Om syn og hvad det kan bruges til i arbejdet med udviklingshæmmede med synshandicap

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om syn og hvad det kan bruges til i arbejdet med udviklingshæmmede med synshandicap"

Transkript

1 Om syn og hvad det kan bruges til i arbejdet med udviklingshæmmede med synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1

2 Om syn og hvad det kan bruges til i arbejdet med udviklingshæmmede med synshandicap Af Gill Levy 1 Indledning Når man kan se, tager man synet for givet. Det er ikke noget, man behøver at tænke over, planlægge eller ændre i omgivelserne for at gøre (undtagen for at tænde lyset eller tage sine briller på). At se er almindeligvis en auto-matisk aktivitet, og derfor er det ikke mange, der har været nødt til at over-veje, hvad syn egentlig er for noget, og hvordan det bruges. Denne pjece er skrevet for at hjælpe personale, der arbejder med udviklingshæmmede voksne til at få en bedre forståelse af, hvordan et synsproblem kan hæmme et menneske. På den måde kan personalet hjælpe den synshandicappede til at finde sig bedre tilrette i deres omgivelser og dermed skabe mulighed for en bedre livskvalitet. Dog er det vigtigt at være opmærk-som på, at det er en kompleks problemstilling, og at det at læse en pjece aldrig kan være en erstatning for, at personalet får mulighed for træning og deltagelse i undervisning om synsproblemer. Denne type undervisning varetages de fleste steder af amtets synskonsulenter og mobilityinstuktører, og hvis de ikke selv kan tilbyde undervisning, kan de henvise. Indfølende støtte fra personalet kan betyde, at dårligt syn bliver mindre handicappende for den udviklingshæmmede. Der er mange måder, hvorpå man kan afhjælpe de praktiske problemer med et dårligt syn. For eksempel kan anvendelsen af en synsrest opmuntres, og selv små ændringer i den synshandicappedes umiddelbare omgivelser kan gøre en stor forskel. Synsprocessen Når man ser, deltager både øjet, synsnerven og hjernen i processen. Hvis der er en skade i én eller eventuelt alle disse dele, kan det påvirke syns-evnen. Dette betyder, at nogle mennesker ser dårligt, fordi deres øjne ikke fungerer rigtigt; nogle er blinde, fordi synsinformationen ikke når hjernen på normal vis gennem synsnerven; og andre igen har synsproblemer, fordi hjernen ikke kan bearbejde de signaler der kommer ind på den rigtige måde. At se kan sammenlignes med at tage et fotografi: øjet er som et kamera, hjernen er fotohandleren, hvor filmen laves til billeder, og synsnerven er den 1 Gill Levy er Information Officer i Royal National Institute for the Blind, Information Service on Multiple Disability, London, England. 2

