Smerteoplevelse i fysioterapeutisk praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smerteoplevelse i fysioterapeutisk praksis"

Transkript

1 Smerteoplevelse i fysioterapeutisk praksis Et kvalitativt studie Professionshøjskolen UCC Nordsjælland Fysioterapeutuddannelsen Bachelorprojekt udarbejdet af: Gabriela Hildenbrand Hansen Studienummer: 1115 Caroline Feodora Holtse, Studienummer: 1134 Christina Hobolt Hansen Studienummer: 1137 Afleveringsdato: Anslag: Vejleder: Nils Erik Sjöberg Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Professionshøjskolen UCC, Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urette og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. Lov om ophavsret, LBK nr. 618 af 27/06/2001

2 Indhold Abstract (fælles)... 1 Resumé... 1 English abstract... 2 Indledning (fælles)... 4 Baggrund (Gabriela)... 5 Kroppens alarmsystem... 5 Oplevelsen subjektiviteten... 5 Smerteadfærden... 5 Smerte og samfund... 6 Smerte og professionen... 7 Smerte og individ... 8 Udfordringer... 9 Forforståelse (fælles)... 9 Afgrænsning (fælles) Formål (fælles) Forskningsspørgsmål (fælles) Teori (Christina) Smertesystemet Smerteinput til Sansning Regulering og modulering Smertesystemets plasticitet Fra smertesansning til smerteoplevelse - Neuromatrix Bio psyko sociale sygdomsmodel SOC Sense of coherence Sundhedspædagogiske begreber Materiale (fælles) Metode (Caroline) Forløb Metodevalg og design Dataindsamling og -bearbejdning Etiske overvejelser (fælles)... 20

3 Litteratursøgning (fælles) Resultater (fælles) Diskussion (fælles) Diskussion af resultat Diskussion af metode Diskussion af materiale Diskussion af dataindsamling og bearbejdning Konklusion (fælles) Perspektivering(fælles) Referenceliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 Abstract Smerteopfattelse i fysioterapeutisk praksis - et kvalitativt studie Fysioterapeutuddannelsen, Hillerød - UCC Nordsjælland Caroline F. Holtse, Gabriela H. Hansen, Christina H. Hansen, Nils Erik Sjöberg, Resumé Baggrund - Det synes paradoksalt, at smerte står som en af de største lidelser indenfor sundhedsområdet, samtidig med at smertebehandling både er forsknings- og behandlingsmæssigt underprioriteret. Desuden føler patienterne, at de bliver mødt med manglende forståelse. Man er som fysioterapeut nødsaget til at varetage det hele menneske og forstå denne ud fra et komplekst samspil mellem bio-psyko-sociale faktorer. Det kan dog stadig være en udfordring at efterleve dette i praksis grundet stræben efter korte og effektive behandlingsforløb. En konsekvens af dette kan være, at mange smertepatienter har meget langvarige sygdomsforløb og bliver invaliderede, før de modtager en velfungerende behandling. Dette er særdeles omkostningsfuldt for både individ og samfund. Formål - formålet med projektet er at undersøge hvilken opfattelse og tilgang fysioterapeuter i praksis har til patienter med smerte. Materiale - 4 kvindelige fysioterapeuter fra forskellig praksis herunder privatklinik, hospital og smertecenter, blev strategisk udvalgt og indvilgede i at deltage i et semistruktureret interview med udgangspunkt i deres oplevelser med patienter med smerter. Metode - Udgangspunktet for projektet er semistrukturerede interviews, som blev lydoptaget, og herefter transskriberet, analyseret og meningskondenseret. Dette er gjort med baggrund i Kirsti Malteruds beskrevne metoder inden for kvalitativ forskning. Resultater - Der er enighed blandt fysioterapeuterne, at når psykologiske og sociale faktorer spiller en rolle i smerteoplevelsen bliver det komplekst og svært at behandle som fysioterapeut. Alligevel må de forsøge at få patienterne til at arbejde gennem smerten for at undgå negativt adfærdsmønster. Konklusion - Det er essentielt at skabe den gode relation med patienten fra begyndelsen af, og i den forbindelse udvise tillid og anerkendelse over for patientens udsagn gennem hele forløbet. Derudover er der enighed om, at de patienter, hvor psykologiske og kognitive faktorer er dominerende, er komplicerede og krævende for behandleren. Side 1 af 114

