Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende

Transkript

1 Indenrigs- Dato: 10. og maj Sundhedsministeriet 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: Sagsbeh.: cbs/hbr Fil-navn: Notat til KL om udvidelse Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende 1. Baggrund Den 1. januar 2004 trådte patientsikkerhedsloven i kraft. Med loven indførtes den såkaldte patientsikkerhedsordning i sygehussektoren, der består i en pligt for sundhedspersoner til at indberette utilsigtede hændelser til en database, som administreres af Sundhedsstyrelsen, og som kan udmunde i faglige udmeldinger og vejledninger. Formålet med systemet er at forbedre patientsikkerheden, idet der dels lokalt i sygehusvæsenet sker en mere systematisk registrering og opsamling af viden om utilsigtede hændelser, dels at systemet bidrager til styrkelsen af Sundhedsstyrelsens forebyggende initiativer i form af faglige udmeldinger og konkrete retningslinjer for sundhedspersonalets arbejde. Pr. 1. januar 2007 fremgår patientsikkerhedsbestemmelserne af sundhedslovens kapitel 61 ( ). I forbindelse med den politiske aftale om indførelsen af patientsikkerhedsordningen var det aftalt, at rapporteringssystemet skulle vurderes efter to år, bl.a. med sigte på at vurdere, hvorvidt og i givet fald hvordan praksissektoren kan omfattes af ordningen, samt om indrapporteringsadgangen skal udvides til andre f.eks. patienter og pårørende. Evalueringen af ordningen blev foretaget af konsulentfirmaet Rambøll Management, og rapporten kom i august I relation til en udvidelse af ordningen fremgår det af rapporten, at der er stor opbakning til udvidelse af patientsikkerhedsordningen til såvel primærsektoren som til patienter og pårørende. Udvidelsen af patientsikkerhedsordningen indgår i Kvalitetsreformen. Udvidelsen til patienter og pårørende indgår i Kvalitetsreformens tema I, og i Kvalitetsreformens tema IV indgår, at patientsikkerhedsordningen i løbet af 2008 skal udvides til den primære sundhedssektor. 2. Udvidelsesområde Utilsigtede hændelser må antages principielt at kunne finde sted i og i overgangen mellem alle dele af sundhedssektoren, hvorfor ordningen bør gælde hele sundhedssektoren. Udvidelsen vil på det regionale område omfatte hele praksissektoren: almen praksis, herunder vagtlægeordningen

2 2 praktiserende speciallæger praktiserende tandlæger praktiserende fysioterapeuter praktiserende kiropraktorer praktiserende psykologer praktiserende fodterapeuter Udvidelsen vil endvidere omfatte apotekerne. Udvidelsen vil på det kommunale område omfatte: forebyggelse og sundhedspleje, herunder forebyggende sundhedsydelser til børn og unge kommunal tandpleje hjemmesygepleje genoptræning behandling for alkoholmisbrug og lægelig behandling for stofmisbrug Hertil kommer, at der er et flydende grænse mellem hjemmesygepleje og plejehjemsområdet, som i et vist omfang leverer samme ydelser. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt i et vist omfang at inddrage plejeområdet, jf. herom nedenfor. Det vil dog formentlig være tale om et begrænset antal hændelseskategorier, som kan være relevante for en rapporteringsordning på plejehjemsområdet. Det overvejes ligeledes at inddrage handicapinstitutioner og socialpsykiatrien, jf. herom nedenfor. Udvidelsen vil herudover som det er forudsat i forbindelse med kvalitetsreformen skulle omfatte patienter og pårørende, jf. herom nedenfor under Det kommunale område I det følgende beskrives særlige problemstillinger ved en udvidelse af patientsikkerhedsordningen på de kommunale områder af sundhedssektoren. Hjemmesygepleje/Plejehjem: Der vil på dette område specielt være risiko for medicineringsfejl, samt fejl opstået ved skift mellem sektorer, f.eks. ved udskrivning af plejehjemsbeboere fra sygehus. Hjemmesygepleje udføres enten i private hjem, eller i institutioner for plejekrævende mennesker (særligt ældre). Opgaverne består dels i behandling, særligt i form af medicinering og sygdomspleje, dels i opgaver, der kan defineres som social service. Opgaverne varetages i vidt omfang af uautoriseret personale som social- og sundhedshjælpere, assistenter og sygehjælpere, som, hvor der er tale om behandling, arbejder under ansvar og supervision af en sygeplejerske. Der vil derfor på dette område være en særlig problemstilling i forhold til disse personers forudsætninger for at foretage rapporteringer. Plejehjem hører under Socialministeriet, og udvidelsen kræver derfor

3 3 nærmere drøftelser med Socialministeriet, særligt i relation til grænsedragningen i forhold til en eventuel rapporteringsordning på plejehjemsområdet, som foreslået i Kvalitetsreformen. Sundhedsplejen, skolelæger og skolesundhedsplejersker: Der vurderes på dette område at være tale om aktiviteter af forebyggende karakter, hvorfor utilsigtede hændelser ikke vurderes at være ofte forekommende. Kommunal tandpleje: Den kommunale tandpleje består af børne- og ungdomstandplejen, omsorgstandpleje samt specialtandpleje, og udføres enten på kommunens egne klinikker, offentlige klinikker, eller hos praktiserende tandlæger. I tandplejen udføres bl.a. behandling i form af tandbehandlinger og operationer med risiko for utilsigtede hændelser. Genoptræning: I forhold til kommunernes genoptræningsopgave efter sundhedsloven vil der specielt være en risiko for fald, men det er også relevant at understøtte patientsikkerheden i forbindelse med håndteringen af genoptræningspatienternes overgang mellem sektorerne. Genoptræningsaktiviteterne i sygehusvæsenet er allerede omfattet af den nuværende ordning. Alkohol/stofmisbrugsbehandling: Der vurderes på dette område specielt at være risiko for medicineringsfejl, samt fejl opstået ved skift mellem sektorer, f.eks. ved udskrivning af misbrugere fra sygehus. Handicapinstitutioner og socialpsykiatri: Der vurderes på dette område specielt at være risiko for medicineringsfejl, samt fejl opstået ved skift mellem sektorer, f.eks. ved udskrivning af misbrugere fra sygehus Patienter og pårørende Udvidelse til patienter og pårørende adskiller sig fundamentalt fra de andre områder og fra den eksisterende ordning i sygehussektoren. Der er ikke tale om sundhedspersoner, og der er dermed ikke tale om fagpersoners vurdering af en utilsigtet hændelse. Dette rejser nogle helt særlige problemstillinger i relation til rapporteringsform (kan patienter forventes at kunne indkredse problemet, og skal der være krav om elektronisk rapportering), i relation til organisation (skal der være en form for patientsikkerhedsvejleder, som kan hjælpe med rapportering), samt i relation til adskillelsen fra klagesystemet og til anonymitet og aktindsigt (rapportering må ikke forveksles med klage, og der skal ikke være adgang til aktindsigt). 3. Udvikling af nyt IT-system I det nuværende system foregår rapportering til Sundhedsstyrelsens

4 4 database DPSD. Det nuværende system vil ikke kunne håndtere en udvidelse af ordningen. Dels er det altafgørende at have et sikkert system, hvilket ikke vil være tilfældet med en udvidelse af det nuværende system, som er bygget på et lukket amtsligt system, og dels vil systemet ikke kunne håndtere den forventede stigning i mængden af rapporteringer (der modtages i dag omkring rapporteringer årligt). Hertil kommer, at det nuværende system ikke tilfredsstiller krav til fleksibilitet, funktionalitet og brugervenlighed. Sundhedsstyrelsen har igangsat arbejdet med udviklingen af et nyt ITsystem. 4. Organisation Det nuværende system bygger på en organisation inddelt i 3 niveauer. Der sker således en primær rapportering fra sundhedspersonen til regionen, hvor rapporteringen behandles. Herefter sker der en sekundær rapportering fra regionen til Sundhedsstyrelsen, hvor særligt udvalgte hændelser indberettes. Den nuværende organisation med 3 niveauer har fungeret tilfredsstillende, hvorfor man også i det nye system bør operere med 3 niveauer. En organisation lignende den nuværende anbefales også af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Regionen henholdsvis kommunen skal fortsat selv kunne bestemme, hvordan organiseringen inden for regionen henholdsvis kommunen skal være. Det vurderes hensigtsmæssigt, at rapporteringer fra patienter og pårørende følger det system, hvor hændelsen er sket. 5. Procedure - Lovforslag Udvidelsen af ordningen skal rent juridisk ske ved et lovforslag, hvorved Sundhedslovens kapitel 61 om patientsikkerhed ændres med henblik på inddragelse af primærsektoren, apoteker samt patienter og pårørende i ordningen. Der udarbejdes et lovforslag om ændring af Sundhedsloven, som fremsættes oktober/november 2007 (med henblik på vedtagelse så vidt muligt ultimo 2007). Alle områderne forudsættes inddraget i ordningen på én gang. Grænsedragningen til Socialministeriets område (plejehjem, handikapinstitutioner og socialpsykiatrien) er fortsat under overvejelse. Afgrænsningen af de utilsigtede hændelser, der skal rapporteres til henholdsvis region/kommune og Sundhedsstyrelsen, forudsættes som efter de gældende regler fastsat ved bekendtgørelse. Det forventes, at udvidelsen af patientsikkerhedsordningen skal træde i kraft i løbet af 2008 (af hensyn til udviklingen af et nyt IT-system dog tidligst den 1. juni 2008). Dette giver også den nødvendige tid til etablering af den decentrale organisation samt til afprøvning af systemet før

5 5 iværksættelse af ordningen. Det overvejes, om udvidelsen i forhold til patienter og pårørende skal ske i på én gang eller i to tempi, således at udvidelsen i første omgang træder i kraft for patienter og pårørende med hensyn til utilsigtede hændelser i sygehussektoren og først efter 1-2 år træder i kraft med hensyn til utilsigtede hændelse i primærsektoren.