Kostvejledning af overvægtige gravide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kostvejledning af overvægtige gravide"

Transkript

1 kvinder Professionshøjskolen Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne Kostvejledning af overvægtige gravide Nutritional counseling of obese pregnant Modul/opgave: 7. Semester, Bachelorprojekt Hold eller studieretning: Human ernæring Vejledere: Flemming Pedersen og Elin Kirkegaard Bilag: 7. bilag: 1. Kostvejledning tilbydes 2. Evalueringsskema til kostvejledning 3. Kostvejledningsdata 4. Interviewguide 5. Meningskondensering af interviews 6. Transskribering af interviews Navn: Ditte Johnsen Studienummer: 220E09101.

2 RESUMÉ Baggrund: Der ses en stigende tendens til overvægt blandt gravide, hvilket kan medføre komplicerede graviditets og fødselsforløb og har økonomiske omkostninger for samfundet. Livstilsinterventioner herfor er iværksat med stor succes. Dog viser erfaringer at kvinderne ikke formår at omlægge kostvanerne på sigt, hvorfor der i fremtidige forløb i højere grad vil fokuseres på de gravides ansvar for egen sundhed. Formål: At finde frem til hvordan en kostvejledning kan tilrettelægges således at overvægtige gravide bliver bedre til at tage vare på egen sundhed. Ligeledes er formålet at klarlægge hvilken kost der for den gravide og det ufødte barn er mest hensigtsmæssig med henblik på at forebygge de helbredsmæssige komplikationer som ses i forbindelse hermed. Metode: Dataindsamling er foretaget gennem kvalitative interviews, observation, erfaringer fra gennemført kostvejledning, kostanamneser samt evaluering foretaget efter endt kostvejledning. Herudover er suppleret med litteraturstudie. Dataene er analyseret ud fra teorien Oplevelsen af sammenhæng, begrebet handlekompetence samt teorien self-efficacy. Resultater: Kostanamneserne viser et kostindtag som er meget energitæt og rig på fedt og tilsat sukker i flydende form. Ligeledes ses et stort forbrug af let-tilgængelig mad samt store portionsstørrelser generelt. Interviews og observation vidner om at de overvægtige gravide har en relativ svag oplevelse af sammenhæng, en utilstrækkelig handlekompetence samt en lav self-efficacy indenfor sundhed og kost. Erfaringer og resultater fra kostvejledning, evalueringsskema samt litteraturstudie viser dog at der er gode muligheder for at udvikle alle komponenter gennem kostvejledning. Anvendelse: Opgaven kan bidrage med viden og inspiration til, hvordan jordemødre og andre sundhedsprofessionelle, kan vejlede overvægtige gravide. Konklusion: Kostvejledning bør tage udgangspunkt i de anbefalinger der foreligger for gravide samt have fokus på de kostproblematikker som specielt gør sig gældende for overvægtige. Kostvejledningen kan tilrettelægges ud fra Den didaktiske relationsmodel ligesom indhold og form med fordel kan tage udgangspunkt i at styrke de gravides oplevelse af sammenhæng, handlekompetence samt øgning af selfefficacy. ABSTRACT Background: There is an increasing tendency pregnant women to be obese. This can lead to complications throughout pregnancy and even into childbirth; both of which have economic costs for society. Lifestyle interventions have been a great success, even though experience shows that women don t know how to plan Side 2

3 their diet in the long term. In the future there will be more focus on the responsibility that pregnant women must have for their own health. Purpose: To find out how nutritional counseling can be organized so obese pregnant women can be better at keeping themselves healthy. The purpose is also to find out what diet is most suitable for each individual woman and child in an effort prevent health complications which are known in these cases. Method: The data has been collected through qualitative interviews, observations, experience from managed nutritional counseling, diet history and an evaluation done after managed nutritional counseling. Relevant literature has also been referenced. The Data has been analyzed using the sense of coherence, term action competence, and the self efficacy theories. Results: The diet history analysis shows a dietary intake that is full of energy, rich on fat, and added sugarin liquid form. It also reveals a huge amount of fast food and generally large portions being consumed. Interviews and observations show that the pregnant obese women have a weak sense of context, an inadequate action competence, and low self-efficacy when it comes to health and diet. Experience, results from nutritional counseling, evaluation forms, and other studies shows good possibilities to develop all of the components through nutritional counseling. Application: This assignment can contribute, with knowledge and inspiration, to how midwives and other health professionals can guide the obese pregnant women. Conclusion: Nutritional counseling should be based on the recommendations that are accredited for pregnant women and also have focus on the diet problems that specially effect the obese. The nutritional counseling can be organized using the didactic relation model and the content and form of the nutritional counseling can strengthen the pregnant women s sense of coherence, action competence and increased self-efficacy. Side 3

4 1. INDLEDNING Baggrund og problemstilling Problemformulering Opgavens formål og metode Afgrænsning og præcisering Videnskabsteori og menneskesyn Begrebsdefinitioner Litteratur og kildekritik 9 2. METODE TIL INDSAMLING AF EGEN EMPIRI Beskrivelse af praktiksted og forløb DET KVALITATIVE INTERVIEW OG DEN FORSTÅENDE FORSKNINGSTYPE Validitet af egen undersøgelse ERNÆRING UNDER GRAVIDITETEN Kostanbefalinger samt betydningen heraf Vægtøgning og energiindtag TILRETTELÆGGELSE AF VEJLEDNING Den didaktiske relationsmodel VEJLEDNING Antonovsky og oplevelsen af sammenhæng Bandura og Self-efficasy Handlekompetence 29 Side 4

5 7. ANALYSE Analyse af kostindtag Analyse af Oplevelsen af sammenhæng Analyse af handlekompetence og self-efficacy DISKUSSION Diskussion og kritik af anbefalingerne for energiindtag til gravide Diskussion og kritik af OAS, Self-efficacy og handlekompetence KONKLUSION PERSPEKTIVERING 42 REFERENCELISTE 44 BILAG 47 Bilag 1 kostvejledning tilbydes 47 Bilag 2 evalueringsskema kostvejledning 48 bilag 3. kostvejledningsdata 49 Bilag 4. Interviewguide 61 Bilag 5. Meningskondensering af inteviews 62 Bilag 6. Transkribering af interview 64 Side 5

6 1. INDLEDNING 1.1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Gennem de seneste år er set en stigning i forekomsten af overvægtige gravide i Danmark (Sundhedsstyrelsen, 2008, s. 4), hvilket skal ses i sammenhæng med den fortsatte udvikling indenfor overvægtig (Illemann Christensen, 2011, s. 70). Fra er antallet af gravide med et prægravid BMI over 25 steget med knapt 2%, således at der i 2008 er 33,7% af alle danske gravide der er overvægtige (Sundhedsstyrelsen, 2008, s. 4). Dette kan have store konsekvenser for kvinden selv og det ufødte barn, da det ofte medfører komplicerede graviditets -og fødselsforløb (Olsen, F 2005, s. 19). For samfundet har dette økonomiske omkostninger, da et højt BMI hænger sammen med flere indlæggelsesdage på sygehuset efter fødslen (Sundhedsstyrelsen, 2008, s. 14,15), samt en øget risiko for overvægt senere i livet, hvilket kan medføre behandlingskrævende livsstilsygdomme (Kjøller et al, 2007, s ) På baggrund af ovenstående, er der stor interesse for at forebygge udvikling af overvægt i graviditeten, hvorfor flere interventioner herfor er iværksat. Disse har vist positive resultater i form af begrænset vægtøgning (Hansen og Fogsgaard, 2005, s. 14) samt en generel bedre trivsel i graviditeten (Brændgaard, 2006, s. 6). Yderligere vidner livsstilskurserne om, at kvinderne er motiveret grundet graviditeten (Brændgaard, 2006, s. 11). Erfaringer viser desværre en tilbøjelighed til, at kvindernes vægt øges igen efter endt livstilsforløb, hvorfor man fremover i vil fokusere på at kvinderne i højere grad bliver i stand til at tage ansvar for egen sundhed. Antallet af overvægtige gravide (Sundhedsstyrelsen, 2008, s. 4) er foruroligende og viser at der fortsat er et stort behov for sundhedsfremmende tiltag for denne målgruppe, hvilket fører mig til nedenstående problemformulering. 1.2 PROBLEMFORMULERING Hvilken ernæring er anbefalet overvægtige gravide og hvordan tilrettelægges kostvejledningsforløb for disse, med fokus på styrkelse af self-efficacy, handlekompetence samt oplevelsen af sammenhæng? Side 6

7 1.3 OPGAVENS FORMÅL OG METODE Formålet med bachelorprojektet er at finde frem til hvordan en kostvejledning kan tilrettelægges således at overvægtige gravide i højere grad bliver i stand til, at tage vare på egen sundhed. Ligeledes er formålet at klarlægge hvilken kost der for den gravide og barnet er mest hensigtsmæssig med henblik på at forebygge de helbredsmæssige komplikationer som ses i forbindelse hermed. Opgaven kan bidrage med viden og inspiration til, hvordan jordemødre og andre sundhedsprofessionelle, kan vejlede overvægtige gravide. Herunder professionsbachelorer i sundhed og ernæring med speciale i human ernæring, som vil kunne varetage kostvejledninger med overvægtige gravide. For at besvare problemformuleringen, vil der foretages semistrukturerede kvalitative interviews, observation samt anvendes litteraturstudie. Ligeledes vil anvendes data fra kostanamneser, erfaringer fra egen gennemført kostvejledning samt svar fra evaluering heraf. Data vil blive analyseret ud fra teorien Oplevelsen af sammenhæng (Antonovsky, 2000, s. 35), begrebet handlekompetence (Albertsen. & Andersen, 2001, s. 762) samt teorien om Self-efficacy (Bandura, 1998, s. 1). Validiteten af de semistrukturerede interviews vil blive vurderet på baggrund af de kvalitetskriterier der gælder for den forstående forskningstype (Launsø og Rieper, 2005, s. 23). 1.4 AFGRÆNSNING OG PRÆCISERING Grundet min profession afgrænser jeg mig til at kostvejlede raske kvinder. Dette da jeg som professionsbachelor i sundhed og ernæring med speciale i human ernæring ikke behandler sygdom, som særligt kan forekomme i graviditeten hos overvægtige. Dette vil da være en diætist, læge eller jordemoder der igangsætter behandling. Ligeledes vil det også være disse sundhedsprofessionelle der varetager flerfoldsgraviditeter og andre problematikker der kræver behandling. Af samme årsag afgrænser jeg mig fra at inddrage fysisk aktivitet, velvidende at dette har en forebyggende effekt på graviditets og -fødselskomplikationer (Hegaard et al, 2006, s. 564, 565), ligesom det medvirker til begrænsning af vægtstigningen under graviditeten (Ovesen et al. 2011, s. 2) Den didaktiske relationsmodel (Hiim og Hippe, 2007, s.77) bliver i opgaven brugt som et planlægningsredskab i vejledningen. De særligt relevante komponenter af modellen vil blive gennemgået dybdegående, mens de resterende vil blive berørt sporadisk. 1.5 VIDENSKABSTEORI OG MENNESKESYN I et vejledningsforløb inddrages flere forskellige retninger af videnskaben. Naturvidenskaben, den logiske Side 7

8 positivisme, skaber et fundament for vejledningen, da viden om kost og den menneskelige organisme nødvendigvis er en forudsætning for en objektiv og målbar vurdering (Birkler, 2007, s. 54) af den fysiske sundhed hos den vejledningssøgende (Birkler, 2007, s. 57). Et af nøgleordene i den logiske positivisme er målbarhed (Birkler, 2007, s. 55), som i vejledningsforløbet kommer til udtryk gennem vægt, højde, kostdata, energiudregninger osv. Et andet nøgleord er årsags-sammenhæng (Birkler, 2007, s. 55), hvilket henviser til at naturen ses som en række mekaniske processer der har indvirkning på hinanden (Birkler, 2007, s. 55). I relation til kostvejledningen ses årsags-sammenhæng, når kosten analyseres og årsagen til et uhensigtsmæssigt fødevareindtag eller vægt findes. Et tredje nøgleord, årsag-virkning, henviser til, at når årsagen er fundet, kan virkningen heraf forklares (Birkler, 2007, s. 59). Disse nøglebegreber er udgangspunktet for den objektive del af kostvejledningen. Som beskrevet kan og bør dele af kostvejledningen ses i et naturvidenskabeligt perspektiv, men jeg finder det lige så vigtigt at se det i et humanistisk perspektiv. Under humanvidenskaben hører hermeneutikken og fænomenologien (Birkler, 2007, s. 47), som i forlængelse af hinanden søger en forståelse af mennesket og dets handlinger (Birkler, 2007, s ). Hermeneutikken beskæftiger sig med forståelsens egenart og den metodiske opnåelse af forståelse (Birkler, 2007, s. 95). De hermeneutiske principper finder jeg vigtige for udarbejdelse af interviewguide og udførelsen af interview, men også i mødet med den vejledningssøgende og i forsøget på at opnå en forståelse heraf. Fænomenologien søger at skabe viden om den individuelle bevidsthedsforståelse (Birkler, 2007, s. 103), dvs. en mere indgående forståelse af, hvordan et andet menneske oplever fænomener i egen livsverden (Birkler, 2007, s. 106). Denne forståelse skal dog ses i lyset af den verden vi lever i, hvorfor samfundsvidenskaben og kritisk teori vurderes nødvendig at inddrage. Ved anvendelsen af kritisk teori sættes hermeneutikken og fænomenologien i et samfundsperspektiv, hvor forståelse ses indlejret i samfundsudviklingens mekanismer (Birkler, 2007, s. 111). Derved menes ikke, at det er nok at forstå mennesket som et isoleret individ, men at det er langt vigtigere at forstå mennesket i et samfund, hvis ideologier kan virke undertrykkende og kontrollerende, hvorfor videnskabens mål er at demaskere samfundet med frigørelse af mennesket (Birkler, 2007, s. 112). Med udgangspunkt i definitionen af sundhedsbegrebet samt ovenstående videnskabsteoretiske overvejelser fører dette til et humanistisk menneskesyn med en kritisk dimension. Det humanistiske menneskesyn ser mennesket som et bevidst subjekt med tanker og følelser relateret til omverdenen (Birkler, s. 93), mens kritisk teori lægger vægt på tilegnelsen af en kritisk og bevidst holdning til det samfund vi lever i (Hiim og Hippe, 2003, s. 23). Side 8

9 1.6 BEGREBSDEFINITIONER SYGDOMSFOREBYGGELSE Forebyggelsesarbejdets mål er at holde mennesket raskt ved at undgå sygdom (Jensen og Johnsen, s. 7) og bygger på en patologisk tilgang (Antonovsky, 2000, s. 31) SUNDHEDSFREMME Begrebet sundhedsfremme ses udfra Antonovskys salutogenetiske synspunkt, hvor fokus er rettet mod, hvad der holder mennesker sundt (Antonovsky, 2000, s ). Med dette sundhedsfremmebegreb flyttes fokus fra risici, som forbindes med forebyggelsesbegrebet, til ressourcer og mestringsevner (Kamper- Jørgensen og Almind, s. 41)(.Antonovsky, 2000, s. 32). SUNDHED Bjarne Bruuns brede og positive sundhedsbegreb mener jeg favner alle de faktorer, både fysiske og psykiske der rummer menneskets liv, og indvirker på menneskets sundhed (Hyldig, 2008,. s ). Sammenholdes dette med Aaron Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng (Hyldig, 2008, s. 27), komplimenterer de hinanden godt. Hvor Bjarne Bruuns begreb viser, hvilke faktorer der er på spil, kan Antonovsky medvirke til forståelse for udviklingen af nogle af disse faktorer. BMI (BODY MASS INDEX) Betegnelsen for kropsmasseindekset beregnet som vægt (i kg) divideret med kvadratet på højden (kg/m 2 ) (Astrup, 2006, s.322). SUND KOST Vurderes ud fra de nordiske anbefalinger til raske individer (NNR, 2004) og De 8 Kostråd (Sundhedsstyrelsen, 2010, s. 5). 1.7 LITTERATUR OG KILDEKRITIK Til den naturvidenskabelige del omhandlende ernæring til gravide er bl.a. brugt basisbøger som Nordic Nutrition Recommendations 2004 og Menneskets ernæring, som bygger på evident viden og er anerkendt blandt sundhedsprofessionelle. Hertil er også benyttet rapporter fra Ernæringsrådet, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet. Yderligere fordybelse er hentet fra artikler fra bl.a. Ugeskrift Side 9

10 for læger samt nyere udenlandske undersøgelser. Den anvendte litteratur er bl.a. søgt på det lokale bibliotek, bibliotek.dk samt internettet. Her er søgemaskinen google blevet brugt til inspiration mens Scholar og PubMed er anvendt til søgning af videnskabelige artikler og undersøgelser. Af andre anvendte hjemmesider kan nævnes Sundhedsstyrelsen, Fødevareinstituttet DTU samt Fødevarestyrelsen. Derudover er brugt litteratur fra pensum, hvor jeg primært har forsøgt at søge litteratur på dansk og engelsk efter år De sundhedspædagogiske afsnit er desuden baseret på primærlitteratur, hvor det har været muligt. 2. METODE TIL INDSAMLING AF EGEN EMPIRI 2.1 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTED OG FORLØB Bachelorpraktikken fandt sted på svangreambulatoriet på Holbæk Sygehus i jordemoderkonsultationen for gravide med særlige behov i uge Disse konsultationer tildeles 20 minutter mere end normale jordemoderkonsultationer, hvilket betyder at konsultationerne sammenlagt er på 45 minutter. Gravide med særlige behov omfatter følgende: Gravide med gestationel diabetes Gravide med psykisk sygdom Gravide stofmisbrugere Sårbare gravide Gravide med overbårne graviditeter (www.regionsjaelland.dk). Gennem praktikforløbet skulle jeg observere jordemoderkonsultationer for gravide med særlige behov, udføre individuel kostvejledning for overvægtige gravide samt foretage semistrukturerede kvalitative interviews. 2.2 BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPE Målgruppen er overvægtige gravide. Gruppen er ikke homogen, da den både rummer ressourcestærke og ressourcesvage. Denne uhomogene gruppe fremstår tydeligt gennem observation, kostvejledning og interviews, og danner tilsammen et realistisk billede af målgruppen. De overvægtige gravide jeg møder gennem observation, deltagerne til kostvejledning og til interviews er således både gravide med særlige Side 10

11 behov og almindelige raske gravide. 2.3 OBSERVATION Observationen blev foretaget ved praktikvejleder jordemoder Helle Lunds konsultationer for gravide med særlige behov, som ovenfor beskrevet omfatter en bred gruppe. Observationen foregik primært den første praktik-uge og derefter løbende som det tidsmæssigt passede ind. Observation er særligt relevant når sociale fænomener skal udforskes, som man på forhånd ikke ved særligt meget om (Launsø og Rieper, 2005, s. 114). Derfor var observationen ved jordemoderkonsultationerne forholdsvis ustruktureret (Launsø og Rieper, 2005, s. 113), dog med enkelte fokuspunkter: Hvordan foregår en konsultationen? Hvor meget fylder sundhed i konsultationen? Hvilke behov og spørgsmål går igen hos de gravide? Hvordan vejleder jordemoderen? Hvordan skabes relationen til den gravide? Min rolle som observatør var delvist deltagende, hvilket betyder at jeg deltog i den sociale sammenhæng, men ikke i den miljøspecifikke (Fangen, 2008, s. 103). Dette ved at small-talke med de gravide, med henblik på at skabe en naturlig og behagelig situation (Fangen, 2008, s. 103). 2.4 KOSTVEJLEDNING Alle deltagere til kostvejledning blev tilbudt fem individuelle personlige vejledninger af cirka en times varighed. Vejledningerne foregik med en uges mellemrum og blev afholdt i diverse ledige lokaler på sygehuset fra uge For at indhente oplysninger om de gravides kostvaner udarbejdede jeg ved første møde med deltagerne til kostvejledningen en kostanamnese (Bilag 3). Kostanamnesen er vejledningssøgendes redegørelse af nuværende kostvaner (Søndergård, 1989, s. 63) og giver kvalitative og delvist kvantitative oplysninger om kostindtagelsen (Søndergård, 1989, s. 64). Dette i form af måltidsmønstre, mængder, tilberedningsrutiner, vejledningssøgendes viden om ernæring, livretter og antipati overfor enkelte fødevarer (Søndergård, 1989, s. 63). Side 11

12 Metoden blev valgt på baggrund af sammenligninger med andre metoder til indhentning af kostdata som kosthistorisk interview og kostregistrering (Astrup, 2006, s ). De informationer der fås ved udførelse af kostanamnese kan ikke bruges som næringsstofberegning, da der ikke angives præcise mængder (Thoresen, 1989, s. 66), men i mange tilfælde er dette dog ikke nødvendigt for at klarlægge uhensigtsmæssige kostvaner (Søndergård, 1989, s. 64). Kostanamnesen er en god metode til at lære vejledningssøgende at kende (Thoresen, 1989, s. 66) og danner grundlag for forslag til kostændringer (Søndergård,.1989, s. 63). Dataene fra kostanamneserne vil blive analyseret under afsnittet Analyse af kostindtag s. 31. Deltagerne fik dernæst udleveret en kostplan og løbende, via mail, tilsendt ønsket materiale som fx opskrifter, næringsberegnede forslag til måltider osv. Efterfølgende vejledningers indhold omhandlede; opfølgning af indgåede aftaler, eventuelle oplevede problematikker, vejning, samtaler om fødevarer, tilberedning, varedeklarationer m.m. En mere detaljeret gennemgang af kostvejledningens indhold vil der blive redegjort for i afsnittet Tilrettelæggelse af vejledning s. 23. Kriterierne for tilmelding til kostvejledning var at deltagerne skulle være gravide, raske og overvægtige. Dette omfattede følgende tre gravide, som var år, i 2. trimester af deres graviditet og et prægravid BMI spænd mellem 28,3-38,2: T: Følger almindelige jordemoderkonsultationer. Hun er samboende med kæreste, er andengangsfødende, og har en mellemlang videregående uddannelse. A: Følger konsultationer for gravide med særlige behov, grundet en stor vægtøgning i sin sidste graviditet. Dette har gjort hende meget bekymret for sin nuværende graviditet og har derfor behov for ekstra støtte. Hun er samboende med kæreste, er andengangsfødende og har en mellemlang videregående uddannelse M: Følger konsultationerne for gravide med særlige behov, grundet sine psykiske lidelser Tyrette og angstanfald, hvilket gør hende uarbejdsdygtig. Hun er samboende med kæreste, er førstegangsfødende og har en gymnasial uddannelse. 2.5 INTERVIEWS Interviewene blev foretaget på Holbæk sygehus i sidste uge af praktikken. Hvert interview tog 30 til 45 minutter og blev optaget på diktafon, hvorefter de blev transskriberet (Bilag 8) og en meningskondensering (Bilag 7) blev udarbejdet (Kvale, 1997, s ). Kravet til interviewdeltagerne var, at de var overvægtige gravide eller havde været gravide indenfor de seneste år. Der blev foretaget tre kvalitative semistrukturerede interviews, hvoraf to af dem var med A og T, Side 12

13 som også deltog i kostvejledningen og er beskrevet ovenfor i afsnittet kostvejledning s. 11. Den sidste interviewdeltager (L), var en 23-årig kvinde. Hun var samboende med mand, andengangsfødende og havde en mellemlang videregående uddannelse. Se endvidere figur 1 for deltagere til henholdsvis kostvejledning, interviews samt deltagere til både kostvejledning og interviews. Figur 1: (Egen figur) Deltagerne til kostvejledning, interviews samt både kostvejledning og interviews. Formålet med interviewene var at få indblik i hvordan en graviditet forløber og hvilke gener der muligvis opleves, hvilke tanker omkring sundhed der er og hvor stor en del de udgør, hvilke mulige barrierer eller muligheder der opleves for at leve sundt og hvad der kunne give motivation for at foretage livsstilsændringer. 2.6 REKRUTTERING Rekruttering af deltagere til vejledningsforløbene skete gennem den praktikansvarlige jordemoder og gennem sonnografer, som varetager ultralydsscanninger Jeg udarbejdede et kort skrift om tilbuddet om kostvejledning (Bilag 1), hvorefter jordemoderen og sonnograferne formidlede kontakten videre til de gravide, der fandt tilbuddet attraktivt og opfyldte kravene for deltagelse. Herefter kontaktede de gravide mig eller jeg kontaktede dem, som havde vist interesse. Kravene til deltagerne var, at de var gravide, raske, men overvægtige kvinder der ønskede at passe på vægten gennem graviditeten. Det ønskede antal deltagere var fem og jeg havde kontakt med seks interesserede. Allerede inden første vejledning var to faldet fra og en tredje kom kun til første vejledning, hvilket vidner om at interessen for kostvejledningen var lille og rekrutteringen derfor problematisk. Side 13

14 3. DET KVALITATIVE INTERVIEW OG DEN FORSTÅENDE FORSKNINGSTYPE Det kvalitative interview er valgt på baggrund af interessen for at få indblik i de oplevede faktorer, der i den overvægtige gravides livsverden kan have indflydelse på sundheden og derfor er interessante i en vejledningssituation og tilrettelæggelsen heraf. For at afdække dette finder jeg det kvalitative interview relevant, hvortil den forstående forskningstype (Launsø og Rieper, 2005, s. 23), vil benyttes som et redskab til at bearbejde data samt vurdere validiteten af interviewene. Det kvalitative interview og den forstående forskningstype knytter sig til de sociale og humanistiske videnskaber (Launsø og Rieper, 2005, s. 23), herunder det fortolkningsvidenskabelige paradigme, hvor det er menneskets subjektive forståelse af hvad de gør, der tilskriver deres handlinger mening (Launsø og Riper, 2005, s ). Den forstående forskningstype tager afsæt i aktørernes egen forståelse af sig selv, af andre og den verden der omgiver dem. Dette betyder at de fænomener der ønskes en fortolkning og forståelse af, allerede er fortolket af aktøren selv. Samtidig betyder det at subjektiviteten indgår som det væsentligste datamateriale, da den forstående forskningstype ønsker at finde ud af, hvilken mening individet tillægger et bestemt fænomen og i hvilken kontekst (Launsø og Rieper, 2005, s. 22). For at få indblik i de interviewedes selvforståelse og meningstilskrivelse samt en bevarelse af subjektiviteten, udarbejdede jeg en interviewguide ud fra en hermeneutisk tankegang (Birkler, 2007, s. 101) (Se bilag?). Ved brug af denne metode gøres mine fordomme bevidste, så spørgsmålene kan stilles så åbne som muligt og derved give plads for den interviewedes subjektive udsagn (Birkler, 2007, s.95-99). Jeg valgte at det kvalitative interview skulle være semistruktureret, hvilket karakteriseres ved at der er fastlagt temaer og hovedspørgsmål. Der er dog ingen bestemt rækkefølge i spørgsmålene, så længe interviewdeltageren ledes til at tale om de relevante emner, ligesom det ikke er så vigtigt hvordan spørgsmålene formuleres under interviewet (Jensen og Johnsen, 2009, s. 215). Før interviewstart blev der redegjort for hvad interviewet drejede sig om, formålet og anvendelsen af det samt anonymitet m.m. Dette for at skabe kontakt og tillid (Launsø og Rieper, 2005, s. 137) ligesom de første spørgsmål af interviewet blot var at redegøre for hvem interviewdeltageren var og foretog sig til dagligt. De fleste deltagere havde kendskab til mig fra kostvejledningen, hvorfor opstarten primært gav tryghed i forhold til interviewsituationen. Gennem interviewet blev stillet opfølgende spørgsmål (Launsø og Rieper, 2005, s. 138), kendetegnet ved at intervieweren gennem aktiv lytning gav interviewdeltageren plads til at uddybe sit svar (Launsø og Rieper, 2005, s. 137). For at være sikker på at have forstået interviewdeltagerens svar korrekt, blev der ligeledes Side 14

15 stillet validerende spørgsmål (Launsø og Rieper, 2005, s. 139) Reaktionsrettede spørgsmål gav indblik i hvordan interviewdeltageren havde tænkt, følt eller handlet i den pågældende situation (Launsø og Rieper, 2005, s. 138). Til den forstående forskningstype, knytter sig følgende fortolkningsproces : Forforståelse interviewer og interviewdeltager mødes med hver sin for-forståelse til emnet Dialog Gennem interviewet må intervieweren leve sig ind i den interviewedes for-forståelse Fortolkning Interviewer fortolker på et beskrivende niveau, hvor der udarbejdes en sammenfatning af den interviewedes forståelse af emnet. Ny forståelsesramme Interviewer inddrager viden (empiri og teori) og ny forståelsesramme dannes Ny fortolkning Herved er etableret en ny fortolkning, som afføder en ny for-forståelse Figur 2. Fortolkningsprocessen (Launsø og Rieper, 2005, s. 24). Kvalitetskriterierne knyttet til den forstående forskningstype omfatter spejlkriteriet, helhedskriteriet samt kriteriet om overførbarhed (Launsø og Rieper, 2005, s ). Spejlkriteriet kræver at interviewdeltageren kan genkende egne meninger i den beskrivende fortolkning (Launsø og Rieper, 2005, s. 28). Dette er forsøgt opfyldt ved at maile meningskondenseringen til interviewdeltagerne med aftale om at de henvendte sig, hvis meningen af interviewet var fejlfortolket. Helhedskriteriet henviser til en refleksiv fortolkning, som inddrager de sociale og institutionelle sammenhænge, som interviewdeltagerens meninger er indlejret i. Helhedskriteriet er forsøgt opfyldt ved at sammenholde interviewdeltagernes udsagn med Aaron Antonovsky og Oplevelsen af sammenhæng, Banduras teori om self-efficacy samt begrebet handlekompetence. Kriteriet overførbarhed dækker over en vurdering af, om resultater opnået i en kontekst kan overføres til beslægtede kontekster (Launsø og Rieper, 2005, s. 29). Side 15

16 3.1 VALIDITET AF EGEN UNDERSØGELSE I en vurdering af interviewenes validitet skal medtænkes undersøgelsens omfang, som er begrænset. Kriterierne for den forstående forskningstype, herunder spejlkriteriet, helhedskriteriet og overførbarhedskriteriet menes at være opfyldt. De beskrivende tolkninger af interviewene, blev alle godkendt, hvorfor spejlkriteriet må ses værende som opfyldt. Helhedskriteriet er forsøgt opfyldt ved at sammenholde interviewene med relevant teori og overførbarhedskriteriet vurderes også opfyldt, da resultaterne kan overføres til lignende kontekster. En faktor der kan have påvirket validiteten, er i søgningen efter det subjektive udsagn. På trods af udarbejdelse af åbne spørgsmål, blev jeg fanget af interviewernes fortællinger, hvilket medførte stor indblanding fra min side, i de interviewedes udsagn (Launsø og Rieper, 2005, s. 139). Omvendt virkede det til at interessen fra min side, skabte en tillid, der åbnede op for dialog. Dette gjorde til gengæld at fokus var svært at bevare, og derfor ville en bedre strukturering og dermed styring af interviewet undervejs have været en fordel (Launsø og Rieper, 2005, s. 139) Kriterierne for den forstående forskningstype ses for værende opfyldt. Dog har den manglende erfaring som interviewer forringet validiteten, hvorfor den samlede vurdering af validiteten ikke menes at være høj, men dog nogenlunde, projektets størrelse og omfang taget i betragtning. 4. ERNÆRING UNDER GRAVIDITETEN 4.1 KOSTANBEFALINGER SAMT BETYDNINGEN HERAF Da den gravide både skal ernære sig selv og det ufødte barn er en sund kost vigtig, således at behovet for næringsstoffer opfyldes og uhensigtsmæssige fødevarer undgås. Anbefalingerne for kost til gravide er næsten de samme som for ikke-gravide med undtagelse af visse næringsstoffer, det daglige energiindtag samt et øget fokus på enkelte fødevarer. Den daglige kost samt fordelingen heraf, bør følge de nordiske anbefalinger for makronæringsstoffer. KULHYDRAT : 50-60% (55E%)(Nordic Council of Ministers, 2004, s. 14). Kulhydrat er den største og vigtigste leverandør af energi, da hjerne og nerveceller kun kan forbrænde kulhydrat (s. Arndzen, 2008, s. 38). Der skelnes mellem simple og komplekse kulhydrater, hvor de simple nedbrydes i tyndtarmen og de komplekse nedbrydes helt eller delvist i tyktarmen af tarmbakterier ved fermentering (Astrup, 2006, s. 103). Side 16

17 - KOSTFIBRE: G/DAG (Nordic Council of Mininsters, 2004, s. 14). De komplekse kulhydrater har indvirkning på mæthedsfølelsen, idet de giver føden struktur. Dette stimulerer tygning af føden og derved øget spytsekretion. Ligeledes bidrager kostfibres vandbindende egenskaber til en større volumen af føden og dermed en lavere energitæthed, hvilket er særligt relevant når energiindtagelsen skal reduceres (Astrup et al. 2006, s. 106). Kostfibre opdeles endvidere i opløselige og uopløselige kostfibre, hvor de opløselige kostfibre påvirker mavens tømningshastighed samt fordøjelses- og absorptionsprocesserne. (Mejborn, 2008, s. 26). De uopløselige fibre virker som ufordøjet fyldstof, der påvirker tarmens peristaltik (Mejborn, 2008, s. 27). Kostfibrenes indvirkning på passagehastigheden gennem tarmen samt en øget fæcesvolumen stimulerer yderligere tarmperistaltikken, hvilket modvirker forstoppelse (Astrup et al. 2006, s. 110). Forstoppelse er ofte en gene under graviditeten, grundet graviditetshormoner (Guldager og Weirum, 2010, s. 20), hvilket også nævnes i interviewene (Bilag 6). Kostfibre er en vigtig del af kosten i forsøget på at afhjælpe dette. Fødevarer indeholdende kostfibre er desuden tæt forbundet med et højt indhold af vitaminer og mineraler (Astrup et al. 2006, s. 110), og har en gavnlig effekt på blodsukker såvel som på fedtsyresammensætningen i blodet (Nordic Council of Ministers, 2004, s. 185). - SUKKER: MAX. 10E% AF DAGLIGT ENERGIINDTAG (Nordic Council of Ministers, 2004, s. 14) Ved indtagelse af sukker opnås store udsving i blodsukkeret, hvilket bør forsøges at holde stabilt (Arndtzen, 2008, s. 39). Høje udsving i blodsukkeret medfører øget appetit samt træthed (Mølgaard et al. 2003, s.47), som kan være vigtige faktorer for reducering af energiindtaget. Ligeledes ses en stigning i blodets koncentration af triglycerid samt en mindre koncentration af blodet HDL-kolesterol, hvilket kombineret med en kost indeholdende meget mættet fedt, kan føre til hjertekar-sygdomme (Mølgaard et al. 2003, s. 58). Overvægtige kvinder der indtager mange kalorier fra slik m.m. tidligt i graviditeten, er stærkt forbundet med høj fødselsvægt og kan have en varig effekt på barnets vægt (Phelan et al., 2011), hvorfor det er stærkt anbefalelsesværdigt at holde sukkerindtager så lavt som muligt. Energi fra væske lader til at mætte mindre end energi fra fast føde og derfor opnås nemmere et større energiindtag via drikkevarer (Mølgaard et al. 2003, s. 43), hvorfor sukkerholdige drikke bør begrænses. PROTEIN: E% (15E%): 1,1 G PROTEIN/KG/DAG (Nordic Council of Ministers, 2004, s.14, 205). Proteinbehovet for ikke-gravide er estimeret til 0,75 gram per kg legemsvægt per dag (Nordic Council of Side 17

18 Mininsters, 2004, s. 201). For gravide er behovet let øget, grundet den øgede blodmængde, uterus, brystvæv m.m. (Nordic Council of Mininsters, 2004, s. 205). Protein er sammen med kulhydrat det makronæringsstof som er mest mættende sammenlignet med kj per gram (Arndtzen, 2008, s. 39). FEDT: 25-35E% (30E%) (Nordic Council of Mininsters, 2004, s. 13). Triglycerid udgør legemets hoveddepot for energi og fungerer varme- og stødisolerende i kroppen (Astrup, 2006, s. 114). Herudover har fedtsyrer en række vigtige funktioner for bl.a cellerne og er nødvendige for absorptionen af de fedtopløselige vitaminer (Astrup et al. 2006, s. 114,115). Fedt er dog det makronæringsstof der indeholder flest kj per gram, hvorfor det er en faktor der kan have en væsentlig indvirkning på det samlede energiindtag. Forskellen i fedtet afhænger af fedtsyrernes kemiske opbygning (Astrup et al. 2006, s. 115). - MÆTTET FEDT: MAX 10E% AF DAGLIGT FEDTINDTAG(Nordic Council of Ministers, 2004, s. 13). Mættet fedt er den kost-faktor der er den største årsag til forhøjet kolesteroltal (Hjerteforeningen, 2001, s. 4) og dermed også hjerte-karsygdomme, da et højt indtag af mættet fedt hæmmer leverens LDL-receptorer og blodets total-kolesterolniveau derved øges (Astrup et al. 2006, s. 348). - MONOUMÆTTET FEDT: 10-15E% AF DAGLIGT FEDTINDTAG(Nordic Council of Mininsters, 2004, s. 13). Et højt indtag af monoumættede fedtsyrer fremmer derimod produktionen af HDL-kolesterolet, som modvirker LDL-kolesterolets aflejring (Astrup et al. 2006, s. 348). Det anbefales at nedsætte forbruget af hårde margariner og smør, for derimod at anvende olier i madlavningen indeholdende momoumættet fedt (Richelsen, 2005, s. 928). - POLYUMÆTTET FEDT: 5-10 E% AF DAGLIGT FEDTINDTAG (INCL. N-3 FEDTSYRER 1E% (Nordic Council of Ministers, 2004, s. 13). Et højt indtag af fisk kan have en forebyggende effekt på hjerte-karsygdomme, da N-3 fedtsyrerne bevirker, at blodpladerne har mindre tendens til sammenklumpning. Dette betyder en forsinkelse eller forhindring af dannelse af belægning på karvæggen og dermed dannelse af blodprop (Nedergaard, 2002, s. 104). Dette skyldes at n-3 fedtsyrer fremmer dannelsen af prostaglandin, som igen hæmmer sammenklumpning af blodplader og derved blodpropper (Nedergaard, 2002, s. 106). Side 18

19 Derudover har n-3 fedtsyrerne en stabiliserende effekt på hjerterytmen og virker betændelseshæmmende (Astrup et al. 2006, s. 353). Endvidere er energitætheden i fisk generelt lavere end i oksekød, svinekød og fjerkræ (Saxholt m.fl. 2010,.s 58-73), hvilket er en fordel når energiindtaget skal begrænses. Gravide anbefales desuden at følge de nationale danske kostråd, De 8 Kostråd, dog med undtagelse af rådet om at bevare normalvægten og med restriktioner på indtaget af nogle slags fisk, hvilke redegøres for på s. 20 (Guldager og De Weirum, 8 kostråd 2010, s. 23). 1. Spis frugt og grønt 6 om dagen 2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 3. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag 4. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kage 5. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød 6. Spis varieret (og bevar normalvægten) 7. Sluk tørsten i vand 8. (Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen) (Sundhedsstyrelsen, 2010, s. 5) Kosten under graviditeten er vigtig for at fosteret udvikler sig korrekt og misdannelser undgås, men kan også påvirke barnets helbred gennem resten af livet (Olsen F, 2003, s. 4533), hvorfor følgende kosttilskud anbefales: Kosttilskud Folat Jern D-vitamin Calcium Tidspunkt/ Fra graviditetens Fra 10. uge og Hele Kun hvis kvinden ikke Andet overvejelse og de første 12 uger graviditeten ud. graviditeten drikker mælk eller andre mejeriprodukter Dosis pr. dag 400 µg mg. 10 µg. 500 mg. Skema 1. Kosttilskud (Guldager og Weirum, 2010, s ). Bedst dokumenteret er folinsyres beskyttende effekt på risikoen for neuralrørsmisdannelse omkring befrugtningstidspunktet (Olsen F, 2003a, s. 4534). Neuralsrørsmisdannelser skyldes mangelfuld lukning af Side 19

20 neuralrøret, hvilket kan resultere i mere eller mindre alvorlige misdannelser i form af rygmarvsbrok, manglende hjerne m.m. (Astrup et al., 2006, s. 263). A-vitamin i høje doser frarådes, da dette kan have en toksisk virkning på fosteret og give anledning til misdannelser (Olsen F, 2003a, s. 4534), som kan forekomme i vidt forskellige organsystemer, som centralnervesystemet, hjerte-karsystemet, kraniet og ansigtet (Olsen F, 2005b, s. 38). Derfor frarådes det at indtage levertran og lever, da dette indeholder høje koncentrationer af A-vitamin samt at indtage A-vitamin som kosttilskud indeholdende mere end de anbefalede 800 RE (Guldager og Weirum, 2010, s. 23). Da kvinder generelt har små jerndepoter og ikke får dækket behovet tilstrækkeligt via kosten, kan jernmangelanæmi forekomme, hvorfor tilskud af jern anbefales (Olsen F et al. 2005b, s. 24,25). Jern mindsker risikoen for for tidlig fødsel og lav fødselsvægt og er vigtigt for barnets tidlige udvikling. Den største mængde jern går til dannelsen af hæmoglobin (Olsen F et al. 2005b, s. 24,25). Gravide bør være opmærksomme på at absorptionen af jern er størst mellem måltider (Olsen F et al. 2005b, s. 2782), samt at calcium, fosfater og visse polyfenoler er hæmmende for absorptionen, mens c-vitamin og muskelprotein er fremmende for absorptionen (Astrup et al, 2006, s. 155, 156). Calcium skal under graviditeten sikre en god knoglestatus for mor og barn. Under graviditeten forandres D- vitamin metabolismen, hvilket øger absorptionen af calcium hos moderen og videregives til barnet (Olsen F et al. 2005b, s, 40,41). Arbsorptionen af calcium fremmes af D-vitamin, hvorfor begge skal indtages i tilstrækkelige mængder (Astrup et al. 2006, s. 153). Fisk anbefales at spise flere gange om ugen da det indeholder vigtige næringsstoffer. Dog frarådes gravide at indtage store rovfisk, da disse ligger øverst i fødekæden og derfor indeholder de største mængder kviksølv, som en følge af et forurenet miljø (Sundhedsstyrelsen, 2009, s. 83). Selv et lavt indhold af kviksølv kan skade fosterets udvikling af hjernen (Astrup et al. 2006, s ). Dog er det fortsat vigtigt for gravide at indtage fisk eller fiskeolie, da det menes at have en særdeles gavnlig effekt på hjerneudviklingen og de kognitive funktioner (Astrup et al. 2006, s. 265.) Det anbefales, at gravide højst spiser 100g/ugen af store rovfisk som tun, rokke, helleflynder, oliefisk (oscolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart.(olsen F, 2005b, s. 42,43). Østersølaks kan have et højt indhold af dioxin, hvorfor gravide højst må spise 125 g laks fra Østersøen om måneden (Sundhedsstyrelsen, 2009, s. 83). Sundhedsstyrelsen anbefaler et koffein forbrug på højst 300 mg/dagligt, svarende til 3 kopper kaffe. Heri skal også medregnes te, cola og andre koffeinholdige drikke og fødevarer (Olsen F, 2005b, s. 58). Der er lavet mange undersøgelser vedrørende indtag af koffein og en evt. skadelig virkning. Resultaterne af undersøgelserne er modstridende, da flere påviser større og alvorlige skader på fosteret, mens andre ingen Side 20

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Råd om mad og motion. Når du er gravid

Råd om mad og motion. Når du er gravid Råd om mad og motion Når du er gravid 2 Når du er gravid s. 3 Spis sundt og varieret s. 4-5 Hvor meget skal du spise? s. 6-7 Hvad skal du undgå? s. 8-9 Hvilke vitaminer og mineraler har du brug for? s.

Læs mere

Kostvejledning af gravide kvinder i det senmoderne samfund

Kostvejledning af gravide kvinder i det senmoderne samfund Kostvejledning af gravide kvinder i det senmoderne samfund Dietary coaching of pregnant women in late modern society Bachelorprojekt i ernæring og sundhed Specialeretning: Human ernæring UCSJ Ankerhus

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere