KOMMUNALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

Transkript

1 KOMMUNALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

2 Kommunale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Schultz grafisk ISBN Grafisk Enhed09-59 Copyright Dansk Sygeplejeråd Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Denne pjece er inddelt i tre dele. Den begynder med en kort oversigt over budgetprocesserne i kommunerne og nogle generelle råd om, hvordan man som (fælles)tillids- og sikkerhedsrepræsentant kan søge indflydelse på budgetterne. Derefter følger spørgsmål, baggrundsinformation og argumenter, som du kan anvende i budgetdrøftelserne i MED-udvalget. Sidst i pjecen finder du forslag til spørgsmål, som du kan drøfte med dine kollegaer. Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Budgetprocessen i kommunerne 5 Hvordan kan du som (fælles)tillids- og sikkerhedsrepræsentant få indflydelse? 6 Konkrete spørgsmål til de kommunale budgetforhandlinger 8 Sygeplejerskenormeringer 8 Sygeplejerskenormering er vigtig! 8 Sundhedsstyrelsen anbefaler plejenormeringsmanualer 9 Spørgsmål om normeringer 9 Rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker 11 Spørgsmål om rekruttering og fastholdelse 11 Introduktion af nye faggrupper og teknologi 12 Spørgsmål om introduktion af nye faggrupper og teknologi 12 Yderligere information om sygeplejerskers arbejdsvilkår 14 Interne drøftelser forud for drøftelserne i MED-udvalget 15 3

4 FORORD Kommunernes budgetter for 2013 vil påvirke sygeplejerskernes og sundhedsplejerskernes arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. For at sikre de bedst mulige vilkår, er det vigtigt at (fælles)tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne bidrager konstruktivt og kritisk til de budgetforslag, der kommer til forhandling. Denne pjece er tænkt som inspiration til diskussionen af budgetterne i kommunerne. Den sætter særligt fokus på normeringer, men også på rekruttering og fastholdelse. Disse faktorer har afgørende betydning for kvaliteten af sygeplejen og behandlingen, patientsikkerheden og ikke mindst dig og dine kollegaers arbejdsmiljø og arbejdsglæde. Her kan du finde forslag og spørgsmål, baggrundsinformation og argumenter, som du kan anvende i drøftelserne i MED-udvalget. Der er ikke tale om en udtømmende liste af information og spørgsmål, men det giver inspiration og ballast til at søge indflydelse på budgettet for 2013 i din kommune og på din arbejdsplads. Du kan få yderligere oplysninger på TR - kompasset. Jeg vil også anbefale dig at læse pjecen Faglig Forsvarlighed, som ligger på hjemmesiden. God læselyst! Med venlig hilsen Grete Christensen Formand Dansk Sygeplejeråd 4

5 BUDGETPROCESSEN I KOMMUNERNE Kommunerne fastlægger formelt næste års budget i perioden august oktober. Men de indledende forhandlinger på administrativt niveau starter allerede før sommeren. Præcist hvornår afhænger af den enkelte kommune og de enkelte institutioner, og det er vigtigt at have denne del af processen for øje for at få indflydelse. Tidsplanen er offentlig, og du kan få en kopi hos din leder eller kommunen. Typisk vil byrådet i løbet af august afholde et budgetseminar, hvor man forbereder det budgetforslag, der skal fremsættes i kommunalbestyrelsen i september. Kommunalbestyrelsen førstebehandler budgettet i løbet af september. Den gængse budgetproces for kommunerne er illustreret i figur 1. Figur 1. Den gængse budgetproces for kommunerne Indledende drøftelser om budget 2013 på administrativt niveau Januar: Det ny budgetår starter d. 1/1 1. Kvartal Kvartal Kvartal 3. Kvartal August: Seminar om budget 2013 i byrådet Oktober: Endelig vedtagelse af budget 2013 senest d. 15/10 September: 1. behandling - af budget 2013 i kommunal bestyrelsen 5

6 HVORDAN KAN DU SOM (FÆLLES)TILLIDS- OG SIKKERHEDSREPRÆSENTANT FÅ INDFLYDELSE? MED betyder medindflydelse og medbestemmelse, og det er i MED-udvalget, at du kan få indflydelse på kommunens budget. Det første skridt er at få kendskab til kommunens tidsplan for drøftelse af budgettet. Det er meget vigtigt at være opmærksom på, hvornår kommunen går i gang med de indledende drøftelser (den administrative proces) det er oftest her, de grundlæggende beslutninger bliver taget! Der er nogle generelle tommelfingerregler, der er værd at huske, når du diskuterer budgetter. Grundlæggende handler det om at finde ud af, om kommunen vil bruge flere eller færre penge på de områder, der berører dig og dine kollegaer, samt hvordan dette påvirker syge- og sundhedsplejerskernes arbejdsvilkår. Husk at gennemtænke dine spørgsmål og argumenter: Hvad vil du spørge om/ argumentere for, hvorfor vil du gøre det, hvordan skal dine argumenter føres ud i livet, og hvem skal gøre det? Der er typisk større lydhørhed hvis: Der er tænkt over, hvilke konsekvenser dit forslag har, fx i forhold til bedre ressourceudnyttelse. Lav en liste over fordele og forbered dig på eventuelle modargumenter om ulemper ved dine forslag. De personalegrupper, som forslaget har konsekvenser for, er involveret og har sagt god for forslaget. Forslaget kan håndteres administrativt, uden at det kræver politisk involvering. Du argumenterer for tidsperspektivet i et forslag: Fx at forebyggelse kræver en økonomisk indsats de første år, men at det på sigt giver et positivt økonomisk afkast. Husk at du har mulighed for at tilkalde sagkyndig vejledning og bistand til MEDudvalget ved budgetbehandlingen (du finder hjemmel for dette i TR/SU-aftalens 22, stk. 10). Den sagkyndige vil ofte være en person fra økonomiafdelingen, der kan være til stede og forklare, hvad de forskellige poster på budgettet indeholder af midler til forskellige aktiviteter. 6

7 For at alle kan være informerede, kan du stille et forslag om, at der afholdes informationsmøder mellem medarbejderne og ledelsen om det vedtagne budget. Du kan finde nærmere oplysninger om arbejdet i MED-udvalgene i TR-kompasset under temaet Fra formel til reel indflydelse i MED. Log ind via 7

8 KONKRETE SPØRGSMÅL TIL DE KOMMUNALE BUDGETFOR- HANDLINGER Kært barn har mange navne det gælder også for begrebet normering. Men uanset om ledelsen på din arbejdsplads bruger begrebet lønsumsstyring, dagligt fremmøde eller normering, så er det afgørende for patientsikkerheden og sygeplejerskernes arbejdsvilkår, at der er nok sygeplejersker per patient. SYGEPLEJERSKENORMERINGER Når du skal argumentere for en bedre normering og for udarbejdelsen af plejenormeringsmanualer, kan du søge inspiration i forskningsresultaterne nedenfor og henvise til Sundhedsstyrelsen anbefalinger. Sygeplejerskenormering er vigtig! International forskning viser, at sygeplejenormering er livsvigtig: Lavere dødelighed hænger sammen med færre patienter per sygeplejerske. Et højere uddannelsesniveau og større anciennitet og erfaring blandt sygeplejerskerne samt et godt tværfagligt samarbejde mellem læger og sygeplejersker, mindsker også dødelighed og risikoen for utilsigtede hændelser. For mere information og uddybning af forskningsresultaterne, se rapporten: Kvalitet af sygeplejen og arbejdsmiljø i sundhedssektoren - en dokumentationsrapport (april 2008). For at undgå genindlæggelser, fremme sikre hjemskrivelser og forbedre plejekvaliteten af ældre, er det afgørende at der er nok syge- og sundhedsplejersker. Derfor er det vigtigt, at kommunen iværksætter en målrettet indsats for at rekruttere og fastholde sygeplejersker. 8

9 Sundhedsstyrelsen anbefaler plejenormeringsmanualer Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed anbefaler, at arbejdspladserne etablerer plejenormeringsmanualer på alle afdelinger, idet adskillige nyere studier har vist en overbevisende sammenhæng mellem antallet af patienter per sygeplejerske og antallet af utilsigtede hændelser. Plejenormeringsmanualerne bruges til at beregne, hvilken normering der bør være på en given afdeling afhængigt af speciale, opgaver, patientsammensætning, erfaringen hos plejestaben samt afdelingens undervisningsprogram. Retningslinjerne kan være til stor hjælp, hvad enten du arbejder i en region eller i en kommune. Sundhedsstyrelsen foreslår, at plejenormeringsmanualerne bl.a. omfatter: Retningslinjer for normering opdelt på dag- og vagtarbejde. Manual for normeringens størrelse på forskellige områder og funktioner. Retningslinjer for omfang og tilrettelæggelse af efter- og videreuddannelsen. Retningslinjer for hvordan misforhold mellem normering og besættelse af stillingerne, herunder også i akutte situationer, skal håndteres. Spørgsmål om normeringer Det er vigtigt, at kommunen og din arbejdsplads tager aktiv del i rekrutteringen og fastholdelsen af syge- og sundhedsplejersker. Hvis du oplever, at manglende personaleressourcer går ud over kvaliteten og patientsikkerheden, eller at der ikke er tid til oplæring af nyt personale, efterog videreuddannelse, oplæring i brug af teknologi så spørg ind til følgende forhold vedrørende arbejdspladsens normeringer. Det kan også være, hvis du og dine kollegaer ikke kan finde tid til dokumentation, faglig refleksion, arbejdsmiljøarbejde samt tillidsrepræsentantens organisatoriske arbejde. Ved budgetdiskussionerne har du som (fælles)tillids- og sikkerhedsrepræsentant mulighed for at forbedre patientsikkerheden og arbejdsmiljøet ved at sætte fokus på normeringer. Hvis du tager udgangspunkt i argumenterne ovenfor og på hjemmesiden, står du med tungtvejende argumenter på din side. 9

10 Konkrete spørgsmål du kan stille: Vil kommunen/din arbejdsplads set i lyset af det stigende antal ældre patienter og kronisk syge ansætte flere sygeplejersker og sundhedsplejersker i det kommende år? Sundhedsvæsenets tilbud til gravide, børn og unge samt socialt udsatte grupper kræver sundhedsplejersker. Vil kommunen/din arbejdsplads ansætte flere sundhedsplejersker i det kommende år? Såfremt der bliver skåret i syge- og sundhedsplejerskenormeringerne: Hvilke konsekvenser får det for patientsikkerheden og kvaliteten af sygeplejen og behandlingen? Har kommunen/din arbejdsplads tilført nødvendige ressourcer økonomiske, teknologiske og personalemæssige når der igangsættes nye aktiviteter i 2013 fx flere behandlinger eller introduktion af ny teknologi? Hvilke overvejelser har kommunen/din arbejdsplads haft i forhold til at fastlægge sygeplejerskeprofiler med henblik på at sikre patientsikkerheden og kvaliteten i sygeplejen? (Du kan finde en guide til at udarbejde sygeplejerskeprofiler på www. dsr.dk/normeringer). Foreslå at kommunen/din arbejdsplads følger Sundhedsstyrelsens og Dansk Selskab for Patientsikkerheds anbefalinger og indfører plejenormeringsmanualer. 10

11 REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SYGEPLEJERSKER For at undgå genindlæggelser, fremme sikre udskrivelser og forbedre plejekvaliteten af ældre, er det afgørende at der er nok syge- og sundhedsplejersker. Undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem en decideret forøgelse af sygeplejersketimer per plejehjemsbeboer og færre komplikationer som tryksår og urinvejsinfektioner, lavere økonomiske udgifter og færre hospitalsindlæggelser. Spørgsmål om rekruttering og fastholdelse Følgende spørgsmål kan stilles om rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker: Konkrete spørgsmål du kan stille: Bliver der afsat flere midler til løn for at fastholde og rekruttere syge- og sundhedsplejersker udover pris og lønreguleringen? Hvad gør kommunen for at sikre, at der tiltrækkes og fastholdes nok sygeplejersker? Hvor mange midler er der sat af til rekruttering? Hvad vil kommunen gøre for at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og hvor meget er der sat af til dette? Hvor mange penge er der sat af i budgettet til efter-/videreuddannelse og kursusaktivitet, fordelt på de forskellige personalegrupper? Hvilke tiltag har kommunen iværksat i budgettet for 2013 for at sikre, at antallet af uhensigtsmæssige administrative opgaver reduceres? 11

12 INTRODUKTION AF NYE FAGGRUPPER OG TEKNOLOGI Stigende krav til effektivitet og produktivitet i sundhedsvæsenet, kombineret med massiv mangel på sundhedspersonale, vil i fremtiden kræve omorganisering og nye måder at fordele opgaverne i sundhedsvæsnet på. Flere steder vil det betyde, at syge- og sundhedsplejerskenormeringen falder, mens der til gengæld introduceres nye faggrupper eller ny medicinsk teknologi. Spørgsmål om introduktion af nye faggrupper og teknologi Introduktionen af nye faggrupper vil kunne påvirke din afdeling og dine opgaver som (fælles)tillids- og sikkerhedsrepræsentant. Hvis spørgsmålet om nye faggrupper tages op på det politiske og/eller ledelsesmæssige niveau, kan følgende spørgsmål fungere som inspiration: Konrete spørgsmål du kan stille: Hvilken dokumentation er der for, at det er nødvendigt at introducere nye faggrupper? Hvilke opgaver forventes syge- og sundhedsplejerskerne på dit felt/din afdeling at afgive? Hvilke nye opgaver får syge- og sundhedsplejerskerne i stedet for dem, der skal afgives? Hvilke sygeplejeopgaver forventes det, at sygeplejerskerne får mere tid til? Bliver der udarbejdet klare retningslinjer for, hvilke opgaver de nye faggrupper selvstændigt kan varetage? Hvem tager ansvaret for uddannelse af den nye faggruppe og de typer af opgaver, der uddelegeres? Er der afsat ressourcer (personalemæssige, fysiske og økonomiske) til at introducere de nye faggrupper til feltet? Hvordan kommer de nye faggrupper patienterne til gode? 12

13 Medicinsk teknologi er anvendelsen af en bred vifte af lægemidler, apparatur, samt medicinske og kirurgiske procedurer til forebyggelse, undersøgelse, behandling, sygepleje og rehabilitering i og uden for sundhedsvæsenet. Konret spørgsmål du kan stille: Såfremt din arbejdsplads eller kommune overvejer at introducere ny medicinsk teknologi, kan du foreslå at der oprettes en så kaldet Mini-MTV, eller medicinsk teknologivurdering. En Mini-MTV er en systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende (ny) medicinsk teknologi. Det kan bidrage til beslutningsgrundlaget i den kommunale budget- og planlægningsproces. 13

14 INTERNE DRØFTELSER FORUD FOR DRØFTELSERNE I MED- UDVALGET Det er en god idé at drøfte arbejdsvilkårene med dine kollegaer før du indgår i budgetdrøftelserne i MED-udvalget. Hermed har I mulighed for at skabe en fælles forståelse af, hvad I særligt ønsker at sætte fokus på ved MED-udvalgets budgetdrøftelser. Desuden giver det mulighed for i fællesskab at prøve jeres argumenter af. Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en drøftelse af arbejdsvilkårene: Konrete spørgsmål du kan stille: 1. Hvordan er arbejdspresset i hverdagen og hvordan påvirker det arbejdsmiljøet og kvaliteten af sygeplejen? 2. Hvordan bør normerings- og opgavefordelingen mellem sygeplejersker og øvrige personalegrupper være? 3. Hvilke arbejdsopgaver kan andre faggrupper varetage, så sygeplejerskerne kan koncentrere sig om de sygeplejefaglige opgaver? Og kan sygeplejerskerne ansvarsområde eventuelt udvides? 4. Hvordan kan der gøres en særlig indsats for at rekruttere og fastholde sygeplejersker på jeres arbejdsplads? 5. Hvilke indsatser skal sættes i gang for at sikre et godt arbejdsmiljø? 14

15 DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax dsr@dsr.dk Grafisk Enhed