5 Perspektivering - Der hersker stadig stor usikkerhed omkring undersøgelser, udredning, behandling og prognose for især de kroniske smertepatienter. Som fysioterapeut kan man være med til at stå i spidsen for, at denne patientgruppe møder forståelse i mødet med vores del af sundhedssektoren. På denne måde kan patienten få et positivt behandlingsforløb og dermed mindskes sygeliggørelse. Nøgleord: Smerte, patienter med smerte, fysioterapeutisk tilgang, fysioterapeutisk opfattelse, Bio-psyko-social English abstract Background - Paradoxically pain is one of the most comprehensive disorders within the healthcare sector, while it is still given a very low priority in this sector. Furthermore the patients feel lack of understanding. As a physiotherapist you need to manage the whole human being and understand this based on a complex correlation between bio-psycho-social factors. It can be a challenge to comply with this in practice do to the aim of effective and short-term treatment. A consequence of this could be longterm illness disabling patients waiting for efficient treatments. This is extremely expensive for both individuals and society. Aim - The aim with this study is to investigate and understand the way physiotherapists in practice see and approach patients suffering from pain. Material - Four female physiotherapists, all from different practices, including private practice, hospital and pain centre, were strategically singled out. They agreed to participate in a semistructured interview, concerning their experiences with patients suffering from pain. Method - This project is based on semi-structured interviews, which were sound recorded. They were thereafter transcribed, analysed and the essence was extracted from the interviews. We used guidelines written by Kirsti Malterud describing the qualitative methods in scientific work. Results - The informants all agreed that it is difficult and complex as a physiotherapist to treat patients suffering from pain, if they also have social and psychological factors to consider. But still, to avoid a negative behavioural pattern, you need to get the patient to work through the pain. Conclusion - It is essential, from the beginning, to create a good relation with the patient, and at the same time show trust and acknowledgement towards the patient s statements throughout the treatment. Furthermore there is unanimity amongst the physiotherapists, that patients are complicated and challenging when psycological and cognitive factors are dominant. Side 2 af 114

6 Perspective - There are uncertainty especially concerning patients suffering from chronic pain, when it comes to examinations, diagnosis, treatment and prognosis. Physiotherapists can be contributors to increase acknowledgement towards this group of patient when encountering. This is a way to give a positive course of treatment and reduce the cause of illness in patients. Keywords: Pain, Patients suffering from pain, physiotherapeutic approach, physiotherapeutic perception, Bio-psycho-social Side 3 af 114

7 Indledning Interessen for smerte og alle dets kompleksiteter tager afsæt i undervisningen både teoretisk men især i praksis, hvor vi har erfaret og oplevet patienter med smerte. Under uddannelsen bliver smerte ofte betragtet ud fra et patientperspektiv. I modsætning hertil kunne være interessant at afdække hvorledes oplevelsen og tilgangen til disse patienter udtrykkes i fysioterapeutisk praksis. Side 4 af 114

8 Baggrund Smerte er et bredt begreb og svært at definere. The International Association in the Study of Pain (IASP) definerer smerte således (1): En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er forbundet med aktuel eller potentiel vævsskade eller beskrevet, som sådan en forelå. Kroppens alarmsystem Smertereaktion er kroppens alarmsystem. Uden dette alarmsystem ville vi ikke være i stand til at mærke om noget er brændende varmt, skarpt, gør ondt eller om noget er livstruende, før det er for sent (2). Smerte siges at være en reaktion fra centralnervesystemet (CNS) der, på baggrund af afferente nerveimpulser, alarmerer kroppen om potentiel fare. Det er en række input, der udløses perifert, som moduleres og reguleres i CNS på vej mod cortex, hvor smerten opfattes og formidles. Smerteoplevelser lagres i hjernen og danner et erfaringsgrundlag, der giver højst individuelle oplevelser, adfærd og fortolkning af efterfølgende smertepåvirkninger. En tidligere smerteoplevelse vil afgøre, om en ny smerte bagatelliseres af personen, der udsættes for smerten, eller om denne opfattes som en alvorlig trussel (3). Oplevelsen subjektiviteten Ifølge IASP s definition er smerte foruden en sensorisk- også en emotionel oplevelse, som kan have angst, frygt og ubehag som følger. Derudover har smerte også et kognitivt aspekt, idet det enkelte menneske forholder sig til smerten ud fra tidligere erfaringer og ud fra sociale og kulturelle baggrunde. Disse komponenter er med til at gøre opfattelsen og oplevelsen af smerte yderst kompleks og individuelt. Derfor vil to mennesker aldrig føle den samme smerte, og det vil være vanskeligt at opnå objektive målinger af smerte (1). Smerteadfærden Det gør sig gældende, at to patienters reaktion på smerten og handlemønstre, smerteadfærden, heller ikke er ens. Generelt gælder det, at kroppen ændrer sig ved påvirkning af smerte, hvor der ses øget opmærksomhed på den udsatte kropsdel, og andre områder glemmes. Man forsøger at undgå Side 5 af 114

9 smerten og den bevægelse, der kan fremprovokere smerten (1, 4). Vi kender alle til det, hvis man har slået foden, forsøger man så vidt muligt at aflaste den, en såkaldt fear avoidance adfærd, hvilket er en særlig karakteristisk reaktion på smerte. Dette kan bidrage til belastning af andre systemer og medvirke til funktionstab. Patienterne fyldes med følelse af hjælpeløshed, afmagt og manglende egenkontrol, idet smerten tager kontrol og bliver styrende for deres liv. Dette indebærer bl.a. at patienterne er nødsaget til at sige fra i sociale sammenhænge, hvor de måske heller ikke møder den forståelse og accept, de har behov for. Patienter med smerte kan således rammes på samtlige aspekter i deres tilværelse, hvor de risikerer at blive hvirvlet ind i en ond cirkel med inaktivitet, isolation og depression til følge, der i sidste ende kan udvikle livsstilssygdomme (1, 3, 4). Smerte og samfund På verdensplan lider en tredjedel af befolkningen af smerter af kronisk art. Halvdelen af patienter med moderate til svære smerter rapporterer dårligt helbred, og 80 %, der vurderer deres helbred som meget dårligt, er kroniske (1, 3). I Danmark lider voksne over 18 år af kroniske - eller hyppigt tilbagevendende smerter, hvor 28 % har været nødt til at stoppe på arbejdsmarkedet. Om året svarer det til, at samfundet bruger ca. 40 milliarder kroner på offentlige ydelser som følge af sygefravær, kontakt til sundhedssektoren og førtidspensionering. Smerte står derfor som et af de største problemområder i sundhedsvæsenet med hyppigste årsager til lidelse, invaliditet og forringet livskvalitet. Det er derfor paradoksalt, at der ses en nedprioritering af denne gruppe af patienter både i sundhedsvæsenet og i medierne, se Figur 1 (3, 5). Figur 1; Viser antal af patienter for en given sygdom i forhold til medieomtalen af tilsvarende sygdomsgruppe (5). Side 6 af 114

10 Af figuren fremgår det, at diabetes- og kræftpatienter omtales i langt større omfang i medierne end patienter med kroniske smerter, dette selvom patientgruppen Kroniske smerter er mere end 3 gange større end de to andre. I tråd med dette ses der endnu ikke implementering af hverken smerteprotokoller eller nationale handlingsplaner, ligeledes er der ingen særlige bevillinger til forskning og udvikling på smerteområdet. Heller ikke formelle krav eller tilbud for uddannelse til at vurdere og behandle patienter med smerte er udarbejdet, og en sådan vidensdeling foregår kun ved periodevis afholdte kurser på smertecentre (1). Smerte og professionen Størstedelen af henvendelser til fysioterapien skyldes somatiske smerter, og behandlingen tager derfor oftest udgangspunkt i det muskuloskeletale. Patienter med smerter med somatisk dominans er lettere at behandle med god effekt, hvorimod det straks bliver mere kompliceret, når smerten er af psykologisk og/eller social dominans (1,3). Man forsøger at finde en årsag og løsning, hvor alt må forklares, hvilket oftest er præget af bio - medicinsk opfattelse, og man kommer som fysioterapeut ofte til at tage udgangspunkt i vanlige undersøgelser og behandlingskoncepter. Det er først i de senere år, at fysioterapeuter er begyndt at arbejde evidensbaseret, hvorfor man stadig må prøve sig frem med de midler, man besidder, og udnytte dette på bedste vis, så det kommer til gavn for patienten (2, 6). Det kan komme patienterne til gode, når behandlingen lykkes, men modsat kan det også være destruktivt for patienten, hvis behandlingen mislykkes. Dette kan medføre et utal af dårlige oplevelser og erfaringer for patienten, hvilket kan have psykiske konsekvenser. Det er først her, måske sent i forløbet, når disse behandlingstiltag ingen effekt viser, at psykosociale-faktorer overvejes og inddrages. Dette kan hurtigt medføre langvarige forløb med utallige lægebesøg, unødige undersøgelser og behandlinger for videre udredning. Patienten risikerer på den måde at blive fastholdt i en sygdomsrolle, hvor fear avoidance og sygdomsadfærd forstærkes og kan være årsag til kronicitet (2, 3). Idet fysioterapi nu betragtes som et selvstændigt professionsområde, er det af betydning, at fysioterapeuten fortsat er i stand til at gribe ind og tage beslutninger omkring patientforløbene, selv når psyko-sociale faktorer bliver dominerende. Da smerte ikke nødvendigvis manifesterer sig somatisk, må man, som sundhedsprofessionel i mødet med patienten med smerte, være nødt til at varetage det hele menneske og have indblik i disse psyko-sociale faktorer (7). Side 7 af 114

11 Uddannelsen, som bygger på viden om og studier af mennesket, dets bevægelser og funktionsevne, introducerer også den studerende til, at behandlingen må betragtes som et komplekst samspil mellem disse bio-psyko-sociale faktorer. På trods af at dette er implementeret i uddannelsen, kan det være en udfordring at efterleve dette i praksis, fordi man som sundhedsprofessionel stadig tilstræber, at patienterne skal repareres og at resultat af behandlingen hurtig kan ses (2, 8). Ifølge et studie fra 2008 af Overmeer m.fl. har efteruddannelse i bio-psyko-socialt-orienterede fag medført, at fysioterapeuterne blev mere bevidste omkring psykosociale faktorer bl.a. i deres anamneseoptag (9). Smerte og individ Træthed, depression, nedtrykthed, inaktivitet og isolation er faktorer, der ofte spiller ind især hos patienter med længerevarende smerte. De fremstiller sig selv som værende smilende, velklædte og ordentlige, for på den måde at opretholde en facade over for dem selv og omverdenen. De virker derfor udadtil upåvirket af smerten, og derfor er der en tendens til at de møder mistillid fra sundhedspersonale. Det kan medvirke til, at patienterne sygeliggøres med forringet livskvalitet og øget invaliditet til følge, hvilket kunne forsøges mindsket ved at sætte patient i centrum for egen behandling (1, 10). I et studie fra 2008 af Cooper m.fl. redegøres der for 6 faktorer, der gør sig gældende i forbindelse med, at patienten føler sig i centrum for behandlingen, herunder bl.a. kommunikation, information og beslutningstagen, hvilket kan være medvirkende til et succesfuldt forløb (11). Dårlige oplevelser derimod medfører, at patienterne vil søge ny behandler eller andre behandlingsmuligheder og risikerer at blive såkaldte shoppere 1. En shopper er omkostningsfuld for samfundet, grundet utal af undersøgelser og behandlinger. Det er også omkostningsfuldt for den enkelte patient, der oftest er voldsomt invalideret af både fysisk og psykisk smerte (3). Smertecenter bliver oftest patientens sidste udvej, der, som tværfagligt team, giver patienterne de fornødne redskaber til at kunne mestre og håndtere et liv med smerter. De føler sig forstået og hørt, hvilket mange patienter finder fortrøstningsfuldt. Det er dog først sent i forløbet, at patienten viderestilles til denne behandling, og til trods for, at de nu er henvist til et smertecenter, risikerer de en ventetid på 1-2 år, før de kan komme i behandling. Patienterne må dog også her være bevidste om, at de skal være aktive samarbejdspartnere og medbestemmende for egen behandling, hvor fysioterapeutens rolle bliver at yde hjælp til selvhjælp (1,12). 1 Shopper en patient der jævnligt skifter behandler. Side 8 af 114

12 Udfordringer Fysioterapeuten i Danmark bliver i løbet af uddannelsen introduceret til nogle af de gængse redskaber, der kan bruges i forhold til at møde patienter med smerter. Foruden at redegøre for fysiologiske og anatomiske forhold, skal man også forholde sig til mennesket som helhed. I ovennævnte baggrundsmateriale har vi set, at mange smertepatienter har meget langvarige sygdomsforløb og bliver invaliderede, før de modtager en velfungerende behandling. Dette er særdeles omkostningsfuldt for både individ og samfund. Patienter udtrykker, at de først møder forståelse sidst i behandlingsforløbet, og dette synes øjensynligt ikke ændret. Den største udfordring må være at sammensætte den mest optimale behandling fra begyndelsen. En del af vores forforståelse handler netop om en manglende indsigt i og viden omkring: Patientens smerte Bio-psyko-sociale faktorer Teoretisk viden og brugen af denne i praksis Forforståelse Vi har, i forbindelse med uddannelsen, fået indblik og oplevelser, der alt sammen er medvirkende til at tegne vores forforståelse, hvilken vi kort vil skitsere nedenfor. Vi har en forestilling om, at fysioterapeuter har meget forskellig tilgang til patienterne afhængig af praksis. - På klinik er fokus diagnostik, årsag til smerten, stræben efter at behandle og fjerne smerten. Tiden afsat pr. behandling, samt brugerbetaling ses som essentiel faktor i forbindelse med behandlingstiltagene. - På hospital skal behandlingen foregå hurtigt og effektivt, da patienterne skal udskrives hurtigst muligt grundet økonomiske forhold. Den primære kilde for smertereducering er analgetisk. Der tages kun højde for den behandling, der er nødvendig lige her og nu, samt de logistiske forhold der skal stemme overens, før patienten kan komme tilbage til eget hjem. - Smertecenteret formår i højere grad at inddrage de sociale og psykiske perspektiver, smerte også indebærer, hvormed fokus i behandlingen bliver at give patienten redskaber til at håndtere smerten. Fysioterapeuterne på stedet er kompetente til at varetage patienter med smerte, men de psykosociale faktorer kan komme til at overskygge eventuelle fysiske vævsskader. Side 9 af 114

13 Afgrænsning Gennem uddannelsen lærer vi om smerte ud fra et patientperspektiv, og bliver oplyst om patienternes erfaringer og oplevelser, om hvor lidt de føler sig forstået og hvor meget de føler sig forsømt af samfundet, hvor de, som en af de største patientgrupper, fylder ganske lidt. Hvordan, de forstås og håndteres blandt fysioterapeuter i praksis, står uklart for os. Det synes derfor relevant at undersøge nærmere, idet vi som fysioterapeuter før eller siden stifter bekendtskab med disse patienter i deres behandlingsforløb. I den forbindelse kunne andre fysioterapeuters erfaringer og holdninger til dette emne bidrage til oplysning. Formål Vi ønsker derfor, på baggrund af interviews, at forstå hvilke aspekter, der gør sig gældende for fysioterapeuter i mødet med patienter med smerter i forskellige kontekster. Dette leder til Forskningsspørgsmål Hvordan oplever fysioterapeuten mødet med patienten med smerte og hvordan kommer det til udtryk i praksis? Operationelle definitioner Oplever - Tanker, holdninger, forforståelsen, subjektiv forståelse af en given situation Fysioterapeuten - Fire fysioterapeuter fra forskellig praksis hhv. klinik, hospital og smertecenter Mødet - Hele interaktionen i et behandlingsforløb, fra 1. konsultation til endt forløb. Patient med smerte - Patient som i en eller anden grad har været påvirket af smerte og af denne grund har søgt eller fået fysioterapeutisk behandling. Udtryk - Hvilken behandling iværksættes, interaktionen mellem patient og fysioterapeut, kropssprog, verbale og nonverbale reaktioner. Praksis - Hospital, privatklinik og smertecenter Side 10 af 114

14 Teori Til bearbejdning af empirisk data er følgende teorier og modeller udvalgt: Smertemekanismer og teorier herunder Melzack s smerteteori, Antonovsky s Sense of Coherence (SOC), Bio-psykosocial sygdomsmodel, da vi mener, de kan bidrage til at belyse vores problemstilling. Vi vil desuden gøre rede for enkelte af sundhedspædagogiske kernebegreber, der kan være relevante i forhold til fysioterapeutisk praksis. De enkelte teorier vil blive gennemgået nedenfor. Smertesystemet Smerte forbindes oftest med en fysiologisk tilstand og kan inddeles efter varigheden af smerteoplevelsen (4). Akut smerte. En kortvarig (3-6 måneder lang) smerteperiode, der er knyttet til vævsskade og inflammatoriske processer. Subakut smerte. En kortvarig (3-6 måneder lang) smerteperiode, hvor vævet ikke er helet efter en skade, men hvor bl.a. inflammationen er forsvundet. Kronisk smerte. Vedvarende smerteperiode (ud over 3-6 måneder), hvor vævskaden bør være helet, inflammation er væk og der ikke ses en sammenhæng mellem smerter og vævsskade. Den fysiologiske tilstand optræder på baggrund af stimuli, der påvirker nociceptorer, der ligger som frie nerveender i vævet. Denne stimulus ledes via afferente tynde nervefibre primært umyeliniseret C-fibre til baghornet på rygmarvsniveau. Her findes sensoriske celler, bl.a. de multireceptive Wide dynamic range - celler (WDR), der responderer på adskillige stimuli fra forskelligt væv og har dermed store modtagerområder. WDR-cellerne på rygmarvsniveau indgår i betydningen for modulering og regulering af impulsernes videre forløb til hjernen (3). Side 11 af 114

15 Smerteinput til Sansning Regulering og modulering Melzack og Wall introducerede i 1960 erne den såkaldte Gate-control theory. Den tager udgangspunkt i, at aktivitet fra bl.a. tykke, myeliniserede Aβ-nervefibre kan hindre eller hæmme den nociceptive aktivitet fra C-nervefibre til hjernen, hvilket sker via et såkaldt interneuron beliggende i den grå substans (SG) (Figur 2). Denne interneuron videresender det dominerende input til transmissionscellen, WDR, hvormed denne impuls sendes via spinothalamiske baner til kerneområder i hjernen, hvor descenderende smerteregulerende systemer igangsættes (3, 4). Figur 2; Smertestimuli moduleres og reguleres i gate control systemet på vej mod CNS (4). Aktiveringen af disse systemer bidrager til en analgetisk reaktion, hvormed nye udefra påvirkende nociceptiv stimuli hæmmes. Der sker desuden også en ascenderende regulering, som inddeles i direkte og inddirekte baner alt efter, hvordan smerte impulsen blokeres eller bearbejdes på vej mod CNS. Hæmmende og fremmende systemer medvirker til, at smertesystemet er dynamisk og er i stand til at ændre karakter. Dette er hensigtsmæssigt når vævsskade er ophørt, hvor smerten kan begrænses eller afbrydes. Det kan dog også have indflydelse på de vedvarende smerter, der ses ved kroniske tilstande (3). Smertesystemets plasticitet Smertesystemet besidder altså en vis plasticitet, hvorpå systemet kan ændre sit respons afhængig af smertestimulussens varighed og styrke samt hvilket væv, der er påvirket. Der vil allerede ske neuroplastiske perifere ændringer efter få sekunder, som kan udvikle sig til at blive mere omfattende ved længerevarende aktivitet af nociceptiv stimuli, hvormed større områder påvirkes. Side 12 af 114

16 Dette skaber nedsat smertetærskel og kan give en hyperalgetisk tilstand i det omkringliggende væv. Alt dette medfører, at yderligere kerneområder i hjernen aktiveres, med ændring i nervesystemets responskarakteristika med udvikling af hyperexcitabilitet, hvormed smerten overgår til at blive en kronisk tilstand. Den udbredte aktivering af adskillige hjerneområder må siges at gøre smerteoplevelsen både nuanceret og kompleks. Smerte er ikke bare et passivt system i periferien men multidimensionel og dynamisk (3). Impulserne fra periferien er egentlig lig hvilken som helst anden impuls, indtil de reguleres og moduleres i rygmarvens baghorn og kan først italesættes som smerte, når det genereres i cortex (3). Fra smertesansning til smerteoplevelse - Neuromatrix Som smerteteoretisk referenceramme er Melzack s the body self neuromatrix theory (Figur 3) blevet brugt for at skabe overblik over, hvordan forskellige faktorer påvirker individet og integreres i hjernen og er baggrund for individets smerteadfærd. The body self bygger på, at kroppen er afbildet i hjernen, i det neurale netværk, som en hel krop. Det er hjernen, der opfatter smerten ud fra input fra 3 dimensioner (4), Sensorisk diskriminativ, dækker over de impulser, der ledes fra periferien til CNS og giver en ide om hvor og hvilken vævspåvirkning, der er tale om. Kognitiv evaluativ, som dækker over, hvordan vi opfatter og tolker denne påvirkning. Affektiv motivationel, tilknyttes de følelsesmæssige reaktioner og handlinger, der er på smertepåvirkningen. Disse 3 dimensioner producerer samlet det output, der skaber smerteoplevelsen og -adfærden, som af Melzack betegnes neurosignaturen og indbefatter alle dimensionerne, tidligere erfaringer, bevidste og ubevidste handlemønstre samt copingstrategier (4). Figur 3; Melzack s neuromatrix model. Kroppen modtager input gennem 3 dimensioner, der skaber et output (13). Side 13 af 114

17 Det var i forbindelse med udforskningen af fantomsmerter, at denne forklaringsmodel blev udarbejdet. Det har betydning for forståelsen af, at selve sanseopfattelsen rent faktisk er indlejret i hjernen, hvori oplevelsen produceres. Dermed kan perifere stimuli fremkalde en smerteoplevelse, men udgør i sig selv ikke smerteoplevelsen (4). Vi kan med Melzack s smerteteori belyse smerte som et multidimensionalt fænomen og bidrage til en forklaring af, at smerte ikke kun kan manifestere sig fysisk men afhænger også af psykologiske processer hos individet, såsom tidligere erfaringer, angst og depression. Dette er medvirkende til at tilvejebringe en forståelse af individets adfærd i forhold til smerte, hvorfor de reagerer, som de gør, og hvad der ligger til grund for deres tanker. Bio psyko sociale sygdomsmodel Fysioterapi har kroppen som kerneområde, hvordan bevægelse via kroppen skabes, styres, bevares og genlæres. Fysioterapi er således en sundhedsvidenskab og dermed en kobling af både natur-, human- og samfundsvidenskabelige teorier, der ikke udkonkurrerer, men snarere komplementerer hinanden, fordi de kan skabe en forståelsesramme af helheden og er behjælpelig til at løse problemstillinger i praksis. Det tager bl.a. afsæt i den bio-psyko-sociale sygdomsmodel (Figur 4), hvor mennesket skal forstås som et komplekst system, der, foruden at blive betragtet som en biologisk organisme, også må forstås som et aktivt levende væsen med individuelle behov, der interagerer i et større socialt system (7). Figur 4; Den bio- psyko- sociale sygdomsmodel. Sundhed og sygdom må betragtes som dynamisk sammenspil mellem psykologiske, biologiske og sociale faktorer (14). Side 14 af 114

18 Den bio-psyko-sociale model bliver dermed et redskab, der kan anvendes i praksis til at anskueliggøre patienternes funktionsevne ud fra et helhedssyn, både på et biologisk eller kropsligt plan, et individuelt aktivitetsplan og på et socialt deltagelsesplan. Denne fælles forståelsesramme (ICF) er med til at sikre, at der i samarbejde med patienten bliver defineret relevante og faglige målsætninger, der er i overensstemmelse med dennes livssituation, således at patienten opnår størst muligt uafhængighed og deltagelse i sociale sammenhænge (7). Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel er blevet inddraget som begrebsmodel til forståelse af årsagssammenhængene for smerte, hvordan fysioterapeuten gør brug af dette i interaktionen med patienterne og give et indblik i hvilken sygdomsopfattelse, der kommer til udtryk i praksis. SOC Sense of coherence Aaron Antonovsky, medicinsk sociolog, har på baggrund af hans interesse for, hvad der skaber sundhed de salutogenetiske faktorer, udviklet konceptet SOC, med udgangspunkt i tidligere udviklede stressmodeller. Han er en af hovedpionererne for at flytte sundhedsopfattelsens fokus fra risiko- og patogenetiske faktorer til, hvilke ressourcer og mestringsstrategier individet besidder. SOC er et psykologisk begreb, hvor en persons sundhedstilstand afhænger af psykologiske faktorer centreret omkring individets holdning til omverdenen og eget liv. Det er altså individets tillid til, at virkeligheden er håndterbar, meningsfuld og begribelig. SOC anses derfor af Antonovsky som et personlighedstræk. Brugen af denne model i sundhedsarbejdet bygger på at gøre det meningsfuldt og begribeligt for patienten, hvormed dennes situation bliver håndterbar. Patienten får handlekompetence og kan tage ansvar for eget liv, således at patienten formår at vedligeholde den nye tilstand og eventuel forebygge tilbagefald (15). Vi har derfor benyttet denne teori til at sætte fysioterapeuternes valgte intervention i forhold til den reaktion, fysioterapeuten fortæller, patienten har til den pågældende behandling, da denne model i langt højere grad betoner psykologiske faktorer. Sundhedspædagogiske begreber Vi vil kort redegøre for enkelte kernebegreber inden for sundhedspædagogikken (15). Det er begreber, der er medvirkende til at skabe handlekompetence, og som i vores projekt kan illustrere redskaber fysioterapeuter bruger i praksis og hvilke overvejelser, der ligger bag. Side 15 af 114

19 Viden, og indsigt er et vigtigt element i udvikling af handlekompetence, men er ikke nødvendigvis sundhedsfremmende. Viden kan komme til at virke demotiverende og skræmmende, hvis den ikke følges op af f.eks. forandringsstrategier. Handling, patienten er selv involveret i at beslutte at iværksætte pågældende behandling men det, der sættes i gang, skal rette sig mod at skabe sundhedsmæssig forandring. Deltagelse, der her ikke handler om, hvem der tager initiativet, men om den efterfølgende proces der fører frem til en fælles beslutning. Her føres fokus væk fra initiativet og lægges over på dialogen. Side 16 af 114

20 Materiale Indsamling af vores empiriske materiale er sket på baggrund af strategisk udvælgelse (16). For bedst muligt at få afdækket forskningsspørgsmålet: hvordan oplever fysioterapeuten mødet med patienten med smerte og hvordan kommer det til udtryk i praksis, fandt vi det relevant at interviewe flere fysioterapeuter. Med udgangspunkt i en forforståelse af, at patienter med smerter håndteres forskelligt afhængig af praksis, valgte vi at kontakte fysioterapeuter fra hhv. hospital, klinik og specialiseret smerteklinik. Grundet projektets begrænsede størrelse og tidsrum, mente vi, at tre - fire informanter ville være tilstrækkelig til at belyse vores problemstilling. Med en i forvejen eksisterende kontakt til hospitalet, valgte vi at benytte os af denne og på den måde spare tid i vores søgen på informanter. De resterende informanter blev udvalgt og kontaktet ved tilfældig søgning på internettet, hvor tre yderligere informanter ønskede at deltage. Heraf blev der udført to interviews på privatklinikker og et interview på et smertecenter. Materialet præsenteres kort nedenfor (Tabel 1), hvor hver informant har fået tildelt en farve, således det er i overensstemmelse med de transskriberede interviews (Bilag 1-4). Tabel 1; Præsentation af informanterne Baggrund Informant nr. 1 Informant nr. 2 Informant nr. 3 Informant nr. 4 Kvinde, 52 år, uddannet siden 1989, fra Århusskolen. Erfaring: Neurorehabilitering, privatklinik, hospital, langtidsrehabilitering. Kvinde, uddannet siden 2001, fra skolen i København. Erfaring: Sclerosepatienter, apopleksipatienter, senhjerneskadede, hospital, hovedpinecenter, traumecenter, kommunalt, projektleder. Kvinde, uddannet siden 2000 fra Næstvedskolen, Erfaring: Klinik, kort på kursusvirksomhed, hospital terminal afdeling, Kurser:Idrætsrækken, McKenzie, inkontinens, akupunktur, pilates, boldtræning, arvævsbehandling Kvinde, 50 år, uddannet siden Erfaring: Neurologi kommunal genoptræningsklinik, Hospital, klinik. Kurser: McKenzie, pilates og yoga inden for DGI, akupunktur (igangværende) Side 17 af 114

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Nye kurser for fysioterapeuter

Nye kurser for fysioterapeuter SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland - Modul 9 Klinisk ræsonnering og beslutningstagning 15 ECTS

Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland - Modul 9 Klinisk ræsonnering og beslutningstagning 15 ECTS - Modul 9 Klinisk ræsonnering og beslutningstagning 15 ECTS Modulet starter i uge 35 og 6 Modulets tema Modulet retter sig primært mod kliniske patientsituationer og -forløb i relation til udvalgte sygdomme

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 2

Modulbeskrivelse - Modul 2 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning Klinisk undervisning II 1 Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning. Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.dk Fysiske risikofaktorer i arbejdet for fravær over otte uger - kvinder

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

Bent Fuglsbjerg, fys. MHH - Marts 2014. En multidisiplinær indsats

Bent Fuglsbjerg, fys. MHH - Marts 2014. En multidisiplinær indsats En multidisiplinær indsats Baggrund Mangeårigt arbejde med borgere med langvarige dysfunktioner og smerteproblematikker Indblik i sundhedspolitiske diskurser og deres betydning for den udstødningstruede

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Læringsmålene for den kliniske undervisning modul 9 Den studerende kan: Valg af referenceramme

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse Charlotte Knudsen Fredensborg Kommune Præsentation Sygeplejerske Intensiv efteruddannelse Sygeplejerske i hjemmeplejen Visitator Diplomuddannlse

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces

Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces Inge Ris, PT, MR, PhD.-stud. Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi Syddansk Universitet,

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Societal Impact of Pain 2012

Societal Impact of Pain 2012 Societal Impact of Pain 2012 Hvor har det været nogle helt fantastiske dage. Det varmer os som repræsentanter for FAKS - Foreningen af kroniske smertepatienter helt ind i sjælen at se så mange mennesker

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere