Navneskift: læs om andres erfaringer Kongelig direktør i fugleperspektiv Hierarkiet mellem spil og bøger skal slagtes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Navneskift: læs om andres erfaringer Kongelig direktør i fugleperspektiv Hierarkiet mellem spil og bøger skal slagtes"

Transkript

1 Navneskift: læs om andres erfaringer Kongelig direktør i fugleperspektiv Hierarkiet mellem spil og bøger skal slagtes PRESSEN 28. august 2008 Akademikerne indtager folkebibliotekerne

2 L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: , P: Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: Øvrige hovedbestyrelse: Matthias Eiriksson, Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf. A: , P: Karen Buus, Esbjerg Bibliotek Tlf. A: , P: Per Kjær Fredborg,Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek Tlf. A: , P: Kim Josefsen, Dansk BiblioteksCenter (DBC) Tlf. A: , P: Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: , P: Lone Krøgh, Lemvig Bibliotek Tlf. A: , P: Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: , P: E-post: Jette Rasmussen, Koldingbibliotekerne, Vamdrup Bibliotek Tlf. A: Direktør: Johnny Roj-Larsen, Faglig Afdeling: Bruno Pedersen, afdelingschef, Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, Arne Svane Frei, webmaster, Ann Oliveira, karriererådgiver, Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, Ulla Thorborg, statsområdet, Telefonvagten: kl : Forsiden: Nye faggrupper vrimler ind på bibliotekerne. Bibliotekspressen ser bag om tendensen. illustration: Llustra. Det udvidede arbejdsmarked Rundt om på landets biblioteker ansættes der i stigende grad medarbejdere med en anden akademisk uddannelsesbaggrund end bibliotekarisk. Projektkulturen på bibliotekerne har gjort det fordelagtigt at have medarbejdere ansat med en specifik viden om for eksempel pædagogik, filosofi eller andre emner, som bibliotekerne gerne vil styrke i en periode. Derudover er det godt for dynamikken på en arbejdsplads med flere forskellige tilgange til det daglige arbejde. I BF mener vi, at det er en styrke for en arbejdsplads at have forskellige faggrupper ansat det betyder, at der er flere vinkler på arbejdsgange og løsninger. Medarbejderne har unikke kompetencer, som dels er gode at have i konkrete arbejdssituationer og dels kan være med til at udvikle og inspirere kollegialt. Det er dog samtidig en svær overgang for mange at se stillinger, hvor man traditionelt ville ansætte en person med en bibliotekarisk uddannelse, blive erstattet med en anden akademisk uddannelse. Det er en naturlig reaktion, men samtidig må man også erkende, at vores egen faggruppe jo netop har formået at finde ansættelser på alternative arbejdsmarkeder. Faste faggrænser er under opløsning, og det er også kommet BFs medlemmer til gode de seneste år. BFs medlemmer har selv en lang tradition for at blive ansat i den private og statslige sektor i stillinger, der ikke nødvendigvis er defineret til medarbejdere med en bibliotekarisk uddannelse. De har været gode til at oversætte deres kompetencer til stillinger, der traditionelt set har været besat af andre akademikere, og tydeliggøre behovet for en informationsvidenskabelig medarbejder. Det har været en nødvendighed på tidspunkter, hvor folke- og forskningsbibliotekerne var lukket land for nyuddannede bibliotekarer og cand. scient. bibl er. I dag er arbejdsmarkedet for bibliotekaruddannede derfor blevet udvidet betydeligt, og mange sidder i dag i stillinger, som andre akademikere også har kunnet søge. Ligesom BF gennem de seneste år har arbejdet meget målrettet på at få dimittenderne til at søge generelle akademiske stillinger. En strategi der har været rigtig, og derudover har været medvirkende til, at vi i dag har lav arbejdsløshed og et bredt arbejdsmarked. Man kan sige, at udviklingen, hvor BFs medlemmer fik foden indenfor på specielt det private arbejdsmarked, med fokus på deres akademiske kompetencer, nu er skudt i gang på det offentlige arbejdsmarked med omvendt fortegn. Samtidig er det tydeligt, at det offentlige arbejdsmarked i stigende grad fokuserer på sammensætningen af medarbejdere end på faste personalekategorier. Det fællesskab, man oplever på arbejdspladsen, er sjældent betinget af den samme uddannelsesbaggrund - det udvikles igennem jobbet og via fælles kurser, arrangementer, videndeling og faglig sparring. Noget vi i BF er med til at understøtte. Dermedkan BF være den fælles platform, hvor man mødes uanset uddannelsesmæssig baggrund. For BF er det afgørende, at det er os, der organiserer de akademiske medarbejdere på bibliotekerne. PERNiLLE DROST

3 INDHOLD Ombudsmanden et dyrt bekendtskab Efter en klage fra ombudsmanden er det ikke længere tilladt at budgettere med bødeindtægter til driften. Det bliver en kostbar affære for bibliotekerne. Svært at klippe navnestrengen En lang række fagforeninger har de seneste år relanceret sig selv og skiftet navn. Læs om deres erfaringer. Fugleherren Villaen i Virum lægger have til Erland Kolding Nielsens store passion: Fugle. Mød ham og parakitterne. Akademikerne kommer Nye akademiske faggrupper fylder stadig mere på folkebibliotekerne, som i højere og højere grad præges af specialisering. Men er det en trussel eller en forbedring? We come in peace De er ikke bibliotekarer men så kan de så meget andet. Gentofte Bibliotek har ansat to cand. mag. er som litteraturkonsulenter. Spil er Sorteper Myterne om computerspil er mange. De passer bare ikke, siger lektor i medievidenskab, der mener spil giver dannelse - præcis som bøger. Synspunkt: Bibliotekskatedralen i Fiolstræde Det bygningsfredede Universitetsbibliotek i Fiolstræde i København er i fare for - ad bagdøren - at blive lavet om til kontor. Lektor. Ph.D. Nan Dahlkild gør anskrig I DETTE NUmmER Debat 23 Nyt fra det private område 24 Nye stillinger 26 Aktivitetskalender 31 IndstIk om GF Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf Fax internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, Sune Annoncer: DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf ,fax Bladudvalg: Matthias Eiriksson, Øjvind Harkamp, Hanne K. Kjergård, Lise Marie Kofod, Kristine N. Ledet og Laila B. Sørensen Tryk: KLS Grafisk Hus A/S issn Medlem af Dansk Fagpresseforening Abonnement: ingelise Dyrlund Frederiksen, Årsabonnement: 550 kr. Udland 950 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor. bibliotekspressen

