GENERATION KLIMA. -uddannelse til nutiden
|
|
- Hanne Marcussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GENERATION KLIMA -uddannelse til nutiden Et forslag til Operation Dagsværk Panama 2013
2 GENERATION KLIMA uddannelse til nutiden! Tema: Unge indianere i Panama er nogen af dem, som bliver ramt hårdest af klodens klimaforandringer, men de udelukkes fra medbestemmelse i nationale og internationale forhandlinger om deres fremtid det er tid til at klimagenerationen tages alvorligt. Projektets mål: Vi vil uddanne unge indianske klimaforkæmpere og gøre undervisning i klimaforandringer obligatorisk for gymnasiet i Panama. Dette skal sikre at den unge generation af panamanere får øget medbestemmelse i de beslutninger, der bliver taget om deres liv i dag. Projektets strategi har to ben: Uddannelse af en gruppe unge indianske klimaforkæmpere. Gennem en skræddersyet uddannelse vil unge indianere lære, hvordan de kan få indflydelse på Panamas nationale klimapolitik og sikre respekt for indianske folks rettigheder og livsgrundlag ved planlægning og udførelse af klimaprojekter i deres territorier. De unge vil kæmpe for anerkendelse af de indianske folks betydelige bidrag til begrænsning af verdens klimaproblemer i kraft af deres beskyttelse af regnskoven. Deres krav er bl.a., at en rimelig andel af mange millioner dollars, som Panamas regering modtager fra FN og andre til bevarelse af regnskov, tilfalder landets fattige indianske befolkning. Udvikling og indførelse af obligatorisk klimaundervisning i gymnasiet. Undervisningen laves i samarbejde mellem undervisningsministeriet og indianske organisationer og vil være med til at sætte strategier for forebyggelse og tilpasning til klimaforandringer på dagsordnen for en generation af Panamas unge. Samtidig vil den skabe bredere forståelse for de rettigheder og løsninger, Panamas indianske folk har i forbindelse med klimaprojekter og politik. Denne del af projektet bygger på samarbejde med Panamas undervisningsministerium, der har åbnet op for at lade klima spørgsmål indgå i pensum på landets gymnasier. Målgruppe Målgruppen er ca unge organiserede indianere samt de ca unge i alderen år, som går i gymnasiet i Panama. Den indirekte målgruppe er Panamas ca indianske folk. Kampagneide: Uddannelse til klimagenerationen Klimaforandringerne er en realitet. Ligesom de unge i Panama er de elever, som går i gymnasiet i Danmark nu, klimagenerationen. Den første generation, som skal forholde sig til klodens klima-forandringer hele deres voksne liv. De har dog begrænset indflydelse på de beslutninger, der bliver taget i forhandlingerne. Dagsværks kampagne kan oplyse og skabe debat om: Medbestemmelse i klimaforhandlingerne. Hvorfor gør verdenssamfundet ikke mere ved problemet, når vi ved, hvor alvorligt det er? Hvordan ville klimaforhandlingerne se ud, hvis de unge, der skal leve hele deres liv med konsekvenserne, skulle forhandle? Mulighederne for handling. Hvad kan uddannelsesinstitutioner, politikere, firmaer og forbrugere gøre for at begrænse klimaforandringer og negative konsekvenser? Klimaretfærdighed. Har de industrialiserede lande ret til at blive ved med at forurene, når de bringer andre kulturers territorium og levevis i fare? Er det okay, at de rige lande bliver ved med at forurene, hvis de giver penge for det til lande som forurener mindre? Temaet åbner også op for happenings og debatskabende aktiviteter omkring unges rolle i klima-beslutninger i den bredere offentlighed såsom: Konference med klimaministeren Hvad skal Danmark gøre? Ung klimakonference, hvor gymnasieelever m.fl. udvikler fælles holdninger til klimapolitik. Webbaseret kampagne med fokus på ung til ung dialog mellem klimagenerationerne i Panama og Danmark. SIDE 2
3 BAGGRUND FOR PROJEKTET Kuna indianerne i Panama bor på små øer i det caribiske hav. De er nogen af de mennesker, som er mest udsatte for de globale klimaforandringer. Øerne, som kunaerne bor på er yderst udsatte i forhold til orkaner, og forsvinder, hvis vandstanden i havet stiger med blot en halv til en hel meter. Unge og klima Verdens klima bliver varmere. Isen ved polerne smelter og får verdenshavene til at stige. Temperaturen i luften og havene stiger og skaber flere og kraftigere orkaner, voldsomme regnskyl og oversvømmelser. I andre områder fører den højere temperatur til ørkendannelser. Naturkatastrofer af denne art skaber sult, flygtningestrømme og konflikter. Verdens ledere kommer ikke selv til at mærke meget til konsekvenserne af deres manglende handling. Men det gør alle, der er unge i dag. Derfor skal de også have medbestemmelse hurtigst muligt. De unge har ret til at blive hørt af deres regering og af FN, hvor deres fremtid forhandles. Først og fremmest er det vigtigt, at alle unge bliver klar over, hvad der foregår for at være i stand til at stille krav og tage handling. Uddannelsessystemet har det slet ikke fulgt trop. Derfor tager projektet udgangspunkt i at modernisere gymnasieuddannelsen og ud-danne unge i klimaforandringer og løsninger. Ung i Panamas skove Kunarne og andre unge indianere i Panama er nogen af dem, som bliver ramt hårdest af klimaforandringerne. Samtidig er de også nogen af dem, der ved mest om, hvordan vi kan begrænse klimaforandringerne. En af de største kilder til den CO 2 -udledning, som skaber de globale klima-forandringer, er rydning af regnskov. Ca. en femtedel af den menneskeskabte CO 2 -udledning kommer fra skovrydning. Det er dobbelt så meget som CO 2 -forureningen fra alle verdens biler. Derfor laver regeringen i Panama planer for fredning af regnskov. Det kan også give adgang til rigtigt mange penge fra rige lande, som ikke gør nok for at begrænse deres CO 2 -udledning, ifølge FN s aftaler. Men fredning af regnskoven i de unge indianeres territorium sker efter gammeldags principper, som kriminaliserer indianernes traditionelle levevis i skoven ved at forbyde jagt, fiskeri og jordbrug. Regeringen lytter ikke til de indianske folk. Dermed misser den også chancen for at arbejde sammen med dem, som har mest viden om at bevare skoven og den største interesse i at gøre det, da den er de indianske folks livsgrundlag. Faktum er, at uden hjælp fra de indianske folk kommer skovbevarelsen ikke til at virke og klima-effekten går tabt. Der er en anden vej. Hvis de unge indianere får en uddannelse, der gør det muligt for dem at deltage i lokale og internationale klimaforhandlinger, vil de både kunne bidrage til, at regnskoven består og selv få en indtægt fra de klimamidler, der går til regnskovsbevarelse i dag. Fremtidens klimapolitik Lige nu bliver der internationalt sat milliarder af dollars af til fredning af regnskoven. Præcis som i Panama kan disse penge både gøre stor gavn eller stor skade. Stor gavn, hvis fredningen foregår i samarbejde med de indianske folk og gør brug af deres viden om regnskoven. Stor skade, hvis klimapengene resulterer i en kæmpe bølge af frednings-projekter som diskriminerer indianske folks traditionelle levevis og afskærer dem fra deres livsgrundlag. Samtidig er indianerne og regnskoven også truet af et ubæredygtigt globalt forbrug, i særlig grad i den vestlige verden, hvor der fx. ikke stilles krav om garanteret bæredygtigt tømmer til havemøbler, trægulve og køkkenborde mm. Oveni truer olie og minedrift regnskoven fordi forureningen gør skoven ubeboelig for indianerne og dermed forsvarsløs. For alt dette forsvarer de indianske folk sig selv og skoven imod. De gør hele verden en tjeneste af enorm betydning for det globale klima. Derfor fortjener de alt mulig støtte og opbakning i deres kamp. Men også fordi de ganske enkelt har ret til at eksistere som folk og kultur. Såvel succes med fredning af regnskov, forebyggelse af klimaforandringer og diskrimination afhænger af, om de indianske folk kommer til orde. Og ikke mindst de unge, som skal leve hele deres liv med konsekvenserne, hvis det ikke lykkes. Nogen fejl kan ikke gøres om. Dette projekt handler om at forhindre, at de bliver begået. SIDE 3
4 HOVEDAKTIVITETER I samarbejde mellem den nationale indianske organisation og de indianske ungdoms-organisationer, som repræsenterer de syv forskellige folk i Panama, udfører projektet 6 hovedaktiviteter. 3 aktiviteter med fokus på uddannelse af unge indianske klimaforkæmpere: Etablere en skole for unge klimaforkæmpere, som underviser organiserede unge aktivister i, hvordan de får medbestemmelse i forhandlinger og beslutningsprocesser i Panama. Denne skole vil have base i hovedstaden, Panama City, men også bevæge sig ud i indianske territorier i regnskoven. Arrangere regionale og nationale møder mellem organiserede unge, såvel indianske som ikke indianske, som forum for udvikling af fælles krav og fortalervirksomhed over for myndighederne i Panama. Deltage med en delegation af unge indianske klimaforkæmpere ved de internationale klimaforhandlinger i FN for at holde en tale til verdenssamfundet om deres nuværende situation og fremtid som folk som eksempel for unge indianere i mange andre lande. Ovenstående 3 aktiviteter skal primært påvirke Panamas regering til at stoppe diskrimination af den indianske befolkning og i stedet tage ved lære af de indianske folk og samarbejde om projekter i regnskoven. Målet med aktiviteterne er også at sikre en fair fordeling af indtjeningen, når staten modtager penge for begrænsning af CO 2 -udledning som følge af regnskovsbevarelse i indianske folks territorium. Og endelig at indianske folk betales kompensation, når deres territorium krænkes, hvor det ikke er muligt at forhindre dette. Samme problemer og løsninger fremlægges af både unge og ældre indianske ledere for verdens samfundet via FN for en mere retfærdig og fornuftig international klimaindsats. Men også for at gøre opmærksom på den krænkelse af indianske folks rettigheder, som de rige lande i den industrialiserede verden er ansvarlige for, når de bringer andre kulturers territorium og levevis i fare med deres forurening af kloden med CO 2. 3 aktiviteter med fokus på udvikling og indførelse af klimaundervisning i gymnasiet: Udvikle det nationale pensum i samarbejde med undervisningsministeriet i Panama så det bliver obligatorisk at undervise i årsager og negative virkninger af klimaforandringer i alle gymnasieskoler i Panama. Udvikle læseplaner og lærervejledninger til undervisning i gymnasiet om klimaforandringer i samarbejde med undervisningsministeriet i Panama. Udvikle konkrete undervisningsmaterialer til gymnasiet om klimaforandringer i samarbejde med undervisningsministeriet i Panama. Ovenstående 3 aktiviteter vil skabe en national bevidsthed om klimaforandringernes årsager og konsekvenser blandt den nye klimageneration, som gør dem i stand til at deltage aktivt i klimadebatten og sætte dagsordenen for fremtidens og nutidens politikere i Panama. SIDE 4
5 Bæredygtighed Samarbejdet med Panamas undervisningsministerium fra projektets begyndelse tjener til at sikre det nødvendige medejerskab og ansvar fra myndighedernes side til at videreføre projektets resultater i overensstemmelse med det nye pensum for gymnasiet, som projektet udvikler. Der foreligger en skriftlig samarbejdserklæring fra undervisningsministeriet i Panama i fald projektet realiseres (vedlagt). Samarbejdet mellem de indianske organisationer vil styrke deres evne til at forsvare sig og stille krav i forbindelse med nationale (og internationale) klimatiltag i fremtiden. De unge vil også fortsat blive styrket tematisk i kraft af de nye undervisningsmoduler i deres gymnasieskole og intern erfaringsoverførsel i deres organisationer. Udviklingen af en egentlig indiansk vision og strategi i samarbejde mellem unge og ældre i Panama kan tjene som model for andre indianske organisationer ved hjælp af aktiviteter til erfaringsspredning inden for de indianske organisationers netværk i Latinamerika. Risici De to primære risici er: 1. Indianske folks territorier kan blive ramt af naturkatastrofer såsom orkaner og oversvømmelse, der forsinker eller umuliggør arbejdet i kortere eller længere perioder. Det vil her være nødvendigt at udvise tålmodighed og bistå fortalervirksomhed for at staten hjælper katastroferamte mennesker på fode igen. 2. Panama får ny regering og embedsmænd i undervisningsministeriet, som ikke er samarbejdsvillige i udviklingen af en læseplan for gymnasiet med fokus på klimaforandringer. Det vil her være afgørende at støtte fortalervirksomhed via den etablerede organisatoriske alliance i projektsamarbejdet til fortsættelse af udviklingsarbejdet. Men vigtigst forebyggende hurtigt at indgå bindende aftaler med ministeriet. Partnerorganisationer Projektets direkte samarbejdspartnere er den nationale koordinerende organisation for de syv indianske folk i Panama, COONAPIP (Coordinadora Nacional de Pueblos Indígenas de Panama), og en række allierede indianske ungdomsorganisationer. COONAPIP og de indianske ungdomsorganisationer har demokratisk valgte ledere via deres årlige kongresser og repræsenterer de ca indianere i Panama som de syv forskellige folks fælles politiske råd og talerør. (Samarbejdserklæringer vedlagt) I projektet vil der endvidere blive indgået en samarbejdsaftale med undervisningsministeriet om udvikling af gymnasieuddannelsen i Panama med fokus på klimaforandringer og rettigheder. Verdens Skove har tidligere udført projektsamarbejde med COONAPIP samt projekt samarbejde med andre indianske organisationer i Panama. Projektstiller organisation Verdens Skove er en dansk miljø- og udviklingsorganisation og med ca medlemmer oprettet i 1983 som Regnskovsgruppen Nepenthes. Verdens Skoves mission er, at bidrage til en bæredygtig udnyttelse af verdens skove til gavn for naturen, bekæmpelse af fattig dommen blandt lokalbefolkningerne i og omkring skoven samt forebyggelse og tilpasning til globale klimaforandringer. Verdens Skove støtter udviklingsprojekter med disse mål i Latinamerika. SIDE 5
6 FAKTA OM LAND OG PROJEKT Panama Panama har 3 mio. indbyggere og grænser op til Columbia og Costa Rica. Panamas indianske befolkning består af 7 forskellige indianske folk eller ca mennesker i alt. 80% af indianske folk i Panama lever under FN s fattigdomsgrænse. 60% af Panamas CO2-udledning kommer fra regnskovsrydning. 45% af alt skov i Panama befinder sig i indianske territorier. De indianske folk i Panama er ikke blot marginaliseret politisk, økonomisk, socialt og kulturelt af landets regering, men er også stort set afskåret fra internationalt bistand pga. Panamas relativt høje BNP. Formål Uddannelse af indianske klimaforkæmpere og indførsel af undervisning om klimaforandringer i gymnasiet i Panama. Effekt Etablering af en skole for unge indianske klimaforkæmpere, så de kan gøre op med diskrimination og få medbestemmelse i klimaforhandlingerne i Panama og internationalt. Udvikling af et nationalt pensum og undervisningsmaterialer om klimaforandringer i alle gymnasieskoler i Panama vil skabe en national bevidsthed om klimaforandringernes årsager og konsekvenser blandt den nye klimageneration. Projektperiode Dansk samarbejdspartner Verdens Skove er en dansk miljø- og udviklingsorganisation med 30 års erfaring med kampagne og udviklingsarbejde. Lokale samarbejdspartnere COONAPIP (Coordinadora Nacional de Pueblos Indígenas de Panama), den nationale koordinerende organisation for de syv indianske folk i Panama, og en række allierede indianske ungdoms organisationer. Projekt gennemføres desuden i samarbejde med Undervisningsministeriet i Panama. Budget Procent 1. Hovedaktiviteter 1.1. Etablering af skole for unge indianske klimaforkæmpere Regionale og nationale klimakonferencer for unge Ungdomsdelegation til FN s klimaforhandlinger Udvikling af pensum for gymnasiet i klimaforandringer Udvikling af læseplaner og lærervejledning til klimaundervisning Udvikling af undervisningsmaterialer til gymnasiet om klimaforandring Hovedaktiviteter i alt % 2. Lokal drift % 3. Evaluering og monitorering % 4. Projektudgifter i alt % 5. Revision Administration i Danmark % 7. Total SIDE 6
VORES KLIMA VORES FREMTID
VORES KLIMA VORES FREMTID 1 // VORES KLIMA VORES FREMTID 1. TEMA Uddannelse af 5.000 fattige og sårbare unge burkinere i klimamodstandsdygtighed og etablering af klimanetværk for unge, der gennem kampagner
Læs mereKONCEPTPAPIR MARTS 2015 CARE DANMARKS FORSLAG TIL PROJEKTTEMA FOR OPERATION DAGSVÆRK 2016
KONCEPTPAPIR MARTS 2015 CARE DANMARKS FORSLAG TIL PROJEKTTEMA FOR OPERATION DAGSVÆRK 2016 TEMA: Tanzanias unge går sammen i kampen for klimaet. Den smeltende sne på Kilimanjaro er symbolet på en overophedet
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereROLLESPILLET EU s rolle i løsningen af globale problemstillinger
TALEPAPIR 8.00 Slide 1: EU S ROLLE I LØSNINGEN AF GLOBALE PROBLEMSTILLINGER Hej og velkommen til. Vi er her i dag for at diskutere, hvordan vi bedst muligt håndterer to store globale udfordringer, nemlig
Læs mereGENERATION AKTIVIST. Aktivistuddannelse til unge blandt Igorot folket i konfliktzoner i det nordlige Filippinerne
GENERATION AKTIVIST Aktivistuddannelse til unge blandt Igorot folket i konfliktzoner i det nordlige Filippinerne Tema Temaet for projektet er uddannelse af unge blandt Igorot folket i Cordillera-regionen
Læs mereDin REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution
Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt
Læs mereThe World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like
The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,
Læs mereNepenthes Programkoncept
Nepenthes Programkoncept I forbindelse med programansøgning til Danida Bæredygtig Naturressourceforvaltning i Latinamerika REVIDERET Indholdsfortegnelse 1. Introduktion...3 2. Kontekst...3 3. Programmets
Læs mereDanske organisationers rolle i udviklingsarbejde
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mere92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,
Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:
Læs mereKviksølv, guld og sushi
Kviksølv, guld og sushi - en historie om, hvordan kviksølvforurening fra guldgravere i Filippinerne ender i din tunfisk og vil give dine børn hjerneskader, og et projekt om hvordan Operation Dagsværk kan
Læs mereSLOW FOOD GOD, REN OG RETFÆRDIG MAD FOR ALLE
SLOW FOOD GOD, REN OG RETFÆRDIG MAD FOR ALLE PRESS KIT 2018 OM OS Slow food er en global græsrodsorganisation, grundlagt I 1989 for at hindre lokale madkulturer og traditioners forsvinden og modarbejde
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereRapport September 2016
Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten
Læs mereBeboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år
Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som
Læs mereKONGEN I NYE KLÆDER DE UNGES KAMP FOR EN FAIR FREMTID I SWAZILAND
KONGEN I NYE KLÆDER DE UNGES KAMP FOR EN FAIR FREMTID I SWAZILAND Tema Mobilisering af ungdommen i Swaziland til at kæmpe for deres ret til job og uddannelse, og for en forandring af systemet fra enevældigt
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereKLIMA-AKTION! EN SIKKER FREMTID I HIMALAYAS KATASTROFERAMTE BJERGE
KLIMA-AKTION! EN SIKKER FREMTID I HIMALAYAS KATASTROFERAMTE BJERGE TEMA Unge i Himalaya lever isoleret og kæmper mod katastrofer og klimaproblemer. Gennem uddannelse og træning vil de unge tage lederskab
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mereDin REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM
Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og
Læs mereLindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin
Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin Formål at genbruge og videreudvikle undervisningsmateriale Indhold i klassehåndbogen: Vision Børnevision Strategi og fokusområder Lærernes rolle på tværs Tværfaglig
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med
Læs mereOPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015
OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-
Læs mereSCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk
SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland
Læs mereKlimaforandringer 2009
Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET
Læs mereEuropa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún
Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om
Læs mereBangladesh. Unge tackler klimaforandringer i
Unge tackler klimaforandringer i Bangladesh Et uddannelsesprojekt, hvor 750 unge uddannes til at lede deres lokalsamfund til bedre at modstå klimaforandringer Unge tackler klimaforandringer i Bangladesh
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereIngen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto
Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal
Læs mereArbejdsplan for 2015. Indledning
Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk
Læs mereGrønt Flag inspirationsdag Jakob Arendrup Nielsen Friluftsrådet
Grønt Flag inspirationsdag 2018 Jakob Arendrup Nielsen Friluftsrådet Program 14:00-14:15 Velkommen og intro 14:15-14:40 Grønt Flag historik, kriterier og initiativer 14:40-15:20 Solrød Gymnasium viser
Læs mereRet til skolegang uden vold
Ret til skolegang uden vold 1 Tema ADRA vil klæde unge i Burundi på til at kæmpe for deres ret til skolegang uden diskrimination, vold, fysisk afstraffelse og seksuelle overgreb og hermed forbedre unges
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereHvad mener du om Internettets fremtid?
Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til
Læs mereAFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera
HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera Den demokratiske Congo republik AFSKAF FATTIGDOM HVAD ER DEN INTERNATIONALE FATTIGDOMSGRÆNSE? 1,7 Dollars om dagen 1,9 dollars
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereDansk Flygtningehjælps fortalerarbejde
Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereMiljøorganisationen NOAH
1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at
Læs mereVejledning til EarthClimatePerformance Indhold
Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold s. 2 s. 11 s. 16 s. 49 s. 59 s. 65 s. 70 s. 73 s. 85 Første ark viser landenes klodeklimagæld i 2009 (for perioden 2000-2009) Andet ark viser udviklingen
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereVerdens Skoves klimaposition
Verdens Skoves klimaposition 10.05.2012 Formål Dette dokument formulerer Verdens Skoves position på klima. Dokumentet har til hensigt at udtrykke Verdens Skoves grundlæggende holdning til udvalgte emner
Læs mereUdviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse
Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Læs mereOpfattelser af udviklingspolitik
Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner
Læs mereKlimabarometeret 2014
December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal
Læs mereKøbenhavns Naturskole. - Vi skaber læring i naturen!
Københavns Naturskole - Vi skaber læring i naturen! Udeskole om verdensmålene Hvordan indarbejder man verdensmålene i sine undervisningsforløb, og hvordan kombineres det med udeskole? Og hvad vil det egentlig
Læs mereVi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger...
Flere børn i skole Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger... Hvem er UNICEF I dag er UNICEF verdens største hjælpeorganisation for børn. Vi arbejder med nødhjælp,
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mere1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet
1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet 1. Den Grønne Studenter Bevægelse 1. Hvem er vi 2. Vores vision 3. Vores formål Den Grønne Studenterbevægelse Hvem er vi Maj 2018 Et
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mereKristenDemokraternes Valgprogram 2018
Side 1 af 5 KristenDemokraternes Valgprogram 2018 O2018-01 Valgprogram 2018 Historik Forslagsstiller/ Udvalg Dato Vedtaget/forkastet Hovedbestyrelsen 2018.05.26 Vedtaget Side 2 af 5 Det Gode Liv for Børn
Læs mereTro, had og kærlighed
Tro, had og kærlighed Sex & Samfund Et projekt om troen på en fremtid uden had og diskrimination for unge LGBT personer Forsidefoto: En ung mand bærer et banner med et homofobisk budskab: "Homosexual is
Læs mereFRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER
FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER Et projekt, der vil forvandle unge fra fattige mineområder i Sierra Leone til stærke aktører, der kan gå forrest i kampen mod udnyttelse og sikre, at en retfærdig andel af udbyttet
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereLatinamerika vil udrydde fattigdom i 2025
Enigt kontinent bag topmøde i Havana. Blot to år efter at CELAC blev grundlagt som en sammenslutning af alle lande i Latinamerika og Caribien, er der skabt resultater, der vækker bitterhed i Washington.
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereHvorfor er antallet af folk, der sulter steget de sidste år? Primært pga. voldelige konflikter og klimaforandringer. på od.dk. arbejde.
2 Hvorfor er rent vand livsnødvendigt? Livsstilssygdomme - altså sygdomme som skyldes en usund livsstil. (Rygning, overvægt, stress) Hvilken type sygdomme dør flest danskere af årligt? Bæredygtig udvikling
Læs mereTættere på forbrugerne Strategi
Tættere på forbrugerne Strategi 2017-2020 Vi tænker, før du handler Det er sin sag at være forbruger: Der kommer flere og flere varer og serviceydelser på hylderne. Vi handler både i fysiske og digitale
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mereInvitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL
UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod
Læs mereMiljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 398 Offentligt ttelse, billedet agerst. Teknisk gennemgang Mikkel Aarø-Hansen, Miljøministeriet, International Miljødirektør Henrik Bramsen Hahn, Udenrigsministeriet,
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereI forurener. vi synker FOR A FAIR CLIMATE DEAL
Design: anne mousten Fotos: sumit dayal I forurener vi synker Folkekirkens Nødhjælp og Roskilde Festival har sammen med Centre for Science and Environment i Indien og KER i Bangladesh udarbejdet denne
Læs mereHvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL
Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereFORSLAG TIL UDTALELSER DUFS delegeretmøde 2016
FORSLAG TIL UDTALELSER DUFS delegeretmøde 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereVi flytter grænser i organisation, fag og samfund
Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges
Læs mereUNG. En guide til at starte en ny frivilliggruppe
UNG En guide til at starte en ny frivilliggruppe KØNGRÆ NSERSEK SUALITET RETTIGHE DERTRIVS ELKROPSI KKERSEX INTRODUKTION Sex & Samfund UNG er din platform og dit talerør til at sætte fokus på seksuel sundhed,
Læs mereHvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
Læs merePARTNERSKABSAKTIVITET (Budget <500.000)
Bilag B.1 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) Ansøgning skal indsendes i fire eksemplarer (med bilag) til: Projektrådgivningen Klosterport 4A, 3.sal 8000 Århus C Desuden skal bilag B.1 og B.2 indsendes
Læs mereHvad har du af planer for de næste 10 år?
Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer
Læs mereKVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26
KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereCARBON20 PARTNERSKABSAFTALE
CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE mellem [VIRKSOMHED] og ALLERØD KOMMUNE Carbon20 Et bæredygtigt Allerød Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem og
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereUnge bekæmper korruption
Unge bekæmper korruption Konceptnote til Operation Dagsværk 2014 Tema Formålet er at styrke og uddanne de unge i Malawi, så de kan gå forrest i kampen om at ændre holdningen til korruption både blandt
Læs mereAC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN
AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER
Læs mere1. maj tale, Sønderjylland LO-sekretær Marie-Louise Knuppert
1. maj tale, Sønderjylland LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Første maj er fællesskab. Første maj er farver. Første maj er en festdag. Det er i dag vi mødes på tværs af generationer, køn og etnisk oprindelse
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereTa fremtiden tilbage! Et undervisningsforløb om at gå forrest i kampen for en mere bæredygtig fremtid
Ta fremtiden tilbage! Et undervisningsforløb om at gå forrest i kampen for en mere bæredygtig fremtid 1 Hvad er bæredygtighed? Kort øvelse, der aktiverer elevernes viden om bæredygtighed: Eleverne skriver
Læs mereGiv ungdommen en stemme
Giv ungdommen en stemme - Sådan skabes en stærk studenterbevægelse i Somaliland Fotos: Gymnasieelever afholder forumteater om tidlige ægteskaber for folkeskoleelever. Hargeisa, Somaliland Tema Ungdommen
Læs mere01 Nov - 07 Nov Poll results
Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mere