Referat fra MSB fra forskning til praksis Forum (forum 7) Tirsdag den 8. november 2016, fra kl

Transkript

1 Referat fra MSB fra forskning til praksis Forum (forum 7) Tirsdag den 8. november 2016, fra kl Facilitator: Rikki Hørsted, Chefkonsulent, Videncenter for Arbejdsmiljø Antal deltagere: 35 Rapporter: Caroline Boas Velkomst og gennemgang af program: Ordstyren Rikki Hørsted giver en kort introduktion til dagens program, som hun nævner har ændret sig lidt fra det, der var trykt og beskrevet i kataloget. Deltagerne bliver bedt om at snakke kort med hinanden (de som de sidder overfor) for at lige lære hinanden hurtigt at kende, hvem de arbejder for/repræsenterer og hvorfor de har valgt dette forum. 1) Risici og konsekvens ved prof. Lars Andersen Risikofaktorer og konsekvenser af MSB. Starter ud med at snakke om hvad smerte er generelt. Smerte er individuelt, og man kan aldrig vide hvor ondt andre har det. Smerte er komplekst særligt når smerten foregår over længere tid, hvor hele systemet kan blive mere sensitivt. Smerten kan blive intensiveret eller mindsket grundet de tanker man har om sin smerte. Signaler udefra kan fortolkes på en måde der medfører at smerten enten forstærkes eller mindskes igen er det hjernen der påvirker denne ændring. Psyken <-> fysikken = påvirker hinanden Det er meget vigtigt at have indsigt i, hvordan smerte fungerer i hjernen, når der skal skabes interventioner på arbejdspladserne. Hyppigste smerter: Ryggen er den kropsdel, som folk oplever at have mest ondt i. Lars beder folk række hånden op, hvis de har haft ondt i kroppen i løbet af ugen. Få rækker hånden op. Lars beder derefter alle om at mærke på sin egen muskel tæt på nakken, hvorefter han spørger, om folk er ømme eller spændte i den, og beder igen folk række hånden op, hvis det er tilfældet. Størstedelen af deltagerne rækker hånden op. Nakke-skulder bliver også fremhævet som en hyppig kropsdel folk har ondt i. Smerte er et signal om at man skal være opmærksom på sin egen krop. Evolutionært er smerte skabt til at beskytte sin krop. Risikofaktorer for smerte i det fysiske arbejdsmiljø: - Tunge løft - Fysisk anstrengende arbejde og manglende restitution - længerevarende fastlåste arbejdsstillinger - osv. Forebyggelse for at undgå disse risikofaktorer: Lars spørger deltagerne hvad de ville gøre, for at forebygge disse: Én foreslår at spørge, hvordan de har det i kroppen, når de kommer hjem 1

2 En anden foreslår, at man spørger de ansatte om de føler, at deres krop er overanstrenget på arbejdet. Der bliver suppleret med en oversigt over hvordan høj fysisk anstrengelse i arbejdet fordobler risikoen for at udvikle rygsmerter. Der vises, at arbejdsstillinger/arbejdskrav med meget fysisk anstrengelse havde en ca. fordoblet risiko for at udvikle rygsmerter sammenlignet med lidt til moderat anstrengende arbejde. Der kommer en oversigt over risikoen ved at arbejde som patientflytter. Oversigten viser, at hvis der flyttes én patient om dagen, så er der 75% højere risiko for rygskade hos den der forflytter patienter dagligt, end hvis man forflytter under én patient per dag. En oversigt over forskellige måder at belaste ryggen på, sat i relation til risikoen for langtidssygefravær, bliver fremhævet. Det er særligt arbejdsstillinger, hvor man er foroverbøjet eller vrider ryggen, samt løft/bæring af byrder som har størst risiko for at resultere i langtidssygdom. Lars gennemgår metoden bag en ny undersøgelse i dagligvarebutikker. Til datasamling, har de dels benyttet sig af spørgeskemaundersøgelser der spørger ind til udvalgte medarbejdere i et supermarked, samt et arbejdsskema fra de pågældende butikschefer hvorfra de kan udregne mængden af kilo, som den valgte medarbejder løfter hver dag. Desuden suppleres dataindsamlingen af en dags-sms, hvor medarbejderen bliver spurgt om, hvor ondt han har i ryggen netop i dag. Dette er særligt med henblik på at se, hvor meget smerten fra i dag påvirker den smerte som man oplever næste dag. Resultatet viste, at det har en kumulativ effekt ifm. rygsmerter at arbejde flere dage i træk, således at man har mere ondt i ryggen jo flere dage man arbejder i træk. Smerten mindskes, når medarbejderen har holdt en fridag. Afslutningsvis fortæller Lars, at der er andre faktorer at have med i mente end blot fysisk overbelastning. Her henvises blandt andet til indflydelse og anerkendelse, hvilket Lars og hans forskerhold stadig er i indledende faser med at undersøgelse og analysere. Øvelse: Rikki introducerer forummets første lille øvelse og beder deltagerne om at sætte sig på deres hænder, spænde op i maven og bækkenbund og beder deltagerne løfte sig selv op i deres arme. Deltagerne bliver en anelse anstrengt, og der grines af de forskellige forsøg. Lars oplæg afsluttes med en spørgerunde. Øvelse: Lars slutter og Rikki beder deltagerne rejse sig og lave en øvelse med den person de sidder overfor. De skal placere deres hænder på hinandens og læne sig ind over bordet, mens de spænder op o musklerne i mave og ryg igen, så de giver hinanden modspil og tilpas udfordring i at holde balancen som en bro over bordet. Folk er nu klar til næste oplæg. 2

