Borgermøde. Genforhandling af Furesøaftalen. 20. maj Slettet: Slettet:

Transkript

1 Borgermøde Genforhandling af Furesøaftalen 20. maj 2010 Slettet: Slettet:

2 Velkommen til borgermøde Foråret har været præget af en heftig forhandlingsaktivitet omkring Furesøaftalen. Kommunen har over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet beskrevet områderne, hvor forudsætningerne i Furesøaftalen er bristede, og de udfordringer, som kommunen står over for på netop denne baggrund. Samtidig har kommunen analyseret, hvilke muligheder og løsningsforslag som kan bringes i spil for at sikre, at kommunen kan hænge økonomisk sammen - også på længere sigt. Genforhandlingen spiller en afgørende rolle for kommunens fremtid, og derfor har det været en vigtig prioritering at holde borgerne løbende orienterede og sikre en god politisk forankring af forhandlingsprocessen. Der er derfor nedsat en borgerfølgegruppe, som løbende har drøftet forhandlingsprocessen og de analyser kommunens embedsfolk har udarbejdet. Alle dokumenter er via kommunens hjemmesiden gjort tilgængelige for borgerne og pressen. Der er samtidig nedsat et forhandlingsudvalg, som består af kommunens økonomiudvalg suppleret med repræsentanter for de partier, som ikke har sæde i Økonomiudvalget. Forhandlingsudvalget har fastlagt den overordnede forhandlingsstrategi og er tilsvarende løbende blevet informeret om udviklingen i drøftelserne mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og kommunen. Det er Furesøgruppen, der består af furesøborgere med interesse for genforhandlingen, som har taget initiativ til at afholde dette borgermøde, hvor det vil være muligt at høre nærmere om drøftelserne med Indenrigs- og Sundhedministeriet og for at deltage i debatten. I denne folder finder du en række oplysninger om baggrunden for forhandlingerne, om forhandlingsprocessen og hvilke løsninger der kan komme i spil. I en tilsvarende folder udarbejdet til borgermødet den 22. september kan du læse nogle mere faktuelle forhold om Furesøaftalen. Læs mere om indholdet i Furesøaftalen, baggrunden for den og seneste nyt om genforhandlingen på SIDE 2

3 Ti ting du bør vide om Furesøaftalen Furesøaftalen dannede grundlaget for sammenlægningen af Værløse og Farum kommuner i 2007 og beskriver de særlige økonomiske forudsætninger for sammenlægningen. 2. En økonomisk kompensation var en forudsætning for sammenlægningen. Den skulle danne grundlag for en ny bæredygtig kommune, der skulle have samme udviklingsmuligheder som nabokommunerne. 3. Åbningsbalancen bygger på en opgørelse af forskellen i egenkapital mellem de to gamle kommuner. Forskellen blev opgjort til 2 mia. kr., hvoraf Furesø Kommune blev kompenseret for de 1,9 mia. kr. i aftalen. 4. Der er differentieret skat i Farum og Værløse frem til og med Borgerne i den tidligere Farum Kommune betaler 2,3 procentpoint mere i personskat og 7 promillepoint mere i grundskyld end borgerne i den tidligere Værløse Kommune. Det svarer til gennemsnitligt kr. om året pr. husstand. 5. Vi får særtilskud. Kommunen modtager frem til og med 2021 årligt ca. 50 mio. kr. i særtilskud. 6. Vi har en stor gæld. Kommunens samlede langfristede gæld udgør ca. 2,8 mia. kr., og kommunen betaler årligt over 200 mio. kr. i rente- og afdragsudgifter. 7. Vi skal realisere besparelser svarende til ca. 400 mio. kr. Der er i Furesøaftalen indlagt en forventning om, at kommunen gennem låneomlægninger kan realisere besparelser svarende til ca. 400 mio. kr. i nutidsværdi i Vi fik tilbud om at overtage Flyvestation Værløse. Fredningssager, uenigheder om forurening, udviklingen på boligmarkedet m.v. har indtil videre forhindret kommunens overtagelse af flyvestationen. 9. Vi har store, ekstraordinære drifsudgifter. Kommunen har en række afledte driftsudgifter på de store anlæg i Farum og udgifter som følge af de særlige leasingdispositioner m.v. i Farum. Udgifterne har ca. udgjort 18 mio. kr. årligt siden Furesøaftalen skal genforhandles i 2010, og forhandlingerne er i fuld gang. I forhandlingerne tager kommunen udgangspunkt i, at en række af forudsætningerne i aftalen er bristet. Bl.a. har opgørelsen af formueforskellen mellem kommunerne vist sig ikke at være retvisende, det har vist sig meget vanskeligt i praksis at realisere de forudsatte besparelser gennem låneomlægninger, og kommunen ønsker ikke at overtage flyvestationen med de betydelige, økonomiske risici, der pt. er forbundet dermed. SIDE 3

4 Forhandlingsprocessen Foråret har været præget af mange møder og produktion af mange analyser, som har dannet baggrund for drøftelserne i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Målet med analyserne og møderne har været at præsentere Indenrigs- og Sundhedsministeriet for de udfordringer, som Furesø Kommune har som følge af den store gæld. Genforhandlingen spiller en afgørende rolle for kommunens fremtid. Derfor har et forhandlingsudvalg og en følgegruppe mellem møderne i Indenrigs- og Sundhedsministeriet drøftet processen og forhandlingstemaerne. Der er i foråret udarbejdet 16 analyser til brug for drøftelserne i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Analyse af nutidsværdi af Farums swaps Analyse af underskud ift. finansiel belastning af aftalen Korrektion af åbningsbalancens værdiansættelser Beregning af jordsalgsindtægter vs. aftaleforudsætning (Nordby) Beregning af jordsalgsindtægter vs. aftaleforudsætning (flyvestation) Analyse af udskrivningsgrundlaget vs. aftaleforudsætningen Befolkningsudviklingen vs. aftaleforudsætningen Analyse af synergieffekter og omkostningsreduktioner Analyse af befolkningstallet og udskrivningsgrundlaget Analyse af aftalens juridiske status Analyse af mulighed for civilt søgsmål ift. sammenlægningsaftalen Analyse af realiseret renteoptimering Analyse af kurstab og omkostninger ved låneomlægning Analyse af muligheder for låneomlægning Analyse af forskellige løsningsmodeller Analyse af mulighed for konsortiedannelse vedr. flyvestation I foråret er der afviklet 34 møder på lokalt og ministerielt niveau, hvor kommunens økonomiske grundlag er blevet drøftet. Aktivitet Antal Møde med Indenrigs- og Sundhedsministeren 1 Møde med Eksterne politiske nøglepersoner 3 Møde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Furesø Kommunes embedsmænd 5 Møde med følgegruppen 4 Formøde med politikere, revision og advokat til møder mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriets og kommunens embedsmænd 5 Med i Forhandlingsudvalget 4 Borgermøde/cafemøde 1 Møde i Furesøgruppen/kaffeklubben 3 Møde om Konsortiedannelse Flyvestation 5 Møde med forsvarsministeriets departement og etablissementtjeneste 2 SIDE 4

5 Hvad har Furesø Kommune gjort for at leve op til sammenlægningsaftalen? I de politiske udmeldinger fra Christiansborg har der været lagt vægt på, at Furesø Byråd og kommunens medarbejdere selv har levet op til sammenlægningsaftalens forudsætninger om at skabe en kommune, der udnytter de synergieffekter og driftsoptimeringer, som kommunesammenlægningen og kommunalreformen åbnede mulighed for. I sammenlægningsaftalen fra den 22. maj 2005 var det således forudsat, at kommunen aktivt skulle medvirke til effektivisering af kommunens driftsudgifter. Der var således indlagt en forventning om, at byrådet skulle realisere synergieffekter for i alt 30 mio. kr. i perioden Kommunen har på den baggrund redegjort for dette arbejde over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det fremgår heraf, at kommunen siden sammenlægningen har arbejdet aktivt for at bringe driftsudgifterne ned. Det er sket gennem serviceharmoniseringer på de store driftsområder, ændringer i strukturen på skole- og daginstitutionsområdet, bedre organisering af de administrative og borgervendte processer, digitalisering, organisatorisk og kompetencemæssig udvikling af ledelsessystemet, personaleudvikling og nedbringelse af sygefravær. Resultaterne af den indsats kan direkte aflæses i en række centrale nøgletal for driftsudgifterne, serviceniveauet, administrationsomkostningerne og personaleudviklingen. Tallene dokumenterer, at kommunen fuldt ud har leveret sin del af de forpligtelser, der blev aftalt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bl.a. har de initiativer, som Furesø Byråd har gennemført, betydet: at kommunen har bremset opdriften i udgifterne gennem besparelser på ca. 120 mio. kr. fra 2007 til Derved er nettodriftsudgifter i perioden reduceret fra at ligge 0,2 % over sammenligningskommunerne til 2,5 % under. Udgifterne i faste priser er i perioden steget med 4 %, hvor de for landet som helhed er steget med 7 %. at kommunens serviceniveau fra 2007 til 2010 er reduceret fra indeks 1,11 til 1,06 i forhold til landsgennemsnittet. Det har således ikke været muligt under de givne økonomiske vilkår at fastholde det hidtidige serviceniveau, som det ellers var forudsat i sammenlægningsaftalen. at kommunens administrationsudgifter i perioden blev reduceret med 18 procent. Ud over de resultater, som kommunen allerede har opnået, har Furesø Byråd ved budgetvedtagelsen for 2010 fastsat de økonomiske målsætninger for effektivisering og afbureaukratisering i perioden Det betyder, at der forude venter kommunen et arbejde med at realisere de politisk vedtagne målsætninger, der samlet udgør 13,5 mio. kr. i 2010 stigende til 39 mio. kr. i Byrådet har således store ambitioner for kommunens fremadrettede indsats. Det er ambitionen, at Furesø Kommune skal være en innovativ organisation, der fleksibelt tilpasser sig nye krav og vilkår. Økonomien i kommunerne er en stor udfordring i disse år, og derfor er det nødvendigt at finde nye metoder til at effektivisere og nytænke administration og drift, hvis kommunen i de kommende år skal leve op til de politiske ambitioner. Siden sammenlægningen har Furesø Kommune arbejdet målrettet på at sikre en bæredygtig økonomi. Det har resulteret i en lang række budgetreduktioner, som er blevet udmøntet i form af reelle besparelser, ændrede arbejdsgange, digitaliserings-/effektiviseringsprojekter m.v. SIDE 5

6 Kommunens indsats fremgår tydeligt af nøgletallene for nettodriftsudgifter, serviceudgifter og administrationsudgifter. På alle disse parametre er kommunens udvikling positiv, og udviklingen er mere markant end i hovedstadsregionen eller på landsplan. Furesø Kommune har dermed lagt grunden for også i de kommende år at arbejde intensivt for at sikre kommunens økonomi. Forudsætningerne om at der aktivt skulle indhentes synergieffekter for 30 mio. kr. i perioden er således opfyldt. De særlige økonomiske udfordringer, som kommunen står overfor i de kommende år, skyldes således ikke en manglende indsats fra kommunens side. Tværtimod har kommunen optimeret driften og realiseret stordriftsfordele på administrationen på et betydeligt højere niveau end forudsat i selve sammenlægningsaftalen og i de analyser, som blev udarbejdet forud for gennemførelse af kommunalreformen. Baggrund og løsningsmuligheder I følgende kan du læse om det økonomiske grundlag for Furesøaftalen. Læs bl.a. om, hvordan åbningsbalancen blev beregnet, og hvilke konsekvenser dette har for Furesø Kommune. Hvilke løsningsmuligheder har kommunen, og hvad kan kommunen gøre i relation til Furesøaftalen? Åbningsbalancen Furesø Kommune betaler i dag 220 mio. kr. årligt i renter og afdrag på den gæld, som kommunen overtog ved sammenlægningen. Gælden udgør i dag mio. kr. Skal kommunen kunne fungere i overensstemmelse med forudsætningerne i sammenlægningsaftalen, er det nødvendigt at reducere de samlede ydelser med mindst 100 mio. kr. om året. Den økonomiske kompensation, der blev givet til Furesø Kommune i 2005 i forbindelse med sammenlægningsaftalen (også kaldet Furesøaftalen), er beregnet ud fra den såkaldte åbningsbalance, som viser forskellen i formuestilling ved sammenlægningen mellem Farum og Værløse kommuner. Der blev kun afsat tre uger til det økonomiske analysearbejde, og trods protester fra de to kommuner over den korte tid til analysearbejdet blev formueforskellen opgjort til 1,2 mia. kr. på et ufuldstændigt grundlag. Dette beløb dannede udgangspunkt for udformningen af den økonomiske kompensation til den nye kommune. Hertil blev dog lagt et skønsmæssigt beløb på 800 mio. kr. som følge af de særlige leasingarrangementer og bygningsmassens karakter. I alt landede formueforskellen altså på 2 mia. kr., men en retvisende opgørelse efter samme opgørelsesmetode viser i dag en betydelig større formueforskel. Hertil kommer et flercifret millionbeløb som følge af bristede samfundsøkonomiske forudsætninger samt et beløb på 300 mio. kr. til en udfasning af den differentierede skat. Disse beregninger giver en god forklaring på, hvor forudsætningerne i aftalen er bristede, og hvorfor Furesø Kommune ikke kan fungere i økonomisk balance således som forudsat i sammenlægningsaftalen. Konsekvenser Konsekvenserne er uoverskuelige, hvis den økonomiske kompensation ikke bliver justeret i overensstemmelse med aftalen. Allerede i 2013 vil kommunens kassebeholdning blive negativ, og når den SIDE 6

7 differentierede skat ophører ved udgangen af 2014, vil Furesø Kommune hvert år mangle yderligere 125 mio. kr. Når særtilskuddene ophører i 2021, vil underskuddet hvert år vokse med 225 mio. kr. Kommunen risikerer således at blive sat under administration af Indenrigs- og Sundhedsministeriet - antageligt allerede i Muligheder a. Harmonisering af skatten: Skatten kunne teoretisk set harmoniseres på et gennemsnit af de to nuværende niveauer i Farum og Værløse. Aftalen fastslår imidlertid, at borgerne i den tidligere Værløse Kommune - heller ikke når den differentierede skat ophører i skal betale for det underskud, der skyldes de finansielle forpligtelser. Hæver byrådet skatten, vil det være i strid med den forudsætning i sammenlægningsaftalen om, at borgerne i den tidligere Værløse Kommune ikke skal betale for de særlige økonomiske forhold i den tidligere Farum Kommune. b. Besparelser: Sammenlægningsaftalen fastslår, at Furesø Kommune skal opretholde det samme serviceniveau, som eksisterede i de to kommuner før sammenlægningen. Det vil ikke være muligt gennem besparelser at afvikle gælden og de afledte finansieringsudgifter, uden at dette vil medføre et uacceptabelt og urealistisk fald i serviceniveauet, som vil bringe serviceniveauet under de kommuner, vi normalt sammenligner os med. c. Låneomlægning: Kommunen har løbende forsøgt at optimere lånesammensætningen bl.a. gennem såkaldte SWAP-aftaler efter konsultationer med Indenrigsministeriet. Imidlertid har disse bestræbelser ikke i praksis kunnet reducere rente- og afdragsprofilen væsentligt og vil heller ikke kunne gøre det i fremtiden. Samlet set er konklusionen, at Furesø Kommune ikke har mulighed for selv at løse problemerne inden for aftalens rammer. Hvad bør der gøres? Under forhandlingerne i 2005 pegede de to kommuner på gældssanering som den eneste rigtige og holdbare løsning for at skabe økonomisk balance. Denne løsning peger vi fortsat på. Den bedste løsning ville være en omlægning af lånet til et fast lavt forrentet statslån. En omlægning til statslån med en rente og en løbetid, som er afpasset, så det letter kommunens ydelser med 100 mio. kr. årligt, vil være en konkret løsning, der kan sikre en bæredygtig økonomi. En sådan løsning vil skulle vedtages af Folketinget og optages i Finansloven. SIDE 7

8 Borgermøde den 20. maj 2010 Furesø Kommune Rådhustorvet Farum Furesø Kommune Rådhustorvet Farum Oplag: 200 Udgivet: Den 20. maj 2010 Oplag: 200 Udgivet: 20. maj SIDE 8