3 person, der sørger for, at filmen kommer hen til fotohandleren. Hvis linsen på kameraet er ridset, eller der er noget foran linsen, der dækker for motivet, bliver billedet ikke særlig godt. Men selv et godt fotografi kan blive ødelagt i fremkaldelsesprocessen og det færdige resultat kan blive så dårligt, at en, der ser på det, må gætte sig til, hvad billedet skal forestille. Hvis det kun er selve øjet, der er problemer med, kan briller eller kontaktlinser måske korrigere synet, så vedkommende kan se normalt. Men hvis synsnerven eller hjernen er beskadiget, og dette er årsagen til synsproblemet, kan briller eller kontaktlinser ikke forbedre synet. Hvad ser en person, der er blind eller svagsynet? Benævnelsen blind er ikke nøjagtig. Kun en lille del af de blinde kan slet intet se, eller de kan kun skimte lys. De fleste blinde har en lille synsrest, som de kan bruge i deres dagligdag. Nogle ser verden som gennem en tåge. Det er tilfældet for mennesker, der har en ubehandlet grå stær. Når hjernen modtager uklare informationer, tager det tid at finde ud af, hvad det egentlig er, man ser, og hvordan man skal reagere på det. Andre kan kun se lidt ad gangen de har begrænset synsfelt. Én form for begrænset synsfelt kaldes kikkertsyn. Når man har kikkertsyn, kan man kun se i et meget begrænset område midt i det normale synsfelt det er som at se igennem en kikkert. Begrænset synsfelt kan også betyde, at man kun kan se ting til den ene eller den anden side eller eventuelt oppe eller nede. Hvis en person kun kan se en del af helheden ad gangen, vil det tage tid og kræfter at bevæge øjne og hoved for at danne sig et overblik. Men selv efter at have set alle delene, kan det være meget svært at stykke delene sammen og skabe sig et komplet visuelt billede af større ting såsom et hus. Dette er let at overbevise sig om ved selv at prøve at se på en stor ukendt genstand med et sammenrullet stykke papir for det ene øje og det andet øje lukket. Det er klart, at denne proces er særlig vanskelig for en person, der er udviklingshæmmet. Mennesker, der har haft normalt syn, har ofte stadig en 'visuel hukommelse' de husker en masse billeder, helheder og relationer mellem ting fra den-gang de kunne se. Den visuelle hukommelse, hjælper dem almindeligvis til lettere at skabe mening i de lyde, lugte og føleindtryk, de modtager fra verden omkring dem, og den hjælper dem til at reagere hensigtsmæssigt. Men selvom man kan bygge på tidligere erfaringer, behøver den syns-handicappede måske alligevel hjælp for at kunne skabe visuelle billeder i bevidstheden ud fra information, som de får fra andre sanser. Hukommelsen kan også være spredt eller selektiv, eller den kan være falmet med tiden, og dette kan give forvrængede visuelle billeder. 3

4 Hvordan et dårligt syn kan påvirke udviklingshæmmede Udviklingshæmmede, der også er synshandicappede, kan have meget store vanskeligheder med at bearbejde, hvad de ser. De kan have problemer med at få synsindtrykkene til at give mening, og de kan have svært ved at reagere på en passende måde. Desuden kan et fysisk handicap påvirke evnen til at dreje hovedet eller ændre placering, og dette medfører endnu en vanskelig-hed i forhold til at anvende en synsrest bedst muligt. Mennesker, der er født blinde, og som ikke har andre handicap, lærer, hvordan de skal kompensere for deres synshandicap på mange forskellige måder. Udviklingshæmmede modtager ofte ikke denne type undervisning, blandt andet fordi deres intellektuelle samt eventuelt fysiske handicaps begrænser mulighederne for at kompensere for synshandicappet. Derfor er det overordentlig vigtigt, at udviklingshæmmede også får deres syn under-søgt og bedømt så nøjagtig som muligt, og at der bliver udarbejdet indi-viduelt tilpasset undervisning og hjælpemidler, så de kan få hjælp til at anvende deres synsrest på den bedst mulige måde. Mennesker bruger deres syn på utallige måder i deres daglige liv, og enhver vil blive påvirket af et synshandicap på forskellige måder til forskellige tider. Dette betyder, at træning og hjælpemidler, der er tilpasset den enkelte, alligevel må tages op til overvejelse regelmæssigt. Variationer i syn Ethvert menneskes syn og måden, han eller hun bruger sit syn på, er unikke for denne person. Han eller hun vil heller ikke altid se en ting på samme måde. En persons syn kan variere betragteligt i løbet af en enkelt dag. Nogle menneskers syn kan ændre sig på endog meget kort tid, afhængigt af både udefrakommende og indefrakommende faktorer. Seende, der observerer en synshandicappet, bliver ofte forvirret, fordi de fejlagtigt tror, at en persons syn er statisk og uforanderligt. De siger måske: 'Hun ser, hvad hun vil se', selvom det er helt forkert. For eksempel er der nogle mennesker, der ser rimeligt ved klart dagslys, men som ser endog meget dårligt i halvmørke. Koordinering af sanse-information Det er simpelthen forkert, at alle blinde har en god hørelse og en meget veludviklet føle- og lugtesans, selvom mange tror det. Nogle blinde har været i stand til at udvikle brugen af disse sanser, men især mange udviklingshæmmede blinde har også høreproblemer ofte på grund af propper af ørevoks. Høreproblemer hos gruppen af udviklingshæmmede med synshandicap opdages ikke altid. 4

