Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
|
|
- Anton Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov i er: 2020: 50 %, 2030: 90 % og 2050: 100 % reduktion i GHG. Såfremt Danmark, som et af verdens rigeste og mest CO 2 -udledende lande per indbygger, vil leve op til Klimakonventionens princip om, at de bredeste skuldre skal bære mest, må et retfærdigt dansk bidrag til løsning af de globale klimaproblemer som minimum indebære, at vores drivhusgasreduktion skal ske hurtigere end det, videnskaben siger, der globalt er behov for. Valget af reduktionsprocenter er sket med udgangspunkt i vores oprindelige beregning af Klima SOS-kampagnens ii mindst 6 % år for år, som reelt var en 6,3 % år for år reduktion. Her blev alle EU-27 landenes reduktionsrater beregnet ved at forbinde landenes aktuelle drivhusgasemissioner i 2005 iii med landenes andele af det globale 2-graders budget for 2050 iv. Derved fik vi sammenlignelige reduktionsforløb for alle lande i EU-27 og et fagligt grundlag for den danske kampagne. Det er vigtigt at bemærke, at når vi opgør et rimeligt dansk bidrag til løsning af de globale klimaproblemer på denne måde, så tager vi hverken hensyn til de historiske udledninger eller til, at der fortsat vil herske en ulige situation mellem rige og fattige lande helt frem til 2050 v. Nu står vi så og skal foreslå forløb for Danmark, der starter i For at holde målsætningerne og samtidig kompensere for de tabte år uden tilstrækkelig handling, tvinges vi ind i mere stejle reduktionsforløb. I tabellen herunder ses en oversigt over procenter og budgetter som mulige forslag til reduktionsmål i klimaloven.
2 Man ser et spænd mellem 47,6 % og 59,7 % reduktion til 2020 og mellem 75,7 % og 95,9 % i På den baggrund har vi valgt at foreslå de nævnte afrundede 50 % til 2020, 90 % til 2030 og 100 % til 2050 med en fossil udfasning i perioden omkring På de følgende sider ses figurer med de enkelte reduktionsforløb og tilhørende 3-årlige drivhusgasbudgetter for 6,3 %, 7 % og 9 % med udgangspunkt i 2011 dvs bliver første år i den første budgetperiode osv. Kurverne med reduktionsforløb (de øverste på hver side) er bygget op således, at den fossile og den ikke-fossile kurve først reduceres med x,y % år for år (her 6,3 %, 7 %, 9 %) for derpå efter en årrække at gå over til en lineær reduktion, der fører kurverne til nul. Den fossile + ikke-fossile = total udledning. Den totale udledning følger f.eks. 6,3 % kurven, indtil den fossile kurve går over til lineært forløb det afspejles så i den totale kurve, som begynder at afvige fra den teoretiske 6,3 % kurve, som aldrig vil gå i nul. 6,3 % kurven er lagt ind øverst som en pejling. I 6,3 % figuren sker overgangen til lineært forløb i 2021 (fossile kurve) hhv (ikke-fossile kurve), og den fossile udfasning kan først ske i Generelt kan man sige, at jo lavere initial procent, jo senere vil de fossile kurver ramme nul. 6,3 % kurverne udfaser de fossile brændsler i 2038, 7 % i 2032 og 9 % i Figurerne med de 3-årlige budgetter (nederst på hver side) viser for hver budgetperiode den samlede udledning i 3-års budgetterne (venstre søjle) og den gennemsnitlige årlige reduktion i budgetperioden (højre søjle). Den gennemsnitlige årlige reduktion giver dermed en idé om omfanget af initiativer, der skal iværksættes. For den første budgetperiode i 6,3 % forløbet dækker den gennemsnitlige reduktion på 3,8 Mt CO 2 over et behov for initiativer, der i det første år sikrer en reduktion på 4,1 Mt CO 2, næste år yderligere 3,8 Mt CO 2 og i det sidste år i budgetperioden endnu 3,6 Mt CO 2. Reduktionerne kan selvfølgelig fordeles anderledes, når blot 3-års budgettet holdes. I takt med at de 3-årlige budgetter falder, kan nye initiativer omfatte mindre og mindre årlige reduktioner. Nogle initiativer vil kunne virke her og nu (adfærd, hastighed på veje m.m.) andre beslutninger vil først slå igennem i senere budgetter (beslutning om bygning af nye vindmølleparker, boligrenovering m.m.) og de forskellige initiativer kan have forskellig rækkevidde i tid. Det er af stor betydning for den samlede periodes drivhusgasbudget (og dermed klima, forsyningssikkerhed, beskæftigelse m.m.), at de største reduktioner ligger i de første budgetperioder. 2
3 Initial reduktion 6,3 % år for år 3
4 Initial reduktion 7 % år for år 4
5 Initial reduktion 9 % år for år 5
6 i Se NOAHs udkast til en dansk klimalov: ii Klima SOS kampagnen er den danske variant af den europæiske Big Ask kampagne, som siden februar 2008 har kørt i 17 lande i EU. Kampagnen var inspireret af den britiske Big Ask kampagne, som Friends of the Earth England, Wales and Northern Ireland søsatte i maj 2005, og som i november 2008 førte til, at det britiske Parlament vedtog verdens første klimalov. Loven har bindende mål for 2020 og 2050 med tilhørende nationale drivhusgasbudgetter, krav til rapportering og en uafhængig Klimakommission, der skal rådgive regeringen. I 2009 fulgte en klimalov i Skotland og i 2011 i Østrig. I Belgien, Finland, Slovenien og Irland har ændringer i den parlamentariske situation i sidste øjeblik forhindret vedtagelse af klimalove. Læs mere om klimalove i Europa her: iii De nyeste tal, man kunne få på det tidspunkt findes i EEA Report No. 5, 2007: Greenhouse gas emission trends and projections in Europe iv FN s fjerde statusrapport (AR4) fra 2007 offentliggjorde som noget nyt, at såfremt vi skal holde temperaturstigningen under 2 grader, er der behov for en 85 % global reduktion i udledningen af drivhusgasser inden år 2050 (2000 basis). Det indebærer en reduktion fra ca. 44,7 Gt CO 2 -eq til ca. 6,7 Gt CO 2 -eq. Den generelle antagelse var ellers, at en 50 % reduktion frem til år 2050 (1990 basis) var tilstrækkelig. Det svarer til en ændring fra ca. 39,4 Gt CO 2 -eq i 1990 til ca. 19,7 Gt CO 2 -eq i AR4 viste også, at udledningerne skal toppe i perioden for at undgå for stor samlet udledning. Se IPCC 2007, AR4 WG III Summary for Policymakers, s. 15, tabel SPM 5, category I, eller IPCC 2007, Climate Change 2007: Synthesis Report, fig. 2.1 s. 36 samt tabel 5.1 s En række senere rapporter og artikler bekræfter, at der er behov for hurtigere og større reduktioner end tidligere antaget - se f.eks. WBGU 2009, s , fig , kun CO 2, og Meinshausen M. et al. 2009, tabel 1, I forbindelse med Klima SOS-kampagnens start i 2008 beregnede vi Danmarks og EU-27-landenes retfærdige bidrag til løsning af de globale klimaproblemer under 2-graders målsætningen På det tidspunkt var 2004 det seneste år, hvor IPCC havde opgjort de globale GHG emissioner (49 Gt CO 2 -eq). Da vi ønskede 2005 som startår, estimerede vi den globale 2005-udledning ud fra IEA s opgørelse over fossil CO 2 -emission i 2005 (28,192 Gt CO 2 ) samt AR4 synteserapportens fig. 2.1, hvoraf det fremgår, at den fossile andel af de samlede emissioner er 56,6 %. Det gav en estimeret GHG-udledning i 2005 på 28,192/0,566=49,8 Gt CO 2 -eq. Med stigende drivhusgasudledninger i perioden efter 2000 ville det være misvisende at anvende en 85 % reduktion på den globale udledning i Af forsigtighedshensyn valgte vi derfor en global reduktion på 87,5 % (2005 basis) frem for en global reduktion på 85 % (2000 basis). I praksis betød dette, at det globale mål for 2050 blev 6,2 Gt CO 2 - eq frem for ovennævnte 6,7 Gt CO 2 -eq. Et tilhørende budget for perioden 2005 (49,8 Gt CO 2 -eq) til 2050 (6,2 Gt CO 2 - eq) kan beregnes til ca. 940 Gt CO 2 -eq (45 års periode) med en global reduktionsrate på 4,6 % år for år. Samtlige EUlandes reduktionsrater burde med andre ord ligge væsentligt over dette globale reduktionsbehov. Danmark kom ud med 6,3 % år for år, EU-27 med 6,1 % år for år. Hvis vi vil rykke vurderingen, så startåret er 2010 i stedet for 2005 (vores forslag til dansk klimalov starter i 2012) mangler der igen robuste data for den globale GHG-udledning. IEA s 2011 rapport over fossile CO 2 -emissioner viser en stigning på 2,627 Gt CO 2 fra 2004 til Bruger vi IPCC s globale GHG-emission i 2004 (49 Gt CO 2 -eq) som udgangspunkt og antager vi samtidig, at stigningen i de fossile emissioner slår igennem i tallet for de globale emissio- 6
7 ner, så får vi et estimat for 2009 på 51,6 Gt CO 2 -eq. Antager vi samme emission i 2010 (51,6 Gt CO 2 -eq) og bruger den korrigerede målsætning for 2050 (6,2 Gt CO 2 -eq) fås et samlet budget for perioden (40 år) på ca. 860 Gt CO 2 -eq og en tilhørende global reduktionsrate på 5,3 % år for år. Til sammenligning viser Meinshausen M. et al ( at det resterende globale drivhusgasbudget for perioden (40 år), er i størrelsesordenen Gt CO 2 -eq med en % sandsynlighed for, at 2 graders målet alligevel overskrides. Med FN-klimakonventionens princip om at de bredeste skuldre skal bære mest in mente, kan resultaterne for en dansk klimalov, der har 2012 som startår, sammenfattes kort: Når vores beregning med 2005 som startår gav 6,3 % år for år til Danmark på basis af en global 4,6 % år for år reduktion, så må en global reduktion fra år 2010 på 5,3 % år for år indebære, at reduktionsraten i en dansk klimalov, skal ligge væsentlig over den oprindeligt beregnede danske reduktionsrate på 6,3 % år for år. I dette notat vurderes derfor danske initiale reduktionsrater på 6,3 %, 7 % og 9 %. v I fraværet af en global klimaaftale, der tager hånd om disse spørgsmål, bliver de valg, vi træffer angående niveauet for den danske indsats i høj grad af etisk karakter, hvilket i sig selv er nok til at begrunde omstillingen. Men derudover så taler fx bedre forsyningssikkerhed, øget beskæftigelse og en forbedret samfundsøkonomi for, at vi skal handle nu. Sammen med udsigten til hastigt stigende olie-, kul- og gaspriser er der med andre ord mange gode grunde til, at Danmark hurtigst mulig bliver fossilfrit med et bæredygtigt landbrug og en bæredygtig arealanvendelse, der samlet set reducerer atmosfærens indhold af drivhusgasser. Hvis man skulle indregne de historiske emissioner skulle der yderligere foranstaltninger til. Se fx The Greenhouse Development Rights Framework. The right to development in a climate constrained world. A report by Paul Baer, Tom Athanasiou, Sivan Kartha, and Eric Kemp-Benedict. (Ecoequity 2008). 7
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereUdkast til en dansk klimalov
Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereProblemer ved CO 2 -handel og offsetting
Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011
Læs mereEnergistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag
Læs mereUd af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen
Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereBetydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Stefan Löfven Jeg er Sveriges statsminister. Sverige er på mange måder et foregangsland. Dette er vi også på miljøområdet. Vi er det land der har mest vedvarende energi og jeg ønsker, at
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af
Læs mereBehovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats
Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens danske energimarked
Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereKlimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug
G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereSådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mere1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet
1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet 1. Den Grønne Studenter Bevægelse 1. Hvem er vi 2. Vores vision 3. Vores formål Den Grønne Studenterbevægelse Hvem er vi Maj 2018 Et
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereHvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?
Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereKan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?
Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015
Læs mereTil Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. København, den 31. august 2015. NOAH Energi og Klimas kommentarer til
Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39, 1 DK-2200 København N Tlf. 35 36 12 12 noah@noah.dk www.noah.dk København, den 31. august
Læs mereANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012
CONCITO 2012 ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Udledning 2000-2011 (mio. ton CO2e) 2050-reduktionssti Minus 40% i 2020 ift. 1990 0 Reduktion fra 2020 ift. 2050-reduktionssti
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland
Læs mereEU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereEuropaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt
Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereStatus på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund
Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Giuseppe Conte Jeg er Italiens premierminister. Jeg er leder af et land der har været hårdt økonomisk presset med stor gæld. Alligevel har vi valgt at have fokus på miljøet. Vi ved, hvor
Læs mereANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013
CONCITO 2013 ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013 Danmarks CO2e-budget 2000-2050 (mio. ton) 881 52 361 760 25 CO2e-udledning fra 2000-2011 CO2e-udledning i 2012 CO2e-udledning i 2013-2020 ved -40%
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereOverordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.
d. 7.6.2016 Ændring i omkostningerne ved et fossilfrit energisystem i 2050 I kapitel III (Danmark fossilfri 2050) i Økonomi og Miljø, 2016 indgik en beregning af de forventede meromkostninger på energi
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereEnergiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05
Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Boyko Borissov HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Boyko Borissov Jeg er Bulgariens premierminister. Jeg ønsker at Bulgarien skal være førende inden for vedvarende energi. Bulgarien er dog også EU s fattigste land og derfor udleder vi næsten
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereHvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereKlimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereMILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med
Læs mereHvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson
Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson Climate Change 2018 Global Average Temperature Anomaly, 1880-2017 Baseline is 1951-1980 NASA 2018 An Earth System Perspective Temperature
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereDet Fremtidige Energisystem
Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden
Læs mere