Bilag 1 Identifikation af områder med de største sundhedsmæssige udfordringer

Transkript

1 Notat Emne: Identifikation af områder med de største sundhedsmæssige udfordringer Til: Kopi: til: Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Sundhed og Velfærd Sundhed og Omsorg Den 2. august 2011 Identifikation af områder med de største sundhedsmæssige udfordringer En persons sundhed påvirkes af en lang række faktorer, der også indbyrdes påvirker hinanden (figur 1). I arbejdet med at påvirke befolkningens (og særligt udvalgte risikogruppers) sundhedstilstand er det nødvendigt med en bred forståelse af sundhed, samt en forståelse af de komplekse sammenhænge, der tilsammen påvirker og skaber den enkelte borgers sundhedstilstand. I de tværgående strategiske sundhedssatsninger vil der udelukkende være fokus på faktorer, som kommunen har en mulighed for at påvirke. Faktorer udenfor kommunens virkefelt kan påvirke de tværgående strategiske sundhedssatsninger positivt eller negativt. Sundhedsplanlægning Rådhuset 8000 Aarhus C Sagsnr. M3/2011/ Journalnr A00 Sagsbeh. Jes Bak Sørensen Direkte telefon Telefax E-post direkte jbs@aarhus.dk Figur 1. Risikofaktorer der påvirker sundheden (1).

2 Forebyggelseskommissionen har identificeret en række individuelle risikofaktorer og deres betydning for dødelighed og middellevetid (tabel 1) (2). Oplysningerne i tabellen stammer fra en større gennemgang af risikofaktorer og folkesundhed, der desuden opgør udgifter i sundhedsvæsnet samt produktionstab relateret til de enkelte risikofaktorer (tabel 2) (3). Vurdering af risikofaktorer mm., der har betydning for befolkningens sundhedstilstand, opgøres ofte i tabte kvalitetsjusterede i leveår, da denne beregning inddrager både tab af helbredsrelateret livskvalitet og livs længde. Tabel 1. Risikofaktorer, dødelighed og middellevetid (2; 3) Risikofaktor Andel dødsfald Reduktion i Reduktion i Tabte kvalitetsju- (%) befolkningens middellevetid sterede leveår middellevetid for den enkelte (år) (år) (år) Rygning 23,8 3,1 9,5 10,4 Fysisk inaktivitet 7,4 0,8 5,3 7,1 Alkohol 5,2 0,9 4,5 4,2 For lidt frugt og grønt 3,8 0,7 - - For meget mættet fedt 3,7 0,4 - - Arbejdsbetingede lidelser 3,4 0,5 - - Passiv rygning 3,3 0,4 - - Hjemme- og fritidsulykker 3,1 0,4 - - Træffer sjældent familie 2,6 0,3 2,0 3,0 Psykisk arbejdsbelastning 2,5 0,5 1,3 2,0 Overvægt 2,3 0,5 2,7 4,3 Kort eller ingen uddannelse 1 13,0 1,5-1,8-2,5-4,5 1 ikke inkluderet i Forebyggelseskommissionens oversigt (baseret på Juel m.fl. (3)). Tabel 2. Risikofaktorer og økonomiske konsekvenser (3) Risikofaktor Udgifter i sundhedsvæsnet (mio. kr. pr. år) Produktionstab (mio. kr. pr. år) Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt Arbejdsbetingede lidelser Passiv rygning Hjemme- og fritidsulykker Svage sociale relationer Psykisk arbejdsbelastning Overvægt Stofmisbrug Side 2 af 7