5 Det er ligeledes en myte, at alle blinde har en god hukommelse. Nogle har det, og nogle har det ikke! Hukommelse er baseret på tidligere indsamlet information samt evnen til at gemme denne information på en fornuftig måde. Synet forsyner hukommelsen med vigtige kendemærker og associa-tioner. Hvis man intet eller kun lidt syn har, kan man behøve særligt tilrette-lagte markeringer og sanseindtryk for at få de rigtige associationer. Når man ikke modtager visuelt feedback, kan det være svært at opbygge et brugbart billede af sig selv. Det er vigtigt for et menneske at vide, hvor de begynder og hvor de ender, hvor meget deres krop fylder, hvordan de ser ud, og hvordan de præsenterer sig over for andre. Feedback hjælper personen til at modificere deres opførsel, påklædning, frisure, osv., så de kan passe ind i sammenhænge med andre eller netop skille sig ud fra mængden. Man kan gøre meget for at hjælpe folk med at opleve, hvordan de ser ud bruge spejle, gode fotografier, videofilm og samtale. Synet spiller en vigtig rolle i forhold til at koordinere information, vi får fra andre sanser. Synet bekræfter, hvad det er, vi har hørt, følt, smagt eller lugtet, og synet hjælper os til at skabe en helhed af de enkelte sanseindtryk. Men selv når man intet eller kun lidt syn har, er det muligt at lære at koordi-nere informationen. For den udviklingshæmmede med synshandicap kræver dette, at personalet, der arbejder med vedkommende, beskriver omgivel-serne klart og med en detaljeringsgrad, der er tilpasset den enkelte. Forståelse af rum, størrelse og abstrakte begreber Selv ret små seende børn har ingen problemer med at forstå abstrakte begreber såsom størrelse, retning, afstand og rum selvom de ikke kan berøre de genstande, det handler om. Men mange blinde børn især hvis de også er udviklingshæmmede finder det svært at udvikle forståelse af 'objektpermanens': de har svært ved at forstå, at en ting stadig er der, selvom den ikke kan ses, høres, føles, lugtes eller smages. Og hvis en person forlader rummet, har de svært ved at forstå, at vedkommende stadig findes og vil komme igen. Endnu mere abstrakte begreber såsom kærlighed, vrede og at bestemte måder at opføre sig på hører til på forskellige alderstrin, er endnu mere vanskeligt at forstå. Balance, bevægelse og mobility Synet hjælper mennesker til at holde balancen. Når man har en god balance, kan man bevæge sig selvstændigt og sikkert uden at være bange for at falde, og man kan koncentrere sig om andre ting end at holde sig oprejst. Hvis man ikke har synet til hjælp, kræver det mere øvelse at opnå god balance, fordi man er helt afhængig af at kunne mærke den kropslige fornemmelse af ligevægt. Mennesker med intet eller kun lidt syn kan være frygtsomme i forhold til ændringer i gulv- og vejbelægningers struktur. De kan opleve bakker og skråninger eller niveauændringer i terrænet meget mere dramatisk end normalt 5

6 seende. Men samtidig kan disse ting udgøre værdifulde kendemærker for den synshandicappede om, hvor han eller hun befinder sig. Synet spiller en meget væsentlig rolle i forhold til at finde rundt, rejse, lære nye veje samt genkende sit mål, når man har nået det. Der findes teknikker til at kompensere for et manglende syn, når man bevæger sig omkring. I de fleste amter er der ansat mobilityinstruktører, der giver undervisning i disse teknikker til blinde og svagsynede voksne i amtet. Kommunikation Vi bruger vores syn, når vi kommunikerer med hinanden. Øjenkontakt hjælper os til at vide, hvornår det er vores tur til at have ordet i en samtale. Synet bruger vi til at forstå ansigtsmimik, kropssprog og individuel gestikuleren. Manglen på synsevne kan påvirke det tidlige bånd mellem multihandicap-pede blinde børn og deres forældre. Førhen var blinde udviklingshæmmede børn særlig udsatte for at blive afvist af deres familier især hvis familierne ikke fik professionel hjælp. Det er klart, at en dårlig synsevne ikke får børn til at holde op med at elske deres forældre, men det sker, at familien har store problemer med at forstå deres multihandicappede blinde barns kropssprog og barnets tidlige forsøg på at kontakte dem. Mange multihandicappede blinde børn blev tidligere sendt til store centralinstitutioner, hvor de tilbragte deres barndom i store institutionaliserede sammenhænge. Nogle havde ikke en særlig kontaktperson, der interes-serede sig specielt for dem. Undersøgelser har vist, at blinde svært udviklingshæmmede børn på institutioner får mindre opmærksomhed end deres seende kammerater. Øjenkontakt er en god måde at tiltrække sig opmærksomhed fra medarbejderne på institutionen. Når mennesker ikke kan udtrykke deres behov, må deres omgivelser lave mere eller mindre kvalificerede gæt omkring, hvad de ønsker, og dette leder ofte til frustrationer for alle involverede. Når en person oplever, at han eller hun ikke bliver forstået og ikke får sine behov dækket, kan dette let føre til uhensigtsmæssige konflikter og udadrettet adfærd. Personale, der arbejder med synshandicappede, som ikke har lært at tale, må huske på, at nogle synshandicappede kan have problemer med at se tegnsprog eller enkelt-tegn. Hvis deres synsproblem ikke bliver afhjulpet, kan de måske slet ikke lære at anvende tegn eller andre visuelt baserede kommunikationssystemer i deres kommunikation. 6

7 De fleste mennesker vil dog kunne lære én eller anden form for kommunikation, og det er vigtigt, at personalet, der arbejder med vedkommende, er tålmodige og prøver at finde den måde, der passer til netop denne persons behov og evner. Alle uafhængigt af evner kommunikerer på mange måder. Det kan være ved gestus, ansigtsudtryk, kropssprog eller ved at lave forskellige lyde, og det er nødvendigt at lære sig at 'lytte' og reagere på, hvad denne bestemte person, vi er sammen med, vil fortælle os. Tillid Tillid er baseret på en viden om mennesker, steder og situationer samt en vurdering af den personlige risiko. Så synet spiller også en vigtig rolle i udviklingen af tillid. Mennesker, der lever på institution, og hvis synsproble-mer måske ikke er opdaget, kan have svært ved at lære at have tillid til andre. De har måske aldrig oplevet at få hjælp til at forstå, hvad der sker omkring dem, så de oplever, at deres liv er en serie af tilfældige hændelser, der får dem til at føle sig usikre. For at etablere tillid er det altid en god ting at have en særlig person, som især tager sig den pågældendes specielle behov en kontaktperson eller primærpædagog. Den bedste måde at få et menneske til at have tillid til andre er dog at hjælpe vedkommende til at opnå en bedre kommunikation med andre. Motivation, koncentration og opmærksomhed Synsindtryk kan skabe motivation for eksempel er det ofte nødvendigt at opfordre blinde børn til at række ud og undersøge ting i deres omgivelser. Hvis man ikke kan se en interessant ting i den anden ende af et rum, er man ikke motiveret til at bevæge sig hen til tingen for at tage den op til nærmere undersøgelse. Blinde børn synes ofte at mangle motivation til at lære sig at gå, og de er ofte meget usikre i ukendte omgivelser. Udviklingshæmmede voksne med synshandicap virker, som om de mangler motivation eller 'drive'. Det er almindeligt at høre personale sige om disse mennesker, at de bare venter på, at ting skal ske med dem, at de ingenting gør selv. Hvis et menneske ikke har lært, at det kan have magten til at kontrollere sin omverden i et eller andet omfang, kan vedkommende let komme til at virke passiv. Men det er ikke usædvanligt at opleve, at hele deres personlighed ændrer sig, når de får hjælp til at udvikle kommunikation, mobility og lærer at klare nogle ting selv. Det er ofte svært at finde måder, hvorpå man kan motivere udviklingshæmmede, der er stærkt synshandicappede. Ligesom forskellige mennesker bliver motiveret af forskellige ting, vil blinde udviklingshæmmede behøve belønninger, der ikke er visuelle. Det er vigtigt, at dele opgaver op i meget små delopgaver og at lave opgaverne sjove og givende for personen samt at give masser af opmuntring og anerkendelse. De fleste mennesker finder det lettere at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid, hvis de klart kan se, hvad de laver, og dermed kan fokusere deres 7

