Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder"

Malene Steensen
7 år siden
Visninger:

1 Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder 1. Dagsordenen siden velfærdskommissionen 2. Det demografiske pres og udgiftspresset 3. Hvordan gør man velfærdskommissionens beregninger forkerte? 4. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Netværksmøde 8. februar 2012 Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab

2 Hurtige skift i problemopfattelser... Velfærdskommissionen, 2004: Der er ingen tvivl: Det danske velfærdssamfund har et finansieringsproblem. Hvis vi ikke foretager os noget, får vi med sikkerhed flere udgifter end indtægter i den offentlige sektor på længere sigt National strategirapport om det danske pensionssystem, 2002: Det danske pensionssystem vurderes som velafbalanceret... Hvis målet om nedbringelse af den offentlige gæld samtidig realiseres, skønnes... indretningen af pensionssystemet at være robust ift. aldringen af befolkningen. (Socialministeriet, Finansministeriet, Økonomi-og Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet)

3 2005/2010-Planen flere ældre øger udgifterne noget (4-5 pct. af BNP) finansiering: afvikle statens gæld, spare renter (=4-5 pct. af BNP) Mellemregningerne gik ikke op: finansministeriel prosa Økonomisk Oversigt dec. 2005: de centrale mål i 2010-planen (er) nået, også selvom instrumenterne... måske ikke præcist flugter med de krav, der er opstillet. (bl.a. blev olieproduktionen fordoblet over 2-3 år, og prisen steg...) Men man var forud for 2010-planens hovedmål: Nedbringelse af gæld og renteudgifter målet nået i 2007.

4 Det gik egentlig rigtig godt Samlede offentlige udgifter, offentligt konsum samt renter og overførsler til husholdningerne i pct. af BNP. Reelt faldt udgifterne 11 procentpoint af BNP saml off udg pct BNP renter + ovf hush pct BNP off forbrug pct BNP

5 Danske demografi er formidabelt god

6 Fertilitet og middellevetid Eurostat + Stat yearbooks Middellevetid Fertilitet Mænd Kvinder Island Norge Sverige Danmark Frankrig UK Holland Tyskland Østrig Schweiz Italien Spanien Polen Japan (2008) USA (2007) Rusland (2010) PAS PÅ FERTILITETEN. DET ER IKKE EN SELVFØLGE!!

7 Ældrebrøk 2050 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.

8 Verdens bedste pensionssystem 1. Ingen andre sikrer så høje minima (svarer reelt til max. dagpenge) 2. Ingen andre sikrer så høj lighed på sigt 3. Ingen andre er så billige for staten = Forbud mod forandringer! Svaghed: Den sammensatte marginalskat er kritisk høj. =Forbud mod blot at tænke på brugerbetaling for hjemmehjælp o.l.

9 Pensionsbomben en fuser antal folkepens. udgifter til folkepens. % af BNP 1960 *) *) fuld folkepension først indført Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi. Juni 2005.

10 Forkert sprogbrug: Fremtidens pensionister ofte forsørgere (2011-tal) Indk.skat af pensionsudbetalinger Pensionstillæg modregnes (32 pct. af indk. > for enlige) Folkepens. grundbeløb en slik: kr / md. Break-even for enlig: kr Lavere for gifte/samlevende Så er pensionister overskudsforretning allerede på indkomstskat (Plus Moms, afgift, ejend.skat > kr til service) (HUSK dog: Lige ved at få et marginalbeskatn.problem: Pensionsafkastskat 15 pct. + Skat af pens + fradrag folkepens. Investeringsråd: Investér IKKE i pensionsopsparing. Politisk råd: IKKE brugerbetaling for hjemmehjælp)

11 I Danmark er pensionen ikke noget problem Danske finansministre lykkelige Det er alene sundhedsudgifter og plejeudgifter, politikerne behøver bekymre sig om

12 Aksetitel Ældre og andre aldersgrupper Danmark

13 ,45 Ældrebrøk Danmark: 65år + / år 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 ældrebrøk 0,15 0,1 0,05 0

14 Aksetitel Antal årige og 80+ årige Antal årige Antal 80+ årige Ældre i alt Befolkning

15 Velfærdskommissionens beregninger Uændret serviceniveau ift. behov Servicebehov følger alderen: Uændret servicebehov for 70-årige, 80- årige, 90-årige osv. Realismen i dette blev diskuteret Aldersmodel vs. restlevetidsmodel

16 Bedre at ødelægge beregningsforudsætningerne! Dvs. Reducere plejebehov på et givet alderstrin (=plussumsspil velfærd + besparelse) 1. Bedst: Mindre forfald i fysisk formåen (sundhedsfremme, forebyggelse) 2. Næstbedst: Bedre udnyttelse af fysisk formåen (rehabilitering)

17 Vi kender problemet fra social ulighed Resterende antal leveår med god helbredstilstand: 30-årig ufaglært (m/k) 30-årig videregående udd. 30 år 42 år Dvs. en 60-årig ufaglært har samme alder som en 72-årig med videregående uddannelse

18 Forebyggelse, sundhedsfremme = Den langsigtede strategi Glemt af Velfærdskommissionen Men ikke (helt) af Christiansborg. Kommunerne tildelt en vigtig rolle, som de er ved at finde ud af at udfylde. Problem: Når kommunerne er under pres, kan dette blive nedprioriteret: Vi venter til i morgen. Sådan tænker borgerne Kollektivt er det ikke smart. Det ser dog ud til, at kommunerne tager opgaven alvorligt.

19 Problemet med fx rygning er ikke, at folk dør af det (eller ikke kun!) Men at de kan få rigtig mange år med nedsat livskvalitet Og øget behov for offentlig hjælp = Ældreudfordringen er først og fremmest en udfordring om at sikre ældre et bedre liv!

20 Rehabilitering ( når skaden er sket ) Store bestræbelser på at gøre folk mere selvhjulpne og dermed spare ældreservice Vende de ældre i døren Og hjælp til gamle kunder Egentlig var det en målsætning tilbage i tiden. Som blev sparet væk

21 Evalueringer peger på, at der er en del penge at spare (hvis man ikke allerede har skåret ind til benet!) Men vigtigt ikke kun at fokusere på besparelserne Risiko for, at det kan blive en dårlig undskyldning for en urimeligt stram visitation i en sparetid Der er helt klart potentiale for plussumsspil Men så bør man også undersøge ældres tilfredshed og livskvalitet før og efter, når man evaluerer, ikke kun besparelsen

Relaterede dokumenter

Hvor er velfærdssamfundet på vej hen?

Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Demensdagene, 7.maj 2012 Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Kriseudsigterne 1. Hvad er det for en krise? 2. De økonomiske udsigter