Nyt fra foreningen FEBRUAR Kære medlem

Transkript

1 FEBRUAR 2010 Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere Nyt fra foreningen Kære medlem Danske Risikorådgiveres studietur til Holland er stort set på plads og du kan læse mere om de forskellige aktiviteter på turen i dette nyhedsbrev. Vi håber selvfølgelig, at rigtig mange har lyst til at deltage og sender særskilt program ud snarest. I denne måned er risiko-depechen givet videre til Risikokoordinator Gitta Ravn fra Assens Kommune. Hun fortæller blandt andet, at man har etableret brandalarmeringsanlæg på alle større skoler for at imødegå større udgifter til følgeskader, som ikke er omfattet af forsikringen. Derudover har Falck skrevet en artikel om deres personalarm med indbygget telefon og GPS, som gør det muligt at komme i kontakt med Falck i løbet af få sekunder. Personalarmen skal gøre det tryggere for ansatte i udsatte erhverv, da den kan aktiveres i situationer, hvor brugeren føler sig utryg. Til sidst har vi valgt at bringe en artikel fra Aktuel Sikkerhed, som handler om Herning Kommunes indføring af nyt alarmsystem. Med disse ord, vil jeg ønske alle rigtig god læselyst! Med venlig hilsen Steen Nedergaard Jensen Formand for Danske Risikorådgivere arrangementer marts 2010 Power Quality Seminar Læs mere på marts 2010 Temadag om erhvervs- og produktsanvarsforsikring 24. marts 2010 Temadag på forsikringsakademiet april 2010 Danske Risikorådgiveres årskonference Hotel Nyborg Strand maj 2010 Danske Risikorådgiveres studietur til Holland Læs mere på nyheder på hjemmesiden» Unge chefer kommer med andre værdier» Ændring af arbejdsmiljøloven» Skraldemænd får pigsko Flere nyheder på: Skt. Gertruds Stræde 5, 1129 København K, Telefon , 1

2 turen GÅR TIL holland Den 9. til 13. maj 2010 Danske Risikorådgiveres studietur GÅR i år TIL holland Vi flyver fra henholdsvis Kastrup og Billund med KLM - søndag d. 9. maj kl og 7.00 og lander i den dejlige by Amsterdam samtidig kl Efter at rejsetruppen er samlet - skal vi besigtige sikkerheden i SCHIPHOL LUFTHAVN. Torsdag d. 13. maj (Kr. Himmelfartsdag) er afrejsedag. Vi flyver hjem med KLM henholdsvis kl og kl , men selv om vi skal være i lufthavnen 1½ time før bliver der sikkert tid til en slendretur på hovedgaden (Rembrandts Plein). Flyene lander i Kastrup kl og i Billund kl Prisen for denne oplevelse med fly og 4 overnatninger er fantastisk - kun kr ,- Husk du skal være meget hurtig og oppe på tæerne og sidste frist for tilmelding er fredag den 26. marts Derefter bliver vi afhentet i bus og kører mod sydøst ned mod den tyske grænse ned til byen DOETINCHEM hvor vi skal bo 2 nætter på hotel VILLA RUIMZICHT. Du kan tilmelde dig enten til vor kasserer Ole Toft: Tel / oletoft@toftlund.net eller til Jørgen Møller: Tel / jorgen@skovparknet.dk Vore værter LINDPRO & VITANI tager os mandag d. 10. maj med ud til firma NEDAP for at vise os det nyeste indenfor åbne sikringssystemer. Tirsdag morgen d. 11. maj tager vi tilbage til Amsterdam til vores domæne for de sidste 2 nætter PARK HOTEL AMSTERDAM. Besøg hos en Hollandsk Kommune er endnu ikke konfirmeret. Senere tirsdag får vi lejlighed til at høre indlæg fra CAPITA Skadesadministration og DAHLBERG ASSURANCE Onsdag d. 12. maj får vi besøg af SKADESER- VICE DANMARK som er vært og tager os med ud til firma AREPA i byen AMERSFOORT. Her bliver vi præsenteret for en gennemgang af aktuelle skadessager og behandlingen af disse. Særskilt invitation vil blive sendt ud i næste uge. Nyhedsbrev FEBRUAR Danske Risikorådgivere 2

3 automatisk brandalameringsanlæg er alfa og omega Interview med risikokoordinator i Assens Kommune, Gitta Ravn 1. Hvilke indsatsområder bliver, i din kommune, set som vigtige? Hvilke risikostyringstiltag har været de væsentligste og hvilke fordele har kommunen draget af dem? Kan du give nogle eksempler? Assens Kommune startede sit arbejde med risikostyring i august Forinden da havde byrådet besluttet, at man ville være selvforsikret for arbejdsskader og samtidig indføre risikostyring på tingskadeområdet. Byrådet vedtog i 2008 en risikostyringsstrategi og en sikringspolitik. Så risikostyring er et nyt begreb i Assens kommune. Risikostyringen tager sit udgangspunkt i strategien og det er strategien, som er mit arbejdsgrundlag. Ifølge risikostyringsstrategien har vi vedtaget, at nogle sikringsanlæg er centrale og nogle er decentrale. De vigtigste tiltag er på de centrale sikringsanlæg. De centrale sikringsanlæg er de anlæg som yder maksimal beskyttelse af vores drift og værdimasse. Centrale anlæg er for eksempel de automatiske brandalarmeringsanlæg på skolerne. En omfattende skolebrand i Assens Kommune vil foruden de direkte skadeomkostninger og medføre omfattende følgeudgifter, som ikke er omfattet forsikringsdækning. Samtidig ville en omfattende skolebrand påvirke vores driftssituation i negativ retning. Derfor er automatisk brandalarmeringsanlæg alfa og omega. For indeværende år er der etableret automatisk brandalarmeringsanlæg på de største skoler i Assens Kommune. Andre centrale anlæg er adgangskontrol og tyverialarmeringsanlæg. Adgangskontrollerne findes også på skolerne - igen for at beskytte vores driftssituation. I Assens Kommune er vores skoler meget tilgængelige for eksterne brugere og vi stiller gerne vores skoler til rådighed for andre brugere. Derfor etableres der adgangskontrol, som er en integreret del af tyverialarmen - således at områder som administration, lærerforberedelser og lokaler med IT-udstyr friholdes for eksterne bruger. Med en adgangskontrol kan vi samtidig også følge brugen af skolen og se hvem der bruger skolerne - hele brugsmønsteret afsløres via adgangskontrollen. Allerede efter ca. 1 år med risikostyring, har vi draget fordel af vores strategi. Vores netop afholdte forsikringsudbud har givet nogle kraftige præmiereduktioner på bygnings- og løsøreforsikringen, og så har vi ikke skåret dybt i vores dækningsomfang men har udelukkende fravalgt tyveridækningen. Der er ingen tvivl om, at både viljen til risikostyring og etableringen af sikringsanlægstyring har udmøntet sig i kontante fordele for kommunen. 2. Bliver der i kommunen gjort en indsats for at diskutere og udvikle risikostyring og hvordan? I Assens Kommune diskuterer vi, hvor langt risikostyring rækker. Risikostyring har meget med adfærd og adfærdsændringer at gøre og da risikostyring stadig er et forholdsvis nyt begreb i kommunen, diskuteres det ofte. Som risikokoordinator benytter jeg også lejligheden til at besøge institutionerne netop for at få en snak om risikostyring med både ledere og personale. Nyhedsbrev FEBRUAR Danske Risikorådgivere 3

4 Bl.a. forsøger vi ved nyopførelser af bygninger at medtænke risikostyring i relation til integrationen af diverse tekniske bygningsinstallationer bl.a. for at hente besparelser på den efterfølgende drift. Vi må derfor konstatere at risikostyring ikke kan sættes i bås, men kan anvendes på alle niveauer og på alle områder i en organisation. For mig har det været væsentligt at få etableret et samarbejde med bygningsafdelingen og IT-afdelingen netop for at kunne hente syneneriger ind til risikostyringen. 3. Hvad forventer du bliver de største fremtidige risikostyringsudfordringer i din kommune? Det er ingen hemmelighed, at Assens Kommune har samme problem som andre - penge. PENGE HAR VI FOR LIDT AF - og det faktum er i sig selv en udfordring for kommunen. Men hvis man ser bort fra den økonomiske situation, så bliver et af de store områder i 2010 udbud på alarmsiden samt udbud på vores administrationsordning i relation til arbejdsskader. Udbuddet på alarmsiden er vigtig, fordi der her kan hentes store besparelser på driften og samtidig får vi fastlagt en strategi for vores tyverialarmer - og det vil være en god ting. En anden stor udfordring bliver at fortsætte arbejdet med at indsamle oplysninger om sikringsanlæg i kommunens bygninger - netop for at kunne foretage samlede udbud på de enkelte hovedområder. 4. Vil kommunen være rustet til at møde disse udfordringer? Jeg tror, at man i Assens Kommune langt hen ad vejen er rustet til de kommende udfordringer. Man er ikke bange for at skubbe på udviklingen og man er ikke bange for at se med nye øjne på forskellige problemstillinger - så alt i alt tror jeg, at Assens Kommune er rede til de kommende udfordringer. Nyhedsbrev FEBRUAR Danske Risikorådgivere 4

5 Personlig sikkerhed døgnet rundt Af John Jørgensen, Falck En ny personalarm fra Falck med indbygget telefon og GPS er udviklet til at give brugeren større sikkerhed og tryghed. Falck Sirius Personal er en personalarm på størrelse med en mobiltelefon, men den har mange flere funktioner end blot en nødknap. Ved aktivering af personalarmen kan brugeren i løbet af få sekunder komme i kontakt med Falcks døgnbemandede kontrolcentral, som på et kort kan se, hvor brugeren befinder sig og iværksætte hjælpen. Tryghed for offentlige ansatte Flere og flere ansatte i udsatte erhverv føler sig truede i hverdagen. En undersøgelse for FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Forbund) viser, at hver femte ansatte i det offentlige er udsat for vold og trusler, og i mange af disse tilfælde ville en personalarm kunne gøre hverdagen mere tryg. Andel af offentligt ansatte FTF ere, der har oplevet eller været udsat for vold på arbejde: Kilde: FTFs undersøgelse om Sundhed og Trivsel, 2009 Andel (%) Politi og Forsvar 34 Undervisning 21 Pædagogik 20 Sundhed 15 Offentligt ansatte i FTF ere i alt 19 Der er rigtig mange andre erhverv, hvor en personalarm kan give øget sikkerhed. Virksomheder med alenearbejdere eller frontpersonale er kendetegnet ved, at der kan opstå uventede situationer, der involverer andre mennesker, siger markedschef John Jørgensen, Falck Erhverv. Ældre og demente Falck Sirius Personal har indbygget GPS. Det kan blandt andet bruges til at markere et geografisk område, så alarmen går, når brugeren forlader området. Dette kan være relevant for eksempelvis plejecentre med ældre eller demente. Én alarm mange muligheder Personalarmen giver også brugeren mulighed for at ringe op til fire på forhånd udvalgte nøglekontakter. Den kan både foretage udgående opkald og modtage indgående opkald. Det er ikke alene nyttigt det er også en gratis service i abonnementet. Med mange almindelige personalarmer er der kun mulighed for at ringe akut hjælp gennem en vagtcentral, hvorimod man med Falck Sirius Personal også har mulighed for eksempelvis at tilkalde en kollega eller forstærkning. Hjemmehjælperen eller sagsbehandleren, der bærer overfaldsalarmen, kan aktivere den, hvis de føler, at situationen ikke er under kontrol. Og afhængigt af den valgte og aftalte opsætning kan enten kolleger eller vagthavende på Falcks kontrolcentral se brugerens præcise position på kortet og reagere ud fra den. Det giver en tryghed, der kan være en stor hjælp i en presset hverdag, siger John Jørgensen. Nyhedsbrev FEBRUAR Danske Risikorådgivere 5

6 Falck Sirius Personal Personalarmen er lidt mindre end en mobiltelefon og har en nødknap samt fire quick dial-knapper. Quick dial-knapperne kan kodes med de fire vigtigste numre til nøglekontakterne. Når der trykkes på nødknappen, går en alarm i gang på Falcks kontrolcentral. Samtidig sender personalarmen en positionsangivelse, så den vagthavende kan se, hvor personen befinder sig. Sirius Personal anvender det sekundære telefonnet, og det betyder, at alarmen altid kan gå igennem selv nytårsaften. Batterilevetiden er på timer, og opdateringer foretages trådløst fra Falck. Yderligere informationer John Jørgensen, markedschef i Falck Erhverv Telefon jj@falck.dk Nyhedsbrev FEBRUAR Danske Risikorådgivere 6

7 Alarmsystem forbedrer psykisk arbejdsmiljø Af Hanne Hyldborg Fra: Aktuel sikkerhed, oktober 2009 Det sker flere gange om ugen, at en medarbejder i Herning Kommune bliver truet på livet eller overfaldet af vrede borgere på kommunens jobcentre og socialcentre. De ekstreme arbejdsvilkår er en stor belastning for medarbejderne, og derfor spiller alarmer og et effektivt og hurtigt alarmberedskab en central rolle i kommunens arbejdsmiljøpolitik. Frem til 2007 var det imidlertid kun medarbejderne på selve rådhuset, der var beskyttet af et alarmsystem, og det endda af et forældet, fast fortrådet og ufleksibelt system, som gav mange fejlalarmer og skabte en generel mistillid til alarmsystemet. Det største problem var, når medarbejderne flyttede kontor. Vi kunne ikke selv ændre i systemet, og det betød, at der kunne gå op til 14 dage før alarmen virkede optimalt. Det skabte et stærkt belastet psykisk arbejdsmiljø for både medarbejdere og vagter, fordi vagterne frustreret løb til de forkerte kontorer og var længere tid om at nå frem til den medarbejder, der havde aktiveret alarmen, fortæller Jørgen Mortensen, sikkerhedsleder i Herning Kommune og fortsætter: Det gik hårdt ud over medarbejdernes jobtilfredshed, og den service de skulle yde overfor borgerne. for i en separat infrastruktur med egen ledningsføring. Det giver en lang række fordele, både i forhold til administration og det psykiske arbejdsmiljø, da det har vist sig at være meget pålideligt. Den nye løsning fra Ascom har gjort det meget nemmere at tilkoble nye medarbejdere til alarmsystemet og sikrer, at vagterne altid er fuldt opdaterede omkring, hvilke medarbejdere, der sidder på hvilke kontorer. Vi skal ikke længere trække ledninger eller have fat i leverandøren, hver gang der skal fortages en ændring, og det giver en vigtig fleksibilitet og sparer meget tid, fortæller Jørgen Mortensen. Case Enklere og mere effektiv administration Derfor gik Herning Kommune på jagt efter et nyt alarmsystem. Valget faldt på en løsning fra Ascom, som gjorde det muligt at integrere alarmfunktionen i den eksisterende IP-telefoniløsning fra Cisco, som anvendes overalt i kommunen. Den nye løsning betyder, at alarmfunktionen er flyttet fra en knap under skrivebordet til selve håndsættet på telefonen, og at alle alarmopkald sendes via det eksisterende datanetværk frem Foto: Ascom Danmark Nyhedsbrev FEBRUAR Danske Risikorådgivere 7

8 Vagterne løb forgæves Det gamle alarmsystem kunne kun logge et begrænset antal medarbejdere på systemet. Derfor var ikke alle borde udstyret med alarmknapper, og det betød, at der skulle trækkes nye ledninger, hver gang en medarbejder flyttede kontor. Et andet problem var, at kommunens IT-afdeling ikke selv kunne omprogrammere den chip, der forbandt alarmknap og alarmcentralen, og det havde ganske alvorlige konsekvenser, når anlægget skal omprogrammeres. Chippen i alarmcentralen var centralnervesystemet. Den modtog alarmerne og videresendte en SMS til vagten, om hvor alarmen var aktiveret. Men fordi vi ikke selv kunne ændre teksten, som alarmcentralen skulle sende til vagten, opstod der desværre mange misforståelser med vagter, der frustreret løb til forkerte kontorer, og medarbejdere, som blev fastholdt i truende situationer unødigt længe. Der kunne gå op til 14 dage med at sende chippen frem og tilbage, og i den periode oplevede medarbejderne, at vagterne løb til deres gamle kontorer, når de aktiverede alarmen, hvilket lagde et betydeligt pres på arbejdsmiljøet, siger Jørgen Mortensen. I dag skal vi blot oprette alarmfunktionen i telefonen og aktivere den i alarmsystemet. Vi kan selv tilføje og ændre i SMS en til vagten og er derfor helt uafhængige af eksterne leverandører. Det betyder, at vores alarmsystem fungerer pålideligt straks det er sat op, og det har forbedret det psykiske arbejdsmiljø betydeligt, siger Jørgen Mortensen. Ingen geografiske begrænsninger Ud over problemet med tekstbeskederne fik Herning et andet væsentligt problem, da kommunen i 2007 blev arealmæssigt den tredje største kommune i landet. Kommunen skulle nu sikre medarbejderne i en afstand af op til 20 kilometer fra rådhuset, og det var stort set umuligt med det gamle fast fortrådede alarmsystem. eksisterende system med en mere fleksibel løsning uden begrænset rækkevidde. Løsningen med alarmknapper integreret i Ciscotelefonerne er den første af sin slags i Danmark, og derfor var vi lidt betænkelige i begyndelsen. Men alternativerne var dyre og mere besværlige at installere, så derfor valgte vi at tro på Ascom. Firmaet har i processen været gode til at lytte til vores behov og se situationen fra vores side. Efter at have udviklet systemet tog det kun et par dage at installere, og det hele fungerer upåklageligt og opfylder alle vores behov, siger Jørgen Mortensen. Tryghed Herning Kommune blev ved sammenlægningen i 2007 lagt sammen med Aulum-Haderup Kommune, Trehøje Kommune og Aaskov Kommune og er i dag Danmarks tredje største kommune med et areal på km2 og næsten indbyggere. Kommunen beskæftiger ca medarbejdere, hvoraf ca. 200 har en Ciscotelefon med Ascoms alarmløsning. Det nye alarmsystem er blevet så positivt modtaget i Herning Kommune, at man overvejer også at koble skoler og institutioner på alarmberedskabet. Lærere og pædagoger kommer løbende ud for voldelige børn eller forældre. Det ville være en nem måde at sikre alle vores ansatte i kommunen på, fordi vi i forvejen har IP-platformen og kan styre det hele fra ét centralt alarmberedskab, påpeger Jørgen Mortensen. Der er ingen tvivl om, at det var en alvorlig stressfaktor for medarbejderne at stå i en situation uden adgang til hjælp. Hvis man står i en kritisk situation og føler sig truet, er det helt afgørende, at hjælpen kommer med det samme. Den tryghed vil vi gerne give til alle medarbejdere med borgerkontakt i Herning Kommune, siger Jørgen Mortensen. At trække ledninger til medarbejdere, som befandt sig i yderkanten af kommunen, var noget af en udfordring, ligesom udsigten til at skulle tilkoble 100 medarbejdere i den nye storkommunes jobcentre ville kræve en voldsom og tidskrævende indsats. Derfor faldt tilbuddet fra Ascom på et tørt sted, da de foreslog at udbygge kommunens Nyhedsbrev FEBRUAR Danske Risikorådgivere 8

9 Offentlig risikostyring: Risikorådgiverens nye kernekompetencer Danske Risikorådgiveres sekretariat Ny deadline! Verden omkring os forandrer sig hele tiden, og det samme gør naturligvis det danske samfund. Ikke mindst ændrer den offentlige sektor sig hastigt i disse år. Nye opgaver og nye (store) krav fra borgere, politikere og lovgivning kommer til, og der gives nye vilkår og rammer for arbejdet. Der opstår hele tiden nye samarbejdsformer mellem den private og offentlige sektor og inden for forskellige dele af den offentlige sektor. Og der udvikles til stadighed nye måder, hvorpå opgaverne kan løses, i form af nye metoder og teknologier. Alt i alt stiller det nye vilkår og krav til os, som arbejder med offentlige risikospørgsmål. Det stiller os over for nye udfordringer, men det giver os også en række nye og interessante muligheder. Men hvad er det mere præcist for opgaver, som vi som offentlige risikorådgivere skal regne med at løse de kommende år? Hvilke krav stiller det til vores uddannelse og kompetencer? Hvorledes skal vi som forening forholde os til disse kompetencekrav? Vi kan som forening ikke blot vente på, hvad udviklingen måtte bringe (og andre beslutte). Vi ønsker selv at påvirke kravene til vores kompetencer og til, hvorledes vi skal imødekomme disse krav. Det er derfor vores ønske at igangsætte en diskussion om risikorådgiverens nye kernekompetencer: Hvad er det, som vi som risikorådgivere skal kunne i fremtiden? Vi skal utvivlsomt kunne alt muligt, men hvad er eller bliver vores kernekompetencer? Hvad er lige præcis det, som bør være i centrum for vores arbejde? Send os jeres tanker, ideer og forslag og vind et slotsophold! I behøver ikke skrive lange og velformulerede forslag. Kom ud af busken med jeres tanker i den form, som de nu en gang falder jer ind. Det er en brainstorm, ikke en stiløvelse! I kan vælge at begrunde det på baggrund af jeres erfaringer og krav, som I allerede har mødt, eller I kan blot skrive det i telegramstil/punktform. I kan også se på de krav, som søsterorganisationerne i andre lande arbejder med, eller I kan se på, hvad der forgår af tiltag inden for andre arbejdsområder. I kan gøre, som det passer jer, også være anonyme, blot I hjælper os (med at hjælpe jer selv) med at løse denne udfordring. Vi vil da medtage det, som I sender, i vores og jeres videre arbejde. Vi vil værdsætte jeres forslag helt bogstaveligt og derfor udlodde: Et luksuriøst slotsophold i Danmark for to personer til det eller de forslag, der vurderes som værende de mest interessante bud på vores fremtidige kernekompetencer. Sidste frist for indsendelse er 1.april Forslagene skal sendes til Danske Risikorådgiveres sekretariat, der vurderer de indkomne forslag. Nyhedsbrev FEBRUAR Danske Risikorådgivere 9

10 Danske Risikorådgivere Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab, sundhed og jura. Foreningen er i stærk vækst og tæller omkring 300 medlemmer ansat i kommuner, regioner, stat og private virksomheder. Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke og velfærd. Det handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere en lang række udefra kommende risici, der kan påvirke os. Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt bidrage til velfærdssamfundet. Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling og faglige fællesskaber. Vi takker for støtten fra følgende sponsorer: Sekretariat Danske Risikorådgivere Skt. Gertruds Stræde København K Telefon: dr@eirm.dk