8 opmærksomhed på aktiviteten. Mennesker med intet eller kun lidt syn kan behøve hjælp til at udvikle evnen til at koncentrere sig, ved at de får verbal støtte og feedback, der fortæller dem om deres succes'er. På denne måde får de lettere fornemmelsen af, at det er værd at koncentrere sig og afslutte opgaver. Det er svært at føle sig motiveret, hvis man ikke bliver gjort opmærksom på sine fremskridt og præstationer. Mennesker kan gladeligt koncentrere sig om ting, som de finder givende og spændende sommetider så det næsten bliver til en besættelse. Der er mange opgaver og aktiviteter, som er uinteressante eller irrelevante for den udviklingshæmmede med synshandicap. Det er derfor vigtigt, at personalet er opmærksom på, hvad den enkelte kan lide at beskæftige sig med og så prøver at overføre denne aktivitet til andre områder. At lære og at udvikle sig selvstændigt Synet spiller en vigtig rolle under indlæring og for en persons udvikling. Dette gælder både den mere formelle indlæring som i skolen og forskellige tilrettelagte pædagogiske læresituationer, og det gælder uformel indlæring gennem bøger og fjernsyn og ved at iagttage andre mennesker. Børn og voksne udviklingshæmmede med synshandicap behøver oftest særlig hjælp for at udforske deres omverden - de lærer ikke ret meget ved et tilfælde. Ofte er både familien og personalet, der arbejder med den syns-handicappede overbeskyttende på en sådan måde, at vedkommendes naturlige nysgerrighed er blevet stækket. Det er ikke usædvanligt at opleve, at pårørende og personale er så bekymrede for, at den synshandicappede skal komme til skade, at de simpelthen forhindrer vedkommende i at bevæge sig omkring ved egen hjælp. For at støtte indlæring og personlig udvikling hos udviklingshæmmede med synshandicap er det nødvendigt hele tiden at forklare omverdenen for dem. Enhver mulighed bør udnyttes for at formidle denne information på enhver mulig måde, så den synshandicappede ikke bliver udelukket fra de visuelle ting i verden. Samtidig er det vigtigt at huske, at informationen skal være enkel og klar og tilpasset den enkeltes behov. En seende kan træde ind i et rum og omgående være klar over, hvem der er til stede, og hvad der foregår, og uden at tænke over det vil vedkommende lægge mærke til tæpper, møbler og belysning. En stærkt synshandicappet kan også skaffe sig denne information men det vil tage ham eller hende meget længere tid, og informationen vil formodentlig ikke være fyldest-gørende. Dette kan man til dels afhjælpe ved at forklare tingene måske suppleret af markeringer såsom lyde, gulvbelægning osv. Synet hjælper mennesker til at være helt uafhængige, når de ønsker det, og tillader dem at foretage en masse valg baseret på viden, de har erhvervet sig på første hånd. Et menneske, som er udviklingshæmmet og synshandicap-pet 8

9 behøver særlig hjælp for at gøre sig gældende og opnå selvstændighed. Ofte befinder vedkommende sig i situationer, hvor hans eller hendes indivi-duelle behov og specielle ønsker bliver overset. Vedkommende er tvunget til at være afhængig af andre for helt basal information, forklaring og struktu-rering af deres omverden. Mennesker, som er udviklingshæmmede og synshandicappede, behøver meget tid til selv at opdage og opleve ting, så de selv kan tage deres egne beslutninger på baggrund af den viden, de har indsamlet. De har brug for at lære at kunne vurdere selv, om en situation er sikker, eller om det mon er værd at løbe en risiko. Hvad kan der gøres? Briller eller kontaktlinser når det er foreskrevet efter en regelret øjenundersøgelse hos en øjenlæge, skal tilpasses af en øjenlæge eller en optiker for at få den rette effekt. Mange udviklingshæmmede fungerer, som om de er blinde eller svagsynede, fordi de ikke får den rigtige behandling og korrek-tion. Briller og kontaktlinser skal holdes rene, og det skal sikres, at de ikke bliver ridset eller ødelagt. Nogle øjenlæger fraråder kontaktlinser til udviklingshæmmede, fordi det kan være svært at sikre en tilstrækkelig god hygiejne. Dårlig hygiejne kan medføre betændelsessygdomme, der i værste fald kan skade synet uopretteligt. Belysning god og korrekt belysning hjælper til at se bedre, men det er vigtigt, at belysningen varieres efter øjets tilstand, og hvad der skal ses på. Nogle mennesker ser bedst i stærkt og klart lys, mens andre hellere vil have blødere og mindre stærkt lys. Amtets synskonsulent kan rådgive om disse ting. Men det er vigtigt, at også ikke-specialister tager sig tid til at observere, hvad der ser ud til at passe den enkelte synshandicappede bedst. Kontrast farver hjælper nogle mennesker til at bruge deres syn bedre. Det gør svagsynede i stand til at skelne og finde ting lettere. For eksempel: en brun dør mod en hvid væg, en rød kop på en hvid dug. Nogle synshandi-cappede bliver dog let blændet, hvis de ser mod en helt hvid flade. Det er vigtigt at finde ud af, hvilke farver en person kan se og ikke bare antage, at de mest åbenlyse kontraster er det, der virker bedst for den pågældende person. De fleste mennesker ser tingene bedre mod en klar baggrund. At forsøge at se en figur på en rodet baggrund kan være meget svært. Eksempelvis at finde en teske på et overfyldt kaffebord eller et bolche på en blomstret dug. Lyde rolige omgivelser kan hjælpe en person til at koncentrere sig og bruge sit syn og sin hørelse bedst muligt. Mange synes, at konstante lyde er anstrengende eller endda stressende steder, hvor man for eksempel, har fjernsynet eller radioen tændt hele tiden. 9

10 Placering den synshandicappede har brug for at være fysisk placeret rigtigt for, at de kan få mest muligt ud af den synsrest, de har. Amtets syns-konsulent kan hjælpe med dette, men personalet, der arbejder med den synshandicappede, kan lære meget om, hvad der passer den enkelte bedst igennem observationer. Nærhed den synshandicappede kan have brug for at sidde meget tæt på ting eller at holde ting tæt op til øjnene for at kunne se dem. Mennesker, der er meget afhængige af hørelse, føle- og lugtesans, vil formodentlig fore-trække at være i tæt kontakt med ting og personer. Påmindelser nogle mennesker har brug for at få fortalt meget tydeligt, hvad der forventes af dem og har derefter brug for at blive mindet om det. Det kan måske hjælpe dem at få taktile tidsskemaer eller tidsskemaer indspillet på bånd. Kendemærker bygninger kan almindeligvis nemt udstyres med marke-ringer som særlige gulvbelægninger eller kendemærker på dørene eller dørhåndtagene, der kan være med til at minde den synshandicappede om, hvor han eller hun befinder sig. Forventninger det kan være lettere at få mening i den information, man får fra sine sanser, hvis man får at vide, hvad man kan forvente. Praktiske ting Der er visse praktiske ting, der kan synes mindre oplagte, og de er ikke kun begrænset til mennesker med synshandicap: Forhindringer nogle mennesker bliver forhindret i at bruge deres syn på grund af snavsede, gamle eller dårligt tilpassede briller. Nogle bliver forhindret på grund af, at deres hoved er fastspændt i en kørestol, og de derfor ikke kan dreje deres hoved i den optimale 'se-position'. Helbred mennesker fungerer bedre, når de har det godt og ikke er distraheret af smerter. Epilepsi og diabetes kan medføre, at såvel synshandicap-pede som normalt seende ser uklart. Hvis et menneske med epilepsi har hyppige absencer, bliver det endnu sværere for vedkommende at skabe mening og sammmenhæng i sanseindtryk. Medicin nogle medikamenter gør én træt og mindre opmærksom. Andre medikamenter har bivirkninger, som omfatter synsforstyrrelser, uklart eller endda dobbelt syn. Tidspunkt de fleste mennesker ser bedst, når de ikke er trætte. Men kun de færreste føler sig mest kvikke, når de lige er vågnet! Mange føler sig døsige efter et større måltid. 10

11 Følelsesmæssig tilstand følelsesmæssig uligevægt kan få mennesker til at overse ting eller gøre dem stressede på en sådan måde, at de kommer til at virke mere handicappede eller ubehjælpsomme end ellers. Motivation mennesker ser bedst, når de er motiverede, og når der er en reel belønning, og det derfor synes at være umagen værd. At se samt at prøve at bearbejde og skabe mening i synsindtrykkene er for nogle mennes-ker en anstrengende aktivitet, fordi de må koncentrere sig mere end men-nesker med normalt syn. Hvis den synshandicappede generelt lever et kedeligt liv, kan det at bruge synet virke som et alt for stort arbejde. Det er naturligt nok, at mennesker 'lukker af', hvis der ikke sker noget interessant, som kan motivere dem. Syn skal bruges! Det bliver ikke brugt op. Som med alle andre aktiviteter, bliver man bedre til at se, hvis man øver sig. Jo mere et menneske bruger og bliver hjulpet til at bruge sit syn, jo lettere vil det blive for vedkommende fremover at se og fortolke, hvad han eller hun har set. Det er naturligvis hensigten, at denne pjece skal være en hjælp til personale, der arbejder med udviklingshæmmede voksne med synshandicap men en pjece kan kun sige noget generelt og kan aldrig erstatte træning og efteruddannelse. De bedste resultater opnås, når personale, der er uddannet til at tage sig af synshandicappede og udviklingshæmmede, går i dialog med den enkelte om, hvad vedkommende kan se, og hvordan man bedst kan forbedre mulighederne for at bruge det syn, vedkommende har. Eller tager sig tid til at observere den synshandicappede meget nøje og tilrettelægge dagligdagen for den enkelte, så deres synshæmning ikke handicapper dem unødigt. RNIB 1993 Udgivet af Videncenter for Synshandicap august 1995 Originalens titel: 'Understanding and using sight: issues for people with severe disabilities' Oversat til dansk og bearbejdet af Annegrethe Nielsen, Videncenter for Synshandicap 11

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger

Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger Af Gill Levy 1 Denne pjece er lavet på baggund af RNIB's

Læs mere

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer

Læs mere

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid Hvad ser mit barn? Synsnedsættelse hos børn Denne pjece henvender sig først og fremmest til forældre til børn med synsnedsættelse. Det er imidlertid også vores håb, at den vil blive læst af professionelle,

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Gode råd om borddækning og spiseteknik for udviklingshæmmede voksne med synshandicap

Gode råd om borddækning og spiseteknik for udviklingshæmmede voksne med synshandicap Gode råd om borddækning og spiseteknik for udviklingshæmmede voksne med synshandicap Af Tina Pensdorf, Blindenetværket i Københavns Amt Videncenter for Synshandicap Gode råd om borddækning og spiseteknik

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

PAS PÅ DIT BARNS ØJNE

PAS PÅ DIT BARNS ØJNE Værd at vide om børn og syn PAS PÅ DIT BARNS ØJNE MOTORIK- OG KONCENTRATIONS- BESVÆR? DET KAN SKYLDES DÅRLIGT SYN Et velfungerende syn er afgørende for, hvordan barnet klarer sig i skolen, til sport og

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

INTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor

INTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor INTRO MINDFULNESS Parterapeut og supervisor Mindfulness: hvad er det? BEVIDST NÆRVÆR At blive nærværende i det nu, hvor du befinder dig lige der hvor livet sker At være, frem for at gøre At være med det

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Synshjælpemidler til svagtseende (briller, linser og lup)

Synshjælpemidler til svagtseende (briller, linser og lup) Synshjælpemidler til svagtseende (briller, linser og lup) Af Kirsten Lau Baggesen, speciallæge i øjensygdomme 52 Hvornår er man svagsynet? Man er svagsynet, når man - trods en rigtig tilpasset brille -

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION

AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION Dette kapitel skitserer de bedste strategier til håndtering af udfordrende adfærd, vrede og frustration. Der er afsnit om at genkende advarselstegn om, hvordan man håndterer

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører To skal der til 8 Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører Denne brochure er nummer 8 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hør verden omkring dig

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige

Læs mere

Kreativiteten findes i nuet

Kreativiteten findes i nuet Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er

Læs mere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Pædagogisk vejledning til institutioner

Pædagogisk vejledning til institutioner Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Trænerguide del 1 Matematikleg Flex

Trænerguide del 1 Matematikleg Flex Trænerguide del 1 Matematikleg Flex www.mv-nordic.com 1 TRÆN MED MATEMATIKLEG FLEX Matematikleg Flex er et adaptivt øvelsesprogram, som træner de basale matematiske færdigheder så som opfattelse af antal,

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

ADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard

ADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard ADD Viden-Forståelse-Håndtering Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad ADD Viden Forståelse - Håndtering Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-5-5

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede. Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom.

Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede. Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom. Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom. Synscentralen Storstrøms Amt Januar 2006 Baggrund Mange psykisk udviklingshæmmede

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Om Tanker - Tankebobler

Om Tanker - Tankebobler Om Tanker - Tankebobler 1. 2. På en måde kan man godt sige, at der findes to forskellige slags tanker. Tanker, som vi kan bruge til noget. Fx praktiske tanker om hverdagens opgaver. Tanker, som vi kan

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Refleksiv tænkning Periode: Uge 39-43 Tema: Forundring Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Udgård Det er værdifuldt, at børnene udvikler gode tænkefærdigheder,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

SPQ. Schizotypal Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland

SPQ. Schizotypal Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Schizotypal Personality Questionnaire Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Schizotypal Personality Questionnaire Adrian Raine Med forfatteren

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Flemming Jensen. Angst

Flemming Jensen. Angst Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt

Læs mere

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål: Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Barnet føler sig unik. Barnet bliver selvstændigt og selvhjulpen med de forudsætninger som barnet har. Barnet oplever sig selv om værdifuld deltager

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Robusthed.dk - almen praksis. Om Tanker

Robusthed.dk - almen praksis. Om Tanker - almen praksis Om Tanker Om Tanker er en model med fire moduler fra - til samtaler med patienter i almen praksis. De fire moduler kan anvendes fleksibelt 1-2 samtaler pr modul - op til et forløb med 6

Læs mere

Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT. Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker?

Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT. Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker? Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker? GRÅ STÆR KATARAKT Ser du uskarpt, eller har du et sløret syn? Ser du matte og

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Tilbud til børn med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med synsnedsættelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Tema Mål Metoder Handleplan

Tema Mål Metoder Handleplan Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale

Læs mere

Tilbud til voksne med synsnedsættelser

Tilbud til voksne med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til voksne med synsnedsættelser 1 2 Hvem er vi? Synsafdelingen består af syv synskonsulenter og to optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge MIT KOMMENDE SKOLEBARN Aut.psykolog Louise K. Junge LOUISE JUNGE Uddannet psykolog i 2008 Siden 2009 ansat i Svendborg PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Særligt optaget af børns udvikling og al det

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere