Mad- & Måltidspolitik

Transkript

1 Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok ud af dagen, er det vigtigt, at de drikker og spiser sundt. Forskning viser, at mange børn ikke får den rigtige kost og får for lidt motion, hvorfor flere og flere bliver overvægtige. Af kommunens Børnesundhedsprofil fra 2007 fremgår det således, at andelen af såvel kræsne som overvægtige børn i indskolingen i Hørsholm er stigende. I udskolingen har især drengene problemer med overvægt. Dertil viser forskning, at der er en klar sammenhæng imellem kost og indlæring. Forskning viser f.eks., at meget sukker påvirker indlæringen negativt. Det er først og fremmest forældrenes ansvar, hvad børnene spiser, men da børnene tilbringer en stor del af deres hverdag i institutioner og skoler, er det vigtigt, at kommunen forholder sig til den mad, der tilbydes her. Det er især vigtigt, idet vi ved, at de madvaner, der grundlægges i barndommen, følger os hele livet igennem. God mad er mere end vitaminer og mineraler på de rigtige tidspunkter og i de rigtige mængder. Der lægges vægt på, at personalet i institutionerne bidrager til at give børnene gode spisevaner i en god stemning og under hyggelige former. Derudover skal børnene så vidt muligt inddrages i planlægningen, tilberedningen og serveringen af maden. Man skal sørge for, at børnene også uden for måltidssituationen lærer om mad og ernæring. Mange af kommunens institutioner har allerede gjort sig overvejelser om den mad, der serveres, men for at sikre, at alle lever op til nogle grundlæggende krav og retningslinjer, har Børne- og Skoleudvalget besluttet, at der skal laves en overordnet Mad- og måltidspolitik. Den fælles Mad- og Måltidspolitik sætter rammerne for de lokale Mad- og måltidspolitikker, som daginstitutioner, dagpleje, skole og klubber skal udarbejde og beslutte. Det er vigtigt at skelne mellem en Mad- og måltidspolitik på den ene side og regler for madordninger på den anden side. Mad- og måltidspolitikken fokuserer kun på den mad, der serveres og på de pædagogiske aspekter i forbindelse med mad og måltider. Et kommunalt besluttet regelsæt for madordninger vil primært indeholde bestemmelser omkring drift, etablering og finansiering af køkkener samt hygiejnekrav. Et sådan regelsæt forventes udarbejdet i 2009 i forbindelse med implementeringen af Folketingets beslutning om, at alle børn fra 0 år og frem til skolealderen senest 1. januar 2010 skal have tilbud om et sundt frokostmåltid i daginstitutionen som en del af dagtilbudsydelsen.

2 I efteråret 2008 har en arbejdsgruppe bestående af ledere fra daginstitutioner og skoler, kommunens sundhedskoordinator, den ledende sundhedsplejerske, en eksternt tilknyttet diætist og udviklingskonsulenten i Skole og Institution udarbejdet et forslag til en overordnet Mad- og Måltidspolitik. Formål, succeskriterier, evaluering, form og opbygning Formålet med den kommunale Mad- og måltidspolitik på 0-18 års området er: At sikre, at den mad, der tilbydes i daginstitutionerne, dagplejen, klubberne og skolerne (herunder SFO erne) i Hørsholm Kommune, er sund og alsidig, så den understøtter udviklingen af sunde børn i kommunen. At alle daginstitutionerne, dagplejen, klubberne og skolerne i Hørsholm Kommune vedtager en lokal Mad- og måltidspolitik, som ligger inden for rammerne af den overordnede kommunale Mad- og måltidspolitik. At lære børnene om sunde mad- og måltidsvaner At inspirere og informere forældre om sunde mad- og måltidsvaner Mad- og måltidspolitikken omfatter alle kommunale og selvejende daginstitutioner, dagplejen, kommunale klubber og kommunale skoler (herunder SFO er) i Hørsholm Kommune. Alle daginstitutioner, dagplejen, klubber og skoler (herunder SFO er) skal inden januar 2010, i samarbejde med forældrene, vedtage en lokal Mad- og måltidspolitik, som de fra januar 2010 skal efterleve. De lokale Mad- og måltidspolitikker omfatter brugerne. Dvs. børnene og forældrene, når de er i den pågældende institution. Mht. personalet laves der en sondring imellem, når personalet er i det pædagogiske rum (dvs. sammen med børnene), og når personalet er alene. Når personalet er i det pædagogiske rum gælder Mad- og måltidspolitikken også for dem. Personalet forventes at gå foran som gode eksempler. Når de ikke er i det pædagogiske rum, er de ikke omfattet af Mad- og måltidspolitikken, men de opfordres til, at de også her går foran som gode eksempler. Mad- og måltidspolitikken evalueres i første kvartal Skole og institution tager initiativ til evalueringen, som også vil omfatte implementeringen på lokalt niveau. Mad- og måltidspolitikkens 5 temaer Mad- og måltidspolitikken forholder sig til følgende 5 emner: 1. Maden og dens indhold (herunder sukker og økologi) 2. Drikkevarer

3 3. Måltidet 4. Medinddragelse og læring 5. Ansvar, samarbejde og særlige hensyn I de lokale Mad- og Måltidspolitikker skal man leve op til de krav, som er specificeret her og derudover forholde sig til en række spørgsmål, der omhandler det pågældende emne, således at man på lokalt niveau drøfter og beslutter praksis. Maden og dens indhold Sund og indbydende mad, når man er sulten, er vigtig, for at børn bliver glade for at spise god mad, der får dem til at udvikle sig og giver dem overskud og lyst til at lege og lære. Maden er sammensat efter Fødevarestyrelsens anbefalinger. Der bruges gode råvarer gerne økologiske Unødvendige tilsætningsstoffer undgås Der spares på sukkeret Der tages hensyn til børn på diæt og børn fra andre kulturer (diætkost er lægeordineret) Institutionen forholder sig til, hvor ofte det i løbet af dagen er muligt at spise Drikkevarer For at fungere optimalt er det vigtigt, at børnenes væskebehov imødekommes i løbet af hele dagen. Der er fri adgang til friskt og koldt drikkevand Fødevarestyrelsens anbefalinger skal følges Drikkevarer med højt sukkerindhold begrænses Børn, der ikke selv husker at drikke hjælpes. Måltidet Forholdet til mad påvirkes af, hvordan maden indtages, hvorfor rammerne om måltidet er vigtige. Hyggelige og rare rammer, der sikrer en god social interaktion under måltidet, er derfor vigtige. Der etableres nogle gode rammer for måltidet, der passer til den enkelte aldersgruppe af børn, som optimerer mulighederne for, at maden indtages i en god stemning. Der sikres god tid til måltidet Måltidet gøres så vidt muligt til en fælles social begivenhed

4 Medinddragelse og læring For at sikre, at børnene også på sigt vælger at spise sundt, er det vigtigt, at børnene ikke kun lærer om maden gennem måltidet. Der skal også være fokus på mad og måltidets betydning uden for selve spisesituationen. Dette gøres ved så vidt muligt at medinddrage børnene i måltidet og ved at sætte fokus på mad og måltider i institutionernes læringsaktiviteter. Børnene deltager, så vidt det er muligt, i planlægning, tilberedning, servering og de øvrige praktiske opgaver omkring måltidet Børn og voksne taler sammen om den mad, der serveres Der sættes fokus på sammenhængen mellem mad og sundhed i aktiviteter uden for måltidet Ansvar og samarbejde Forældre og personale samarbejder om ansvaret, for at maden i den pågældende institution er sund og alsidig. Det betyder at: Forældrebestyrelsen/forældrerådet udarbejder institutionens lokale Mad -og Måltidspolitik i samarbejde med institutionens personale Det er lederen, der i det daglige har ansvar for at den fælles kommunale og den lokale Mad- og måltidspolitik bliver efterlevet. Der føres konstruktive dialoger mellem personale og forældre Spørgsmål man lokalt kan forholde sig til Med udgangspunkt i de 5 temaer og de krav, som er beskrevet ovenfor, kan hver institution forholde sig til nedenstående spørgsmål, således at praksis drøftes og vedtages lokalt. Maden og dens indhold Hvordan efterlever vi i praksis Fødevarestyrelsens anbefalinger? I hvilket omfang skal maden være økologisk? Hvordan begrænser vi mængden af sukker i maden? Hvordan kan vi holde fødselsdage og andre fester? Hvordan kan vi påvirke til et sundt og inspirerende indhold i madpakkerne? Hvordan indretter vi os, så børnene har mulighed for at spise flere gange om dagen? Hvordan tager vi hensyn til børn på diæt og børn fra andre kulturer? Drikkevarer

5 Hvordan efterlever vi i praksis Fødevarestyrelsens anbefalinger? Hvilke drikkevarer tilbyder vi til fødselsdage og fester? Hvordan sikrer vi adgang til friskt og koldt drikkevand på en hygiejnisk forsvarlig måde? Måltidet Hvordan skaber vi gode og hyggelige rammer for måltidet, der passer til børnene? Hvordan gøres måltidet til en fælles social begivenhed Hvordan sikrer vi, at der er tid nok til at spise i? Hvad er bordskik her hos os? Hvilke ritualer vil vi have omkring maden og måltidet? Medinddragelse og læring Hvordan kan børnene deltage i de praktiske opgaver i forbindelse med måltidet? Hvad må børnene være med til? (Sikkerhed) Hvad kan børnene være med til at bestemme hvordan definerer vi rammerne? Hvordan og hvornår lærer børnene om sammenhængen mellem mad og sundhed? Hvordan lærer vi børnene om sammenhængen mellem mad og bevægelse? Ansvar og samarbejde Hvordan kan og skal personalet gå forrest som gode eksempler? Hvordan samarbejder vi om det fælles ansvar? Hvordan kan en Mad- og måltidspolitik evt. indgå i læreplanerne? Hvordan formidles opskrifter og ny viden til forældre? (møder, opslagstavler, breve, hjemmeside) Hvordan forholder vi os til den usunde madpakke eller hvis nogen ikke følger vores holdning til kage og slik til festlige lejligheder? Hvordan vil vi involvere fagpersonale såsom diætister og økonomaer i udarbejdelsen af de lokale Mad og Måltidspolitikker?