3 2) Interventioner ved prof. Lars Andersen Fokus på dette oplæg er på, hvilke interventioner der kan anvendes på arbejdspladser for at mindske smerte og dermed langtidssygdom hos ansatte. Tre typer af interventioner 1. Klassisk ergonomi og information (eks. siddepositioner og løfteteknik) Forskning viser, at bestemte råd om at man skal sidde med ret ryg o. lign., ikke forebygger muskel og skeletbesvær. Det er vigtigere at finde en position, hvor man sidder godt og oplever at undgå ubehagelige muskelspændinger. Tekniske hjælpemidler en god idé når de bruges. Kan beskytte mod særligt rygskader. Det kræver dog en god implementering på arbejdspladserne. 2. Deltagerinvolverende interventioner: Til gengæld virker det langt mere effektivt at gøre medarbejderne involverede i forskellige processer som eksempelvis identificering af problem og løsning af problem. Det skaber en højere motivation for medarbejderne. Disse tiltag og processen skal dog faciliteres af en ekspert eller leder, som er ansvarlig for medarbejdergruppen. Forskning inden for disse nye måder at intervenere har lovende udsigter. Deltagerinvolverende interventioner kan blive etableret på arbejdspladser gennem processer, der involverer både medarbejdere, ledere og arbejdsmiljøorganisationen. Dog afhængigt af arbejdsplads da ikke alle medarbejdere kan hive en halv til hel dag ud af kalenderen. Metoden er forholdsvis ny, men der kommer hele tiden nye tal og resultater, og forhåbentligt flere resultater til anvendelse og fremhævelse til næste arbejdsmiljøkonference. Et par enkelte deltagere deler deres mening om deltagerinvolverede interventioner og forhold mellem medarbejdere og ledelse, og hvor svært det nogle gange kan være, at sige hvad man mener, hvordan man fysisk har det og spørge ind til visse undersøgelser, som man ikke kan relatere til. Samtalen udvikler sig til, hvad hjælpemidler egentlig er godt for, og der diskuteres, om hjælpemidler egentlig er til mere besvær end gavn. Lars fremhæver, at jo oftere midlerne bruges, jo nemmere bliver det at bruge dem og dermed bliver de en positiv del af arbejdspladsen. En deltager er meget kritisk overfor hjælpemidlerne, da det påvirker kvaliteten af det arbejde man udfører, og det besværliggør det. Man er der for at arbejde, ikke for at tage hensyn til sin ryg kvindelig deltager Hun savner nogle flere undersøgelser og viden om hjælpemidlernes egentlige relevans på mange arbejdspladser. Deltager fra større virksomhed beretter om hvad de har gjort hos dem. At mange medarbejdere får et hurtigt kursus i hvordan man nemmest og hurtigst anvender hjælpemidlerne, og lærer dette gennem andre ansatte, som har valgt at være den ansvarshavende inden for valgte midler. Det har gjort, at hjælpemidlerne er en succes hos den pågældende virksomhed, fordi involveringen af medarbejderne på alle niveauer har skabt høj motivation hos alle parter. 3. Fysisk træning Der er klar evidens for en positiv effekt for forebyggelse og behandling af smerte. Meget empiri på dette område. Træning har en klar positiv effekt på mange aspekter af kroppens velvære. En deltager spørger hvor meget fysisk træning der skal til, for at man kan se positive resultater skal man træne mindre, hvis man har et mere fysisk krævende arbejde? 3

4 Der henvises som svar til en oversigt over forebyggende træningsmængder, der viser, at selv ned til 2 minutters daglig træning har en effekt på en nedsættelse af smerter. Det medfører også, at smertetærsklen bliver højere, og at man bliver stærkere. Den træning der henvises til er basal træning med håndvægte eller elastik. Træning virker uafhængigt af alder og det gavner alle. Hjemmetræning vs. træning på arbejdspladsen: Mange får ikke trænet der hjemme - måske kun en gang om ugen. Men når der er afsat tid på arbejdet til det, så får folk gjort det. Det kræver lidt tid, som ikke anvendes til arbejdet, men resultaterne var langt bedre, når man inddrager træning i arbejdstiden. Det skaber også et større sammenhold og samarbejdsrelationer blandt kollegaerne på arbejdspladsen, fordi man oplever hinanden i en anden sammenhæng. Hvad skal der til i praksis for at gennemføre dette forslag? Ledelsen skal være enige om, at det er ok at afsætte tid til disse forslag. Medarbejderne skal vide, at det er okay at tage tid ud af arbejdstiden til at træne. Skemalagt træning, så det vides, hvornår man skal gøre det. Gør det mere overskueligt. Gruppetræning; motiverer andre til at træne, da der kommer pres på en. 3) Eksempler på deltagerinvolverende intervention mod fysiske risikofaktorer for MSB i byggebranchen ved Mikkel B Petersen Ingen resultater endnu, et igangværende projekt. Kort og godt handler det om at mindske mængden af tunge løft i byggebranchen. Formål med projektet: Fase 1) at kortlægge de mest fysisk belastende arbejdsopgaver vha. Tekniske målemetoder (uddybes længere nede) for personer i byggebranchen Fase 2) at gennemføre deltagerinvolverende udviklingsmetoder til at fremme en konstruktiv og positiv arbejdsplads. De tekniske målinger er målere, som sidder på over og nedre ryg, lår og lægge og som er monteret under arbejdstøjet og til minimal gene for arbejdet og vil således ikke hindre produktionen. Der er også monteret et kamera ved brystet på medarbejderne. Videoklippene tages med ind i workshopforløbet. Arbejdsområde: Murere- og betonmedarbejdere er de primære arbejdere, som er med i projektet. Deltagerne bliver først monitoreret og målt under en arbejdsdag, hvorefter der over en tidshorisont på 6 måneder vil være tre workshops, hvor medarbejderne for videoklippene at se. På den første workshop ser medarbejderen ti repræsentative klip. Medarbejderen skal med klippene markere, hvilket klip han helst vil arbejde med selv, hvilket klip han mindre vil arbejde med og til sidst det klip han mindst vil arbejde med. Klippene skal anvendes til at skabe et overblik hos medarbejderne om, hvilke arbejdssituationer der er belastende under arbejdsdagen De to efterfølgende workshops vil arbejde videre med udvikling af disse tiltag. Deltagerne forventes at bruge i alt 15 timer på at være med i projektet, som bliver kompenseret af projektets budget. 4

5 Der vises et videoklip, som er optaget fra brystet af en murer, der viser ham skære mursten hvortil Mikkel informerer, at mureren skærer 200 mursten i løbet af dagen med stenklipperen, og at målingerne foretaget hos denne person viste, at der var belastning af skulder og ryg. Mikkel spørger deltagerne, hvad de vil gøre for at forebygge denne belastning. Eksempler på løsningsforslag: Stenklipper ny med bedre udveksling Stenvogn ny elektrisk stenvogn Høj muring ændring i stilladsopsætning Støbeforme undersøgning ad lettere forme Rørstøtter udlægning med vogn og opsætning Projektplanlægning sjakbajs med i forberedelsen af projekt og byggeplads Forslag fokuserer på tekniske remedier. Deltager kommenterer på vigtigheden i adfærdsændring også, som Mikkel også siger er et af de mere problematiske områder af projektet, da det tager længere tid og koster flere penge. Mikkel afslutter med at man kan kontakte ham, hvis man vil vide mere om projektet eller har spørgsmål til ham. Mail: mbp@nfa.dk Rikki afrunder oplægget med at spørge deltagerne om, hvilke udfordringer der er på deres forskellige arbejdspladser for at få gennemført disse interventioner. Flere deltagere nævner det økonomiske aspekt, mens andre fremhæver adfærden hos bestemte arbejdere, og at det vil kræve enormt lang tid at ændre disse bestemte adfærdsmønstre, som optræder på de forskellige arbejdspladser. En deltager er meget interesseret i de teknologiske aspekter, som i stigende grad gør sig mere relevant og tilstedeværende i byggeindustrien. Øvelse: Oplægget afsluttes med en lille øvelse med elastikker. Deltagerne skal have elastikken omme bag ryggen og have en ende i hver hånd, og så skal de bokse ud i luften i 30 sek. Det sætter gang i blodomløbet, og deltagerne griner højt af at se på hinanden. 4) Implementering af fysisk træning ved fysioterapeut Anne Jakobsen Udgangspunkt i projekt 10 minutters træning på BFH fra Strategi for ergonomien: OL på BFH Med OL mener Anne Nul Løft: at minimere løft og sætte fokus på ergonomi og fysisk træning for alle personalegrupper, så risiko for nedslidning og arbejdsskader minimeres. 5 hovedområder: forebyggelse, arbejdsredskaber, ergonomi, sundhedsfremme og efteruddannelse. Startskuddet i projektet var et udbudt træningstilbud på hospitalet fra 20. Januar til 1. april Man skulle bare træne 10 minutter om morgenen eller eftermiddagen og det var for ALLE i personalet. 5

6 Udvikling af projektet: træningsforhold og forløb bliver ændret og tilpasset alt afhængigt af udbuddet af udstyr og lokaler, samt hvilke specifikke behov medarbejderne på de forskellige afdelinger havde brug for. Nogle havde eksempelvis et større behov for nakke-skulder øvelser. Kvalitetssikringen kom gennem anvendelsen af fysioterapeutstuderende, samt godkendte redskaber og øvelser. Dermed var det sikret at der var en professionel udvikling i træningsprogrammerne. Idrætsstuderende blev også inddraget i projektet og underviste ved træningen. Det hjalp også rigtig meget for træningsprogrammet at have påmindelser om programmet. Der skal hænges plakater op på arbejdspladsen, der skal sendes mails, der skal snakkes om det over frokosten, og disse påmindelser skal fornys, så det ikke er den samme. Meget vigtigt for deltagerantallet at gøre medarbejderne bevidste om træningsmulighederne. Anne viser billeder fra forskellige 10 minutters træninger fra hospitalet og forklarer, hvordan nogle af disse træninger blev selvkørende.. Træningen blev deltagerorienteret og motiverede medarbejderne til selv at tage ansvar for deres træning og skabte et bedre kollegialt sammenhold. Deltagerantallet var højt fra starten, men ændrede sig i løbet af perioden. Dette blev begrundet med bl.a. ferie. Deltagerantallet bliver også påvirket af, at der kommer flere afdelinger med i træningsprogrammet, hvormed flere mennesker har mulighed for at deltage. Evaluering af indsatsen: Initiativet blev evalueret gennem spørgeskemaundersøgelser, hvor de involverede skulle opgive sin afdeling og markere sin tilfredshed med træningsprogrammet på en skala fra 0-10, og eventuelt supplere skriftlige kommentarer. Her kom der mange positive tilbagemeldinger, hvor folk særligt nævnte, at de havde grinet meget og nydt deres kollegaers selskab i mindre formelle rammer. Flere kommenterede også, at de havde fået det bedre, og at det var et frisk pust i hverdagen. Anne nævner igen vigtigheden af at blive ved med at påminde medarbejderne om muligheden for træningsprogrammet hvorfor hun netop valgte at bruge tid på PR gennem blandt andet hospitalets intranet. Projektet skal ikke kompliceres og skal dyrkes i sin enkelhed, for så er der grundlag for flest mulige deltagere, hvilket også er vigtigt, når man skal reklamere for projektet. Projektet på BFH var en stor succes, hvilket blandt andet skyldtes opbakning fra ledelsen, samt at der var en flok ildsjæle (koordinaterne, kontaktpersoner osv.) som tog ansvar til at få planlagt og tilrettelagt træningsprogrammerne. Oplægget afsluttes med et par forskellige spørgsmål fra deltagerne, som overvejende spørger ind til den videre udvikling af programmet og hvilken indvirkning det har haft på kvaliteten af arbejdet og medarbejderne på hospitalet. 5) Afrunding og evaluering + forslag Forummet afrundes af Rikki, som benytter de sidste 10 minutter på at få deltagerne til at reflektere over dagens oplæg, ift. hvordan disse kan inddrages i deltagernes professionelle liv eller på deres arbejdspladser. Der bliver blandt andet snakket om andre tilgange til forebyggelse af 6

7 smerte på arbejdspladser så som nudging, da det har en anden indvirkning på folk, som kan være konstruktivt med henblik på adfærdsændring. Nudging skal altså sammentænkes med MSB og gøres tværfagligt med henblik på forskning. Der bliver også foreslået: - flere resultater fra undersøgelser omkring belastninger og kapacitet - om man kan angive et breaking point om hvad man kan tåle i forhold til tunge løft og smertemåling. - sammentænke opgaver og hjælpemidler hjælpemidlerne skal virkelig give mening for at man gider bruge dem. - Evaluere relevansen af de indkøbte hjælpemidler. Er det bare spild af tid/penge/plads? Hvordan får arbejdspladsen mest muligt ud af hjælpemidlerne. 7