Hypertensionsbehandling en ny æra?
|
|
- Sigrid Christoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 996 KARDIOLOGI Hypertensionsbehandling en ny æra? Benny Ehrenreich Bør vi revurdere vore rutiner for kontrol af blodtryk? Dette spørgsmål blev for nylig stillet i British Medical Journal. Forfatteren til følgende artikel i Månedsskriftet er praktiserende læge og gennemgår og kommenterer den nye viden. De vigtigste fund er, at der kan sættes spørgsmålstegn ved værdien af hyppige kontroller med medicinjusteringer. Læs artiklen og overvej din egen daglige praksis. BIOGRAFI: Forfatteren er praktiserende læge og en af Månedsskriftets faste litteraturreferenter. FORFATTERS ADRESSE: Borups Allé 1, 1. t.v., 2200 København N. ehrenreich@dadlnet.dk Blodtrykket (BT) blev første gang demonstreret og målt af den engelske præst og naturvidenskabsmand Stephen Hales i Da han stak et messingrør i en hoppes arteria carotis og forbandt et næsten tre meter langt glasrør til messingrøret, skrev han efterfølgende i Statical Essays:»Then untying the Ligature on the Artery, the Blood rose in the Tube eight Feet three inches perpendicular above the level of the left Ventricle of the Heart«. Det menneskelige BT ligger normalt på en lidt lavere værdi, og målingen af det sker nu om dage ublodigt og meget mindre dramatisk, selvom omhu stadig er påkrævet (Fig. 1). At blodtrykket har en indflydelse på helbredet har i mange år været kendt, og forhøjet BT er forsøgt behandlet, først med åreladning siden med diverse medikamenter. I 1950 erne og 1960 erne bredte der sig en erkendelse af, at blodtrykket var en af flere faktorer, der påvirkede risikoen for kardiovaskulær sygdom (CVD) og apopleksi. Framingham-studierne viste en tiltagende risiko, jo flere risikofaktorer der var til stede i form af forhøjet kolesterol, diabetes, rygning og forhøjet BT. Risikofaktorernes enkelte bidrag var additive og gav samlet en risiko for CVD (Fig. 2). At det hjælper at sænke blodtrykket for at forebygge CVD og apopleksi, har man ligeledes vidst længe. For hver 2 mmhgreduktion i det systoliske BT falder risi-
2 K ARDIOLOGI 997 koen for CVD med 7% og for apopleksi med 10% (1). Imidlertid er det ikke muligt at eliminere risikoen helt. Der forekommer knap apopleksier i Danmark årligt, heraf skønnes ca at være forårsaget af forhøjet BT, men selv med effektiv BT-sænkende behandling vil kun ca af dem kunne forhindres (2). I 1980 erne og 1990 erne definerede WHO hypertension som systolisk BT (sysbt) 160 mmhg og diastolisk BT (diabt) 95 mmhg,»borderline hypertension«var sysbt på mmhg og diabt på mmhg, mens normalt BT blev defineret som BT< 140/90 (3). I den nyeste kliniske vejledning er hypertension defineret som BT 140/90 (4). I amerikanske guidelines defineres præhypertension som /80 89 mmhg (5), så hvis udviklingen fortsætter, vil behandlingsmålene blive sat yderlige ned i de kommende år. Hypertensionsbehandlingen har til formål at sænke blodtrykket til normalværdier, og man regulerer medicinen, til det ønskelige mål er nået. Herefter anbefales 1 2 årlige BT-kontroller livslangt. Der har gennem de seneste mange år været konsensus om at behandle hypertension efter disse retningslinjer. Der presses på blandt hypertensionslæger for en mere aggressiv opsporings- og behandlingsstrategi, idet de påpeger at:»halvdelen af eksisterende hypertonikere (ca. 1 mio. danskere) ikke ved, at de er det; kun halvdelen af dem, der ved, de har for højt BT, er i behandling, og blandt dem, der er i behandling, når kun en tredjedel behandlingsmålet«(6). Mange tiltag har været forsøgt for at optimere behandlingen af for højt BT, men selv i undersøgelser, hvor der har Fig. 1. Da Stephen Hales i 1733 forbandt et messingrør til en hoppes arteria carotis skrev han efterfølgende i Statical Essays:»... Then untying the ligature on the Artery, the Blood rose in the Tube eight Feet three inches perpendicular above the level of the left Ventricle of the Heart«. (1 fod = 0,3048 meter; 1 inch = 2,54 centimeter.) været stram kontrol og velmotiverede udvalgte patienter, når kun ca. halvdelen behandlingsmålet. I en undersøgelse, hvor patienterne fik mulighed for at måle BT hjemme og få online-støtte og -råd af en farmaceut, nåede godt halvdelen velkontrolleret BT, mens den sædvanlige kontrol i praksis og hjemme-bt alene kun havde en behandlingssucces på 30 36% (7). Der er enighed om, at hypertension bedst varetages i almen praksis. Her fylder hypertensionsbehandling i form af indstilling af behandling og løbende kontrol en stor del af tiden. 3 6% af konsultationerne handlede i 1993 om forhøjet BT,
3 998 KARDIOLOGI 8 year probality per Systolic B.P Cholesterol: Glucose intol: Cigrarettes: ECG-LHV: Fig. 2. Risikoen for, at en 40-årig mand udvikler koronar hjertesygdom inden for en 8-års-periode, sat i relation til blodtryksforhøjelse alene og i relation til addition af flere risikofaktorer. (Data fra Framinghamundersøgelserne) ECG-LVH = hypertrofi af venstre ventrikel bedømt ud fra EKG. og dette tal er sandsynligvis vokset en del siden. Ny viden fra metaanalyse I BMJ fra 23. maj 2009 er der en stort opsat metaanalyse af M.R. Law, J.K. Norris og N.J. Wald. De har lavet en metaanalyse på randomiserede hypertensionsstudier fra perioden fundet ved Med- Line-søgning. Formålet var at kvantificere effekten af de forskellige antihypertensiva og belyse, hvem der bør have behandling. Resultaterne blev sammenholdt med resultaterne fra den hidtil største metaanalyse af kohortestudier, der indbefattede mennesker (1). Forfatternes forskningsspørgsmål var: 1) Har β-blokkere en speciel forebyggende effekt på CVD ud over den blodtrykssænkende? 2) Afhænger den forebyggende effekt af blodtrykssænkede medicin på CVD og apopleksi af, om patienterne har CVD i forvejen eller ikke? 3) Er det alene den blodtrykssænkende effekt, der forklarer den forebyggende effekt på CVD og apopleksi? 4) Er det kun mennesker med højt BT, der bør behandles?
4 K ARDIOLOGI 999 Kardiovaskulær sygdom Apopleksi Gruppe Antal RR (95% KI) Antal RR (95% KI) Ingen CVD ,79 (0,72 0,86) ,54 (0,45 0,65) Tidligere CVD ,76 (0,68 0,86) 984 0,65 (0,53 0,80) Tidligere apopleksi 567 0,79 (0,62 1,00) ,66 (0,56 0,79) Samlet ,78 (0,73 0,83) ,59 (0,52 0,67) Kohortestudier ,75 (0,73 0,77) ,64 (0,62 0,66) Tabel 1. Relativ risiko (RR)-estimater og antal events for kardiovaskulær sygdom (CVD) og apopleksi ved en standardiseret blodtryksreduktion på 10 mmhg systolisk og 5 mmhg diastolisk. 95% KI = 95 % konfidensinterval. 5) Hvad er den kvantitative effekt af at tage et eller flere blodtrykssænkende midler i forhold til dosis, alder og forudgående BT? Metaanalysen omfattede 147 randomiserede studier. I alt deltagere blev kategoriseret inden for tre gensidigt ekskluderende grupper: 1) uden tegn på CVD, 2) anamnese med CVD og 3) tidligere apopleksi. Studierne omhandlede alle blodtrykssænkende medicin og kardiovaskulær sygdom og/eller apopleksi. Data blev analyseret således, at blodtryksreduktion blev standardiseret til 10 mmhg og 5 mmhg for henholdsvis systolisk og diastolisk BT, og hvor der ikke var angivet BT-fald, blev dette estimeret ud fra udgangs-bt og resultater fra en metaanalyse. Antihypertensivas effekt blev sammenlignet i flere af de indgående studier. De fire hovedklasser af blodtrykssænkende medicin er: thiazider, β-blokkere, angiotensin-ii-antagoniseter/angiotensinkonverterende enzym-inhibitorer og Ca ++ - kanal-blokkere. Resultatet af de omfattende analyser gav følgende svar på de stillede spørgsmål: Ad 1) β-blokkere har en specifik effekt hos patienter, der har haft et myokardieinfarkt, idet risikoreduktionen var 29 31%, men den ekstra beskyttende effekt begrænser sig til 1 2 år efter infarktet. Hvis man ser på risikoreduktionen blandt personer der har CVD, men ikke har haft noget infarkt inden for de seneste to år, er den beskyttende effekt af β-blokkere den samme som effekten af de tre øvrige klasser antihypertensiva, nemlig 13 15%. β-blokkere med kardioselektiv og α-blokerende (vasodilaterende) virkning har desuden en præventiv effekt over for hjerteinsufficiens. Ad 2) Der er ingen forskel i den forebyggende effekt af BT-sænkende behandling, uanset om patienterne anamnestisk har CVD, apopleksi eller ingen af delene. Som det fremgår af Tabel 1, er der ingen forskel i den observerede risikoreduktion, der var på 21 24% for CVD og 34 46% for apopleksi, uanset kendt vaskulær status. Ad 3) Alle fire hovedklasser af antihypertensiva reducerede blodtrykket i samme grad og forebyggede CVD i samme omfang, hvilket ikke giver holdepunkt for
5 1000 KARDIOLOGI Kardiovaskulær sygdom Apopleksi SysBT (mmhg) antal RR (95% KI) antal RR (95% KI) ,78 (0,63 0,96) ,77 (0,66 0,90) 27 0,56 (0,26 1,17) ,89 (0,80 0,99) ,75 (0,63 0,89) ,85 (0,76 0,94) ,77 (0,62 0,95) ,86 (0,77 0,96) ,69 (0,60 0,80) ,79 (0,66 0,95) 479 0,66 (0,50 0,87) > ,86 (0,68 1,09) 261 0,58 (0,46 0,74) Alle ,84 (0,81 0,88) ,70 (0,64 0,76) DiaBT (mmhg) antal RR (95% KI) antal RR (95% KI) ,79 (0,65 0,88) 284 0,64 (0,50 0,80) ,85 (0,76 0,94) ,76 (0,62 0,92) ,86 (0,73 1,01) 909 0,76 (0,66 0,88) ,84 (0,76 0,93) ,78 (0,66 0,92) ,88 (0,79 0,97) ,63 (0,56 0,72) > ,74 (0,58 0,94) 332 0,54 (0,42 0,69) Alle ,84 (0,81 0,88) ,70 (0,64 0,76) Tabel 2. Relativ risiko (RR)-estimater og antal events for kardiovaskulær sygdom(cvd) og apopleksi afhængig af udgangsblodtrykket (SysBT og DiaBT). 95 % KI = 95% konfidensinterval. andre virknings mekanismer end blodtryksfaldet. For apopleksi tegnede der sig et lidt andet billede, idet Ca ++ -antagonisterne viste sig at have en større forebyggende effekt og β-blokkere en ringere end de øvrige klasser. Ved brug af Ca-blokker frem for andre var den relative risiko 0,92 (0,84 0,98; p = 0,01), svarende til en risikoreduktion på 33% frem for 27%. β-blokkeres ringere effekt gav en relativ risiko på 1,18 (1,03 1,36; p = 0,02) over for de andre antihypertensiva. Ad 4) Som det fremgår af Tabel 2 er der ikke nogen klar fordel ved kun at behandle patienter med højt BT. En metaregressionsanalyse viste ingen signifikant tendens til mindre effekt ved at behandle lavere BT, hvilket indikerer, at der er en konstant proportional effekt af antipressorbehandling uanset udgangs-bt. Ad 5) På baggrund af analyser af flere studier af effekten af antihypertensiva i standarddoser og i kombinationer beregner forfatterne, at et antihypertensiva reducerer CHD med 24% og apopleksi med 35% hos patienter i aldersgruppen år. Tre antihypertensiva i halv standarddosis reducerer incidensen af CHD med 45% og apopleksi med 60%. Altså næsten den dobbelte effekt. Der er lidt større effekt ved større udgangs-bt, men alderen spiller kun en beskeden rolle på effekten.
6 K ARDIOLOGI 1001 Forfatterne konkluderer, at der generelt er samme effekt af de fire klasser antihypertensiva, at effekten må tilskrives blodtryksreduktionen per se, og at blodtryksniveauet ved behandlingsstart ikke influerer på den relative risikoreduktion. Der er altså en medicinsk fordel ved at sænke BT hos en given patient, der har øget risiko, uanset hans/hendes aktuelle BT. De fastslår på den baggrund, at der kun er minimal fordel ved at måle blodtrykket. Blodtrykssænkende behandling kan halvere risikoen for CVD eller apopleksi, og forfatterne foreslår, at man i stedet for rutine BT-måling rutinemæssigt fokuserer på at sænke blodtrykket. Tolkning af den nye viden To ledere i samme nummer af BMJ tager tråden op og taler om en ny æra for håndteringen af hypertensionsbehandling. I lederen af Richard J. McManus & Jonathan Mant om BT-håndtering i almen praksis refereres der til en undersøgelse i samme BMJ baseret på PROGRESS-studiet og dets 33 måneders opfølgning med BTmålinger hver tredje måned. Variationen og måleusikkerheden ved kontrol af BT evalueres. I undersøgelsen fandt man, at når der blev målt et forhøjet BT efter etableret behandling med f.eks. et BT på 130 mmhg, så var der kun 1% chance for, at et målt BT på 140 mmhg eller højere tre måneder senere var sandt forhøjet. Selvom chancen for at få sande forhøjede værdier steg med tiden, var den kun på ca. 50% efter to år (8). Sammenholdt med resultaterne fra den store metaanalyse konkluderer lederskribenterne, at disse resultater varsler en ny æra for blodtrykshåndteringen, og at BT-manometerets faste plads på lægens skrivebord er truet. De foreslår i stedet konsultationsblodtrykket erstattet af knap så hyppige hjemme-bt-målinger og konsultationer med fokus på tolerabilitet. I»Editors choice«skriver Fiona Godlee:»Når antihypertensiva adskiller sig så lidt fra hinanden i deres effektivitet, og når den opnåede risikoreduktion er uafhængig af blodtryksniveauet ved start af behandlingen, bliver acceptabilitet i form af fravær af bivirkninger det afgørende element i rådgivning og opfølgning af hypertensionspatienter«. Acceptabilitet bør være fokus for opfølgende konsultationer i højere grad end blodtrykket i sig selv. Blodtrykket kan med fordel måles langt sjældnere. I Storbritannien får de praktiserende læger betaling for at kontrollere patienternes BT mindst én gang hver niende måned. Sådanne kontroller er ikke bare dyre og ressourcekrævende, men kan give falske og vildledende informationer. Hvor hurtigt kan den politik ændres, spørges der retorisk af redaktøren af BMJ. Polypillen Afslutningsvis skal det nævnes, at to af de tre forfattere, Law og Ward, i 2003 lancerede polypillen, der kombinerede 1 statin, 3 antihypertensiva i halv dosis, folinsyre og magnyl. De finder i det aktuelle arbejde støtte for deres koncept med at give kombinationsmedicin til alle, der er i risiko, uden al den kontrol, der er forbundet med den aktuelle håndtering af hypertension og CVD-risiko. Det er spørgsmålet, om dette så medfører en større medikalisering; og hvis det er tilfældet, om det så er hensigtsmæssigt, at vi alle skal medicineres, inden vi fylder 70 år. Der bør være et sammenfald mellem
7 1002 KARDIOLOGI individets interesse og samfundets interesse. I dette tilfælde er det klart, at samfundet kan spare store omkostninger ved at nedbringe antallet af CVD-tilfælde og apopleksier, men hvor mange piller skal den enkelte sluge, før det går ud over livskvaliteten? Er hypertensionshåndteringen på vej ind i et paradigmeskift, bør denne dimension medtænkes. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Lewington S, Clarke R, Qizilbash N et al. Prospective Studies Collaboration. Age-specific relevance of usual blood pressure to vascular mortality: a meta-analysis of individual data for one million adults in 61 prospective studies. Lancet 2002;360: Olesen TS. Blodtryksmedicin eliminerer ikke risikoen for apopleksi. Ugeskr Læger 2006;168: Sterndorff B. Forhøjet BT: diagnose/klinik/ behandling: en ABC til Praksis. København: Pfizer, Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis. Klinisk Vejledning, 3. udgave, København: DSAM, Bang LE. Behandling af hypertension Rationel Farmakoterapi 2007: Ibsen H. Hypertension mange flere kan behandles effektivt, Månedsskr Prakt Lægegern 2006;84: Green BB, Cook AJ, Ralston JD et al. Effectiveness of home blood pressure monitoring, web communication, and pharmacist care on hypertension control. JAMA 2008;299: Keenan K, Hayen A, Neal BC et al. Long term monitoring in patients receiving treatment to lower blood pressure. BMJ 2009;338:1260.
Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013
Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Læge,, PhD. studerende Nikolai Hoffmann-Petersen Medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Generelle udfordringer >
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereHypertension er der noget nyt?
K ARDIOLOGI 657 Hypertension er der noget nyt? Jesper Mehlsen Dansk Hypertensionsselskab har udgivet vejledende retningslinjer for behandling af hypertension. De er baseret på de nyeste retningslinjer
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereSammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering
page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereKortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk
Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev
Læs mereAUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS. Svarrapport 2007/2009
AUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2009 Svarrapport 2007/2009 Audit om Hypertension i almen praksis 2. registrering Oktober 20. Udgivet af Audit Projekt Odense J.B. Windsløws Vej 9A 5000 Odense C Forfattere:
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereHÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.
HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose
Læs mereHYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS
HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 27 Svarrapport første registrering efteråret 27 184 praksis fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 1 Hypertension i almen
Læs mereForhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling
4 HIGH BLOOD PRESSURE Forhøjet blodtryk Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om forhøjet blodtryk: Dr. Raths Cellular Health anbefalinger - Dokumenteret
Læs mereFor hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg
HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereLægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne.
Dansk Hypertensionsselskab Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. 1263 København K. Hypertensionsbehandling i Danmark 6. marts 2006 Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus
Læs mereHjemmeblodtryksmåling i almen praksis
Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis 2. udgave 2007 Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis Denne 2. udgave er revideret af professor, ph.d., praktiserende læge Bo Christensen. Koordinator for DSAM s kliniske
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs mereAnnex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler
Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereEn styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereTræn dit blodtryk sundere - sådan gør du
Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den
Læs mere31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereDet 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445
Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til
Læs mereRationel farmakoterapi i den palliative indsats
Rationel farmakoterapi i den palliative indsats Polyfarmaci hvad er problemet? Hvad ønsker borgeren? Gevinsten er mindre Effekten er uforudsigelig Hyppigere bivirkninger Lægemiddelinteraktioner Autonomien
Læs mere25. april Probability of Developing Coronary Heart Disease in 6 years. Women (Aged 35-70) 160 No Yes
25. april 2. gang: Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg 22 Institut for Biostatistik, Århus Universitet MPH. studieår specialmodul Cand. San. uddannelsen. studieår Hvorfor logistisk
Læs mereLægehåndbogen og Patienthåndbogen. Hans Christian Kjeldsen. Praktiserende læge i Grenå. Almen medicinsk redaktør Lægehåndbogen og Patienthåndbogen
Lægehåndbogen og Patienthåndbogen Hans Christian Kjeldsen Praktiserende læge i Grenå Almen medicinsk redaktør Lægehåndbogen og Patienthåndbogen SIDE 1 Lægehåndbogen og Patienthåndbogen Ejes af Danske Regioner
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereRationel farmakoterpi
Rationel farmakoterpi Palle Mark Christensen praktiserende læge, Lægerne Lærkevej, Otterup Lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark Speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, ph.d. Program 09.00-09.45
Læs mereResultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft
Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereKRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
Læs mereMPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Læs mereRisikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.
Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereOptimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereAlternativ behandling dialogen mellem læge og patient
ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereKLARINGSRAPPORT. Hypertensio arterialis. Nr. 9 1999. Dansk Hypertensionsselskab 1999
Nr. 9 1999 Hypertensio arterialis Dansk Hypertensionsselskab 1999 ISSN: 1398 1560 Ad hoc-redaktion: Ib Abildgaard Jacobsen, Lia E. Bang, Niels J. Borrild, Bo F. Feldt-Rasmussen, Henrik Steen Hansen, Hans
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereSaltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser. Lars Ovesen Hjerteforeningen
Saltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser Lars Ovesen Hjerteforeningen Estimeret dagligt saltindtag Blandet kost: Vegetarkost: Animalsk kost: Anbefalet: 10 g/dag 1 g/dag 3 g/dag 5 g/dag Det høje saltindtag
Læs mereVurdering af risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med psoriasis i almen praksis. Følges guidelines?
Aarhus 2015 16 Vurdering af risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med psoriasis i almen praksis. Følges guidelines? Opgave i forskningstræning - Hold 27, Forskningsenheden for almen praksis Forfattere:
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereSygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie
Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Infektionsmedicinske sygeplejersker 11. november 2011 Ph.d., Sygeplejerske Jette Primdahl Indholdet
Læs mereMedicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen
6 FARMACI 07 AUGUST 2014 Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen En aftale mellem Jernbane Allé Apotek i Vanløse og den lokale hjemmepleje har sikret medicingennemgang til knap 500 ældre. Samtidig har
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereNy forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal
Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs merePolyfarmaci og multisygdom
Klinisk Farmakologisk Afdeling Polyfarmaci og multisygdom Klinisk Farmakologisk Afdeling, BFH Mikkel Christensen og Lene Ørskov Reuther Navn (Sidehoved/fod) 1 Dagen i dag - Generelle forhold forhold- tour
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereForebyggelse af livsstilssygdomme
Epidemiologi Forebyggelse af livsstilssygdomme Hvem skal behandles, for at det virker? Af Torben Jørgensen Biografi Torben Jørgensen er uddannet speciallæge i kirurgi. Siden 1997 enhedschef ved det der
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mere1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereTandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje
Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne 426 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Læs mereMorten Frydenberg 25. april 2006
. gang: Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg 26 Afdeling for Biostatistik, Århus Universitet MPH. studieår specialmodul 4 Cand. San. uddannelsen. studieår Hvorfor logistisk regression
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002
Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereRåd om tobaksophør at finde balancen
1098 DEBAT OG KOMMENTARER Råd om tobaksophør at finde balancen Ingen kendte miljøgifte koster tilnærmelsesvis så megen invaliditet og så mange dødsfald som tobak. Og al den lidelse er principielt forebyggelig
Læs mereKLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab
Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,
Læs mereHYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS
HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mereFysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)
Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Hanne Rasmusen Overlæge, ph.d. Sportskardiologisk klinik Kardiologisk afd. Y Bispebjerg Hospital Dødelighed af iskæmisk
Læs mereAngiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter?
Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter? RESUMÉ Højt blodtryk, hjerteinsufficiens og kroniske nyresygdomme kan blandt andet behandles ved påvirkning af renin-angiotensin-systemet
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereUdvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?
Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,
Læs mereHjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning
70 Hjemmeblodtryk Lægeinformation og patientvejledning Udarbejdet af Lia E. Bang, afdelingslæge, ph.d., Rigshospitalet. Hjertecenter, Kardiologisk klinik B Lægeinformation Indikationer I tilfælde af fri
Læs mere