MATU-behandling af drenge med aggressiv adfærd

Transkript

1 MATU-behandling af drenge med aggressiv adfærd Af Stephen Hakesberg, Mirjam Høffding Refby & Peter Berliner Igennem en årrække har der fundet en række voldsomme episoder sted i Grønland i form af unge mænd, der overfalder og dræber andre, i nogle tilfælde familiemedlemmer, i andre tilfælde venner. Aldersgrænsen for sådanne hændelser er blevet lavere de senere år, idet også ganske unge drenge udøver farlig vold. Igennem nogle år har den social psykiatriske behandlingsinstitution MATU i Nuuk behandlet unge mænd/drenge, der har udvist voldsom aggressiv adfærd i nærmiljøet. Behandlingsformen består i at tilbyde drengene en velstruktureret hverdag med faste regler samt deltagelse i opgaver i huset, i samfundet og i skolen. Projektet fokuserer på at hjælpe de unge med at kunne afværge egen aggressiv adfærd og at finde andre adfærdsmodeller i samværet med andre. Målet er en re-integration i samfundet, hvor den unge kan anvende nye færdigheder, der betyder, at det øvrige samfund modtager ham positivt. Det har været ganske svært at finde egnede behandlingsformer for unge mænd med aggressiv adfærd. Ubehandlet har denne gruppe drenge tidligere indgået i kategorier såsom psykopater, sociopater og karakterafvigere. Det har været svært at finde egnede behandlingsformer over for disse grupper, selv om man i dag mener, at behandling er mulig. Som det vil fremgå af det følgende, er en behandling, der fokuserer lidt mindre på at ændre personligheden og lidt mere på at ændre livsmulighederne, et bud på, hvorledes der kan ske en ændring af den aggressive adfærd. Kendetegn ved aggressive drenges baggrund er: inkonsistent opdragelse, straffe i stedet for opmuntring, opløste familiestrukturer, vold i familien, alkoholmisbrug, seksuelle krænkelser og lav socioøkonomisk status. Disse problemer kan - eventuelt i kombination med andre hændelser for eksempel selvmord i familien - føre til traumatisering. Der er en klar sammenhæng mellem traumatisering og øget aggressivitet hos den unge. Dette, kombineret med en opvækst med voksne rollemodeller, der bruger vold, kan føre til manglende impulskontrol og anvendelse af aggression som problemløsningsmetode. Opvækstvilkårene viser sig ligeledes ofte ved manglende konkurrencemuligheder for børnene, der har svært ved at hamle op med kammeraterne med hensyn til sociale færdigheder og skolemæssig kunnen. Dette kan føre til en negativ selvopfattelse (herunder manglende følelse af selvværd) og ofte til misbrug i form af sniffning, alkohol og hash. Herved forstærkes problemerne med manglende sociale færdigheder, manglende evne til følelsesmæssig regulering og mangelfuld færdighed i konstruktiv problemløsning. Teorier om adfærdsforstyrrelser I psykologiske teorier er drenge med aggressiv adfærd ofte beskrevet under diagnosen "conduct disorder", det vil sige adfærdsforstyrrelser. I det følgende vil vi gennemgå teorier om udvikling af

2 aggression. I et udviklingsteoretisk perspektiv bliver psykopatologi forstået som noget den enkelte udvikler gennem barndom og ungdom. Som vi vil vende tilbage til, er en diagnose i sig selv en beskrivelse af personen, hvilket kan medføre, at man ser det enkelte barn som løsrevet fra sine livsbetingelser. Vi vil her kort gennemgå nogle aktuelle teorier om adfærdsforstyrrelse og dernæst se, hvordan behandlingen i MATU inddrager disse teorier i en fortsat refleksion over egen praksis. Vi opdeler teorierne i personlighedsteorier, familieteorier, miljøteorier og organismeteorier. Personlighed En teori om aggression er, at der er forskelle i menneskers temperament allerede ved fødslen. Et højt temperament villet føre til, at andre reagerer straffende og afvisende over for en, hvilket fører til, at personen på grund af frustration i stigende grad opfører sig aggressivt. Denne adfærd kan bevares frem gennem livet, hvis vilkårene ikke ændres. Det kan betyde, at børn med et højt temperament nogle gange opsøger konflikter for at kunne udtrykke aggressive impulser. Det høje temperament viser sig ved manglende selvkontrol. Selvkontrol er en vigtig del af ethvert barns normale udvikling. Især fordi omgivelserne forventer, at individet i nogen grad er i stand til at tilpasse sine handlinger til omgivelsernes krav. Denne forventning stiger med barnets alder. Vi er mere tilbøjelige til at acceptere et raserianfald fra en 4-årig end fra en 12-årig. De børn, der bliver diagnosticeret som adfærds-forstyrrede, har en lav grad af selvkontrol. Børn med adfærdsforstyrrelse har vanskeligt ved at håndtere stærk affekt, specielt vrede, og reagerer derfor aggressivt på problemer. De har ofte vanskeligheder med at se situationer fra andres perspektiv, det vil sige at de har svært ved at udvise empati. Aggressive unge bliver beskrevet som unge, der har svært ved at indleve sig i andre. Børn med adfærdsforstyrrelser har problemer med de jævnaldrende. De kommer i skænderi og slagsmål, og derfor vender de jævnaldrene dem ofte ryggen. At de andre børn trækker sig væk fra dem, fører ofte til forstærkelse af den aggressive adfærd. På grund af marginalisering søger børn og senere unge med antisocial adfærd tit sammen og forstærker derved hinandens adfærd. Man kan sige, at disse børn prøver at handle bedst muligt i en svær situation, og at de derfor søger ind i en gruppe, hvor de er konkurrencedygtige. Familie Traditionelt bliver adfærdsforstyrrelser relateret til familiedynamikker. Børn i familier med vold har større sandsynlighed for at udvikle adfærdsproblemer end børn fra ikkevoldelige familier. Drenge, der vokser op med en enlig forælder, er i risikogruppen. Denne relation mellem familietype og aggression er ikke fundet hos piger. Stof og alkoholmisbrug, især hos faderen, øger sandsynligheden for adfærdsforstyrrelser hos barnet. Sandsynligheden for adfærdsforstyrrelse er størst hos børn med en forælder med antisocial personlighedsforstyrrelse, især hvis dette er moderen. Mange børn med adfærdsforstyrrelser er udsat for en hård opdragelsesstil, der ofte er inkonsistent, det vil sige, at den skifter mellem at være hård og eftergivende. Dette sker i et samspil med barnet, idet dette medvirker til mønstrets opretholdelse ved en bestemt form for pres eller tvang over for den voksne. Barnet presser i bestemte situationer den voksne, hvorved der opstår det, der på engelsk er blevet kaldt en reinforce ment trap, hvilket betyder en "ond cirkel", hvor barnet faktisk opnår det, det vil, ved hjælp af aggression. Forældrene får fred ved at give efter.

3 Miljø Børn, der vokser op i miljøer med fattigdom og vold, har større sandsynlighed end andre børn for at udvikle antisocial adfærd og adfærdsforstyrrelser. Hvis skolemiljøet samtidigt er kendetegnet ved en høj grad af konflikt mellem børn og voksne og børnene indbyrdes forøges denne sandsynlighed. Også medierne spiller en rolle i den udvikling, idet de ofte fremstiller vold som en god problemløsning. Arv og biokemi Arvelighedsforskere peger på, at der kan være en genetisk faktor i udviklingen af aggression. Denne faktor hænger sammen med et højt testosteron eller andet androgenniveau. Derfor får flere mænd end kvinder diagnosen adfærdsforstyrret eller antisocial. Meget aggressive unge synes at have en generelt højere tærskel for smerter og voldsomme påvirkninger. Biokemiske sammenhænge er blevet undersøgt. Lave niveauer af serotonin og cortisol kan forårsage aggression, men kan også forårsage depression. Forskere inden for dette område afviser på ingen måde vigtigheden af sociale psykologiske indflydelser, snarere er der en generel anerkendelse af, at det er et komplekst samspil mellem biologi og psykologi. En integreret model I dag er der næppe nogen forsker, der alene støtter sin teori på en af de ovenfor nævnte synsvinkler. I stedet prøver man at samle dem i en større teori. Udviklingen af adfærdsforstyrrelser hos et barn grunder sig i samspillet mellem organiske faktorer, personlighedsfaktorer, familiemæssige forhold samt miljømæssige og samfundsmæssige forhold. Som udviklingsmodel er første trin inkonsistent og hård opdragelse, måske fordi barnet har et voldsomt temperament. Efterhånden fører dette til et samspil kendetegnet ved gensidig tvang og manipulation, en gensidigt straffende adfærd. Næste trin er afvisning fra kammeraternes side og dårlige præstationer i skolen, der fører til tristhed og konflikter med forældrene. I puberteten bliver næste trin dannelse af grupper af afvigende unge, der er involveret i kriminalitet og stof- og alkoholmisbrug, og som har en negativ attitude over for skole og autoriteter. I den sene pubertet og det tidlige voksenliv danner de ofte par med en, der har de samme vanskeligheder som de selv. En meget væsentlig pointe er i øvrigt, at udøvere af vold meget ofte selv har været ofre for vold tidligere i deres liv. Denne vold kan finde sted i familien, men den finder ofte sted andre steder, for eksempel i skolen eller i samfundet i øvrigt. Teorier og praksis Det er et stadigt mere presserende spørgsmål, hvad der kan gøres for at bremse udviklingen af aggression hos unge. En af måderne er at yde behandling og støtte til de børn og unge, der enten er eller kan blive udøvere af voldelig adfærd. De fleste behandlingsmetoder består i isolering af de unge i lukkede institutioner, hvor man søger at begrænse den aggressive adfærd. Dette sker gennem sanktioner og begrænsninger snarere end gennem konstruktiv brug af de unges energi. Selve begrebet aggression tages for noget, der skal bremses, hvilket giver problemer, da det er en meget vanskelig proces. Behandling og MATU I MATU har man en anden opfattelse af behandlingen af netop unge med aggressivadfærd.

4 Et sådant behandlingstilbud er MATU, der på grønlandsk betyder "en dør". Døren symboliserer ikke indgangen til et lukket rum, hvor de unge gemmes væk, men derimod en dør, en udgang, der åbner sig ind i samfundet. De unge skal ikke gemmes væk, men skal derimod gøres synlige, således at samfundet som helhed må tage stilling til de unges situation. De ovenfor nævnte teorier beskriver alle de unge som individer med en personlighed, der er adskilt fra livssituationen i øvrigt. De beskriver de unge som nogle, der er syge, som om der er noget galt med dem. På denne måde fortsætter teorierne den negative stempling, der sker af disse unge. I MATU har man prøvet at lave denne stempling om gennem en særlig behandlingsform, der ikke kun fokuserer på de unge, men også inddrager det samfund, der ligger rundt omkring MATU. Udgangspunktet er en refleksion over egen praksis, hvor man søger at bruge de ovennævnte teorier, men samtidigt især tager afsæt i det, der i praksis ser ud til at virke. Teorierne er nemlig kun meget lidt anvendelige i det praktiske perspektiv. For eksempel vil det at søge årsagerne til den unges adfærd i familiens funktionsmåde ikke føre til en bedring af den unges tilstand. I MATU bruger man det teoretiske afsæt til at formulere nogle udgangspunkter. Det første er, at aggressivitet ikke kan fjernes. Man kan ikke behandle unge til ikke at være aggressive, hvis de er det. Man kan derimod undersøge i hvilke situationer, de reagerer aggressivt, og så lade være med at sætte dem i disse situationer. Det andet er, at de unge er skubbet uden for samfundet. Derfor skal man ikke på lange ødemarks-ture, men i stedet vandre ind i samfundet, det vil sige deltage i aktiviteter sammen med andre. Behandlingsformen Behandlingsformen består i at tilbyde drengene en velstruktureret hverdag med faste regler, hurtig reaktion ved ikke-acceptabel adfærd, samt opdragelse i form af opgaver i huset, i samfundet og i skolen. Projektet bruger metoder, der fokuserer på at hjælpe de unge til at kunne afværge egen aggressiv adfærd og at finde konstruktive adfærdsmodeller i samværet med andre. Målet er en reintegration i samfundet, hvor den unge kan finde anvendelse for de nye færdigheder, han har udviklet gennem opholdet i MATU. Metoden startede for nogle år siden med lange jagtture i fjeldene. Derefter blev fokus ændret til meget hård fysisk konditions-træning, og i dag bliver vægten lagt på egentlig elite idræt. Der er fire-fem drenge ad gangen i projektet og lige så mange voksne. Projektet har et hus i centrum af Nuuk, og de unge indgår således som en del af bybilledet. Mål i behandlingen - en community synsvinkel Målene i behandlingen er: 1. at ændre metaforerne omkring drengene. I stedet for at se dem som "personlighedsforstyrrede" eller "nogen, der ender i Hersted Vester" eller nogle, der "er meget farlige", stræber man mod at synliggøre dem i aktiviteter, såsom løb sammen med andre borgere i byen, og på den måde få dem beskrevet som "de drenge, der virkeligt kan løbe hurtigt", "kommende idrætshåb for Grønland", "levende eksempler på at en udvikling kan ændres" etc. For at betegnelserne for disse unge kan ændres, kræver det en offentlighed omkring dem. Behandlingen består således også, og med stor vægt på dette, i at ændre offentlighedens opfatte Ise af dem. Når man ændrer metaforerne, ændrer man også holdningerne til drengene, og de ses som gyldige medlemmer af det sociale netværk i stedet for som uønskede elementer.

5 2. at befordre en aktiv reintegration af drengene i fælles aktiviteter med andre mennesker. Dette hænger sammen med punkt 1 og er især vigtigt, da social praksis jo netop er noget, man udvikler konkret sammen med andre. 3. gennem ændringer af metaforerne ændres drengenes selvbeskrivelser. Derved ændres deres oplevelse af egen værdi også. I moderne personlighedspsykologi opfattes selvet eller personligheden i stigende grad som en følge af den måde, man beskriver sig selv på. Og når beskrivelserne ændrer sig, så gør personligheden det faktisk også. 4. at arbejde med større enheder end den enkelte dreng, det vil sige med drengene i en sammenhæng, der både består af andre mennesker og af konkrete opgaver. Ideen i dette er at se på situationsfaktorer snarere end på personlighedsfaktorer, idet det jo er sådan, at unge, der udviser aggressiv adfærd, kun gør dette i bestemte situationer. Aggressionen er således i vid udstrækning knyttet til situationen. Ændrer man på situationerne, bortfalder den aggressive adfærd. Så det er snarere situationeme, der skal i "behandling", end de enkelte drenge. 5. at acceptere at aggression er en del af livet og kan anvendes konstruktivt eller destruktivt. Aggression anvendt i elite idræt ("at ville vinde") er noget ganske andet end at anvende den til overfald på andre. At arbejde med oplevelsen af at vinde eller at tabe i forbindelse med konkurrenceidræt giver muligheder for at forholde sig aktivt til aggression i denne forstand. Drengene får at vide, at de skal "løbe som om det gjaldt deres liv!", hvorved de kommer til at kæmpe med deres egne smerter undervejs. 6. at fremme livskvalitet. Dette finder sted ved, at drengene for eksempel laver mad, hvor der bliver stillet store krav til kvaliteten af denne. Maden omtales i positive vendinger, og der holdes en respektfuld atmosfære omkring spisningen, netop fordi maden er et udtryk for den indsats, der er lagt i madlavningen. I dagligdagen bliver der ikke spillet musik, men er stille i huset. Dette giver ro og hensætter i øvrigt en i en stemning som i en lille bygd, hvor der bare kan være stille. Kvalitetskravene viser sig også ved, at kendte musikere fra det grønlandske samfund varetager guitarundervisning (som drengene gerne ville have). Topidrætsfolk varetager løbe og langrendstræning. Der bliver ikke "afdækket følelser" Projektet stræber ikke efter, at drengene skal tale om deres følelser. Det har vist sig erfaringsmæssigt, at disse drenge ikke fortrænger impulser og derfor ikke egentligt har skjulte følelser "omme bagved". Ideen om at afdække følelser hos drengene har vist sig at være mere problemskabende end problemløsende. Drengene er udmærket i stand til at give udtryk for følelser af vrede eller sorg igennem handling. Men de er måske ikke gode til at bruge dette til at opbygge relationer til andre, for eksempel voksne. Så det, der er brug for, er opbygning af et fælles symbolsprog, der kan knytte drenge og medarbejdere sammen i projektet. De udvikler dette symbolsprog gennem de fælles idrætsoplevelser, hvor man kan tale om at være øm efter træning for eksempel. Dette knytter følelser helt konkret til kroppen og til fysisk træning i en bestemt sammenhæng med andre. Drengene opnår en form for socialt forståelig måde at forholde sig til sig selv ved at anvende puls målere og på denne måde forholde sig refleksivt til sig selv gennem træningen. Denne måde er konkret og en del af en situation, som drengene mærker, lugter, smager, går rundt i og som ændres. Ved at knytte oplevelsen til situationen bliver en stor del af den skam fjernet, der knytter sig til den aggressive adfærd, såvel på familieniveau som for den enkelte.

6 Resultater Resultaterne af MATUs metode kan måles på en lang række forskellige måder. En måde er at måle de unges sportslige præstationer og medieomtalen af disse. På dette område går det godt. Drengene deltager i mange løb og har blandt andet deltaget i det voldsomt krævende skiløb Artic Circle Race, der afholdes hvert år i Sisimiut. En anden måde er at spørge drengene, hvad de synes, de har fået ud af at deltage i projektet. En sådan undersøgelse er gennemført i løbet af år 2000 og viser, at drengene er meget tilfredse med projektet, idet det giver dem en form for ro, mulighed for at udvikle nye problemløsningsstrategier og mulighed for at dyrke sport. Drengene er glade for den fysiske træning og de faste rammer, men har selvfølgelig hjemve. En tredje måde er at måle drengenes udvikling undervejs i projektet. Dette er ligeledes gjort i år 2000, dels med en tilpasset test, der måler drengenes oplevelse af: at have svært ved at styre impulser at kunne indgå i relationer med andre at have ubehagelige tanker og drømme. Det viste sig ved at sammenligne en retrospektiv test med 2 test taget i løbet af året, at drengene i løbet af et 2 års ophold på MATU angav, at deres problemer med impuls kontrol var faldet med 34 procent, problemer i relation til kontakt med andre var faldet med 42 procent, og at mængden af ubehagelige tanker og drømme var faldet med hele 61 procent. Da der er en tydelig sammenhæng mellem denne type problemer og aggressiv adfærd, peger målingen på en væsentlig bedring af drengenes almene situation og dermed også en væsentlig reduktion af drengenes parathed til at indgå i aggressionsfyldte situationer. Drengene var blevet bedre til at indgå i relationer til andre. Dette er interessant, da en lang række psykiske problemer kan ses i forhold til det sociale netværk omkring den pågældende person. Der er således en klar sammenhæng mellem en god social støtte, det vil sige at indgå som et aktivt medlem i et velfungerende socialt netværk, og sundhed og livskvalitet. MATU_projektet anvender en såkaldt "community" baseret tilgang, hvilket vil sige en synsvinkel, der aktivt søger at opbygge et socialt støttende netværk og involvere drengene i opbygningen af dette. Det sker såvel inden for projektets hus som i en konstruktiv kontakt med andre mennesker udenfor, som nævnt i forbindelse med sportsaktiviteter og synlighed i lokalsamfundet. Hvis du vil læse mere... Hvis man vil læse mere om aggressivitet og traumatisering giver Judith Lewis Herman: I voldens kølvand. Hans Reitzels Forlag, 1995 en både spændende og grundig beskrivelse af forskning og praksis inden for dette område.