3 Forhøjet blodtryk Trafikulykker Kort eller ingen uddannelse Det Nationale Forebyggelsesråd angiver, at mænd med lavt uddannelsesniveau kan forvente 8,2 flere leveår med langvarig belastende sygdom sammenlignet med mænd med højt uddannelsesniveau. For kvinder er forskellen 7,3 år. Tilsvarende dør mænd med svage sociale relationer i gennemsnit tre år for tidligt, mens kvinder med svage sociale relationer dør to år for tidligt. Personer med svage sociale relationer kan herudover forvente flere leveår med langvarig belastende sygdom end personer med stærke sociale relationer (4). Det kommunale merforbrug i gruppen af sygdomsramte borgere angives til at være til kr./år (4). Gigtforeningen angiver, at gigt er den væsentligste årsag til flest tabte kvalitetsjusterede leveår i Danmark, samt at gigt årligt koster samfundet 25 mia. kr. (5). En del af forklaringen på de store udgifter er, at gigt er den hyppigste årsag til langtidssygemelding og den næsthyppigste årsag til førtidspension. Beregninger foretaget i MSO viser, at den gennemsnitlige alder ved død har været stigende siden 2004, dog med mindre udsving (tabel 3). Samtidig viser beregningerne, at forskellen mellem mænd og kvinder er stigende, hvilket skyldes en langsommere stigning for mændene i sammenligning med kvinderne. Tabel 3. Gennemsnitlig alder ved død Årstal Kvinder Mænd Samlet Forskel mellem kvinder og mænd ,9 71,0 74,5 6, ,5 70,6 74,2 6, ,7 72,1 75,0 5, ,7 71,9 75,4 6, ,7 71,1 74,6 6, ,3 71,7 75,3 6, ,7 71,7 75,3 7, ,4 72,0 75,9 7,4 Professor Finn Diderichsen, Københavns Universitet, angiver, at folkesundheden er i bedring, men at uligheden er voksende. Samtidig angiver han, at et godt og frit sundhedsvæsen ikke løste problemet med ulighed i sundhed, samt at en nordisk velfærdspolitik ikke er en tilstrækkelig forudsætning for lighed i sundhed (6). På nuværende tidspunkt er en række faktorer vigtigere end andre for den sociale ulighed i sundhed, disse er rygning, alkohol, uddannelse, psykosocialt arbejdsmiljø og ergonomisk arbejdsmiljø (7). Der forventes forår/sommer 2011 et dansk review af sociale determinanter for sundhed, hvor det forventes, at der vil blive peget på nedenstående 12 determinanter (8): Side 3 af 7

4 1. Børns tidlige udvikling 2. Ingen ungdomsuddannelse 3. Ghettoisering 4. Langvarig arbejdsløshed 5. Arbejdsmiljø ergonomisk og psykisk 6. Fattigdom 7. Fysisk miljø partikler, skader mm 8. Social ekskludering 9. Sundhedsadfærd KRAM 10. Tidlig aldring 11. Ulige brug, kvalitet og effekt af sundhedsydelser 12. Fleksible arbejdskrav også for de syge Direktør Jes Søgaard, DSI, vurderer, at kommunerne fortrinsvis bør fokusere på at tilpasse og implementere afprøvede modeller for at sikre den fornødne gevinst af indsatsen (9). Blandt disse nævnes Ebeltoft-modellen for helbreds screening (10-12) og Glostrup modellen for opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse (13). Copenhagen Consensus Center og en række fremtrædende sundhedsøkonomer har fremsat en liste med 10 forslag til mere sundhed for pengene (tabel 3) (11; 12; 14). For hvert forslag er beregnet en cost-benefit-ratio, der imidlertid ikke kan oversættes direkte til besparelser i sundhedsvæsnet. En række af de foreslåede løsninger retter sig mod mulige kommunale indsatser. Tabel forslag til løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer og deres cost-benefit-ratio (11; 12; 14). Forslag Cost-benefit-ratio Øget brug af telemedicin 1:1-2 Forebyggende helbredsundersøgelser 1:26 Palliativ indsats Forbedring af lighed i sundhed Ingen bud Ingen bud Nationalt prioriteringscenter 1:1 Prioritering af dyr medicin 1:1 Reduktion af fejl og utilsigtede hændelser 1:17 Brugerbetaling 1:13 Forbedret psykiatri Ingen bud Hurtigere diagnosticering 1:1 Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofilen fra Region Midtjylland indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden blandt årige etniske danske borgere i Aarhus Kommune (15; 16). Tabel 4 præsenterer udvalgte resultater. Sundhedstilstanden (bl.a. i relation til langvarig sygdom, rygning og fysisk aktivitet) blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk er generelt dårligere end blandt etnisk danske (17). Side 4 af 7

5 Tabel 4. Resultater fra Hvordan har du det? 2010 (15; 16). Risikofaktor Aarhus RM 2010 Aarhus Overrepræsenterede grupper Dårligt selvvurderet helbred 14 % 14 % 15 % Over 55 år lavt udd.niveau Bor alene ikke i arbejde Muskel-skeletsmerter inden for de seneste 14 dage 23 % 24 % 21 % Kvinder Over 55 år Højt stressniveau 22 % 21 % 21 % Kvinder Bor i lejerbolig Bor Alene Kronisk sygdom Blodprop i hjertet Sukkersyge 1,0 % 4,0 % 1,3 % 5,0 % 0,9 % 4,0 % Mænd Over 55 år Rygerlunger mm 3,0 % 4,0 % 4,0 % Kroniske sygdomme pr. borger 1,58 1,54-1,85 Dagligrygere 19 % 22 % 24 % Mænd år Bor i lejerbolig Ingen børn i hjemmet Rygning i hjem med børn 7 % 9 % 14 % Risikabelt alkoholforbrug Mænd Kvinder 36 % 18 % 30 % 13 % 36 % 15 % Fysisk inaktivitet (0-1 dag/uge) 17 % 17 % 23 % år Børn i hjemmet Dyrket idræt eller motion 58 % 53 % 50 % Kvinder år Højt udd.niveau Bor i ejerbolig Børn i hjemmet I arbejde Usundt kostmønster 8 % 12 % 11 % Mænd Side 5 af 7

6 25-34 år Middel udd.niveau Bor i lejerbolig Bor alene Overvægtige Moderat 32 % 37 % 31 % Mænd, år, middel udd.niveau, bor i ejerbolig, gift/samlevende Svær 12 % 16 % 11 % Lavt eller middel udd.niveau, bor i lejerbolig, ikke i arbejde Opsummering af de største sundhedsudfordringer: Rygning Fysisk inaktivitet Kort uddannelse Udenfor arbejdsmarkedet Udsatte grupper: Alkohol, psykisk arbejdsbelastning, overvægt, svage sociale relation, muskel-skelet gener, kroniske sygdomme, arbejdsmiljø Referencer 1. Hanak,ML, Falk,J, Størup,M, & Bruun,JJ. Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen - en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og København, Sundhedsstyrelsen. 2. Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats København, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. 3. Juel,K, Sørensen,J, & Brønnum-Hansen,H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark [in Danish] København, Statens Institut for Folkesundhed. 4. Det er tid til handling - forebyggelse er en politisk vindersag København, Det Nationale Forebyggelsesråd ovember%202010/fd.pdf Side 6 af 7

7 9. Personlig kommunikation, møde 29. oktober Rasmussen,S, Kilsmark,J, Hvenegaard,A, Thomsen,J, Engberg,M, Lauritzen,T, & Søgaard,J. Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis - en sundhedsøkonomisk analyse af "sundhedsprojekt Ebeltoft" København, Sundhedsstyrelsen og DSI Institut for Sundhedsvæsen. 11. Pedersen,KM, Bech,M, & Vrangbæk,K. The Danish Health Care System: An Analysis of Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats København, Copenhagen Consensus Center. 12. Pedersen,KM, Bech,M, & Vrangbæk,K. En analyse af udfordringer, muligheder, styrker og svagheder ved det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag København, Copenhagen Consensus Center. 13. Jakobsen,H, Rytter,L, Rønholt,F, Hammer,A, Andreasen,A, Nissen,A, Kjellberg,J, & Stadsgaard,K. Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivelse fra sygehus - resultater fra et randomiseret, kontrolleret interventionsstudie i Københavns Amt København, Sundhedsstyrelsen, Enhed for Medicinsk Teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2007, 7(4). 14. Andersen,T. 10 forslag til mere sundhed for pengene. MandagMorgen MM Mandag Morgen. 15. Larsen,FB, Ankersen,PV, Poulsen,S, Søe,D, & Christensen,SM. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Voksne Aarhus, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. 16. Larsen,FB, Ankersen,PV, Poulsen,S, Søe,D, & Christensen,SM. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Udviklingen 2006 til Voksne Aarhus, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. 17. Singhammer,J. Etniske minoriteters sundhed Århus, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. Side 7 af 7