4 Udlån ikke påvirket af bibliotekslukninger Uanset kursernes og renternes op- og nedture er medarbejdere, der får medarbejderobligationer, mere glade for deres arbejdsplads. Foto: Timothy A. Clary/Scanpix Goder gør glad Medarbejdere, der får medarbejderobligationer, er mere glade for deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Megafon har lavet for Dansk Revision. Medarbejdere med såkaldt fleksibel lønpakke vurderer deres arbejdsplads 50 procent mere positivt end medarbejdere uden goder, skriver Berlingske Tidende. I 2005 havde godt personer medarbejderobligationer, men tallet var i 2006 vokset til Beregninger fra Dansk Revision viser, at det tal er steget i lynggaard Bøgerinetværk Mediamatic, en kulturel organisation i Amsterdam, fandt på et alternativ, da der ikke længere var råd til et bibliotek. De forærede bøgerne til brugerne mod, at de forpligtede sig til at låne dem videre til andre interesserede. Alle har registeret hvilke titler, de har derhjemme, og låner dem ud til deres netværk. De kalder detdet distribuerende bibliotek. Læs mere påwww.mediamatic.net mønsted Hvor svært erdet? Med titlen Hvor svært kan det være? er tonen slået an for konferencen den 23. oktober om samarbejdet mellem arkiver, biblioteker og museer. Ifølge det foreløbige program skal mulighederne for at formidle gennem web 2.0 teknologier diskuteres. Konferencen holdes i Århus på museet Aros og koster 600 kroner. Læs mere påwww.lokalhistorisknet.dk Tilmelding: senest 8. oktober mønsted Det har ikke haft nævneværdig betydning for udlånstallene, at en femtedel af landets biblioteker er blevet lukket efter kommunalreformen. Det viser Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2007, som Styrelsen for Bibliotek og Medier offentliggjorde i juli måned. I 2007 faldt det samlede udlån med beskedne 1,7 procent, mens udlån af bøger kun faldt med 0,6 procent. Formand for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen, glæder sig over, at danskernes læselyst ikke er svundet ind. Men de små bibliotekers aktivitet skal ikke kun måles i udlånsstatistikker, mener han. De små biblioteker var jo også et mødested for lokalbefolkningen. Her tog man hen for søge information, bruge internettet eller benytte de andre kulturelle tiltag. Udlånstallene viser jo ikke noget konkret om besøgstallene på bibliotekerne, siger Vagn Ytte Larsen til Ritzau. Det er faldet i udlån på musiksiden, der er med til at banke det samlede fald op i nærheden af to procent. Siden 2006 har musikudlånet haft en tilbagegang på 5,9 procent. Forklaringen er dog ifølge biblioteksstatistikken ikke bibliotekslukninger, men snarere de nye digitale distribueringsformer for musik, samt at folk er begyndt at betjene sig af folkebibliotekernes webbaserede udlån af musik via Bibliotekernes Netmusik. Ombudsmanden et dyrt bekendtskab Det bliver en bekostelig affære for bibliotekerne, at de ikke længere må budgettere med bødeindtægter i den daglige drift. Den seneste undersøgelse af bibliotekernes bødeindtægter foretog Styrelsen for Bibliotek og Medier i Dengang udgjorde bødeindtægterne 20 procent af folkebibliotekernes samlede æbelø indtægter, i alt cirka 65 millioner kroner. Den indtægtspost er nu kommet under pres af en ny afgørelse fra Kulturministeriet og styrelsen. Efter at Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft Hansen, på eget initiativ henvendte sig til de to instanser for at få kastet lys over reglerne for bibliotekernes varslingspolitik, har de samstemmende svaret, at»kommunerne ikke lovligt kan lægge vægt på finansielle interesser«, når de beslutter, hvorvidt brugerne skal tilbydes en varslingsordning. Årsagen til Ombudsmandens henvendelse var flere sager i pressen om kommuner, som bevidst undlod at tilbyde en varslingsordning for at sikre sig høje bødeindtægter. æbelø Ingen bøder uden varsling. Bibliotekerne må ikke tjene penge på folks glemsomhed. Foto: Jens Nørgaard Larsen/ Scanpix bibliotekspressen

5 Biblioteksskolens nye rektor, Per Hasle, tror på, at strømpilen for skolens optag nu er vendt. Foto: DB DB som1.prioritet Der er flere studerende end sidste år,der i 2008 har sat Danmarks Biblioteksskole øverst på ønskelisten. Hvad det skyldes, har kommunikationsansvarlig,bodil Christensen, flere bud på. Vi har gjort en ekstra indsats med flere åbent hus arrangementer,vi lavede en avis, der kom ud med Jyllands Posten, om mulighederne for bibliotekaruddannede,og studerende og undervisere har delt brochureromdanmarksbiblioteksskoleudideres lokalmiljø, siger hun. Men en vigtig faktor kan også vise sig at være, at skolens bacheloruddannelse har ændret indhold. Du bliver stadig bachelor i biblioteksog informationsvidenskab,men fokus er på videndesign og vidensmedier,siger hun. Ireelletal er det 180 unge,der harsøgt Danmarks Biblioteksskole som 1. prioritet. Tallet for 2007 var på 173. Det samlede antal ansøgere til biblioteksskolen i København er det samme som sidste år,men fire procent færre har i år søgt skolen i Aalborg.Det svarer til fire studerende. Vi er glade for at fastholde ansøgertallet et år,hvor universiteterne generelt oplever en stor nedgang i antallet af ansøgere, siger BodilChristensen. Der er dog stadig et stykke op til fordums glorværdighed. I 2006 havde hele 208 ansøgere biblioteksskolen som 1. prioritet. Det er knap 16 procent flere end i år. Grus igeneralforsamlingen Udsigten til en smertefri vedtagelse af navnet Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet] fortoner sig, efter at et af forbundets medlemmer, Birger Kriegbaum Sørensen, Dansk BiblioteksCenter, har fremsat det alternative forslag, at Bibliotekarforbundet for fremtiden slet og ret skal hedde BF. I ellevte time har han fremsat et ændringsforslag til generalforsamlingen og har dermed bragt en betydelig dark horse i spil. Først og fremmest er Viden&Kultur meget bredt og dermed noget diffust,og det signalerer ikke i sig selv at være navnet på en forening/institution, skriver Birger Kriegbaum Sørensen i sin begrundelse. mønsted Navnet BF mener han derimod både er langtidssikret og billigt. Billigt fordi vi ikke behøver at bruge penge på kostbare kampagner for at slå et helt nyt navn fast i medlemmers og samarbejdspartneres bevidsthed, da vi allerede i dag i det daglige kalder os for BF, skriver han. Med sit modforslag udfordrer Kriegbaum Sørensen bestyrelsens indstilling. På lige fod med bestyrelsens forslag skal også hans forslag til afstemning på generalforsamlingen i november. Se indstik om generalforsamling. æbelø Stop stress Interessen for håndbogen om arbejdsbetinget stress i kommuner og regioner, udgivet af Det Personalepolitiske Forum, har været overvældende. Hele det første oplag på eksemplarer, der udkom i marts 2008, er udsolgt. Men nu er der et genoptryk på vej, og det er fortsat gratis at downloade Stop Stress - skab trivsel i fællesskab på lynggaard Konferencen»The smart city and it s libraries«skal sætte fokus på bibliotekets rolle i byen. Books and The City Københavns Biblioteker står bag konferencen The Smart City and its Libraries den 8. til den 10. oktober. Fokus er: Hvordan biblioteker gør byen stærkere? Og biblioteket som et»sted«i it samfundet. Midt i juli havde 40 biblioteksledere fra Australien, USA og Canada tilmeldt sig, og der bliver mulighed for at netværke og drøfte biblioteksudvikling med nøglepersoner fra nogle af verdens bedste biblioteker. Prisen er kroner pr person. Læs mere på mønsted Slut med trådløst net Hovedpine, kvalme og kløe hos de ansatte har ført til lukning af de trådløse netværk på fire biblioteker i Paris. Det skriver Berlingske Tidende. Nogle mennesker lider af en særlig elfølsomhed, som gør nærværelsen af trådløse netværk til en ubehagelig oplevelse. I Tyskland opfordrer myndighederne til større brug af gammeldags kabelnetværk for at begrænse generne, og i Storbritannien kræver sundhedsmyndighederne nu mere forskning på området. æbelø bibliotekspressen

6 Dyrekøbte erfaringer: Sværtatklippe navnestrengen Bibliotekarforbundet er nået til erkendelse af, at et nyt navn vil gøre godt. Men hvad har andre fagforeninger lært af at droppe det tekst SUNE GYLLING ÆBELØ illustration PERNILLE MÜHLBACH gamle navn? Bibliotekarforbundet er langt fra den første fagforening i historien, der udskifter et gammelt hæderkronet navn med et nyt og mere tidssvarende. De seneste år er en bølge af navneskift skyllet over fagforeningsverdenen. Dels som følge af flere fusioner, dels som led i større omkalfatringer af de respektive organisationer, som har kigget i spåkuglen og set et behov for fornyelse. Der er gjort mange tanker og erfaringer, der er begået fejl, og der har været succeser. For Bibliotekarforbundet forventeligt snart Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet] er disse erfaringer værdifulde, så fejl, andre har begået, ikke bliver gentaget. Bibliotekspressen har talt med repræsentanter for tre fagforeninger, som inden for de seneste år har gennemgået et navneskift. Erhvervssprogligt Forbund skiftede 1. januar 2004 navn til Kommunikation & Sprog. For Erhvervssprogligt Forbund var det et spørgsmål om overlevelse at redefinere sig selv som organisation. Vikunne være havnet ien»typografsituation«, siger direktør for Kommunikation &Sprog, Jan Ankler med henvisning til typograffaget, som forsvandt, hvorfor fagforeningen måtte lukke sig selv. Han forklarer, at fundamentet forerhvervssprogligt Forbund oprindeligt var korrespondent og cand.ling.merc. uddannelsen på handelshøjskolerne. Men da niveauet for sproglige færdigheder i samfundet er blevet højere, faldt efterspørgslen på korrespondenter i løbet af 90erne. Derfor udvidede uddannelsesstederne og fagforeningen i samarbejde sproguddannelsen til også at være en kommunikationsuddannelse. Da vi kunne se, at vi også ville blive et kommunikationsforbund, måtte vi erkende, at vi ikke mere kunne nøjes med at være på handelskommunikationsområdet. Vi besluttede at rette os mod alle med en sprog og kommunikationsuddannelse, siger Jan Ankler. Beslutningen Beslutningen om det ny navn blev truffet efter en demokratisk proces, hvor blandt andet tillidsfolkene spillede en central rolle. Der var knyttet mange følelser til en navneforandring, så man skal tage den debat meget alvorligt, siger Jan Ankler. Der var modstand mod et navneskift flere steder i organisationen, og netop derfor var det ifølge Jan Ankler utrolig vigtigt at have fornemmelse for, hvilke elementer der skulle indgå i navnet, så alle kunne se sig selv i det. Og respekten for demokratiet og for medlemmernes følelsesmæssige tilknytning til navnet har givet pote. At der var så meget debat, skabte stor forståelse for den beslutning, der blev truffet. Der bliver en bredere accept af en beslutning, når det har været diskuteret grundigt, siger han. Ejerskab Det mest overraskende ved processen har ifølge Jan Ankler været, hvor lang tid implementeringen afetnyt navn tager, når beslutningen ertruffet. Og det selv om der ikommunikationsafdelingen blev udarbejdet en decideret drejebog for, hvordan man fik hamret det nye navn fast med syvtommerver SALER. Her var alt beskrevet imindste detalje ned til signaturen påe mail, vejledning ihvordan man skulle tale omdet nye navn og et forbud imod at bruge forkortelser den første lange tid, så navnet kunne vinde klangbund. Hvis man skifter navn, skal man være opmærksom på, atvejen til accept iomverdenen er lang og trang. Man skal bruge meget mere energi på det, end man tror. Vimøder stadig folk, der tror, vi hedder Erhvervssprogligt Forbund, siger Jan Ankler. Der erdog ingen tvivl idirektørens sind om, at det er den rigtige beslutning, der er truffet. Vihar oplevet atgåfra Erhvervssprogligt Forbund, som ingen vidste, hvad var, til Kommunikation &Sprog, som alle ved, hvad er, fordi det er meget mere selvbeskrivende, siger han. Og netop dette med atfinde et navn, som erselvbeskrivende, er det vigtigste råd, Jan Ankler kan give med til andre organisationer, som skal igennem samme proces. Når folk nikker, når man siger, man er medlem af dansk pilotforening, er det ikke fordi deved, hvad pilotforeningen er men de ved, hvad en pilot er. Derimod Farmakonomforeningen, for bibliotekspressen

7 Hvis man skifter navn, skal man være opmærksom på, at vejen til accept i omverdenen er lang og trang.«jan Ankler, direktør i Kommunikation & Sprog eksempel. Det varer nok nogen tid før alle ved hvad en farmakonom er. Vælg et navn, som er intuitivt selvforklarende, opfordrer han. Dansk Magisterforening [DM] skiftede i 2004 navn til DM [Dansk Magisterforening]. Der uddannes ikke længere udeluk kende magistre i klassisk forstand, og mange af vores scient. er har haft svært ved at se sig i det gamle navn. De har udelukkende set det som en forening for humaniora. Men cand.mag. er og cand. scient. er varetager i dag mange andre opgaver end forskning og uddannelse. Således forklarer Allan Bresson, pressekonsulent i DM [Dansk Magisterforening], baggrunden for fagforeningens navneskift. Mange forbinder ordet magister med undervisning, og det har betydet en for snæver opfattelse af Dansk Magisterforening [DM] som netop vil være fagforening for alle højtuddannede og ikke kun for undervisere. Allan Bresson forklarer, at man allerede længe før 2004 i vidt omfang havde brugt forkortelsen DM.Derfor var springet ikke så stort. Også internationalt har vi en årrække været kendt som DM og nu har vi så taget det som det primære navn, og det sekundære navn er Dansk Magisterforening, siger han. Beslutningen Denendeligebeslutningomatskifte navn eller bytteompåfaktorernes orden inavnet blevformelttruffet af DM s repræsentantskab i2004. Forudvar gået en proces på et halvtårmed intern debatogstikprøverblandtmedlemmerne om deres opfattelseafnavnets signalværdi. Resultatet af værdidiskussionerne er blevet, at DM [Dansk Magisterforening] i dag definerer sig som en»fagforening classic«. Nogle fagforeninger er begyndt at kalde sig interesseorganisationer og lignende. Vi lægger vægt på at være fagforening i klassisk forstand. En fagforening for højtuddannede, siger Allan Bresson. For en kort bemærkning indgik udtrykket»fagforening for højtuddannede«oven i købet i logoet, og det var tanken, at det med tiden eventuelt helt skulle afløsedm. Men det blev luget ud igen, fordi identifikationen med DM var så stærk blandt medlemmerne. DM [Dansk Magisterforening] har valgt ikke at bruge konsulentfirmaer eller andre rådgivere i processen. Ejerskab I kraft af, at ændringen i navnet ikke er sårevolutionerendesom i mange andre tilfælde, er implementeringen blandt medlemmer og samarbejdspartnere ifølge Allan Bresson gået forholdsvis smertefrit. Oven i købet uden den store målrettede indsats. Når vi er ude på studiesteder og arbejdsplader, erdet jo med det nye navn. Markedsføringen afnavnet sker med de øvrige aktiviteter. Men endecideret kampagne har viikke lavet, fortæller han. bibliotekspressen

8 Folk føler jo et ejerskab til den eksisterende forening, så det er nødvendigt, at man kommer med noget, der er endnu bedre. Steffen Bager, formand for PharmaDanmark Da Forbundet af Offentligt Ansatte i sin tid gik over til at hedde FOA,ændrede forbundet samtidig betydningen af forkortelsen til Fag ogarbejde.tilsvarende overvejelser gjorde man sig i DM for atdistancere sig yderligere fra magister titlen. Vihar selvfølgelig tænkt, om vi kunne finde noget andet, som DM kunne stå for, men der har ikke været noget oplagt. Og vi vedstår osgerne historikken. Der erjoogså mange afvores medlemmer, som stadig tænker på os som Dansk Magisterforening, siger Allan Bresson. Dansk Farmaceutforening skiftede 1. februar 2007 navn til PharmaDanmark. Det med navnet erjokun en lille del afhele den proces, vi har været igennem, fortæller formand for PharmaDanmark, Steffen Bager. Han vil i virkeligheden meget hellere tale omalle de forandringer, fagforeningen har undergået. Processen, som ledte til et navneskift sidste år, startede allerede i2001, hvor Dansk Farmaceutforening iennystrategiplan definerede, at de ikke kun skulle være enalmindelig fagforening, men også være enprofessionsforening med forpligtelser til at udvikle tilbud pådet lægemiddelfaglige område. De efterfølgende årdukkede en del nye uddannelser op på lægemiddelområdet, og samtidig begyndte der at komme andre faggrupper ind påde arbejdspladser, hvor medlemmerne var. De faggrupper var Dansk Farmaceutforening interesserede iatfåimedlemskartoteket. Viville gerne være den faglige stem me på lægemiddelområdet den foretrukne forening for akademikere som arbejder inden for det farmaceutiske område, siger Steffen Bager. Men hvis fagforeningen pludselig skulle kunne gabe over for eksempel magistre og ingeniører, ville navnet blive udfordret. Det siger sig selv, athvis viville det her være den samlende forening så kunne viikke længere hedde Dansk Farmaceutforening, siger han. Beslutningen Til atstyre processen blev der hyret et konsulentfirma. Konsulenterne iværksatte ensåkaldt»stakeholderanalyse«, som har til formål at lodde stemningen hos interessenterne. Med afsæt ianalysen diskuterede bestyrelsen sig frem til, hvad det nye navn skulle signalere. Klassisk eller moderne, dansk eller internationalt og så videre. Påden måde fandt vifrem til syv kriterier for, hvad det ny navn skulle signalere. Det skulle for eksempel ikke være etgammeldags navn som»dansk Selskab for «, siger Steffen Bager. Konsulentfirmaet fremkom med 80 navneforslag, som hurtigt blev barberet ned til fem. Blandt andet Pharma Forum og Pharma Medico. Bestyrelsen besluttede sig for Pharma- Danmark,fik lavet enfærdig pakke med logo, typografi ogfarver oglagde hele dynen frem til afstemning pårepræsentantskabsmødet inovember Ijanuar 2007 blev forslaget stemt igennem, og 1. februar trådte det ikraft. Steffen Bager mener, at konsulentfirmaet har været en uvurderlig sparringspartner iforløbet. Det er godt med udefrakommende til at stille derigtige spørgsmål, inspirere og ikke mindst indskrænke og så videre, siger han. Ejerskab Processen frem mod en beslutning var ikke præget af den store medlemsdebat. Det har ifølge Steffen Bager været effektivt men ikke alle steder lige populært. Vi mødte kritik for det på repræsentantskabsmødet. Men vi gjorde det på den måde, fordi det var vores ambition at lægge et helt færdigt koncept frem, som man kunne tage stilling til. Det var der selvfølgelig nogen, der fandt var forkert. Men det var vigtigt for os, at der ikke skulle gå to år med sådan en proces, fortæller han. Enkelte havde da også lidt vanskeligt ved at få det ny navn til at glide ned. Der var en del, der synes, det lød lidt firmaagtigt til at starte med. Men de var glade for, at vi havde beholdt pharma. Hvis vi havde valgt for eksempel»lifescience«ville det have været alt for smart, siger Steffen Bager. Han er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at det har været den helt rigtige vej at gå. Det ny navn har kastet en masse positivt af sig. Det er gået fantastisk godt. Vi har fået flere medlemmer, og vigtigst meget meget få har meldt sig ud. Folk har taget det loyalt, og specielt vores samarbejdspartnere har taget rigtig godt imod det og rost idé og strategi, fortæller han. I forbindelse med forandringsprocessen har der for Steffen Bager været to omdrejningspunkter: Dels skal der være tale om en reel forandring, som også kan mærkes. Man skal have et nyt navn, når man ændrer foreningen, have et nyt blad, men også udvikle profilen i de tilbud, vi giver. Folk skal mærke, at der er sket noget. Men samtidig er det vigtigt, at de kan mærke, at»det er stadig min forening«, siger han og tilføjer: Folk føler jo et ejerskab og en loyalitet til den eksisterende forening, så det er nødvendigt, at man kommer med noget, der er endnu bedre. n bibliotekspressen

9

10 Direktøren for Det Kongelige Bibliotek har en passion langt fra bibliotekets hyldemeter: Sølvfarvede dværghøns, blå tekst SABRINE MØNSTED foto GITTE SOFIE HANSEN undulater og rødnisterede Illustration PERNILLE MÜHLBACH parakitter. Små porcelænsfarvede æg ligger på træflis i en hjemmebygget redekasse. Erland Kolding Nielsen tager forsigtigt æggene op. - Det er svært at se, men de her er ikke befrugtet, siger han og kaster æggene et for et ind i en sten, så blommen flyder ud, og hønsene hugger dem i sig. Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek gennem 23 år, har elsket skabninger med næb og klør, siden han var dreng. Som syvårig blev han den stolte ejer af fire dværghøns, som hans far købte til ham. Hønsene blev en del af familien, der også talte hans mor og lillebror, og blev indlogeret uden for huset i Give, nordvest for Vejle. Kort efter blev hans far alvorligt syg, og både høns og de to drenge boede hos deres faster i en periode. Efter farens død fulgte de fire høns med til Århus, hvor hans mor havde fået en lejlighed. Med barndommens naivitet intakt regnede han med, at hans høns kunne bo på altanen. Men nej. Om de fik drejet halsen om eller blev foræret væk, kan han ikke huske. - For følelser skal man ikke blande ind i hønsehold, siger han. - Man får hurtigt for mange, og så skal man kunne slagte både høns og duer. Og det kanerlandkoldingnielsen uden at blinke.ensommer, hvor de nærmeste sekretariatsmedarbejdere var til middag i den hvide patriciervilla i Virum, spørger en kvindelig medarbejder, om hanogkonen spiser de duer,han opdrætter.»nej«, svarerhan.»minkone kan ikke lide at plukke dem, og mine hænder er for store.«han tilbyder hende et par duer med hjem. Den kvindelige medarbejder takker ja, og Erland træder indivolieren i og vrider halsen om på tre duer med et måbende sekretariat som tilskuere. Evolutionsbetvinger Efter de første fire dværghøns skulle der gå mange år, før Erland Kolding Nielsen igen fik fugle. Historiebøger og musik tog over og blev hans lidenskab nummer et. Men i 1973 købte han og konen hus i et villakvarter i Valby. Med egen have var hønseopdræt - om ikke oplagt - så i hvert fald muligt. Og så tog hobbyen fart. Direktøren er i sit arbejdsliv kendt som en mand, der ikke er bleg for at omforme verden efter sit hoved. Således også i hans fugleliv. Som den første fremavlede han den sølvfarvede danske landdværghøne. Stik imod»fagkundskaben«i skikkelse af ældre, distingverede hønseavlere i Landhønseklubbenunder Dansk forening for racefjerkræavl. Evnen til at sætte sig ind i detaljer kendetegner også Erland Kolding Nielsen. Og detaljerytteri skulle der til for at fremavle den nye variant. På Landbohøjskolens bib- 10 bibliotekspressen

11 Har man en tumling, der kan slå tre kolbøtter, så bliver man berømt. Erland Kolding Nielsen om sine indiske sorte duer liotek brugte han timer på at læse alt, hvad der var at finde om genetik og høns. Tre generationer af dværghøns tog det, før den sølvfarvede dværghøne blev til virkelighed, og væddemålet med en klubkammerat vundet. I dag spankulerer et smukt sølvskinnende eksemplar rundt i volieren i Virum, og det er med slet skjult stolthed, Erland Kolding Nielsen udpeger hanen, han selv har fremavlet forfaderen til for snart 30 år siden, og som har indbragt ham adskillige udstillingspræmier. Artiklen, han skrev om projektet:genetisk arvegang for sølvfaktoren for landhøns, blev bragt i Landhanen, medlemsbladet for entusiasterne i Landhønseklubben. Et blad han i øvrigt har lovet at finde frem til Det Kongelige Bibliotek, der mangler det i samlingen. Høns er den mest varierede fuglerace i verden med op til varianter. Her er den sølvfarvede danske landdværghøne, som Erland Kolding Nielsen er manden bag. Adamsæbler på høner»hanegal«blev det næste avlsprojekt. Hans kone og naboerne i villakvarteret i Valby kunne ikke forlige sig med de skingre gal hver morgen. Så Erland Kolding Nielsen satte sig for at fremavle en hane med en»dybere stemme«. I dag har hans dværghøns, hvad han selv kalder»et mere melodisk gal«. Der er dog fugle, som direktøren ikke har kunne domptere. De to sorte handuer, der sidder kurrende og puster sig op på toppen af volieren, er to af dem. Det er såkaldte tumlinge, forklarer Erland Kolding Nielsen. Duer af indisk afstamning - sorte med grønne og lilla nuancer chargerende på brystet. Navnet kommer af, at de flyver op mod vinden og rider på halen, og er man heldig, slår de baglæns kolbøtter. - Har man en tumling, der kan slå tre kolbøtter, så bliver man berømt, siger Erland Kolding Nielsen. Det tætteste, han er kommet på den berømmelse, er en due, der kunne slå to kolbøtter. Og med kun to hanner tilbage i dueslaget er der ikke foreløbig udsigt til at avle flere tumlinge i berømmelsens navn. Fugle på hylden Fugle har været faste livsledsagere for den statelige direktør. Kun et år var de dømt ude. Da»alt dirrede i biblioteksvæsenet«, som Erland Kolding Nielsen beskriver tiden, hvor jobbet som overbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek var i spil,ogden 38-årige magisterihistorie og musik var den ene af to kandidater. På det tidspunktvar familien flyttet fra Valby til Virum, og han havde bygget en stor voliere i haven. Men i november komder et kæmpe snefald,som den kommende direktørikkehavde taget højde for. Volierens tag brasede sammen, og 100 høns, undulater og duer fløj ud. - Jeg er vist mindre handyman end så meget andet, siger han og peger på reparationerne, der først kom til året efter - da der var et lille hul i kalenderen til at få banket søm og nye brædder på volieren. Hvis den første forelskelse var i de fire dværghøns i barndomslandet og den anden i hans kone, så var den tredje i parakitter. Erland Kolding Nielsen var i Australien på IFLA-konference, den internationale sammenslutning af biblioteksorganisationer,dahan så de farvestrålende parakitter. Fra det øjeblik fikdværghønsene konkurrenceikampen om Erlands gunst.idag border mindst 50 undulater, der er de mindste parakitter, et mindre antal gule og porcelænsfarvede nympfeparakitter, en kongeparakit, bibliotekspressen

12 der spiser hårdkogte æg af hånden, et større antal dværghøns og en lille agerhøne på adressenivirum. Og så to hunde. En lille døv gårdhund og en stor hvid schæfer. - Den store er mod de tobenede skadedyr og den lille til de firbenede, siger han og tilføjer: - tyve og rotter. Det er ikke fugle, Erland Kolding Nielsen er kendt for i offentligheden, men på Det Kongelige Bibliotek er medarbejderne heltpådet rene med, at en del af chefens hjerte er hos parakitter og dværghøns. I en mail til personalet et år til den 1. april skrev han, at bibliotekets tagterrasser efter hans mening ikke blev benyttet nok af personalet. Derfor ville han få dem overdækket til en voliere. Han ville selv sætte nogle fugle ud, men opfordredeogsåpersonalet til at komme med fugle. Et halv år efter kom personalechefen op på administrationsgangen. Detførste han spurgte om, mens han pegede ud på tagterrassen, var:»hvornår var det, den skulle laves til voliere? n Selv om der ikke kommer følelser mellem Erland Kolding og hans fugle, er der én yndling blandt dem alle. En kongeparakit, der spiser gulerødder og hårdkogte æg af hans hånd. BIBLIOTEKARFORBUNDET & DBC AFHOLDER KONFERENCE OM COMPUTERSPIL DEN GODE HISTORIE FINDES I ALLE MEDIER HVORDAN KVALITETSVURDERES SPIL BIBLIOTEKERNES ARBEJDE MED SPIL Best practice 25. SEPTEMBER 08 KL PÅ KULTURØEN/MIDDELFART Tilmeld dig på kalenderen på - og læs mere om dagsprogrammet hvor du bla. kan møde Danmarks førende spilforsker Bo Kampmann Walther 12 bibliotekspressen

13 RFID intelligent library solutions Codeco A/S Energivej Ballerup Denmark Tlf: Fax: RFID-teknologien gør i disse år sit indtog på de danske biblioteker, og i den forbindelse er Codeco en anerkendt leverandør og god samarbejdspartner. Codeco har således udviklet et helt program indenfor RFID: Selvbetjenings-automater, personalebetjente arbejdspladser, konverterings-stationer, konverteringsvogne, hyldelæsere, gatesystemer og tags m.v. Mulighederne for implementeringsmåder er mange, og Codeco bistår gerne med gode råd og erfaringer på området - hvad enten bibliotekerne ønsker en hurtig overgang til den ny teknologi, eller en mere blid overgang i form af en hybrid-løsning, som gør det muligt at læse stregkodelabels og tags i ét og samme låneforløb. Codeco har installeret RFID-automater m.v. samt bistået med et stort erfaringsgrundlag på bl.a. nedenstående biblioteker det seneste år: Det K ongelige Bibliotek Holbæk Hovedbibliotek og lokalbiblioteker Slagelse Centralbibliotek Ringsted Bibliotek Bremen Stadtbibliothek University of Manchester Såfremt De ønsker en uforpligtende snak om eventuelle fremtidige løsningsmodeller for lige netop Deres bibliotek, står Codeco naturligvis til deres disposition. bibliotekspressen

14 14 bibliotekspressen

15 AkAdemikerne kommer Cand. mag. er i historie, litteraturhistorie, kulturformidling og andet eksotisk marcherer ind på folkebibliotekerne over hele landet. Nogle bibliotekarer frygter for deres fremtid, men det er der ingen grund til. tekst SUNE GYLLING ÆBELØ illustration LLUSTRA Traditionelthar bibliotekarer, assistenter og biblioteksbetjente siddet på flæsket ifolkebibliotekerne. Men desenere år er gruppen af andre akademikere end bibliotekarer vokset støt. I Folkebiblioteksstatistikken for 2007 har Styrelsen for Bibliotek og Medier for første gang undersøgt, hvor meget akademisk uddannet personale, ud over bibliotekarer, der er på folkebibliotekerne. I 2007 drejede det sig om 94 årsværk, hvilket i forhold til de bibliotekarårsværk udgør fire procent af de samlede årsværk på folkebibliotekerne, når man ikke medregner biblioteksbetjente og assistenter. Tallene giver et øjebliksbillede af ansættelsesdemografien for 2007, men da der ikke findes tal fra tidligere år, lader det sig ikke gøre at dokumentere en egentlig udvikling, og man kan ikke danne sig et præcist billede af, ihvilket tempo udviklingen har bevæget sig, eller hvornår den er startet. Strategisk tænkning Jonna Holmgaard Larsen er chefkonsulent ved Styrelsen for Bibliotek og Medier, ogifølge hende eksisterer der ingen undersøgelser af den art. Man må nøjes med hukommelsesberetninger. - Jeg var selv biblioteksleder for ti år siden og ansatte dengang en cand. mag. ihistorie. Det var ret usædvanligt på det tidspunkt, fortæller hun. At antallet idag er 94 vidner om, at usædvanlighedsmomentet er forduftet. Men hvornår nybruddet er sat ind vides ikke. - Det er jo sådan en strategisk tænkning, der har udviklet sig. Og i takt med at bibliotekarerne også er blevet akademikere, erdet jo ikke længere dyrere at ansætte en anden akademiker i stedet, hvis man ser på lønsummen, siger hun. Der er dog stor forskel på, i hvor høj grad øvrige akademiske faggrupper sluses ind på bibliotekerne i de forskellige kommuner. Århus Kommune har med et indbyggertal på knap ansat 14 med anden akademisk baggrund, imens Københavns Kommune med over en halv million indbyggere kun har ansat fem. Helt fremme i skoene er Gentofte, som med etindbyggertal på små sjæle har ansat hele 11akademikere med en ikke bibliotekarisk uddannelse. Drop traditionsansættelser På Randers Bibliotek har der været fastansat medarbejdere fra andre akademiske faggrupper de sidste to år. Det drejer sig om en kommunikationskonsulent, en HR- og udviklingskonsulent og en administrativ medarbejder. Derudover har biblioteket de seneste tre år haft forskellige akademiske medarbejdere i løntilskudsordninger. Udviklingschef Hans Nielsen mener, at det ville være tåbeligt at ansætte bibliotekarer til noget, andre ermeget bedre kvalificerede til. - Vi kigger på, hvad det er for opgaver, vi skal have løst, og så ansætter vi dem, der bedst kan gøre det ikke dem der er gammel tradition for at ansætte, siger han og tilføjer: - Hvis det er en HR- og udviklingsopgave, er en fra handelshøjskolen med erfaring fra private og offentlige ansættelser ofte mere kvalificeret end en bibliotekspressen

16 Vi kigger på, hvad det er for opgaver, vi skal have løst, og så ansætter vi dem, der bedst kan gøre det ikke dem der er gammel tradition for at ansætte Hans Nielsen, udviklingschef på Randers Bibliotek bibliotekar med erfaring og uddannelse alene fra biblioteksverdenen. Hans Nielsen lægger vægt på, at bibliotekaren stadig har en række kernekompetencer, som andre ikke har. Så når han bliver spurgt, hvad bibliotekaruddannelsen mangler, siden han ser sig nødsaget til at ansætte andre faggrupper, mener han, at præmissen er forkert. - Der findes da ingen private firmaer, som vil sige, at alle medarbejderne absolut skal have den samme uddannelse, og at den uddannelse derfor bare skal rumme det hele, siger han. Når bibliotekarer tidligere har skullet løse opgaver vedrørende for eksempel kommunikation og HR, har de ifølge Hans Nielsen været autodidakte. - Der er ikke meget i bibliotekaruddannelsen, der kvalificerer til at løse den slags opgaver strategisk og kompetent, siger han. Sat påspidsen har der været lidt for meget»gratis saftevand og en lille udstilling«og lidt for lidt overordnet strategi over det, og derfor ønsker de i Randers og andre steder, at bibliotekarerne skal have tid til at koncentrere sig om bibliotekariske opgaver, og så skal der ansættes andre til resten. - Vi laver markedsførings- og brandingstrategier nu. Før lavede vi plakater og tryksager. Den kommunikationskonsulent, vi har nu, arbejder på det strategiske niveau. Før var det kun på det operationelle niveau arbejdet blev ikke sat ind iensammenhæng med for eksempel markedsundersøgelser og brugerundersøgelser. Det kræver folk, som har en topprofessionel viden om de ting. Hans Nielsen understreger imidlertid, at de nye ansættelser på intet tidspunkt har kostet bibliotekarstillinger. Nu bliver der blot udført nogle opgaver, som der ikke var tid eller ressourcer til tidligere, og der bliver eksperimenteret meget mere. - Vi tænker ikke, at vi ansætter istedet for bibliotekarer. Det har aldrig været tanken, bedyrer han. Det store billede Kristine Nygaard Ledet er bibliotekar iviborg, hvor hun nuerkommet til at arbejde side om side med en cand.mag. i historie. Og hun har taget godt imod det nye kollegaskab. - Jeg opfatter hende som en sparringspartner. Hun har jo en viden, som vi andre ikke ligger inde med. Hun har et andet fagligt udgangspunkt, så hun er god til at se tingene inogle andre sammenhænge og sætte spørgsmålstegn ved, om vi har fået tænkt det hele med, siger hun. Hvor nogle af de ansatte typisk er meget koncentrerede om deres egne afdelinger, ser Kristine Nygaard Ledet det som enberigelse med en, der kan svæve lidt over vandene uden at have aktier ét bestemt sted. - Det er en kæmpe fordel, at hun får os til at se ting anderledes. Hun hjælper os med at se det store billede i stedet for at se det i afdelinger. For hende handler det om, hvordan vi får det hele til at hænge sammen, forklarer hun. Hvad skal hun her? Midt i begejstringen vil Kristine Nygaard Ledet dog gerne vedgå, at nyansættelsen ikke er forløbet helt uden misstemninger. - Der er da helt klart kolleger, der tænker,»hvad skal hun her og hvad kan hun?«, siger hun. Og uanset Hans Nielsens forsikringer om, atakademikerne ikke betyder færre 16 bibliotekspressen

17 Det er ikke fordi, jeg føler mig presset endnu, men jeg tænker da mere på efteruddannelse, end jeg nogensinde før har gjort Kristine Nygaard Ledet, bibliotekar i Viborg bibliotekarstillinger, kan man jo ikke undslå sig fra tanken om, at pengene kunne have været brugt til en ekstra bibliotekar. - Her og nu kunne man da godt have brug for nogen, der dækkede vagter i stedet for at tænke i fremtidssikring, siger Kristine Nygaard Ledet. Og isamme tankerække følger en vis bekymring for fremtiden. For hvad nu, hvis det hele lige så stille bliver specialiseret. Først bliver der ansat en journalist, så en HRmedarbejder, så en grafiker, så en markedsøkonom. Hvad bliver der til sidst at lave for bibliotekarerne? - Man kan frygte, at vi kommer til at fungere som ren drift. Og det er der jo ikke nogen, der føler som en specielt stor udfordring. Vi har ikke noget imod at tage vagter, men vi vil jo også godt være med i projekter og så videre, forklarer hun. På forkant med fremtiden Den bekymring vil Hans Nielsen fra Randers gerne ramme en pæl igennem. Der bliver ikke mindre projektarbejde til bibliotekarerne. Det bliver til gengæld mere kvalificeret, og de får lejlighed til at bruge deres kompetencer i stedet for at skulle en masse, de ikke er de bedst kvalificerede til. Han vil dog gerne opfordre til, at der både blandt bibliotekarer og på biblioteksskolen bliver tænkt mere utraditionelt i forhold til at lave kombinationsuddannelser. - Der bliver ikke brug for færre bibliotekarer. Det atsøge viden og kunne inspirere andre til viden og oplevelser de gamle bibliotekarkompetencer efterspørges stadigvæk. Men jeg tror især, der er en fremtid for dem, der har en kombinationsuddannelse. Det vil være godt med noget fusionering, som gør det muligt for flere kandidater at komme ud med dels en bibliotekarisk faglighed og dels en anden faglig overbygning, siger Hans Nielsen. Den slags tanker rumsterer allerede i hovedet på Kristine Nygaard Ledet. Itakt med at personalet bliver mere specialiseret, kan hun høre Fenrisulven glamme i det fjerne. - Det er ikke fordi, jeg føler mig presset endnu, men jeg tænker da mere på efteruddannelse, end jeg nogensinde før har gjort, siger hun. Derfor efterlyser hun ligesom Hans Nielsen bedre efteruddannelses- og overbygningsmuligheder. - Kommunerne har jo ikke økonomisk mulighed for at tilbyde os en master for eksempel. Og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været på et kursus, der har varet en uge. Jeg snakker jo med andre fra det private, der nogle gange er af sted i tre måneder. Det kommer vi aldrig medmindre vi da betaler for det selv, siger Kirstine Nygaard Ledet. Hun anser det imidlertid ikke som en given sag, at antallet af andre akademikere fortsat stiger påbibliotekerne. Det skal have en berettigelse, pointerer hun. - Når man får nye faggrupper ind, skal det selvfølgelig være en fordel for huset. Men det skal da i særdeleshed være, fordi helheden brugerne især - får noget ud af det. Ellers er det jo bare noget prestige med, atman gerne vil have en akademiker gående, siger hun. Fra næste år, når Styrelsen for Bibliotek og Medier udsender Biblioteksstatistikken for 2008, bliver det muligt at ane konturerne afudviklingen iantallet af akademikere med ikke bibliotekarisk baggrund på folkebibliotekerne, fordi der så vil foreligge resultater fra to sammenlignelige år. n bibliotekspressen

18 We come in peace Frygt ikke en akademikerinvasion. Blå Bog Det er en fordel for alle med specialister, mener litteraturkonsulent, Nanna Goul, der har givet ordet»lokumslitteratur«en ny betydning på Gentofte tekst SUNE GYLLING ÆBELØ foto JAKOB BOSERUP illustration LLUSTRA Bibliotek. 2007: Nanna Goul dimitterede som cand. mag. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet 2005: Grundlagde det litterære webmagasin som hun siden har været chefredaktør for : Praktikant og freelancejournalist og webredaktør på Politiken Bøger og Debat : Litteraturkritiker ved Berlingske Tidende Når man sidder med bukserne nede om haserne på et af Gentofte Biblioteks toiletter, og man pludselig mærker Johannes Møllehaves inciterende stemme smyge sig om en, er det blot et af mange nye initiativer, ansættelsen af litteraturkonsulent, Nanna Goul, har kastet af sig. Hun er cand.mag i litteraturvidenskab og har sammen med en anden kandidat siden sommeren 2007 været ansat til at sætte fokus på skønlitteratur på nye måder. Lyrik i højttalerne på toilettet er ét eksempel på anderledes lyrikformidling i det fysiske rum. Og selvom det i starten var ved at skræmme livet af et par damer, at de pludselig hørte Per Højholt tale til dem, imens de sad og stirrede ned i deres underpermissioner, er initiativet nu blevet mere populært. -Per Højholt var nok for provokerende nogle af kvinderne blev forskrækkede over den der meget jyske mandestemme på dametoilettet. Så er de mere trygge ved Johannes Møllehave, betror Nanna Goul. Biffen på bibleren Udover at arrangere underlægningslyrik til brugernes nødtørft, står Nanna Goul sammen med bibliotekets anden litteraturkonsulent for en række nye tilbud på Gentofte Bibliotek. Hun arrangerer læseklubber, hvor hun dels hjælper med at finde litteratur og lave læseplaner og dels fungerer som ordstyrer og mediator. Hun koordinerer i samråd med regionens biblioteker en litteraturfestival, har været med til at indrette et populært læsecafé-hjørne, har etableret en lille biograf, hvor der altid kører et eller andet aktuelt på en stor fladskærm, og så har hun taget initiativ til en litteraturquiz med plakater over hele biblioteket, hvor brugerne kan vinde en bog.blot for at nævne nogle få eksempler. Mange af tingene foregår i samarbejde med bibliotekarerne, og det samarbejde er Nanna Goul glad for. - Vi kan jo slet ikke undgå at samarbejde, og det ville jeg da heller ikke ønske. Vi samarbejder meget om for eksempel indretning, events og projekter, og vi supplerer hinanden godt, siger hun. Lidt af en kæphest Som udgangspunkt var det ikke fastlagt, hvilke ting de nye akademikere skulle kaste sig over. Blandt andet blev det diskuteret, hvorvidt de skulle indgå i den almindelige drift og for eksempel tage udlånsvagter. Toiletlyrik er et nyt begreb på Gentofte bibliotek, hvor litteraturkonsulent Nanna Goul har proppet blandt andre Johannes Møllehave ind i højttalerne på toilettet - Men jeg syntes simpelthen, det var en dum måde at bruge de ting, jeg kunne, på. Og så måttejeg sige, at det havdejeg ikke lyst til, siger Nanna Goul. Hun mener i øvrigt også, at det ville tage alt for lang tid, hvis hun skulle sættes ind i alle de bibliotekariske discipliner. Især fordi der netop er ansat bibliotekarer til at varetage de opgaver. Men det var ikke et synspunkt, der faldt i lige god jord hos alle de nye kolleger. -I starten ville de gerne»gøre os til bibliotekarer«. Men jeg synes faktisk,at biblioteket vokser 18 bibliotekspressen

19 Jeg synes faktisk, at biblioteket vokser ved, at vi kan forskellige ting Nanna Goul, kulturkonsulent ved, at vi kan forskellige ting, forklarer Nanna Goul, og fortsætter: - Det blev også lidt en kæphest for mig jeg vil gerne indgå i samarbejde. Og jeg vil gerne acceptere, at de er bibliotekarer, men de skal også acceptere,at jeg har en anden baggrund, siger hun. Brød nok til alle Nogle af de arbejdsopgaver, der nu bliver varetaget af Nanna Goul,blev tidligere udført af bibliotekarerne. Men det meste af hendes tid går med projekter og initiativer, som der hverken har været tid eller ressourcer til før, og på den måde mener hun ikke, at hun har taget brødet ud af munden på kollegerne. - Nej! De laver stadig løbende udstillinger og så videre. Vi har ikke taget noget arbejde fra nogen, siger hun. Og på de områder, hvor hun faktisk har overtaget nogle opgaver fra bibliotekarerne, har det ifølge hende været til glæde for alle parter. - De er blevet fri for at skulle stå og afholde nogle arrangementer, og de skal ikke længere føle sig tvunget til at finde på super kreative tiltag, mens lånerne står og rykker dem i armen, siger hun og forklarer, at flere af hendes bibliotekarkolleger har oplevet det som en lettelse at slippe for blandt andet arrangementsvirksomheden. - For eksempel i forhold til læseklubberne følte de sig ikke helt på sikker grund, siger Nanna Goul. Hun mener derfor heller ikke, at der er nogengrund til,atbibliotekarerne frygter akademikernes indtog på bibliotekerne. - Jeg synes ikke, de skal bekymre sig på nogen måde, og jeg synes heller ikke, de skal føle sig pressede. Deterjoenkæmpe fordel for alle, at der er nogle specialister jeg kan ikke se, at det skulle true bibliotekarerne på nogen måde, siger hun. n bibliotekspressen

20 Mange forbinder computerspil med cola, chips og mørklagte rum med svedige teenagere, men den gennemsnitlige computerspiller er 30 år med fast arbejde og gode sociale relationer. Spil er Sorteper Counter Strike og Det Forsømte Forår skal ikke konkurrere om finkulturens gule trøje. De danner os på hver deres måde, siger lektor afsabrine MØNSTED i spil Bo Kampmann Walther Hierarkiet skal slagtes. Bøgererikkebedre endspil, og spil er ikke bedreend bøger, menerbokampmannwalther, lektor, Ph.d studerende og associeret professor ved Center for Medievidenskab vedsyddansk Universitet. -Man skal ikke lefle fordenye medier ved at skubbe de gamle konfirmationsromaner væk fra hylden og erstatte dem med Counter Strike i klassesæt. Men man skal heller ikke frygte, at dannelsen ryger ud medbadevandet, fordispilerblevetendel af manges hver dag. Vi bruger for meget energi på at diskutere hierarkiet i stedet for indholdet, siger han.»biblioteksfejden«i starten af året er et godt eksempel på det. Den endte med en løftet pegefinger fra Kulturministeren, der vil gribe ind, hvis bøgerne ikke har første prioritet, når der bliver købt ind. Fru Hyacinth fornemmelser Men hvad er det, der gør, at spil ikke bliver anset som så»fint«som bøger? -Bogen har optaget os meget længere end tegneserier, film og spil. Vi lever trods alt stadig i en bibliocentrisk kultur,hvor dannelseshorisonten sætter bogen i centrum, siger Bo Kampmann Walther. Og så er der»sorteper«. -I et mediehistorisk blik har der altid været såkaldt mediapanic.vi ser et monster i horisonten, og det har et voldsomt tag i folk.for 50 år siden vardet film, der var Sorteper.Nu er det spil,siger han. - Vi kalder det subkultur, teenageoprør og Historier i spil Den 25. september 2008 er spil på programmet, når Bibliotekarforbundet i samarbejde med DBC afholder en konference om spil: Den gode historie i spil, hvordan man kvalitetsvurderer spil, og bibliotekarernes arbejde med spil. Lektor Bo Kampmann Walther er en af dagens oplægsholdere. holder det en armslængde fra os, mens vi spinder myter, siger Bo Kampmann Walther. Myterne drejer sig om mørke spillehaller og bebumsede, småfede15-årige drenge, der bliver voldelige. Men undersøgelser viser, at den gennemsnitlige computerspiller er en 30-årig mand med et rigt socialt liv og fast arbejde. For kvinder er det især de 40-årige, der har taget computerspillene til sig. Menhvaderdet,spilkan? Hvis man kigger bag underholdningsværdien, så træner man ifølge Bo Kampmann Walther de dyder,som for eksempel efterlyses i Berlingske Tidendes jobsektion: teambuilding, mobilitet, kommunikationsevne og omstillingsparathed. -Det træner du,hvis du skal plaffe fjenden i Counter Strike og samtidig kommunikere med dine medspillere, siger han. Vold uden grund Hvordan skiller man gode spil fra dårlige? Bibliotekarer skal kaste det samme kritisk blik på spil,som de gørpåbøger og film. Formaliseret består det af tre ting, ifølge lektoren: Du skal forholde dig til indholdet. Hvad handler spillet om?hvad sker der? Detnæste er at se på oplevelsen iforhold til mediets teknologi. For eksempel spiller interaktivitet en vigtig rolle i computerspil. 20 bibliotekspressen

Protokol for generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 25. oktober 2014 i Nyborg

Protokol for generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 25. oktober 2014 i Nyborg Protokol for generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 25. oktober 2014 i Nyborg Punkt 1 Valg af dirigent Søren Kløjgaard indstillede på hovedbestyrelsens vegne advokat Henrik Oehlenschläger som dirigent.

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT Den 20. januar 2005 Tidspunkt : Torsdag den 6. januar 2005, kl. 16.30 ca. 20.00 Sted : Dir. s kontor 2. sal, Arkitekternes Hus Tilstede : Mette Carstad, Hans Chr. Kirketerp-Møller,

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen side 4 Kronprinsessen kommer! side 10 Innovation Borgernes klager kan gøre det hele meget bedre side 18 Personaleblad

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

JA Nyhedsbrev onsdag den 20. marts 2013

JA Nyhedsbrev onsdag den 20. marts 2013 JA Nyhedsbrev giver dig friske nyheder fra foreningen, de faglige og sociale netværk samt en kalender, hvor du kan tilmelde dig vores arrangementer. Kan du ikke læse dette nyhedsbrev, så klik her JA Nyhedsbrev

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk Dagsorden Regionsbestyrelsesmøde Tidspunkt: Torsdag d. 19. august 2010 kl. 14-19.00

Læs mere

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag?

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag? Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag? Vi er AJKS AJKS er formidlernes foretrukne a-kasse. Vi organiserer journalister, fotografer, pressefotografer, grafikere, produktions medarbejdere, web-redaktører,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale)

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale) FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale) Dagsorden Mødeleder og referent Referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden Velkommen

Læs mere

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år Tema: 140 år Af Kenneth Grothe Toustrup/ Foto Dansk Farmacihistorisk Fond Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet Pharmadanmark kunne den 11. oktober fejre 140 års jubilæum og se tilbage på et

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede er din genvej til fagligt fællesskab, inspiration og nye muligheder. Du kan bruge netværkene til at inspirere dig

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Få et professionelt netværk i ryggen. Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k

Få et professionelt netværk i ryggen. Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k Få et professionelt netværk i ryggen Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k En livline i hverdagen Som leder og nøglemedarbejder står man ofte alene, når vigtige strategiske beslutninger

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Rekruttering og udvælgelse af administrations- og udviklingschef til KARA/NOVEREN

Rekruttering og udvælgelse af administrations- og udviklingschef til KARA/NOVEREN JOB- OG KRAVPROFIL Jens Jacobsen Hellerup, den 6. februar 2014 Rekruttering og udvælgelse af administrations- og udviklingschef til KARA/NOVEREN AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30.

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Medborgerhuset, Kapelvej 44, 2200 København N Dagsorden 1) Valg af dirigent og referent 2) Formandens beretning 3) Godkendelse af regnskab

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Gode råd. til jobsøgning. - til medlemmer over 50 år

Gode råd. til jobsøgning. - til medlemmer over 50 år Gode råd til jobsøgning - til medlemmer over 50 år Hvorfor denne pjece? Denne pjece har til formål at formidle en række gode råd om jobsøgning til medlemmer over 50 år. Disse råd er opstået i forbindelse

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

Fra standardpakke til ambitiøs a-kasse

Fra standardpakke til ambitiøs a-kasse FRA STANDARDPAKKE TIL AMBITIØS A-KASSE Fra standardpakke til ambitiøs a-kasse Vores ambition er at få vores ledige medlemmer ud og indfri deres ambitioner - Michael Valentin, adm. direktør Fakta Medlemmer

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Bramsnæs Sejlklub Mandag 23/2-2015

Referat af bestyrelsesmøde i Bramsnæs Sejlklub Mandag 23/2-2015 Referat af bestyrelsesmøde i Bramsnæs Sejlklub Mandag 23/2-2015 Deltagere: Kim, Rene, Casper, Mikkel og Maybritt Referent: Maybritt Dagsorden: 1. Gennemgang af de sidste referater 2. Nye medlemmer udmeldte

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2.

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Bibliotekets navn 4 Felt_3 3. - bibliotekets navn (fortsat)

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Handlingsplan 2005-2007. Forslag til. Fokus på forskningsbibliotekerne. Februar 2005

Handlingsplan 2005-2007. Forslag til. Fokus på forskningsbibliotekerne. Februar 2005 Forslag til Handlingsplan 2005-2007 Februar 2005 Udarbejdet i et samarbejde mellem Bibliotekarforbundet og Danmarks Forskningsbiblioteksforening Indstilling Arbejdsgruppen nedsat af BF og DF i fællesskab

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

Drømmer du om et job i reklamebranchen?

Drømmer du om et job i reklamebranchen? Drømmer du om et job i reklamebranchen? Reklamebranchen omfatter en lang række bureauer med forskellige funktioner hvoraf en del overlapper hinanden. Klassisk tænker man på et reklamebureau, når man taler

Læs mere

Generalforsamling i Dansk Journalistforbunds Kreds 1. Referat

Generalforsamling i Dansk Journalistforbunds Kreds 1. Referat Arbejdermuseet, København - 13. marts 2014 Generalforsamling i Dansk Journalistforbunds Kreds 1 Dagsorden Referat 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Kredsens regnskaber 4. Forslag fra bestyrelsen

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne.

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne. Hvor bliver de studerende af når de går ud? Universiteterne får i stadig højere grad øjnene op for de mange muligheder, der ligger i Danmarks Statistiks registre. Universiteterne er blandt andet meget

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE

BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE VELKOMMEN MEDIEINFORMATION 2014 DET NYE ANNONCEMEDIE I KLASSEN: BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE Altinget.dk er med 14 år på bagen og hen ved 20 netaviser i luften et etableret annoncemedium i krydsfeltet politik,

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere