkener og med det samme bestik hver dag. At vaske hænder før man skal spise, hjælpe med at dække bord, kalde på resten af familien sådanne rutiner kan være med til at måltiderne får en god og rolig optakt. Man kan bruge et timeglas eller anden form for visuel støtte for at demonstrere, hvordan måltidet skrider frem tidsmæssigt, og hvornår det er slut. Rutinerne kan hjælpe med at skabe overblik, og dermed god stemning. Desværre kan de også skabe irritation og opleves som en spændetrøje af de andre ved bordet. Madens farve og konsistens Madens farve, form og konsistens betyder rigtig meget for mange børn med autisme eller Aspergers syndrom. Konsistensen i sig selv kan spille en meget stor rolle, og det kan være svært at forstå for andre. En del småbørn vil kun spise pureret mad, helt uden klumper. Et andet eksempel er et lidt ældre barn med Aspergers syndrom, som kun ville spise mad, der er hård, og ikke føles svampet. Andre igen vil have mad, der er helt jævnt, tæt på flydende, og kan ikke fordrage nogen form for klumper. En pige kunne for eksempel kun lide is, når den var smeltet det andet synes hun var klumpet. Nogle børn vil kun spise hvid mad, såsom grød, pasta, mælk og ris, og vil ikke have noget til. Andre vil måske kun spise retter med grønne ting. Andre igen vil ikke spise mad med mange ingredienser, der er blandet sammen eller rører ved hinanden på tallerknen. De spiser måske maden i bestemt rækkefølge først kartoflerne, så kødet, så grøntsagerne. En del vil kun spise ganske få retter. En amerikansk undersøgelse har vist, at familier med børn med autisme ofte har færre retter på menuen en andre familier. Der opstår især problemer i de familier, hvor andre familiemedlemmer kun spiser visse ting, eller på anden måde har et problematisk forhold til mad. Smags- og lugtesansen Personer med autisme har ofte en anderledes smags- og lugtesans. De kan være hypersensitive over for lugte, som andre slet ikke opfanger, og det samme kan være tilfælde med smagssansen. Andre igen kan have en meget lav smagsopfattelse og putter ekstremt meget salt og peber, eller ketchup eller HP sauce på deres mad, for at få den til at smage af noget. Ved over-følsomhed eller u- følsomhed kan for kold eller for varm mad være et problem. Det er ikke let at opdage denne type af særlige reaktionsmønstre, og det er vanskeligt at afgøre, hvor langt man skal gå for at imødekomme barnets specielle behov. Følsomhed i munden En del børn med autisme eller Aspergers syndrom har øget følsomhed i munden, tænderne eller i svælget. Det kan føre til, at nogle børn synes, at det klør og kribler i tænderne, når de spiser, eller bliver meget irriterede over mad, der sidder fast mellem tænderne. De kan være overfølsomme over for mad med lyd, for eksempel brød med sprød skorpe og rå gulerødder, eller reagere mod at skulle have ting, som for eksempel en ske, i munden. 3

4 En hel del børn har en svag muskulatur omkring munden eller i munden. Det kan føre til, at de savler eller har svært ved at sluge. En lille dreng trænede sin mundmuskulatur med et sugerør derhjemme og havde en speciel skinne, som han skulle bruge til at træne sine læbemuskler. Sult- og mæthedsfornemmelse Fornemmelsen af sult og mæthed kan være mindre udviklet hos nogle børn. Det er som om, de har svært ved at identificere og tolke disse signaler. Hvis et barn drikker meget mellem måltiderne kan det blive endnu sværere for ham/hende at føle sult. I et sådan tilfælde er det en vigtig opgave for omgivelserne at holde fast i regelmæssige spisetider, uanset om barnet er sultent eller ej. Defekten på sult- og mæthedsfornemmelsen kan være årsag til store bekymringer hos forældrene. Der er risiko for, at barnet ikke får tilstrækkelig med næring, eller omvendt kommer til at spise for meget, og derfor udvikler problemer med overvægt på længere sigt. Mave og tarm Forældre til børn med autisme fortæller ofte om, at deres barn har mave- og tarmproblemer. En undersøgelse af 3-8 årige med autisme viste, at disse børn døjede dobbelt så meget med mave- og tarmproblemer, som deres jævnaldrende uden autisme. Man kunne dog ikke finde nogen medicinsk årsag til dette. Da man undersøgte kostens sammensætning viste det sig, at de fik den anbefalede mængde af kalorier, kulhydrater og fedt, men at de havde et øget proteinindtag. Desuden rapporteredes afvigelser i afføringens konsistens, som ikke kunne forklares i spisevanerne. I en del tilfælde drejede det sig om forstoppelse, som kan føre til mindsket lyst til mad og stort ubehag. Mave- og tarmproblemer i barndommen, og forsøget på at rette op på disse problemer med diæter, kan bidrage til, at barnet bliver enten fikseret på eller undgår visse former for mad. Det har også vist sig, at tidlige mave- og tarmproblemer er overrepræsenterede hos personer, som udvikler anoreksi i teenageårene. Egne idéer og teorier Personer med autisme eller Aspergers syndrom kan indimellem skabe deres egne teorier om mad og spisning. De kan for eksempel se på det at spise som optankning; mad er lidt ligesom benzin til en bil, og ellers helt uvedkommende. Anderledes sult- og mæthedsfølelse kan bidrage til tanker om, at man helt vil vænne kroppen af med at spise. Man kan tro, at man bør faste, fordi man stiger i vægt efter at have drukket vand, eller at man blive tyk af at bruge læbepomade eller fed håndcreme. For at tage disse misforståelser i opløbet er det nødvendigt med konkret viden om kost og ernæring, og hvordan kroppen fungerer. At spise uspiselige ting Hos børn med udvidet støttebehov er vanskelighederne ofte større. Nogle børn gylper maden op for at tygge den igen, spytter maden ud, eller kaster den op for så at ville spise den igen. Andre børn kan få smag for uspiselige ting, som for eksempel cement, blomsterjord, tapet eller planter. En af årsagerne til, at barnet spiser uspiselige ting, kan være at barnet oplever en stimulerende følelse af at have fremmedlegemet i mundet. Eller barnet kan være understimuleret. Her kan øget beskæftigelse og et belønningssystem have en positiv effekt. En anden årsag kan være, at barnet er stresset. Medicin kan afhjælpe stress, men det er i første omgang vigtigt at finde frem til det, der forårsager stress hos barnet. Det kan være tilfældet, at barnet sætter pris på den øgede opmærksomhed, han/hun får, når adfærden er anderledes. I sådanne tilfælde er det muligt at løse problemerne ved at ignorere adfærden. Men der kan også være andre forklaringer, som for eksempel en dreng, der spiste cigaretter. Han var ganske enkelt blevet afhængig af den stimulans, nikotinen gav ham. Der kan også være medicinske forklaringer på, at barnet putter uspiselige ting i munden, for eksempel at det klør i munden, og tingen stiller kløen. Spiseforstyrrelser og autismespektrumtilstande Der findes ingen præcise opgørelser over, hvor ofte en spiseforstyrrelse forekommer hos personer med autisme eller Aspergers syndrom. Men vanskelighederne og trækkene er meget ens for de to diagnoser, og undersøgelser har vist, at der kan være ligheder mellem diagnoserne. 4

5 Symptomerne på anoreksi handler om nedgang i vægten og intens angst for at tage på eller blive tyk. Bulimi indebærer gentagne perioder med tvangsspisning, ofte kombineret med opkast eller laksativer. Fælles for sygdommene er forstyrrelser i kropsopfattelsen. Tilsammen går de under navnet spiseforstyrrelser. En svensk undersøgelse har vist, at over ti procent af dem, som havde en spiseforstyrrelse i teenageårene, også havde en udiagnosticeret autismediagnose. En anden undersøgelse har vist, at spiseforstyrrelser forekommer oftere i familier, hvor et familiemedlem har en autismespektrumtilstand, end i andre familier. En undersøgelse af 30 kvinder med langvarige og svære spiseforstyrrelser, der for nyligt blev gennemført i London, viste, at både forekomsten af autismespektrumtilstande og ADHD var højere blandt dem end i den øvrige befolkning. Alle de deltagende i undersøgelsen havde været i psykoterapeutisk behandling for deres spiseforstyrrelse, uden effekt. Slankekure og tvang Slankekure er den vigtigste udløsende årsag til anoreksi. Det gælder også for unge med Aspergers syndrom. Tvangsmæssige symptomer, såsom behov for ritualer, symmetri og nøjagtighed, sammen med social tilbagetrukkethed og tendens til perfektionisme, kan forstærkes i sygdomsperioden. Det er symptomer, der ofte findes både ved anoreksi og Aspergers syndrom. Ved en kombination af vægttab og tvangsmæssig adfærd i forbindelse med mad risikerer man at fremkalde en alvorlig anorektisk tilstand, som kan være svær at få bugt med, og som kan være livstruende. Fællestræk ved spiseforstyrrelser og autisme Det har vist sig, at der er flere fællestræk mellem de vanskeligheder, man ser hos personer med spiseforstyrrelser, og de vanskeligheder, man ser hos personer, som er diagnosticeret inden for autismespektret. Det er meget almindeligt, at mennesker med spiseforstyrrelser har en svag social formåen, de tænker ofte i sort eller hvidt, tager ting bogstaveligt og hæfter sig ved detaljer. Personen har ofte disse træk, også efter at spiseforstyrrelsen har sluppet sit greb. Et andet område handler om vanskeligheder med at tolke og forstå følelser, hvilket er almindeligt hos mennesker med autismespektrumtilstande. En mindre gruppe af anorektikerne har vist sig at have svært ved at forestille sig andre menneskers tanker og følelser. Et nærtbeslægtet problem handler om ikke at kunne identificere og udtrykke egne følelser, og at skelne mellem følelsesmæssige tilstande og signaler fra kroppen. Det kaldes alexitymi. Alexitymi er længe blevet beskrevet hos personer med anoreksi af klinikere og forskere. Teenagepiger Piger i teenagealderen har størst risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Det er på grund af de hormonelle forandringer, der sker i den alder, og den forandring, det indebærer, at man opdager sin seksualitet og begynder at forstå mere om, hvordan ens voksenliv kan komme til at forme sig. Lavt selvværd og forstyrret kropsopfattelse er meget almindeligt hos unge i teenageårene. Piger i teenageårene med autistiske træk eller Aspergers syndrom vil gerne være som de andre for at blive en del af fællesskabet. Det kan gøre dem særligt påvirkelige, når de andre piger taler om slankekure. I nogle tilfælde kan en fortvivlet søgen efter årsagen til, hvorfor man altid bliver holdt udenfor, ende med den konklusion, at det handler om ens udseende. Og så kan en slankekur ligne en løsning på problemet. Mange af disse piger har været flinke og føjelige overfor omgivelserne gennem deres barndom, men kan pludselig blive meget stædige og urokkelige. Teenagedrenge Når det handler om teenagedrenge med Aspergers syndrom som udvikler en spiseforstyrrelse i teenageårene, er omgivelserne ofte ikke opmærksomme på deres problemer. Det kan for eksempel være en kræsenhed med efterfølgende vægttab, som man overser på grund af teenagerens større spillerum. Selvom de fleste begynder at spise igen spontant, er det vigtigt, at de tidligt får den strukturerede hjælp, som man anvender ved andre former for tvangsmæssig adfærd og autisme. Ellers kan man risikere, at der udvikles en anorektisk tilstand, som er svær at ophæve. Mad som særinteresse Det er ikke usædvanligt, at unge med Aspergers syndrom udvikler en særinteresse for en bestemt slags kost og kostvaner. En del rammes af 5

6 det nye syndrom, ortoreksi, eller at spise tvangsmæssigt korrekt 1. Det bliver tvangsmæssigt, når hele ens hverdag kommer til at dreje sig om næringsindholdet i maden. Dette kan forekomme sammen med overdreven træning og motionering, og en kropsfiksering kan ligeledes opstå i den forbindelse. Overdreven træning er et meget stort emneområde, hvor der findes meget forskning, som vi dog ikke skal komme mere ind på i denne artikel. De personer, der i forvejen har lidt rigide karaktertræk og en svag social formåen, kan let blive mere isolerede gennem deres fiksering på mad. For eksempel vil de ikke være sammen med andre til måltiderne, fordi de bliver irriterede over, at andre ikke spiser korrekt, eller de er bange for at andre skal reagere negativt på deres egne madritualer. Kognitive vanskeligheder Man ved ikke, om de kognitive vanskeligheder hos mennesker med Aspergers syndrom øger risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse. Derimod ved man, at rigid tankegang og adfærd påvirker spisevanerne og kropsopfattelsen. Neuropsykologiske tests af personer med anoreksi har vist, at mange har netop dette, og at disse vanskeligheder fortsætter, selv efter at vægt og spisning er normaliseret. Det gælder selv for dem, som har anoreksi uden samtidig at have en diagnose inden for autismespektret. Selv om man i dag ikke kan påvise hvordan kognitive vanskeligheder påvirker risikoen for spiseforstyrrelser, er det tydeligt, at indsatsen mod spiseforstyrrelser bliver sværere, hvis man ikke tager højde for kognitive problemer og autistiske symptomer. Indsats og behandling Flere undersøgelser viser, at unge med Aspergers syndrom, som samtidig har en spiseforstyrrelse, ikke får det store ud af traditionel psykoterapeutisk behandling. Derimod kan disse unge være åbne for at få mere viden om, hvordan kroppen fungerer, og om betydningen af en ordentlig næringssammensætning og regelmæssige måltider, for eksempel hos en diætist. Det kan være en hjælp at lave lister over måltider, fordi lysten til at kategorisere og sortere kan være en hjælp her. Listen over måltider kan langsomt øges med mere mad og flere forskellige retter på en kontrolleret måde. Det kan også give gode resultater at føre maddagbog. Det giver en struktur, som tiltaler behovet for orden. Unge med Aspergers syndrom har ofte behov for hjælp til at bryde en social isolation. De sociale vanskeligheder er desuden ofte blevet forstærket af, at de har koncentreret sig om mad og spisning, og af at de har været udmattede af afmagring. De har behov for tips og råd om, hvordan man skaber kontakter, og støtte til at komme tilbage til skolen eller starte på en ny uddannelse. Hvis en læge mener at en person med anoreksi har autistiske træk, bør det undersøges nærmere af en læge med autismespecifik viden. Behandlingen bør i så fald tage højde for, at den kognitive formåen kan være anderledes end hos de jævnaldrende. Selv de bagvedliggende årsager kan være andre end dem, der normalt ligger bag en spiseforstyrrelse. Personer som har en autismespektrumtilstand kommer lettere til at hænge fast i en tvangsmæssig spiseadfærd, og de kan have sværere ved at ændre deres adfærd omkring mad. Man bør undgå at stille en autismediagnose på baggrund af en spiseforstyrrelse, da de autistiske træk kan forstærkes af spiseforstyrrelsen. Det er ikke sikkert, at disse træk er fremtrædende, når spiseforstyrrelsen er blevet behandlet med succes. Ved man, hvordan det går? Gennem såkaldte opfølgningsundersøgelser kan man finde ud af, hvordan det går for personer med spiseforstyrrelser. En sådan undersøgelse fandt sted i Gøteborg, hvor man fulgte op på personer, som havde spiseforstyrrelse i teenageårene. Undersøgelsen er dog ikke offentliggjort endnu, men den viste at 45 af de 51, som indgik i undersøgelsen, ikke havde en spiseforstyrrelse 18 år senere. Halvdelen var dog stadig anspændte omkring måltiderne. 17 procent havde OCD, og over 30 procent havde svært ved socialt samspil. En blindundersøgelse viste, at en ud af fire havde autistiske træk. Ingen af de undersøgte havde fået en autismediagnose i barndommen, men nogle individer havde allerede som børn autistiske træk, ud fra den udviklingshistorie, som moderen fortalte. 6

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

Konference, Københavns Madhus Margrethe Jungersen børneneuropsykolog

Konference, Københavns Madhus Margrethe Jungersen børneneuropsykolog Konference, Københavns Madhus 17.03.2016 Margrethe Jungersen børneneuropsykolog www.mjungersen.dk Temaer - madens og måltidets betydning for børn og unge med udfordringer og eventuelle diagnoser - neuropsykologiske

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Gratis guide. Små skridt til vægttab der holder

Gratis guide. Små skridt til vægttab der holder Gratis guide Små skridt til vægttab der holder Guide til vægttab der holder Spis mindre portioner Køb sundt og smart Lad brødet fylde mest Husk det sunde fedt Leg med maden Spis efter tallerkenmodellen

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

kradser Når kræsenheden Nr. 1 December 2014

kradser Når kræsenheden Nr. 1 December 2014 Nr. 1 December 2014 GOD MAD Når kræsenheden kradser Er en lille pige kræsen, hvis hun ikke vil spise grøntsager eller kun vil have dem i rå tilstand? Er hendes lille fætter kræsen, hvis han glad kaster

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Gode råd om borddækning og spiseteknik for udviklingshæmmede voksne med synshandicap

Gode råd om borddækning og spiseteknik for udviklingshæmmede voksne med synshandicap Gode råd om borddækning og spiseteknik for udviklingshæmmede voksne med synshandicap Af Tina Pensdorf, Blindenetværket i Københavns Amt Videncenter for Synshandicap Gode råd om borddækning og spiseteknik

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER Vi har ofte nogle tvangstanker, som kører rundt i hovedet på os. Nogle gange bliver vi ved med at få disse tanker om

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Når mad ikke er min livret Lungeforeningen d.6. august 2016.

Når mad ikke er min livret Lungeforeningen d.6. august 2016. Når mad ikke er min livret Lungeforeningen d.6. august 2016. Hvem er jeg? 10 år på Hillerød Hospitals Børneafdeling. Forfatter til bogen: Børn som spiser for lidt. Privat firma med foredrag og vejledning.

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut. Målsætning 1 Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj. Sørg for, at samtalen involverer børnene tal med dem og ikke om dem. Lad personer, der ikke

Læs mere

guide sund og holdbar livsstilsændring få en Anna Bogdanova Få din krop i balance Februar 2015

guide sund og holdbar livsstilsændring få en Anna Bogdanova Få din krop i balance Februar 2015 guide Februar 2015 få en sund og holdbar livsstilsændring Få din krop i balance Anna Bogdanova Se flere guider på Se bt.dk/plus flere guider og på b.dk/plus bt.dk/plus og b.dk/plus 2 FÅ EN SUND OG HOLDBAR

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES. Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide.

BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES. Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. 1/6 BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. Hvis du har nogen spørgsmål, så chat med os på vores

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

HverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen

HverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen HverDag med en spiseforstyrrelse Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen WORKSHOP LOS LANDSMØDE 2017 Spiseforstyrrelser og tal Porcelænshulen mit liv med spiseforstyrrelser Bag facaden Tematikker

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

happy eat EAT på skemaet Opgaver/Indskoling Måltidet

happy eat EAT på skemaet Opgaver/Indskoling Måltidet EAT på skemaet tema Indhold Intro Tænk, tegn og bevægelse Mit drømmemåltid Bord dæk dig med afstande og geometri Rebus Madkultur i Danmark og verden Historie til højtlæsning Quiz Leg - Flaskehalsen peger

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens.

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens. Mad og måltider i Børnehuset Hvidehøj. Overordnede mål: Hvidehøjs mad og måltider tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad og måltider. Vi vil

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

Guide Find din vej i der kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide Find din vej i der kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Find din vej i kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FIND VEJ I KOSTJUNGLEN INDHOLD: Find vej i kostjunglen...4

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 K O S T P O L I T I K I D E N K O M M U N A L E D A G P L E J E I J A M M E R B U G T K O M M U N E Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere